Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 19-20/6-25 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg forud for

EPSCO-rådsmødet d. 19. juni 2024

Direktivforslag om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle

uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

–

KOM

(2008) 426

Generel indstilling/Fremskridtsrapport.

Opdateret notat.

1. Resume

Kommissionen har i 2008 fremsat forslag til direktiv om ligebehandling uden for

arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering. Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer.

Forslaget har været behandlet under næsten samtlige formandskaber siden

2008. Under belgisk formandskab i 2024 blev der fremlagt et nyt

kompromisforslag, der reflekterer de seneste mange års forhandlinger, og

indeholder et antal præciseringer og uddybende betragtninger. Daværende

social- og boligminister tog forhandlingsoplæg i FEU i april 2024 og man kunne

fra dansk side støtte direktivets vedtagelse på det ekstraordinære EPSCO-

rådsmøde d. 7. maj 2024, hvor det dog ikke lykkedes at opnå den fornødne

enstemmighed.

Der har under polsk formandskab været opfølgende politiske sonderinger, men

der er ikke fremlagt et nyt kompromisforslag.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 19 i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) hvorved Rådet træffer afgørelse

efter den særlige lovgivningsprocedure og efter Europa-Parlamentets

godkendelse. Vedtagelse kræver enstemmighed i Rådet. Europa-Parlamentet

vedtog 2. april 2009 sin udtalelse om forslaget og forventes at godkende Rådets

kompromis.

På baggrund af det foreliggende 2024-kompromisforslag er det den umiddelbare

vurdering, at direktivet ikke vil have økonomiske konsekvenser for Danmark, idet

dansk lov efter de omfattede ministeriers vurdering enten allerede lever op til

direktivets bestemmelser eller alene giver anledning til lovændringer, som ikke

vil medføre økonomiske konsekvenser. Det er forventningen, at direktivet vil

medføre et behov for ændring af racediskriminationsloven. Og det kan ikke helt

udelukkes, at der på længere sigt vil være behov for øvrige lovgivningsmæssige

tilpasninger. Direktivet forventes, på baggrund af den nuværende information,

ikke at ville medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Regeringen støtter ud fra et menneskeretsperspektiv det overordnede formål

med forslaget ift. bekæmpelse af diskrimination. På arbejdsmarkedet er der i dag

i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, handicap,

køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samt seksuel orientering. Uden for

arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, seksuel

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, race, handicap og

etnisk oprindelse. Der er således ikke forbud mod diskrimination uden for

arbejdsmarkedet i forhold til alder, religion eller tro.

Direktivforslaget har hidtil indeholdt en række uklare bestemmelser og uklart

afgrænsede undtagelser fra anvendelsesområdet. Det gælder særligt i forhold til

direktivets bestemmelser om aldersdiskrimination, hvor klarhed er vigtigt for at

sikre, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument.

Det belgiske kompromisforslag fra EPSCO-rådsmødet d. 7. maj 2024 vurderes

at håndtere de danske bekymringer.

Af EU-Kommissionens arbejdsprogram af 11. februar 2025 fremgår det, at

Kommissionen grundet udsigtsløse forhandlinger har intentioner om at

trække direktivforslaget. Dette har fået kritik fra en række medlemslande i Rådet,

og der forventes ikke klarhed over, hvorvidt forslaget trækkes før under det

danske formandskab. Henset det indkommende formandskab, anlægges der fra

dansk side en position hvor man hverken søger at hindre eller tilskynde

tilbagetrækningen.

2. Baggrund

Kommissionen har den 2. juli 2008 fremsat forslag til direktiv om

ligebehandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro,

handicap, alder eller seksuel orientering.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 19 i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 13, TEF). Rådet

træffer afgørelse efter den særlige lovgivningsprocedure og efter Europa-

Parlamentets godkendelse (jf. artikel 289, stk. 2). Vedtagelse kræver

enstemmighed i Rådet.

Forslaget har været behandlet under næsten samtlige formandskaber siden

2008 og har tidligere været forelagt til orientering i den forbindelse. Daværende

social- og boligminister tog forhandlingsoplæg i FEU i april 2024 på til det

ekstraordinære EPSCO-rådsmøde d. 7. maj 2024, hvor det dog ikke lykkedes at

opnå den fornødne enstemmighed. Der har under polsk formandskab været

opfølgende politiske sonderinger, men der er ikke fremlagt et nyt

kompromisforslag.

Eventuel tilbagetrækning

Af EU-Kommissionens arbejdsprogram af 11. februar 2025 fremgår, at

Kommissionen grundet de udsigtsløse forhandlinger har intentioner om at

trække Direktivforslaget. Dette har imidlertid fået kritik fra en række

medlemslande i Rådet, og der forventes ikke klarhed over, hvorvidt forslaget

trækkes tilbage, før under det danske formandskab.

3. Formål og Indhold

Forslaget indeholder regler om forbud mod diskrimination på baggrund af

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Der foreslås etablering

af en ensartet minimumsbeskyttelse inden for EU af mennesker, som har været

udsat for en sådan diskrimination.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er

forbud imod diskrimination af nævnte årsager i henseende til beskæftigelse,

ansættelse

erhvervsuddannelse.

Både

Den

Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU’s charter om grundlæggende

rettigheder indeholder også forbud mod diskrimination, ligesom at øvrige

konventioner fastlægger regler på området.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

Der tages i det følgende udgangspunkt i det seneste kompromisforslag, som det

belgiske formandskab har fremlagt med henblik på at opnå enighed om en

generel indstilling på EPSCO-rådsmødet d. 20. juni 2024.

Kompromisforslaget reflekterer de seneste mange års forhandlinger, og

indeholder i forhold til Kommissionens oprindelige forslag et antal præciseringer

og uddybende betragtninger. En del af disse er relateret til anvendelsesområdet,

fx angående alderskriterierne og proportionalitet i forhold til rimelig tilpasning,

herunder at der ikke længere stilles eksplicitte krav om tilgængelighed.

