Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 22-23/5-25 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Konkurrenceevnerådet (forskning og rum) den 23. maj 2025

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Indhold

Forskning

Punkt 6: Udveksling af synspunkter om midtvejsevalueringen af Horisont

Europa for at drøfte de lærte erfaringer og vejen mod det næste

rammeprogram ........................................................................................................ 2

Punkt 7: Rådshenstilling om den kommende politiske dagsorden for det

Europæiske Forskningsrum for perioden 2025-2027 .............................................. 5

Punkt 8: Rådskonklusioner om optag af kunstig intelligens i forskning ................... 9

6. maj 2025

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Forskning, Innovation og

Internationalt samarbejde

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

524171

Rum

Punkt 9: Udveksling af synspunkter om anvendelse af rumbaseret data til

øget resiliens, sikkerhed og krisehåndtering i EU ................................................. 12

Punkt 10: Rådskonklusioner om anvendelse af jordobservationsdata fra

satellitkonstellationer til civilbeskyttelse og krisestyring ........................................ 14

Side 1/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

Punkt 6: Udveksling af synspunkter om midtvejsevalueringen af Hori-

sont Europa for at drøfte de lærte erfaringer og vejen mod det næste

rammeprogram for forskning og innovation

−

Politisk drøftelse

−

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Det polske formandskab ønsker med denne politiske drøftelse at sætte fokus på,

hvordan erfaringerne fra midtvejsevalueringen af rammeprogrammet Horisont Eu-

ropa kan bruges i implementeringen af det nuværende rammeprogram og i udar-

bejdelsen af det efterfølgende rammeprogram.

Regeringen bakker op om drøftelsen og behovet for at se på, hvordan erfarin-

gerne fra Horisont Europa kan bruges i det videre arbejde hen mod efterfølgeren

til Horisont Europa uden at foregribe de forestående forhandlinger om

EU’s fler-

årige finansielle ramme og EU's budget.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 30. april 2025 offentliggjort midtvejsevalueringen

af Horisont Europa for perioden 2021-2023

– ”Horisont Europe: Forskning og inno-

vation i hjertet af konkurrenceevnen”.

Midtvejsevalueringen består af flere dele,

herunder en meddelelse, som fokuserer på de politiske budskaber fra evaluerin-

gen samt en større rapport, som evaluerer alle de enkelte delprogrammer i Hori-

sont Europa.

I en meddelelse fra den 11. februar om

EU’s kommende flerårige finansielle

ramme (MFF’en)

efter 2027 annoncerede Europa-Kommissionen en europæisk

konkurrenceevnefond, som skal understøtte strategiske sektorer og udviklingen af

kritiske teknologier. Europa-Kommissionen har i meddelelsen åbnet muligheden

for, at det næste rammeprogram for forskning og innovation i en eller anden form

vil indgå som en del af konkurrenceevnefonden. Den konkrete arkitektur for kon-

kurrenceevnefonden, samt hvilke forsknings- og innovationselementer der vil

indgå i fonden, var ikke en del af meddelelsen og er stadig uklart.

3. Formål og indhold

Det polske formandskab ønsker med denne politiske drøftelse at sætte fokus på,

hvordan erfaringer fra Horisont Europa kan bruges i den videre implementering af

rammeprogrammet og i udarbejdelsen af efterfølgeren til Horisont Europa. Diskus-

sionsoplægget fra det polske formandskab fremhæver en række væsentlige resul-

tater fra midtvejsevalueringen af Horisont Europa. Det fremhæves bl.a., at halvde-

len af bevillingsmodtagere har indikeret, at deres projekter ikke var blevet realise-

ret uden finansiering fra Horisont Europa, og at rammeprogrammet bidrager til

økonomisk vækst og beskæftigelse samt til at tiltrække talent. Det polske formand-

skab peger i diskussionsoplægget også på positive resultater fra midtvejsevalue-

ringen om det Europæiske Forskningsråd og det Europæiske Innovationsråd. Det

fremhæves, at projekter under de to instrumenter har skabt videnskabelige gen-

nembrud og store fremskridt samt øget den økonomiske vækst i Europa.

