Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 27/5-25 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 24/38573
Den 13. maj 2025
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025
SAMLENOTAT
1. Forslag om forenkling og styrkelse af EU’s kulstofsgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM)
- Generel indstilling
KOM (2025) 0087
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2025
–
udkast til kommenteret dagsorden
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
3. Retsstatsprincippet i Ungarn/Artikel 7
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
4. Den landespecifikke retsstatsdialog
- Politisk drøftelse
KOM (2024) 0800
5. Ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime
- Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
2
2
2
8
8
8
10
10
10
13
13
13
15
15
15
1
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
3022317_0002.png
1.
Forslag om forenkling og styrkelse af EU’s kulstofsgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM)
- Generel indstilling
KOM (2025) 0087
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes vedtagelse af generel indstilling på af Kommissionens forslag til ændring af forordningen om kulstof-
grænsetilpasningsmekanismen (CBAM). Forslaget blev fremsat den 26. februar 2025 og er en del af den første så-
kaldte Omnibuspakke, der bl.a. indeholder forslag om at reducere virksomhedernes administrative byrder som følge
af CBAM. Den generelle indstilling vedtages på GAC som følge af forslagets behandling i ad-hoc arbejdsgruppen for
forenkling under GAC. Der ventes en kortfattet drøftelse med tilslutning til den generelle indstilling. Regeringen kan
støtte forslaget og mener, at forenklingen af CBAM skaber en markant og reel byrdereduktion ved at tilpasse om-
fanget af omfattede virksomheder, så der sikres proportionalitet i, hvilke virksomheder, der omfattes i forhold til de
politiske mål for CBAM.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 26. februar 2025 sin første såkaldte Omnibuspakke, der bl.a. indeholder forslag
om at reducere virksomhedernes administrative byrder som følge af CBAM.
Med CBAM-forordningen indføres en omkostning (CBAM-bidrag) på en række varer med en høj CO2-intensitet, der
importeres til EU. Samtidig indføres en række rapporteringskrav og andre administrative byrder for virksomhederne,
der importerer disse varer. Formålet med CBAM er at begrænse CO2-lækage sfa. EUs emissionshandelssystem (ETS),
hvor man beskatter CO2-udledning ved brug af kvoter internt i EU. Forordningen om CBAM trådte i kraft den 1.
januar 2023, hvor virksomhederne i en overgangsperiode kun skulle opfylde rapporteringskrav, herunder angivelser
ved import.
Fra den 1. januar 2026 skal virksomheder forsat opfylde rapporteringskrav, og de skal derudover købe CBAM-certi-
fikater svarende til CO2-udledningen fra de omfattede importerede produkter, og opfylde krav om at have en vis
mængde certifikater på lager. Prisen for disse certifikater kaldes CBAM-bidrag, og importører vil dermed blive pålagt
at betale CBAM-bidrag fra den 1. januar 2026. Virksomhederne skal efter udløbet af et kalenderår indlevere årlige
CBAM-deklarationer (rapporter) til de kompetente myndigheder (Energistyrelsen i Danmark), ud over de kvartals-
mæssige angivelser, og CBAM-certifikater svarende til indlejrede emissioner i de varer, der er importeret i det for-
gangne kalenderår.
CBAM-forordningen dækker over CO2-intensive varer, der ved produktion inden for EU er omfattet af CO2-kvoter
under ETS-systemet, og som dermed ved produktion i EU allerede er pålagt en pris for CO2-udledning. Det gælder
cement, jern og stål, aluminium, brint, elektricitet og gødning. CBAM-forordningen blev indført samtidig med, at
ETS blev ændret, bl.a. med udfasning af gratiskvoter.
Forslaget foreligger endnu ikke i dansk sprogversion.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at simplificere administrative byrder og forbedre funktionen af CBAM. Forslaget indeholder
en ny bagatelgrænse for CBAM’s anvendelsesområde, justering af bestemmelser om håndhævelse, simplificering af
autorisation, ændring af emissionsudregninger, reduktion af rapporteringskrav og reduktion af finansielle krav. På
rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 skal der tages stilling til Rådets generelle indstilling til forsla-
get. Dette som følge af, at forslaget forhandles i ad-hoc arbejdsgruppen for forenkling under GAC.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgiver på forslaget.
Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger ikke endnu.
2
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen fremhæver Kommissionen, at CBAM-
forordningen har skabt en fælles ensartet ramme, der sikrer ækvivalens mellem den emissionspris, der anvendes
på EU's indre marked, og den emissionspris, der anvendes på import.
Kommissionen fremhæver desuden, at de simplificeringer af forordningen, som der fremsættes i forslaget, vil øge
retssikkerheden yderligere og rationalisere rapporteringskravene.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
Forslaget er en ændring af den nuværende CBAM-forordningen (forordning (EU) 2023/956).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Da CBAM er en forordning, vil forslaget til simplificering af CBAM gælde direkte i Danmark. Der vil være behov for
ændring af bekendtgørelse for CBAM ift. ændrede gebyrsatser for virksomheder omfattet af CBAM sfa. ændring af
målgruppen. Der kan desuden være behov for konsekvensændringer i anden EU-regulering.
Økonomiske konsekvenser
Det skønnes, at Kommissionens forslag om at simplificere CBAM vil mindske CBAM-provenuet med ca. 35 mio. kr.
årligt. Mindreprovenuet skyldes den højere bagatelgrænse, som fritager virksomheder, der dækker 1 pct. af emis-
sionerne, for at skulle betale CBAM-bidrag.
