L 149 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvilke forudsætninger ligger til grund for regeringens beregninger om at kunne vurdere hvem og hvor mange, der trækker sig tilbage på folkepension i 2130

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149
Offentligt

Opdateret mellemfristet

forløb

Maj 2024

#Decorative

L 149 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvilke forudsætninger ligger til grund for regeringens beregninger om at kunne vurdere hvem og hvor mange, der trækker sig tilbage på folkepension i 2130

Opdateret mellemfristet forløb

Maj 2024

Revideret d. 28. maj 2024.

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet

af Finansministeriet Makropolitisk

Center

Christiansborg Slotsplads 1 1218

København K

Telefon 33 92 33 33

[email protected]

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-94088-78-7

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

Side 3 af 34

Indhold

1. Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

1.1 Det samfundsøkonomiske forløb til 2030

1.2 Dansk økonomi og den samfundsøkonomiske udvikling frem mod 2030

1.3 Produktionspotentialet frem mod 2030

1.4 Strukturel saldo frem mod 2030

Fra faktisk til strukturel saldo

1.5 Finanspolitisk råderum

1.6 Offentlige indtægter

1.7 Offentlige udgifter

Offentligt forbrug

Offentlige investeringer

Overførselsindkomster

1.8 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

1.9 Finanspolitisk holdbarhed og hængekøjeudfordringen efter 2030

Bilag 1. Den strukturelle saldo

Bilag 2. Opdateret beregning af det demografiske træk

Side 4 af 34

1. Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

EU-landene har aftalt en reform af de finanspolitiske regler i EU, som er trådt i

kraft d. 30. april 2024. Reformen indebærer blandt andet, at de hidtidige Konver-

gensprogrammer og Nationale Reformprogrammer er udgået.

I stedet skal EU-landene hvert fjerde år fremlægge Nationale Mellemfristede Fi-

nans- og Strukturpolitiske Planer. Hertil kommer årlige statusrapport om gennem-

førelsen af den planlagte politik. Den første af de nye Finans- og Strukturpolitiske

Planer skal fremlægges i efteråret 2024. Uagtet, at der ikke længere skal udarbejdes

et Konvergensprogram i foråret, har regeringen besluttet, at der udarbejdes en mel-

lemfristet fremskrivning og en opdateret opgørelse af råderummet frem mod 2030.

Den opdaterede mellemfristede fremskrivning, maj 2024, tager udgangspunkt i kon-

junkturgrundlaget i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024. Siden den seneste mellemfri-

stede fremskrivning fra august 2023, er den strukturelle saldo forbedret i konjunk-

turårene frem mod 2025, navnlig som følge af en opjustering af skønnet for den

strukturelle beskæftigelse.

Den opdaterede 2030-fremskrivning indeholder et opdateret skøn for det finanspo-

litiske råderum. Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 er et mål for den hø-

jest mulige offentlige forbrugsvækst – givet øvrig besluttet politik og forudsætnin-

ger i øvrigt – inden for de gældende udgiftslofter og balancekravet på -0,5 pct. af

BNP i 2030.

Det finanspolitiske råderum er isoleret set opjusteret med 11¼ mia. kr. i 2030 som

følge af den underliggende saldoforbedring, der primært afspejler en opjustering af

den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse. I modsat retning trækker, at der blandt andet

er udmøntet midler fra råderummet i den tidligere fremskrivning fra august 2023 til

et lønløft for offentlige medarbejdere og

Aftale om en personskattereform

(december

2023). Netto for de gennemførte prioriteringer mv. er det finanspolitiske råderum

fra 2024 til 2030 dermed opjusteret med 2�½ mia. kr. siden den seneste mellemfri-

stede fremskrivning fra august 2023,

jf. nærmere i afsnit 1.5.

Siden den mellemfristede fremskrivning fra august 2023 er skønnet for den struktu-

relle fuldtidsbeskæftigelse i 2030 opjusteret med ca. 49.000 personer (svarende til

44.000 fuldtidspersoner). Stigningen i udenlandsk arbejdskraft – inklusive højere

beskæftigelse for herboende ikke-vestlige indvandrere – vurderes at stå for mere

end halvdelen af opjusteringen. Opjusteringen afspejler endvidere vedtagne refor-

mer siden fremskrivningen i august (ca. 11.000 fuldtidspersoner), herunder person-

skattereformen mv. Nye skøn for tilgangen til førtidspension frem mod 2030 træk-

ker delvist i modsat retning.

Side 5 af 34

1.1 Det samfundsøkonomiske forløb til 2030

Det mellemfristede forløb frem mod 2030 tager udgangspunkt i konjunkturvurde-

ringen i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024.

I forhold til den seneste mellemfristede fremskrivning i forbindelse med

2030-plan-

forløb: Grundlag for udgiftslofter 2027

er forløbet blandt andet opdateret med det nye

konjunkturgrundlag og prioriteringerne i finansloven for 2024. Fremskrivningen in-

kluderer også en række aftaler der er indgået siden seneste fremskrivning, herunder

Aftale om reform af personskat

(december 2023),

Aftale om ekstraordinær ramme til løn og

arbejdsvilkår

(december 2023),

Første delaftale under forsvarsforliget

(januar 2024),

Anden

delaftale under forsvarsforliget

(april 2024) og

Aftale om deludmøntning af grøn fond

(april

2024). Hertil kommer opdateringer af en række øvrige forudsætninger, herunder

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og statens indtægter fra Nordsøen mv.,

jf. boks 1.

Boks 1

Oversigt over centrale nye oplysninger og forudsætninger, som er indarbejdet i sammenlignet med

2030-planforløbet

•

Nyt konjunkturgrundlag i Økonomisk Redegørelse, maj 2024:

Fremskrivningen tager udgangspunkt i den opda-

terede konjunkturprognose, som indeholder skøn for makroøkonomiske nøgletal, herunder skøn for BNP, be-

skæftigelse og offentlige finanser i 2024 og 2025. Prognosen tager udgangspunkt i de seneste nationalregn-

skabstal, der foreligger frem til og med 4. kvartal 2023, samt en række andre indikatorer, der for de mest højfre-

kvente rækker ind i april.

Finanslov 2024:

Der blev indgået aftale om finansloven for 2024 i november 2023.

Aftale om personskattereform 2023:

Fremskrivningen afspejler virkningen af aftalen om skattereform. Aftalen

lemper skatter med 10¾ mia. kr. (2023-niveau) i umiddelbart provenu, og medfører en skønnet stigning i den

strukturelle beskæftigelse på 5.300 fuldtidspersoner i 2030.

Aftale om ekstraordinær ramme til løn- og arbejdsvilkår:

Virkningen af aftalen er indregnet i fremskrivningen, og

indebærer et ekstraordinært varigt lønløft til centrale velfærdsmedarbejdere inden for en samlet ramme på 6,8

mia. kr. (2024-pl, før tilbageløb) frem mod 2026.

Aftaler inden for forsvarsområdet:

Fremskrivningen afspejler, at regeringen og et flertal i Folketinget har indgået

første og anden delaftale inden for forsvarsforliget og aftalt yderligere støtte til Ukraine.

Klimastatus og -fremskrivning 2024:

Fremskrivningen afspejler Klima-, Energi og Forsyningsministeriets

Klima-

status og -fremskrivning 2024,

herunder for energiforbruget. Statens indtægter fra energiafgifter fremskrives i

overensstemmelse hermed.

Virkning på beskæftigelse mv. som følge af introduktion af den supplerende beløbsordning:

Der er indregnet

skønnede virkninger af den supplerende beløbsordning på beskæftigelse og befolkning mv. og heraf afledte

skatteindtægter og udgifter til overførselsindkomster mv.

Renteforudsætninger:

For 2024 og 2025, anvendes forudsætninger om renteudviklingen fra

Økonomisk Rede-

gørelse,

maj 2024. Frem mod 2030 forudsættes den 10-årige rente på statsobligationer at stige til 3 pct. På me-

get langt sigt (2050 og derefter) antages den 10-årige rente at svare til et forudsat normalniveau på 4 pct.

Opdaterede forudsætninger om udviklingen i olie- og CO

-kvotepriserne:

Skøn for olieprisudviklingen er opdate-

ret i forbindelse med

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024 og følger den sædvanlige metode. Ligeledes er der

indregnet opdaterede skøn for udviklingen i CO

-kvotepriser.

•

De skønnede beskæftigelses- og saldovirkninger vil blive uddybet og dokumenteret i en kommende

Økonomisk Analyse fra Finansministeriet om regneprincipper for beløbsordningerne.

Side 6 af 34

1.2 Dansk økonomi og den samfundsøkonomiske udvikling

frem mod 2030

I det mellemfristede forløb frem mod 2030 er det beregningsteknisk lagt til grund,

at der gradvist vil ske en normalisering af kapacitetspresset frem mod 2028 fra et

stadig relativt højt niveau i 2025. Herefter antages økonomien fra 2028 at følge de

beregnede strukturelle niveauer,

jf. figur 1.