Desuden er der foretaget en grundig opdatering af referencer til relevante EU-

retsakter og relaterede politiske strategier, herunder den Europæiske

Handicapstrategi (2021-2030), den Sociale Søjle og Kommissionens LGBTIQ-

strategi (2020-2025).

De væsentligste artikler er:

Artikel 2

–

Definition

Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på tidligere direktiver

vedtaget i henhold til den tidligere EF-traktats artikel 13 (nu TEUF artikel 19).

Diskrimination forstås som værende direkte diskrimination, indirekte

diskrimination, chikane, instruktion om at diskriminere samt afvisning af rimelig

tilpasning for personer med handicap. Diskrimination på baggrund af en

kombination af førnævnte grunde er ligeledes omfattet.

Forskelsbehandling baseret på alder kan være lovlig, hvis det er objektivt

begrundet i et legitimt formål, og hvis midlerne til at opnå det pågældende formål

er hensigtsmæssige og nødvendige.

I forhold til forsikring, bankvirksomhed og andre finansielle services, udgør

forskelle baseret på sundhed (inklusive handicap) eller alder ikke diskrimination,

såfremt det er objektivt retfærdiggjort på baggrund af et legitimt formål, og hvis

metoderne til at opnå dette formål er passende og nødvendige.

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn

til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser,

for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og frihed.

Artikel 3

–

Anvendelsesområde

Inden for rammerne af EU-traktaterne og med fuld respekt for medlemsstaternes

subsidiaritet finder forbuddet mod diskrimination anvendelse i både den

offentlige og den private sektor med hensyn til:

•

Adgang til social beskyttelse, i det omfang det relaterer sig til social sikring,

almene boliger (”social housing”) og sundhedsydelser.

Adgang til uddannelse.

Adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for

offentligheden.

Følgende er eksplicit undtaget fra anvendelsesområdet (Art 3.2):

•

Familieret, inklusive giftemål og adoption samt sociale ydelser knyttet til

ægteskabelig status.

Organisering og finansiering af nationale sociale beskyttelsessystemer

Organisering og finansiering af nationale uddannelsessystemer.

Forskelsbehandling på baggrund af tro og religion ved optagelse på

religiøse uddannelsesinstitutioner.

Adgang til varer eller ydelser, herunder bolig, i den private sfære.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

Direktivet berører heller ikke nationale foranstaltninger eller national lovgivning

om statens og dens institutioners sekulære status eller om religiøse

organisationers status. Direktivet omfatter heller ikke forskelsbehandling på

grund af nationalitet og berører ikke bestemmelser og betingelser vedrørende

tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold i

medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes de

pågældendes retsstilling.

Artikel 4a - Rimelig tilpasning for personer med handicap

Rimelig tilpasning skal sikre, at princippet om ligebehandling af personer med

handicap overholdes.

Ved rimelig tilpasning menes nødvendige og passende ændringer eller

tilpasninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde og som er

nødvendige i den konkrete sag, for at sikre at en person med handicap gives

reel og lige adgang til social beskyttelse, uddannelse samt adgang til og levering

af varer og tjenester.

Direktivet stiller ikke krav til strukturelle tilpasninger eller ændringer i boliger.

I vurderingen af, hvad der udgør en uforholdsmæssig byrde, lægges der fx vægt

på hvilken merværdi personen med handicap vil have af tilpasningen, hvor stor

en byrde tilpasningen udgør for udbyder, prisen for tilpasningen, om offentlig

finansiering er til rådighed, historiske og kulturelle værdier samt sikkerhed og

praktik.

Øvrige artikler

De enkelte medlemsstater kan opretholde eller vedtage særforanstaltninger med

henblik på positiv særbehandling, der forebygger eller opvejer ulemper knyttet til

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Der er tale om en minimumsbeskyttelse, så medlemsstaterne kan vedtage

foranstaltninger, der er mere favorable.

Medlemsstaterne skal sikre, at enhver, der mener at være blevet krænket, kan

indgive en klage og at foreninger eller organisationer med en legitim interesse

kan indtræde som part i klagen.

Medlemsstaterne træffer, i overensstemmelse med deres nationale retsorden,

de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det påhviler sagsøgte eller den

indklagede at bevise, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke er blevet

overtrådt. Det gælder dog ikke straffesager.

Implementeringsperioden er fire år. I forhold til rimelig tilpasning for personer

med handicap, kan medlemsstaten dog notificere Kommissionen om, at denne

udvides med op til to år.

Medlemsstaterne forpligtes til at fremme dataindsamling i overensstemmelse

med national lov og praksis, og medlemsstaterne skal afrapportere angående

direktivets implementering hvert 5. år.

4. Europa- Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog 2. april 2009 sin udtalelse om forslaget. I dette

kommer Europa-Parlamentet med en række specifikke ændringsforslag,

angående flersidet (multiple) diskrimination og diskrimination på baggrund af

antagelser om en persons religion, seksualitet mv. Disse ændringsforslag er

efterfølgende behandlet i Rådet og flere er helt eller delvist medtaget i fx

betragtningerne til det foreliggende kompromisforslag.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

Europa-Parlamentet har gentagne gange opfordret Rådet til at vedtage

direktivforslaget, senest ved en plenardebat d. 22. oktober 2019 og igen d. 10.

november 2022.

Europa-Parlamentet forvendes derfor at godkende et eventuelt kompromis i

Rådet. Men vil muligvis udtale kritik af det lange forhandlingsforløb og beklage,

at direktivet ikke er mere omfattende.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og

proportionalitetsprincippet således:

”Subsidiaritetsprincippet

finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er

omfattet af Fællesskabets enekompetence. Målene for forslaget kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger

på fællesskabsplan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod

forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering i alle medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed

med hensyn til borgernes og de økonomiske aktørers rettigheder og

forpligtelser, også hvis de bevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne

med de tidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til EF-traktatens

artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19, stk. 1), viser, at de har haft en

positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod

forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går

det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de

fastlagte mål.

Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser,

social beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på

beskæftigelsesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime

samfundsmæssige valg på områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal

respekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som

tilrettelæggelse af uddannelsessystemet og undervisningens indhold,

anerkendelse af civilstand eller familiemæssig status, adoption, reproduktive

rettigheder og andre lignende spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen

medlemsstat skal derfor som følge af direktivet ændre sin gældende lovgivning

eller praksis med hensyn til disse spørgsmål. Det berører heller ikke nationale

bestemmelser om kirkers eller andre religiøse organisationers aktiviteter eller

deres forhold til staten. Det vil således f.eks. fortsat være medlemsstaterne

alene, der træffer afgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang til

skoler, forbud mod eller accept af at bære eller bruge religiøse symboler i

skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer af samme køn og eventuel

regulering af forholdet mellem organiseret religion og staten.”

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Nedenstående markeringer af

’ny tekst’,

siden seneste notat fra juni 2024,

skyldes både opdatering af gældende dansk ret, men også ressortændringer

ministrene imellem.

Aldersgrænser

I dansk lovgivning anvendes aldersgrænser i forskellige sammenhænge. Alle

aldersgrænser i dansk lovgivning anses som værende objektivt og sagligt

begrundede.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

Ret til rimelig individuel tilpasning

Dansk lovgivning indeholder ikke eksplicitte krav om rimelig tilpasning, bortset

fra i dagtilbud, folkeskolen, friskoler og private grundskoler. I praksis følger det

dog af de grundlæggende principper for dansk handicaplovgivning, at der er pligt

til at sikre rimelig individuel tilpasning mhp. at sikre, at personer med handicap

kan indgå ligeligt i samfundet. Herudover er alle offentlige myndigheder forpligtet

til at efterleve FN’s handicapkonvention, som blandt andet indeholder krav om

rimelig tilpasning.

Social og Boligministeriets område

Det må overordnet antages, at aldersgrænserne for sociale ydelser under Social

og Boligministeriets område er fagligt begrundede i legitime formål og derfor ikke

udgør forskelsbehandling i direktivets forstand.

Handicap -Ledsagelse til personer med handicap

Det fremgår af § 97 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers

ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, som ikke kan

færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne. Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen,

bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension, men personer som

først får en funktionsnedsættelse efter pensionsalderen har ikke mulighed for, at

få tilkendt ordningen.

Dog tilbydes socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 (som omfatter

alle aldersgrupper) i form af bl.a. ledsagelse med socialpædagogisk indhold.

Der kan også ydes hjælp til befordring efter servicelovens § 117 om individuel

befordringsstøtte til borgere med varig funktionsnedsættelse og serviceloens §

79 om generelle tilbud med forebyggende og aktiverende sigte.

I § 89 i barnets lov har børn og unge mellem 12 og 18 også ret til ledsagelse,

mhp. at understøtte det enkelte barns selvstændighed og løsrivelse.

Handicap - Dækning af nødvendige merudgifter

Det fremgår af servicelovens § 100 om dækning af merudgifter, at

kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den

daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen,

eller personer, der efter § 15 a i lov om social pension har udsat udbetalingen af

folkepensionen.

Det skal endvidere bemærkes, at det daværende Børne- og Socialministerium

og Beskæftigelsesministeriet blev frifundet i Østre Landsret i en retssag om,

hvorvidt det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 14 sammenholdt med tillægsprotokol 1, artikel 1, at en borger ikke

længere tildeles dækning af merudgifter efter serviceloven efter overgang til

folkepension samt invaliditetsbeløb efter førtidspensionsloven. Sagen blev ikke

prøvet i internationale domstole.

Hjælp og støtte til børn, unge og deres familier - Ungestøtte

Målgruppen for ungestøtte efter reglerne i barnets lov er unge, der har haft en

kontaktperson eller været anbragt uden for hjemmet umiddelbart før de fyldte 18

år, og som har brug for støtte for at sikre en god overgang til voksenlivet.

Kommunen kan på baggrund af en behovsvurdering, jf. §§ 113-116 i barnets lov,

yde forskellige typer af ungestøtte til unge i alderen fra 18 til 22 år, hvis de

samtykker hertil. Ungestøtte kan bestå i fortsat anbringelse (opretholdt

døgnophold) eller anden støtte.

I forhold til nogle unge har kommunen en pligt til at tilbyde en fast kontaktperson,

hvis den unge ikke får tilbud om opretholdt døgnophold, jf. § 115.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

Det gælder for det første unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller

var anbragt uden for hjemmet uden samtykke, hvor døgnopholdet ikke

opretholdes. For disse unge skal kommunalbestyrelsen tilbyde en fast

kontaktperson, frem til den unge fylder 23 år. Det gælder for det andet unge, der

umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet på eget

værelse, kollegium eller kollegielignende børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr.

5, i barnets lov, hvor døgnopholdet ikke opretholdes. For disse unge skal

kommunalbestyrelsen tilbyde en fast kontaktperson frem til den unge fylder 19

år.

Ungestøtte kan tildeles eller genetableres frem til den unge fylder 23 år, hvis den

unge fortryder at have afvist støtte, eller hvis den unges situation ændrer sig, så

der senere bliver brug for støtte, eller for at støtten genetableres.

Andre aldersafgrænsede bestemmelser på børneområdet

Ud over ungestøtte er der med barnets lov fastsat forskellige andre

aldersgrænser. For det første gælder det i forhold til kommunernes

sagsbehandling i børnesager, at barnet eller den unge fra 15 år skal samtykke

til visse afgørelser, for eksempel når der træffes afgørelse om anbringelse uden

for hjemmet efter barnets lov. Endvidere er der for en række afgørelser efter

barnets lov fastsat en aldersgrænse på 10 år for retten til at udøve selvstændig

partsstatus og have klageadgang.

I lov om voksenansvar og bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn

og unge er der ligeledes en række aldersafgrænsede bestemmelser. Der gælder

eksempelvis, at ved anvendelse af rusmiddeltest på børn under 12 år skal

forældremyndighedsindehaveren have afgivet et generelt samtykke til, at barnet

i konkrete situationer kan samtykke til at aflægge en rusmiddeltest.