Side 2/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

Formandskabets diskussionsoplæg henviser også til Europa-Kommissionens nye

plan om at investere i teknologier til dobbelt anvendelse under det Europæiske In-

novationsråd jf. Europa-Kommissionens hvidbog for det europæiske forsvar.

Diskussionsoplægget opsummerer ligeledes fremhævede udfordringer fra midt-

vejsevalueringen, herunder behovet for at reducere administrative byrder for ansø-

gere og at forenkle rammeprogrammet samt støtte bedre brug af forskningsresul-

tater. Den indre innovationskløft i Europa mellem medlemsstaterne fremhæves

også som en vedvarende udfordring, der skal adresseres i efterfølgeren til Hori-

sont Europa.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en politisk

drøftelse.

6. Gældende dansk ret

Den politiske drøftelse medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller

ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser. Der vil blive fo-

retaget en særskilt vurdering, såfremt der bliver fremlagt forslag fra Europa-Kom-

missionen.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist den 2.

maj 2025.

Danske Professionshøjskoler har afgivet følgende bemærkninger:

”Danske Professionshøjskoler deler regeringens opfattelse af, at det er vigtigt at

bruge erfaringerne fra det nuværende rammeprogram til at forsætte de succes-

fulde dele af rammeprogrammet, fjerne eller tilrette de mindre fungerende dele,

samt til at undersøge mulige forenklingstiltag. ”

”Danske Professionshøjskoler vil dog gøre opmærksom på følgende:

I en situation

hvor der er stærkt fokus på forskningens bidrag til EU's konkurrenceevne, men

hvor ”knowledge

valorisation”

ofte primært knyttes til ord og sætninger som: ”pa-

tented inventions”,

”bring

ERC-funded ideas from the laboratory and academia to

the business world,

’market take-up’,

vil Danske Professionshøjskoler gerne

gøre opmærksom på, at implementerings- og uddannelsesforskning i høj grad bi-

drager til at skabe fundamentet for den langsigtede konkurrenceevne, da forsknin-

gen kan bidrage til mere effektiv anvendelse af ny viden og teknologi. Derfor bør

denne type forskning fortsat (og i højere grad end tidligere) prioriteres i den kom-

mende budgetperiode, selvom hverken midtvejsevalueringen eller det øgede fo-

kus på konkurrenceevne beskæftiger sig meget med denne del.”

Side 3/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning blandt medlemsstaterne til drøftelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om drøftelsen og behovet for at se på, hvordan erfarin-

gerne fra Horisont Europa kan bruges i det videre arbejde hen mod efterfølgeren

til Horisont Europa, så længe drøftelsen ikke foregriber de forestående forhandlin-

ger om

EU’s flerårige finansielle ramme og EU's budget.

Regeringen finder det vigtigt at lære fra erfaringerne fra det nuværende ramme-

program og at

bringe dem i spil i de kommende forhandlinger om EU’s flerårige fi-

nansielle ramme, hvor regeringen bakker op om en modernisering og simplifice-

ring af EU-budgettet.

Regeringen understreger, at højtkvalitetsforskning og internationalt samarbejde

forsat skal være de bærende principper i efterfølgeren til Horisont Europa. Rege-

ringen ser også et behov for en større forenkling af rammeprogrammet for at sikre

bredere deltagelse, herunder særligt i innovationsdelene af rammeprogrammet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 4/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

Punkt 7: Rådshenstilling om den kommende politiske dagsorden for

det Europæiske Forskningsrum for perioden 2025-2027

Vedtagelse

Nyt notat

KOM (2025) 62

1. Resumé

Det polske formandskab har på baggrund af forslag fremsat af Europa-Kommissi-

onen forhandlet en rådshenstilling om den kommende politiske dagsorden for det

Europæiske Forskningsrum (ERA) for perioden 2025-2027. Rådshenstillingen in-

deholder forslag til de politiske målsætninger for ERA samt en beskrivelse af de

strukturelle udspil og aktiviteter under ERA for den pågældende periode.

Rådshenstillingen er på dagsordenen for rådsmødet (forskning og rum) den 23.

maj 2025 med henblik på vedtagelse. Regeringen støtter vedtagelsen af rådhen-

stillingen.