Udviklingen i det mellemfristede forløb tager højde for virkninger af gennemførte

reformer, som betyder, at arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse stiger

frem mod 2030, men i et langsommere tempo end i de seneste 10 år. I 2028 og

frem er det forudsat, at beskæftigelsen følger sit beregnede strukturelle niveau såle-

des, at beskæftigelsesgabet er lukket,

jf. figur 2.

Figur 1

Faktisk og strukturelt BNP

Mia. kr. (kædede 2010-værdier)

2.800

2.600

2.400

2.200

2.000

1.800

1.600

2000 2004 2008 2012 2016 2020 2024 2028

Faktisk BNP

Strukturelt BNP

Mia. kr. (kædede 2010-værdier)

2.800

2.600

Figur 2

Beskæftigelsesgab

Pct.

2.400

2.200

2.000

-2

1.800

1.600

-2

-4

2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030

-4

Anm.: De fuldt optrukne og stiplede lodrette linjer angiver henholdsvis sidste datadækkede år og sidste

konjunkturår. Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en

neutral konjunktursituation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Husholdningernes forbrugskvote var historisk lav i 2020 under coronapandemien

som følge af færre forbrugsmuligheder og høj usikkerhed,

jf. figur 3.

Frem mod 2030

ventes forbrugskvoten at vokse og nærme sig sit historiske gennemsnit. De private

investeringer forudsættes at holde sig på et nogenlunde gennemsnitligt niveau frem

mod 2030,

jf. figur 4.

Side 7 af 34

Figur 3

Husholdningernes forbrugskvote

Pct. af disponibel indkomst

108

104

100

2000 2004 2008 2012 2016 2020 2024 2028

Pct. af disponibel indkomst

108

104

100

Figur 4

Private erhvervsinvesteringer

Pct. af privat BVT ekskl. råstof

2000

2004

2008

2012

2016

2020

2024

2028

Pct. af privat BVT ekskl. råstof

Anm.: Den disponible indkomst er opgjort som husholdningernes løn-, kapital- og udbytteindtægter,

overførselsindkomster og nettopensionsudbetalinger efter skat under ét.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Frem mod 2030 skønnes væksten i timelønningerne samlet set at overstige væksten

i forbrugerpriserne, hvormed reallønningerne stiger med ca. 1�½ pct. om året i gen-

nemsnit fra 2023 til 2030,

jf. tabel 1.

Der er overskud på betalingsbalancen over for

udlandet i hele perioden, men en stigende forbrugskvote er med til gradvist at

mindske overskuddet frem mod 2030.

Side 8 af 34

Tabel 1

Nøgletal for dansk økonomi 2023-2030

Konjunkturår

Mellemfristet forløb

2023

Outputgab og reale

vækstrater, pct.

BNP

Outputgab (pct.)

Efterspørgsel, realvækst, pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport

Import

Pris og lønudvikling, pct.

Timelønninger

Forbrugerpriser

Betalingsbalance mv., pct. af

BNP

Betalingsbalance

Privat finansiel opsparing

Arbejdsmarked og

produktivitet

Strukturel arbejdsstyrkevækst

(pct.)

Strukturel beskæftigelsesvækst

(pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Timeproduktivitet, hele

økonomien (pct.)

Timeproduktivitet, private

byerhverv (pct.)

10,9

7,5

3,8

3,1

1,0

0,4

-12,2

13,4

8,6

1,9

1,6

2024

2025

2026

2027

2028

2029-2030

2,7

1,5

1,8

0,9

0,8

0,6

0,8

0,3

0,5

0,0

1,2

0,0

1,9

4,5

-0,7

7,0

6,5

1,6

1,7

1,3

3,9

3,8

2,0

1,2

3,0

1,4

3,8

2,2

0,5

2,2

1,8

3,4

2,3

0,0

1,5

3,4

2,3

1,0

1,7

1,9

2,8

5,4

2,1

3,4

2,1

3,4

1,8

3,3

2,0

3,2

2,0

3,1

1,9

11,2

9,3

10,9

10,2

9,6

9,5

8,9

8,8

7,1

7,6

5,6

6,3

1,7

1,9

1,8

0,2

0,7

0,8

2,3

2,5

-0,1

0,1

2,3

3,1

0,0

-0,1

100

0,9

1,1

0,1

104

1,0

1,1

-0,1

110

0,9

1,2

0,1

110

1,0

1,3

Anm.: Forløbet i 2024 og 2025 er baseret på

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024. For 2029-2030 vises alle tal

som gennemsnitlige årlige vækstrater, pånær tallene for ledighed, gab, betalingsbalance og privat

finansiel opsparing, der er angivet som gennemsnitsniveauer i perioden.

Outputgabet antages beregningsteknisk at lukke i 2028.

Realvæksten i det offentlige forbrug er baseret på de offentlige forbrugsudgifter opgjort ved

inputmetoden ekskl. afskrivninger. Realvæksten i det offentlige forbrug er forudsat ens ved input-

og outputmetoden fra 2024 og frem. I realvæksten i BNP indgår også afskrivninger.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024 og egne beregninger.

Side 9 af 34

1.3 Produktionspotentialet frem mod 2030

Fremgang i den strukturelle beskæftigelse understøtter udviklingen for produktions-

potentialet i dansk økonomi,

jf. tabel 2.

Produktionspotentialet skønnes således at

vokse med ca. 2,2 pct. årligt i 2020-2025. Det er drevet af vækst i timeproduktivite-

ten og en forøgelse af arbejdsstyrken, herunder som følge af den store tilgang af in-

ternational arbejdskraft og forhøjelse af tilbagetrækningsaldrene. Hertil kommer øv-

rige reformer, blandt andet af modregningsregler for folkepensionisters arbejdsind-

komst og af personskatterne.

Stigningen i produktionspotentialet forventes at fortsætte frem mod 2030, om end i

et lavere tempo end de seneste år. Produktionspotentialet vurderes således at vokse

med ca. 1,2 pct. årligt, hvoraf timeproduktiviteten bidrager med 1,1 pct.-point. Den

lavere vækst i produktionspotentialet skal navnlig ses i lyset af, at væksten i arbejds-

styrken skønnes at aftage fremadrettet, både som følge af den demografiske udvik-

ling og mindre årlig nettoindvandring.

I DREAM og Danmarks Statistiks

Befolkningsprognose 2023

skønnes nettoindvan-

dringen af personer i den arbejdsdygtige alder til i gennemsnit 8.000 personer om

året i 2026-2030. Det svarer omtrent til en halvering af den årlige nettoindvandring

relativt til den foregående femårsperiode, hvor nettoindvandringen særligt har været

høj i de sidste par år.

Når der også tages højde for den demografiske udvikling

blandt herboende ventes befolkningstallet i alderen 15-66 år at falde med ca. 40.000

personer fra 2025 til 2030 (trods nettoindvandringen i perioden). Til sammenligning

var der i den forudgående femårsperiode tale om en stigning i antal 15-66-årige på

ca. 45.000 personer. Når arbejdsstyrken alligevel skønnes relativt konstant fra 2025

til 2030 skal det navnlig ses i lyset af vedtagne reformer, herunder blandt andet hø-

jere efterløns- og folkepensionsalder i henholdsvis 2027 og 2030.

Det bemærkes, at de senere års høje indvandring i sig selv trækker i retning af højere (gen-)udvandring i de

kommende år. Historisk er fx mere end hver anden 20-30-årige vestlige indvandrer med erhverv som opholds-

grundlag genudvandret efter to år.

Side 10 af 34

Tabel 2

Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk realt BVT, 2000-2030

2000-2007

Gns. vækst pr. år, pct.

1. Produktionspotentiale

heraf bidrag fra

- Strukturel ledighed

- Strukturel arbejdsstyrke

- Trend arbejdstid

- Trend timeproduktivitet

2. Konjunktur

3. Faktisk BVT (1+2)

4. Nettoafgifter

5. Faktisk BNP (3+4)

0,3

0,4

-0,2

1,1

0,1

1,8

0,1

1,9

0,3

-0,4

-0,6

1,8

-3,3

-2,2

-0,5

-2,7

0,0

0,6

-0,4

1,5

0,1

1,8

0,0

1,8

0,0

0,9

0,1

1,2

0,2

2,4

-0,2

2,2

0,0

0,1

1,1

-0,4

0,8

0,1

0,9

1,6

1,1

1,7

2,2

1,2

2008-2009

2010-2019

2020-2025

2026-2030

Anm.: Der er usikkerhed om skønnet for den potentielle vækst, herunder om bidragene fra de enkelte

komponenter. På grund af afrundinger summer delkomponenter ikke nødvendigvis til totalen.

Vækstbidraget fra timeproduktiviteten udgør den del af væksten i produktionspotentialet, der ikke

kan tilskrives ændringer i ledigheden, arbejdsstyrken eller arbejdstiden. Timeproduktiviteten

dækker således over såvel ændringer i totalfaktorproduktiviteten, kapitalintensiteten og

arbejdsintensiteten pr. time blandt beskæftigede.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024 og egne beregninger.

