Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
5. maj 2025
2025-1976
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 30. april 2025 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L170
–
Forslag til lov om godkendelse og
syn af køretøjer, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt synsvirksomheder er forplig-
tet til at følge kravene i ISO-Standard 21069, når der foretages
bremsekontrol af køretøjer eller påhængskøre-tøjer med en tilladt
totalvægt på over 3,5 ton? Vil ministeren i givet fald redegøre for,
hvor denne forpligtelse fremgår, hvordan der føres tilsyn med for-
pligtelsen om at afprøve i henhold til ISO-Standard 21069, og
hvilke konsekvenser det i givet fald har for de synsvirksomheder,
der ikke følger standarden? Og såfremt synsvirksomheder ikke er
forpligtet til at følge kravene i ISO-Standard 21069, vil ministeren
da redegøre for årsagen hertil, herunder om det tidligere har været
tilfældet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser føl-
gende, som jeg i det hele kan henholde mig til:
”Færdselsstyrelsen
kan oplyse, at efter periodesynsdirektivets
1
mi-
nimumskrav, som er implementeret i dansk ret
2
, skal et køretøj el-
ler et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3,5 ton, ved
periodesyn afprøves i henhold til ISO-standard 21069
eller
efter
tilsvarende metode. Synsvirksomhederne er derfor forpligtet til at
anvende ISO-standarden
eller
en tilsvarende metode, som er be-
skrevet i Færdselsstyrelsens Vejledning om syn af køretøjer i afsnit
5.03.001.
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk
teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af di-
rektiv 2009/40/EF
2
BEK nr. 819 af 26. juni 2024 om godkendelse og syn af køretøjer