Skatteudvalget 2024-25
L 171
Offentligt
3023507_0001.png
19. maj 2025
J.nr. 2024 - 8802
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 171 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, op-
krævningsloven og skatteindberetningsloven. (Lempelse af beskatningen af aktionærlån
og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 14. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Preben Bang Henriksen (V).
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
L 171 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, såfremt Jesper Grandt Jørgensen, der har været i foretræde for udvalget, via tilbagevirkende kraft skal stilles skatteneutralt, hvor mange andre personer vil i givet fald blive omfattet, og hvad vil det skattemæssige "udgiftsprovenu" i den forbindelse samlet være
3023507_0002.png
Spørgsmål
Såfremt Jesper Grandt Jørgensen, der har været i foretræde for udvalget, via tilbagevir-
kende kraft skal stilles skatteneutralt, hvor mange andre personer vil i givet fald blive
omfattet, og hvad vil det skattemæssige "udgiftsprovenu" i den forbindelse samlet være?
Svar
Indførelse af lempelsen med tilbagevirkende kraft forudsætter, at der afklares en række
problemstillinger. Der henvises herom til svaret på SAU L 171
spm. 15.
Jesper Grandt Jørgensen havde den 18. februar 2025 foretræde om sin skattesag for Skat-
teudvalget. Det fremgår bl.a. af materialet til foretrædet, at Skattestyrelsen ikke har afgjort
skattesagen efter reglerne om aktionærlån, da overførslerne ikke regnskabsmæssigt har
været behandlet som et lån, jf. SAU alm. del
bilag 116.
Skatteministeriet har ikke oplysninger om antallet af personer, der er blevet beskattet som
følge af aktionærlån
herunder personer, der har tilbagebetalt aktionærlån og herefter op-
taget et nyt lån. Skatteministeriet har heller ikke oplysninger om antallet af personer, der
er beskattet af overførsler, som ikke regnskabsmæssigt er behandlet som lån.
Det kan oplyses, at det skønnes, at der er optaget godt 50.000 aktionærlån i perioden
2015-2024 svarende til gennemsnitligt ca. 5.000 aktionærlån årligt, og at Skattestyrelsen
skønner, at der årligt er ca. 250 skattesager om aktionærlån. Skønnene er forbundet med
væsentlig usikkerhed.
I henhold til
Aftale om Iværksætterpakken
fra juni 2024 skal lempelsen af beskatningen af
aktionærlån have virkning fra den 1. januar 2026. En lempelse af beskatningen af aktio-
nærlån med tilbagevirkende kraft vil derfor falde uden for aftalen og kræve, at der tilveje-
bringes yderligere finansiering. Det samme gælder en udvidelse af de aftalte lempelige reg-
ler til at omfatte udlodninger til aktionæren, som ikke er bogført som aktionærlån.
En lempelse med tilbagevirkende kraft vil indebære en opgave med genoptagelse af aktio-
nærlån, som skønnes at have betydelige administrative konsekvenser for Skatteforvaltnin-
gen. Det lægges til grund, at alle skatteydere skal behandles ens, uanset om de har oplyst
korrekt med det samme eller har haft en skattesag.
Det er ikke muligt i Skattestyrelsens systemer at opgøre det samlede beløb, der vil skulle
tilbagebetales, hvis lovforslaget gives tilbagevirkende kraft. På baggrund af oplysninger fra
to kontrolprojekter skønnes det med betydelig usikkerhed, at der er tale om et provenu på
over �½ mia. kr. i tilbagebetaling for perioden 2015 til 2024. Dette svarer til et finansie-
ringsbehov i størrelsesordenen 1 mia. kr. inkl. rentetilskrivning og tilbageløb. Hvis perio-
den for tilbagebetaling forlænges, vil finansieringsbehovet være større.
Hertil kommer enten finansieringen af de administrative omkostninger i Skattestyrelsen
eller et eventuelt tab i kontrolprovenu, hvis ressourcerne skal omprioriteres fra andre væ-
sentlige opgaver i Skatteforvaltningen, herunder skattekontrol.
Side 2 af 2