Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 12-13/6-25 - RIA Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Vedrørende de sager på Udlændinge- og Integrationsministeriets område,

der behandles på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 12.-13. juni 2025.

9. maj 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt Migrationssamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Dagsordenspunkt

Side

Dagsordenspunkt 13. Schengenområdets generelle til- s. 3

stand

a) Schengenstatusrapport for 2025

b) Prioriteter for den årlige Schengencyklus 2025-

2026

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Dagsordenspunkt 14. Implementering af interoperabili- s. 8

tet

KOM dokument foreligger ikke

= Status

s. 13

Dagsordenspunkt 14. Implementering af et fælles euro-

pæisk asylsystem (CEAS)

KOM dokument foreligger ikke

= Status

s. 18

Sagsbehandler

Hani Mohamed Bulale

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 36 37

[email protected]

2025 - 399

3190280

Side

1/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Dagsordenspunkt 16. Den fremtidige juridiske status for

fordrevne fra Ukraine

KOM dokument foreligger ikke

a) Rådets gennemførelsesafgørelse om forlængelse af den

midlertidige beskyttelse indført ved gennemførelsesafgø-

relse (EU) 2022/382

= Politisk enighed

b) Rådshenstilling om en koordineret tilgang til transition

væk fra midlertidig beskyttelse

= Status

Side

2/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Dagsordenspunkt 13. Schengenområdets generelle tilstand

a) Schengenstatusrapport for 2025

b) Prioriteter for den årlige Schengencyklus 2025-2026

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til en overordnet drøftelse af Schengenområdets

generelle tilstand med udgangspunkt i Schengenstatusrapporten for 2025. Ef-

terfulgt af dette forventes det, at formandskabet vil fokusere på afslutningen

af de tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025, som Rådet vedtog på

rådsmødet i juni 2024, samt vedtagelse af de kommende prioriteter for Schen-

gencyklus 2025-2026. Det forventes, at det polske formandskab vil foreslå

følgende prioriteter til vedtagelse:

1. Fremskyndelse af digitaliseringen af procedurer og systemer samt

styrkelse af beredskabet for de store IT-systemer

2. Styrkelse af de eksterne grænsers modstandsdygtighed og effektivite-

ten af tilbagesendelser

3. Et sikkert og modstandsdygtigt Schengen-område

Prioriteterne for Schengencyklus 2025-2026 er gældende under dansk for-

mandskab, og Danmark skal dermed være med til at fremme implementerin-

gen af disse. Fra dansk side støttes generelt målsætningen om mere politisk

styring af Schengensamarbejdet gennem drøftelser i Schengenrådet, herun-

der drøftelser af Schengenområdets generelle tilstand og prioriteter. Idet re-

geringen støttede de tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025 ses der in-

tet til hindre for, at de ligeledes støtter op om de forslåede prioriteter for

Schengencyklus 2025-2026, som ligeledes ses at være i overensstemmelse

med de danske formandskabsprioriteter. Det polske formandskab vil endvi-

dere forsøge at opnå opbakning til vedtagelsen af en Schengenerklæring i

anledningen af 40-året for Schengenaftalen fra 1985. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet eller gældende dansk ret, og sagen

har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Rådet besluttede i første halvdel af 2022 at betegne den del af rådsmødet for

retlige og indre anliggender, der behandler Schengenrelaterede sager, som

Side

3/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Schengenrådet (Schengen Council). Formålet med ændringen var at øge po-

litisk fokus på og styring af Schengensamarbejdet. Der har været afholdt mø-

der i Schengenrådet ved alle rådsmøderne for retlige og indre anliggender si-

den beslutningen. Under Schengenrådet gennemgås Schengenområdets gene-

relle tilstand ved brug af forskellige fokuspunkter og værktøjer.

Der har til flere af møderne i Schengenrådet været fremlagt et Schengenbaro-

meter. Schengenbarometeret indeholder en oversigt over Schengens generelle

tilstand, herunder statistik vedrørende bl.a. eksterne grænser, tilbagesendelser

og grænsekontrol ved indre grænser.

Med den første Schengenstatusrapport fra maj 2022 lancerede Kommissionen

samtidig et koncept med en etårige Schengencyklus, hvor der hvert år opstil-

les prioriteter for Schengensamarbejdet.

Kommissionen fremsatte for første gang i april 2024 sammen med Schengen-

statusrapporten for 2024 et forslag til prioriteter for den næste Schengency-

klus. Det belgiske formandskab valgte imidlertid ikke at gå videre med Kom-

missionens forslag og søgte i stedet ved rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 13.-14. juni 2024 opbakning til følgende prioriteter for Schengency-

klus 2024-2025:

Styrkelse af de eksterne grænser samtidig med forbedring af digitali-

seringen af procedurer og systemer.

