L 149 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvilke forudsætninger ligger til grund for regeringens beregninger om at kunne vurdere hvem og hvor mange, der trækker sig tilbage på folkepension i 2130

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149
Offentligt

Befolkningsfremskrivning 2024

Lavere fertilitet og færre børn

Marianne Frank Hansen

Baggrundsnotat

4. juni 2024

www.dreamgruppen.dk

DREAM ·

BEFOLKNING

L 149 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvilke forudsætninger ligger til grund for regeringens beregninger om at kunne vurdere hvem og hvor mange, der trækker sig tilbage på folkepension i 2130

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2024

LAVERE FERTILITET OG FÆRRE BØRN

Lavere fertilitet og færre børn

Den væsentligste ændring i årets befolkningsfremskrivning er en nedjustering

i det forventede fertilitetsniveau. For befolkningen som helhed forventes en

kvinde på sigt nu at sætte ca. 1,7 børn i verden mod tidligere ca. 1,9 børn. For

perioden 2030-2050 svarer dette til, at der i gennemsnit fødes næsten 7.000

færre børn om året relativt til forventningerne i Befolkningsfremskrivning 2023.

Antallet af børn er bestemt af en kombination af fertiliteten og antallet af kvinder i den fer-

tile alder. Ændringen i antallet af fødte bliver således selvforstærkende over tid: færre fødte

på kort sigt er primært begrundet i lavere fertilitet, mens færre fødte på længere sigt både

er en konsekvens af lavere fertiltiet og af, at der tidligere i fremskrivningen er født færre po-

tentielle fremtidige mødre. Nettoindvandringen af kvinder i den fertile alder er stort set

uændret relativt til sidste års fremskrivning. Derfor er det på sigt netop størrelsen af de æl-

dre fødselsårgange, der primært forklarer ændringen i antallet af potentielle mødre relativt

til Befolkningsfremskrivning 2023.

1.1

Den generationelle fertilitet

De dæmpede forventninger til den langsigtede periodiske fertilitet udspringer af fornyede

overvejelser om den såkaldte generationelle fertilitet. Hvor den periodiske fertilitet er et sta-

tisk begreb, der baserer sig på fertiliteten i et bestemt kalenderår, knytter den generationelle

fertilitet sig i stedet til en fødselsårgang, som følges på tværs af kalenderår gennem de fer-

tile aldersgrupper.

Eftersom den generationelle fertilitet således sammenfatter fødselshistorikken for en kvin-

der gennem et liv, der er levet på tværs af tid, er begrebet kendetegnet ved en betydelig

mere stabil udvikling end den, der ses for den periodiske fertilitet, jf. Figur 1.1.

Udviklingen i den periodiske fertilitet har historisk udvist markante udsving fra år til år. Dette

kan udspringe af forhold af såvel midlertidig som permanent karakter. Er der blot tale om på-

virkninger af forbipasserende karakter, behøver få års relativ høj eller lav fertilitet ikke at

have betydning for det antal børn, som en kvinde kan forvente at have født, når hun afslut-

ter sin fertile alder. Der vil da blot være tale om en ændring i timingen i fødslerne over den

fertile alder. Er der derimod tale om ændringer, der kan kædes sammen med strukturelle

samfundsøkonomiske ændringer vil konsekvenserne være en mere permanent påvirkning af

den periodiske fertilitet, der dermed også vil afspejle sig i det generationelle fertilitetsbe-

greb. Historiske eksempler på væsentlige strukturelle ændringer med betydning for fertilite-

ten er stigningen i kvinders indtræden på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet gen-

nem 1950´erne og 1960´erne samt indførelsen af p-pillen og ændring i abortlovgivningen

sidst i 1960´erne og først i 1970´erne. I fremtiden kan måske forventes vedvarende ændrin-

ger, der bunder i ændret familiestruktur med flere enlige, øget opmærksomhed på sammen-

hængen mellem befolkningens størrelse og klimaudfordringerne eller faktorer med betyd-

ning for både mænd og kvinders biologiske muligheder for at sætte børn i verden

Fremskrivningen er ikke baseret på overvejelser om. hvordan de nævnte forhold udvikler sig, herunder heller ikke

hvorvidt eller hvordan de eventuelt vil påvirke fertilitetsudviklingen.

