Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 183, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
og vandsektorloven. (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved
grundvandssænkende foranstaltninger og takstfinansiering heraf og ændrede regler om tilladelse til
bortledning eller anden sænkning af grundvand), stillet den 23. april 2025 af Kim Edberg Andersen (DD).
Spørgsmål nr. 6 til L 183
”Mener
ministeren at den foreslåede finansieringsmodel er solidarisk? Mener ministeren, at det er rimeligt,
at en familie med mange børn skal betale mere end en enlig for samme beskyttelse?”
Svar
Da spørgsmålet handler om regler i spildevandsbetalingsloven, som klima-, energi- og forsyningsministeren
er ansvarlig for, har jeg indhentet nedenstående bidrag til svar fra klima-, energi- og forsyningsministeren,
som jeg kan henholde mig til:
”Betaling for spildevandsydelser baserer sig i dag på et solidarisk betalingsprincip, hvor der som
udgangspunkt fastsættes en samlet takst per afledt kubikmeter vand, som alle tilsluttede forbrugere skal
betale, uanset om de reelle udgifter til den konkrete forbrugers ydelse afviger fra den fastsatte takst. Dette er
et udtryk for, at alle i forsyningsområdet får en minimumsservice, men at omkostningerne til denne service
kan være vidt forskellig, hvis man opgjorde dem pr. tilsluttet forbruger. Eksempelvis betaler forbrugere, som
bor meget langt fra renseanlægget, det samme for at aflede spildevand, som dem, der bor som nabo til
renseanlægget. Dette sker til trods for større driftsudgifter og behovet for anlæggelse af længere
kloakledninger pr. forbruger for de forbrugere, der bor langt væk.
Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand foreslås tilsvarende at blive
finansieret gennem denne solidariske betaling.
Takstopkrævningsmodellen bliver dermed den samme for så vidt angår udgifter forbundet med håndteringen
af terrænnært grundvand, som den er i dag for spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af spildevand
og tag- og overfladevand (regnvand).
Denne model er valgt, fordi der er en tæt kobling mellem det terrænnære grundvand og regnvand. Det
forventes, at mange projekter vil sammentænke tekniske løsninger, der håndterer både regnvand og
terrænnært grundvand. Takstmodellen for de to vandkilder bør derfor være udformet, så selskabernes
økonomiske incitamenter ikke skævvrider valget af de tekniske løsninger. Der er desuden mange årsager til,
at grundvandet stiger, hvilket yderligere understøtter behovet for en solidarisk betaling. Eksempelvis vil en
ændring i indvinding af drikkevand eller kollaps af gamle markdræn i nuværende byområder ikke være noget
den enkelte grundejer vil have indflydelse på, kunne forudsige eller kan beskytte sig imod.
./.
Derudover henvises til svaret på spørgsmål 1.”
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K