Øge effektiviteten af tilbagesendelsessystemerne gennem effektiv im-

plementering af vedtaget lovgivning og strategier vedrørende tilba-

gesendelse.

Øge den indre sikkerhed gennem forbedret politisamarbejde for at

sikre fri bevægelighed i et Schengenområde uden intern grænsekon-

trol.

Der var på rådsmødet i juni 2024 generelt opbakning til formandskabets for-

slag til prioriteter. Derimod var der ved rådsmødet ikke enighed om vedta-

gelse af en Schengenerklæring, som det belgiske formandskab havde forslået

i anledning af i anledning af 40-året for Schengenaftalen fra 1985, hvor især

henvisningen til Rumæniens og Bulgariens optagelse i Schengen delte van-

dene.

3. Formål og indhold

Kommissionen vedtog den 23. april 2025 Schengenstatusrapporten for 2025.

Rapporten fremhæver betydelige fremskridt både på lovgivnings- og operati-

Side

4/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

onelt niveau, herunder at ophævelsen af intern grænsekontrol ved landegræn-

serne til Bulgarien og Rumænien har medført en betydelig styrkelse af Schen-

genområdet. Den påpeger dog også det fortsatte behov for Schengenrådets

arbejde med bl.a. at sikre en rettidig implementering af de nye Schengen-

retsakter, styrkelse af forvaltningen af de eksterne grænser, opbygning af et

effektivt EU-tilbagesendelsessystem og styrkelse af politisamarbejdet for at

sikre den interne sikkerhed i Schengenområdet.

I Schengenstatusrapporten fra 2025 beskrives det også, at det reviderede

Schengengrænsekodeks, som trådte i kraft den 10. juli 2024, har medført en

udvidelse af medlemsstaternes forpligtelser ved introduktion og forlængelse

af intern grænsekontrol, samt oplysninger om, at ti lande på tidspunktet for

udarbejdelsen af rapporten havde indført eller forlænget intern grænsekontrol.

Kommissionen har igen i april 2025 i sammenhæng med Schengenstatusrap-

porten for 2025 udarbejdet et forslag til prioriteterne for Schengencyklus

2025-2026. Det polske formandskab forventes dog ikke at gå videre med

Kommissionens forslag og forventes i stedet at fremlægge tre prioriteter, som

ligger tættere op af prioriteterne for Schengencyklus 2024-2025 med intenti-

onen om at skabe en stærkere kontinuitet og fremdrift mellem de to Schen-

gencyklusser. Det polske formandskab forventes at fremlægge følgende ikke

bindende prioriteter for Schengencyklus 2025-2026, som skal vedtages af Rå-

det i juni 2025:

1. Fremskyndelse af digitaliseringen af procedurer og systemer samt

styrkelse af beredskabet for de store IT-systemer

2. Styrkelse af de eksterne grænsers modstandsdygtighed og effektivi-

teten af tilbagesendelser

3. Et sikkert og modstandsdygtigt Schengen-område

Idet regeringen støttede de tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025 ses

der ikke hindringer for, at de ligeledes kan støtte op om de forslåede priorite-

ter for Schengencyklus 2025-2026, som bygger videre på den tidligere cyklus

og ligeledes ses at være i overensstemmelse med de danske formandskabspri-

oriteter.

Det polske formandskab ventes ligeledes ved rådsmødet at afslutte priorite-

terne for Schengencyklus 2024-2025, at præsentere Schengenstatusrapporten

for 2025 og forsøge at opnå opbakning til den fælles Schengenerklæring i

anledning af 40-året for Schengenaftalen fra 1985.

Side

5/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

De tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025 er allerede blevet drøftet i

forbindelse med rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i oktober 2024,

december 2024 og marts 2025.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser, herunder statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 12. februar 2025 og den 22. maj 2025. Høringen gav ikke

anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengensam-

arbejdet, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion i Rådet.

Regeringen støtter vedtagelsen af de tre nye prioriteter for Schengencyklus

2025-2026.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 24. februar 2022 orienteret om oprettel-

sen af Schengenrådet inden for rammerne af rådsmødeformationen (retlige og

indre anliggender). Udvalget er tillige blevet orienteret i forbindelse med de

planlagte drøftelser af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmøderne

9.-10. juni 2022, 13.-14. oktober 2022, 8.-9. december 2022, 9.-10. marts

2023, 8.-9. juni 2023, 19.-20. oktober 2023, 4.-5. december 2023, 4.-5. marts

Side

6/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

2024, 13.-14. juni 2024, 10.-11. oktober 2024, 12.-13 december 2024 og 6.-

7. marts 2025.