Almene boliger

Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper, og hovedprincippet

er, at ledige boliger udlejes efter anciennitet på en venteliste. Man skal være fyldt

15 år for at blive opnoteret på en venteliste. Herudover er der fastsat regler om

boliger specielt for unge og ældre samt handicappede (almene ungdomsboliger

og almene ældre- og plejeboliger).

Ældre - forstået som personer med et aldersbetinget behov for en plejebolig - er

garanteret en plejebolig inden for 2 måneder (plejeboliggarantien). Personer

med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil være i målgruppen

for botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, samt botilbudslignende botilbud

efter almenboliglovens § 105.

Krav til tilpasning i byggelovgivningen

Byggeloven har bl.a. til hensigt at fremme handicaptilgængelig indretning.

Bygningsreglementet, som udmønter de specifikke krav, omfatter derfor flere

krav til tilgængeligheden i byggeriet, som løbende er blevet udvidet og skærpet.

Senest er der fra 1. januar 2024 indført krav om, at der ved opførelse af

fritliggende enfamiliehuse skal være niveaufri adgang ved mindst én af

bygningens yderdøre i stueetagen. Formålet er at understøtte

tilgængelighedsforholdene for personer med fysisk handicap og en befolkning

med flere ældre. Bygningsreglementet består af minimumskrav. Det er derfor

muligt for en bygherre at stille yderligere krav til eksempelvis adgangsforhold i

enfamiliehuse.

Ældreministeriets område

Ældre - Forebyggende hjemmebesøg

Serviceloven forpligter kommunalbestyrelsen til at tilbyde mindst ét årligt

hjemmebesøg til borgere, der er fyldt 82 år. Kommunalbestyrelsen skal

derudover tilbyde et forbyggende hjemmebesøg til alle borgere i deres fyldte 75.

og 80. år., samt til alle borgere der bor alene, når de fylder 70 år. Endelig skal

kommunalbestyrelsen tilbyde et forebyggende hjemmebesøg efter behov til

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

borgere i alderen 65 år til 81, som er i særlig risiko for nedsat social, psykisk eller

fysisk funktionsnedsættelse. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undlade

borgere, der modtager både personlig og praktisk hjælp fra ordningen.

Kravet om forebyggende hjemmebesøg afskaffes med ældreloven, der træder i

kraft den 1. juli 2025.

Ældreloven

Ældreloven har til formal at tilvejebringe rammerne for ældreplejen. Loven finder

anvendelse for personer, der har lovligt ophold i Danmark, har nået

folkepensionsalderen, og som har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af

den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i

forbindelse med aldring. Loven finder også anvendelse for personer under

folkepensionsalderen, når det er efter en samlet vurdering af personens

livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den

daglige livsførelse svarer til det behov, som ældre personer, der har nået

folkepensionsalderen, kan have.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i

sundhedslovgivningen.

Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang til at

samtykke til behandling (sundhedslovens § 17), selvbestemmelse over biologisk

materiale og genetiske oplysninger samt om adgang til aktindsigt

(sundhedslovens § 37), adgangen til at oprette behandlingstestamenter

(sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdøde personer

(sundhedslovens §§ 52 og 53), transplantationsrelateret forskning

(sundhedslovens § 54 a), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe og praktiserende

læge (sundhedslovens §§ 58 og 59), vederlagsfri tandpleje til børn og unge

under 22 år, der er født efter 31. december 2003 (sundhedslovens § 127), tilbud

om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (sundhedslovens kap 36),

tilbud

forebyggende

helbredsundersøgelser ved

egen

læge

(sundhedslovens § 63), en række forskellige alderskriterier i forbindelse med

vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med

influenzavaccine, HPV- og covid-19 vaccination og de nationale

kræftscreeningsprogrammer for tyk- og endetarmskræft, brystkræft og

livmoderhalskræft) og fuldt tilskud til unge mellem 18 og 24 år for behandling af

let til moderat depression og angst ved privatpraktiserende psykolog.

Hertil kommer regler om aldersgrænser ift. sterilisation (sundhedslovens § 105),

kastration (sundhedslovens § 115), svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

(sundhedslovens § 99) og mindreåriges adgang til at vælge

høreapparatbehandling hos godkendte private leverandører (sundhedslovens §

73 a, stk.2). Endvidere er det i om lov om assisteret reproduktion fastsat, at

assisteret reproduktion ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den person med

livmoder eller æggestoksvæv, der skal føde barnet, er ældre end 45 år (lov om

assisteret reproduktions § 6).

Endelig er det i autorisationsloven fastsat, at retten til at udøve selvstændig faglig

virksomhed bortfalder, når en autoriseret sundhedsperson fylder 75 år,

medmindre den autoriserede sundhedsperson får tilladelse til fortsat at udøve

sin selvstændige faglige virksomhed helt eller delvist, efter at vedkommende er

fyldt 75 år (§ 13).

Justitsministeriets område

Forslaget ses umiddelbart at berøre reglerne i racediskriminationsloven, som

indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden for

erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed ved på grund af en persons race

mv. at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller at

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

nægte en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling,

udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.

Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Loven

omfatter ikke forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven

omfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.

Kulturministeriets område

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte

diskrimination af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering.

Ophavsretsloven

Iht. ophavsretsloven er det bl.a. tilladt at gengive og sprede eksemplarer af

udgivne værker, når gengivelsen eller spredningen er særligt bestemt til brug for

døve og talelidende, ligesom en person med syns- eller læsehandicap eller en

person, der handler på dennes vegne, må foretage en eksemplarfremstilling af

et offentliggjort værk således, at personen med syns- eller læsehandicap får

ligeså let og behagelig adgang til værket, som en person uden syns- eller

læsehandicap.

Efter radio- og fjernsynslovgivningen er der i bekendtgørelsesform fastsat regler

om, at programmer ikke på nogen måde må tilskynde til had på grund af race,

køn, religion, nationalitet eller seksuel observans i public service-

programvirksomhed og programvirksomhed udøvet på grundlag af tilladelse og

registrering samt on demand-audiovisuel programvirksomhed.

