Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 29. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 156 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius
(UFG).
Spørgsmål nr. 156:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag,
der indskriver i lovforslaget, at Folketinget inddrages for at tage stilling
til en fortsættelse eller mulig opsigelse eller begrænsning af forsvars-
samarbejdet i tilfælde af, at Danmark eller USA indgår i en krigssitua-
tion?”
Svar:
1.
Forsvarsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges
til udarbejdelsen af et ændringsforslag, hvorefter Folketinget vil skulle
inddrages for at tage stilling til en fortsættelse eller mulig opsigelse eller
begrænsning af forsvarssamarbejdet i tilfælde af, at Danmark indgår i
en væbnet konflikt mod USA.
Europa og Danmark står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situa-
tion i årtier, og forsvarssamarbejdsaftalen bidrager til at styrke NATO’s
kollektive forsvar og afskrækkelse i vores nærområde. Regeringen har
ikke et ønske om at drosle ned for samarbejdet med USA, som fortsat
er garanten for Danmarks og Europas sikkerhed.
Det siger sig selv, at hvis USA udløser en væbnet konflikt med Danmark,
vil Danmark være berettiget til at bringe forsvarssamarbejdsaftalen til
ophør. For så vidt angår de nærmere folkeretlige rammer for traktatens
ophør og suspension som følge af ugyldighed, misligholdelse, umulighed
eller fundamentalt ændrede forhold, henvises til udenrigsministerens be-
svarelse af 10. april 2025 af spørgsmål nr. 1 til B 173.
2.
Regeringens kompetence til at handle på rigets vegne i mellemfolke-
lige anliggender efter grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., er et regerings-
prærogativ. Gennemførelse af en række udenrigspolitiske dispositioner
kræver dog Folketingets forudgående samtykke, jf. grundlovens § 19,
stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2. Det forhold, at grundlovens § 19, stk. 1,
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. maj 2025
Lovgivning
2025/004724
1052622
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3