2. Baggrund

Formandskabet har på baggrund af forslag fremsat af Europa-Kommissionen for-

handlet en rådshenstilling om den kommende politiske dagsorden for det Europæ-

iske Forskningsrum (ERA) for perioden 2025-2027.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (forskning og rum) den 23. maj

2025 med henblik på vedtagelse. Rådet træffer beslutning med enstemmighed.

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

ERA er et samarbejde på EU-niveau mellem EU-medlemsstater, Europa-Kommis-

sionen og interessenter, hvor formålet er at skabe optimale rammebetingelser for

et indre marked for forskning og innovation i EU. Der bliver under ERA udarbejdet

politiske dagsordener for samarbejdet over toårige perioder, hvor den sidste dags-

orden blev vedtaget for perioden 2022-2024.

Europa-Kommissionen offentliggjorde deres forslag til en rådshenstilling for den

politiske dagsorden for ERA for perioden 2025-2027 den 28. februar 2025. Forsla-

get fra Europa-Kommissionen er struktureret ud fra tre afsnit: i) det politiske narra-

tiv for perioden, ii) de konkrete udspil og aktiviteter i dagsordenen og iii) et bilag

med beskrivelser af de enkelte udspil og aktiviteter. Det politiske narrativ fremsæt-

ter de nuværende udfordringer i det europæiske forskningslandskab og målsæt-

ningerne for ERA i den pågældende periode. I det andet afsnit af dagsordenen har

Europa-Kommissionen konkret foreslået 14 strukturelle udspil, som er langsigtede

udspil inden for områder som åben forskning, forskningsinfrastruktur og forsk-

ningskarrerier. Det andet afsnit af dagsordenen indeholder også forslag til otte

ERA-aktiviteter, som er konkrete aktiviteter til afslutning inden for perioden af

dagsordenen. Alle udspil og aktiviteter i dagsordenen implementeres hos med-

lemsstaterne på frivillig basis.

De konkrete strukturelle udspil i forslaget til dagsordenen er:

Side 5/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

•

Styrke åben forskning via deling af data.

•

Styrke forskningsinfrastrukturers adgang, bæredygtighed og modstands-

dygtighed under ERA.

•

Styrke ligestilling under ERA.

•

Indsatser for at gøre forskningskarrierer mere attraktive og bæredygtige.

•

Reformere evalueringen af forskning.

•

Opskalering af aktiviteter og muligheder for vidensoverførsel mellem for-

skere og virksomheder.

•

En global tilgang til forskning og innovation.

•

Etablere strategiske energiteknologier som et nøgleelement i ERA.

•

Styrke dialogen mellem aktører i forsknings- og innovationslandskabet

og udvikle europæiske økosystemer.

•

Styrke den offentlige tillid til forskning.

•

Forbedre EU-adgangen til forskning af høj kvalitet.

De konkrete ERA-aktiviteter i forslaget til dagsordenen er:

•

Opnå lige muligheder i åben forskning.

•

Videreudvikle det europæiske økosystem for videnskab som bidrag til

politikudvikling.

•

Facilitere og accelerere en ansvarlig brug af kunstig intelligens i forsk-

ning.

•

Styrke forskningssikkerhed.

•

Accelerere investeringer i forskning og innovation.

•

Accelerere nye metodologier for at avancere biomedicinsk forskning og

test af nye medicinelle produkter og værktøjer.

•

Udvikle en fælles ramme for en europæisk tilgang til integritet og etik i

forbindelse med nuværende samfundsudfordringer.

•

Styrke forskning og innovation i Europa ved at implementere nye til-

gange til ledelse i forskning.

3. Formål og indhold

Det endelige forslag til rådshenstillingen fra formandskabet bygger videre på den

samme struktur som i forslaget fra Europa-Kommissionen, hvor ERA-dagsordenen

indeholder tre afsnit: i) det politiske narrativ for perioden, ii) de konkrete udspil og

aktiviteter i dagsordenen og iii) et bilag med dybdegående beskrivelser af de en-

kelte aktiviteter.

I det politiske narrativ i rådsanbefalingerne fokuseres der særligt på, hvordan

ERA-dagsordenen skal bidrage til at styrke

EU’s

konkurrenceevne og strategiske

autonomi ved at koordinere investeringer og reformer inden for forskning og inno-

vation på EU-niveau. Det politiske narrativ indeholder også et særligt fokus på at

styrke EU’s

forskning af høj kvalitet via en forbedring af forskningskarrierer, ad-

gang til forskningsinfrastrukturer samt mobilitet for forskere og viden på tværs af

landegrænser i Europa.