Efter radio- og fjernsynsloven er der ligeledes i bekendtgørelsesform fastsat

regler om, at reklamer i radio, fjernsyn og on demand-audiovisuelle

medietjenester ikke må skade respekten for den menneskelige værdighed eller

indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling på grund af køn, race eller

etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering. Det samme gælder for produktplacering i et indkøbt udenlandsk

program

Erhvervsministeriets område

På det finansielle område er der ikke eksplicitte regler vedr. forskelsbehandling

på baggrund af alder, handikap mv. Det følger dog af bekendtgørelse om god

skik for finansielle virksomheder, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt

og loyalt over for sine kunder. Det vil ikke være redeligt og loyalt, hvis en

virksomhed foretager en usaglig forskelsbehandling på baggrund af f.eks.

handikap.

Det er allerede i dag i strid med god markedsføringskik, hvis der

prisdiskrimineres pga. religion, tro, handicap, eller seksuel orientering.

Forbrugerombudsmanden har dog accepteret differentierede priser pga. alder fx

på brilleområdet, hvor man kan få en rabat svarende til ens alder.

Beskæftigelsesministeriets område

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven, kontanthjælps-

lovgivningen,

børnetilskudsreglerne,

beskæftigelsesindsatsloven

pensionsreglerne indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation

til erhvervelse af ret til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. F.eks.

ophører retten til arbejdsløshedsdagpenge, når en person når

folkepensionsalderen, og førtidspension kan som udgangspunkt ikke tilkendes

personer under 40 år. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes

førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er

helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i reglerne om f.eks. efterløn,

fleksydelse,

delpension,

fleksjob,

social

pension,

kontanthjælp,

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

arbejdsskadeforsikring og i de særlige ungeregler om medlemskab/optagelse i

en arbejdsløshedsforsikringsordning.

Børne- og Undervisningsministeriets område

Forbud mod diskrimination på grund af alder

BUVM har en lang række bestemmelser, der baserer sig på alder ift.

optag/tilskud i en række undervisningstilbud, jf. bl.a. § 34, stk. 1, i

folkeskoleloven. BUVM har ligeledes bestemmelser, der baserer sig på alder, ift.

optag, tilrettelæggelse og normeringer i dagtilbud, jf. dagtilbudsloven, og i

relation til kommunernes vejledningsindsats ift. unge, jf. lov om kommunal

indsats for unge under 25 år. Endelig har BUVM bestemmelser om alder ift.

fremme erhvervsuddannelsernes praktikmuligheder i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Forbud mod diskrimination af mennesker med handicap

BUVM har en lang række bestemmelser om specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på tværs af

ministeriets uddannelsesområder, jf. bl.a. § 3, stk. 2, i folkeskoleloven. Der er på

de forskellige uddannelsesniveauer og -områder forskel på, hvorvidt der er en

lovreguleret forpligtelse til at yde specialpædagogisk støtte. På nogle områder

er der lagt op til, at der kan tages hensyn til personer med funktionsnedsættelse,

mens der på andre områder i uddannelseslovene er en direkte forpligtelse for

institutionerne til at yde specialpædagogisk støtte. Der gælder desuden en ret til

rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og grundskoler, jf. § 9 a i lov om forbud

mod forskelsbehandling på grund af handicap. Lignende ret til rimelig individuel

tilpasning vurderes at gælde for andre uddannelsesområder i de enkelte

lovgivninger, jf. bl.a. § 61, stk. 1, herunder bl.a. nr. 2, i lov om de gymnasiale

uddannelser. Det er vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser i forhold til

den aktuelle udmøntning af sektoransvaret.

Udlændinge- og Integrationsministeriets område

For så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af

direktivforslaget, at det ikke omfatter forskelsbehandling på grund af nationalitet

ikke

berører

bestemmelser

betingelser

vedrørende

tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold i

medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes de

pågældendes retsstilling, jf. artikel 3, stk. 5.

Integrationsloven

Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om program

efter integrationsloven, som retter sig mod voksne nyankomne udlændinge (18+

år) og iværksættes med henblik på at sikre, at de bliver selvforsørgende og

deltager aktivt i og bidrager til det danske samfund på lige fod med øvrige

borgere. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen, men programmet kan

også efter en konkret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige flygtninge.

Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud

og tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper,

som led i en uddannelses- eller beskæftigelsesindsats.

Danskuddannelsesloven

Danskuddannelsesloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om

danskuddannelse til voksne nyankomne udlændinge (18+ år). Nyankomne

udlændinge under 18 år modtager som udgangspunkt tilbud om

danskundervisning i regi af folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole. I

tilfælde, hvor kommunen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise en

nyankommen udlænding under 18 år til et andet relevant undervisningstilbud,

kan kommunen give tilbud om danskuddannelse efter danskuddannelsesloven.

Videre kan kommunen efter en konkret vurdering tilbyde et program efter

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

integrationsloven og herunder danskuddannelse til uledsagede mindreårige

flygtninge.

Lov om integrationsgrunduddannelse (igu)

Igu-loven indeholder aldersgrænser for så vidt angår påbegyndelse af

integrationsgrunduddannelse (igu-forløb) for flygtninge og familiesammenførte.

For at kunne påbegynde et igu-forløb skal flygtningen eller den

familiesammenførte ved starttidspunktet være i alderen 18-50 år med en

opholdstid i Danmark på op til 20 år. Personer, der er fyldt 50 år, vil således ikke

kunne påbegynde et igu-forløb. Målgruppen knytter sig dels til

myndighedsalderen og dels til en forsøgsordning om at forbedre

beskæftigelsesmulighederne for en bestemt gruppe, som har svært ved at finde

fodfæste på arbejdsmarkedet, og som får gavn af den mulighed for arbejde og

opkvalificering, som et igu-forløb kan tilbyde.

Repatrieringsloven

I repatrieringsloven er størrelsen af den hjælp til etablering, der kan udbetales til

en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland, tidligere opholdsland

eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, knyttet

til en aldersgrænse på 18 år. Endvidere er muligheden for at yde hjælp til udgifter

til sygeforsikring eller behandlingsudgifter knyttet til en aldersgrænse på 18 år,

mens hjælp til udgifter til skolegang kan ydes til børn, der på tidspunktet for

repatriering er mellem 5 og 16 år.

Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår

muligheden for at opnå den pensionslignende ydelse, reintegrationsbistand, som

er knyttet til en antagelse om manglende muligheder for at skaffe sig et

forsørgelsesgrundlag i hjemlandet opholdsland eller et land, hvortil den

pågældende har nær familiemæssig tilknytning, på grund af alder og f.eks.

helbredsforhold.

Hjemrejseloven

Det følger af hjemrejseloven, at udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse

på baggrund af enten asyl eller familiesammenføring, og hvis opholdstilladelse

er nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller §

19, stk. 1, under nærmere omstændigheder kan modtage hjemrejsestøtte og

hjemrejsebistand. Betingelserne herfor samt omfanget af støtten svarer til

støtten efter repatrieringsloven.

Transportministeriets område

Jernbanen

Det fremgår jf. pkt. 3.8.2 i statens kontrakt med DSB, at DSB skal sikre

handicapassistance til personer med handicap senest 12 timer før en specifik

togafgang på en statslig strækning. For privatbanerne er der ligeledes mulighed

for assistance. Her skal der for nogle privatbaner bestilles assistance senest 24

timer før togets afgang. Alternativt vil passagerer blive transporteret til en anden

station, hvor der er etableret rampe.

Busser

Det fremgår af de gældende fælles landsdækkende rejseregler, som udgives af

bl.a. trafikselskaberne i henhold til lov om trafikselskaber, at kørestolsbrugeren

ved rejse med bus som hovedregel selv skal sørge for hjælp til udlægning af

rampe og få kørestolen ind og ud af bussen. Ved rejse med bus som har elektrisk

rampe, kan chaufføren hjælpe kørestolsbrugere og gangbesværede med at

aktivere den elektriske rampe, så længe det kan gøres uden at chaufføren

forlader sin plads.

Individuel handicapkørsel er for personer med handicap, som i § 11 i lov om

trafikselskaber er defineret som svært bevægelseshæmmede, blinde og stærkt

svagsynede på 18 år og derover. Der hjemles et retskrav på minimum 104

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

enkeltture om året og individuel handicapkørsel er dermed et alternativ for de

borgere, som ikke har mulighed for at benytte den almindelige kollektive

transport. Individuel handicapkørsel skal bestilles i rimelig tid inden kørslen.

Rabatordninger

I den kollektive transport er det gængs praksis at tilbyde rabatordninger, som

enten direkte eller indirekte er afhængige af alder. Rabatordningerne udspringer

af politiske prioriteringer.

Uddannelses- og Forskningsministeriets område

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af alder

gør Uddannelses- og Forskningsministeriet opmærksom på, at SU-loven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, og lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020,

indeholder bestemmelser, hvor den uddannelsessøgendes alder er afgørende

for, om den pågældende er berettiget til at modtage uddannelsesstøtte efter

ordningerne. Det vurderes, at de pågældende bestemmelser vil falde uden for

direktivets anvendelsesområde, da indretningen af uddannelsesstøtteordninger

er national kompetence, og med henvisning til direktivforslagets artikel 3, stk. 2,

litra d.

Det bemærkes i forhold til forbud mod diskrimination på grund af handicap, at

der under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort findes to ordninger,

der har til formål at kompensere uddannelsessøgende, der har en

funktionsnedsættelse. Det drejer sig om henholdsvis specialpædagogisk støtte

(SPS), der er reguleret i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående

uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 7. december 2022, og SU-

handicaptillæg, jf. SU-lovens § 7, stk. 3.

Det bemærkes i øvrigt, at forskelsbehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1001 af 24. august 2017, ligeledes beskytter personer i uddannelse, jf. lovens §

3, stk. 2, samt i øvrigt Beskæftigelsesministeriets Vejledning om

Forskelsbehandlingsloven. Det vurderes derfor, at der på uddannelsesområdet

allerede gælder et forbud mod forskelsbehandling i overensstemmelse med

forskelsbehandlingslovens

bestemmelser,

herunder

også

tilpasningsforpligtelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område

I frekvensloven reguleres bl.a. adgangen til at anvende frekvenser. På

radioamatørområdet forudsætter anvendelse af frekvenser, at brugeren har

bestået en skriftlig prøve. Der er i bekendtgørelse om anvendelse af

radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler

m.v. fastsat regler om, at prøver for brugere af frekvenserne med et handicap

kan gennemføres på en måde, som tager hensyn til brugerens situation.

Prøveafholder fx kan bistå med oplæsning af spørgsmål og udfyldelse af

svarskema.

Teleloven indeholder slutbrugerrettigheder i forbindelse med telefoni og internet.

Som følge af loven er der udpeget en forsyningspligtudbyder, der står for en

teksttelefonitjeneste for personer med høre- og talenedsættelser.

Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester fastsætter en række regler, der

sikrer modtagelsen af digitale radio- og tv-tjenester. I 2009 er reglerne blevet

revurderet, herunder i forhold til handicappede lyttere og seere.

Miljø- og Ligestillingsministeriets område

Ligestilling

Ligebehandling af kvinder og mænd uden for arbejdsmarkedet i Danmark er

reguleret af lov om ligestilling af kvinder og mænd. Fra 1. januar 2022 indeholder

loven også en eksplicit beskyttelse af LGBTI-personer.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

Loven indeholder således et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling

uden for arbejdsmarkedet på grund af, køn, seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika og det er muligt at klage til

Ligebehandlingsnævnet over en overtrædelse af forbuddet mod

forskelsbehandling pga. køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika.

Digitaliseringsministeriet

Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor

For så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor, reguleres dette

i lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder

og mobilapplikationer (webtilgængelighedsloven), som senest er ændret ved lov

nr. 429 af 16. marts 2021.

Webtilgængelighedsloven trådte i kraft den 23. september 2018, og den

implementerer direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden

af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Webtilgængelighedsloven finder som udgangspunkt anvendelse på alle

myndigheders og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer, jf.

dog undtagelsesbestemmelserne i § 1, stk. 2-5.