På baggrund af Kommissionens konsekvensvurderinger skønnes de administrative lempelser for den danske stat til
10 mio. kr. årligt sfa., at færre importvirksomheder omfattes af CBAM.
De administrative lempelser for Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen skønnes til ca. 2-3,2 mio. kr. årligt. Det bemær-
kes, at Energistyrelsens og Erhvervsstyrelsens administration af CBAM i Danmark er gebyrfinansieret efter et ”foru-
reneren betaler”-princip.
Ændringen kan have konsekvenser for fastsættelsen af dette gebyr.
Der er en risiko for implementeringsomkostninger grundet systemtilretninger, som skal kvantificeres på baggrund
af følgeretsakter til forordningen, som ikke foreligger på nuværende tidspunkt. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
skønner med væsentlig usikkerhed, at systemændringer mv. sfa. en forenkling af CBAM vil medføre éngangsom-
kostninger for staten på 5-10 mio. kr. i 2025.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark skønnes reduceret med ca. 130 mio. kr. årligt, som følge af, at
færre importvirksomheder omfattes af CBAM. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har skønnet med
væsentlig usikkerhed, at undtagelsen fra autorisationskravet vil medføre en lettelse på ca. 20 mio. kr. i omstilling,
og at lettelser vedr. rapportering, verifikation og returnering vil medføre lettelser på mellem 75-150 mio. kr. årligt
for erhvervslivet.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte ministeriers
eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Den nye mængdebaserede bagatelgrænse indebærer, at ca. 90 pct. af de virksomheder, som i dag er omfattet af
CBAM-forordningen, vil blive fritaget fra at betale CBAM-bidrag. Disse virksomheder står kun for ca. 1 pct. af impor-
ten af CBAM-varer. Omlægningen af bagatelgrænsen vil derfor betyde, at mere end 99 pct. af CBAM-udledninger
forsat vil være omfattet. Det vil desuden være muligt løbende at justere bagatelgrænsen til altid at omfatte 99 pct.
af udledningerne, hvis der opstår behov herfor. Kommissionen fremhæver på denne baggrund, at ændringen af
bagatelgrænsen forsat vil beskytte klimahensynene bag CBAM.
3
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
3022317_0004.png
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Skatter og Afgifter fra den 12. marts 2025 til den 19. marts
2025. Forslaget har været i høring fra den 12. marts 2025 til og med den 19. marts 2025 i erhvervs- og interesseor-
ganisationer. Der er afgivet høringssvar fra i alt syv organisationer. Forslaget er ligeledes sendt til orientering til
toldkontaktudvalget, der består af erhvervsorganisationer m.fl., der er involveret i aktiviteter relateret til import,
eksport og transit af varer ind og ud over de ydre EU-grænser via Danmark.
Bryggeriforeningen støtter de miljømæssige mål, som CBAM-mekanismen sigter mod, samt initiativer, der bidrager
til at reducere CO2-udledningen og bekæmpe klimaforandringer. Foreningen understreger dog vigtigheden af at
finde en balance mellem de miljømæssige mål og de økonomiske og administrative byrder, som lovgivningen på-
lægger virksomhederne.
Bryggeriforeningen støtter desuden ændringen af bagatelgrænse for, hvornår CBAM finder anvendelse, så der ind-
føres en bagatelgrænse på 50 ton CO2 pr. år pr. importør. Bryggeriforeningen glæder sig over, at mange virksom-
heder kan fritages fra CBAM-kravene, uden at det har betydelige konsekvenser for de udledninger, der er omfattet
af forordningen. Samtidig undrer foreningen sig over, at den rette balance mellem den ønskede effekt og antallet
af virksomheder omfattet af ordningen ikke er blevet fundet tidligere.
Dansk Industri støtter forslaget om simplificering af CBAM, da det vil reducere de administrative byrder, som har
været en udfordring, særligt for små og mellemstore virksomheder (SMV).
Dansk Industri støtter op om at ændre minimumsgrænsen for, hvornår import er omfattet af CBAM-rapportering,
fra den nuværende grænse på 150 euro til en vægtbaseret grænse på 50 tons. Dette vil undtage importører af små
mængder af CBAM-omfattede varer fra den omfattende rapporteringsbyrde og forenkle beregnings- og dataind-
samlingsprocesserne,
hvilket vil lette byrden for virksomheder, særligt SMV’er. Dansk Industri gør dog opmærksom
på, at det er væsentligt, at virksomheder, der er ved at overstige den vægtbaserede minimumsgrænse i et givent
år, orienteres herom af de ansvarlige myndigheder tids nok til at have tilstrækkelig tid til at blive autoriseret som
CBAM-importør.
Dansk Industri støtter forslaget om at revidere cyklussen for CBAM-rapportering. Det giver virksomhederne bedre
tid til at indsamle og verificere data. Dansk Industri påpeger dog, at den foreslåede deadline for indsendelse af
CBAM-erklæringer den 31. august falder sammen med sommerferieperioden, hvilket kan medføre udfordringer for
både virksomheder og myndigheder. Dansk Industri anbefaler derfor, at deadline flyttes til slutningen af september
eller begyndelsen af oktober for at sikre tilstrækkelig tid til rapportering uden ferieforstyrrelser.
Dansk Industri er positive overfor, at verifikationskravet kun vil gælde for faktiske værdier og ikke for standardvær-
dier. Man ser ligeledes positivt på forslaget om autoriserede CBAM-importører til at delegere indsendelsen af
CBAM-erklæringer til tredjepart. Afslutningsvist er man positive overfor, at det foreslås at etablere en årlig gennem-
snitlig standard-værdi for CO2-pris for de lande, hvor det er vanskeligt at bestemme den faktisk betalte CO2-pris.