1.4 Strukturel saldo frem mod 2030

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de of-

fentlige finanser ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo renses – i mod-

sætning til den faktiske saldo – for virkningen af konjunkturudsving og en række

andre midlertidige forhold og er derfor et mere robust mål for den underliggende

stilling på de offentlige finanser. Finanspolitikken er overordnet set planlagt ud fra

regeringens mellemfristede mål for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i

2030. I årene frem mod 2030 planlægges finanspolitikken dermed med en aftagende

profil for den strukturelle saldo.

Den opdaterede mellemfristede fremskrivning er baseret på konjunkturvurderingen

fra

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024, nye politiske aftaler og oplysninger mv. Siden

den seneste mellemfristede fremskrivning

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter

2027

fra august 2023 er skønnene for den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse opjuste-

ret betydeligt. Det afspejler blandt andet øget beskæftigelse for udenlandske stats-

borgere mv., og bidrager isoleret set til en opjustering af skønnene for den struktu-

relle saldo,

jf. Økonomisk Redegørelse,

december 2023 og maj 2024.

Den positive saldovirkning af blandt andet øget strukturel beskæftigelse modgås

blandt andet af, at der siden august-fremskrivningen er indgået en række aftaler med

løft af forsvarsudgifterne og støtten til Ukraine, som håndteres uden modgående

Side 11 af 34

finansiering, hvilket svarer til en svækkelse af den strukturelle saldo. På baggrund af

beregningstekniske forudsætninger om afløbet af de øgede forsvarsbevillinger i afta-

lerne er der samlet set indregnet et udgiftsløft svarende til tabel 3.

Tabel 3

Beregningsteknisk forudsat afløb for løft af forsvarsbevillinger og støtte til Ukraine, som håndteres

ved svækkelse af den strukturelle saldo siden den mellemfristede fremskrivning i august 2023

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Mia. kr. (2024-priser)

Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden

i 2023 og 2025-2027 (november 2023)

Første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 (januar 2024)

Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden

i 2024 (april 2024)

Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 (april 2024)

Udgiftsløft i alt

4,4

2,5

6,9

10,5

7,4

5,6

2,9

2,0

7,5

18,0

10,3

17,7

6,8

12,4

2,9

2,0

Anm.:

Opgjort før tilbageløb og ekskl. afledte renteudgifter.

I den opdaterede mellemfristede fremskrivning er der udsigt til en underliggende

forbedring af den strukturelle saldo på 0,4 pct. af BNP i 2030 i forhold til august-

fremskrivningen. Inden for regeringens mellemfristede saldomål på -0,5 pct. af

BNP i 2030 er der således plads til yderligere finanspolitiske disponeringer. Den un-

derliggende forbedring i 2030 udmøntes beregningsteknisk til et større finanspoli-

tisk råderum.

Tilsvarende er der i 2028 og 2029 (dvs. efter udgiftsloftsårene) udmøntet en under-

liggende saldoforbedring på 0,4 pct. af BNP til et større finanspolitisk råderum. Ef-

ter indregningen af et større råderum er den strukturelle saldo således uændret i

2028-2030 i forhold til 2030-planen

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

fra novem-

ber 2023 (svarende til august-fremskrivningen inkl. de efterfølgende prioriterede

løft af forsvarsudgifterne),

jf. tabel 4.

I udgiftsloftsårene (2024-2027) er der ikke ind-

regnet nogen udmøntninger.

I lyset af den betydelige usikkerhed om leveringstidspunkter mv., er der lagt beregningstekniske forudsætnin-

ger til grund for indregningen af materielanskaffelser. Når der foreligger konkrete leveringsprofiler mv. for de

enkelte tiltag, vil de tiltag, der har samme finanspolitiske karakter som kampflyanskaffelser, indgå i den struktu-

relle saldo med syvårs glidende gennemsnit parallelt med kampflyanskaffelser. Det vurderes som udgangspunkt

at omfatte udgifter til anskaffelse af jordbaseret luftforsvarssystemer.

Side 12 af 34

Tabel 4

Skøn for den strukturelle saldo frem mod 2030

2024 2025 2026 2027

Pct. af strukturelt BNP

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden,

november 2023

3. Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024 før udmøntning i

2028-2030

Ændring fra DK2030 (november 2023) til opdateret forløb

før udmøntning (maj 2024) (3-2)

4. Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024 inkl. udmøntning i

2028-2030

0,4

0,6

0,2

0,6

0,4

0,0

0,3

0,1

-0,1

0,0

0,1

0,0

-0,1

-0,3

-0,1

0,2

-0,1

-0,2

-0,3

0,1

0,4

-0,3

-0,4

-0,5

-0,1

0,4

-0,5

-0,1

0,4

-0,5

2028 2029 2030

August-fremskrivningen inkl. isoleret virkning af løft af dansk forsvar og støtten til Ukraine ifm.

Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden i 2023 og 2025-2027

(november 2023) og

udspillet til

Første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033

(januar 2024).

Udover skønsændringer mv. afspejler ændringen i 2024-2027 også løft af dansk forsvar og støtten til

Ukraine ifm.

Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden i 2024

(april 2024) og

Anden

delaftale under forsvarsforliget 2024-2033

(april 2024). Ændringen er baseret på afrundede tal for

skønnene for strukturel saldo.

Fra faktisk til strukturel saldo

Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo

korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række mid-

lertidige forhold. Det drejer sig blandt andet om indtægterne fra pensionsafkastskat-

ten, som ofte fluktuerer ganske meget fra år til år, og indtægterne fra selskabsskat.

Herudover korrigeres den faktiske offentlige saldo for en række engangsforhold,

der kan have en betydelig størrelsesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et

givet år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige over- eller underskud ville

have været ved den givne finanspolitik i en normal situation, hvor den økonomiske

aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samtidig

ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.

Den strukturelle saldo beregnes til 0,6 pct. af BNP i 2024 med udgangspunkt i

skønnet for den faktiske offentlige saldo på 1,7 pct. af BNP,

jf. tabel 5

(pkt. 1). Da

konjunkturerne i 2024 (målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab)

skønnes bedre end i en normalsituation, skal den faktiske saldo korrigeres for den

gunstige virkning på den faktiske saldo, som det positive konjunkturgab indebærer.

Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske saldo udgør ca. 1,3 pct.

af BNP i 2024 (pkt. 2).

Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en

række særlige indtægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2024 skønnes blandt andet de

faktiske indtægter fra selskabsskatten at ligge over det beregnede strukturelle niveau,

mens indtægterne fra pensionsafkastskatten og registreringsafgiften vurderes at

ligge under de beregnede strukturelle niveauer. Sådanne forhold korrigeres der for i

Side 13 af 34

beregningen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektionen i pkt. 3-9 til

0,0 pct. af BNP i 2024.

Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle år

kan være særlige engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-til-

bagevendende natur, som påvirker den faktiske saldo uden at have nævneværdig be-

tydning for den underliggende stilling på de offentlige finanser,

jf. bilag 1.

Tabel 5

Fra faktisk til strukturel saldo

2023

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:

2. Konjunkturgab

3. Selskabsskat

4. Registreringsafgift

5. Aktieskat

6. Pensionsafkastskat

7. Nordsøindtægter

8. Nettorentebetalinger og udbytter

9. Specielle budgetposter

10. Øvrige forhold

11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)

1,6

1,1

-0,3

0,5

-0,7

-0,1

0,3

-0,3

-0,1

1,2

1,3

1,0

-0,3

0,0

-0,8

0,1

0,2

-0,5

0,0

0,6

0,9

0,6

-0,3

0,0

-0,5

0,1

-0,3

-0,1

0,3

0,6

0,0

-0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

0,3

0,0

-0,1

0,0

0,1

0,0

-0,1

-0,3

3,1

1,7

0,7

0,2

0,1

-0,3

2024

2025

2026

2027 2028

Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.

Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af

udgiftslofterne justeret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i

forhold til skønnet ved loftfastsættelsen. Herudover justeres provenuet for de direkte konsekvenser

for nordsøindtægterne af

Aftale om inflationshjælp

(februar 2023).

I 2023-2026 er der korrigeeret for ekstraordinære covid-19-udgifter i forbindelse med erstatningsaf-

tale til minkavlere og følgeerhverv mv. I 2023-2025 er der endvidere korrigeret for tilbagebetaling af

ejendomsskatter som følge af

Forlig om tryghed om boligbeskatningen

(maj 2017).

I 2023-2027 er der korrigeret for ekstraordinære covid-19-udgifter i forbindelse med erstatningsaf-

tale til minkavlere og følgeerhverv mv. I 2023 og frem er der korrigeret for afvigelser fra balance

mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Der er også korrigeret for investeringen i kampfly,

som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs

glidende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for

udviklingsbistanden og omregning fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.

Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.

I 2028 og frem forudsættes økonomien at være strukturel. Den faktiske og strukturelle saldo er

således sammenfaldende.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Side 14 af 34

1.5 Finanspolitisk råderum

Den opdaterede mellemfristede fremskrivning indeholder et opdateret skøn for det

finanspolitiske råderum frem mod 2030. Det finanspolitiske råderum er et mål for,

hvor meget plads der er til nye politiske initiativer på udgifts- eller skatteområdet in-

den for det fastsatte balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030, herunder til realvækst i

det offentlige forbrug eller andre politiske initiativer.