Det andet afsnit i formandskabets forslag indeholder de tilsvarende 14 strukturelle

udspil og otte ERA-aktiviteter som i det første forslag til ERA-dagsordenen fra Eu-

ropa-Kommissionen. Afsnittet er blevet struktureret ud fra fire prioritetsområder: i)

etableringen af et funktionelt indre marked for viden, ii) fælles implementering af

den grønne og digitale omstilling samt at finde fælles løsninger på andre

Side 6/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

samfundsudfordringer, iii) styrket adgang til forskning af høj kvalitet og innovation

på tværs af EU samt forberede forbindelserne mellem innovationsøkosystemer i

Europa og iv) fremme avancerede forsknings- og innovationsinvesteringer og re-

former.

Bilaget i udkastet til dagsordenen er struktureret ud fra de samme prioritetsområ-

der, hvor der er beskrivelser af de enkelte strukturelle udspil og ERA-aktiviteter

under deres tilknyttede prioritetsområder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da rådshenstil-

lingen ikke er juridisk bindende.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådshenstillingen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist den 2.

maj 2025.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådshenstillingen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådshenstillingen. Regeringen er enig i, at det

forsat er vigtigt at sikre de rigtige rammebetingelser for mobiliteten af forskere og

viden på tværs af landegrænser i EU. Regeringen støtter også opbygningen af

stærke europæiske økosystemer for forskning og innovation med adgang til infra-

strukturer samt en større koordinering af forsknings- og innovationsindsatser på

tværs af medlemsstater.

Generelt anser regeringen det for vigtigt, at den nye politiske dagsorden for ERA

er blevet fokuseret med færre ERA-aktiviteter end den forrige dagsorden. Regerin-

gen har gennem forhandlingerne understreget, at dagsordenen blot bør indeholde

ERA-aktiviteter med støtte fra minimum 50 procent af medlemsstater for at sikre

national opbakning og politisk ejerskab over aktiviteterne under ERA.

Endelig understreger regeringen vigtigheden af, at rådshenstillingen stadig imple-

menteres på frivillig basis i medlemsstaterne, samt at rådsanbefalingerne ikke fo-

regriber de forestående forhandlinger om

EU’s flerårige finansielle ramme og EU's

budget.

Side 7/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Side 8/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

Punkt 8: Rådskonklusioner om optag af kunstig intelligens i forsk-

ning

−

Vedtagelse

−

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Det polske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende op-

tag af kunstig intelligens i forskning som forberedelse til den kommende EU-stra-

tegi om emnet. Rådskonklusionerne fokuserer på, hvordan rammevilkårene for op-

tag af kunstig intelligens i forskning kan forbedres i EU for at sikre lederskab i flere

kritiske sektorer. Rådskonklusionerne efterlyser en mere strategisk tilgang til opta-

get af kunstig intelligens i forskning i EU. Det understreges i rådskonklusionerne,

at der er et behov for, at den kommende EU-strategi forbinder og supplerer de nu-

værende indsatser og instrumenter inden for kunstig intelligens på nationalt og

EU-niveau.

Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (forskning og rum) den 23.

maj 2025 med henblik på vedtagelse. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskon-

klusionerne.

2. Baggrund

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende optag af kun-

stig intelligens i forskning som forberedelse til den kommende EU-strategi om em-

net. Rådskonklusionerne skal tjene som Rådets input til Europa-Kommissionens

videreudvikling af den kommende strategi.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (forskning og rum) den 23. maj

2025 med henblik på vedtagelse. Rådet træffer beslutning med enstemmighed.

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne fokuserer på, hvordan rammevilkårene for brugen af kunstig

intelligens i forskning kan forbedres i EU for at sikre lederskab i flere kritiske sekto-

rer. Det fremhæves, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer en strategisk

ramme på EU-niveau, som understøtter optaget af kunstig intelligens i forskning. I

den sammenhæng understreges det i rådskonklusionerne, at der er et behov for,

at den kommende EU-strategi forbinder og supplerer de nuværende indsatser og

instrumenter inden for kunstig intelligens på EU-niveau.