Det fremhæves, at disse tiltag kan være med til at mindske den administrative byrde, tid og de ressourcer, virksom-
heder på nuværende tidspunkt bruger på at overholde CBAM-forpligtelserne.
Dansk Industri understreger vigtigheden af, at de foreslåede simplificeringer vedtages og implementeres hurtigt, så
virksomhederne kan drage fordel af dem uden forsinkelse. Dansk Industri anerkender de nye håndhævelsesregler
og kompetenceudvidelser for myndighederne, men påpeger også, at det er vigtigt, at myndighederne fortsat vejle-
der virksomhederne for at sikre korrekt efterlevelse. Dansk Industri gør opmærksom på, at man er bekymret for
behandlingstiden for autorisation, da det har direkte indflydelse på danske virksomheders mulighed for at føre varer
ind over grænsen. Dansk Industri opfordrer derfor til at dette bør være et vigtigt opmærksomhedspunkt for de
danske myndigheder.
Endelig fremhæver Dansk Industri behovet for, at der spredes information om CBAM-kravene til tredjelande, da
danske og europæiske virksomheder ofte har vanskeligheder med at få de nødvendige data fra deres leverandører
i disse lande.
4
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
3022317_0005.png
Dansk Metal støtter intentionen om at lette reguleringen for europæiske virksomheder, da de mener, at dette ikke
går på kompromis med den grønne omstilling. Dansk Metal ser positivt på, at man kan lempe byrderne for 90 pct.
af importørerne, samtidig med at 99 pct. af udledningerne stadig er omfattet af reguleringen.
Dansk Metal fremhæver, at det er afgørende at bevare en konkurrencedygtig industri i både Danmark og Europa,
da dette er nødvendigt for at sikre velbetalte industriarbejdspladser og styrke europæisk økonomi og sikkerhed. De
understreger vigtigheden af at sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder, uanset om de producerer indenfor
eller udenfor Europa, for at undgå, at europæiske jobs flyttes ud af Europa.
Dansk Metal støtter en indskrænkning af omfanget af CBAM, særligt når de administrative omkostninger er bety-
deligt større end de klimagevinster, der opnås. Det fastslås, at virksomheder, hvor kun en lille del af deres varer er
omfattet af CBAM, ikke bør være underlagt reguleringen, da det medfører unødvendige administrative byrder og
øger arbejdsbyrden hos nationale myndigheder. En indskrænkning af omfanget vil hjælpe både de undtagne virk-
somheder og de resterende virksomheder ved at muliggøre hurtigere behandling.
Dansk Metal støtter forslaget om simplificering af CBAM, særligt hvis det kan lette de administrative byrder gennem
en strømlinet rapportering. Dansk Metal understreger, at CBAM skal anvendes til at forhindre CO2-lækage og ikke
som et protektionistisk værktøj, hvilket kan skabe handelstekniske barrierer for udenlandske aktører.
Afslutningsvist påpeger Dansk Metal, at der bør lægges større vægt på digitalisering og automatisering af rapporte-
ringen. Digitalisering vil lette byrderne for virksomhederne og gøre processen mere effektiv, hvilket er en vigtig del
af simplificeringen af CBAM.
Danske Speditører anfører, at de generelt finder forslaget for et velbalanceret initiativ, der effektivt imødekommer
mange af transport- og speditionsbranchens bekymringer. Forslaget introducerer blandt andet brugen af standard-
værdier, herunder regionale tilpasninger, realistiske undtagelsestærskler, forbedret integration af tolddata samt
fjernelse af overflødige rapporteringstrin. Danske Speditører er positive over for muligheden for, at klarerere kan
uddelegere CBAM-rapporteringen til en udpeget CBAM-repræsentant.
Danske Speditører mener dog, at der fortsat er potentiale for yderligere forenkling. Det påpeges, at forslaget ikke
imødekommer deres ønske om at give mulighed for, at en bemyndiget repræsentant ("Authorised Representative")
kan handle på vegne af enheder i tredjelande. I stedet fastholder forslaget kravet om, at indirekte toldrepræsen-
tanter skal påtage sig rollen som CBAM-klarerer, det betyder, at de indirekte toldrepræsentanter vil blive ufrivilligt
ansvarlige som CBAM-klarerere, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Derudover bør CBAM-relaterede forpligtelser ikke pålægges europæiske logistiktjenesteudbydere, der opererer
uden for forordningens anvendelsesområde. Danske Speditører foreslår, at CBAM-forordningen bør etablere en
selvstændig rammeordning, der er uafhængig af toldlovgivningen og giver mulighed for markedsdrevne valg.
Danske Speditører påpeger, at det nye forenklingsforslag stadig er uklart med hensyn til, hvordan "Authorised Re-
presentatives", der har kunder, der er undtaget fra CBAM, skal håndtere CBAM-import på vegne af deres kunder.
Desuden udtrykker Danske Speditører bekymring over tidsplanen for CBAM-godkendelsesprocessen, der forventes
at træde i kraft ved udgangen af 2025. De påpeger, at dette kan medføre unødvendige administrative byrder, særligt
da det endnu er uklart, hvilke virksomheder der skal ansøge om godkendelse. Derfor opfordrer Danske Speditører
til en seks måneders udsættelse af godkendelsesforpligtelsen, så undtagelsesreglerne kan træde i kraft og mindske
byrderne for både virksomheder og myndigheder.