Side

7/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Dagsordenspunkt 14. Implementering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Status på gennemførelse af interoperabilitet (implementering af retsakter

vedr. it-systemer for visum, grænsekontrol og indre sikkerhed), herunder sær-

lig status for trilogforhandlingerne for forordningsforslaget om gradvis

idriftsættelse af det europæiske ind- og udrejsesystem (EES) og status på tids-

plan for den samlede gennemførsel af interoperabilitet, forventes på dagsor-

denen for rådsmødet. Det forventes, at Kommissionen og/eller eu-LISA vil

orientere om den generelle status. Danmark følger EU’s gennemførelsespla-

ner for interoperabilitet. Statusopdateringen giver ikke anledning til at rede-

gøre for nærhedsprincippet eller retsforbeholdet og giver ikke anledning til

at redegøre for gældende ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Betegnelsen interoperabilitet dækker over, at medlemslandene, eu-LISA (Det

Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer

inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed), Den europæiske

grænse- og kystvagt (Frontex) og Kommissionen aktuelt implementerer en

række forordninger om større EU it-systemer på området for visum, grænse-

kontrol og indre sikkerhed. Implementeringen vedrører EES (et nyt system til

elektronisk ind- og udrejsekontrol), ETIAS (et nyt system for rejsetilladelser

til visumfri tredjelandsstatsborgere forud for indrejse i Schengenområdet),

ændringer til det eksisterende system VIS (Visuminformationssystemet) og

SIS (Schengeninformationssystemet) samt ændringer til det eksisterende Eu-

rodac (fingeraftrykssystemet for asylansøgere til understøttelse af Dublin-

proceduren). Endvidere omfatter implementeringen også et nyt system for in-

teroperabilitet (dvs. samkørsel af oplysninger med henblik på kontrol og ve-

rifikation af identitetsoplysninger) mellem ovenstående it-systemer samt et

nyt system til udveksling af oplysninger om domstolsafgørelser vedrørende

tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), som Danmark

–

i modsætning til de

øvrige systemer

–

ikke deltager i pga. retsforbeholdet.

Side

8/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Implementeringen har også omfattet ændringer til det eksisterende system

SIS (Schengeninformationssystemet). Det ændrede system blev taget i drift i

marts 2023.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. december 2020 oriente-

rede Kommissionen om behov for at revidere tidsplanen pga. forsinkelser i

implementeringen af EES. Der har senere vist sig et yderligere behov for ju-

steringer i tidsplanen pga. forsinkelser i implementeringen af systemerne. I

forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i juli

2022 præsenterede Kommissionen endnu en ny tidsplan, som mødte opbak-

ning blandt medlemsstaterne.

Det blev på rådsmøde (retlige og indre anliggender) i marts 2023 konstateret,

at tidsfristen for EES i medio maj 2023 ikke længere var realistisk. Man blev

derfor enige om at drøfte en ny samlet tidsplan på rådsmødet i juni 2023.

På rådsmøde (retlige og indre anliggender) i juni 2023 gav eu-LISA en status

for arbejdet med udarbejdelsen af en ny samlet tidsplan, herunder at en revi-

deret plan forventedes forelagt på rådsmødet i oktober 2023.

På rådsmøde (retlige og indre anliggender) i oktober 2023 fremlagde eu-LISA

en ny køreplan til godkendelse. Det fremgik af køreplanen, at EES ville kunne

idriftsættes i anden halvdel af 2024, at ETIAS skulle træde i kraft i første

halvår af 2025, at ECRIS-TCN forventedes at være klar i medio 2025, og at

det samlede system for interoperabilitet skulle færdiggøres i andet halvår af

2026. Køreplanen blev vedtaget på rådsmødet.

På møde i eu-LISA’s

bestyrelse 25-26

september 2024 meddelte Kommissi-

onen, at man ikke længere forventer, at EES-forordningen og systemet tages

i drift i fuldt omfang den 10. november 2024. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. oktober 2024 orienterede Kommissionen om forsin-

kelsen og oplyste, man vil fremsætte et lovforslag, der skal sikre hjemmel til

en alternativ trinvis ibrugtagning af EES.

Kommissionen fremsatte den 4. december 2024 forslag til forordning om

midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i EES-forordningen og Schen-

gengrænsekodeks med henblik på at muliggøre en gradvis idriftsættelse af

EES. Rådet opnåede generel indstilling på RIA-Rådsmødet den 5. marts

2025.

Side

9/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

LIBE udvalget vedtog deres rapport i forhold til forslaget den 23. april 2025.

Der blev efterfølgende ikke gjort indsigelser fra EP på Plenar. Trilogforhand-

lingerne af forslaget pågår fortsat.

På rådsmødet den 12-13. december 2024 konstateredes det, at forsinkelsen af

EES også ville medføre forsinkelse af planen for implementering af det sam-

lede system for interoperabilitet som vedtaget på rådsmøde (retlige og indre

anliggende) oktober 2023. Eu-LISA blev derfor anmodet om at udarbejde nyt

forslag til samlet tidsplan.