De offentlige finanser er styrket siden den seneste mellemfristede fremskrivning fra

august 2023. Det skal særligt ses i lyset af opjusterede skøn for den strukturelle fuld-

tidsbeskæftigelse ud over virkningen af gennemførte reformer, herunder som følge

af øget beskæftigelse blandt udenlandske statsborgere mv. Det afspejles i en opju-

stering af den strukturelle saldo i alle år frem mod 2030,

jf. afsnit 1.4.

Den underlig-

gende forbedring af den strukturelle saldo indgår efter udgiftsloftårene beregnings-

teknisk i det finanspolitiske råderum i fremskrivningen. Ændringer i råderummet i

2028-2030 siden august 2023 er således i høj grad et resultat af den underliggende

forbedring af den strukturelle saldo,

jf. nærmere nedenfor.

Regeringens overordnede prioriteringer i den økonomiske politik blev i november

2023 beskrevet i 2030-planen

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden.

Råderummet for

de enkelte år udmøntes desuden konkret hvert år i forbindelse med tilrettelæggelsen

af finanspolitikken – dvs. i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og re-

gioner samt finanslovforslaget og de efterfølgende aftaler om finansloven mv. Rå-

derummet for 2024 er således udmøntet i forbindelse med finanslovsaftalen for

2024 mv.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 blev senest opgjort i forbindelse

2030-

planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023, hvor det blev beregnet til ca.

55¼ mia. kr. i 2030 målt i forhold til udgiftsniveauet i 2024, dvs. i forhold til det

budgetterede niveau for finanslovsåret. I forbindelse med den opdaterede mellem-

fristede fremskrivning er det finanspolitiske råderum opgjort til ca. 57¾ mia. kr. i

2030 (målt i forhold til niveauet i 2024),

jf. tabel 6.

Side 15 af 34

Tabel 6

Opdateret finanspolitisk råderum

2025

Mia. kr. (2024-priser), målt ift. niveauet i 2024

2030-planforløb, august 2023

Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

15¾

23�½

36¼

27¾

40�½

44�½

47¾

51¼

55¼

57¾

2026

2027

2028

2029

2030

Memopost: Resterende grønt råderum reserveret

inden for det finanspolitiske råderum

1¼

2�½

3¼

2¼

Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den højest mulige offentlige forbrugsvækst ekskl. afskrivninger inden

for balancekravet på -0,5 pct. af BNP i 2030 og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr. Opgørelsen er korrigeret

for ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv. samt mid-

lertidige forhold relateret til håndteringen af situationen i Ukraine, herunder afsatte midler på finansloven for

2024 til at dække merudgifterne ved en evt. forlængelse af særloven. Desuden er råderummet korrigeret for

driftsudgifter i regi af Ukraine-fonden. Råderummet er opgjort med usikkerhed, som er stigende over tid.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023 og egne beregninger.

Ændringerne i det finanspolitiske råderum skal ses i sammenhæng med en række

modsatrettede forhold. Særligt bidrager den underliggende forbedring af den struk-

turelle offentlige saldo frem mod 2030 til en opjustering af det finanspolitiske råde-

rum i 2028-2030, som blandt andet følger af en opjustering af den strukturelle fuld-

tidsbeskæftigelse frem mod 2030 og en række øvrige forhold.

I indeværende fremskrivning er der desuden taget højde for virkningen af de aftaler,

der er indgået siden august 2023, herunder fx trepartsaftalen om løft af løn og ar-

bejdsvilkår i den offentlige sektor, reform af personskat samt aftalte løft af Ukraine-

fonden og den økonomiske ramme i forsvarsforliget (inkl. afledte rentevirkning af

saldolempelser) samt øvrige nye oplysninger mv.,

jf. boks 2.

Side 16 af 34

Boks 2

Det finanspolitiske råderum fra 2024 til 2030 sammenlignet med fremskrivningen fra august 2023

Siden det mellemfristede forløb i august 2023 er der indregnet nye oplysninger, der påvirker råderummet,

jf. tabel a.

•

Underliggende forbedring af den strukturelle saldo.

Det finanspolitiske råderum er isoleret set opjusteret med

11¼ mia. kr. inden for balancekravet på -0,5 pct. af BNP som følge af underliggende saldoforbedringer. De un-

derliggende forbedringer af den strukturelle saldo afspejler blandt andet en opjustering af strukturel fuldtidsbe-

skæftigelse (ud over arbejdsudbudseffekterne af personskattereformen af december 2023, som samlet set er

neutral for den strukturelle saldo). En del af den underliggende forbedring kan henføres til råderumsvirkning af

den supplerende beløbsordning (som havde virkning fra 1. april 2023). Som beskrevet i 2030-planen skønnes

beskæftigelsesvirkningen til ca. 4.300 fuldtidspersoner i 2030. Den højere beskæftigelse medfører blandt andet

højere skatteindtægter og indebærer samlet en forbedring af saldoen på ca. 1 mia. kr. i 2030 – svarende til en

isoleret forøgelse af råderummet på ¾ mia. kr. målt i forhold til 2024. Det bemærkes, at den øgede tilgang af

international arbejdskraft og medfølgende familiemedlemmer samtidig medfører en opjustering af den bereg-

nede vækst i det demografiske træk på �½ mia. kr. frem mod 2030. Den underliggende saldoforbedring, som

også afspejler en række øvrige effekter, giver isoleret set rum til nye finanspolitiske prioriteringer frem mod 2030.

Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår.

I aftalen fra december 2023 blev regeringen, FH, KL, Danske Regioner

og Akademikerne enige om udmøntningen af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår på 6,8 mia. kr.

frem mod 2026, svarende til 3,0 mia. kr. efter skat og tilbageløb, der skal finansieres af besparelser på offentlig

administration. Rammen indfases gradvist i 2024-2026, således at den målt i forhold til 2024 reducerer den hø-

jest mulige offentlige forbrugsvækst med 2 mia. kr. i 2030.

Aftale om reform af personskat.

Aftalen fra december 2023 indebærer blandt andet forhøjelse af det almindelige

beskæftigelsesfradrag, en forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, indførelse af ny

mellemskat og topskat samt en ny top-topskat. Størstedelen af aftalens tiltag indfases gradvist i 2025-2026. De

lavere skatteindtægter (7 mia. kr. i 2024-priser og 6¾ mia. kr. i 2023-priser) reducerer den højest mulige offent-

lige forbrugsvækst frem mod 2030, svarende til at reformen finansieres af det finanspolitiske råderum.

Rentevirkning af løft af Ukrainefond i 2025-2027 og den økonomiske ramme i forsvarsforliget i 2028-2029.

I no-

vember 2023 indgik regeringen og et bredt udsnit af Folketingets partier en aftale om blandt andet at løfte ram-

men til militære støtte under Ukrainefonden i 2025-2027. I forbindelse med

første delaftale under forsvarsforliget

2024-2033

(januar 2024) blev det blandt andet også besluttet at løfte den økonomiske ramme i forsvarsforliget i

2028-2029. Løftene af Ukrainefonden og den økonomiske ramme i forsvarsforliget blev begge præsenteret i

regeringens 2030-plan. Som det fremgår af 2030-planen og aftaleteksterne håndteres merudgifterne uden mod-

gående finansiering, svarende til en svækkelse af den strukturelle saldo, som vil give anledning til lavere offent-

lig nettoformue og lavere nettorenteindtægter. Rentevirkningerne, der finansieres af det finanspolitiske råderum,

svarer til ca. 1 mia. kr. i 2030.

Rentevirkning af løft af den økonomiske ramme i forsvarsforliget og ny reserve i 2024-2028 (april 2024) og løft af

Ukrainefonden i 2024 (april 2024).

I forbindelse med

anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033

(april

2024) blev det blandt andet besluttet at løfte den økonomiske ramme i forsvarsforliget i 2024-2028 samt afsætte

en ny reserve i 2024-2026, som løbende i forligsperioden kan disponeres enten til dansk forsvar og sikkerhed i

regi af forsvarsforliget eller til militær støtte til Ukraine. Merudgifterne håndteres uden modgående finansiering i

2024-2027. I april 2024 blev der også indgået aftale om løft af Ukrainefondens ramme til militær støtte i 2024,

som ligeledes håndteres uden modgående finansiering. De to aftaler vil således give anledning til lavere offentlig

nettoformue og lavere nettorenteindtægter. Rentevirkningerne, der finansieres af det finanspolitiske råderum,

svarer til ca. 1�½ mia. kr. i 2030.

•

Side 17 af 34

Boks 2 (fortsat)

Skøn for det finanspolitiske råderum i 2030 sammenlignet med fremskrivningen fra august 2023

•

Provenu fra etablering af nyt kvotehandelssystem (ETS2).