Rådskonklusionerne sætter fokus på behovet for, at den kommende EU-strategi

skal understøtte udviklingen af tværdisciplinære økosystemer omkring anvendel-

sen af kunstig intelligens i forskning. Der opfordres til at udarbejde en fælles euro-

pæisk dagsorden for optag af kunstig intelligens i forskning, som skal gøre det let-

tere for forskere fra forskellige domæner at samarbejde om anvendelsen af kun-

stig intelligens i deres forskning.

Side 9/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af adgang til finansiering, data og

talent inden for høj-performance computere (HPC) for, at EU kan øge sin konkur-

renceevne inden for kunstig intelligens. Der opfordres til, at Europa-Kommissionen

finder nye muligheder for at understøtte adgangen til disse ressourcer for det sam-

lede forsknings- og innovationslandskab i EU.

Rådskonklusionerne fokuserer særligt på adgangen til talent og opkvalificeringen

af forskere til at anvende kunstig intelligens i forskning. Der opfordres til, at Eu-

ropa-Kommissionen lancerer nye initiativer for at tiltrække og fastholde forsknings-

talent inden for kunstig intelligens samt etablere nye opkvalificeringsprogrammer,

som skal styrke europæiske forskeres færdigheder inden for kunstig intelligens.

Rådskonklusionerne opfordrer også medlemsstaterne til at støtte deres videregå-

ende uddannelser med indsatser, som kan forberede de studerendes digitale fær-

digheder.

Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af, at kunstig intelligens i forskning

udvikles ud fra en troværdig og etisk tilgang. Der opfordres til, at Europa-Kommis-

sionen udvikler kvalitetsstandarder til anvendelsen af kunstig intelligens i forskning

samt aktivt monitorerer effekten af indsatserne i den kommende EU-strategi for at

sikre, at kunstig intelligens bliver implementeret med respekt for europæiske vær-

dier.

Rådskonklusionerne noterer, at Europa-Kommissionen vil etablere et forsknings-

råd for europæisk kunstig intelligens. I denne sammenhæng opfordres Europa-

Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at definere

formålet af teknologirådet for at sikre synergier med eksisterende initiativer og

strukturer inden for området.

Endelig sætter rådskonklusionerne fokus på behovet for at sikre bedre adgang til

infrastrukturer og data på tværs af EU. Rådskonklusionerne opfordrer til, at eksi-

sterende infrastrukturer og økosystemer omkring europæiske HPC’er

og fabrikker

for kunstig intelligens skal involveres i indsatser vedrørende adgang til infrastruk-

turer under den kommende EU-strategi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingtagen til konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Indholdet i konklusionerne kan dog senere blive udmøntet i

konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive fore-

taget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

Side 10/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist den 2.

maj 2025.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen er enig i, at

optaget af kunstig intelligens i forskning kan have en vigtig rolle i forhold til sam-

fundets store udfordringer, herunder inden for sikkerhed, sundhed samt den

grønne og digitale omstilling.

Generelt anser regeringen det for vigtigt, at EU sikrer lederskab inden for kunstig

intelligens i forskning,

særligt for at styrke EU’s konkurrenceevne og sikre Europas

strategiske autonomi.

Regeringen støtter udviklingen af et stærkt europæisk økosystem inden for optag

af kunstig intelligens i forskning med bedre adgang til talent, infrastrukturer og

data for forskere og virksomheder, men udviklingen skal ske i samspil med eksi-

sterende indsatser inden for forsknings- og teknologiinfrastrukturer. Regeringen

finder det vigtigt, at nye initiativer, hvor formålet er at fremme færdigheder inden

for kunstig intelligens hos videregående uddannelser, skal lanceres i overens-

stemmelse med nationale kompetencer og institutionel autonomi, og uden at fore-

gribe kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme post 2027

EU’s årlige budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Side 11/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

Punkt 9: Udveksling af synspunkter om anvendelse af rumbaseret

data til øget resiliens, sikkerhed og krisehåndtering i EU

Politisk drøftelse

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Det polske formandskab ønsker at drøfte brugen af satellitdata, særligt jordobser-

vationsdata, i forbindelse med krisehåndtering og civil beskyttelse. Det polske for-

mandskab ser et stort potentiale i bedre integration og koordinering af sådanne

kapaciteter samt udvikling af nye teknologier såsom kunstig intelligens.