DREAM ·

BEFOLKNING

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2024

LAVERE FERTILITET OG FÆRRE BØRN

Figur 1.1

Fertilitet

a) Generationel fertilitet

2.8

2.6

2.4

2.2

CFR

TFR

1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020

Fødselsår

Historiske data

Befolkningsfremskrivning 2024

1.8

1.6

1.4

1.2

b) Periodisk fertilitet

2.8

2.6

2.4

2.2

1.8

1.6

1.4

1.2

1950

1970

1990

År

Befolkningsfremskrivning 2023

2010

2030

2050

Anm.:

Kilde:

Hele befolkningen.

Datagrundlag til Befolkningsfremskrivning 2023 og 2024 og egne beregninger på fremskrivningerne.

Det langsigtede niveau for den periodiske fertilitet afspejler forventningerne til den genera-

tionelle fertiltiet for de helt unge og kommende generationer. De seneste befolkningsfrem-

skrivningers forventninger om et fertilitetsniveau på sigt på ca. 1,9 stammer netop fra tidli-

gere overvejelser om perspektiverne for den generationelle fertilitet. For godt 10 år siden

virkede det ikke urealistisk, når man så på fødselsmønstret for ældre generationer, at kvinder

midt i 30'erne kunne ende med en fertilitet på 1,9. Heller ikke selvom, at man allerede den-

gang så tendenser til lavere fertilitet blandt de yngre kvinder, der ikke var så langt i deres

fertilitetsforløb. I dag må man konstatere, at dette har været et vedvarende fænomen og

forventningerne til fertilitetsudviklingen – herunder det langsigtede skøn - er derfor blevet

revurderet i årets fremskrivning.

1.2

Fremskrivning af fertilitet – hvad har vi gjort?

I fremskrivningen er befolkningen nuanceret på oprindelsesgrupper: personer af dansk oprin-

delse, indvandrere fra ikke-vestlige og vestlige lande samt efterkommere fra ikke-vestlige og

vestlige lande. For de fire grupper omfattende indvandrere og efterkommere skelnes herud-

over mellem, hvorvidt man har dansk eller udenlandsk statsborgerskab. Fertiliteten fremskri-

ves for hver enkelt gruppe, hvilket kombineret med antallet af kvinder i den fertile alder in-

den for hver gruppe, giver et bud på, hvor mange børn, der fødes. Den samlede fertilitet for

hele befolkningen fremskrives altså ikke selvstændigt, men er et resultat af forventningerne

til det samlede antal børn og det samlede antal kvinder i den fertile alder på tværs af oprin-

delsesgrupper.

Fremskrivningen er forankret i et bud på udviklingen i den generationelle aldersbetingede

fertilitet for personer af dansk oprindelse. Herudfra kan man enkelt omregne til periodisk fer-

DREAM ·

BEFOLKNING

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2024

LAVERE FERTILITET OG FÆRRE BØRN

tilitet ved at udnytte sammenhængen: kalenderår = fødselsår + alder. Fertiliteten for efter-

kommere og indvandrere bestemmes da efterfølgende med afsæt i en faktor, der defineres

som det senest historisk gældende indbyrdes forhold mellem den aldersbetingede fertilitet

for hver oprindelsesgruppe og personer af dansk oprindelse. Den periodiske fertilitet for ind-

vandrere og efterkommere fremskrives ved at gange den beregnede faktor på fremskrivnin-

gen af den periodiske fertilitet for befolkningen af dansk oprindelse. Den grundlæggende an-

tagelse er altså her, at det indbyrdes forhold til fertiliteten for personer af dansk oprindelse,

der har været gældende de seneste 5 år, også fastholdes i fremskrivningen.