Der oprettes et nyt separat kvotehandelssystem

(ETS2) i EU for CO

-udledninger fra fossile brændstoffer til vejtransport, intern transport samt opvarmning og

nedkøling af bygninger i ikke-landbrugssektoren. Etableringen af ETS2 skønnes at medføre statslige merindtæg-

ter for ca. 1�½ mia. kr. i 2030 fra kvotesalg (modregnet afledt mindreprovenu fra afgifter), hvilket øger den højest

mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2030.

Finanslov for 2024 og andre politiske aftaler.

Finansloven og en række politiske aftaler gennemført siden august

2023 indebærer samlet set en teknisk forøgelse af det finanspolitiske råderum fra 2024 til 2030 på 1 mia. kr. Det

skal ses i sammenhæng med en række saldoneutrale omprioriteringer, der samlet set indebærer en højere be-

regningsteknisk offentlig forbrugsvækst fra 2024 til 2030, herunder i kraft af et lavere 2024-niveau.

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

En række øvrige forhold og tekniske justeringer indebærer samlet set en

opjustering af den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2030 på ¼ mia. kr. Det dækker blandt andet

over tekniske forhold vedr. den statslige pris- og lønopregning samt øvrige ændrede skøn og andre tekniske

forhold. Derudover indebærer den anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 fra april 2024 isoleret set et

højere offentligt forbrug i 2024, som reducerer den højest mulige forbrugsvækst frem mod 2030 målt i forhold til

2024. Omvendt øger aftalen om udmøntningen af det grønne råderum fra april 2024 isoleret set det finanspoliti-

ske råderum målt fra 2024 til 2030. Det grønne råderum indgår som en reservation i det finanspolitiske råderum,

hvorfor udmøntning af grønt råderum i 2024 isoleret set øger den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem

mod 2030 målt i forhold til 2024. Desuden indebærer merprovenuet fra den varige forhøjelse af dieselafgiften, at

der frem mod 2030 er plads til en højere offentlig forbrugsvækst.

•

Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum i 2030

2030 ift. 2024

Mia. kr. (2024-priser)

2030-planforløb, august 2023

Underliggende forbedring af den strukturelle saldo

heraf som følge af øget strukturel beskæftigelse ved den supplerende beløbsordning

Centrale prioriteringer fra 2030-planen

Trepartsaftale om løft af løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd

Aftale om reform af personskat

Rentevirkning af løft af Ukrainefond i 2025-2027 (november 2023) og den økonomiske

ramme i forsvarsforliget i 2028-2029 (januar 2024)

Yderligere politiske aftaler, nye oplysninger og tekniske forhold

Rentevirkning af løft af Ukrainefonden i 2024 (april 2024) og løft af den økonomiske ramme

i forsvarsforliget og ny reserve i 2024-2028 (april 2024)

Provenu fra etablering af nyt kvotehandelssystem i EU (ETS2)

Finanslov for 2024 og andre politiske aftaler (omprioriteringer i 2024 mv.)

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

Ændring ift. 2030-planforløb, august 2023

-1�½

+1�½

+¼

57¾

2�½

-2

-7

-1

55¼

+11¼

+¾

Anm.: Det finanspolitiske råderum er korrigeret for ekstraordinære merudgifter i forbindelse med

erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv. og midlertidige udgifter forbundet med

håndteringen af situationen i Ukraine, herunder afsatte midler på finansloven for 2024 til at dække

merudgifterne ved særloven. Desuden er råderummet korrigeret for driftsudgifter i regi af Ukraine-

fonden. Råderummet er opgjort med usikkerhed, som er stigende ud i tid og afrundet til nærmeste

kvarte mia. kr.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023 og egne beregninger.

Side 18 af 34

Et finanspolitisk råderum på 57¾ mia. kr. i 2030 svarer til en gennemsnitlig vækst

på ca. 1,5 pct. årligt i 2025-2030. Det er væsentligt større end den gennemsnitlige

årlige vækst i det demografiske træk i samme periode på ca. 0,5 pct. årligt, hvilket

svarer til ca. 18 mia. kr. i 2030 målt i forhold til 2024 (inkl. virkning af forudsat mer-

indvandring som følge af den supplerende beløbsordning).

Råderummet skal ud over den demografiske udvikling og reservationen til det

grønne råderum også ses i forhold til de aftalte løft af forsvarsudgifterne (svarende

til 2 pct. af BNP i 2030), og skal i fravær af ny finansiering blandt andet også dække

de løbende årlige aftaler om finanslove og kommuner og regioners økonomi samt

uomgængelige merudgifter mv. Endeligt skal det finanspolitiske råderum desuden

dække øvrige samfundsprioriteter, løsning af strukturelle udfordringer mv.,

jf. rege-

ringens 2030-plan DK2030 – Danmark rustet til fremtiden, november 2023.

1.6 Offentlige indtægter

De samlede offentlige indtægter (primære indtægter) skønnes at udgøre omtrent 49

pct. af BNP i 2023-2030,

jf. 7.

Over perioden ventes indtægter fra moms og pensi-

onsafkastskat at stige fra et lavt niveau i 2023 til et mere normalt niveau i 2030.

Omvendt ventes personskatterne at aftage.

Side 19 af 34

Tabel 7

Offentlige indtægter, 2023-2030

2023

Pct. af BNP

1. Primære indtægter

- Skatter og afgifter (skattetryk)

- Personskatter mv.

- Arbejdsmarkedsbidrag

- Pensionsafkastskat

- Selskabsskat

- Moms

- Ejendomsskat (grundskyld)

- Ejendomsværdiskat

- Punktafgifter mv.

- Øvrige primære indtægter

2. Renteindtægter

3. Indtægter i alt (1+2)

47.8

44.0

20.5

4.3

0.5

3.8

9.3

1.2

0.5

4.8

3.8

1.4

49.1

47.4

43.9

20.2

4.4

0.4

3.9

9.6

0.9

0.5

4.6

3.6

1.3

48.7

46.8

43.2

19.9

4.4

0.6

3.4

9.6

0.9

0.5

4.5

3.6

1.2

48.1

47.2

43.3

19.8

4.4

1.0

2.8

9.7

0.9

0.4

4.8

4.0

1.1

48.4

47.4

43.4

19.8

4.4

1.1

2.8

9.8

0.9

0.4

4.8

4.0

1.2

48.6

47.9

43.8

20.0

4.4

1.2

2.8

9.9

0.9

0.4

4.8

4.1

1.1

49.1

48.0

43.9

19.9

4.4

1.2

2.8

9.9

0.9

0.4

4.8

4.1

1.1

49.1

48.0

43.8

19.9

4.4

1.2

2.8

10.0

0.9

0.4

4.8

4.1

1.1

49.0

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Memopost: Nordsøindtægter

0,1

0,2

Øvrige primære indtægter indeholder blandt andet sociale bidrag, overskud af offentlig virksom-

hed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer samt imputerede (bereg-

nede) indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvi-

dere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og

gasindvinding i Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.

Inklusive udbytter og Nationalbankens overskud.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024 og egne beregninger.

Indtægterne fra pensionsafkastskatten – som afhænger af udviklingen på de finan-

sielle markeder og dermed kan svinge meget fra år til år – var på 0,5 pct. af BNP i

2023 (mod et beregnet strukturelt provenu på 1,2 pct. af BNP). Frem mod 2025

ventes indtægter på omtrent samme niveau, idet pensionsselskaberne skønnes at

have negativ skat til gode til modregning. I 2026 og 2027 skønnes indtægterne grad-

vist at nærme sig et strukturelt niveau. Fra 2028 og frem fremskrives indtægterne fra

pensionsafkastskatten med afsæt i et strukturelt (sammenvejet) afkast på 4�½ pct. af

den skattepligtige del af pensionsformuen. De strukturelle indtægter fra pensionsaf-

kastskatten er skønnet til 1,2 pct. af BNP i 2030.

De væsentligste forudsætninger bag fremskrivningen af de offentlige indtægter

fremgår af boks 3.

Side 20 af 34

Boks 3

Forudsætninger for fremskrivning af offentlige indtægter

Fremskrivningen af de offentlige indtægter tager udgangspunkt i vurderingen i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024,

der indeholder detaljerede skøn for de offentlige finanser i 2024 og 2025.

Kildeskatter:

Indtægterne fra kildeskatter – der primært omfatter den personlige indkomstskat – er baseret på den

fremskrevne udvikling i skattegrundlaget i form af lønindkomst, skattepligtige indkomstoverførsler, fradragsberetti-

gede pensionsudbetalinger, skattepligtige pensionsudbetalinger, positiv og negativ kapitalindkomst i husholdnin-

gerne og ligningsmæssige fradrag. De fremskrevne indtægter fra kildeskatter tager højde for vedtagne ændringer i

personskattelovgivningen.

Arbejdsmarkedsbidrag:

Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget er fremskrevet med afsæt i udviklingen i bidrags-

grundlaget i form af lønindkomst mv.

Pensionsafkastskat:

Indtægter fra pensionsafkastskatten frem mod sidste år med udgiftslofter er beregnet ud fra det

forventede afkast på pensionsformuen, korrigeret for negativ skat til gode for modregning. Fra og med 2028 frem-

skrives indtægterne fra pensionsafkastskatten med afsæt i et strukturelt (sammenvejet) afkast på 4�½ pct. af den

skattepligtige del af pensionsformuen.