Tilgængelighedskravene fremgår af lovens § 3, stk. 1, og af bekendtgørelse nr.

2180 af 26. november 2021 om fastsættelse af standard for tilgængelighed af

offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Offentlige organers websteder og mobilapplikation anses for at være i

overensstemmelse med kravet om tilgængelighed i lovens § 3, stk. 1, hvis de

opfylder den harmoniserede europæiske standard EN 301 549 v.3.2.1 (2021-03)

- Accessibility requirements for ICT products and services.

Digitaliseringsstyrelsen monitorerer og fører tilsyn med offentlige organers

overholdelse af tilgængelighedskravene, jf. webtilgængelighedslovens §§ 5 og

Aldersgrænser ift. udstedelse af MitID og adgang til Digital Post

I henhold til Bekendtgørelse om MitID til privatpersoner BEK nr. 1778 af 1.

september 2021 kan privatpersoner, der er fyldt 13 år, anmode om udstedelse

af MitID.

Fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold

i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for

obligatorisk tilslutning, jf. § 3, stk. 1 i henhold til bekendtgørelse af lov om Digital

Post fra offentlige afsendere nr. 686 af 15. april 2021.

Skatteministeriets område

Skattelovgivningen indeholder en række aldersgrænser, der har betydning for

skatteberegningen mv. Følgende aldersbetingede regler kan nævnes, idet det

bemærkes, at opremsningen ikke er udtømmende:

Børne og ungeydelsen

Børne- og ungeydelsen ydes alene til forældre til børn og unge, og ydelsens

størrelse afhænger af barnets alder.

Pensionsbeskatningsreglerne

Skattebegunstigede pensionsordninger kan først udbetales ved opnåelse af

pensionsudbetalingsalderen eller i forbindelse med invaliditet eller død. Visse

pensionsordninger skal være færdigudbetalte ved en vis, opnået alder.

Alderskriterierne er generelt fastsat med henblik på at målrette den

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

skattebegunstigelse, der er knyttet til pensionsopsparing, mod opsparing til

egenforsørgelse i alderdommen.

Der gives i øvrigt et ekstra pensionsfradrag med to satser afhængigt af, hvor lang

tid den pågældende borger har til folkepensionsalderen. Satsen er højest for

personer med mindre end 15 år til folkepensionsalderen for at understøtte de

pågældende personers tilskyndelse til at foretage pensionsopsparing helt frem

til deres pensionering.

Pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten

Der gives et indkomstafhængigt nedslag i ejendomsværdiskatten for

pensionister m.v. Det understøtter, at pensionister kan blive boende i egen bolig

efter at de har forladt arbejdsmarkedet.

Det kommende beskæftigelsesfradrag for seniorer

Som led i aftale om reform af personskatten indføres et ekstra

beskæftigelsesfradrag, som gælder for beskæftigede, der har 2 år eller mindre

til folkepensionsalderen med henblik på at gøre det mere attraktivt for seniorer

at blive på arbejdsmarkedet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det er forventningen, at direktivet vil medføre et behov for ændring af

racediskriminationsloven, idet denne som nævnt ovenfor ikke omfatter

forskelsbehandling på grund af handicap eller alder.

Derudover er det regeringens vurdering, at nugældende dansk lov og øvrige

danske forhold lever op til direktivets bestemmelser. Der vurderes derfor ikke at

være behov for substantielle lovændringer som følge af direktivets vedtagelse.

Forslaget indeholder desuden en række vagt afgrænsede bestemmelser og

undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at

rettighedernes præcise omfang fastlægges ved domstolskontrol. Det kan derfor

ikke helt udelukkes, at der på længere sigt vil være behov for øvrige

lovgivningsmæssige tilpasninger.

Statsfinansielle konsekvenser

På baggrund af det foreliggende kompromisforslag er det den umiddelbare

vurdering, at direktivet ikke vil have økonomiske konsekvenser for Danmark, idet

dansk lov efter de omfattede ministeriers vurdering enten allerede lever op til

direktivets bestemmelser eller alene giver anledning til lovændringer, som ikke

vil medføre økonomiske konsekvenser.

Regeringen har i forhandlingerne arbejdet indgående på at mindske direktivets

uklarheder mest muligt. Uklar lovgivning indebærer en risiko for, at

rettighedernes omfang på længere sigt kan blive fastlagt fx EU-Domstolen,

hvilket potentielt kunne have statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, på baggrund

af den til rådighed værende information, at direktivet ikke forventes at ville

medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

For de områder, hvor der ikke foreligger dansk regulering, da vurderes det tillige

at være tilfældet for erhvervslivet, at der ikke skal foretages tilpasninger, så

længe disse medfører ”uforholdsmæssig stor byrde”.

Det er ikke muligt at foretage en endelig vurdering af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Et endeligt estimat vil afhænge af en nærmere fortolkning af

direktivet og implementeringen heraf.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

Det er allerede i dag i strid med god markedsføringskik, hvis der

prisdiskrimineres pga. religion, tro, handicap, eller seksuel orientering.

Forbrugerombudsmanden har dog accepteret differentierede priser pga. alder fx

på brilleområdet, hvor man kan få en rabat svarende til ens alder. Følger der af

direktivet ændringer i dansk lovgivning, som indfører et forbud mod

differentierede priser pga. alder, vil det forventeligt følge, at det vil være i strid

med god markedsføringsskik, hvis differentierede priser pba. alder sker på

usaglige hensyn.

Det kan således ikke udelukkes, at direktivet kan få konsekvenser for

erhvervslivet, fx på områder hvor der i dag tilbydes særlige priser til fx seniorer,

unge eller børn, hvis disse tilbud falder uden for direktivets undtagelser. Der er

dog på nuværende tidspunkt ikke kendskab til omfanget af denne type tilbud,

ligesom det ikke kan udelukkes, at det i visse tilfælde kan være muligt at

omlægge sine tilbud, fx en rabatordning, uden det vil medføre tab af indtjening.

