L 149 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om, hvilke forudsætninger ligger til grund for vurderingen af, hvor mange der vil benytte de pågældende ordninger (seniorpension, tidlig pension, førtidspension og folkepension)

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2025 - 936

6. maj 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 28

(L 149), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 28:

”Hvilke

forudsætninger ligger til grund for vurderingen af, hvor mange der vil be-

nytte de pågældende ordninger (seniorpension, tidlig pension, førtidspension og

folkepension), og vil ministeren kommentere disse forudsætninger fra lovens

ikrafttrædelse frem til 2130?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser

følgende:

”Finansministeriets

mellemfristede fremskrivninger er bl.a. baseret på et befolk-

ningsregnskab. For hvert år frem mod 2130 fordeler befolkningsregnskabet befolk-

ningen opdelt på alder, køn og herkomst på forskellige socioøkonomiske grupper,

herunder på de i spørgsmålet nævnte tilbagetrækningsordninger.

Forudsætninger vedr. befolkningsudvikling, forventet levetid

–

og dermed folke-

pensionsalderen givet indekseringsprincipperne aftalt med Velfærdsaftalen (2006)

–

er baseret på befolkningsfremskrivningen fra DREAM og Danmarks Statistik.

Skønnet for andelen af hver fødselsårgang, som vil benytte seniorpensionsordnin-

gen, er baseret på de foreløbige erfaringer med ordningen. Konkret anvendes de fo-

reløbige erfaringer til at skønne over aktiviteten på ordningen, når denne er fuldt

indfaset. Andelen af en årgang, som skønnes at benytte seniorpensionen på hvert af

ordningens seks alderstrin

–

dvs. hhv. 1, 2, 3, og op til 6 år før folkepensionsalde-

ren

–

fastholdes på langt sigt. De gældende regneprincipper er nærmere beskrevet i

Opdateret fremskrivning af tilbagetrækning før folkepensionsalderen

(august

2023).

https://fm.dk/media/p02pbuug/opdateret-fremskrivning-af-tilbagetraekning-foer-folkepensionsalde-

ren_august-2023.pdf

L 149 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om, hvilke forudsætninger ligger til grund for vurderingen af, hvor mange der vil benytte de pågældende ordninger (seniorpension, tidlig pension, førtidspension og folkepension)

Fremskrivningen af tidlig pension er til og med 2035 baseret på en registerdataop-

gørelse, hvor individspecifikke anciennitetsopgørelser fremskrives og sammenhol-

des med bl.a. løn-, pensionsformue- og efterlønsdata for at skønne over andelen af

de berettigede, som vil benytte deres ret til tidlig pension. Fra 2035 fremskrives an-

tallet på tidlig pension beregningsteknisk ved at fastholde andelen af befolkningen,

der antages at ville benytte ordningen hhv. 1, 2, og 3 år fra folkepensionsalderen.

Skønnet for antal modtagere af tidlig pension bliver løbende opdateret på baggrund

af den observerede benyttelse af ordningen, og der blev i 2023 indregnet en effekt

fra det observerede overlap mellem tidlig pension og seniorpensionsordningen,

jf.

også Opdateret fremskrivning af tilbagetrækning før folkepensionsalderen

(august

2023) for en nærmere beskrivelse af fremskrivningsprincipperne for tidlig pen-

sion.

Antallet af førtidspensionister er i fremskrivningen baseret på den observerede til-

gang til ordningen opdelt på køn, alder og herkomst. Således antages den observe-

rede tilgang at gøre sig gældende fremadrettet. Når folkepensionsalderen forhøjes

antages det, at den skønnede alderstrend i årgangenes aktivitet på ordningen for-

længes op til den nye forhøjede folkepensionsalder.

Regneprincipperne for fremskrivningen af antal folkepensionister blev senest revi-

deret i 2020 på baggrund af de observerede erfaringer fra forhøjelser af folkepensi-

onsalderen og den observerede udvikling i arbejdsudbuddet blandt de ældre. Kon-

kret er det lagt til grund, at forhøjelser af folkepensionsalderen alene påvirker akti-

viteten på de berørte alderstrin. Derudover indregnes en levetidseffekt, således at

øget levetid reducerer antallet af folkepensionister og øger andelen af ordinært be-

skæftigede og beskæftigede folkepensionister over folkepensionsalderen. Forud-

sætningerne bag disse principper er nærmere beskrevet i

Regneprincip for arbejds-

udbudsvirkning af ændret pensionsalder og levetid (2020).

”

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

https://fm.dk/media/p02pbuug/opdateret-fremskrivning-af-tilbagetraekning-foer-folkepensionsalde-

ren_august-2023.pdf

https://fm.dk/media/4b4hsb3i/regneprincip_for_arbejdsudbudsvirkning_af_aendret_pensionsal-

der_og_levetid.pdf