På RIA-rådsmødet den 5. marts 2025 vedtoges ny tidsplan for implemente-

ring af Schengen-retsakterne for perioden 2025-2026. Endvidere besluttedes

det, at eu-LISA skal vende tilbage med forslag til en tidsplan for 2027 og

2027.

Forordningerne om EES, ETIAS, ændringerne til SIS og VIS samt den nye

interoperabilitet udgør en udbygning af Schengenreglerne, som Danmark har

tilsluttet sig på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Dan-

marks stilling artikel 4.

For omarbejdningen af Eurodac-forordningen, som Danmark har tiltrådt på

mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftalen, vil Danmark imidlertid

inden 30 dage skulle give Kommissionen meddelelse om, hvorvidt Danmark

ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne i dansk ret.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen og/eller eu-LISA vil orientere om status på

den endelige kompromistekst om forordningsforslaget om den gradvise idrift-

sættelse af EES på baggrund trilogforhandlingerne med EP samt status på

arbejdet med implementeringen af den samlede gennemførsel af interopera-

bilitet.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet koordi-

neret udvikling og gennemførelse af Schengen it-systemerne på nær ECRIS

TCN, der er omfattet af forbeholdet. Programmet omfatter pt. de to retsakter

vedrørende EES og ETIAS samt etablering af interoperabilitet og ændringer

til SIS og VIS.

Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet samt

Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner deltager

Side

10/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

i programmet. Da forordningsforslaget om ændring af Eurodac er vedtaget,

forventes dette også inkluderet i programmet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser, herunder samfunds-, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 28. februar 2025 og den 22. maj 2025. Høringen gav ikke

anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på kor-

rekt og rettidig, men også forsvarlig implementering af forordningerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig, men også

forsvarlig implementering af forordningerne på såvel EU-plan som i samtlige

medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre

grænser og migration.

De gentagne forsinkelser i udrulningen og idriftsættelsen lægger dog stort

ressourcemæssigt og økonomisk pres på medlemslandene, og det derfor vig-

tigt, at Kommissionen og eu-LISA arbejder på at minimere risikoen for for-

sinkelser og konsekvenserne for medlemslandene.

I lyset af omfanget af EU-sager, der kan have betydelige økonomiske konse-

kvenser, og at der for visse sager er meget kort tid til at fastlægge en rege-

ringsholdning, fx ved delegerede eller implementerende retsakter, vurderes

Side

11/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

det centralt, at det løbende, aktive arbejde for at minimere negative økonomi-

ske konsekvenser fortsættes og intensiveres

–

samt at der tilstræbes tidligere

forelæggelser for regeringen af omkostningstunge eller politiske sager.

Det vurderes centralt, at der også arbejdes for mere strukturelle løsninger i

EU-regi, herunder et øget politisk fokus i Kommissionen og øvrige EU-insti-

tutioner på udfordringer ifm. implementeringen af EU-retsakter og de natio-

nale omkostninger herved. Det er vurderingen, at dette ikke er tilfældet i dag

i alle sager, herunder i lyset af, at implementering af de af Kommissionen

foreslåede tiltag henhører under medlemslandenes kompetence.

Der er derfor lagt op til, at der fremadrettet skal stilles krav om tidligere og

bedre konsekvensvurderinger med information om de økonomiske konse-

kvenser på medlemsstatsniveau samt krav om opdaterede konsekvensvurde-

ringer, når retsakter ændres væsentligt under forhandlingerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tid-

ligere været forelagt Folketingets Europaudvalgt den 2. marts 2018, den 4.

oktober 2019, den 29. november 2019, den 26. maj 2020, den 8. december

2020, den 6. oktober 2022, den 23. januar 2023 og den 3. marts 2023.

Sagen om status for implementering af EES og ETIAS i kontekst af interope-

rabilitet og status for interoperabilitet har været forelagt Europaudvalget til

orientering den 3. juni 2021, den 2. december 2021, den 13. oktober 2023,

den 1. marts 2024, den 7. juni 2024, den 4. oktober 2024, den 6. december

2024 og den 28. februar 2025.

Sagen om forordningsforslaget vedr. den gradvise idriftsættelse af EES har

været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 7. februar 2025

til forhandlingsoplæg.

Side

12/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Dagsordenspunkt 15. Implementering af et fælles europæisk asylsystem

(CEAS)

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Revideret notat.

Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Det forventes, at det polske formandskab på rådsmødet den 12.-13. juni 2025

vil give en status på arbejdet med implementeringen af migrations- og asyl-

pagten siden vedtagelsen og medlemslandenes fremsendelse af nationale gen-

nemførelsesplaner til Kommissionen. Sagen giver ikke i sig selv anledning til

at redegøre for nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller gældende ret og har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Regerin-

gen støtter den igangværende implementeringsproces, og fremsendte Dan-

marks nationale gennemførelsesplan for EU’s migration-

og asylpagt til

Kommissionen den 12. december 2024.