Regeringen bakker op om drøftelsen. Regeringen finder det væsentligt, at EU i

højere grad koordinerer brugen af nationale, EU- og kommercielle kapaciteter,

samt at der udvikles nye løsninger inden for jordobservationsdata og anvendelsen

heraf. Regeringen finder det vigtigt, at man har fokus på potentialet ved kommerci-

elle aktørers bidrag, herunder at opstartsvirksomheder og SMV’er

kan udvikle nye

anvendelser af rumdata, således at både eksisterende og nye aktører kan indgå i

den samlede europæiske kapacitet. Regeringen ser dertil et stort potentiale i ud-

nyttelse af kunstig intelligens samt integration af rumdata og supplerende datakil-

der. Dette gør det muligt at levere operativ information, der forbedrer evnen til at

identificere trusler, og som muliggør hurtigere og mere effektive beslutningspro-

cesser. Regeringen finder det desuden vigtigt at sådanne løsninger foregår inden

for rammerne af AI-forordningen.

2. Baggrund

Det polske formandskab ønsker en drøftelse af rumpolitik i konteksten af EU's sik-

kerheds- og krisehåndtering, særligt vedr. brugen af satellitdata og synergier med

data fra andre sektorer. Den politiske drøftelse hænger således direkte sammen

med rådskonklusioner om anvendelse af jordobservationsdata fra satellitkonstella-

tioner til civilbeskyttelse og krisestyring, der også er på dagsordenen.

3. Formål og indhold

Formandskabet ønsker med den politiske drøftelse at skærpe fokus på europæisk

sikkerhed og krisehåndtering og det stigende potentiale ved at bruge rumdata i

denne sammenhæng. En central udfordring i den sammenhæng er, at det er van-

skeligt at omsætte rumdata til anvendelig information for brugerne. Dertil er infra-

strukturen bag satellitdata sårbar over for cyber-angreb, og selve data er sårbar

over for manipulering. Drøftelserne vil desuden omhandle muligheder ved brugen

af kunstig intelligens i forbindelse med analyse af data og beslutningsprocesser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en politisk

drøftelse.

6. Gældende dansk ret

Den politiske drøftelse medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Side 12/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller

ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser. Der vil blive fo-

retaget en særskilt vurdering, såfremt der bliver fremlagt forslag fra Europa-Kom-

missionen.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for rum med frist den 1. maj

2025.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til drøftelsen fra andre medlemsstater.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker op om drøftelsen. Regeringen finder det væsentligt, at EU i

højere grad koordinerer brugen af EU, nationale og kommercielle kapaciteter,

samt at der udvikles nye løsninger inden for jordobservationsdata og anvendelsen

heraf.

Regeringen finder det vigtigt, at man har fokus på potentialet ved kommercielle ak-

tørers bidrag, herunder at opstartsvirksomheder og SMV’er kan udvikle nye an-

vendelser af rumdata, således at både eksisterende og nye aktører kan indgå i

den samlede europæiske kapacitet.

Regeringen ser dertil et stort potentiale i udnyttelse af kunstig intelligens samt inte-

gration af rumdata og supplerende datakilder. Dette gør det muligt at levere opera-

tiv information, der forbedrer evnen til at identificere trusler, og som muliggør hurti-

gere og mere effektive beslutningsprocesser. Regeringen finder det desuden vig-

tigt, at sådanne løsninger foregår inden for rammerne af AI-forordningen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Side 13/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

Punkt 10: Rådskonklusioner om anvendelse af jordobservationsdata

fra satellitkonstellationer til civilbeskyttelse og krisestyring

Vedtagelse

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Formandskabet har fremsat udkast til rådskonklusioner vedrørende anvendelse af

jordobservationsdata fra satellitkonstellationer til civilbeskyttelse og krisestyring.

Rådskonklusionerne fremhæver potentialet ved at bruge rumdata til at håndtere

både naturskabte og menneskeskabte kriser. Der lægges op til koordineret brug af

eksisterende EU-, nationale og kommercielle kapaciteter samt udvikling af nye

løsninger.