Nedenfor ses nærmere på fremskrivning af den generationelle fertilitet for personer af dansk

oprindelse, der således er at tænke på som ankeret for fremskrivningen af fertiliteten for re-

sten af befolkningen.

1.3

Fertilitet for kvinder af dansk oprindelse

Fertiliteten fremskrives ved at fuldføre aldersprofilerne for de kvindegenerationer, der enten

allerede er indtrådt i den fertile alder 15-49 år eller som vil gøre det fremover. Ved udgangen

af det sidste historiske år 2023, har kvinder født i perioden 1975 til 2008 påbegyndt, men ikke

afsluttet deres fertile alder, dvs. de er ved udgangen af året ikke fyldt 49 år. Kvinder født i

1975 mangler kun et enkelt år i at have fuldført den fertile alder, mens de helt unge generati-

oner blot lige er indtrådt i den fertile alder og derfor mangler stort set hele aldersprofilen.

Når befolkningen nuanceres på oprindelsesgrupper, er det for nuværende kun muligt at se

på fertilitetsforløb for kvinder født i 1977 eller senere, hvorfor fremskrivning af fertiliteten for

personer med dansk oprindelse baserer sig på denne afgrænsning.

I Figur 1.2 ses den aldersbetingede og akkumulerede fertilitet for udvalgte generationer af

kvinder af dansk oprindelse, der er indtrådt i den fertile alder.

Figur 1.2

Fertilitet for udvalgte historiske fødselsårgange

a) Aldersbetinget fertiltiet

0.2

0.16

0.12

0.08

0.04

31 35

Alder

Akkumuleret fertilitet

b) Akkumuleret fertilitet

2.5

1.5

0.5

31 35

Alder

Fertilitet

Fødselsår 1977

Anm.:

Kilde:

Fødselsår 1982

Fødselsår 1987

Fødselsår 1991

Fødselsår 1995

Fødselsår 2004

Kvinder af dansk oprindelse.

Datagrundlag til Befolkningsfremskrivning 2024 og egne beregninger.

DREAM ·

BEFOLKNING

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2024

LAVERE FERTILITET OG FÆRRE BØRN

Af figuren ses det, at årgang 1977 ved udgangen af 2023 har opnået en akkumuleret fertilitet

gennem den fertile alder på 1,9. Årgangen mangler dog fortsat at gennemleve aldrene 47 til

49 år før fertilitetsperioden er fuldført. Typisk er tilbøjeligheden til at stifte familie meget lav

i slutningen af 40´erne og generationen må derfor forventes at have en fuldført fertilitet,

dvs. fertiliteten ved 49 år, der også ligger meget tæt på 1,9. Ses derimod på de yngre årgange

må det anses som en større udfordring, at nå en fuldført fertilitet, der minder om årgang

1977. Eksempelvis har årgang 1982 indtil nu opnået en akkumuleret fertilitet på 1,84 og kan

med reference til hvordan ældre årgange har fået børn gennem 40´erne, næppe forventes at

nå samme niveau som generation 1977. Samme overvejelser kan knyttes til yngre generatio-

ner, da der er en tydelig tendens til, at man begynder at få børn i en senere alder.

Aldersprofilerne for kvinder født i 1991 eller tidligere fuldføres ved at bruge

curve matching

jf. Boks 1.1. Dette fører til en fuldført fertilitet for generation 1991 på 1,77. For alle yngre gene-

rationer antages den fuldførte fertilitet at være konstant på 1,75. Dette indebærer dermed en

antagelse om, at generationerne født i 1992 eller senere udviser en vis tendens til catch-up,

der kompenserer for, at fertiliteten for de gennemlevede fertile aldre for disse generationer

har været lavere end for generation 1991, jf. Figur 1.2b. De fuldførte fertilitetsprofiler ses i Fi-

gur 1.3.

Figur 1.3

Fertilitet for udvalgte historiske fødselsårgange inkl. fremskrivning

a) Aldersbetinget fertilitet

0.2

0.16

Akkumuleret fertilitet

0.12

0.08

0.04

31 35

Alder

b) Akkumuleret fertilitet

2.5

1.5

0.5

31 35

Alder

Fertilitet

Fødselsår 1977

Fødselsår 1982

Fødselsår 1987

Fødselsår 1991

Fødselsår 1995

Fødselsår 2004

Anm.:

Kilde:

Kvinder af dansk oprindelse. Stiplede linjer angiver fremskrevne data, mens fuldt optrukne er historiske data.

Datagrundlag til Befolkningsfremskrivning 2024 og egne beregninger.

For kvinder af dansk oprindelse giver fuldførelsen af aldersprofilerne anledning til, at den

fuldførte generationelle fertilitet udvikler sig som anført i Figur 1.4a. Omregnet til periodisk

fertilitet fås udviklingen i Figur 1.4b. Kombineret med fremskrivningerne af periodisk fertilitet

for indvandrere og efterkommere fås derpå netop udviklingen i fertiliteten for hele befolk-

ningen fra Figur 1.1.

DREAM ·

BEFOLKNING

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2024

LAVERE FERTILITET OG FÆRRE BØRN

Figur 1.4

Generationel og periodisk fertilitet for kvinder af dansk oprindelse

a) Fuldført generationel fertilitet (CFR)

1.95

1.9

1.85

CFR

TFR

1977

1982

1987

1992

1997

2002 2007

1.8

b) Samlet periodisk fertilitet (TFR)

1.9

1.8

1.7

1.6

1.5

1.4

1992

2000 2008

2016

År

2024

2032

2040

1.75

1.7

1.65

Fødselsår

Anm.:

Kilde:

Kvinder af dansk oprindelse. Stiplede linjer angiver fremskrevne data, mens fuldt optrukne er historiske data.

Datagrundlag til Befolkningsfremskrivning 2024 og egne beregninger.

DREAM ·

BEFOLKNING

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2024

LAVERE FERTILITET OG FÆRRE BØRN

Boks 1.1

Anvendelse af curve matching til fuldførelse af fertilitetsforløb

For kvinder af dansk oprindelse anvendes for kvinder født i perioden 1977 - 1991

curve matching

jf. Van Dommelen, Arnaud, and Koledova (2022), til at fuldføre generationernes igangværende

aldersbetingede fertilitetsforløb.

For generation 1977 fremskrives den aldersbetingede fertilitet for 47-49-årige, mens metoden

for kvinder født i 1991 skønner over fertiliteten for de 33-49-årige. Fremskrivningen gennemføres

ved at imputere den manglende del af aldersprofilen ved at matche den kendte del af profilen

med en pulje af allerede fuldførte fertilitetsforløb. Puljen udgøres af ca. 1.300 fuldførte fertilitets-

forløb for forskellige generationer fra i alt 39 lande, inkl. Danmark fra Human Fertility Database,

jf. https://www.humanfertility.org/.

Fra puljen udvælges et antal fuldførte forløb, der udgør de nærmeste naboer til den kendte del

af fertilitetsprofilen for kvinder af dansk oprindelse. Den manglende del af profilen imputeres da

som et vægtet gennemsnit af de udvalgte nærmeste naboer. Antallet af naboer, der anvendes i

imputationen afhænger af, hvor mange aldersgrupper, der skal imputeres. Antallet er bestemt

ud fra en within-sample analyse, hvor delmængder af allerede fuldførte forløb er imputeret ved

et varierende antal naboer og det optimale antal er valgt som det, der i gennemsnit giver den

mindste prediktionsfejl på tværs af generationer.