2. Baggrund

EU’s migrations-

og asylpagt (Pagten) blev endeligt vedtaget den 14. maj

2024. Pagten indeholder en række retsakter på asyl- og migrationsområdet,

der overordnet har til formål at reformere og forbedre det europæiske asyl-

og migrationssystem.

Retsakterne trådte i kraft den 11. juni 2024 og finder anvendelse to år efter

retsakternes ikrafttræden.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af retsakterne under

Pagten. Danmark kan dog på mellemstatsligt grundlag tilslutte sig de retsakter

(eller dele heraf), der udgør en udbygning af Schengenreglerne, eller som er

omfattet af den eksisterende parallelaftale mellem det Europæiske Fællesskab

og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgø-

relse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylan-

søgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om

”Eurodac” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv an-

vendelse af Dublin-konventionen (Parallelaftalen om Dublin og Eurodac).

Retsakterne under Pagten gennemgås i det følgende.

Side

13/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring

(AMMR), Eurodac-

forordningen

og kriseforordningen

er omfattet af retsforbeholdet. På bag-

grund af den eksisterende parallelaftale om Dublin og Eurodac har Danmark

den 11. juni 2024 meddelt Kommissionen, at det ønsker at gennemføre de

dele af AMMR- og kriseforordningen samt hele Eurodac-forordningen, som

falder inden for rammerne af parallelaftalen.

Screeningsforordningen

og grænsetilbagesendelsesforordningen

er også

omfattet af retsforbeholdet. Disse retsakter udgør imidlertid en udbygning af

Schengenreglerne, og Danmark har derfor i henhold til artikel 4 i protokollen

om Danmarks stilling den 14. november 2024 meddelt Rådet, at Danmark

ønsker at gennemføre screeningforordningen og forordningen om grænsepro-

cedure for tilbagesendelse i dansk ret. Det skal bemærkes, at gennemførelse

af grænsetilbagesendelsesforordningen i national ret ikke forpligter Danmark

til at indføre en grænsetilbagesendelsesprocedure. Forordningen indeholder

hvilende bestemmelser, som først aktiveres for Danmark, hvis Danmark se-

nere beslutter at indføre en grænseasylprocedure i national ret, der svarer til

den nye obligatoriske grænseprocedure for asyl på EU-niveau, som følger af

Asylprocedureforordningen.

For så vidt angår asylprocedureforordningen

, kvalifikationsforordningen

modtagelsesdirektivet

og genbosætningsforordningen

, er disse også omfat-

tet af retsforbeholdet. Da de hverken udgør en udbygning af Schengenreg-

lerne eller en ændring af Dublin- eller Eurodac-forordningen, kan Danmark

ikke tilslutte sig disse retsakter.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationssty-

ring, om ændring af forordning (EU) 2021/1147 og (EU) 2021/1060 og om ophævelse af forordning (EU) nr.

604/2013.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1358 af 14. maj 2024 om oprettelse af »Eurodac« til sam-

menligning af biometriske oplysninger med henblik på effektiv anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2024/1351 og (EU) 2024/1350 og Rådets direktiv 2001/55/EF og på identificering af tredjelandsstats-

borgere og statsløse med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols

adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse, om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818 og om ophævelse af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1359 af 14. maj 2024 om håndtering af krisesituationer og

force majeure på migrations- og asylområdet og om ændring af forordning (EU) 2021/1147.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024 om indførelse af screening af tredje-

landsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU)

2018/1240 og (EU) 2019/817.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om indførelse af en grænseprocedure

for tilbagesendelse og om ændring af forordning (EU) 2021/1148.

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1348 af 14. maj 2024 om en fælles procedure for internati-

onal beskyttelse i Unionen og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1347 af 14. maj 2024 om fastsættelse af standarder for

anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet

status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af den tildelte

beskyttelse, om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2011/95/EU.

Europa-Parlamenets og Rådets Forordning (EU) 2024/1346 af 14. maj 2024 om fastlæggelse af standarder for

modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdning)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1350 af 14. maj 2024 om indførelse af en EU-ramme for

genbosætning og indrejse af humanitære årsager og om ændring af forordning (EU) 2021/1147.

Side

14/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Den 12. juni 2024 har Kommissionen præsenteret en fælles gennemførelses-

plan, der fokuserer på de grundlæggende aspekter, som medlemsstaterne skal

overveje, når de udarbejder deres nationale planer for gennemførelse af Pag-

ten. Planen skal være på plads både på EU- og nationalt niveau for at sikre, at

Pagten iværksættes senest midten af 2026. Den udgør rammen for et fælles

arbejdsprogram for de næste to år, herunder de juridiske og operationelle re-

sultater, strukturerne for drøftelser samt relevant operationel og finansiel

støtte. Kommissionen har som bilag til den fælles gennemførelsesplan udar-

bejdet en skabelon til de nationale gennemførelsesplaner. Den fælles gennem-

førelsesplan er resultatet af et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og de

relevante EU-agenturer, navnlig gennem ministerkonferencen om gennemfø-

relse af Pagten, som det belgiske formandskab afholdt den 29.-30. april 2024

i Gent, samt forskellige møder i Rådets Strategiske Udvalg for Indvandring,

Grænser og Asyl (SCIFA).