Boligskatter:

Indtægterne fra ejendomsværdiskat og grundskyld er fremskrevet i overensstemmelse med

Aftale om

kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

(maj 2020), hvor det nye boligskattesystem er

trådt i kraft i 2024.

Selskabsskat:

Indtægterne fra selskabsskat (ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat, som ind-

går i Nordsøindtægterne) tager udgangspunkt i et beregnede strukturelle provenu, som i fremskrivningen antages at

udgøre en konstant andel af bruttoværditilvækst (BVT) i den private sektor ekskl. råstofudvinding. Skønnene for sel-

skabsskatteindtægterne tager højde for politiske aftaler og vedtagne ændringer af selskabsskattelovgivningen.

Nordsøindtægter:

De fremskrevne nordsøindtægter tager afsæt i den seneste langsigtede prognose for olie- og gas-

produktion fra Energistyrelsen (august 2023) samt virkningen af

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i

Nordsøen

(december 2020). Olieprisen fremskrives med udgangspunkt i Det Internationale Energiagenturs (IEA)

seneste prognose fra oktober 2022 og udviklingen i futures-priser.

Moms og punktafgifter:

Provenuet fra moms og punktafgifter tager udgangspunkt i den fremskrevne udvikling i af-

giftsgrundlagene, som udgøres af privat og offentligt forbrug, investeringer og forbrug af materialer i produktion. Der

er prioriteret et fortsat skattestop for en række punktafgifter, herunder is, chokolade og kaffe, frem mod 2030. De

strukturelle indtægter fra registreringsafgiften tager afsæt i metoden anvendt i

Danmarks Konvergensprogram 2023

samt en fremskrivning af bilparken, som er en del af Klima-, Energi og Forsyningsministeriets

Klimastatus og -frem-

skrivning.

De fremskrevne indtægter fra moms og punktafgifter tager højde for den forventede udvikling i makrofor-

udsætningerne samt vedtagne ændringer i afgiftssatser og øvrige skatteregler.

1.7 Offentlige udgifter

De samlede offentlige udgifter er opgjort til ca. 46 pct. af BNP i 2023,

jf. tabel 8.

offentlige udgifters andel af BNP forudsættes beregningsteknisk samlet set at vokse

med ca. 3�½ pct.-point fra 46,0 pct. af BNP i 2023 til 49,5 pct. af BNP i 2030.

De offentlige udgifter i 2023, samt de skønnede offentlige udgifter i årene 2024-

2027 er påvirket af udgifter relateret til håndteringen af situationen i Ukraine, her-

under afsatte midler til militære bidrag i Ukrainefonden og udgifter, der følger af

den vedtagne særlov for ukrainere i Danmark mv.

Side 21 af 34

Tabel 8

Offentlige udgifter, 2023-2030

Pct. af BNP

Offentlige udgifter

Primære udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Øvrige primære udgifter

Renteudgifter

2023

46,0

45,4

22,6

3,2

14,3

1,3

3,9

0,5

2024

47,1

46,5

23,6

3,4

14,4

1,4

3,7

0,6

2025

47,4

46,8

23,9

3,5

14,5

1,4

3,6

0,6

2026

48,2

47,6

24,5

3,6

14,9

1,3

3,3

0,6

2027

48,5

48,0

24,7

3,7

15,1

1,3

3,2

0,6

2028

49,4

48,7

25,3

3,5

15,3

1,4

3,3

0,6

2029

49,6

48,9

25,4

3,5

15,3

1,5

3,2

0,7

2030

49,5

48,8

25,4

3,5

15,3

1,5

3,2

0,7

Anm.: Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifterne

i pct. af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelemen-

ter af det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter

i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024 og egne beregninger.

Udviklingen i de offentlige udgifters andel af BNP fra 2023 til 2030 skal blandt an-

det ses i lyset af udviklingen i konjunkturerne, herunder via såkaldte nævnereffekter.

Det vurderes, at nominelt BNP i 2023 var midlertidig forøget i forhold til en nor-

mal situation som følge af et positivt outputgab, hvilket isoleret set trak ned i udgif-

ternes andel af BNP i 2023. Denne nævnereffekt vendes efterfølgende, efterhånden

som konjunktursituationen skønnes at blive normaliseret, hvilket bidrager til, at ud-

gifternes andel af BNP frem mod 2030 stiger til ca. 49�½ pct. Det er mindre end det

gennemsnitlige niveau gennem de sidste ca. 20 år,

jf. figur 5.

Figur 5

Offentlige udgifter

Pct. af strukturelt BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Pct. af strukturelt BNP

Anm.: Den stiplede linje angiver gennemsnittet fra 2004-2023.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Side 22 af 34

Stigningen afspejler især en stigning i de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP,

der skal ses i sammenhæng med en gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige for-

brug på 1,3 pct. i 2025-2030. Hertil kommer gradvist stigende udgifter til indkomst-

overførsler i takt med den demografiske udvikling mv. og den forudsatte normalise-

ring af konjunkturerne.

Offentligt forbrug

Forudsætningerne om det offentlige forbrug i 2024 og 2025 er nærmere beskrevet i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024. Fra 2026 og frem svarer den beregningstekniske of-

fentlige forbrugsvækst til de fastlagte udgiftsrammer og den højest mulige offentlige

forbrugsvækst (det finanspolitiske råderum) inden for det mellemfristede balance-

krav for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030. Den højest mulige of-

fentlige forbrugsvækst (det finanspolitiske råderum) er isoleret set opjusteret med

11¼ mia. kr. inden for balancekravet på -0,5 pct. af BNP som følge af underlig-

gende saldoforbedringer. I fremskrivningen kan de offentlige forbrugsudgifter

(ekskl. afskrivninger) således vokse med i gennemsnit 1,3 pct. om året i 2025-2030,

jf. figur 6.

På baggrund af forudsætningerne om konjunktur- og prisudviklingen samt den be-

regningsteknisk forudsatte realvækst i det offentlige forbrug skønnes de offentlige

forbrugsudgifter at stige fra ca. 23 pct. af BNP i 2023 til 25¼ pct. af BNP frem

mod 2030,

jf. figur 7.

Figur 6

Realvækst i det offentlige forbrug

Pct

Pct.

Figur 7

Offentligt forbrug, pct. af strukturel BNP

Pct. af BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Gns. 2024 2025

10-23

Regnskabstal Skøn

2026

2027

2028

2029

2030

Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

Anm.: I figur 5 er den offentlige forbrugsvækst er opgjort ved inputmetoden (ekskl. afskrivninger). I figur

6 indgår det offentlige forbrug, opgjort ved inputmetoden (inkl. afskrivninger). Det offentlige

forbrug er i 2020-2025 påvirket af midlertidige merudgifter relateret til COVID-19.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den angivne offentlige forbrugsvækst er ikke korrigeret for midlertidige udgifter relateret til håndteringen af

situationen i Ukraine mv.

Side 23 af 34

Offentlige investeringer

De offentlige investeringer har de seneste år ligget på et historisk højt niveau og

planlægges også at gøre det de kommende år. Det offentlige investeringsniveau i

2024 og 2025 er beskrevet nærmere i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024.

Den offentlige investeringsramme frem mod 2030 er fastsat i forbindelse med

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023. På baggrund af

Aftale om

deludmøntning af grøn fond

(april 2024) og

Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033

(april 2024) opjusteres investeringsrammen med ca. 7 mia. kr. i 2026, 9¼ mia. kr. i

2027, ¼ mia. kr. i 2028 og ¼ mia. kr. i 2029.

Med det opdaterede mellemfristede forløb forudsættes de samlede offentlige inve-

steringer således at udgøre mellem 3,4 og 3,7 pct. af BNP i 2026-2030,

jf. figur 8.

offentlige investeringer vil dermed være på niveau med det gennemsnitlige investe-

ringsniveau i årene efter finanskrisen. Det er en høj andel set i forhold til årene før

finanskrisen, hvor de offentlige investeringer udgjorde 2,8 pct. af BNP i gennem-

snit.

Figur 8

Offentlige investeringer, pct. af BNP

Pct. af BNP

4,0

Pct. af BNP

4,0

Figur 9

Offentlige investeringer, 2000-2030

Mia. kr. (2024-priser)

120

100

Mia. kr. (2024-priser)

120

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030

1,5

Anm.: I figur 7 og 8 er vist offentlige investeringer inkl. forskning og udvikling, men ekskl. nettokøb af

bygninger og andre eksisterende investeringsgoder. I figur 7 angiver den stiplede streg gennemsnit-

tet fra 2008-2023.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

maj 2024 og egne beregninger.

Den samlede investeringsramme til bygninger og anlæg skal finansiere både allerede

planlagte og igangsatte investeringer samt nye politiske prioriteringer frem mod

2030. Investeringsrammen udmøntes løbende – blandt andet i forbindelse med de

årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner. Rammen finansie-

rer blandt andet materielleverancer til Forsvaret, vedligeholdelse og udbygning af

infrastrukturen, herunder initiativer fra

Aftale om infrastrukturplan 2035

(juni 2021),

Investeringsrammen opjusteres i 2026-2029 som følge af

Aftale om deludmøntning af grøn fond

(april 2024), hvor

en del af grøn fond forudsættes udmøntet som investeringer i blandt andet. klimatilpasning og skovrejsning.

