Retsudvalget 2024-25
L 184
Offentligt
3015029_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. maj 2025
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2025-05117
3703399
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Of-
ferfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.) (L
184)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket ind-
sats mod seksuelt krænkende materiale m.v.) (L 184), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 184 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om udvidelsen af agentreglerne, således at politiet får adgang til at fremstille og dele uægte seksuelt materiale af personer under 18 år, vil medføre øgede mængder af seksuelt materiale af personer under 18 år på nettet
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styr-
ket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.) (L 184):
”Vil ministeren redegøre for, om udvidelsen af agentreglerne,
således at politiet får adgang til at fremstille og dele uægte
seksuelt materiale af personer under 18 år, vil medføre øgede
mængder af seksuelt materiale af personer under 18 år på nettet?
Vil ministeren desuden redegøre for, om ministeren kan forsikre
om, at politiet kan have kontrol over, hvor det pågældende ma-
teriale ender henne? Vil ministeren endelig redegøre for, om mi-
nisteren vurderer, at der er andre efterforskningsmetoder, der
ikke indebærer produktion og deling af seksuelt krænkende ma-
teriale, som vil kunne benyttes i bekæmpelse af seksuelt mate-
riale af personer under 18 år på nettet?”
Svar:
Lovforslaget vil indebære, at politiet får adgang til at fremstille og dele
uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, med henblik
på at indsamle beviser til brug for en straffesag, herunder få tilstrækkeligt
detaljerede oplysninger til at identificere gerningspersonerne.
Jeg er helt bevidst om, at forslaget er forbundet med en række principielle
og etiske overvejelser. Det drejer sig navnlig om de etiske problemstillinger,
der generelt er forbundet med, at en offentlig myndighed fremstiller og deler
sådant materiale, herunder at politiet ikke vil kunne forhindre eventuel vi-
deredistribuering af det ulovlige materiale.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, forudsættes
det, at politiet med den foreslåede bestemmelse har mulighed for at frem-
stille uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, samt at
være i besiddelse af det pågældende materiale med henblik på deling af ma-
terialet, når dette konkret vurderes at være nødvendigt. Det vil eksempelvis
være tilfældet, hvis den mistænkte gerningsperson stiller krav om deling af
nyt materiale, som ikke findes i forvejen, eller hvis deling af nyt materiale
er påkrævet for, at politiet overhovedet kan komme ind i f.eks. et forum med
seksuelt materiale med børn.
Som det endvidere fremgår, bør politiet i videst muligt omfang dele allerede
fremstillet uægte seksuelt materiale, herunder materiale, som f.eks. tidligere
er blevet fremstillet og delt af politiet som led i efterforskningen af en anden
Side 2/3
L 184 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om udvidelsen af agentreglerne, således at politiet får adgang til at fremstille og dele uægte seksuelt materiale af personer under 18 år, vil medføre øgede mængder af seksuelt materiale af personer under 18 år på nettet
sag, eller materiale, som er blevet konfiskeret, hvis politiet med sikkerhed
kan afgøre, at materialet ikke er ægte, fremfor at fremstille og dele nyt ma-
teriale, hvis dette konkret vurderes at være tilstrækkeligt for, at politiet ef-
fektivt kan efterforske den konkrete forbrydelse.
Det forudsættes desuden, at der i politiet fastsættes nærmere retningslinjer
for registrering af det uægte seksuelle materiale, der forestiller personer un-
der 18 år, som politiet selv har fremstillet og delt, f.eks. registrering i en
database eller lignende, som kan tilgås både lokalt og internationalt.
For så vidt angår politiets efterforskningsmetoder har Rigspolitiet oplyst, at
deling af seksuelt materiale med personer under 18 år, herunder overgrebs-
materiale, ofte vil være påkrævet for at få adgang til fora med seksuelt ma-
teriale med børn på internettet, ligesom løbende deling af nyt materiale vil
være påkrævet for at forblive en del af de nævnte fora. I tilfælde, hvor det
uden deling af seksuelt materiale af personer under 18 år er lykkedes politiet
at få adgang til internetfora med seksuelt materiale med børn, er politiet så-
ledes hurtigt blevet nægtet fortsat adgang hertil, idet politiet ikke efter gæl-
dende ret har adgang til at dele seksuelt materiale med personer under 18 år.
Dette har betydet, at politiet i flere tilfælde ikke har været i stand til at ind-
hente tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at identificere mistænkte ger-
ningspersoner.
Det er i den forbindelse Rigspolitiets vurdering, at adgang til at dele uægte
seksuelt materiale med personer under 18 år vil give politiet mulighed for i
bl.a. internetfora med seksuelt materiale med børn at kommunikere med per-
soner, der mistænkes for udbredelse og besiddelse af sådant materiale eller
for seksuelt misbrug af børn, med det formål at få tilstrækkeligt detaljerede
oplysninger til at identificere gerningspersonen og indsamle beviser til brug
for en straffesag. Deling af materialet kan således være en forudsætning for,
at politiet effektivt kan efterforske og identificere gerningspersoner i sager
om bl.a. seksuelt misbrug af virkelige børn, herunder hvor de seksuelle over-
greb bliver begået af den mistænkte selv.
Side 3/3