Prediktionsfejlen øges historisk, når der matches på relativt få aldersgrupper, og den kendte del

af fertilitetsprofilen ikke har nået sit toppunkt. Specielt ses en stigning i fejlen, hvis kun fertili-

tetsprofilen er kendt op til omkring 30 års alderen. På denne baggrund er det valgt kun at gen-

nemføre matching til og med generation 1991, som er 32 år i det seneste dataår 2023, og som her

har gennemlevet toppunktet for fertilitetsprofilen.

Generation 1991 matches til en fuldført fertilitet på 1,77. For generationerne født i 1992 eller se-

nere antages en fuldført fertilitet på 1,75.

1.4

Usikkerhed

Med tanke på, at fertiliteten for de yngste aldersgrupper fortsat er faldet for generationerne

født efter 1991, kan man stille spørgsmålstegn ved om antagelsen om catch-up til 1,75 er for

optimistisk for disse generationer, eller om det er mere realistisk, at fertiliteten bliver endnu

lavere. Eftersom vi i dag kun har begrænset information om generationernes fertilitetsforløb

og de endnu ikke har nået at krydse toppunktet for fertilitetsprofilen, jf. Figur 1.2a, kan vi ikke

tilskrive et scenarie større sandsynlighed end et andet. Antagelsen om catch-up kan på det

foreliggende grundlag ikke afvises, men det kan det modsatte heller ikke.

Da dette er den første væsentlige nedjustering i skønnet for den langsigtede fertilitet i

mange år, er der bevidst valgt en afventende strategi, der indebærer, at nedjusteringen af

fertiliteten ikke er for stor og det dermed implicit forudsættes, at de unge generationer sta-

dig kan nå at indhente de ældre. I de kommende år følges udviklingen tæt i takt med, at

mere data for generationerne født i 1992 og senere bliver tilgængeligt. Viser det sig da, at

udviklingen for generationerne født først og midt i 90´erne ikke er foreneligt med antagel-

sen om catch-up, findes belæg for sidenhen at revidere forventningerne til disse og de efter-

følgende generationers fuldførte fertilitetsniveau.

DREAM ·

BEFOLKNING

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2024

LAVERE FERTILITET OG FÆRRE BØRN

For en afventede strategi taler også, at de seneste historiske år har været præget af betyde-

lige samfunds- og socioøkonomiske påvirkninger, der på nuværende tidspunkt ikke kan afvi-

ses blot at have haft midlertidig indflydelse på fertiliteten, dvs. der kan blot være tale om så-

kaldte tempoeffekter. Om de senere års konsekvenser af COVID-19, krigen i Ukraine, høj infla-

tion; herunder høje energipriser, usikkerhed på boligmarkedet pga. nye ejendomsvurderinger

og skatteregler mm. har permanente konsekvenser for de unge generationernes fuldførte

fertilitet er altså særdeles usikkert på nuværende tidspunkt.

Fremskrivningen af den periodiske fertilitet er som nævnt udledt på baggrund af den gene-

rationelle fremskrivning. Resultatet skal fortolkes som udstikkende forventningerne til en

overordnet tendens for den faktiske udvikling omkring hvilken udsving kan forekomme.

Fremskrivningen udtaler sig således ikke direkte om størrelsen eller timingen af de betyde-

lige udsving i den periodiske fertilitet, der kendetegner den historiske udvikling, da disse i

vid udstrækning kan begrundes i midlertidige ændringer i samfunds- og socioøkonomiske

forhold, der kan være vanskelige eller umulige at forudse.

DREAM ·

BEFOLKNING

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2024

REFERENCER

Referencer

Hansen, Marianne Frank (2023).

Befolkningsfremskrivning 2023: Metode og forudsætninger

København: DREAM.

Hansen, Marianne Frank (2013).

Danmarks fremtidige befolkning - Befolkningsfremskrivning

2013

. København: DREAM.

dict growth in patients receiving growth hormone therapy: An interpretable & explainable

method

. Lausanne: Front Endocrinol.

van Dommelen, Paula; Arnaud, Lilian og Koledova, Ekaterina (2022).

Curve matching to pre-

DREAM ·

BEFOLKNING