Dertil peger rådskonklusionerne på vigtigheden af at anvende kunstig intelligens,

som muliggør hurtigere og mere effektiv identificering af trusler, analyser og be-

slutningsprocesser. I den sammenhæng er der behov for yderligere kapacitetsop-

bygning, en bredere udbredelse af jordobservationsdata og værktøjer, der kan

sikre bedre udnyttelse af data. Rådskonklusionerne støtter desuden implemente-

ringen af AI-forordningen, særligt i henhold til privatliv og sikkerhedsstandarder.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen støtter også

grundlæggende rådskonklusionernes fokus på behovet for bedre koordinering

mellem statslige, institutionelle og kommercielle aktører. Regeringen understreger

vigtigheden af, at AI-forordningen fremhæves som den juridiske ramme for anven-

delse af kunstig intelligens, da det er vigtigt at forholde sig til de allerede vedtagne

regler inden for dataintegritet og etableringen af fælles etiske og sikkerhedsmæs-

sige standarder.

2. Baggrund

Formandskabet har fremsat udkast til rådskonklusioner vedrørende anvendelse af

jordobservationsdata fra satellitkonstellationer til civilbeskyttelse og krisestyring.

Formandskabet ønsker at skærpe fokus på katastrofer, som er en større udfor-

dring år for år, bl.a. i form af et 2024, hvor man oplevede nogle af de hidtil dyreste

katastrofer i Europa. Samtidigt vokser potentialet ved at bruge rumdata til at hånd-

tere disse kriser.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (forskning og rum) den 23. maj

med henblik på vedtagelse. Rådet træffer beslutning med enstemmighed. Europa-

Parlamentet skal ikke høres

3. Formål og indhold

Indledningsvist fremhæves Rådets tidligere konklusioner om brug af jordobservati-

onsdata og kunstig intelligens til brug blandt EU’s borgere. Dertil fremhæves vig-

tigheden af jordobservationsdata for EU’s konkurrenceevne, forsvar og civile sik-

kerhed, herunder en mulig udvikling af en myndighedsrettet jordobservationstjene-

ste, samt den grønne og den digitale omstilling.

Rådskonklusionerne understreger potentialet ved koordineret anvendelse af satel-

litdata og tjenester ifm. håndtering af både naturskabte og menneskeskabte kriser.

Rådskonklusionerne fremhæver, at koordineret adgang til realtidsdata samt

Side 14/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

integrering af jordobservationsdata og data fra andre kilder gør EU og medlems-

staterne i stand til at levere tidlig varsling og til at agere hurtigere i krisesituationer.

Konklusionerne påpeger, at der er behov for bedre samarbejde medlemsstaterne

imellem og mellem medlemsstaterne og EU. I den sammenhæng understreges

medlemsstaternes suverænitet på forsvars- og sikkerhedsområdet og ift. deling af

sensitive data.

Rådskonklusionerne peger på nødvendigheden af at udnytte eksisterende jordob-

servationskapaciteter, herunder national infrastruktur og kommercielle data, samt

at udvikle nye løsninger, når det kommer til indsamling, analyse og udveksling af

satellitdata.

Regelmæssige og præcise data om miljøforandringer har præventiv indvirkning på

sikkerheden, idet de gør medlemsstaterne bedre rustede til at beskytte deres bor-

gere. I den sammenhæng støtter rådskonklusionerne op om synergier mellem

rumprogrammets Copernicus-komponent, Rumprogrammet for sikker konnektivi-

tet,

Destination Earth

initiativet og fremtidige projekter med dobbelt anvendelse.

Konklusionerne påpeger også relevansen af relaterede ESA-programmer.

I rådskonklusionerne peges der på vigtigheden af at anvende kunstig intelligens,

da man herved kan opnå automatiseret identificering af trusler, mere effektiv pro-

cessering og analyse af store datamængder samt realtids-monitorering af kata-

strofer. Det understreges, at integrationen af satellitdata og supplerende datakilder

gør den operative værdi af den information, der genereres, endnu stærkere.

Rådskonklusionerne fastslår, at kunstig intelligens muliggør hurtigere og mere ef-

fektive beslutningsprocesser, men at menneskelig ekspertise stadig er en forud-

sætning, når det gælder validering og beslutningstagen.