Regeringen fremsendte det første udkast til den danske gennemførelsesplan

til Kommissionen den 11. november 2024 og fremsendte, i overensstemmelse

med AM-forordningens frist herfor, den endelige nationale gennemførelses-

plan til Kommissionen den 12. december 2024.

I november 2024 foreslog Kommissionen, at implementeringen af visse dele

af Pagten og de underliggende retsakter kunne fremrykkes på frivillig basis.

Imidlertid afsluttede Kommissionen drøftelserne på grund af begrænset en-

gagement fra medlemsstaterne, men understregede samtidig, at medlemssta-

terne fortsat kunne anmode om bistand til at fremskynde implementeringen.

Det følger af AM-forordningen, at Kommissionen som led i implementerin-

gen af Pagten hvert halve år skal udarbejde rapporter om status for gennem-

førelsen af Pagten i EU og hos medlemsstaterne.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen på rådsmødet den 12.-13. juni 2025 forventes at

være en statusopdatering fra formandskabet og Kommissionen om den fælles

gennemførelsesplan, herunder en vurdering af tidsplanen for de vigtigste mi-

lepæle i den toårige gennemførelsesperiode, som planen angiver.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Side

15/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke umiddelbart lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser, herunder statsfinansielle, samfundsmæssige eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Dog kan indholdet af drøftelsen senere resultere i kon-

krete gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som kan have økono-

miske virkninger. Der vil blive foretaget en særskilt vurdering af disse kon-

sekvenser, når sådanne retsakter fremsættes.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 21. november 2024 og den 22. maj 2025. Høringen gav

ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på im-

plementering af migration- og asylpagten. Der er også generelt ønske om, at

Rådet for retlige og indre anliggender løbende holdes orienteret om status for

implementeringen af Pagten.

Der har blandt visse medlemsstater været ønske om at fremrykke implemen-

teringen af Pagten, mens andre medlemsstater har italesat behovet for øget

støtte i form af EU-midler ifm. implementering af Pagten.

Medlemsstaterne bød Kommissionens brev af 13. november 2025 velkom-

ment, men efter en række indledende møder oplyste Kommissionen, at man

ikke gik videre med planerne om fremrykningsplanerne, på grund af mang-

lende opfølgning fra medlemsstaterne.

Endelig er Kommissionen i løbende bilateral dialog med alle medlemsstater

mhp. at yde den fornødne støtte til at gennemføre Pagtens retsakter inden for

tidsfristen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om den igangværende implementeringsproces, herun-

der både den fælles gennemførelsesplan samt udarbejdelsen af nationale gen-

nemførelsesplaner.

Side

16/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Regeringen er opmærksom på, at migrations- og asylpagten omfatter flere

indbyrdes forbundne retsakter, hvis rettidige implementering er afgørende for

et velfungerende asyl- og migrationssystem som helhed. Derfor er tæt koor-

dinering og overholdelse af tidslinjer med milepæle, herunder for den nye

Eurodac-forordning, essentielt.

Regeringen er desuden opmærksom på, at hastigheden af implementeringen

af de underliggende retsakter hviler på den samme balance mellem ansvar og

solidaritet, som også var afgørende undervejs i forhandlingerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af migrations- og asylpagten har tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2024 og 6. december 2024.

Derudover har sagen om fremskridt vedrørende forhandlinger om Pagten væ-

ret forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. december 2023.

Endvidere er følgende sager tidligere forelagt til forhandlingsoplæg:

- Forordning om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure ved græn-

serne den 6. februar 2024,

- Forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR) den

17. maj 2023,

- Forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på

asyl- og migrationsområdet den 27. juni 2023,

- Forordning om Eurodac til sammenligning af biometriske oplysninger

den 24. februar 2022,

Forordning om indførsel af screening af tredjelandsstatsborgere ved

de ydre grænser den 3. juni 2022.