Opjusteringen i 2026-2027 kan primært henføres til det forudsatte løft af forsvarsudgifterne som led i

Anden

delaftale under forsvarsforliget 2024-2033

(april 2024).

Side 24 af 34

samt byggerier på uddannelsesområdet mv. i staten. Hertil kommer kommunale in-

vesteringer i daginstitutioner og skoler mv. og regionale investeringer i fx sygehuse.

Tabel 9

Offentlige investeringer, 2023-2030

Mia. kr. (2024-priser)

Offentlige investeringer

- Heraf bygninger og anlæg

- Heraf forskning og udvikling

2023

93,4

68,8

24,6

2024

98,9

73,3

25,5

2025

102,7

76,9

25,8

2026

108,4

82,6

25,8

2027

111,8

86,1

25,7

2028

103,9

78,3

25,6

2029

106,3

79,6

26,6

2030

107,4

80,4

26,9

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De offentlige investeringer i forskning og udvikling fremskrives med udgangspunkt

i det offentlige forskningsbudget og målet om, at de offentlige udgifter til forskning

og udvikling skal udgøre 1 pct. af BNP.

Overførselsindkomster

De samlede udgifter til overførselsindkomster skønnes at stige fra ca. 14¼ pct. af

BNP i 2023 til ca. 15¼ pct. af BNP i 2030,

jf. figur 10.

Den skønnede stigning af-

spejler blandt andet den forudsatte udvikling i ledigheden og demografien, som in-

debærer flere overførselsmodtagere,

jf. figur 11.

Forløbet indregner blandt andet reg-

lerne for gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder,

Aftale om ny ret til tidlig pen-

sion

(oktober 2020) og

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022) mv.

Figur 10

Udgifter til overførselsindkomster i alt

Pct. af BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Pct. af BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Antal overførselsmodtagere i alt ekskl. folkepension og SU

Antal overførselsmodtagere i alt (h. akse)

800

1.200

600

400

200

800

400

Figur 11

Antal overførselsmodtagere

1.000 personer

1.400

1.200

1.000

1.000 personer

2.400

2.000

1.600

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forskningsmålsætningen opgøres på budgetform.

Side 25 af 34

1.8 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Finanspolitikken tilrettelægges blandt andet under hensyntagen til konjunktursituati-

onen. Det afspejles i de skønnede finanseffekter, som viser, at finanspolitikken blev

strammet kraftigt i 2022 og 2023, hvor der var højt kapacitetspres og høj inflation. I

år og næste år lempes den gradvist, dvs. i en periode hvor kapacitetspresset ventes

at aftage. Den ét-årige finanseffekt skønnes således til 0,3 pct.-point i år og 0,4 pct.-

point næste år, inkl. aftalte forsvarsløft,

jf. figur 12.

Niveauet for finanspolitikken er dog fortsat relativt stramt, og samlet set skønnes

det, at den førte finans- og strukturpolitik siden 2019 dæmper kapacitetspresset i

dansk økonomi med -0,6 pct.-point i 2024 og -0,2 pct.-point i 2025 målt ved den

flerårige finanseffekt. Den samlede finans- og strukturpolitik siden 2019 har dermed

en dæmpende virkning på kapacitetspresset i dansk økonomi i 2024 og 2025,

jf. figur

13.

Opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse bidrager til at mindske de fler-

årige finanseffekter, idet den anvendelige kapacitet i økonomien udvides.

Figur 12

Finanspolitikkens virkning på outputgabet målt

ved ét-årige og flerårige finanseffekter

Pct.-point

Figur 13

Finanspolitikken dæmper kapacitetspresset i

2024 og 2025

Pct.-point

-1

-2

-3

-4

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Outputgab

Outputgab i fravær af besluttet politik

-1

-2

-3

-2

2020

2021

2022

Ét-årig finanseffekt

2023

2024

2025

Flerårig finanseffekt

-2

-4

Anm.: Virkningen på outputgabet i figur 12 er finans- og strukturpolitikkens virkning i et enkelt år.

Aktivitetsvirkningen er opgjort som den samlede virkning af finans- og strukturpolitikken i forhold

til 2019.

Kilde: Egne beregninger.

I april blev det med

Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033

(april 2024) beslut-

tet at løfte forsvarsudgifterne i de kommende år. Aktivitetsvirkningen heraf vil af-

hænge af den konkrete udmøntning. Større anskaffelser af militært materiel har ge-

nerelt et relativt højt importindhold sammenholdt med andre offentlige udgifter,

hvilket isoleret set trækker i retning af, at de beregnede finanseffekter udgør et

overkantsskøn.

Med den planlagte finanspolitik og beregningstekniske forudsætninger frem mod

2030 skønnes den ét-årige finanseffekt til ca. 0,1 pct.-point i gennemsnit i 2026-

2030,

jf. tabel 10.

De positive finanseffekter er udtryk for, at der planlægges efter en

Side 26 af 34

gradvist aftagende strukturelle saldo frem mod det mellemfristede mål på -0,5 pct.

af BNP i 2030. Den konkrete finanspolitik vil blive planlagt i forbindelse med frem-

tidige økonomiaftaler med kommuner og regioner samt finanslovsaftalerne.

Tabel 10

Ét-årig finanseffekt (virkning på outputgab)

Gennemsnit

2026-2030

2020

Pct.-point

Ét-årig finanseffekt

1,6

2021

2022

2023

2024

2025

0,8

-1,6

-1,3

0,3

0,4

0,1

Kilde: Egne beregninger.

1.9 Finanspolitisk holdbarhed og hængekøjeudfordringen efter

2030

I årene efter 2030 bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper og for-

udsætninger, herunder befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik og DREAM

samt Energistyrelsens prognose for produktionen og den gradvise udtømning af de

danske olie- og gasreserver i Nordsøen.

Efter 2030 forværres den offentlige saldo i en længere årrække i det beregningstek-

niske forløb, hvorefter saldoen genoprettes på langt sigt. Det er den såkaldte hæn-

gekøjeudfordring, der primært afspejler, at der i perioden fra omkring 2025 til 2040

er udsigt til, at de beskæftigede vil udgøre en faldende andel af den samlede befolk-

ning,

jf. figur 14.

Fordelingen af befolkningen mellem beskæftigede og ikke-beskæfti-

gede har blandt andet betydning for de samlede skatteindtægter og de offentlige ud-

gifter til overførselsindkomster, herunder offentlige pensioner i form af folkepen-

sion mv.

Udsigten til en periode med en faldende andel beskæftigede skyldes primært to for-

hold. For det første, at de generationer, som går på pension mellem 2025 og 2040,

vil være større end de årgange, der træder ind i arbejdsstyrken. For det andet, at de

generationer, der går på pension indtil omkring 2040, har udsigt til en længere pen-

sionsperiode end mange tidligere og senere generationer,

jf. figur 15.

Side 27 af 34

Figur 14

Fuldtidsbeskæftigede som andel af den

samlede befolkning

Pct. af arbejdsstyrken

2000

Pct. af arbejdsstyrken

Figur 15

Udvikling i middellevetid og pensionsalder

Alder

2070:

15�½ år

2020:

18�½år

2040:

16�½ år

Alder

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2080

Folkepensionsalder

Middellevetid for 60 årige

2000:

2060

13�½ år

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det hænger sammen med, at levetiden er steget hurtigere end ventet, da velfærdsaf-

talen blev indgået i 2006, og at levetidsindekseringen af folkepensionsalderen inde-

holder en stigningsbegrænsning, så folkepensionsalderen højst kan stige med ét år

hvert femte år. På langt sigt er levetidsindekseringen afgørende for, at en stor andel

af befolkningen er i beskæftigelse, og dermed at de offentlige finanser er holdbare.

Forværringen af de offentlige finanser i hængekøjeårene afspejles i et fald i den of-

fentlige nettoformue. I forhold til den offentlige sektors solvens og den finanspoli-

tiske holdbarhed er nettoformuen det centrale gældsbegreb. Nettoformuen er posi-

tiv i hele det beregningstekniske forløb,

jf. figur 16.

I forbindelse med budgetreglerne i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt er den såkaldte

ØMU-gæld det centrale gældsbegreb, og grænsen er sat til 60 pct. af BNP. I perio-

den efter 2030 og i hængekøjeårene frem til 2050 vokser ØMU-gælden beregnings-

teknisk til ca. 48 pct. af BNP for derefter at aftage igen.

