Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 208
Offentligt
3026228_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velásquez (EL), Karsten Hønge (SF) og Samira Nawa (RV)
[email protected], [email protected], [email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2069
22. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 20
(L 208), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velásquez (EL), Karsten Hønge (SF) og Samira Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 20:
”Mener
ministeren at indsatsen i arbejdspligten ikke må skade borgeres helbred, liv
eller funktionsevne, og at lægefaglig mistanke om risiko for dette i sig selv skal ud-
løse en undtagelse fra arbejdspligten? I forlængelse heraf bedes ministeriet yde tek-
nisk bistand til at udforme et ændringsforslag, som omfatter dette.
Svar:
Udgangspunktet for borgere, der bliver omfattet af arbejdspligten, er en 37 timers
indsats om ugen. Kommunen skal dog altid foretage en individuel, faglig vurdering
af, hvor mange timer borgeren kan bidrage i arbejdspligten.
Vurderingen af, hvilken indsats personen skal deltage i, vil skulle foretages under
hensyn til, at personen skal deltage i den beskæftigelsesrettede indsats, som kan bi-
drage bedst til at bringe den enkelte tættere på ordinær beskæftigelse. Derudover
skal der tages hensyn til, at personen skal deltage i flest mulige timer ud fra en vur-
dering af personens helbredsmæssige situation.
Disse hensyn vil skulle indgå i en samlet vurdering af, hvilken indsats den enkelte
vil skulle tilbydes. Der skal i vurderingen tages højde for borgerens forudsætninger
og helbredsmæssige situation, således at arbejdspligtens indhold og omfang tilrette-
lægges i overensstemmelse hermed. Kommunen kan nedsætte antallet af timer efter
en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den ind-
sats, som personen skal deltage i.
Arbejdspligten ændrer således ikke på muligheden for at blive fritaget fra rådig-
hedsforpligtelsen. En borger skal ikke stå til rådighed for en indsats som led i ar-
bejdspligten, hvis den pågældende ikke kan deltage i indsatsen på grund af syg-
dom, eller der er risiko for, at helbredet forværres ved deltagelse i indsatsen.
Personer, som bliver omfattet af arbejdspligt, vil således fortsat kunne blive fritaget
for indsats efter f.eks. lov om aktiv socialpolitik som følge af helbredsmæssige for-
hold, fordi kommunen vurderer, at indsatsen vil forværre personens helbred eller
sygdom.
L 208 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm., om ministeren mener at indsatsen i arbejdspligten ikke må skade borgeres helbred, liv eller funktionsevne, og at lægefaglig mistanke om risiko for dette i sig selv skal udløse en undtagelse fra arbejdspligten
Desuden er det ikke nødvendigt at udforme det foreslåede ændringsforslag, da per-
soner omfattet af arbejdspligten allerede vil kunne fritages fra en beskæftigelsesret-
tet indsats, hvis det vurderes, at indsatsen kan forværre deres helbred.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2