Side

17/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Dagsordenspunkt 16. Den fremtidige juridiske status for fordrevne fra

Ukraine

KOM dokument foreligger ikke

a) Rådets gennemførelsesafgørelse om forlængelse af den midlertidige be-

skyttelse indført ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382

= Politisk enighed

b) Rådshenstilling om en koordineret tilgang til transition væk fra midlertidig

beskyttelse

= Status

Nyt notat

1. Resumé

Den fremtidige juridiske status for fordrevne fra Ukraine er på dagsordenen

for rådsmødet for retlige og indre anliggender 12.-13. juni 2025. Det drejer

sig dels om en mulig forlængelse af den midlertidige beskyttelse for fordrevne

fra Ukraine, og dels om en rådshenstilling om en koordineret tilgang til tran-

sition væk fra midlertidig beskyttelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold

til nærhedsprincippet, gældende dansk ret og har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark er som følge af retsfor-

beholdet ikke bundet af det midlertidige beskyttelsesdirektiv eller den tilknyt-

tede gennemførelsesafgørelse. Regeringen mener, at det er vigtigt med et ko-

ordineret EU-samarbejde med henblik på en så organiseret og forsvarlig

håndtering af situationen for fordrevne fra Ukraine som muligt, hvor Dan-

mark inden for rammerne af særloven også løfter sin rimelige andel af an-

svaret.

2. Baggrund

Der er foretaget mere end 44 millioner grænsekrydsninger over land fra Ukra-

ine til de fire EU-frontlinjestater (Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn) og

Moldova i løbet af de første godt 38 måneder af krigen. Et betydeligt antal af

fordrevne ukrainere ses dog at være vendt tilbage til hjemlandet, men det ek-

sakte tal er pt. ikke kendt, da det ikke er muligt at adskille permanent tilbage-

venden fra cirkulære bevægelser.

Ifølge tal fra Eurostat var der den 31. marts 2025 ca. 4,4 millioner fordrevne

fra Ukraine, som nød midlertidig beskyttelse i EU+ (EU, Norge og Schweiz).

De fem EU-lande, der aktuelt har modtaget flest fordrevne fra Ukraine (målt

Side

18/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

på antal registreringer om midlertidig beskyttelse pr. capita) er Tjekkiet, Po-

len, Letland, Slovakiet og Estland. Ca. 3,67 millioner anslås af IOM for at

være internt fordrevet i Ukraine pr. 19. december 2024.

Der er pr. 18. maj 2025 meddelt ca. 54.300 opholdstilladelser i Danmark i

medfør af

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine

(særloven). Der er ca. 37.000 personer med opholdstilladelse efter

særloven med fortsat bopælsregistrering i Danmark pr. 30. april 2025.

På baggrund af forslag fra Kommissionen vedtog Rådet (retlige og indre an-

liggender) den 4. marts 2022 en gennemførelsesafgørelse om for første gang

at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse

(direktivet). Direktivet er

grundlaget for, at EU’s medlemsstater kan tildele midlertidig

beskyttelse til

fordrevne ukrainere m.fl. Den midlertidige beskyttelse efter direktivet blev

senest forlænget den 25. juni 2024 med gyldighed frem til 4. marts 2026.

Danmark deltog ikke i vedtagelsen af gennemførelsesafgørelsen, der aktive-

rede direktivet, og er ikke bundet af direktivet grundet retsforbeholdet. Fol-

ketinget vedtog den 16. marts 2022 imidlertid en

lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

(særloven), og særloven

svarer i vidt omfang til reglerne efter gennemførelsesafgørelsen og direktivet.

Den 26. november 2024 vedtog Folketinget et lovforslag om at forlænge op-

holdsgrundlaget efter særloven til 17. marts 2026. Der blev med forlængelsen

desuden indført mulighed for, at opholdsgrundlaget fremover vil kunne for-

længes administrativt ved beslutning fra Udlændinge- og Integrationsministe-

ren.

Der har været sat spørgsmålstegn ved, hvor lang tid den

midlertidige

beskyt-

telse kan fortsætte. Den oprindelige forståelse var, at direktivet alene kunne

aktiveres i tre år. Kommissionen har imidlertid anlagt en fortolkning, der har

muliggjort, at direktivet også kan finde anvendelse ud over de tre år.

Der har på arbejdsgruppeniveau været drøftelser om mulige alternative og

mere permanente opholdsordninger. Kommissionen har afvist, at der er basis

for at skabe en permanent opholdsordning, der alene gælder for gruppen af

fordrevne fra Ukraine.

Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i

tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig

fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og føl-

gerne heraf.

Side

19/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

3. Formål og indhold

Det polske formandskab lægger op til en indgåelse af en politisk aftale om en

forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine, der er omfattet

af direktivet. Den midlertidige beskyttelse, der meddeles efter direktivet, er i

øjeblikket gyldig indtil marts 2026, men kan forlænges i op til et år. Det er

forventningen, at der vil være opbakning til en forlængelse af direktivet, hen-

set til, at der fortsat er krig i Ukraine, og at der ikke er identificeret en koor-

dineret tilgang til transition væk fra den midlertidige beskyttelse.

Der lægges endvidere op til, at formandskabet vil give en status vedrørende

en rådshenstilling om en koordineret tilgang til transition væk fra midlertidig

beskyttelse. Det er forventningen, at rådshenstillingen vil have fokus på at

identificere, hvordan de fordrevne vil kunne opnå alternative opholdstilladel-

ser i EU, hvis den midlertidige beskyttelse ophører, men krigen fortsat pågår.