ØMU-gælden er en bruttostørrelse, dvs. at ØMU-gælden også påvirkes af fx paral-

lelle ændringer i statens aktiver og passiver. Stigningen i ØMU-gælden frem mod

2050-2060 afspejler således også, at

Aftale om boligskat

(2017) og

Aftale om ny model for

finansiering af almene boliger

(2017) medfører en forøgelse af både statens aktiver og

passiver – dvs. en såkaldt balanceoppustning. Dermed øges ØMU-gælden, uden at

det er udtryk for en forværring af den offentlige nettoformue. I modsat retning

trækker blandt andet håndteringen af udbetalingen de indefrosne feriepenge via

statslige genudlån til LD-fonden, hvor lånene efterfølgende afdrages i takt med ar-

bejdsgivernes indbetalinger.

Side 28 af 34

Figur 16

Den offentlige ØMU-gæld og nettoformue frem

til 2060

Pct. af BNP

-10

-20

-30

2000

2010

2020

ØMU-gæld

2030

2040

2050

Nettogæld

Pct. af BNP

-10

-20

-30

2060

Figur 17

Den strukturelle saldo frem til 2060

Pct. af BNP

-1

Budgetlovens

underskudsgrænse

-1

-2

2000

-2

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2030-forløb, maj 2024

2030-planforløb, aug. 2023

Anm.: De stiplede linjer i figur 15 afspejler ØMU-og nettogælden

i 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter

2027.

En negativ nettogæld betyder, at den offentlige sektor under et har en positiv finansiel

nettoformue. I figur 16 er den strukturelle saldo efter 2030 baseret på et centreret gennemsnit over

3 år.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023, Danmarks Statistik og egne beregninger.

I det mellemfristede planforløb skønnes hængekøjeudfordringen svagt forbedret i

forhold til

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023,

jf. figur 17.

Den

finanspolitiske holdbarhed målt ved den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI)

skønnes til 1,4 pct. af BNP, svarende til 41 mia. kr. (2024-niveau). Det er en nedju-

stering i forhold til augustforløbet, hvor HBI kunne opgøres til 1,5 pct. af BNP sva-

rende til 42 mia. kr. (2024-niveau).

Side 29 af 34

Bilag 1. Den strukturelle saldo

Bilagstabel 1.1

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2023

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

3,1

1,7

0,7

0,2

0,1

2024

2025

2026

2027

Konjunkturrensning

i) Outputgab

ii) Beskæftigelsesgab

a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6

b) Budgetfaktor

c) 1-(outputgab/100)

2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)

1,6

2,6

2,2

0,73

0,98

1,6

1,5

2,2

1,9

0,73

0,99

1,3

0,9

1,4

1,2

0,73

0,99

0,9

0,6

1,0

0,8

0,72

0,99

0,6

0,3

0,5

0,4

0,72

1,00

0,3

Selskabsskat (ekskl. Nordsø)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

3. Korrektion

3,8

2,7

1,1

3,7

2,7

1,0

3,3

2,7

0,6

2,7

0,0

2,7

0,0

Registreringsafgift

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

4. Korrektion

0,4

0,7

-0,3

0,3

0,6

-0,3

0,3

0,6

-0,3

0,6

0,0

0,6

0,0

Aktieskat

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

5. Korrektion

1,9

1,4

0,5

1,4

0,0

1,4

0,0

1,4

0,0

1,4

0,0

Side 30 af 34

Bilagstabel 1.1 (fortsat)

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2023

Pct. af BNP

Pensionsafkastskat

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

6. Korrektion

0,5

1,2

-0,7

0,4

1,2

-0,8

0,6

1,2

-0,5

1,0

1,2

-0,2

1,1

1,2

-0,1

2024

2025

2026

2027

Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra Nordsøfonden)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

7. Korrektion

0,1

0,2

-0,1

0,2

0,1

0,2

0,1

0,2

0,0

0,2

0,0

Nettorenteindtægter og udbytter (ekskl. Nordsø)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

8. Korrektion

0,8

0,6

0,3

0,8

0,6

0,2

0,7

0,6

0,1

0,5

0,6

-0,1

0,6

0,1

Specielle budgetposter (netto)

Faktisk niveau

Faktisk niveau korrigeret for engangsforhold mv. til

beregning af strukturelt niveau, jf. bilagstabel 1.2

Strukturelt niveau

9. Korrektion

-0,8

-0,6

-0,5

-0,3

-0,9

-0,5

-0,8

-0,6

-0,5

-0,3

-0,6

-0,5

0,0

-0,5

0,0

10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 1.2)

-0,1

0,0

-0,1

0,0

11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo

1,2

0,6

0,3

0,0

-0,1

Side 31 af 34

Bilagstabel 1.2

Engangsforhold mv., der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo

2023

Pct. af BNP

Engangsforhold der korrigeres for i de specielle

budgetposter i alt

Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv. (i de specielle budgetposter)

Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat

-0,2

-0,1

-0,5

-0,3

-0,2

-0,3

-0,2

-0,1

0,0

2024

2025

2026

2027

Øvrige korrektioner (uden for de specielle budgetposter)

i alt

Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv.

Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i

faktisk saldo

Korrektion for oplysninger om indtægtssiden

Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(AUB)

Korrektion for investeringer i kampfly

Omregning til strukturelt BNP

-0,1

0,0

-0,1

0,0

0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre

eksisterende investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs

glidende gennemsnit.

Side 32 af 34

Bilag 2. Opdateret beregning af det

demografiske træk

Beregningen af det demografiske træk på offentligt forbrug er opdateret med ind-

regning af den supplerende beløbsordning. Der ventes en ny befolkningsprognose

fra DREAM og Danmarks Statistik i juni 2024, som kan påvirke skønnet for udvik-

lingen i det demografiske træk.

Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-

get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis

befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fast-

holdt uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring, idet stigende leve-

tid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår,

hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.

Indregningen af den supplerende beløbsordning medfører en opjustering i væksten

i det demografiske træk fra 2023 til 2030 på �½ mia. kr. – fra 19¾ mia. kr. (2024-pri-

ser) til 20¼ mia. kr. (2024-priser),

jf. bilagstabel 2.1.

Bilagstabel 2.1

Væksten i det demografiske træk

2024

2025

2026

2027

2028

2029 2030 2024-2030 2024-2030

(gns.)

(akk.)

Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

Pct. vis vækst

Vækst i mia. kr.

(2024-priser)

0,4

2¼

0,4

2¼

0,4

2�½

0,5

0,6

3¼

0,6

3�½

0,6

3�½

0,5

20¼

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

Pct. vis vækst

Vækst i mia. kr.

(2024-priser)

0,4

2�½

0,5

2¾

0,5

3¼

0,6

3�½

0,6

3�½

0,5

2¾

19¾

Forskel

Pct. vis vækst

Vækst i mia. kr.

(2024-priser)

0,0

�½

Anm.: På grund af afrunding til nærmeste kvarte millard kan summerne afvige fra totalen. Forskellen er

beregnet som den uafrundede forskel afrundet til nærmeste kvarte milliard.

Kilde:

Økonomisk Redegørelse, maj 2024,

Danmark Statistik, DREAM og egne beregninger.

Et groft skøn for væksten i det demografiske træk fordelt på offentlige delsektorer

fremgår af

bilagstabel 2.2.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt

Side 33 af 34

fortolkes varsomt, hvilket særligt gælder væksten fordelt på delsektorer og udgifts-

områder.

Bilagstabel 2.2

Væksten i det demografiske træk frem mod 2030 – fordelt på delsektorer

2024

Pct. vis vækst

Kommuner

Regioner

Stat

0,3

0,6

0,2

0,4

0,6

0,2

0,5

0,6

0,2

0,6

0,2

0,7

0,6

0,1

0,8

0,6

0,1

0,9

0,5

0,0

0,6

0,1

2025

2026

2027

2028

2029

2030 2024-2030 2024-2030

(gns.)

(akk.)

Vækst i mia. kr.

(2024-priser)

Kommuner

Regioner

Stat

1�½

2¼

2�½

2¾

1¾

5¾

1�½

Anm.: Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner, regioner og stat. Fi-

nansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområderne på det

individuelle offentlige forbrug (Kommuner: Folkeskole, dagtilbud, hjemmehjælp, plejehjem,

handicap-området, personer med særlige behov og beskæftigelsesindsats. Regioner: Hospitaler,

sygesikring og medicin. Stat: Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.

folkeskole) og kultur, fritid mv). Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til staten og 1/3

til kommunerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale sektor.

Kollektivt forbrug til forsvar indregnes særskilt under staten. Endeligt er øvrige sociale udgifter og

øvrige sundhedsudgifter beregningsteknisk fordelt mellem sektorerne. Det bemærkes desuden, at fx

kommunernes serviceudgifter vedrører de offentlige udgifter i budgetmæssig/regnskabsmæssig

sammenhæng, mens det offentlige forbrug er en udgiftspost i nationalregnskabsmæssig sammen-

hæng. Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceud-

gifter og opgørelsen af det offentlige forbrug – og dermed det demografiske træk – i nationalregn-

skabet. På grund af afrunding til nærmeste kvarte millard kan summerne afvige fra totallen.

Forskellen er beregnet som den uafrundet forskel afrundet til nærmeste kvarte milliard.

Kilde:

Økonomisk Redegørelse, maj 2024,

Danmark Statistik, DREAM og egne beregninger.

fm.dk