Rådskonklusionerne understreger, at der er behov for yderligere kapacitetsopbyg-

ning, en bredere udbredelse af jordobservationsdata og værktøjer, der kan sikre

bedre udnyttelse af data. I den sammenhæng fremhæves arbejdet med

Coperni-

cus Data Space Ecosystem.

Rådskonklusionerne støtter implementeringen af AI-forordningen, særligt i hen-

hold til privatliv og sikkerhedsstandarder. Det understreges, at AI løsninger skal

implementeres indenfor et solidt regelsæt, som kan sikre dataenes integritet over-

for nye trusler.

Slutteligt fremsætter rådskonklusionerne udfordringer og anbefalinger. Disse går

på, at man bør sikre, at udviklingen af ny infrastruktur til satellitdata kan integreres

i eller samarbejde med eksisterende systemer og datastandarder. Det anbefales

derfor, at medlemsstaterne anvender eksisterende standarder og eventuelt fast-

sætter fælles standarder. Dertil understreges vigtigheden af cybersikkerhed for de

systemer, der indsamler og bearbejder data, samt at opretholde dataintegritet. I

den sammenhæng fremhæves implementeringen af NIS2. Desuden understreges

vigtigheden af forskning, udvikling og uddannelse indenfor avancerede teknologier

for at udnytte det fulde potentiale af kunstig intelligens. Konklusionerne noterer til

Side 15/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

sidst, at man bør fokusere på at udbrede kendskab til dataenes anvendelsesmu-

ligheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingtagen til konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Indholdet i konklusionerne kan dog senere blive udmøntet i

konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive fore-

taget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for rum med frist den 1. maj

2025.

Københavns Universitet har afgivet følgende bemærkninger:

”Overordnet set fremgår det ikke af notatet, at landbrug og fødevareforsyningssik-

kerhed er et konkret anvendelsesområde for jordobservationsdata - selvom:

−

jordobservationsdata i praksis spiller en central rolle i præcisionslandbrug,

afgrødeovervågning, tørkemonitorering m.m.

−

Copernicus-programmet har dedikerede produkter til landbrugssektoren,

bl.a. via Copernicus Land Monitoring Service (CLMS) og Copernicus Global

Food Security Platform”.

”Københavns

Universitet vil derfor foreslå, at anvendelsen af jordobservationsdata

til landbrugsformål og fødevareforsyningssikkerhed inddrages tydeligere i notatet.

Jordobservation spiller i stigende grad en central rolle i præcisionslandbrug, afgrø-

deprognoser og vurdering af arealanvendelse - områder, som er afgørende for

både EU's grønne omstilling og strategiske fødevareautonomi”.

”I forlængelse af rådskonklusionernes fokus på krisestyring og civilbeskyttelse fo-

reslås det, at jordobservationens bidrag til fødevareberedskab og langsigtet forsy-

ningssikkerhed eksplicit fremhæves som et strategisk relevant anvendelsesom-

råde. Dette vil være i tråd med både Copernicus-programmets kapaciteter og EU's

ambitioner om større resiliens i værdikæderne”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen er enig i, at

bedre udnyttelse af jordobservationsdata har stort potentiale ift. håndtering af kri-

ser, herunder særligt øget brug af kunstig intelligens. Regeringen støtter også

Side 16/17

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 22.-23. maj 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-25 - rum og forskning

grundlæggende rådskonklusionernes fokus på behovet for bedre koordinering

mellem statslige, institutionelle og kommercielle aktører.

Regeringen er enig i, at der er behov for at øge kendskabet til rumdataenes an-

vendelsesmuligheder samt skabe grobund for, at f.eks. opstartsvirksomheder og

SMV’er kan udvikle nye og innovative anvendelser.

Regeringen ser dertil et stort potentiale i udnyttelse af kunstig intelligens samt inte-

gration af rumdata og supplerende datakilder. Dette gør det muligt at levere opera-

tiv information, der forbedrer evnen til at identificere trusler, og som muliggør hurti-

gere og mere effektive beslutningsprocesser. Regeringen finder det desuden vig-

tigt, at sådanne løsninger foregår indenfor rammerne af AI-forordningen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Side 17/17