Der er tale om antagelser og bør derfor ses med væsentlige forbehold.

8. Høring

Kommissionens oprindelige forslag er sendt i høring i Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale forhold i 2008, og har siden hen været drøftet på et

antal møder i udvalget.

Det seneste kompromis er sendt i fornyet høring, henset det lange

forhandlingsforløb, og der er modtaget høringssvar fra Dansk

Arbejdsgiverforening.

Dansk Arbejdsgiverforening

DA har modtaget udkast til et revideret direktivforslag om princippet om

ligebehandling af alle (anti-diskriminationsdirektivet). Forslaget indeholder bl.a.

et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Henset til den korte

høringsfrist har DA alene følgende overordnede og generelle bemærkninger til

det reviderede forslag:

For DA er det helt afgørende, at direktivets forbud mod forskelsbehandling på

grund af alder ikke hindrer målrettede tiltag for forskellige aldersgrupper på

arbejdsmarkedet, eller modvirker incitamenter til at komme ind på

arbejdsmarkedet. Ordninger, der indeholder et alderskriterium, skal derfor kunne

opretholdes og direktivet må heller ikke hindre etablering af eventuelle nye

ordninger, som indeholder alderskriterier.

Derudover skal DA i forhold til de overordnende og horisontale bestemmelser i

direktivforslaget bemærke, at det sikres, at disse ikke går ud over, hvad der

gælder i andre anti-diskriminationsdirektiver, jf. bl.a. bestemmelserne om

sanktioner, bevisbyrde etc. Endelig henviser DA til vores oprindelige høringssvar

fra 25. august 2008, jf. navnlig afsnittet om EU-domstolens fortolkningsmetode.

I det omfang der ikke i det reviderede forslag er sket indskrivning af de

indledende betragtninger i selve direktivteksten, således at direktivets område

indskrænkes, fastholdes DA’s tidligere bemærkninger

eksplicit.

DA tager i øvrigt forbehold for at komme med konkrete bemærkninger til

forslaget.

Danske Handicaporganisationer

DH takker for at få mulighed for at afgive revideret høringssvar på baggrund af

den seneste kompromistekst. Vi har ikke haft tid og ressourcer at gennemgå

teksten i detaljer, sammenholde den med det mange år gamle forslag og

inddrage den nyere retlige og politiske udvikling

–

dertil har høringsfristen været

for kort. Vi kommer derfor alene med overordnede holdninger og betragtninger.

Og henviser til vores høringssvar i andre samlenotater (fx det fra 23/5-2023 til

møde i EPSCO 12. juni 2023).

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

Vi er glade for, at der efter så mange års stilstand tegner sig politiske muligheder

for at få vedtaget direktivet. Der er artikler, vi gerne havde set formuleret

anderledes, men vi vil alligevel stærkt opfordre til se positivt på

kompromisforslaget og udvise fleksibilitet og velvilje i de politiske forhandlinger i

EU. Det har været en torn i øjet på os med handicap, at der ikke i Danmark er

indført en generel ret til rimelig tilpasning (retten findes på arbejdsmarkedet og i

dagtilbud og skoler, men ikke i samfundets øvrige sektorer). FN’s

Handicapkomite opfordrede allerede i 2014 Danmark at indføre en generel ret til

rimelig tilpasning.

Det er ikke nogen acceptabel retstilstand, at det i dag ikke tæller som

diskrimination at nægte en person med handicap rimelig tilpasning. En

vedtagelse af direktivet vil derfor være et klart fremskridt

–

i Danmark og i hele

EU.

Som vi ser det, har mange betænkeligheder været begrundet i en frygt for, at

direktivet ville medføre, at det ikke fremover ville være muligt at afgrænse ydelser

til bestemte aldersgrupper. Vi vurderer, at artikel 2, nr. 7a, lægger op til, at det

fortsat kan lade sig gøre

–

forudsat at der et objektivt og rimeligt begrundet

legitimt formål med det

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På EPSCO-rådsmødet i maj 2024 støttede alle medlemslande på nær tre

forslagets vedtagelse.

Det polske formandskab har vedtagelse af direktivforslaget som en prioritet og

sætter det på EPSCO-dagsordenen til vedtagelse. Hvorvidt den påkrævede

enstemmighed kan opnås, er stadig usikkert.

I forhold til spørgsmålet om eventuel tilbagetrækning, har et større antal

medlemslande givet udtryk for, at Kommissionen burde genoverveje sin

beslutning, eller alternativt anvise, hvordan formålet med direktivet kunne

opfyldes på anden vis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter ud fra et menneskeretsperspektiv det overordnede formål

med forslaget ift. bekæmpelse af diskrimination.

På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod

forskelsbehandling på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse,

religion og tro samt seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud

mod forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika, race, handicap og etnisk oprindelse. Der er

således ikke forbud mod diskrimination uden for arbejdsmarkedet i forhold til

alder, religion eller tro.

Direktivforslaget har hidtil indeholdt en række uklare bestemmelser og uklart

afgrænsede undtagelser fra anvendelsesområdet. Det gælder særligt i forhold til

direktivets bestemmelser om aldersdiskrimination. Uklar lovgivning indebærer

en risiko for, at rettighedernes omfang på længere sigt kan blive fastlagt ved

domstolene, herunder EU-Domstolen ved fortolkning af retsakterne

Det er af stor betydning for regeringen at sikre, at Danmark også i fremtiden kan

anvende alder som styringsinstrument. Det belgiske kompromisforslag fra

EPSCO-rådsmødet d. 7. maj 2024 vurderes tilfredsstillende at håndtere de

danske bekymringer.

I forhold til spørgsmålet om mulig tilbagetrækning, anlægger regeringen henset

det indkommende formandskab en position, hvor man hverken søger at hindre

eller tilskynde tilbagetrækningen.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 19-20/6-25, socialdelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d. 5. april

2024.

Derudover er udvalget ifm. EPSCO-rådsmøderne blevet orienteret om

direktivforslaget en eller to gange årligt siden fremsættelsen i 2008, senest op til

EPSCO-rådsmødet d. 20. juni 2024.