Danske Speditører støtter tilføjelsen af punkt 7a til artikel 5, som giver mulighed for, at en godkendt CBAM-klarerer
kan uddelegere CBAM-angivelser til en person, der handler på deres vegne. De anbefaler desuden, at henvisnin-
gerne til indirekte toldrepræsentanter erstattes med Authorized CBAM-repræsentant, og at henvisningerne til EU-
toldkodeksen, som er relevante for toldrepræsentationen, fjernes.
Afslutningsvis anfører Danske Speditører, at CBAM bør fungere som et miljøinstrument og ikke som en handelsbar-
riere. De mener, at man bør fjerne den største ansvarsbyrde for europæiske logistiktjenesteudbydere, som falder
5
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
3022317_0006.png
uden for CBAM’s anvendelsesområde, og at forpligtelsen for indirekte toldrepræsentanter ikke bør være obligato-
risk.
FSR - Danske Revisorer er positive over for ændringsforslagene, da den nuværende lovgivning er kompleks og ad-
ministrativt ressourcekrævende for de berørte virksomheder. FSR påpeger, at 99 pct. af de udledninger, der er om-
fattet af CBAM-forordningen, kun stammer fra 10 pct. af de virksomheder, der er omfattet, og mener derfor, at det
er fornuftigt at forenkle og begrænse de nuværende regler.
FSR er positiv overfor ændringen af bagatelgrænsen, som ændres til at blive fastsat ud fra vægt (50 ton CO2 pr. år
pr. importør). Dette vil reducere antallet af registreringspligtige virksomheder fra cirka 200.000 til cirka 18.000 virk-
somheder. Det vil dog fortsat være svært for de ca. 182.000 virksomheder, der er fritaget fra CBAM-kravene, at
monitorere, om de nærmer sig bagatelgrænsen. De fleste virksomheder har ikke kendskab til, hvor stort et emissi-
onsindhold deres vareimport har. FSR angiver, at forslagets mulighed for at anvende Kommissionens standardvær-
dier ligeledes er en byrdefuld moniteringsproces. FSR foreslår på denne baggrund, at Kommissionen eller Energisty-
relsen bør offentliggøre vejledende eksempler på emissionsindholdet i forskellige varekategorier. Dette vil hjælpe
virksomhederne med at vurdere, om de er tæt på at nå bagatelgrænsen. FSR understreger, at ændringerne inde-
bærer, at virksomheder, der mod forventning når bagatelgrænsen inden for et år, vil være forpligtet til at rapportere
for hele året, hvilket kan være en administrativ byrde.
FSR er positive overfor, at forslaget giver mulighed for at udpege en CBAM-repræsentant. Denne mulighed vil hjælpe
CBAM-importører, der ikke har ressourcerne til at opfylde indrapporteringsforpligtelserne, herunder beregningen
af emissionsindholdet i varerne.
Green Power Denmark understøtter en revision af CBAM, der vil forenkle og harmonisere reglerne på tværs af EU,
hvilket vil reducere den administrative byrde for virksomhederne. De påpeger dog, at det er afgørende, at der gen-
nemføres en grundig konsekvensanalyse for at vurdere CBAM’s indvirkning på europæiske virksomheders
konkur-
renceevne, særligt når det gælder import og potentielle forstyrrelser i forsyningskæderne. Desuden fremhæves ri-
sikoen for, at visse produkter, såsom strømkabler, der indeholder store mængder CBAM-dækkede råmaterialer, kan
blive udsat for en konkurrenceulempe.
Green Power Denmark foreslår desuden, at metanol inkluderes i CBAM og ETS-mekanismerne, da dette vil styrke et
konkurrencedygtigt europæisk marked for e- og biometanol.
Green Power Denmark fremhæver de udfordringer, der er forbundet med import af elektricitet fra Storbritannien
via Viking Link. Da Storbritanniens CO2-kvotehandelssystem
ikke er harmoniseret med EU’s, vil strøm importeret
fra Storbritannien blive pålagt en CO2-told svarende til det gennemsnitlige CO2-indhold i strøm produceret i Stor-
britannien. Konsekvensen heraf vil være, at Viking Link stort set udelukkende vil blive brugt til eksport af strøm fra
Danmark til England. Green Power Denmark foreslår derfor, at elektricitet importeret via Viking Link undtages fra
CBAM, og at CO2-prisen betalt i Storbritannien skal kunne reducere antallet af nødvendige CBAM-certifikater. Der
opfordres ligeledes til, at Storbritanniens og EU’s ETS-system
harmoniseres, inden CBAM træder i kraft i 2026.
Endelig påpeger Green Power Denmark de administrative byrder, der er forbundet med import af elektricitet, især
de krav, der stilles om dokumentation af CO2-udledning. De understøtter forslaget om forenkling af autorisations-
processerne og muligheden for at udpege en CBAM-repræsentant til at håndtere administrationen. Samtidig anbe-
fales det, at der tages højde for, at strøm ofte handles flere gange og anonymt, hvilket kan skabe yderligere kom-
pleksitet i administrationen.
Landbrug & Fødevarer anfører, at de generelt er imod CBAM, da mekanismen udgør en udfordring for fødevare-
klyngens konkurrenceevne på eksportmarkederne, særligt uden for EU, hvor produkter konkurrerer med varer, der
ikke er underlagt klimaafgifter bl.a. for de input, der anvendes i produktionen, såsom gødning.
Landbrug & Fødevarer er dog tilfredse med, at simplificeringen af CBAM indgår i Omnibus-pakken, da CBAM siden
implementeringen i 2023 har pålagt de omfattede virksomheder betydelige rapporteringsforpligtelser. Landbrug &
Fødevarer ser desuden positivt på, at udfordringerne relateret til CBAM behandles i et separat forslag, hvilket mu-
liggør en hurtigere vedtagelse og dermed hurtigere lettelse af byrderne for de omfattede virksomheder.
6
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
Landbrug & Fødevarer er positive overfor, at forslaget indeholder en fritagelse af små importører. Da 90 pct. af
importørerne kun står for 1 pct. af emissionerne, vil dette reducere de administrative omkostninger, særligt for små
og mellemstore virksomheder (SMV), uden at det vil have stor indflydelse på de samlede CO2-emissioner. Landbrug
& Fødevarer understreger dog vigtigheden af, at virksomhederne ikke pålægges nye administrative byrder for at
dokumentere, at de udleder under den nye bagatelgrænse på 50 ton CO2 per år, da dette vil underminere forslaget
om simplificering.
Landbrug & Fødevarer anerkender, at simplificeringen af reglerne for de tilbageværende importører, der fortsat er
omfattet af CBAM, adresserer flere af de udfordringer, der eksisterer med den nuværende ordning. For eksempel
bliver autorisationsproceduren, dataindsamlingen fra tredjelandsproducenter og beregningen af indlejrede emissi-
oner lettere. Det er dog forsat en bekymring, at importører skal indhente og stå til ansvar for emissionsdata fra flere
niveauer af producenter i værdikæden, især ved import af sammensatte produkter, hvor emissioner kan stamme
fra flere producenter.
Landbrug & Fødevarer ser positivt på, at der er lagt op til øget dataudveksling mellem Kommissionen og de nationale
myndigheder som en måde at effektivisere håndhævelsen af CBAM og forhindre omgåelse af reglerne. Dette kan
bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår mellem omfattede europæiske importører.
Endelig ser Landbrug & Fødevarer frem til at blive inddraget i det videre arbejde med at implementere forenklinger
af CBAM. Foreningen understreger desuden vigtigheden af, at interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer
bliver involveret i den kommende revision af CBAM i 2026, hvor det skal besluttes, om flere sektorer skal inkluderes
i ordningen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes bred opbakning til forslaget fra EU-landene, og deraf en kortfattet drøftelse med tilslutning til den ge-
nerelle indstilling.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte forslaget og arbejder for, at forslaget leverer hurtige og mærkbare byrdelettelser for myn-
digheder og erhvervslivet.
Regeringen finder det centralt, at CBAM-forordningen ikke skaber unødige byrder for erhvervslivet. Regeringen
mener samtidig, at forordningens formål om at bidrage til indfrielsen af EU’s klimamål
og global klimahandling ikke
må kompromitteres.
Regeringen finder, at
forordningens formål om at bidrage til indfrielsen af EU’s klimamål og global klimahandling
ikke kompromitteres af forslaget.
Regeringen mener, at man med forenklingen af CBAM skal skabe en markant og reel byrdereduktion ved at tilpasse
omfanget af omfattede virksomheder, så der sikres proportionalitet i, hvilke virksomheder, der omfattes i forhold
til de politiske mål for CBAM.
Derfor finder regeringen det særligt positivt, at Kommissionen har fremsat et forslag, der ventes at kunne undtage
90 pct. af virksomhederne, mens CBAM-bidrag bibeholdes for 99 pct. af udledningerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg ifm. forelæggelse af ECOFIN-dagsorden den 28. februar
forud for ECOFIN den 11. marts, samt ifm. økonomiministeren forelæggelse af forhandlingsoplæg den 9. maj 2025.
7
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
3022317_0008.png
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2025
–
udkast til kommenteret dagsorden
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 forventes en kommenteret dagsorden for mødet i Det
Europæiske Råd (DER) den 26.-27. juni 2025 at blive præsenteret og drøftet. Den kommenterede dagsorden forelig-
ger endnu ikke. Det er aktuelt forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd blandt andet vil være en drøf-
telse af Ukraine, sikkerhed og forsvar, migration samt topmøderne med hhv. den Afrikanske Union (AU) og Sam-
menslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC).
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2025. I henhold til forretningsordenen for Det Europæi-
ske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 forventes en kommenteret dagsorden for mødet i Det
Europæiske Råd (DER) den 26.-27. juni 2025 at blive præsenteret og drøftet. Den kommenterede dagsorden fore-
ligger endnu ikke. Det er aktuelt forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd vil være en drøftelse af
Ukraine, sikkerhed og forsvar, migration samt tredjelandstopmøderne med henholdsvis den Afrikanske Union (AU)
og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC). Hertil kan forventes et eller flere udenrigs-
politiske emner.
Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet i Det Europæiske Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2025 forventes ikke i sig selv at
indebære statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete
retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af
disse vil først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger en kommenteret dagsorden, kendes andre landes holdninger ikke på nuværende
tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af den kommenterede dagsorden til efterretning.
8
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
3022317_0010.png
3. Retsstatsprincippet i Ungarn/Artikel 7
-
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Parlamentet vedtog ved afstemning den 12. september 2018 at aktivere proceduren i EU-traktatens artikel
7, stk. 1, over for Ungarn på baggrund af Ungarns manglende efterlevelse af EU’s grundlæggende værdier. Sagen
behandles aktuelt af Rådet (almindelige anliggender). På rådsmødet den 27. maj 2025 forventes en høring af Un-
garn. Regeringen er fortsat bekymret over udviklingen i Ungarn på en række områder og bakker på den baggrund
op om artikel 7-proceduren mod landet.
2. Baggrund
Europa-Parlamentet vedtog den 12. september 2018 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske
Union (TEU) over for Ungarn ved at sende et begrundet forslag til Rådet. For beslutningen stemte 448, mens 197
stemte imod. Ungarn blev dermed, efter Polen, det andet medlemsland, som der blev indledt en procedure imod
efter artikel 7, stk. 1, i TEU.
Europa-Parlamentet
havde som baggrund for afstemningen udarbejdet en rapport (”Sargentini-rapporten”;
2017/2131 (INL)), som kritiserer forholdene i Ungarn på en række områder:
- Den måde hvorpå forfatningen og valgsystemet fungerer
- Retsvæsenets uafhængighed
- Korruption og interessekonflikter
- Privatlivets fred og databeskyttelse
- Ytringsfrihed
- Akademisk frihed
- Religionsfrihed
- Foreningsfrihed
- Retten til ligebehandling
- Rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder
- Migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder
- Økonomiske og sociale rettigheder
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Ungarn i Rådet (almindelige anliggender).
Syv høringssessioner er blevet gennemført siden 2019, senest ved rådsmødet (almindelige anliggender) den 25.
juni 2024. Rådet er desuden blevet orienteret af Kommissionen om status på sagen en række gange, senest på
rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. november 2024.
Situationen for EU’s grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincippet, i Ungarn giver fortsat anledning til be-
kymring. Kommissionens retsstatsrapporter har gang på gang fremhævet alvorlige mangler i bl.a. domstolenes
uafhængighed, korruptionsbekæmpelse, mediefrihed og civilsamfundets vilkår.
Der tilbageholdes aktuelt ca. 18,2 mia. euro i EU-midler fra Ungarn som følge af retsstatsproblemerne i landet.
Tilbageholdelsen sker på baggrund af Rådets vedtagelse af foranstaltninger mod Ungarn i medfør af retsstatskon-
ditionaliteten samt ’supermilepælene’ i den ungarske genopretningsplan, ligesom Kommissionen betinger udbeta-
lingen af midler til ungarske samhørighedsprogrammer med overholdelsen af relevante bestemmelser i EU’s char-
ter om grundlæggende rettigheder.
10
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
3022317_0011.png
Kommissionen har tidligere, den 13. december 2023, frigivet 10,2 mia. euro af tidligere tilbageholdte midler til
Ungarn under samhørighedspolitikken på baggrund af Kommissionens vurdering af, at Ungarn nu levede op til det
horisontale princip om et selvstændigt retsvæsen. Europa-Parlamentet besluttede i marts 2024 at lægge sag an
mod Kommissionen for frigivelsen. Desuden blev der i marts 2024 frigivet yderligere 2 mia. euro efter, at Kommis-
sionen vurderede, at Ungarn levede op til to af de tematiske betingelser. Til gengæld mistede Ungarn i december
2024 permanent ca. 1 mia. euro i samhørighedsmidler, fordi midler suspenderet under retsstatskonditionaliteten
udløber N+2 år efter, at der er givet tilsagn. På samme måde vil suspenderede midler løbende udløbe i de kom-
mende år.
Ud over de tilbageholdte midler er en yderligere konsekvens af Rådets vedtagelse af foranstaltninger under rets-
statskonditionaliteten, at ungarske universiteter ikke har mulighed for at deltage i EU-programmerne for stude-
rende og forskere hhv. Erasmus+ og Horizon Europe. Kommissionen fandt i december 2024 ikke Ungarns reformer
ift. ”Public Interest Trusts” tilstrækkelige, og derfor fortsætter suspensionen af indgåelse af nye kontrakter, hvor-
for de berørte ungarske universiteter fortsat ikke kan deltage i Erasmus+ og Horizon Europe.
Kommissionen anlagde den 19. december 2022 et traktatbrudssøgsmål ved EU-Domstolen mod Ungarn med på-
stand om, at Ungarn har tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser ved at vedtage
den såkaldte ”anti-LGBT+-lov”, som
ifølge Kommissionen diskriminerer mod personer på baggrund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Den
danske regering har sammen med en række af ligesindede medlemslande samt Europa-Parlamentet interveneret i
sagen til støtte for Kommissionen.
Et andet traktatbrudssøgsmål om mediepluralisme ved EU-Domstolen blev anlagt af Kommissionen den 17. fe-
bruar 2023. Sagen drejer sig om det ungarske medieråds afslag på sendetilladelse for den største regeringskritiske
radiostation i Ungarn. Regeringen har interveneret i sagen til støtte for Kommissionen.
Endelig har Kommissionen den 4. december 2024 anlagt et traktatbrudssøgsmål mod Ungarn pga. den ungarske
lov om beskyttelse af national suverænitet, som Kommissionen mener krænker en række af de fundamentale ret-
tigheder, herunder ytrings- og informationsfrihed. Regeringen har interveneret til støtte for Kommissionen.
Artikel 7-proceduren i Traktaten om Den Europæiske Union
Artikel 7-proceduren henviser til bestemmelsen i artikel 7 i TEU og kan i sidste ende føre til suspension af et med-
lemslands rettigheder, herunder stemmerettigheder i Rådet, hvis landet systemisk overtræder EU’s grundlæg-
gende værdier.
Proceduren indebærer, at der stilles et begrundet forslag om at indlede artikel 7-proceduren af enten 1/3 af med-
lemslandene (dvs. mindst 9 medlemslande), Europa-Parlamentet eller Kommissionen, hvorefter Rådet med et fler-
tal på 4/5 af medlemslandene (minus det pågældende land, dvs. aktuelt 21 medlemslande), og efter godkendelse
af Europa-Parlamentet,
kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder EU’s grundlæg-
gende værdier nævnt i artikel 2 TEU. Inden Rådet fastslår en sådan klar fare, skal Rådet have foretaget høring af
det berørte medlemsland. Rådet kan også vælge at rette henstillinger til det berørte medlemsland, før Rådet fast-
slår en klar fare.
Artikel 7-proceduren kan ligeledes indledes med et forslag fra enten 1/3 af medlemslandene eller Kommissionen
og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet. Herefter kan Det Europæiske Råd med enstemmighed - og efter at
have opfordret det berørte medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger - fastslå, at et medlemsland groft og
vedvarende overtræder værdierne nævnt i artikel 2 TEU. Hvis en grov og vedvarende overtrædelse måtte blive
fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret flertal (dvs. mindst 19 medlemslande) beslutte at su-
spendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder dets stemmerettigheder i Rådet.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 forventes en høring af Ungarn.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Proceduren efter artikel 7, stk. 1, er igangsat af Europa-Parlamentet, der den 12. september 2018 vedtog det be-
grundede forslag til Rådet. Europa-Parlamentet vedtog den 15. september 2022 en beslutning om proceduren.
11
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-
økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En større række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over situationen i Ungarn og støtte til artikel 7-
proceduren mod landet. Enkelte lande har været mere tilbageholdende.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er på en række områder bekymret over udviklingen i Ungarn og bakker på den baggrund op om artikel
7-proceduren. Regeringen har også løbende udtrykt bekymring i forbindelse med bilaterale møder med repræsen-
tanter for den ungarske regering.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende
værdier, herunder demo-
krati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier er afgørende for legitimiteten og effektiviteten af EU-
samarbejdet, herunder eksempelvis også hvad angår det indre marked.
Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man holder artikel 7-proceduren på dagsordenen i Rådet for at opret-
holde det politiske pres, herunder også ved fortsatte status- og høringssessioner. Regeringen finder det vigtigt, at
forholdene i Ungarn vurderes ud fra et solidt og velbelyst grundlag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. november 2024.
12
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
3022317_0013.png
4. Den landespecifikke retsstatsdialog
-
Politisk drøftelse
KOM (2024) 0800
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 forventes en drøftelse af fire landekapitler i Kommissio-
nens årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2024. Det drejer sig om landekapitlerne for hhv. Slovakiet,
Finland, Sverige og Belgien. Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne. Efterfølgende
vil der være mulighed for, at medlemslandene kan stille spørgsmål til de enkelte landekapitler, som de pågældende
fire medlemslande vil kunne besvare. Fra dansk side støtter man Kommissionens monitorering af retsstatsforhol-
dene i medlemslandene. Danmark bakker ligeledes op om, at den årlige horisontale retsstatsdialog suppleres af
landespecifikke drøftelser på baggrund af Kommissionens retsstatsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 24. juli 2024 sin femte årlige retsstatsrapport. Rapporten redegør for retsstats-
forholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemslande. Som noget nyt indeholder rapporten fra 2024
også landekapitler (uden anbefalinger) for udvalgte fire kandidatlande (Albanien, Montenegro, Nordmakedonien
og Serbien).
Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemslande lagde Kommissionen i en meddelelse fra
juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstatsrapport. Formålet med den årlige rap-
port er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af EU’s medlemslande for bedre rettidigt at
kunne identificere problematiske tendenser og dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Til-
taget nyder bred opbakning blandt medlemslandene. Retsstatsrapportens fokusområder er: retssystemet, korrup-
tionsbekæmpelse, mediepluralisme/-frihed samt institutionelle anliggender.
Rapporten baserer sig primært på skriftlige bidrag fra medlemslandene samt på anerkendte kilder såsom Venedig-
Kommissionen og Europarådets anti-korruptionsenhed GRECO. Derudover bidrager organisationer fra civilsamfun-
det mm. med input. Endelig har Kommissionen gennemført virtuelle landebesøg under udarbejdelsen af rappor-
ten. Rapporten indeholder konkrete, landespecifikke anbefalinger til hvert medlemsland mhp. at forbedre rets-
statssituationen.
Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig tilvejebringer rap-
porten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som indebærer først en horisontal drøftelse af
retsstatssituationen i EU og dernæst landespecifikke drøftelser. Den horisontale drøftelse blev gennemført på
rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. september 2024, og den sidste landespecifikke drøftelse (vedr. hhv.
Ungarn, Portugal, Rumænien og Slovenien) blev gennemført på rådsmødet (almindelige anliggender) den 28. ja-
nuar 2025 med forelæggelse af sidstnævnte i FEU den 24. januar 2025.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 forventes en drøftelse af fire landekapitler i Kommissio-
nens retsstatsrapport vedr. hhv. Slovakiet, Finland, Sverige og Belgien.
Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne for hvert af de fire medlemslande. Heref-
ter vil det pågældende medlemsland få mulighed for at redegøre for den seneste udvikling på nationalt niveau.
Der vil efterfølgende være mulighed for, at de øvrige medlemslande kan engagere sig i dialogen om de enkelte
landekapitler og stille spørgsmål eller komme med kommentarer til de pågældende medlemslande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
13
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens øgede monitorering af
retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemslande.
Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt videreførelse af retsstatsdialogen på bag-
grund af rapporten efter samme metode som under de seneste formandskaber.
Blandt de fire lande, der er til drøftelse, må Slovakiet forventes at få størst opmærksomhed pga. udfordringer med
retsstatsprincippet i landet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier, herunder demo-
krati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for både legitimiteten og effektivite-
ten af samarbejdet mellem EU’s medlemslande, inkl. det indre marked. Regeringen bakker derfor varmt op om
Kommissionens initiativ om løbende at monitorere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet.
Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til rettidigt at forebygge,
at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt at rette op på. Regeringen finder
samtidig, at Kommissionens retsstatsrapport og retsstatsdialogen i Rådet er et nyttigt supplement til artikel 7-pro-
ceduren, EU-Domstolens virke og retsstatsmekanismen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
3022317_0015.png
5. Ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime
-
Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 er ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogre-
gime på dagsordenen på spansk foranledning. Det polske formandskab har på spansk foranledning lagt op til ved-
tagelse. Det spanske forslag til ændring af forordningen indebærer, at catalansk, baskisk og galicisk optages som
officielle arbejdssprog i EU på linje med EU’s øvrige 24 arbejdssprog. Regeringen støtter som udgangspunkt med-
lemsstaternes ønsker om optagelse af nationale sprog som officielle sprog i EU, såfremt de pågældende sprog reelt
er repræsentative for en betydelig del af befolkningen og reelt anvendes i national sammenhæng. Regeringen vil
ikke stille sig i vejen for konsensus i Rådet. Regeringen støtter, at det klargøres, at Spanien påtager sig alle udgifter
forbundet med forslaget.
2. Baggrund
Forordning 1/1958 er løbende blevet tilpasset, i takt med at EU har optaget flere medlemsstater. Senest blev for-
ordningen ændret i 2013 med Kroatiens indtræden i Unionen. Ændring af forordningen kræver enstemmighed i
Rådet.
Spanien har tidligere fremsat ønske om, at catalansk, baskisk og galicisk optages som officielle EU-sprog. Det skete
i 2004 i forlængelse af, at Irland anmodede om, at irsk blev optaget som officielt EU-sprog. Ønsket blev fremsat
med den begrundelse, at de nævnte sprog alle er officielle sprog i Spanien og talt af en væsentlig del af befolknin-
gen.
Som følge heraf vedtog Rådet den 13. juni 2005 konklusioner, der giver adgang til, at en medlemsstat, der har gi-
vet et minoritetssprog eller regionalt sprog en særstilling i sin forfatning eller lovgivning, får mulighed for at indgå
en administrativ aftale med EU’s institutioner om, at retsakter i et vist omfang kan oversættes til det pågældende
sprog, ligesom der i et vist omfang stilles tolkning til rådighed ved møder. Udgifterne forbundet hermed afholdes
af den medlemsstat, der anmoder om særstatus for et regionalt sprog. Processen førte til, at de tre sprog i be-
grænset omfang kan bruges i EU-sammenhæng, men de er ikke officielle EU-sprog.
Det spanske forslag om optagelse af catalansk, baskisk og galicisk som officielle arbejdssprog i EU var på dagsorde-
nen for flere rådsmøder (almindelige anliggender) under det spanske EU-formandskab i andet halvår af 2023. Se-
nest var sagen på dagsordenen på rådsmødet den 12. december 2023. Den 9. maj 2025 sendte Spanien et forslag
til en rådsbeslutning om ændring af Forordning 1/1958 samt en rådsudtalelse om sagen til de resterende med-
lemsstater. I udtalelsen oplistes en række betingelser, som catalansk, baskisk og galicisk opfylder for at blive opta-
get i Forordning 1/1958. Det fremgår endvidere i en national spansk udtalelse, at de spanske myndigheder vil sam-
arbejde med relevante EU-institutioner om at udarbejde en plan for implementeringen af forslaget.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 er der lagt op til en vedtagelse af den spanske anmod-
ning om en ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime. Det spanske ændringsforslag til forordningen
indebærer, at catalansk, baskisk og galicisk optages som officielle
arbejdssprog i EU på linje med EU’s øvrige 24
arbejdssprog. Spanien erklærer sig i den foreslåede rådsudtalelse villig til at dække alle økonomiske omkostninger
forbundet med forslaget. Samme tilkendegivelse foreslås indsat som en betragtning i selve forordningen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da spørgsmålet omhandler anvendelse af catalansk, baskisk
og galicisk i EU’s institutioner.
15
 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. maj 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/5-25
3022317_0016.png
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at lede til statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU-budgettet, da Spanien
har erklæret sig villig til at dække alle økonomiske omkostninger forbundet med forslaget. Det bemærkes gene-
relt, at eventuelle afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers
eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for samfundsøkonomien, er-
hvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev drøftet på fire rådsmøder (almindelige anliggender) under spansk formandskab i andet halvår af
2023. Ingen medlemsstater har officielt udtrykt direkte modstand mod forslaget. Det forventes derfor, at forslaget
vedtages på rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. maj.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter som udgangspunkt medlemsstaters ønsker om optagelse af nationale sprog som officielle
sprog i EU, såfremt de pågældende sprog reelt er repræsentative for en betydelig del af befolkningen og reelt an-
vendes i national sammenhæng.
Regeringen vil ikke stille sig i vejen for konsensus i Rådet. Det skal ses i lyset af listen af betingelser i forslaget til en
rådsudtalelse, som godtgør en række særlige forhold for catalansk, baskisk og galicisk. Det gælder ikke mindst, at
tilføjelse af de tre regionale spanske sprog til Forordning 1/1958 som udgangspunkt ikke vil betyde, at andre med-
lemsstater på samme grundlag vil kunne fremsætte ønske om officiel status for deres nationale sprog eller minori-
tetssprog. Endelig finder regeringen det vigtigt, at Spanien har erklæret sig villig til at dække alle økonomiske om-
kostninger forbundet med forslaget. Regeringen støtter, at det klargøres, at Spanien påtager sig alle disse udgifter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2023.
16