I den forbindelse vil der formentlig være fokus på sårbare grupper, der ikke

vil kunne opnå opholdstilladelse efter de gældende opholdsregler, f.eks. er-

hvervsordninger. Rådshenstillingen kan muligvis tillige berøre en koordineret

EU-indsats i forhold til frivillig tilbagevenden til Ukraine, når omstændighe-

derne tillader det. Der ønskes en koordineret tilgang for at forhindre sekundær

migration og undgå at overbebyrde asylsystemerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Gennemførelsesafgørelsen om forlængelse af den midlertidige beskyttelse,

der blev indført ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, er omfattet af

det danske retsforbehold. En afgørelse om forlængelse heraf vil således også

være retsforbeholdsbelagt og har derfor ikke i sig selv lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser, herunder statsfinansielle, samfunds- eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, for Danmark.

8. Høring

Sagen har fsva. forlængelse af midlertidig beskyttelse senest været forelagt

Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) den 30. maj

2024 og den 22. maj 2025. I forbindelse med høringen den 30. maj har Dansk

Side

20/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

Flygtningehjælp afgivet følgende høringssvar, som de ligeledes henviste til

ved høringen den 22. maj 2025:

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) støtter regeringens position om vigtig-

heden af, at Danmark løfter sin rimelige andel af ansvaret ift. EU-samarbej-

det om håndtering af situationen for modtagelse af fordrevne fra Ukraine.

Det er helt afgørende, at medlemsstaterne sikrer, at alle mennesker, som flyg-

ter fra Ukraine til EU på grund af krigen, både ukrainske statsborgere, stats-

løse og tredjelandsstatsborgere, der har boet i Ukraine, kan få adgang til

EU’s område og til procedurer, som kan sikre beskyttelse, hvor det er nød-

vendigt.

Det betyder samtidig, at mennesker, som midlertidigt er taget tilbage til Ukra-

ine, også skal sikres adgang til beskyttelse, herunder muligheden for at kunne

vende tilbage til den medlemsstat, hvor de har opnået midlertidig beskyttelse,

hvis de kommer tilbage til EU. Vurderingen af, om et menneske har brug for

beskyttelse, skal træffes af civile asylmyndigheder i de enkelte EU-lande, ikke

af grænsevagter.

Mennesker, som er flygtet fra krigen i Ukraine, har brug for sikkerhed og

forudsigelighed. Da krigen i Ukraine ser ud til at fortsætte i længere tid, bør

den danske regering og øvrige medlemsstater fastlægge en langsigtet plan for

at sikre beskyttelse af mennesker, som er fordrevet af krigen i Ukraine.

Hvis det midlertidige beskyttelsesdirektiv forlænges, mener DRC Dansk

Flygtningehjælp derfor også, at den danske særlov skal forlænges.

Foruden deler DRC Dansk Flygtningehjælp ECRE’s analyse af mulighederne

for fordrevne fra Ukraine, som fremgår af ECRE’s policy paper ”Transitio-

ning out of the temporary protection directive” (februar

2024).

Sagen har fsva. rådshenstilling om en koordineret tilgang til transition væk

fra midlertidig beskyttelse ikke tidligere været forelagt SPAIS.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

EU befinder sig i en helt ekstraordinær situation, og regeringen støtter over-

ordnet et tæt og velkoordineret EU-samarbejde med henblik på en så organi-

seret og forsvarlig håndtering af situationen for modtagelse af fordrevne fra

Ukraine som muligt. Danmark bør i den forbindelse løfte sin rimelige andel

af ansvaret inden for rammerne af særloven. Samtidig er det også vigtigt, at

EU-landene ser fremad i forhold til, hvad der skal ske med de personer, der

Side

21/22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-25, integrationsdelen

er meddelt midlertidig beskyttelse i EU, hvis krigen varer ved i mange år eller

hvis der indgås en fredsaftale. Regeringen støtter en koordineret EU-indsats i

forhold til en eventuel overgang til andre nationale opholdsgrundlag for per-

soner fordrevet fra Ukraine, samt en koordineret EU-indsats i forhold til fri-

villig tilbagevenden til Ukraine, når omstændighederne tillader det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har fsva. forlængelse af midlertidig beskyttelse senest været forelagt til

orientering i Europaudvalget den 7. juni 2024. Desuden har sagen været fore-

lagt til orientering den 2. marts 2022, 22. marts 2022, 3. juni 2022, 7. oktober

2022, 22. november 2022, 2. december 2022, 2. juni 2023 og 28. september

2023.

Europaudvalget har ikke tidligere været orienteret om rådshenstilling om en

koordineret tilgang til transition væk fra midlertidig beskyttelse.

Side

22/22