Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 183
Offentligt
3015882_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 183, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse,
lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og
vandsektorloven. (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved
grundvandssænkende foranstaltninger og takstfinansiering heraf og ændrede regler om tilladelse til
bortledning eller anden sænkning af grundvand), stillet den 22. april 2025 af Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 1 til L 183
”Vil
ministeren redegøre for, hvor stor en gennemsnitlig merudgift en almindelig dansk husstand forventes at
få som følge af den foreslåede finansieringsmodel i lovforslaget?”
Svar
Da spørgsmålet handler om regler i spildevandsbetalingsloven, som klima-, energi- og forsyningsministeren
er ansvarlig for, har jeg indhentet nedenstående bidrag til svar fra klima-, energi- og forsyningsministeren,
som jeg kan henholde mig til:
”I lovforslaget om terrænnært grundvand er der lagt op til at videreføre den eksisterende betalingsstruktur,
der findes i spildevandsbetalingsloven i dag, og som bl.a. finansieringen af håndtering af tag- og
overfladevand (regnvand) også følger.
Denne model er valgt, fordi der er en tæt kobling mellem det terrænnære grundvand og regnvand. Det
forventes, at mange projekter vil sammentænke tekniske løsninger, der håndterer både regnvand og
terrænnært grundvand. Takstmodellen for de to vandkilder bør derfor være udformet, så selskabernes
økonomiske incitamenter ikke skævvrider valget af de tekniske løsninger.
Finansieringsmodellen anvender drikkevandsforbruget som fordelingsnøgle til at fordele omkostningerne
mellem spildevandsforsyningsselskabets tilsluttede forbrugere. Denne fordelingsnøgle findes i den gældende
lovgivning, da der bl.a. måles på, hvor meget vand der leveres til forbrugerne men som regel ikke, hvor meget
vand der afledes fra den enkelte.
Størrelsen på spildevandsregningen afhænger derfor af drikkevandsforbruget, hvilket typisk øges i takt med
et stigende antal personer i husstanden. Dette gælder, uagtet, om det fx er et parcelhus eller en lejlighed.
I forbindelse med det lovforberedende arbejde blev der udarbejdet estimater på de forventede takststigninger
baseret på data fra blandt andre KL og DANVA. Det forventes, at det vil tage op imod 75 år, inden alle
projekter er gennemført, og tilsvarende inden den gennemsnitlige stigning for en almindelig husstand slår
fuldt igennem. Det estimeres på den baggrund, at der kan forventes takststigninger på mellem 6 pct. og 31
pct., svarende til 240-1.170 kr. om året, når alle relevante projekter er gennemført.
Beregningerne er behæftet med stor usikkerhed, både fordi der ikke før er gennemført denne type projekter i
stort omfang, og fordi merudgiften for den enkelte husstand bl.a. også vil afhænge af, hvor stort et
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 183 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om der er planlagt kompensationsordninger for lavindkomstgrupper eller pensionister, som risikerer at blive særlig hårdt ramt af merudgifterne forbundet med lovforslagets forbrugsbaserede finansiering
3015882_0002.png
forsyningsområde, der er tale om, hvilke udfordringer vedrørende terrænnært grundvand der er i
forsyningsområdet, samt hvilke løsninger der giver størst værdi for pengene.
Det er samtidig vigtigt at huske, at omkostningerne til håndtering af det terrænnære grundvand ikke vil
ramme alle landets forbrugere inden for de næste par år. Omkostningerne og dermed taksterne vil stige
løbende over de kommende mange år, og det er forventningen, at der vil gå en del år, før de første væsentlige
takststigninger som følge af projekter på dette område vil gøre sig gældende. Taksterne vil først stige i takt
med, at projekter gennemføres, og det vil være i form af de årlige afskrivninger, ikke projektets fulde
omkostning.
Det ligger i den foreslåede regulering, at spildevandforsyningsselskaberne kun vil skulle gennemføre
projekter vedrørende terrænnært grundvand, når de er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige
–
dvs. når det
samlet set er billigere at gennemføre projekter end at lade være. De kollektive løsninger skal således fremover
mindske behovet for, at de enkelte grundejere skal betale for at få udbedret skader eller for selv at håndtere
stigende grundvand, da dette samlet set ofte ville være dyrere.
Når det kommer til fordelingen af regningen
–
altså takststrukturen
–er
det en del af den politiske aftale, at
der bliver gennemført en analyse af de samlede betalingsregler på området, herunder alternative modeller
for, hvordan selskabernes omkostninger til bl.a. klimatilpasningsprojekter kan fordeles blandt de tilsluttede
forbrugere.
Omkostninger i vandsektoren afholdes af de tilsluttede forbrugere, og at ændringer i takststrukturen kan
medføre en betydelig omfordeling blandt de tilsluttede forbrugere.
Der er derfor behov for en grundig analyse af de samlede betalingsregler og konsekvenserne af forskellige
ændringer inden en politisk drøftelse af, hvordan omkostningsfordelingen blandt vandkunderne skal se ud i
fremtiden. Det nedsatte Vandreguleringsudvalg arbejder med den overordnede økonomiske regulering af
vandsektoren frem til sommeren 2026. Analysen af betalingsreglerne forventes igangsat i forlængelse af
Vandreguleringsudvalgets afrapportering, da der er behov for at opnå klarhed over den fremadrettede
økonomiske regulering, inden takststrukturen fastlægges.
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk