Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 12-13/6-25 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. maj 2025

Internationalt kontor

Anders Just Christensen

2025-00775

3725292

Samlenotat for sager på Justitsministeriets ressortom-

råde, der forventes behandlet på rådsmøde for retlige

og indre anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 i Lu-

xembourg

Side:

3-11

Punkt 1

Forordning om beskyttelse af voksne

Delvis generel indstilling

12-40

Punkt 2

Direktiv om harmonisering af visse aspekter

af insolvenslovgivningen

Generel indstilling

41-46

Punkt 3

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention (EMRK)

Status

47-49

Punkt 4

Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Status

50-56

Punkt 5

Retlige svar i forbindelse med Ruslands ag-

gressionskrig mod Ukraine: Kampen mod

straffrihed

Status

Side 1/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

57-60

Punkt 6

Kampen mod narkotikahandel og organise-

ret kriminalitet: Styrkelse af det retlige

samarbejde med tredjelande

Status

61-72

Punkt 7

Forordning om regler til forebyggelse og be-

kæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-

forordningen)

Fremskridtsrapport

73-76

Punkt 8

EU’s

strategi

for indre sikkerhed

Udveksling af synspunkter

77-80

Punkt 9

Adgang til data for effektiv retshåndhævelse

Udveksling af synspunkter

81-87

Punkt 10

Konsekvenserne af den aktuelle geopolitiske

situation for

EU’s indre sikkerhed:

a) Ukraine

b) Moldova

c) Syrien

Status

88-90

Punkt 11

Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer:

Vurdering fra de europæiske sikkerheds- og

efterretningstjenester

Status

91-95

Punkt 12

Rådskonklusioner om EMPACT cyklus

2026-2029

Vedtagelse

Side 2/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 1: Forordning om beskyttelse af

voksne

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2023) 280, KOM (2023) 281.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse af en delvis

generel indstilling om forordningsforslagets fem første kapitler, der

bl.a. angår forordningens anvendelsesområde, kompetence og lov-

valg. Kommissionen har den 31. maj 2023 fremsat forslag til forord-

ning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af foran-

staltninger og samarbejde i spørgsmål vedrørende beskyttelse af

voksne og forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af medlemsstater

til i Den Europæiske Unions interesse at blive eller forblive parter i

konventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

voksne (HCCH 2000-konventionen). Forordningsforslaget har til for-

mål at beskytte voksnes grundlæggende rettigheder, forbedre effekti-

viteten og hastigheden af grænseoverskridende retssager vedrørende

beskyttelse af voksne og styrke retssikkerheden og forudsigeligheden i

forbindelse med grænseoverskridende situationer inden for EU. For-

ordningsforslaget skal ses i sammenhæng med forslag fra Kommissi-

onen til Rådets afgørelse om bemyndigelse af 13 medlemsstater, der

ikke er kontraherende parter i HCCH 2000-konventionen om beskyt-

telse af voksne, til i Den Europæiske Unions interesse at blive parter

i konventionen med henblik på at fremme voksnes rettigheder uden for

EU's grænser.

Forslagene er omfattet af det danske retsforbehold og har derfor hver-

ken lovgivningsmæssige eller direkte statsfinansielle konsekvenser for

Danmark. Forslagene vurderes at være i overensstemmelse med

Side 3/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

nærhedsprincippet. Fra dansk side er man umiddelbart positivt ind-

stillet over for forslagene.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 31. maj 2023 et forslag til forordning

om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af foranstalt-

ninger og samarbejde i spørgsmål vedrørende beskyttelse af voksne,

samt et forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af medlemsstater til

i Den Europæiske Unions interesse at blive eller forblive parter i

HCCH 2000-konventionen.

Forordningsforslaget

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk.

2, og

rådsafgørelsesforslaget

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

81, stk. 2, sammenholdt med TEUF artikel 218, stk. 6. I henhold til

artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrø-

rende retlige og indre anliggender) deltager Danmark hverken i en

kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag eller det

foreliggende rådsafgørelsesforslag, der således ej heller vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Antallet af voksne personer i EU, der som følge af deres personlige

evners begrænsning eller utilstrækkelighed ikke er i stand til at vare-

tage deres interesser (i det følgende benævnt "voksne"), stiger ifølge

forordningsforslaget støt. Afhængigt af den nationale lovgivning i den

medlemsstat, hvor de bor, kan de være omfattet af en beskyttelsesfor-

anstaltning truffet af en domstol eller en administrativ myndighed, el-

ler de kan få støtte af en tredjepart, som de på forhånd har udpeget

(gennem "repræsentationsbeføjelser") til at varetage deres interesser.

Dette stigende antal voksne, der har brug for støtte til beslutningstag-

ning, kombineret med den stigende mobilitet for mennesker i EU, gi-

ver ifølge forslaget anledning til mange problemer for voksne i græn-

seoverskridende situationer. Der kan være tale om situationer, hvor

voksne f.eks. skal forvalte aktiver eller fast ejendom i et andet land,

modtage akut lægehjælp eller planlagt lægebehandling i udlandet eller

flytte til et andet land af forskellige årsager, og hvor de voksne ifølge

forslaget bliver mødt af komplekse og til tider modstridende regler

Side 4/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

om, hvilken domstol eller anden myndighed der har kompetence til at

træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvilken lovgivning der finder an-

vendelse på deres sag, og hvordan en afgørelse, der er truffet, eller en

repræsentationsbeføjelse, der er etableret i udlandet, skal anerkendes

eller gennemføres. Dette fører ifølge forslaget til situationer, hvor

voksne, deres familier og repræsentanter oplever betydelig usikkerhed

med hensyn til, hvilke regler, procedurer og formaliteter der gælder

for deres sag.

Inden for rammerne af Haagerkonferencen om International Privatret

blev Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne

(HCCH 2000-konventionen) vedtaget den 13. januar 2000. 13 EU-

medlemsstater er på nuværende tidspunkt parter i konventionen. Dan-

mark er ikke part i konventionen. HCCH 2000-konventionen er her-

udover kun i kraft for få ikke-EU-lande, p.t. Monaco, Schweiz og Stor-

britannien.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025

med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling om forord-

ningsforslagets fem første kapitler, der bl.a. angår forordningens an-

vendelsesområde, kompetence og lovvalg.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ved Europa-Parlamentet beslutning af 18. december 2008 blev med-

lemsstaterne opfordret til at ratificere HCCH 2000-konventionen, og

Kommissionen blev anmodet om at fremsætte et retsaktsforslag om

styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne, at opsummere ope-

rationelle spørgsmål og bedste praksis i forbindelse med HCCH 2000-

konventionen om beskyttelse af voksne og at vurdere Det Europæiske

Fællesskabs eventuelle tiltrædelse af konventionen som helhed.

Ved beslutning af 1. juni 2017 opfordrede Europa-Parlamentet med-

lemsstaterne til at undertegne og ratificere HCCH 2000-konventionen

om beskyttelse af voksne og til at fremme voksnes selvbestemmelse

ved i national ret at indføre lovgivning om fuldmagter i forbindelse

med manglende retlig handleevne.

Side 5/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF artikel 294) medlovgiver i forhold til vedtagelsen af

forordningsforslaget. Det ansvarlige udvalg for forslaget er Europa-

Parlamentets Retsudvalg (JURI).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at de aktuelle problemer, som voksne står

over for i grænseoverskridende situationer, har en iboende EU-dimen-

sion, fordi problemerne er af grænseoverskridende karakter og påvir-

ker voksnes grundlæggende rettigheder og deres ret til fri bevægelig-

hed. Reglerne om international kompetence, lovvalg og anerkendelse

finder anvendelse i en grænseoverskridende sammenhæng og kræver

således ifølge Kommissionen inddragelse af mindst to lande. I over-

ensstemmelse med tidligere EU-instrumenter om international privat-

ret er det foretrukne retlige instrument ifølge Kommissionen derfor en

forordning.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at nærheds-

princippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Generelt

Der findes regler i dansk lovgivning, som har til formål at beskytte

voksne personer, der ikke er i stand til at varetage egne interesser. For-

ordnings- og rådsafgørelsesforslagene vedrører således, hvad der i

dansk ret er omfattet af reglerne om værgemål og fremtidsfuldmagter.

Værgemål

Værgemål er reguleret i værgemålsloven, der indeholder regler om

bl.a. iværksættelse af værgemål vedrørende personlige og/eller øko-

nomiske forhold samt fratagelse af den retlige handleevne.

Værgemålsloven indeholder ikke særlige bestemmelser om anerken-

delse af værgemål eller tilsvarende ordninger, der er iværksat i udlan-

det. Efter værgemålslovens § 51, stk. 1, kan regeringen dog indgå

Side 6/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og frem-

med retsregler om umyndighed og værgemål.

Ved afgørelse af spørgsmålet om domstolens internationale kompe-

tence anvendes som udgangspunkt det såkaldte domicillandsprincip.

Efter domicillandsprincippet er det myndighederne i domicillandet for

den person, som sagen drejer sig om, der har kompetence til at iværk-

sætte værgemål mv. Efter retsplejelovens § 458, 1. pkt., indbringes

sager om værgemål for byretten således på det sted, hvor den, som

begæres sat under værgemål eller er under værgemål, har hjemting.

Som undtagelse hertil fastslås det i 2. pkt., at hvis denne ikke hjemting

her i riget, kan sagen indbringes for Københavns Byret. En persons

hjemting er i den retskreds, hvor vedkommende har sin bopæl, dvs. sit

varige hjem, eller opholdssted, jf. § 235.

Behandling af sager om værgemål i Danmark vedrørende personer,

der ikke har hjemting her, kan f.eks. være aktuelt, hvis det følger af en

overenskomst med et andet land. Danmark har tiltrådt den Nordiske

Ægteskabskonvention, konvention af 6. februar 1931 indeholdende

internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og

værgemål med en række senere ændringer, jf. international bekendt-

gørelse nr. 34 af 28. november 2002, som er en overenskomst indgået

mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bestemmel-

ser om bl.a. værgemål, herunder med hensyn til lovvalg og myndig-

hedskompetence (konventionens artikel 14-17, 19 og 21) samt aner-

kendelse af afgørelser (konventionens artikel 22). Efter konventionens

artikel 18 kan et værgemål efter forhandling overføres til en af de an-

dre stater, såfremt den umyndige har bosat sig der, eller det af andre

grundes findes hensigtsmæssigt.

De danske myndigheder anvender ved afgørelsen af spørgsmål om

værgemål dansk ret.

Hvis en person, for hvem der er iværksat et værgemål eller tilsvarende

ordning i udlandet, etablerer domicil i Danmark, mister den udenland-

ske afgørelse om værgemål mv. sin betydning, såfremt værgemålet

mv. ikke er omfattet af den Nordiske Ægteskabskonvention. Der skal

Side 7/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

derfor efter omstændighederne iværksættes et værgemål efter dansk

ret.

Hvis en person, for hvem der er iværksat værgemål i Danmark etable-

rer domicil i udlandet, forestår Familieretshuset og Civilstyrelsen kor-

respondance med de relevante myndigheder i det pågældende land

med henblik på at afklare, om det pågældende land vil videreføre vær-

gemålet efter det pågældende lands regler.

Et værgemål efter dansk ret er ikke stedligt afgrænset, hvorfor værgen,

som er beskikket efter dansk ret, handler på den værgedes vegne både

i Danmark og i udlandet, så længe den værgede har domicil i Dan-

mark. Værgen handler således på den værgedes vegne i forbindelse

med midlertidige ophold i udlandet og i relation til den værgedes even-

tuelle aktiver i udlandet.

Udenlandske afgørelser om værgemål og umyndiggørelser for perso-

ner med domicil i udlandet kan anerkendes i forbindelse med f.eks.

midlertidige ophold og i relation til eventuelle aktiver i Danmark. Ci-

vilstyrelsen tager på baggrund af domicillandsprincippet som ud-

gangspunkt ikke stilling til, om en udenlandsk afgørelse kan anerken-

des. Det er i stedet den pågældende person eller myndighed, som vær-

gen er i kontakt med, der beslutter, hvorvidt værgemålet eller umyn-

diggørelsen anerkendes i det konkrete tilfælde. Udenlandske afgørel-

ser anerkendes, hvis den fremmede myndighed havde indirekte inter-

national kompetence (dvs. at den udenlandske myndighed ville have

haft kompetence, hvis dansk ret hypotetisk var blevet anvendt) og un-

der forudsætning af, at værgemåls- eller umyndiggørelsesgrunden el-

ler andre forhold ved afgørelsen, herunder sagsbehandlingen, ikke

strider mod

ordre public.

Civilstyrelsen modtager skønsmæssigt 5-10 henvendelser årligt ved-

rørende international kompetence i værgemålssager. Familieretshuset

behandler skønsmæssigt 0-5 sager årligt, der vedrører værgemål for

personer, der etablerer domicil i Danmark.

Side 8/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Fremtidsfuldmagter

Fremtidsfuldmagter er reguleret i lov om fremtidsfuldmagter. En

fremtidsfuldmagt udgør et alternativ til en almindelig aftaleretlig fuld-

magt og til et værgemål.

Fremtidsfuldmagtsordningen blev indført for at styrke retten til selv-

bestemmelse og gøre det muligt for borgerne under betryggende ram-

mer at påvirke eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller

tab af mental kapacitet.

Lov om fremtidsfuldmagter indeholder ikke bestemmelser om frem-

tidsfuldmagters internationale aspekter, herunder om anerkendelse af

fremtidsfuldmagter eller tilsvarende ordninger, der er iværksat i ud-

landet. Sagen vil efter retsplejelovens almindelige regler kunne an-

lægges her i landet, hvis den sagsøgte har bopæl her i landet eller af-

talen skal opfyldes her i landet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en eventuel kommende vedtagelse af forord-

nings- og rådsafgørelsesforslagene, da forslagene er omfattet af rets-

forbeholdet. Forordningen og rådsafgørelsen vil derfor ikke gælde i

eller være bindende for Danmark og har dermed ikke lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke vil medføre

statsfinansielle konsekvenser,

da forslagene er omfattet af retsforbe-

holdet.

Eventuelle afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf.

budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslagene ikke vil med-

føre

erhvervsøkonomiske konsekvenser,

fordi forslagene er omfattet af

retsforbeholdet.

Side 9/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

8. Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forsla-

gene.

9. Høring

Forslagene har i perioden fra den 23. juni til den 7. juli 2023 været

sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handels-

retten, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Advokatsam-

fundet, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Forenin-

gen af Faste Værger i Danmark, Finans Danmark, Forsikring og Pen-

sion, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Københavns Rets-

hjælp, Københavns Universitet

–

Det Juridiske Fakultet, Rigsombuds-

manden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Syddansk Uni-

versitet

–

Juridisk Institut, Aalborg Universitet

–

Juridisk Institut, Aar-

hus Retshjælp og Aarhus Universitet

–

Juridisk Institut.

Forslagene har derudover været sendt i høring i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde.

Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 17. juli 2023, at

der ikke er modtaget høringssvar. Høringssvar er modtaget fra Østre

Landsret, Vestre Landsret, Finans Danmark, Domstolsstyrelsen, Dan-

ske Regioner og Erhvervsstyrelsen.

Østre Landsret og Vestre Landsret ønsker ikke at udtale sig om for-

ordningsforslaget.

Finans Danmark, Domstolsstyrelsen og Danske Regioner har tilken-

degivet ikke at have bemærkninger til forordningsforslaget.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner

forventes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel

indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.

Side 10/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på initiativet om at gøre det lettere for perso-

ner, der f.eks. kan være under værgemål, bl.a. at kunne rejse og for-

valte ejendom i andre medlemsstater og visse tredjelande. Det er dog

et begrænset antal årlige sager, hvor de foreslåede regler ville være

relevante i dansk sammenhæng.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er den 17. juli 2023 oversendt grund- og nærhedsnotat om forsla-

get til Folketingets Europaudvalg. Sagen har ikke tidligere været fore-

lagt for Folketingets Europaudvalg til orientering.

Side 11/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 2: Direktiv om harmonisering af

visse aspekter af insolvenslovgivningen

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 702.

1. Resumé

På rådsmødet for retlige og indre anliggender (RIA) den 12.-13. de-

cember 2024 blev der vedtaget en delvis generel indstilling omfattende

afsnit II (omstødelse), III (sporing af aktiver), V (ledelsens forpligtel-

ser) og VIII (gennemsigtighed vedrørende landenes insolvensordnin-

ger) samt afsnit I for så vidt angår de bestemmelser, der har betydning

for de førnævnte afsnit. Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet

den 12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse af generel indstilling

omfattende de øvrige bestemmelser om definitioner og anvendelses-

område, reglerne om pre-pack, kreditorudvalg samt reglerne om

ikrafttrædelse mv.

Kommissionen har den 7. december 2022 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter

af insolvenslovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion

i Rådet den 20. januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af retsforbe-

holdet. Forslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af aktiver

fra en insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kre-

ditorer. Forslaget lægger op til at forfølge dette mål ved at sætte fokus

på inddrivelse af aktiver, effektive insolvensprocedurer, en højere

grad af forudsigelighed og rimelig fordeling af aktivmassen mellem

kreditorerne. Forslaget er endvidere et skridt i retning mod at fjerne

hindringer for opnåelse af en fælles kapitalmarkedsunion og sikre

bedre finansieringsmuligheder på tværs af medlemsstater.

Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk

lovgivning. Forslaget må endvidere forventes at medføre væsentlige

Side 12/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

statsfinansielle konsekvenser. Derudover kan sagen have samfunds-

økonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende tidspunkt

muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne omkostninger.

Fra dansk side har fokus under forhandlingerne vedrørende de afsnit,

der ikke indgik i den delvise generelle indstilling fra december 2024,

navnlig været at sikre, at afsnittet om mikrovirksomheder væsentligt

revideres eller udgår. Fokus har endvidere været at sikre, at forslaget

tillader fleksibilitet i implementeringen og en rimelig balance mellem

hensynet til skyldneren og kreditorerne, herunder i forhold til de fore-

slåede regler om pre-pack og kreditorudvalg.

Regeringen har derudover haft fokus på at nedbringe forslagets nega-

tive økonomiske konsekvenser for staten og erhvervslivet.

Det polske formandskab har fremlagt kompromisforslag til afsnittene,

der forventes at indgå i den generelle indstilling. Regeringen forventer

at kunne støtte vedtagelsen af den generelle indstilling.

2. Baggrund

Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles kapital-

markedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre finansiel

og økonomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser og

investeringer. Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fravæ-

ret af harmoniserede insolvensordninger i medlemslandene er en af de

største hindringer for den frie bevægelighed for kapital i EU og hæm-

mer udviklingen af CMU generelt.

De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således

ifølge Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegræn-

serne og har forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbin-

delse med sagsbehandlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører,

at kreditorer og investorer er mindre villige til at investere på tværs af

landegrænser, hvilket svækker virksomheders tilgængelige finansie-

ringsmuligheder.

Side 13/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

den 7. december 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonise-

ring i det indre marked og skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294.

3. Formål og indhold

Der er på baggrund af konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd

den 17.-18. april 2024 et politisk pres for opnåelse af en generel ind-

stilling i Rådet snarest muligt. På RIA-rådsmødet i december 2024

blev der vedtaget en delvis generel indstilling omfattende afsnit II

(omstødelse), III (sporing af aktiver), V (ledelsens forpligtelser) og

VIII (gennemsigtighed vedrørende landenes insolvensordninger) samt

afsnit I for så vidt angår de bestemmelser, der har betydning for de

førnævnte afsnit. Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den

12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse af generel indstilling om-

fattende de øvrige bestemmelser om definitioner og anvendelsesom-

råde, reglerne om pre-pack, kreditorudvalg samt reglerne om ikraft-

trædelse mv.

Ud fra medlemsstaternes positioner, som de er kendte på nuværende

tidspunkt, forventes der at kunne opnås politisk enighed om en generel

indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.

3.1. Formål

Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier

fra en insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens

kreditorer. Forslaget vil forfølge dette formål ved at fokusere på:

•

Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.

•

Effektive insolvensprocedurer.

•

Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem

boets kreditorer.

Side 14/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

3.2. Indhold

Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og

definitioner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for anfæg-

telsessøgsmål, sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-procedure, virk-

somhedsledelsens pligter, forenklede likvidationsprocedurer for

mikrovirksomheder, kreditorudvalg og endelig medlemsstaternes ud-

arbejdelse af et faktablad med centrale oplysninger om national insol-

venslovgivning.

På baggrund af det senest modtagne kompromisforslag er nedenfor

beskrevet de afsnit, der forventes at indgå i den generelle indstilling.

Afsnittene, som indgik i den delvise generelle indstilling, beskrives

således ikke.

For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a.

nærmere definerede finansielle virksomheder i form af forsikringssel-

skaber, finansieringsinstitutter, kreditinstitutter og værdipapircentra-

ler mv.

3.2.1. Centrale definitioner i forslaget og relation til national ret

Direktivforslagets artikel 2 indeholder bl.a. følgende centrale definiti-

oner:

•

”Kriteriet om kreditorernes bedste interesse”:

Et kriterium,

hvorved ingen kreditor vil blive stillet ringere ved en likvida-

tion under pre-pack, end en sådan kreditor ville blive, hvis den

normale prioritetsrækkefølge i en likvidation var blevet an-

vendt i tilfælde af salg af skyldners aktiver enkeltvist, eller

–

hvis medlemsstaterne foreskriver dette

–

i tilfælde af det næst-

bedste alternative scenarium.

•

”Pre-pack-mekanisme”:

En mekanisme, som består af hen-

holdsvis en forberedelses- og en likvidationsfase, der gør det

muligt at sælge skyldnerens virksomhed eller en del heraf som

en såkaldt ”going concern” til den højestbydende med henblik

på likvidation af skyldnerens aktiver, når skyldneren er erklæ-

ret insolvent.

Side 15/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Artikel 3a angår direktivforslagets forhold til national ret og fastsæt-

ter, at retsakten overordnet er et minimumsharmoniseringsdirektiv.

Således afspejler bestemmelsen mulighed for bl.a., at nationale regler

giver bedre muligheder for kreditorinddragelse end direktivforslagets

afsnit VII om kreditorudvalg. Afsnit IV om pre-pack er dog ikke om-

fattet af artikel 3a.

3.2.2. Pre-pack-procedure (artikel 19-35)

Afsnit IV omhandler en såkaldt pre-pack-mekanisme, der har til for-

mål at sikre effektiv inddrivelse af værdier til kreditorer, og at denne

inddrivelse er tilgængelig på en struktureret måde. Dette skal ske ved,

at der under pre-pack-proceduren skal forberedes og forhandles et salg

af (en del af) skyldnerens virksomhed, inden den formelle insolvens-

behandling indledes.

Reglerne gælder kun for juridiske personer, men medlemsstaterne kan

udvide anvendelsesområdet til tillige at omfatte fysiske personer.

Efter artikel 19 skal medlemsstaterne sikre, at skyldneren har adgang

til pre-pack-mekanismen. Artikel 20 omhandler bl.a. sammenhængen

mellem direktivforslaget og andre EU-instrumenter, herunder virk-

somhedsoverdragelsesdirektivet (direktiv 2001/23/EC).

Artikel 22-23b omhandler forberedelsesfasen og fastsætter regler om

bl.a. udpegelse af en tilsynsførende og dennes forpligtelser, suspen-

sion af kreditorforfølgning og insolvensbegæring, principper for

salgsprocessen samt begrænsning af varigheden af og ophør af forbe-

redelsesfasen.

Artikel 25-29 omhandler likvidationsfasen og fastsætter regler om

godkendelse af virksomhedssalget og overdragelse eller ophævelse af

gensidigt bebyrdende aftaler. Det foreslås således, at gensidigt bebyr-

dende aftaler, som er nødvendige for opretholdelsen af skyldnerens

virksomhed, som udgangspunkt skal videreføres uden samtykke fra

modparten, og at erhververen af en virksomhed gennem pre-pack-pro-

ceduren skal overtage virksomheden uden gæld og forpligtelser,

Side 16/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

medmindre der indvilges heri. Endelig foreslås der regler for opsæt-

tende virkning af klager over retsafgørelser vedrørende godkendelse

eller gennemførelse af salget af virksomheden.

Artikel 30-35 fastsætter regler om, at kriterierne for udvælgelsen af

det bedste tilbud stemmer overens med de kriterier, der anvendes til at

vælge mellem konkurrerende tilbud i insolvensprocedurer. Endvidere

fastsættes regler om den tilsynsførende og insolvensbehandlerens ci-

vilretlige ansvar for skader, som de påfører kreditorer. Det foreslås, at

parter med nær tilknytning til skyldneren skal have mulighed for at

erhverve skyldnerens virksomhed efter nærmere angivne betingelser,

eksempelvis at de underretter den tilsynsførende om deres forhold til

skyldneren.

Det foreslås, at der fastsættes regler om midlertidig finansiering, her-

under at medlemsstaterne kan fastsætte, at midlertidig finansiering kan

modregnes som led i et afgivet tilbud. Det foreslås endvidere, at ude-

lukkende fortegningsrettigheder, der ikke påvirkes af skyldners insol-

vens, kan opretholdes og håndhæves.

Kreditorernes interesser søges beskyttet ved at sikre, at medlemssta-

terne kan fastsætte, at kreditorerne skal godkende salget af virksom-

heden. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne sikrer, at frigivelse

af sikkerhed i forbindelse med pre-pack-procedurer er omfattet af de

samme krav som fastsat i national ret for insolvensprocedurer.

Endelig foreslås regler om indvirkningen af konkurrenceretlige proce-

durer i forbindelse med et bud. Medlemsstaterne skal således sikre

bl.a., at den tilsynsførende eller skyldner, hvis der er risiko for forsin-

kelse som følge af en konkurrenceretlig procedure, præsenterer alter-

native bud, og at bud, der indebærer en betydelig risiko for forsinkelse,

kan lades ude af betragtning i visse tilfælde.

3.2.3. Likvidation af insolvente mikrovirksomheder

I Kommissionens oprindelige direktivforslag var indsat et afsnit VI

om likvidation af insolvente mikrovirksomheder, der fastsatte regler

for en forenklet likvidationsproces. På baggrund af en række

Side 17/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

medlemsstaters utilfredshed med afsnittet er afsnittet slettet i det se-

neste kompromisforslag.

3.2.4. Kreditorudvalg (artikel 58-66a)

Artikel 58-62 fastsætter regler om nedsættelse af kreditorudvalget, ud-

vælgelse af medlemmerne til udvalget, antal medlemmer og afsættelse

af et medlem og udskiftning. Det foreslås, at der kan nedsættes et kre-

ditorudvalg, bl.a. hvis der træffes afgørelse herom på kreditormødet.

Artikel 63-66a omhandler kreditorudvalgets arbejdsmetoder og funk-

tion. Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om bl.a.

beslutningsdygtighed, interessekonflikter samt journalføring af be-

slutninger truffet af kreditorudvalget. Medlemmerne af kreditorudval-

get skal repræsentere alle kreditorernes interesser og skal endvidere

handle uafhængigt af insolvensbehandleren.

Det foreslås, at kreditorudvalget bl.a. som minimum skal have ret til

at blive hørt af insolvensbehandleren og under insolvensbehandlingen.

Det foreslås endvidere, at der nationalt fastsættes regler om udgifter

og vederlag til kreditorudvalget, herunder om det skal være insolvens-

boet, der afholder udgifterne til kreditorudvalget.

Forslaget lægger endvidere op til, at medlemmerne af kreditorudval-

get er fritaget for individuelt ansvar for deres handlinger i egenskab af

medlem af udvalget, medmindre der er tale om f.eks. groft uagtsomme

eller forsætlige handlinger.

3.2.5. afsluttende bestemmelser (artikel 68a-73)

Afsnit IX omfatter artikel 68a-73 og vedrører regler om mulighed for

suspension af visse af direktivets regler i krisesituationer under nær-

mere betingelser, direktivforslagets regler om pre-pack og kreditorud-

valg manglende påvirkning af EU-retlige og nationale regler om kol-

lektive arbejdsrettigheder, revision af direktivet efter fem år, gennem-

førelsesfrister for medlemsstaterne samt regler for ikrafttrædelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Side 18/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF artikel 294) medlovgiver. Det ansvarlige udvalg for

forslaget er Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI), som den 20.

marts 2025 har afgivet betænkning over Kommissionens forslag. Den

20. april 2025 blev der fremsat ændringsforslag hertil.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincip-

pet, da medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring

for gennemførelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af

CMU i særdeleshed. Afhjælpningen af denne hindring begrunder en

mere ensartet EU-insolvenslovgivning. Fordi medlemsstaternes ud-

gangspunkter er så forskellige, vurderes det ikke, at reformer på nati-

onalt plan kan føre til fuldstændig konvergens og dermed forbedre den

overordnede effektivitet af insolvensregimer.

Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på

insolvensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent,

og en reducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre let-

tere adgang til finansiering og grænseoverskridende investering.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurde-

ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Omstødelsesregler

Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af disposi-

tioner, som på den ene eller anden måde har været til skade for kon-

kursboets kreditorer.

Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet un-

der konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord, re-

konstruktion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan

alene rejses af boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes om-

stødt, have formindsket eller forrykket den aktivmasse, der ellers

kunne have været anvendt til at dække kreditorernes krav. Der kan

Side 19/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

ikke ske omstødelse, hvis beløbet ikke kunne have tilgodeset de øvrige

kreditorer.

De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelses-

regler, og omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at

skyldneren ikke var eller blev insolvent som følge af dispositionen

(solvensbevis). Endvidere er det uden betydning, om den begunsti-

gede var i god tro om insolvensen.

Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald,

jf. § 65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med

usædvanlige betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf.

§ 69, pantsætning for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71.

Disse dispositioner skal være foretaget inden fristdagen (typisk det

tidspunkt skifteretten modtog begæring om konkurs). Derudover kan

der kræves omstødelse af dispositioner, der er foretaget efter fristda-

gen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige dispositioner, jf. § 74.

Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen

skal være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er

længere, hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i

disse tilfælde er der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af

utilbørlige dispositioner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.

Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige dispo-

sitioner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til for-

dringshavernes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved dispo-

sitionen blev insolvent, og den begunstigede kendte eller burde kende

skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositio-

nen utilbørlig.

Kapitel 36 i lov om kapitalmarkeder indeholder særregler om aner-

kendelse af aftaler om close-out netting eller slutafregning på de fi-

nansielle markeder og energimarkeder. Sådanne aftaler opretholdes

som udgangspunkt, selv om en part i aftalen tages under insolvensbe-

handling, og kan således også undtages fra omstødelse.

Side 20/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

6.2. Sporing af aktiver

I dansk ret findes der ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af

aktiver i forbindelse med insolvens.

Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der

bl.a. omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, her-

under regler, der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig

f.eks. om skyldners oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt

(konkurslovens § 240), postspærring (konkurslovens § 104 a) og be-

siddelseskrav (konkurslovens § 112).

6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger

I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i for-

bindelse med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven fin-

des der således regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruk-

tion og konkurs, ligesom der i selskabsloven findes regler om tvangs-

opløsning, som dog ikke er udtryk for insolvens, jf. mere herom ne-

denfor.

Konkursloven

Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som

følge af økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at

blive

in-

solvent, og når det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indle-

des, når skyldneren

insolvent, og når det begæres af enten skyldne-

ren eller en fordringshaver.

Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om

fyldestgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kredito-

rerne ikke kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over

for kreditorerne. Under rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud

automatisk i kraft. Ligeledes kan skyldneren under forebyggende re-

konstruktion anmode om en rekonstruktør, hvor der ved rekonstruk-

tion automatisk beskikkes en rekonstruktør.

En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag

om en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord

eller en virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få

Side 21/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

virksomhedens økonomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal

rekonstruktionsplanen som minimum indeholde en virksomhedsover-

dragelse, en tvangsakkord eller et andet tiltag, der alene eller sammen

med de øvrige dele af rekonstruktionen medfører, at skyldneren ophø-

rer med at være insolvent.

Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangs-

punkt retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre

der er beskikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling

gælder omvendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage

væsentlige dispositioner uden rekonstruktørens samtykke.

Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsfor-

slaget og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.

Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling.

Under konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive

sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser,

reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på an-

den måde råde over sin formue med virkning for boet, jf. konkurslo-

vens § 29. Under konkurs opgøres konkursmassen, som omfatter

skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der ef-

ter konkursen tilfalder ham, f.eks. som arv. Konkursmassen anvendes

til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets afsigelse havde

krav mod skyldneren. Alle krav mod skyldneren, som skal fyldestgø-

res af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Konkurs-

boet kan endvidere indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, som er

indgået af skyldneren og kan endvidere begære eller samtykke til

tvangsauktion over skyldnerens aktiver.

Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, her-

under sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod

uberettigede dispositioner over aktiverne.

Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske

personer. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige

kendelse om gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren

Side 22/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

godtgør, at skyldneren ikke er i stand til

–

og inden for de nærmeste år

ingen udsigt har til

–

at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det

må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyld-

nerens økonomiske forhold.

Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv

behandling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og kon-

kurs. F.eks. skal kurator fremme et konkursbos behandling mest mu-

ligt, og skifteretten kan endvidere pålægge kurator at foretage det for-

nødne til at fremme boets behandling og slutning inden for en nærmere

angivet frist. På samme måde er der for forebyggende rekonstruktion

og rekonstruktion fastsat en række tidsfrister, der skal sikre sagens

fremme.

I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskik-

kelse og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.

Selskabsloven

Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber

(kapitalselskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter per-

sonligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres ind-

skud.

Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers op-

løsning, herunder opløsning ved erklæring, frivillig likvidation og

tvangsopløsning. Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kredito-

rer er betalt, og kapitalejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæ-

ring om, at al gæld er betalt, og at det er besluttet at opløse kapitalsel-

skabet. Endvidere kan generalforsamlingen træffe beslutning om fri-

villig opløsning ved likvidation.

Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række for-

skellige tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalsel-

skab, herunder f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modta-

get en godkendt årsrapport eller selskabet ikke har registreret oplys-

ninger om reelle ejere.

Side 23/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at

selskabet er insolvent.

6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbe-

handling

Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs

ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalbered-

skab. Ledelsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til en-

hver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at

opfylde kapitalselskabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder,

og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den øko-

nomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er

forsvarligt. Ledelsen skal endvidere sikre, at der afholdes generalfor-

samling senest 6 måneder efter, at det konstateres, at selskabets egen-

kapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital. På gene-

ralforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for selska-

bets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstalt-

ninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning.

Ledelsesmedlemmer kan blive erstatningsansvarlige, hvis de under

udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selska-

bet skade. Det samme gælder, hvis skaden er tilføjet kapitalejere eller

tredjemand. Der er tale om dansk rets almindelige erstatningsregler

(culpa-norm), hvorefter der kan pålægges erstatningspligt for adæ-

kvate (påregnelige) skader, som er forvoldt ved en retsstridig handling

eller undladelse, der kan tilregnes skadevolderen som forsætlig eller

uagtsom. Det er således et krav, at der er årsagssammenhæng (kausa-

litet) mellem den skadegørende adfærd og skaden. Hvis driften af et

selskab fortsættes efter det tidspunkt, hvor ledelsen vidste eller burde

vide, at fortsat drift ikke kunne ske uden yderligere tab for kredito-

rerne (håbløshedstidspunktet), kan ledelsen blive erstatningsansvar-

lige.

Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring

om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på sel-

skabets vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis sel-

skabet er under likvidation.

Side 24/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder for så vidt angår virksomheder

med begrænset ansvar og visse interessentskaber og kommanditsel-

skaber en henvisning til selskabslovens bestemmelser om ledelsens

ansvar, hvilket bl.a. betyder, at ledelsen skal påse, at virksomhedens

kapitalberedskab er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likvi-

ditet til at opfylde virksomhedens forpligtelser, efterhånden som de

forfalder. Ledelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den

økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalbered-

skab er forsvarligt.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke bestemmelser om indgi-

velse af begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Erhvervsfondsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler en

fonds ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapital-

beredskab. Ledelsen skal således påse, at fondens kapitalberedskab til

enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til

at opfylde fondens forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og be-

styrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økono-

miske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er

forsvarligt.

Bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes senest 3 måneder

efter, at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen

af fondens grundkapital. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen stille

forslag om foranstaltninger, der fører til fuld dækning af grundkapita-

len eller stille forslag om opløsning af fonden. Bestyrelsen skal senest

to uger efter afholdelsen af bestyrelsesmødet indsende protokolud-

skrift med en redegørelse for fondens økonomiske stilling til Er-

hvervsstyrelsen.

Erhvervsfondsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at be-

gæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives

på fondens vegne af bestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller, hvis fonden

er i likvidation, af likvidator.

Side 25/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regu-

lere ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling,

men loven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter perso-

ner, der har deltaget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan frata-

ges retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nær-

mere angivne betingelser, hvis det må antages, at den pågældende på

grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i

ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den foreliggende delvise generelle indstilling om direktivforslaget

forventes umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre behov for at ændre konkursloven. Det

vil bl.a. skulle afdækkes nærmere, om konkurslovens nuværende reg-

ler om omstødelse kan opretholdes set i lyset af direktivforslaget.

Forslaget vil endvidere muligvis nødvendiggøre tilpasninger af sel-

skabs-, erhvervsvirksomheds- og erhvervsfondslovens regler om le-

delsesansvar grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes for-

pligtelse til at indgive begæring om insolvensbehandling, da disse love

i dag ikke pålægger ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbe-

gæring og dermed heller ikke indeholder en frist for at indgive begæ-

ringen.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget vil

skulle konsolideres, idet de bl.a. afhænger af forslagets nærmere ud-

formning, og hvor opgavevaretagelsen placeres.

Såfremt Domstolsstyrelsen skal varetage opgaven, vurderes det i for-

hold til de

statsfinansielle konsekvenser

på det foreliggende grundlag

og med betydelig usikkerhed, at forslagets samlede it-udviklingsop-

gave vil indebære betydelige merudgifter svarende til 7,8-11,8 mio.

kr. over en periode på to år. Hertil kommer driftsomkostninger i ud-

viklingsprojektet på 1,5-2,5 mio. kr. over den to-årige periode.

Side 26/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Endvidere forventes varige drifts- og vedligeholdelsesudgifter på 0,9-

1,5 mio. kr. årligt til it-drift.

Forslaget forventes herudover at medføre varige driftsudgifter på

22,1-24,0 mio. kr. årligt som følge af et behov for yderligere ca. 23-

25 årsværk i retterne med henblik på varetagelse af nye opgaver, her-

under sporing af aktiver i insolvensbehandlingen på tværs af lande-

grænser, ligesom den foreslåede såkaldte ”pre-pack procedure” må

forventes at medføre et øget ressourceforbrug til en ny funktion som

tilsynsførende og til godkendelse af salg af skyldnernes virksomheder.

I estimatet indgår endvidere udgifter til et forventet øget antal retssa-

ger som følge af de foreslåede regler om omstødelse samt et øget res-

sourceforbrug som følge af de organisatoriske og databeskyttelses-

mæssige rammer, som forslaget kræver.

Domstolsstyrelsens vurdering i forhold til reglerne om sporing af ak-

tiver forudsætter, at domstolene tildeles opgaven i de tilfælde, hvor

der er valgfrihed mellem domstole og administrative myndigheder. I

tilfælde af, at administrative myndigheder ender med at varetage op-

gaven, vil det skulle udbores, om merudgifterne kan mindskes mar-

kant.

Det er i tillæg hertil Skattestyrelsens foreløbige vurdering, der er be-

hæftet med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om

værdipapirer efter forespørgsel fra kuratorer kan medføre årlige mer-

udgifter på mellem 1,0-15,0 mio. kr. Udgifterne kan henføres til års-

værksbehov til sagsbehandling af anmodninger om adgang til oplys-

ninger, herunder fremsøgning af oplysninger. Dertil er det Motorsty-

relsens foreløbige vurdering, der er behæftet med væsentlig usikker-

hed, at øget adgang til oplysninger om køretøjer i Motorregistreret kan

medføre årlige merudgifter på mellem 1,0-20,0 mio. kr. Udgifterne

kan henføres til årsværksbehov til sagsbehandling af anmodninger om

adgang til oplysninger, herunder fremsøgning af oplysninger.

Det er endvidere den foreløbige vurdering, at en række øvrige myn-

digheder på Erhvervsministeriets og Transportministeriets områder

som følge af forslaget vil have begrænsede merudgifter til øget

Side 27/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

administration af nationale registre og databaser. Omkostningerne kan

henføres til, at insolvensbehandlere

–

uanset hvilken medlemsstat de

er udpeget i

–

vil have ret til oplysninger i nationale registre og data-

baser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter

skal afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-

ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Der vil skulle

tages stilling til nærmere finansiering i forbindelse med den konkrete

implementering af direktivet.

I forhold til de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

forventes direktiv-

forslaget ikke at medføre væsentlige administrative eller økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Det bemærkes, at en række forhold fortsat er uafklarede, herunder den

konkrete implementering af sporing af aktiver, hvorfor skønnene ved-

rørende de statsfinansielle konsekvenser og vurderingen af de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser ligeledes er behæftet med væsentlig

usikkerhed.

I lyset af forslagets formål om at øge investorers villighed til at inve-

stere på tværs af landegrænser vurderes sagen at kunne have

sam-

fundsøkonomiske konsekvenser,

idet det dog er for tidligt at skønne

konkret over eventuelle konsekvenser.

Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forsla-

get.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politi-

mæssigt og Retligt Samarbejde i perioden den 9. december 2022 til

den 17. januar 2023 og endvidere i offentlig høring til følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

Side 28/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademi-

kerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Association of Danish In-

tellectual Property Attorneys, ATP, Autobranchen Danmark, Auto-

branchens Handels- og Industriforening, Business Danmark, Bygher-

reforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Ak-

tionærforening, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Automobilfor-

handler Forening, Danmarks Eksportforening, Danmarks Energi,

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæglere og Forsik-

ringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederi-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk In-

kassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Revi-

sorforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Dan-

ske Arkitektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Rede-

rier, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske

Aktuarforening, Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Ek-

sport Kredit Fonden, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F),

FH, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansfor-

eningen/CFA Society Denmark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fondsmæglerforeningen,

Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Forenin-

gen af Offentlige Anklagere, Forsikring og Pension, Forsikringsmæg-

lerforeningen, FRIE, FSR

–

Danske Revisorer, Garantifonden for ind-

skydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgi-

vere, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark, IDA, Institut for

Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB), International

Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og Over-

enskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperatio-

nen

–

Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Dan-

mark, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kura-

torforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det

Juridiske Fakultet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Landsorganisationen Danmark, Lederne, Lejernes

Landsorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter,

Lønmodtagernes

Garantifond,

Politidirektørforeningen,

Side 29/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombuds-

manden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet,

Skatteforvaltningen, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk

Institut), Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aar-

hus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023,

at følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og en-

gelske sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and Private

Equity Association, Danske Inkassoadvokater og FTF.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU

–

Centralorgani-

sationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Ad-

vokater og Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Den Dan-

ske Aktuarforening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsernes Hovedor-

ganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet

Tænk, Kuratorforeningen, Københavns Byret på vegne af samtlige by-

retter og Sø- og Handelsretten, Politiforbundet, Rigspolitiet, Vestre

Landsret og Østre Landsret.

Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret øn-

sker ikke at udtale sig om direktivforslaget.

CFU

–

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen, Fi-

nans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den Danske

Aktuarforening, Politiforbundet og Rigspolitiet har tilkendegivet ikke

at have bemærkninger til direktivforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne hørings-

svar.

Generelle bemærkninger

Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på insolvens-

området end andre EU-lande, ligesom der de kommende år sker yder-

ligere omfattende digitalisering af området. Domstolsstyrelsen har

derfor en bekymring for, at en harmonisering af området kan få karak-

ter af ”laveste fællesnævner”, hvilket ikke er i Danmark interesse.

Side 30/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø-

og Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af

direktivforslaget inden for den angivne frist. Med henblik på byretter-

nes samt Sø- og Handelsrettens tekniske bidrag til de kommende for-

handlinger om direktivforslaget foreslås det, at Justitsministeriet alle-

rede på nuværende tidspunkt inddrager relevante medlemmer af Kon-

kursrådet i arbejdet. Det bemærkes i øvrigt, at Konkursrådet til sin tid

i givet fald bør anmodes om at gennemgå de relevante dele af direkti-

vet og udarbejde lovudkast.

Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som

har til formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv,

ligesom rådet kan bifalde, at der er valgt en målrettet harmoniserings-

løsning. Derudover er det rådets overordnede vurdering, at tiltagene

og redskaberne, som har til formål at fremme insolvensbehandlingen,

herunder adgang til personoplysninger, etablering af elektroniske auk-

tionssystemer og standardiserede faktablade med centrale oplysninger

om insolvensreglerne, vil fremme inddrivelsesraten. Derudover findes

bl.a. revisionsbestemmelserne hensigtsmæssige.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive

over for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder

elementer, der bør ændres.

Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed

om retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark

som udgangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.

Anfægtelsessøgsmål

Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om anfægtelses-

søgsmål på nogle punkter ikke afviger meget fra de gældende danske

regler om omstødelse. Det bemærkes dog, at direktivforslaget opere-

rer med en ugyldighedskonsekvens, hvilket ikke eksisterer i de danske

regler. Rådet anfører endvidere, at anfægtelsesfristerne er lange, hvil-

ket giver bevismæssige udfordringer, ligesom det efter rådets opfat-

telse bør være forudsat i bestemmelserne, at skyldneren har været

Side 31/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

insolvent i hele perioden, der ligger inden for anfægtelsesfristerne.

Advokatrådet anfører herudover, at bestemmelserne om anfægtelses-

søgsmål kan komme i konflikt med dødsboskiftelovens § 83, idet di-

rektivforslagets artikel 11 vil ændre på et grundlæggende princip om,

at et krav ikke er fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et

dødsbo.

Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af nærtstå-

ende til skyldneren i kombination med den foreslåede formodning for

ond tro for nærtstående har som konsekvens, at løn betalt til lønmod-

tagere vil kunne blive omstødt, hvis den ansatte ikke har udført et ar-

bejde for betalingen. Ofte fritstilles eller suspenderes lønmodtagere op

til en konkurs, således at de får løn i opsigelsesperioden, hvilket der-

med ikke er for udført arbejde. Foreningen anfører endvidere, at ordi-

nære betalinger med fordel kan undtages fra bestemmelsens anvendel-

sesområde, idet den nationale løngarantiordnings refusionskrav og det

vedhængende privilegerede skattekrav medfører, at behovet for udlig-

ning er begrænset.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at for-

slagene til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de eksiste-

rende danske regler, og at det i visse tilfælde kan have uhensigtsmæs-

sige konsekvenser for skyldners virksomhed.

Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går

længere end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for om-

stødelse, og hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke er

hensigtsmæssigt. Derudover ønskes visse af de foreslåede regler præ-

ciseret, idet de giver anledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske

omstødelse af pant for gammel gæld.

Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om omstø-

delse ses både at udvide og begrænse de danske omstødelsesregler.

Det virker utilsigtet, at omstødelse af betaling kan ske, blot betaling

sker én dag før forfald. Endvidere anføres det, at det er aldeles uhold-

bart, at fristen for anlæggelse af en omstødelsessag udvides fra 1 til 3

år.

Side 32/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Pre-pack- proceduren

Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage indivi-

duel kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært forenelig

med, at salgsprocessen skal være fortrolig. Rådet bemærker, at forbe-

redelse af et salg af (en del af) skyldners virksomhed i en fortrolig

proces er egnet til at give skuffelser i retsforhold, og at der i direktiv-

forslagsteksten ikke er givet fortrinsret til krav, som stiftes i forbere-

delsesperioden. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne om pre-

pack-proceduren pålægger den tilsynsførende en stor risiko for at

ifalde ansvar. Det bemærkes herudover, at artikel 34 indeholder regler,

som skal beskytte kreditorernes interesse, men at bestemmelsen ses at

gå betydeligt videre end reguleringen af pantesikrede fordringer efter

konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforsla-

get lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages fra direkti-

vet/loven om medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i

medfør af reglen om, at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af

direktivet. Dette vil betyde, at de tilfælde, hvor der kan ske virksom-

hedsoverdragelse, uden at de overdragne medarbejderes hidtidige løn-

krav mv. sikres, udvides, hvilket er en klar forringelse af lønmodta-

gernes retsstilling. Ifølge FH er der ingen overbevisende argumenta-

tion for nødvendigheden af reglerne, hvorfor FH ikke kan støtte så-

danne regler. FH anfører endvidere, at de foreslåede bestemmelser rej-

ser spørgsmål om, hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver afske-

diget i forbindelse med en pre-pack-procedure, omfattes af dækning

fra Lønmodtagernes Garantifond, hvilket naturligvis må belyses. FH

anfører herudover, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser

spørgsmål om, hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyg-

gende rekonstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-

pack-procedure.

Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for

overdragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne

kun indtræder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere

for tiden efter indledningen af forberedelsesfasen.

Side 33/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at

det afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling

kan forberedes til, at der kan gennemføres en virksomhedsoverdra-

gelse, således at de særligt fordelagtige regler kan anvendes, herunder

muligheden for overdragelse uden kreditorsamtykke og gensidigt be-

byrdende aftaler. Det er dog ikke helt klart, hvordan de to processer,

forberedelsesfasen og likvidationsfasen, adskiller sig fra hinanden.

Derudover ses der store danske udfordringer i forhold til de foreslåede

regler om overdragelse af gensidigt bebyrdende aftaler for det tilfælde,

at reglerne skal forstås således, at der ikke kan ske overdragelse til en

aktør i samme marked. Derudover ses de foreslåede regler om pantha-

vers rettigheder at gå videre end de danske regler, hvilket kan have

stor betydning for panthaveres ageren.

Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-

pack-procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl

om, hvordan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til mulighe-

derne i de gældende danske regler om virksomhedsoverdragelse. Der-

udover anføres det, at det er afgørende, at panthaveres stilling ikke

ændres afgørende i forhold til de gældende danske regler, samt at kre-

ditinstitutter ikke er forpligtede til at videreføre kreditkontakter til en

ny enhed.

Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede bestemmel-

ser om pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at leasinggiveren vil

blive betydeligt dårligt stillet, hvis leasingtager (skyldner) modsætter

sig udlevering af leasinggenstand ved vedvarende betalingsmislighol-

delse. Det anføres endvidere, at det har stor betydning ved et tvunget

skyldnerskifte, at manglende høring af kreditorerne ikke er reguleret i

direktivforslaget, ligesom det anføres, at det vil være problematisk,

hvis der kan ske overdragelse af gensidigt bebyrdende aftaler uden

leasingselskabets samtykke.

Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af insolvensbe-

handling

Side 34/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen

til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter

virksomhedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt

for lang. Dog kan fristen skærpes i national lovgivning.

Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten

til at indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes

en sådan, og ellers på direktionen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at indfø-

relse af en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling er

ganske anderledes set i forhold til de gældende danske regler. Derud-

over ses den foreslåede forpligtelse ikke at tage stilling til sammen-

hængen med reglerne om forebyggende rekonstruktion.

Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om forplig-

telse for direktøren til at begære konkurs er vidtgående og indskrænker

mulighederne for at redde nødlidende virksomheder, idet der ofte fø-

res udenretlige forhandlinger med nødlidende virksomheder om bl.a.

fortsat finansiering, som løber udover over de tre måneder. Derfor vur-

deres bestemmelsen at være en uhensigtsmæssig stramning af dansk

ret.

Mikrovirksomheder

Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af mikrovirk-

somheder samt gældssanering findes at kunne påføre det offentlige og

kreditorer større tab end nødvendigt, ligesom reglerne vurderes at

kunne påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger. Rådet anfø-

rer endvidere, at bestemmelserne om, at personer, der hæfter person-

ligt for mikrovirksomheder, kan opnå fuld gældssanering, er vidtgå-

ende, idet mikrovirksomheder ikke er helt ubetydelige virksomheder.

Rådet anfører herudover, at bestemmelserne om elektroniske aukti-

onssystemer findes hensigtsmæssige.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for

FH, at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler

ikke skabes en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor

Side 35/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

direktivforslagets bestemmelser om mikrovirksomheder er problema-

tiske. FH anfører endvidere, at der i Danmark er et stort antal mikro-

virksomheder, og at de foreslåede bestemmelser om skyldners beva-

relse af rådighed over sin virksomhed, samt at der kun skal udpeges

en likvidator i visse tilfælde, ses at afvige betydeligt fra de danske

regler. Disse foreslåede bestemmelser er problematiske, idet reglerne

vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive muligt at unddrage kre-

ditorerne betalinger, herunder for lønkrav.

Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct.

af alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder. For-

eningen anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark

udspringer af, at et selskab, der i første omgang tages under tvangsop-

løsning af Erhvervsministeriet, ender med at blive taget under kon-

kursbehandling, når likvidator konstaterer, at selskabet er insolvent.

Selskabet er ofte tømt for aktiver, inden selskaberne går til tvangsop-

løsning, hvorfor kurators væsentligste opgave ikke er at realisere de

resterende aktiver, men derimod af afdække lovovertrædelser, herun-

der momsunddragelse mv. Foreningen skønner, at der i ca. 20 pct. af

konkurserne indgives en orientering til politiet i medfør af konkurslo-

vens § 110, stk. 4. Derudover foretages indberetning til Skattestyrel-

sen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at vurdere,

hvorvidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og

dermed skal indstilles til konkurskarantæne.

Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens

årsberetning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173 konkurs-

dekreter, mens der blev modtaget 721 sager om konkurskarantæne. På

den baggrund mener foreningen, at tallene viser, at der er god grund

til at insolvensbehandle mindre virksomheder, herunder fordi insol-

vensbehandlingen har en præventiv effekt. Foreningen mener endvi-

dere, at konsekvenserne af direktivforslaget kan blive, at mange virk-

somheder vil blive afviklet uden kontrol fra en insolvensbehandler,

hvormed forslaget vil undtage en stor del af danske virksomheder fra

at blive undersøgt for skatte- og momsunddragelse. Foreningen me-

ner, at de foreslåede bestemmelser om mikrovirksomheder er kontra-

produktive i forhold til de formål, som bobehandlingen skal tjene,

Side 36/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

hvorfor det bør overvejes, om den forenklede afvikling af mikrovirk-

somheder kan udgå eller gøres fakultativ for medlemsstaterne.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle betyde-

lige udfordringer med de foreslåede regler om mikrovirksomheder,

bl.a. fordi reglerne vurderes at ville omfatte mere end 60 pct. af alle

konkursbehandlinger. Det er således bekymringen, at reglerne øger ri-

sikoen for misbrugsmuligheder. Justitsministeriet opfordres til at of-

fentliggøre dansk statistik om fordelingen af konkurser på mikrovirk-

somheder og andre virksomheder.

Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om mikrovirksomhe-

der vil øge misbrugsmulighederne, og at det er afgørende, at pantha-

vers retsstilling ikke ændres afgørende i forhold til gældende danske

regler. Det anføres endvidere, at der ikke bør ske automatisk gældssa-

nering, uden at der tages stilling til bl.a., om skyldner vil kunne betale

sine forpligtelser inden for de nærmeste år.

Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem in-

solvensbehandling og likvidation, hvilket opfattes som værende regu-

leret i dansk ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at det

kan tænkes, at ordningen vil medføre en uhensigtsmæssig håndtering,

hvis de gældende danske regler ikke skal finde anvendelse.

Kreditorudvalg

Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om kreditor-

udvalg bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og regule-

rende.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår

tydeligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af kreditorud-

valget, og at dette bør præciseres.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne

om kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder

ift. vederlæggelse for udvalgets medlemmer og udvalgsmedlemmer-

nes beføjelser.

Side 37/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne

om kreditorudvalg.

Øvrigt

Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en definiti-

onsbestemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget vil

medføre øgede udgifter for det offentlige til driften af såkaldte udpe-

gede retter og administrative myndigheder, herunder til etablering og

drift af et nationalt elektronisk auktionssystem.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for

FH, at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en for-

ringelse af placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkurs-

orden.

Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets bestem-

melser om adgang til information om bankkonti ikke berører kurators

nuværende mulighed for at indhente bankoplysninger. Derudover kan

det anbefales, at medlemsstaterne gives ret til at benytte allerede eksi-

sterende udbydere til bortauktionering af skyldnerens aktiver.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at Dan-

mark ikke har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af insol-

vensretlige behandlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i et an-

det medlemsland ikke vil have virkning i Danmark, hvilket forslaget

ikke ses at forholde sig til. Det findes hensigtsmæssigt, at det i det

forberedende arbejde sikres, at Danmark trods retsforbeholdet kan få

adgang til oplysninger mv. for sporing af aktiver (afsnit III), og at an-

dre medlemslande får tilsvarende adgang til oplysninger, som befinder

sig i Danmark.

Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af

både den formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til for-

del for bl.a. sporing af aktiver og for at undgå ”forum shopping”. Det

indstilles, at det afklares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.

Side 38/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som

udgangspunkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder

i forhold til kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske

regering arbejder for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne

forhold.

Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt fy-

siske personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er hensigts-

mæssigt.

Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing

af aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det

centrale bankregister udelukkende bør være muligt at indhente oplys-

ninger fra bankerne om skyldneres forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ud fra medlemsstaternes positioner, som de er kendte på nuværende

tidspunkt, forventes der at kunne opnås politisk enighed om en generel

indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til for-

mål at styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og

som kan bidrage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer.

Det kan også bidrage til at fremme velfungerende og effektive finan-

sielle markeder og dermed kapitalmarkedsunionen (CMU).

Regeringen støtter således det overordnede formål med direktivforsla-

get og finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på

insolvensområdet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side

beskyttelse af skyldneren og på den anden side beskyttelse af kredito-

rerne. Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede reg-

ler efterlader Danmark en rimelig fleksibilitet i implementeringen. Det

er derudover væsentligt for regeringen, at forslaget medfører færrest

mulige statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet.

Side 39/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Regeringen har bl.a. på denne baggrund været kritisk over for de af

Kommissionen foreslåede regler om en forenklet procedure for likvi-

dation af mikrovirksomheder, idet de foreslåede regler bl.a. ville med-

føre væsentlige omkostninger for domstolene.

Derudover har der været peget på, at langt størstedelen af alle insol-

venssager i Danmark vedrører mikrovirksomheder, og at de foreslåede

regler ikke nødvendigvis vil medføre en forenkling af de danske pro-

cedurer og kan vanskeliggøre statens mulighed for at sikre, at der tages

tilstrækkelig højde for offentligretlige hensyn.

Derfor anses det for positivt, at afsnittet om mikrovirksomheder er

slettet i det seneste kompromisforslag.

Regeringen har endvidere haft fokus på at afklare samspillet mellem

det foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder

indvirkningen på dansk ret henset til, at insolvensforordningen er om-

fattet af retsforbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre

en så meningsfuld implementering af direktivet som muligt. Regerin-

gen kan med de ovenstående fokuspunkter støtte vedtagelsen af en ge-

nerel indstilling i Rådet på grundlag af formandskabets seneste kom-

promisforslag. Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af re-

geringens forhandlingsmandat, der blev indhentet i Folketingets Eu-

ropaudvalg den 4. oktober 2024.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er den 22. februar 2023 oversendt grund- og nærhedsnotat af 16.

februar 2023 om forslaget og den 29. november 2023 oversendt revi-

deret grund- og nærhedsnotat om forslaget til Folketingets Europaud-

valg.

Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets Euro-

paudvalg den 4. oktober 2024.

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om sagen, her-

under senest i forbindelse med forelæggelse af rådsmødedagsordenen

for RIA-rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.

Side 40/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 3:

EU’s tiltrædelse af Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en statusdrøftelse. Sa-

gen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprin-

cippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt stil-

let over for til sin tid at ratificere en traktat om EU’s tiltrædelse af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Danmark

har allerede tiltrådt og ratificeret EMRK.

2. Baggrund

Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK) er på dagsordenen for RIA-rådsmødet

den 12.-13. juni 2025 med henblik på en statusdrøftelse.

Med Lissabontraktaten besluttede EU’s medlemsstater,

at EU skulle

tiltræde EMRK, jf. artikel 6, stk. 2, i Traktaten om den Europæiske

Union (TEU). Tiltrædelsen af EMRK er dermed en del af implemen-

teringen af Lissabontraktaten. Med tiltrædelsen vil Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol - i modsætning til i dag - kunne behandle

klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer imidlertid

ikke Unionens beføjelser som fastsat i TEU og Traktaten om den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Alle Europarådets 46 med-

lemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er medlem af EU, bl.a.

Tyrkiet og Storbritannien, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU

kan tiltræde EMRK.

Side 41/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Sagen blev forud for RIA-rådsmødet den 4. juni 2010 forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg for så vidt angår vedta-

gelsen af mandat til Kommissionen til at indlede forhandlinger med

Europarådets medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af

EMRK.

Kommissionen fik på RIA-rådsmødet den 4. juni 2010 mandat til på

vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets medlemsstater

om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlingerne indled-

tes i juli måned 2010.

På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det Kommissi-

onen og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til

en tiltrædelsestraktat. Kommissionen anmodede i august 2013 EU-

Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt udkastet var foreneligt med

TEU og TEUF. I EU-Domstolens udtalelse af 18. december 2014 til-

kendegav Domstolen, at det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat

hverken var foreneligt med TEU artikel 6, stk. 2, eller den tilknyttede

protokol. Domstolen pegede i den forbindelse bl.a. på, at traktatudka-

stet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt omfang fastlagde forholdet

mellem EU-retten og EMRK.

Den 4. oktober 2019 gav Folketingets Europaudvalg et nyt mandat,

der supplerede udvalgets mandat fra den 28. maj 2010, til at støtte, at

Kommissionen blev givet supplerende forhandlingsdirektiver med det

formål at løse de udfordringer, som EU-Domstolen pegede på i sin

udtalelse. De supplerende forhandlingsdirektiver blev vedtaget på

rådsmødet for retlige og indre anliggender den 7.-8. oktober 2019,

hvorefter forhandlingerne med Europarådets medlemsstater om tiltræ-

delsestraktaten blev genoptaget i januar 2020.

Der blev nedsat en ad hoc forhandlingsgruppe bestående af alle med-

lemsstater af Europarådet og en repræsentant fra Kommissionen (om-

talt som 46+1-gruppen), som på baggrund af det allerede udførte ar-

bejde skal udforme et juridisk instrument, der sætter linjen for de nær-

mere

omstændigheder for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunder EU's

Side 42/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

deltagelse i konventionssystemet, og i den sammenhæng undersøge

eventuelle relaterede problemstillinger.

46+1-gruppen afholdt et indledende møde den 22. juni 2020 og har

herefter ca. kvartalsvist afholdt møder. På det sidste møde i 46+1 grup-

pen den 14.-17. marts 2023, lykkedes det Kommissionen og Europa-

rådets medlemsstater at opnå foreløbig enighed om et nyt udkast til

tiltrædelsestraktat, idet det dog er aftalt, at forhandlingernes fjerde del

vedrørende

EU’s handlinger på området for fælles udenrigs-

og sik-

kerhedspolitik (FUSP), som falder uden for EU-Domstolens jurisdik-

tion, jf. nedenfor, skal håndteres internt i EU. Der afholdes derfor for

nuværende ikke yderligere møder i 46+1-gruppen.

Sideløbende med forhandlingerne om en tiltrædelsestraktat har der på-

gået et arbejde med udfærdigelse af EU-interne regler af betydning for

tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af tiltrædel-

sestraktaten. Dette arbejde er stadig i gang.

3. Formål og indhold

De nu afsluttede forhandlinger i 46+1-gruppen var inddelt i fire over-

ordnede dele, hvoraf der blev opnået enighed om alle

–

på nær fjerde

del vedrørende EU’s handlinger på FUSP-området,

som falder uden

for EU-Domstolens jurisdiktion.

Kommissionen præsenterede ved et tidligere møde i 46+1-gruppen

konkrete forslag til bestemmelser, der vil kunne indgå i en tiltrædel-

sestraktat og den tilhørende forklarende rapport, vedrørende mulighe-

den for at tillægge EU-medlemsstaterne jurisdiktion, hvor EU-Dom-

stolen ikke har domsmyndighed (en såkaldt re-attributionsmeka-

nisme). Kommissionens forslag blev mødt med en lang række uddy-

bende spørgsmål og skepsis særligt fra ikke-EU-medlemsstaterne. Der

har derfor pågået drøftelser mellem EU-medlemsstaterne om alterna-

tiver til den foreslåede ”re-attributionsmekanisme”, herunder en mel-

lemstatslig fortolkende deklaration. Formålet med deklarationen er at

sikre EU-Domstolens jurisdiktion ift. klager over krænkelser af

EMRK på FUSP-området, hvor EU-Domstolen ikke har jurisdiktion.

Herudover er der i regi af FREMP blevet fremlagt to alternative

Side 43/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

forslag vedrørende dels en mekanisme indenfor EU’s institutionelle

og juridiske rammeværk, hvorefter enten en national domstol (rotati-

onsordning) eller en fælles domstol i EU skal sikre en retlig prøvelse

af klager over krænkelser af EMRK på FUSP-området, og dels en me-

kanisme, hvor Rådet i første omgang behandler klagen, og EU-Dom-

stolen på dette grundlag herefter vil have jurisdiktion over klagen.

Der er i 46+1-gruppen enighed om, at denne del af forhandlingerne

ikke skal håndteres i tiltrædelsestraktaten, men i stedet skal løses in-

ternt i EU.

EU-Domstolen afsagde den 10. september 2024 dom i de forenede sa-

ger C-29/22 P og C-44/22

P (”Eulex Kosovo-sagerne”). Dommen

præciserer rækkevidden af den begrænsning for EU-Domstolens kom-

petence på FUSP-området, som følger af traktaterne, og som har rele-

vans for de fortsatte forhandlinger om EU’s tiltrædelse af EMRK. Det

er Kommissionens vurdering, at dommen giver en afklaring på for-

handlingernes fjerde del vedrørende EU’s handlinger på FUSP-områ-

det, og at næste skridt bør være en fornyet forelæggelse af tiltrædel-

sestraktaten for EU-Domstolen. Der er generelt opbakning blandt stør-

stedelen af medlemsstaterne til Kommissionens vurdering af dommen.

Kommissionen har på den baggrund iværksat et arbejde med at udar-

bejde en anmodning om udtalelse til EU-Domstolen i samarbejde med

de nationale agenter ved EU-Domstolen. Kommissionen har oplyst, at

de snarest forventer at kunne indgive anmodningen om udtalelsen til

EU-Domstolen.

Det er forventningen, at sagen på RIA-rådsmødet den 12.-13. juni

2025 vil være en statusdrøftelse for EU’s arbejde med tiltrædelse af

EMRK. For så vidt angår den nuværende status for forhandlingerne

om en tiltrædelsestraktat udestår pt., at EU-Domstolen anmodes om

en udtalelse om det opdaterede udkast til tiltrædelsestraktats forene-

lighed med TEU og TEUF, en senere vedtagelse af de interne EU-

regler til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse af den

rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten samt

Side 44/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige af Europa-

rådets medlemsstater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Efter TEUF artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Unionens

tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse. Der forelig-

ger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret,

men EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Dan-

mark.

Økonomiske konsekvenser

Efter det foreliggende traktatudkast skal EU

–

ligesom Europarådets

medlemsstater

–

bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være for-

bundet med visse omkostninger, der afholdes

over EU’s budget. Dan-

mark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget.

Sagen har hverken samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekven-

ser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side 45/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Det følger af Lissabontraktaten, som alle medlemsstater har ratificeret,

at EU skal tiltræde EMRK, jf. TEU artikel 6, stk. 2.

Den generelle forventning er herudover, at alle EU-medlemsstater vil

være positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om

EU’s tiltrædelse af EMRK.

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til

på vegne af EU

at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK

med Europarådets medlemsstater.

Sagen blev ligeledes forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse

med vedtagelse af supplerende forhandlingsmandat den 4. oktober

2019 forud for RIA-rådsmødet den 7.-8. oktober 2019.

Sagen har herudover flere gange været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering, senest forud for RIA-rådsmødet den 4.-5. de-

cember 2023.

Side 46/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 4: Den Europæiske Anklagemyndig-

hed (EPPO)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 12.-13.

juni 2025 med henblik på en status på EPPO’s

arbejde for 2024. Det forventes, at der på RIA-rådsmødet orienteres

om EPPO’s resultater og mulige forestående udfordringer.

Sagen er

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Fra dansk side vil man tage status til efter-

retning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 86 et forordnings-

forslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

Forordningen blev vedtaget på RIA-rådsmødet den 12.-13. oktober

2017.

Der er på nuværende tidspunkt 24 medlemsstater, som deltager i sam-

arbejdet om EPPO som led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på RIA-

rådsmøderne, hvor spørgsmålet om fremdrift i implementeringen har

været et tilbagevendende punkt.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet er en status om EPPO’s arbejde. Det forventes,

at den europæiske chefanklager, Laura Kövesi, vil give en status

herom.

Side 47/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

EPPO udgiver hvert år en rapport med en status over deres arbejde i

det forgangne år.

Ved udgangen af 2024 havde EPPO over 2.666 åbne sager vedrørende

svindel, estimeret til 24,8 milliarder euro. Momssvindel vurderes at

udgøre den største andel, idet denne type svindel beløber sig til 13,15

milliarder euro og dermed 53 % af det totale estimerede beløb.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Danmark har indgået en samarbejdsaftale med EPPO. Aftalen blev

underskrevet af justitsministeren og EPPO’s chefanklager, Laura

Codruţa Kövesi, den 31. august 2023.

Aftalen har til formål at lette og smidiggøre det praktiske samarbejde

mellem den danske anklagemyndighed og EPPO ved at sikre klare og

operationelle rammer for dette. For at opnå dette, er der i aftalen bl.a.

fastsat bestemmelser, som opregner, hvilket retsgrundlag parterne

samarbejder på baggrund af, og bestemmelser om samarbejde i rela-

tion til databeskyttelse efter de gældende regler. Derudover er der be-

stemmelser om bl.a. kommunikationsgange og kontaktpunkter samt

afholdelse af møder og konferencer mv. Endelig giver aftalen mulig-

hed for, at Danmark kan udstationere en anklager til EPPO’s hoved-

kvarter i Luxembourg.

Det bemærkes, at samarbejdsaftalen mellem Danmark og EPPO ikke

udgør eller ændrer retsgrundlaget for samarbejdet mellem parterne,

der fortsat vil bestå af eksisterende Europaråds- og EU-retsakter mv.

Samarbejdsaftalen skal altså blot lette og smidiggøre det samarbejde,

som allerede finder sted på grundlag af bl.a. disse retsakter.

Side 48/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev der i sommeren 2022 des-

uden indsat en bestemmelse i retsplejeloven, som præciserer rets-

grundlaget for danske myndigheders og domstoles samarbejde med

EPPO.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man drøftelser om EPPO’s arbejde, herunder

mulige forbedringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager relateret til EPPO har ad flere omgange været forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg, senest til orientering i forbindelse med fore-

læggelsen af RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024.

Lov nr. 897 af 21. juni 2022, Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af po-

litiets muligheder for efterforskning m.v.)

Side 49/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 5: Retlige svar i forbindelse med

Ruslands aggressionskrig mod Ukraine: Kampen mod

straffrihed

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en status. Det forven-

tes, at der vil blive orienteret om den hidtidige indsats vedrørende ret-

lige modsvar og bekæmpelse af straffrihed for internationale forbry-

delser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine,

herunder om den seneste udvikling i arbejdet med oprettelsen af et

særtribunal til retsforfølgelse af aggressionsforbrydelser og en kravs-

kommission, der kan træffe afgørelse om krav som følge af tab og ska-

der. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, idet det dog bemærkes,

at etableringen af både særtribunalet og kravskommissionen vil få

økonomiske konsekvenser for EU og for Danmark. Det er på nuvæ-

rende tidspunkt ikke muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne

omkostninger. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over

for at styrke indsatsen for retsforfølgelse af internationale forbrydel-

ser begået i Ukraine.

2. Baggrund

Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar

2022, har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-

regi vedrørende forskellige koordinationstiltag samt relevante lovgiv-

ningsinitiativer i lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling af be-

viser for potentielt begåede internationale forbrydelser.

Side 50/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

De retlige konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine og be-

kæmpelse af straffrihed har været på RIA-rådsmødet ad flere om-

gange. På RIA-rådsmødet den 8.-9. december 2022 vedtog man råds-

konklusioner om bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser begået i

forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Sagen var senest

på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.

Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af internatio-

nale forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne sammen-

hæng vedrører den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der indebærer

et strafferetligt ansvar for et lands øverste ledelse for en beslutning om

ulovlig militær magtanvendelse mod en anden stat. Den Internationale

Straffedomstol, ICC, har

–

i forhold til situationen i Ukraine

–

kun

jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden

og folkedrab begået i Ukraine, men ikke over aggressionsforbrydel-

sen.

Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression

mod Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for

retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har

siden januar 2023 deltaget i en ukrainsk-ledet

såkaldt ’kernegruppe’

af lande, bestående af 37 lande, herunder Danmark, der undersøgte

mulighederne for etablering af et sådant tribunal. Kernegruppen af-

sluttede sine drøftelser i marts 2025.

På RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024 oplyste Kommissio-

nen, at kernegruppen var nået til enighed om oprettelsen af et særtri-

bunal og om at gå videre med en model, hvor tribunalet oprettes via

en bilateral aftale mellem Europarådet og Ukraine. Ukraines lederskab

har efterfølgende besluttet at gå videre med oprettelse af særtribunalet

på grundlag af den forhandlede model. Selve oprettelsen vil ske efter-

følgende gennem en bilateral aftale mellem Ukraine og Europarådet.

Ukraines lederskab forelagde den 14. maj aftaleudkastet for Europa-

rådets Ministerkomité. Ministerkomitéen vil herefter forberede de

nødvendige beslutninger og resolutioner for at iværksætte særtribuna-

let.

Side 51/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Herudover er der oprettet et skadesregister. Registeret tjener som en

fortegnelse over krav og bevismateriale vedrørende skader, tab eller

kvæstelser forårsaget af Den Russiske Føderations internationalt rets-

stridige handlinger i eller mod Ukraine. Skadesregistret indledte pro-

ceduren for indgivelse af krav den 2. april 2024. Den 1. april 2025

havde registeret modtaget over 23.000 skadeskrav i alt.

Endvidere pågår der internationale forhandlinger om traktatgrundlaget

for etablering af en kravskommission for Ukraine, som skal behandle

de enkelte krav. Etableringen af kravskommissionen anses som andet

skridt mod en samlet kompensationsmekanisme for Ukraine, hvor det

første skridt er det ovenfor nævnte skadesregister, mens det tredje og

sidste skridt kan være en kompensationsfond. Der er afholdt fire for-

beredende møder, og den 12.-15. maj 2025 afholdtes det andet for-

melle forhandlingsmøde i Haag.

Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og bevis-

indsamling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har bl.a.

støttet ICC med finansielle bidrag og sekundering af national eksper-

tise. Det bemærkes i den forbindelse, at ICC har indledt en efterforsk-

ning af situationen i Ukraine.

Hertil kommer, at Rigspolitiet

under ICC’s kriminaltekniske rotati-

onsmodel i august 2023 sendte et efterforskningshold bestående af

fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af ICC i

fire uger for at bidrage til efterforskningen af krigsforbrydelser.

Rigspolitiet har efterfølgende haft udsendt efterforskningshold til

Ukraine to gange i perioden 12.–27. oktober 2024 og den 20. marts

–

13. april 2025. Begge gange har holdet bestået af tre kriminalteknikere

og en holdleder.

I løbet af foråret 2024 vedtog EU to direktiver, der bl.a. relaterer sig

til restriktive foranstaltninger mod Rusland som modsvar på landets

aggression mod Ukraine.

Side 52/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Direktiv 2024/1226 af 24. april 2024 om, hvad der skal anses for straf-

bare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af Unionens restrik-

tive foranstaltninger, har bl.a. til formål at sikre en effektiv anvendelse

af Unionens restriktive foranstaltninger. Direktivet er omfattet af det

danske retsforbehold, men den 23. april 2025 blev lovforslag nr. L 215

fremsat, som bl.a. har til formål at indføre regler i dansk ret, der svarer

til dele af direktivet. I det fremsatte lovforslag er der lagt op til, at

loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Direktiv 2024/1260 af 24. april 2024 om inddrivelse og konfiskation

af aktiver har bl.a. til formål at styrke medlemsstaternes mulighed for

at spore, identificere, beslaglægge, konfiskere og forvalte aktiver, der

hidrører fra kriminelle handlinger. Direktivet er omfattet af det danske

retsforbehold. Det er fortsat under overvejelse, om man fra dansk side

ønsker at indføre regler i dansk ret svarende til dele af direktivet.

Ukraine har den 13. november 2024 fået status som observatør i Fol-

kedrabsnetværket. Ukraine har desuden vedtaget anden del af en lov-

givningspakke om tiltrædelse af Rom-statutten den 22. oktober 2024

og har deponeret ratifikationsinstrumentet med henblik på tiltrædelse

af Romstatutten. Ratifikationsinstrumentet trådte i kraft januar 2025,

hvorfor Ukraine nu er ICC-deltagerstat.

Endelig kan nævnes, at USA ved præsidentielt dekret af 6. februar

2025 har indført sanktioner mod ICC’s chefanklager og dennes fami-

lie i form af indefrysning af aktiver og indrejseforbud i USA. Timing

og omfang af yderligere sanktioner mod domstolen er endnu uklar.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025

med henblik på en status. Det forventes, at der bl.a. vil blive orienteret

om den seneste udvikling i arbejdet med etableringen af et særtribunal

og en kravskommission samt eventuelle yderligere retlige modsvar og

indsatser blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for in-

ternationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggres-

sion mod Ukraine.

Side 53/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Inter-

nationale Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik

ICC mulighed for at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menne-

skeheden samt krigsforbrydelser. Det følger dog af komplementari-

tetsprincippet, at ICC kun har jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv

gennemfører en effektiv efterforskning og retsforfølger de pågæl-

dende personer.

I dansk ret var folkedrab tidligere kriminaliseret i folkedrabsloven,

mens krigsforbrydelser, tortur og forbrydelser mod menneskeheden i

al væsentlighed kunne straffes efter gældende dansk ret, herunder

straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt,

frihedsberøvelse og hærværk. Disse bestemmelser finder ligeledes an-

vendelse på handlinger begået i udlandet. Bestemmelserne om dansk

straffemyndighed sammenholdt med de materielle straffebestemmel-

ser muliggjorde således, at personer, der havde begået bl.a. krigsfor-

brydelser, kunne holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark. Der var

imidlertid ikke straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserede

forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur.

Den 1. januar 2025 trådte en ændring af straffeloven i kraft. Med lov-

ændringen er forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og

tortur nu selvstændigt kriminaliseret i straffeloven. Desuden blev ind-

holdet af folkedrabsloven flyttet over i straffeloven, så de groveste in-

ternationale forbrydelser er samlet ét sted.

Derudover ratificerede regeringen ændringen til ICC-statutten om ag-

gressionsforbrydelsen. Ratifikationen blev effektueret den 1. januar

2025. Samtidig blev der indført en bestemmelse om aggressionsfor-

brydelser i straffeloven.

Side 54/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har i sig selv ingen statsfinancielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det dog bemærkes, at etable-

ringen af både særtribunalet og kravskommissionen vil få økonomiske

konsekvenser for EU og for Danmark. Det er på nuværende tidspunkt

ikke muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne omkostninger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om

kampen mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod

Ukraine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukra-

ine og den ukrainske befolkning.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke ind-

satsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine, her-

under gennem oprettelsen af et særtribunal for aggressionsforbrydel-

sen.

Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til ind-

samling og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, her-

under på EU-plan.

Side 55/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser be-

gået i Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest har været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med RIA-

rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.

Side 56/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 6: Kampen mod narkotikahandel

og organiseret kriminalitet: Styrkelse af det retlige

samarbejde med tredjelande

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 12.-13. juni 2025 (justitsdagen) med henblik på en sta-

tus. Det forventes, at det polske formandskab vil orientere om status

for implementeringen af de foranstaltninger i EU’s køreplan for be-

kæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, som er pri-

oriteret af formandskabet, herunder det retlige samarbejde med tred-

jelande. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side deler man

formandskabets ønske om en styrket indsats på området.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en EU-køreplan for

bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Kørepla-

nen indeholder 17 tiltag fordelt på følgende fire prioriterede områder:

1) Den Europæiske Havnealliance, herunder styrkelse af logistiske

knudepunkters modstandsdygtighed, 2) optrevling af kriminelle højri-

sikonetværk, 3) forebyggelse og 4) internationalt samarbejde.

Det polske formandskab har, ligesom de tidligere belgiske og ungar-

ske formandskaber, udvalgt en række prioriterede foranstaltninger i

EU’s køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kri-

minalitet, hvor formandskaberne har fulgt tæt op på implementeringen

af foranstaltningerne og fremlagt fremskridtsrapporter i Rådet. Det

Side 57/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

polske formandskab har senest fremlagt en fremskridtsrapport på

RIA-rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.

Det polske formandskab har under sit formandskab prioriteret imple-

menteringen af foranstaltningerne i køreplanen vedrørende styrkelse

af retshåndhævelsesoperationer i havne, et offentlig-privat partner-

skab til bekæmpelse af narkotikasmugling og kriminel infiltration,

kortlægning af de kriminelle netværk, der udgør de største trusler mod

samfundet, bekæmpelse af udbredelsen af designerprækursorer, for-

bedring af den offentlige sikkerhed og folkesundheden i områder, der

er berørt af brug og salg af narkotika og narkotikarelateret kriminalitet,

styrkelse af EU's samarbejde med landene i Latinamerika og Caribien

om bekæmpelse af organiseret kriminalitet samt indgåelse af alliancer

til håndtering af trusler i form af syntetisk narkotika.

Det polske formandskab har endvidere prioriteret arbejdet med Rådets

konklusioner vedtaget den 14. juni 2024 om styrkelse af det retlige

samarbejde med tredjelande i kampen mod organiseret kriminalitet.

Rådskonklusionerne

følger bl.a. op på EU’s strategi

til bekæmpelse af

organiseret kriminalitet 2021-2025,

EU’s

narkotikastrategi 2021-2025

samt EU’s køreplan for bekæmpelsen af narkotikahandel og organise-

ret kriminalitet. I rådskonklusionerne peges bl.a. på, at retligt samar-

bejde med tredjelande er afgørende for retsforfølgningen af organise-

rede kriminelle, og at der er behov for yderligere tiltag på området, der

kan

supplere og styrke den eksisterende EU-indsats og medlems-

staternes indsats bilateralt.

Rådskonklusionerne fremhæver på den baggrund en række forskellige

værktøjer, herunder bl.a. udveksling af bedste praksis, møder i tredje-

landet, udstationering af forbindelsesanklagere i Eurojust og tredje-

lande, fremme af tredjelandes tiltrædelse til Europarådets konventio-

ner og udarbejdelse af briefing-pakker, der bl.a. indeholder data om

retshåndhævelse og retligt samarbejde for prioriterede tredjelande.

Endvidere opfordrede Rådet Eurojust til at indsamle og vurdere oplys-

ninger om de lande, med hvilke et styrket samarbejde er af særlig be-

tydning for kampen mod organiseret kriminalitet. Eurojust har, på

baggrund af information fra medlemsstaterne, udarbejdet en rapport

Side 58/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

med ca. 40 tredjelande, hvor en eller flere medlemsstater har oplevet

udfordringer i forhold til anmodninger om retshjælp og udlevering.

Der arbejdes under det polske formandskab fortsat med de foreslåede

værktøjer sideløbende med en prioritering af de tredjelande, der er

nævnt i rapporten fra Eurojust, med hvilke et styrket samarbejde er af

særlig betydning for kampen mod organiseret kriminalitet.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen på justitsdagen på RIA-rådsmødet den 12.

juni 2025 med henblik på orientering om status på arbejdet med be-

kæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder

styrkelse af det retlige samarbejde med tredjelande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

Side 59/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til sagen.

Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet har været

et højt prioriteret område under de seneste formandskaber for Rådet,

og fra medlemsstaternes side støttes der generelt op om yderligere til-

tag på dette område.

10. Regeringens generelle holdning

For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kri-

minalitet højt prioriteret.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kri-

minalitet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt

for Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med RIA-

rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.

Side 60/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 7: Forordning om regler til forebyg-

gelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

(CSA-forordningen)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 209.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen til rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en fremskridtsrapport

vedrørende forhandlingerne om Kommissionens forslag af 11. maj

2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse

og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Det forventes, at det pol-

ske formandskab vil give en status på de igangværende forhandlinger

i Rådet om forslaget.

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale

krænkelser til livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for in-

tentionerne om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn on-

line. Fra dansk side har fokus under forhandlingerne navnlig været at

sikre, at forordningsforslaget rammer en rimelig balance mellem på

den ene side hensynet til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug

af børn og på den anden hensynet til retten til privatliv. Regeringen

har endvidere haft særlig fokus på forslagets forenelighed med grund-

loven, herunder det uskrevne grundlovsforbud.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om regler til forebyggelse og bekæm-

pelse af seksuelt misbrug af børn.

Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:

Side 61/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

•

At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse

og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

•

At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar

for at vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indbe-

rette og fjerne og spærre for seksuelt misbrug af børn online.

•

At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn online.

Kommissionen oversendte forslaget til Rådet i dansk sprogversion den

18. juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forord-

ningen sigter på at harmonisere de nationale krav, der gælder for ud-

bydere af relevante onlinetjenester på det digitale indre marked. For-

slaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i Rå-

dets retshåndhævelsesgruppe (LEWP).

Henset til, at der ikke er opnået enighed om forslaget, vedtog Europa-

Parlamentet og Rådet henholdsvis den 10. og 29. april 2024 Kommis-

sionens forslag til ændring af den midlertidige forordning nr.

2021/1232, som giver udbydere mulighed for at opspore seksuelt mis-

brug af børn online frem til den 20. april 2026. Det har hidtil været

forhåbningen, at forslaget på dette tidspunkt vil være vedtaget og trådt

i kraft.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen til RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025 med

henblik på en fremskridtsrapport vedrørende forhandlingerne af for-

ordningsforslaget. Der ses fortsat ikke at være tilstrækkelig opbakning

til forslaget blandt medlemsstaterne på baggrund af de seneste for-

handlinger under det polske formandskab. Det er fortsat navnlig for-

slagets forpligtelser for tjenesteudbyderne, herunder særligt spørgs-

målet om et opsporingspåbud, der giver anledning til drøftelse blandt

medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Side 62/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF-artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og

Indre Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derud-

over er Europa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Li-

gestilling (FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg

om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budget-

udvalget (BUDG) udpeget som rådgivende udvalg.

Europa-Parlamentet vedtog den 22. november 2023 et forhandlings-

mandat, der adskiller sig væsentligt fra Kommissionens oprindelige

forslag, herunder særligt derved at det foreslåede opsporingspåbud

alene vil kunne komme på tale efter en forudgående mistanke, ligesom

”end-to-end”-kryptering

udelukkes fra forslagets anvendelsesområde.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-ind-

sats, hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal lø-

ses. Kommissionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle med-

lemsstater er begyndt at indføre nationale regler til at forebygge og

bekæmpe seksuelt misbrug af børn online, og at de medlemsstater, der

endnu ikke har indført sådanne krav, i stigende grad overvejer natio-

nale foranstaltninger. Grundet onlinetjenesters grænseoverskridende

karakter medfører dette en fragmentering af det digitale indre marked.

Ud over at det medfører betydelige omkostninger for udbyderne, re-

sulterer dette i, at indsatsen om forebyggelse og bekæmpelse af mis-

brug af børn ikke bliver tilstrækkelig effektiv.

Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmonise-

rede retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for

levering af relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig

med, at de krav, udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af

seksuelt misbrug af børn online.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprin-

cippet anses således for at være opfyldt.

Side 63/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forplig-

ter udbydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og

fjerne eller ’deliste’ materiale, der viser

seksuelt misbrug af børn.

Ved siden af muligheden for blokering af hjemmesider gennem straf-

feprocessuelle tvangsindgreb blokeres internetadgangen til hjemmesi-

der aktuelt i Danmark, på Færøerne og i Grønland på aftalebaseret ba-

sis i form af Netfilterordningen. Rigspolitiet har siden 2005 samarbej-

det med Red Barnet og størstedelen af internetudbyderne i Danmark,

på Færøerne og i Grønland i bestræbelserne på at forhindre adgang via

internettet til seksuelt materiale af børn. Ordningen administreres af

Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i National enhed for Særlig Kri-

minalitet. Som led i samarbejdet med internetudbyderne videregiver

NC3 løbende på grundlag af konkrete samarbejdsaftaler oplysninger

til internetudbyderne om internetadresser, som NC3 vurderer indehol-

der ulovligt materiale af den omtalte karakter. Internetudbyderne

iværksætter herefter en DNS-blokering af internetadgangen til hjem-

mesiden. Dette indebærer, at man ved forsøg på at tilgå hjemmesiden

vil blive mødt med en besked om, at internetadgangen til hjemmesiden

er blokeret, fordi hjemmesiden indeholder materiale, som er omfattet

af straffelovens § 235 (om besiddelse og udbredelse af seksuelt mate-

riale af personer under 18 år). Det er dog muligt at omgå en sådan

blokering for en person med en vis teknisk indsigt.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undta-

gelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår

den anvendelse af teknologier til behandling af personoplysninger og

andre data, der foretages af udbydere af nummeruafhængige interper-

sonelle kommunikationstjenester med det formål at bekæmpe seksuelt

misbrug af børn online. Forordningen giver på visse betingelser udby-

dere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

mulighed for at anvende specifikke teknologier til behandling af per-

sonoplysninger og andre data, i det omfang det er strengt nødvendigt

for at opdage seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester og

Side 64/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

indberette det og for at fjerne online materiale, der viser seksuelt mis-

brug af børn, fra deres tjenester.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedta-

gelse af dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således

være behov for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en

national koordinerende myndighed, der skal varetage en række opga-

ver efter forordningen, ligesom der skal udpeges en eller flere kompe-

tente myndigheder. Der skal derudover fastsættes regler om sanktio-

ner for overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

herunder for det danske EU-bidrag.

Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser via det danske

EU-bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at

blive finansieret inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027 ved omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden

for Intern Sikkerhed, i det omfang det falder inden for de nuværende

finansielle overslag. I perioden 2022-2027 ventes de samlede udgifter

afholdt af EU-budgettet at udgøre ca. 46,1 mio. euro. Danmark finan-

sierer ca. 2 pct. af EU’s budget.

Forslaget skønnes dermed isoleret at

øge dansk EU-bidrag i samme periode ca. 6,9 mio. kr., da Danmark

uden forslaget skønnes at kunne have modtaget en refusion af tilsva-

rende beløb via det danske EU-bidrag.

Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, her-

under for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af

indberetninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som

følge af initiativerne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på

nuværende tidspunkt under afklaring. Derudover forventes der mer-

udgifter for den myndighed, der bliver udpeget som koordinerende

myndighed.

Side 65/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-

ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for ud-

bydere af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af ho-

stingtjenester eller interpersonelle kommunikationstjenester og udby-

dere af internetadgangstjenester, der er etableret i Danmark. På nuvæ-

rende tidspunkt er det ikke muligt at afklare det nærmere omfang af

disse økonomiske konsekvenser.

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser

for dansk erhvervsliv.

Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af

hostingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle

kommunikationstjenester, der skal leve op til risikovurderingsforplig-

telserne for at minimere risikoen for, at deres tjenester udnyttes til sek-

suelt misbrug af børn online.

Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre

foranstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og

karakteristika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de

pågældende tjenester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning

af udbyderens indholdsmoderations- eller anbefalingssystemer, be-

slutningsprocesser, tjenestens drift, funktioner, indholdet eller hånd-

hævelsen af vilkår og betingelser ved hjælp af passende tekniske og

operationelle foranstaltninger og personale, styrkelse af udbyderens

interne processer eller det interne tilsyn med tjenestens funktion.

Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for ud-

byderne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Side 66/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forsla-

get.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt

og Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023.

Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den

20. december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget hø-

ringssvar fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det

Kriminalpræventive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri, Hjælp

Voldsofre, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Joan Søstrene, Medie-

rådet for Børn og Unge og Red Barnet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne hørings-

svar, som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforsla-

gets formål, om end der i flere høringssvar rejses bekymring for be-

skyttelsen af privatlivets fred og teknologiske udfordringer.

Proportionalitet og retssikkerhed

Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om uforholds-

mæssige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger behovet

for proportionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder nogle

af forslagets centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter Advo-

katsamfundets opfattelse udgør en risiko for tilsidesættelse af væsent-

lige retssikkerhedshensyn.

Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervåg-

ning, mens IT-politisk forening

advarer mod statslig ’spyware’.

Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet

i form af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes

retssikkerhed og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forsla-

gets bestemmelser om løbende evaluering af tiltag, det rådgivende tek-

nologiudvalg under EU-centeret, kravet om uafhængige tilsynsmeka-

nismer og passende procedurer og klagemekanismer som væsentlige

elementer i den balancerede beskyttelse af forskellige og til tider

Side 67/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

modsatrettede rettigheder. Det understreges dog, at børn har en ret til

særlig beskyttelse, og at børns rettigheder bør komme i første række.

Lovlig kontakt og lovligt materiale

Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige

forhold og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed,

ligesom IT-Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan

omfatte lovlig seksuel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-

Politisk Forening finder det problematisk, at indholdet af en lovlig pri-

vat chatsamtale mellem to jævnaldrende børn over den seksuelle lav-

alder, hvor der f.eks. udveksles seksuelle billeder, kan risikere at op-

fylde kriterierne for grooming.

Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men

som ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede per-

sonrettede beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM)

kan være udfordrende at få fjernet fra platformene.

”End-to-end”-kryptering

Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening fremhæver, at

”end-to-end”-krypteret

kommunikation bør være undtaget fra forsla-

get, da det vil skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom krypte-

ring spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre privat og sikker kom-

munikation på nettet. Særligt IT-Politisk Forening er uforstående over

for, at ”end-to-end”-krypteret

kommunikation er omfattet af forord-

ningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-kryptering

ifølge foreningen

gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet påpeger, at forslaget giver

anledning til bekymring for, at beskyttelsen af børns data på chattje-

nester bliver forringet, især for opsporing i krypterede samtaler.

Risikovurdering og afbødningsforpligtelser

Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen

betoner værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især

bør fokusere på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for

misbrug. IT-Politisk Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer,

at interpersonelle kommunikationstjenester i sig selv vil kunne anses

for at kunne udgøre en risiko. For interpersonelle

Side 68/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk Forening endvidere

uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete risikovurdering

efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle resterende risiko

efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel 4. IT-Po-

litisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i risikovur-

deringen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som

ikke er nødvendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke mulighe-

den for anonym brug af kommunikationstjenester og sociale medier.

Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbej-

delse af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risiko-

vurderingen skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, her-

under de såkaldte ”features”.

Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste

indebærer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efter-

spørger organisationen information om, hvilke konkrete oplysninger

børn skal opgive for at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser

tjenesterne har i forhold til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk

Råd foreslår en række tiltag, der relaterer sig til aldersbegrænsning,

som mange onlinetjenester allerede har, herunder fastsættelse af en

væsentlig højere aldersgrænse for brug af relevante onlinetjenester.

Red Barnet opfordrer desuden til, at der føres tilsyn med den måde,

hvorpå platformene forvalter risikovurderingsforpligtelsen, og at så-

kaldte ”trusted flaggers” involveres i vurderingen. Flere organisatio-

ner, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd og Red Barnet, fremhæver

vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i risikovurderingerne.

Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i

forholdet mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale

tjenester i forhold til risikovurdering.

Opsporing og grooming

IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere

ukendt materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende

sikkerhedsforanstaltninger. IT-Politisk forening henviser til, at den

brede term ”betydelig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7,

kan

Side 69/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

medføre, at et stort antal udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk

Råd mener, at det bør overvejes at udvide forslaget til også at omfatte

opsporing og standsning af børn, der groomer og krænker andre børn.

Red Barnet mener, at opsporingspraksis hos udbyderne bør monitore-

res tæt. Red Barnet mener i øvrigt, at det bør overvejes, om bemyndi-

gelsen til at opspore bør ligge hos en uafhængig, national myndighed,

fremfor hos udbyderne.

Teknologi

Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk inno-

vation, da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er util-

strækkelige. Dette gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. For-

slaget bør ifølge Dansk Industri således fokusere på at fremme frivillig

innovation af teknologiske løsninger, der kan gøre det muligt at iden-

tificere grooming, herunder ved at tillade metadata. Red Barnet anser

det for vigtigt, at forordningens definitioner af risici følger med den

teknologisk udvikling, så nye former for seksuelt misbrug af børn ikke

overses.

Ressourcer og implementering

Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implemente-

ringen af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau

og for mindre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økono-

miske ressourcer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og

harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksu-

elt misbrug af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen, at for-

ordningen er nødvendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæm-

pelse af seksuelt misbrug af børn online skal være effektiv. Endelig

har et flertal af medlemsstaterne fokus på snarest muligt at opnå en

delvis generel indstilling, fordi den midlertidige forordning udløber i

april 2026.

Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportiona-

liteten af de forskellige påbud

–

særligt det foreslåede

Side 70/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

opsporingspåbud, der kan udstedes over for tjenesteudbyderne, og for-

slagets forenelighed med de grundlæggende rettigheder, herunder ret-

ten til respekt for privatliv og kommunikation.

Formandskabet fremlagde i januar 2025 et kompromisforslag, som er

blevet drøftet på en række møder i Retshåndhævelsesgruppen

(LEWP). Det er fortsat navnlig forslagets forpligtelser for tjenesteud-

byderne, herunder særligt spørgsmålet om et opsporingspåbud, der gi-

ver anledning til drøftelse blandt medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale

krænkelser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne

om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den

teknologiske udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herun-

der grooming, i stigende grad finder sted online, og regeringen er enig

i, at udbydere af onlinetjenester skal tage et større ansvar for, at børn

og unge kan færdes trygt og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre

udbredelsen af materiale af seksuelt misbrug af børn online samt at

begrænse risikoen for platformenes brug til grooming af børn mest

muligt.

I lyset af det grænseoverskridende element i spredning af materiale via

nettet er det afgørende med en fælles europæisk indsats på området,

og regeringen er derfor overordnet set positivt indstillet over for for-

målet om at skabe en retlig ramme og en fælles, koordineret tilgang til

at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online i EU.

Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grund-

loven, herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er

danske myndigheder, der er enekompetente til at udøve myndigheds-

beføjelser inden for det danske territorium. Det skal bemærkes, at for-

mandskabets seneste kompromistekst tager højde for dette.

Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

Side 71/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for Da-

tabeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB)

har rejst spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de ind-

greb i beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er

en konsekvens af forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der

opnås en fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv forebyg-

gelse og bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og

muligheden for, at borgerne kan udøve deres grundlæggende rettighe-

der på den anden side.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er den 12. september 2022 oversendt grund- og nærhedsnotat om

forslaget til Folketingets Europaudvalg. Regeringens forhandlings-

mandat blev indhentet i Folketingets Europaudvalg den 15. september

2023. Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om sa-

gen, senest i forbindelse med forelæggelse af RIA-rådsmødet den 12.-

13. december 2024.

Side 72/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 8: EU’s strategi for indre sikkerhed

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2025) 148.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 12.-13. juni 2025 (indenrigsdagen) med henblik på ud-

veksling af synspunkter om ProtectEU

–

en EU-strategi for indre sik-

kerhed. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke lovgivningsmæs-

sige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man overord-

net set positiv over for strategien og for at tage en generel drøftelse af

strategiens prioriteter.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 1. april 2025 strategien ProtectEU

–

EU-strategi for indre sikkerhed. Strategien sætter en generel retning

for, hvordan tilgangen til indre sikkerhed bør ændres de kommende

år, men strategien præsenterer også en række konkrete udspil og værk-

tøjer, som vil skulle gennemføres løbende. Strategien er baseret på tre

overordnede principper; 1) En ”whole of society”-tilgang,

hvor alle

interessenter, herunder f.eks. civilsamfundet, forskning og private ak-

tører, inddrages i udviklingen af sikkerhedsmæssige foranstaltninger,

2) Inddragelse af sikkerhedsmæssige hensyn i al EU-lovgivning og -

politikker mv., og 3) En betydelig styrkelse af investeringerne på sik-

kerhedsområdet fra EU, medlemsstaterne og den private sektor.

Strategien indeholder følgende syv overordnede prioritetsområder

med underliggende tiltag, der skal styrke EU’s indre sikkerhed:

Side 73/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

1. En ny forvaltning af Europas indre sikkerhed

Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og EU-

agenturerne om at opgradere EU's tilgang til den indre sikkerhed på

både strategisk og operationelt plan.

2. Integreret situationsbevidsthed og trusselsanalyse

Det skal sikres, at EU råder over nye måder til at dele og kombinere

oplysninger på, og der skal udarbejdes en regelmæssig trusselsana-

lyse, hvad angår EU's indre sikkerhed, der bidrager til en omfattende

risiko- og trusselsvurdering.

3. Styrkelse af EU’s sikkerhedsmæssige kapacitet

Der skal udvikles nye værktøjer til retshåndhævelse såsom et moder-

niseret Europol og bedre midler til at koordinere og sikre sikker ud-

veksling af og lovlig adgang til oplysninger.

4. Modstandsdygtighed over for hybride trusler og andre trusler

Der skal opbygges modstandsdygtighed over for hybride trusler ved

at forbedre beskyttelsen af kritisk infrastruktur, styrke cybersikkerhe-

den, sikre transportknudepunkter og bekæmpe onlinetrusler.

5. Stramning af nettet omkring grov og organiseret kriminalitet,

Kommissionen vil foreslå strengere regler for bekæmpelse af organi-

serede kriminelle netværk, herunder hvad angår efterforskning. Her-

udover skal unge i EU gøres mindre sårbare over for at blive rekrutte-

ret til kriminalitet og foranstaltningerne til afskæring af adgangen til

kriminelle værktøjer og aktiver skal intensiveres.

6. Bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme

Der skal etableres en omfattende terrorbekæmpelsesdagsorden med

henblik på at forebygge radikalisering, sikre onlinemiljøer og offent-

lige områder, tilintetgøre finansieringskanaler og reagere i tilfælde af

angreb.

7. EU som en stærk global aktør på sikkerhedsområdet

EU’s operationelle samarbejde skal styrkes

gennem partnerskaber

med centrale regioner såsom EU's udvidelses- og naboskabspartnere,

Side 74/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Latinamerika og lande i Middelhavsområdet. Der vil i det internatio-

nale samarbejde blive taget hensyn til EU's sikkerhedsinteresser, her-

under ved at udnytte EU's værktøjer og instrumenter.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen på indenrigsdagen på RIA-rådsmødet den

13. juni 2025 med henblik på en fremlæggelse af strategien samt en

meningsudveksling vedrørende denne.

Forud for RIA-rådsmødet har strategien været på dagsordenen på et

møde i den Stående Komité for det Operationelle samarbejde om den

Indre Sikkerhed (COSI). Her blev strategien drøftet med udgangs-

punkt i brede spørgsmål om, hvorvidt strategien i tilstrækkelig grad

adresserer nye og voksende sikkerhedstrusler, og om der er elementer

i strategien, som mangler, er uklare, eller bør udvikles, styrkes eller

prioriteres yderligere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

Side 75/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Styrkelse af den indre sikkerhed har været et højt prioriteret område

under de seneste formandskaber for Rådet, og fra medlemsstaternes

side støttes der generelt op om yderligere tiltag på dette område. På

ovennævnte møde i COSI blev strategien modtaget overvejende posi-

tivt af medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

For regeringen er styrkelse af den indre sikkerhed højt prioriteret.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

ProtectEU

–

en EU-strategi for indre sikkerhed har ikke tidligere været

forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 76/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 9: Adgang til data for effektiv rets-

håndhævelse

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen til rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en udveksling af syns-

punkter om adgang til data for effektiv retshåndhævelse. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over for at drøfte mulig-

hederne for at styrke de retshåndhævende aktørers adgang til relevant

data.

2. Baggrund

Højniveaugruppen (HLG) om adgang til data for effektiv retshåndhæ-

velse blev lanceret af Kommissionen i juni 2023 og havde til formål

at identificere eventuelle udfordringer med adgang til data for de rets-

håndhævende aktører i EU samt at komme med anbefalinger til imø-

degåelse af de skitserede udfordringer.

HLG afholdte fire plenarmøder mellem juni 2023 og maj 2024. Grup-

pen bestod af eksperter fra medlemsstaterne, Kommissionen og for-

skellige EU-agenturer. Dertil var gruppen understøttet af tre tekniske

arbejdsgrupper, som diskuterede mere specifikke emner. Fra dansk

side deltog en repræsentant fra Rigspolitiet i dele af arbejdet. De del-

tagende eksperter har imidlertid ikke repræsenteret deres medlemsstat

eller en myndighed, men var nomineret personligt på baggrund af de-

res kompetencer på området.

HLG afgav i maj 2024 en rapport med i alt 42 anbefalinger fordelt på

tre fokusområder. Fokusområderne er digital efterforskning (digital

Side 77/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

forensics),

logning af teledata

(data retention)

og lovlig adgang til data

via indgreb i meddelelseshemmeligheden (lawful

interception),

der

blev efterfulgt af en afsluttende rapport for HLG’s arbejde

i november

2024.

På RIA-rådsmødet i december 2024 vedtog Rådet konklusioner på

baggrund af HLG’s afsluttende rapport, hvori Kommissionen blev op-

fordret til at gennemføre en køreplan for implementering af anbefalin-

gerne. Kommissionen oplyste, at man forventede at kunne præsentere

i 1. halvår af 2025. Der var endvidere en drøftelse af det videre arbejde

med anbefalingerne fra HLG, hvor Sverige foreslog at en gruppe af

dedikerede medlemsstater gik i gang med at identificere anbefalinger

fra rapporten, som kan implementeres af medlemsstaterne uafhængigt

af Kommissionens forberedelse af en køreplan.

Gruppen af dedikerede medlemsstater har i løbet af foråret 2025 haft

en række drøftelser om anbefalingerne i rapporten fra HLG. Sverige,

Polen, Ungarn, Belgien, Spanien, Frankrig og Danmark har deltaget i

disse drøftelser.

Den 1. april 2025 offentliggjorde Kommissionen

ProtectEU

–

en EU-

strategi for indre sikkerhed

(ISS), der er baseret på tre principper om

(1) en whole-of-society-tilgang; (2) afdækning af sikkerhedsaspekter

i alle nye EU-initiativer; og (3) investeringer fra EU, medlemsstater

og den private sektor. Strategien indeholder bl.a. et afsnit om lovlig

adgang til oplysninger, hvoraf bl.a. fremgår, at Kommissionen dels

forventer at præsentere en køreplan, der beskriver vejen frem med

hensyn til lovlig og effektiv adgang til oplysninger med henblik på

retshåndhævelse i første halvdel af 2025, dels forventer at udarbejde

en konsekvensanalyse med henblik på at ajourføre reglerne om lagring

af oplysningerne på EU-plan, hvis det er relevant i 2025, og dels frem-

lægge en teknologikøreplan for kryptering med henblik på at finde og

vurdere teknologiske løsninger, der giver de retshåndhævende myn-

digheder lovlig adgang til oplysninger i 2026.

Side 78/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med RIA-rådsmødet den 12.-

13. juni 2025 med henblik på udveksling af synspunkter om adgang

til data for effektiv retshåndhævelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for at drøfte mulighederne for at

styrke de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Det be-

mærkes i den forbindelse, at justitsministeren den 2. maj 2024 har bedt

Strafferetsplejeudvalget om bl.a. at undersøge, om politiet har det

Side 79/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

nødvendige retlige grundlag til effektivt at aflytte og ransage nye kom-

munikationstjenester og beslaglægge digitalt materiale.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende adgang til data for effektiv retshåndhævelse har se-

nest været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

forelæggelsen af RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024.

Side 80/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 10: Konsekvenserne af den aktu-

elle geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed:

Ukraine, b) Moldova og c) Syrien

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en statusdrøftelse af

implikationerne af den geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed

med fokus på Ukraine, Moldova og Syrien. Der er på nuværende tids-

punkt ikke kendskab til det nærmere indhold af drøftelsen. Sagen er

ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet

er ikke relevant. Sagen har for nuværende ikke lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side støtter man op om en

drøftelse af eksterne konflikter og deres implikationer for EU.

2. Baggrund

2.1. Ad Ukraine

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022

besluttede EU’s

justits- og indenrigsministre den 14. oktober 2022 at iværksætte en

kontinuerlig og struktureret dialog om den indre sikkerhed med de

ukrainske myndigheder. Dialogen er baseret på de relevante ukrainske

myndigheders konkrete operationelle behov for at tackle centrale ud-

fordringer for den indre sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen er

baseret på følgende fire områder: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig han-

del med skydevåben, 3) voldelige ekstremistiske udenlandske frivil-

lige og 4) andre sikkerhedsrisici.

EU lancerede i december 2014 EU’s Rådgivende Mission til Ukraine

(EUAM Ukraine), der er en civil mission i regi af den fælles sikker-

heds-

og forsvarspolitik (FSFP). EU’s civile missioner har bl.a. til

Side 81/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

formål at fremme stabilitet og sikkerhed samt opbygge robusthed i

skrøbelige miljøer i tredjelande.

EUAM Ukraine har til formål at bidrage til bæredygtige reformer af

Ukraines civile sikkerhedssektor. Siden Ruslands invasion af Ukraine

er EUAM Ukraines mandat blevet udvidet to gange, og missionen har

bl.a. fået tillagt nye ansvarsområder, herunder efterforskning og rets-

forfølgning af internationale forbrydelser samt forvaltning af grænse-

overgange mellem Ukraine og EU. EUAM Ukraine deltager i den

strukturerede dialog om indre sikkerhed mellem EU og Ukraine samt

yder strategisk rådgivning suppleret med forskellige træningsaktivite-

ter.

Det er PET’s vurdering, at der er en markant, bredspektret og vedva-

rende trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Dan-

mark. PET har i de seneste år afdækket flere sager, der vidner om, at

en række fremmede stater aktivt udfører efterretningsvirksomhed mod

Danmark, ligesom PET har kendskab til en række sager i udlandet.

PET kan konstatere, at de russiske efterretningstjenester i mange år

har udgjort den største spionagetrussel mod Danmark. Den trussel er

blevet skærpet med krigen i Ukraine. De russiske efterretningstjene-

ster har en vedvarende interesse for især danske udenrigs- og sikker-

hedspolitiske positioner, dansk forsvarspolitik, politik om Arktis, kri-

tisk infrastruktur, Forsvarets kapaciteter og konkrete sager med stor

betydning for Rusland.

Der har i 2024 været en række eksempler på, at personer med mulig

forbindelse til de russiske efterretningstjenester har stået bag forskel-

lige former for fysisk sabotage

–

eksempelvis ildspåsættelse og groft

hærværk

–

i en række europæiske lande.

Sagerne viser efter PET’s vurdering, at Rusland udviser en højere ri-

sikovillighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride virkemidler

mod og i Europa. Formålet med de russiske aktiviteter er bl.a. at skabe

frygt og usikkerhed, og at svække den folkelige opbakning i Europa

til den fortsatte støtte til Ukraine.

Side 82/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Danmark er en aktiv bidragsyder til Ukraine. Det er på den baggrund

PET's vurdering, at der er en skærpet trussel fra fysisk sabotage fra

Rusland mod både militære og civile mål i Danmark, der har tilknyt-

ning til støtten til Ukraine.

PET tager situationen meget alvorligt og har som følge af den aktuelle

situation en væsentlig skærpet opmærksomhed på truslen.

Center for Terroranalyse (CTA) vurderer fortsat, at krigen i Ukraine

ikke i sig selv på nuværende tidspunkt har direkte indflydelse på ter-

rortruslen mod Danmark. Krigen kan dog stadig have afledte effekter,

som på sigt kan påvirke terrortruslen, herunder via spredning af visse

af de våben, som i dag finder anvendelse i krigen.

Center for Terroranalyse vurderer også, at radikaliserede personer, der

har gennemgået våbentræning i en konfliktzone såsom i Ukraine eller

som har våbenkendskab fra f.eks. aftjening af militærtjeneste, skytte-

foreninger, kriminelle miljøer eller lignende, vil være i stand til at gen-

nemføre angreb, der kan forvolde stor skade.

2.2. Ad Moldova

Moldova fik den 23. juni 2022 tilkendt status som kandidatland. Der

blev formelt indledt tiltrædelsesforhandlinger i juni 2024. Rådet god-

kendte i juni 2024 forhandlingsrammen for forhandlingerne med Mol-

dova. Den første tiltrædelseskonference blev afholdt den 25. juni

2024.

Derudover samarbejder EU og Moldova sideløbende med udvidelses-

processen også om at styrke de politiske og økonomiske forbindelser,

bl.a. gennem Det Østlige Partnerskab.

EU har også støttet Moldova efter Ruslands militære aggression mod

Ukraine. I perioden 2022 til 2025 har EU afsat 84 mio. euro i huma-

nitær bistand til Moldova.

2.3 Ad Syrien

Side 83/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Det fremgår af den seneste Vurdering af Terrortruslen mod Danmark

(VTD) fra april 2025, at Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets

Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at den seneste udvikling i Syrien

på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse på terrortruslen

mod Danmark. Imidlertid kan konflikten få negative konsekvenser for

den regionale stabilitet, styrke militant islamistiske grupper i nærom-

rådet og potentielt tiltrække militante islamister fra Vesten. Et styrket

Islamisk Stat i Syrien vil i fremtiden kunne medvirke til en øget ter-

rortrussel mod Vesten, herunder Danmark.

Det fremgår desuden af VTD’en,

at der i de kommende år er risiko

for, at Islamisk Stat og andre terrorgrupper i Syrien vil kunne udnytte

det pludseligt opståede magttomrum efter Asad-styrets fald i slutnin-

gen af 2024 til at vokse sig stærkere igen. Dette indebærer en risiko

for, at Islamisk Stat i Syrien igen kan komme til at udgøre en alvorlig

terrortrussel mod Europa.

Det fremgår desuden, at den seneste udvikling i Syrien med kort varsel

igen kan begynde at tiltrække militante islamister fra Vesten, herunder

Danmark, som ønsker at tilslutte sig en militant islamistisk gruppe.

Særligt et styrket Islamisk Stat i Syrien vil kunne udgøre en attraktiv

destination for Islamisk Stat-sympatisører i Vesten.

Endvidere fremgår det, at der i Vesten løbende ses eksempler på per-

soner, der bliver anholdt og strafforfulgt for forsøg på udrejse med

henblik på at tilslutte sig militant islamistiske grupper uden for Vesten.

CTA vurderer, at personer, der forhindres i eller finder sig ude af stand

til at udrejse, kan udgøre en trussel mod Vesten. CTA vurderer endvi-

dere, at der også er militante islamister i Danmark med interesse for

udrejse. I perioden 2012-2016 udrejste et større antal personer fra

Danmark til konfliktområdet i Syrien og Irak. CTA vurderer, at der

aktuelt ikke er destinationer, der har samme appel som Syrien og Irak

havde i perioden 2012-2016.

I forlængelse heraf fremgår det

af VTD’en, at alle voksne, der er re-

turneret til Danmark fra konfliktzonen i Syrien og Irak siden 2016, er

dømt eller under retsforfølgelse for forbrydelser begået i forbindelse

Side 84/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

med deres ophold i konfliktzonen. I oktober 2024 blev en kvinde og

hendes barn evakueret til Danmark fra Roj-lejren i Syrien. Kvinden er

sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114 c, d, e og j. Dertil er en

kvinde, der returnerede til Danmark inden 2016, i februar 2025 blevet

tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 114 e.

Enkelte af de personer, der er eller har været udrejst fra Danmark til

konfliktzonen i Syrien og Irak, kan udgøre en trussel mod Danmark

eller danske interesser i udlandet. Hvorvidt dette er tilfældet beror på

en konkret vurdering af den enkeltes eventuelle intention og kapacitet.

Endelig fremgår det

af VTD’en, at CTA vurderer, at radikaliserede

personer, der har gennemgået våbentræning i en konfliktzone såsom i

Syrien, eller som har våbenkendskab fra f.eks. aftjening af militærtje-

neste, skytteforeninger, kriminelle miljøer eller lignende, vil være i

stand til at gennemføre angreb, der kan forvolde stor skade.

PET’s generelle håndtering af sikkerhedstrusler, herunder mulige trus-

ler fra indrejste personer, sker på grundlag af en række redskaber og

tiltag. I den forbindelse har PET et tæt samarbejde med bl.a. Forsva-

rets Efterretningstjeneste, de danske udlændingemyndigheder og

udenlandske samarbejdspartnere.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering på terrorbekæmpelses-

området for 1. halvår af 2024, at trusselsniveauet i EU fortsat er højt.

Militant islamistisk terrorisme udgør fortsat den mest fremtrædende

trussel mod EU. Det fremgår også, at konflikten i Mellemøsten har

skærpet truslen mod EU’s interne sikkerhed og rummer betydelig mu-

lighed for mobilisering og radikalisering.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12. og 13. juni 2025

med henblik på en statusdrøftelse af implikationerne af den geopoliti-

ske situation for EU’s indre sikkerhed med fokus på Ukraine, Moldova

og Syrien. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nær-

mere indhold af drøftelsen.

Side 85/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-

medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man op om en meningsudveksling om eksterne

konflikter og deres implikationer for EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret implikatio-

nerne af den geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed.

Folketin-

gets Europaudvalg er senest orienteret herom bl.a. i forbindelse med

forelæggelse af dagsordenen for RIA-rådsmødet henholdsvis den 5.

Side 86/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

og 7. marts 2025, den 4.-5. marts 2024, den 13.-14. juni 2024, den 10.-

11. oktober 2024.

Side 87/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 11: Imødegåelse af sikkerhedsud-

fordringer: Vurdering fra de europæiske sikkerheds-

og efterretningstjenester

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en præsentation af og

status på dagsordenspunktet. Baseret på tidligere lignende drøftelser

forventes en statusorientering med fokus på aktuelle sikkerhedsudfor-

dringer i EU, hvilket tidligere har været præsenteret af formandskabet

for samarbejdet mellem de europæiske sikkerheds- og indenrigsefter-

retningstjenester. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgs-

målet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er

man positiv over for en drøftelse af status på bekæmpelse af sikker-

hedsudfordringer.

2. Baggrund

Samarbejdet mellem de europæiske sikkerheds- og indenrigsefterret-

ningstjenester består af sikkerheds- og indenrigsefterretningstjene-

sterne fra EU-medlemsstaterne samt Norge, Schweiz og Storbritan-

nien. Formandskabet for samarbejdet orienterede senest medlemssta-

terne om aktuelle sikkerhedsudfordringer inden for Unionen på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024.

Samarbejdet mellem de europæiske sikkerheds- og indenrigsefterret-

ningstjenester er ikke en del af det formelle EU-samarbejde, men har

en rådgivende funktion i EU-regi. De europæiske tjenester kommuni-

kerer således tjenesternes perspektiver, erfaringer og rådgivning mv.

Side 88/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

vedrørende en række bredere sikkerheds- og efterretningsrelaterede

emner.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering på terrorbekæmpelses-

området for 1. halvår af 2024, at trusselsniveauet i EU fortsat er højt.

Militant islamistisk terrorisme udgør fortsat den mest fremtrædende

trussel mod EU. Det fremgår også, at konflikten i Mellemøsten har

skærpet truslen mod EU’s interne sikkerhed og rummer betydelig mu-

lighed for mobilisering og radikalisering.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025

med henblik på en statusdrøftelse. Baseret på tidligere lignende drøf-

telser forventes en statusorientering med fokus på aktuelle sikkerheds-

udfordringer i EU på baggrund af en præsentation fra formandskabet

for samarbejdet, der leveres af generaldirektøren for intern sikkerhed

i den polske indenrigs- og sikkerhedstjeneste ABW. Umiddelbart for-

ventes formandskabet for samarbejdet at fokusere på de aktuelle sik-

kerhedsudfordringer i EU, men der er på nuværende tidspunkt ikke

kendskab til det nærmere indhold af statusdrøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Side 89/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for en drøftelse af sta-

tus på bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om dagsor-

denspunktet om bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer. Folketingets

Europaudvalg er senest orienteret herom bl.a. i forbindelse med fore-

læggelse af dagsordenen for RIA-rådsmødet henholdsvis den 12.-13.

december 2024 og den 13.-14. juni 2023.

Side 90/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

Dagsordenspunkt 12: Rådskonklusioner om EMPACT

cyklus 2026-2029

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anlig-

gender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse af råds-

konklusioner om EU’s

prioriteter for kriminalitetsbekæmpelse inden

for EU’s policy-cyklus

om grov og organiseret kriminalitet. Sagen er

ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet

er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økono-

miske konsekvenser. Man kan fra dansk side støtte forslaget.

2. Baggrund

EU’s

policy-cyklus for organiseret og alvorlig international krimina-

litet udmøntes via European Multidisciplinary Platform Against Cri-

minal Threats (EMPACT), hvorunder der udvikles operationelle akti-

viteter med henblik på at indfri EU’s strategiske mål om bekæmpelse

af organiseret og grov international kriminalitet.

De operationelle aktiviteter i EMPACT er baseret på en række priori-

teter, der udmøntes i toårige operationelle handlingsplaner (OAP) in-

den for hver prioritet.

Prioriteterne samt antallet af OAP’er

fastlægges

hvert fjerde år via rådskonklusioner. De nuværende prioriteter er fast-

lagt i rådskonklusioner af 26. maj 2021 og dækker perioden 2022-

2025.

Samarbejdet via EMPACT drives af medlemsstaterne, der leder arbej-

det under de enkelte OAP’er. Europol understøtter samarbejdet, lige-

som den primære finansiering af aktiviteter under EMPACT sker via

Europols budget. Herudover kan Europol deltage i udmøntningen af

Side 91/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

aktiviteter, der er indeholdt i de operationelle handlingsplaner, samt

understøtte de operationelle handlingsplaner analytisk.

Den danske deltagelse i EMPACT er overordnet forankret i Rigspoli-

tiet, som inddrager relevante politikredse i aktiviteter inden for de ope-

rationelle handlingsplaner. Andre offentlige myndigheder kan ligele-

des inddrages i aktiviteter under relevante operationelle handlingspla-

ner.

3. Formål og indhold

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om dels

fastsættelse af prioriteterne for den kommende EMPACT-cyklus i

2026-2029, dels styrkelse af strukturerne i EMPACT-samarbejdet.

Prioriteter for den kommende EMPACT-cyklus

Oplægget til prioriteterne for den kommende EMPACT-cyklus er ud-

arbejdet med afsæt i de syv væsentligste kriminalitetstrusler, der er

identificeret i Europols analyse ”EU Serious and Organised Crime

Threat Assessment 2025 (EU-SOCTA 2025). Disse kriminalitetstrus-

ler omfatter; cyberangreb, online svindel, seksuel udnyttelse af børn

(online), migrantsmugling, narkotikasmugling, handel med ulovlige

skydevåben og miljøkriminalitet.

På baggrund af efterfølgende drøftelser i Rådets stående komité for

det operationelle samarbejde om indre sikkerhed (COSI) er der blevet

tilføjet enkelte yderligere kriminalitetsområder til de foreslåede prio-

riteter.

Udkastet til rådskonklusioner omfatter følgende prioriteter for den

kommende EMPACT-cyklus, der i vidt omfang lægger op til at vide-

reføre prioriteterne i den nuværende cyklus:

1. De mest truende kriminelle netværk

Identificering og bekæmpelse af de mest truende kriminelle netværk i

EU, personer med nøglefunktioner i disse netværk samt enkeltperso-

ner, der begår alvorlig kriminalitet som en tjenesteydelse, fastsættes

som en horisontal prioritet på tværs af de øvrige prioriteter. Prioriteten

Side 92/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

kan bl.a. bidrage til at samle et efterretningsbillede og til Europols

kortlægning og vidensdeling.

2. Hurtigst voksende kriminalitet i den digitale sfære

Formålet med denne prioritet er at målrette indsatsen mod den hurtigst

voksende kriminalitet i den digitale sfære. Denne prioritet indeholder

tre underprioriteter, der vil blive implementeret i tre separate OAP’er.

De tre underprioriteter omfatter bekæmpelse af cyberangreb rettet

mod kritisk infrastruktur, statslige institutioner, erhvervslivet og pri-

vatpersoner, bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn online, herun-

der bl.a. produktion og udbredelse af materiale om seksuel udnyttelse

af børn, samt bekæmpelse af online-svindel mod borgere, virksomhe-

der og offentlige institutioner.

3. Narkotikahandel

Denne prioritet indeholder to underprioriteter, der vil blive implemen-

teret i to separate OAP’er. Den første underprioritet handler om at

sætte ind over for produktion, handel med og distribution af cannabis,

kokain og heroin, mens den anden handler om at sætte ind over for

produktion, handel med og distribution af syntetiske stoffer og psyko-

aktive stoffer i EU.

4. Smugling og menneskehandel

Denne prioritet omhandler bekæmpelse af kriminelle netværk, der er

involveret i henholdsvis migrantsmugling og menneskehandel og skal

implementeres i to separate OAP’er.

5. Handel med skydevåben

Formålet med denne prioritet er at ramme kriminelle netværk og kri-

minelle enkeltpersoner involveret i ulovlig handel, distribution og an-

vendelse af skydevåben, herunder også i sager vedrørende eksplosiver

og pyroteknik.

6. Miljøkriminalitet

Formålet med denne prioritet er at sætte ind over for kriminelle net-

værk involveret i alle former for miljøkriminalitet med et specifikt

Side 93/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

fokus på affald, der kan skade miljøet, den offentlige sundhed eller

økonomien. Derudover indebærer prioriteten en indsats over for infilt-

rering af lovlige virksomhedskonstruktioner og oprettelse af selskaber

mv. som et middel til at facilitere ulovlige aktiviteter.

7. Finansiel kriminalitet

Denne prioritet består af tre underprioriteter, der implementeres i se-

parate OAP’er omhandlende

henholdsvis momssvig, svig med punkt-

afgifter samt kriminalitet vedrørende immaterielle rettigheder og salg

af forfalskede varer.

Styrkelse af strukturerne i EMPACT-samarbejdet

Der blev i 2024 gennemført en evaluering af, i hvilket omfang EM-

PACT-cyklussen 2022-2025 opfyldte målsætningerne for cyklussen.

Evalueringen indeholder en række anbefalinger og forslag til handlin-

ger for at imødegå de identificerede udfordringer og udnytte EM-

PACTS fulde potentiale.

På baggrund af evalueringen indeholder udkastet til rådskonklusioner

en række punkter vedrørende styrket finansiering og forbedring af

strukturerne i EMPACT-arbejdet. Det omfatter navnlig opfordringer

til medlemsstaterne om styrket engagement og prioritering af arbejdet

i EMPACT samt øget samtænkning med nationale indsatser i forhold

til indre sikkerhed og opfordring til Kommissionen om sammen med

medlemsstaterne at drøfte mulighederne for en varig og finansiel bæ-

redygtig løsning i forhold til budgettet for EMPACT.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Side 94/95

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, justitsdelen

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser, herunder statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Forhandlingssituationen

Der forventes at være bred opbakning blandt medlemsstaterne til råds-

konklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt stillet over for udkastet til rådskonklu-

sioner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 95/95