Rådsmøde nr. 4104 (miljø) den 17. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4104 - miljø Bilag 1
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

26. maj 2025

J nr.

2025 - 2587

Rådsmøde (miljø) den 17. juni 2025

Dagsorden

EU på COP30: status og vejen frem

Politisk drøftelse

Side

Side 1/7

Rådsmøde nr. 4104 (miljø) den 17. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø - klimadelen 17/6-25

1. EU på COP30: status og vejen frem

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Med Parisaftalen fra 2015 blev aftalens parter blandt andet enige om et globalt

temperaturmål, og at hver enkelt part selv skal definere, hvordan de bidrager til

opnåelsen af dette temperaturmål via såkaldte nationale klimabidrag (Natio-

nally Determined Contributions

– NDC’er). EU er én samlet part til Parisaftalen

og kommunikerer derfor én NDC, som er et samlet kollektivt bidrag fra alle EU’s

medlemslande. Den næste runde af NDC’er, herunder EU's, skal kommunike-

res inden COP30.

Kommissionens forslag til NDC vil være tæt forbundet med den kommende re-

vision af den europæiske klimalov

for at fastsætte EU’s

2040-klimamål. Kom-

missionens forslag til revision af klimaloven er endnu ikke præsenteret.

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige, økonomiske eller andre

konsekvenser for Danmark eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, som kan

fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Det er samtidig en vigtig for-

udsætning for, at EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen og dermed

også inspirere til øget klimahandling globalt,

hvorfor det er vigtigt at indlevere EU’s

NDC hurtigst muligt før COP30. Regeringen støtter et ambitiøst 2040-klimamål på

mindst 90 pct. i forhold til 1990-niveauet, der er i overensstemmelse med Parisafta-

lens 1,5 gradsmål.

Regeringen mener, at det er vigtigt, at EU’s næste NDC udledes

fra punktet mellem EU’s 2030-klimamål og EU’s kommende 2040-klimamål

med hen-

blik på at sikre et så højt ambitionsniveau som muligt. Regeringen ønsker desuden,

at der også træffes beslutning om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de

5-årige tidsrammer for indmeldelse af klimabidrag til Parisaftalen.

Regeringen har samtidig fokus på, at 2040-målet efterfølgende bør udmøntes gen-

nem kvotehandel og fælleseuropæisk sektorregulering, så reduktionerne sker på

tværs af medlemslande og sektorer, hvor det er billigst, og risiko for lækage internt i

EU mindskes gennem lige konkurrencevilkår.

Det polske formandskab har sat

EU’s vej frem mod COP 30

på dagsordenen for

miljørådsmødet den 17. juni 2025 til politisk drøftelse.

Side 2/7

Rådsmøde nr. 4104 (miljø) den 17. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø - klimadelen 17/6-25

2. Baggrund

Med Parisaftalen fra 2015 blev aftalens parter blandt andet enige om et globalt tem-

peraturmål, og at hver enkelt part selv skal definere, hvordan de bidrager til opnåel-

sen af dette temperaturmål via såkaldte nationale klimabidrag (Nationally Determi-

ned Contributions

– NDC’er).

EU er én samlet part til Parisaftalen og kommunikerer derfor én NDC, som er et

samlet kollektivt

bidrag fra alle EU’s medlemslande. Den næste runde af NDC’er,

herunder EU's, skal kommunikeres inden COP30. I de fælles aftalte tidsrammer for

NDC’erne opfordres parterne til, at deres NDC’er har et 10-årigt

sigte, dvs., at den

næste runde af NDC'er omfatter et klimamål for 2035.

Kommissionens forslag til NDC vil være tæt forbundet med den kommende revision

af den europæiske klimalov for at fastsætte EU’s 2040-klimamål.

Det efterstræbes

at sikre en beslutning tidligst muligt før COP30, så EU har en solid og troværdig

forhandlingsposition, samt at EU’s NDC kan indgå i UNFCCC’s NDC-synteserapport,

hvor deadline er ultimo september. NDC-synteserapporten giver et estimat og frem-

skrivning over de globale udledninger baseret på de kommunikerede NDC’er.

NDC’en vedtages

med enstemmighed i Rådet.

Det er endnu uklart, hvornår Kommissionens forslag om en revision af den europæ-

iske klimalov vil blive fremlagt. Forslaget forventes fremlagt i løbet af juni eller juli

2025 og vil skulle behandles af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294, hvor Rådet træffer beslutning

med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at EU's klimamål hidtil er blevet endosseret af stats- og regerings-

cheferne i Det Europæiske Råd ved enstemmighed og efterfølgende udmøntet gen-

nem forslag fra Kommissionen til konkret lovgivning. Det er uvist for nuværende,

hvorvidt Det Europæiske Råd også ift. et EU 2040-klimamål vil ønske at fastsætte

niveauet herfor. Et EU 2040-klimamål vil udgøre EU's nye bidrag til Parisaftalen.

Sagen er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. juni 2025 til politisk drøf-

telse.

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke et konkret lovgivningsforslag. Kommissionen har dog i

meddelelse om Europas klimamål i 2040 og vej til klimaneutralitet i senest 2050 med

henblik på at opbygge et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund, KOM

(2024) 63, anbefalet et 2040-klimamål på 90 pct. reduktion af udledningen af driv-

husgasser i 2040 i forhold til 1990-niveauet. Det anbefalede klimamål dækker udled-

ninger og optag af drivhusgasser og er baseret på en konsekvensvurdering af tre

målspænd på henholdsvis 1) op til 80 pct., 2) 85-90 pct. og 3) 90-95 pct.

Side 3/7

Rådsmøde nr. 4104 (miljø) den 17. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø - klimadelen 17/6-25

Kommissionen har i den sammenhæng anført, at 90 pct. vil være i overensstem-

melse med EU's forpligtelser under Parisaftalen

og i EU’s klimalov, samt er det ene-

ste scenarie i overensstemmelse med anbefalingerne fra det europæiske klimaråd

(ESABCC). Det fremgår ligeledes, at et EU-reduktionsmåltal for 2035 vil blive fastlagt

efter, at der er truffet beslutning om 2040-klimamålet, med henblik på kommunikation

heraf som en del af EU’s

nye bidrag til Parisaftalen.

Parisaftalen, og beslutninger i tillæg til denne, beskriver en række overordnede krav

og opfordringer til

NDC’erne. Der er bl.a. obligatoriske krav om, at hver

ny NDC, eller

opdatering af eksisterende NDC, skal repræsentere en øget ambition, ligesom den

skal indeholde information om reduktioner. Der er opfordringer til, at NDC’en skal

fremlægge reduktionsmål, som dækker hele økonomien, alle drivhusgasser og alle

sektorer, ligesom parterne opfordres til at præsentere NDC’er, som er på linje med

1,5-gradersmålet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om den politiske drøftelse.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der er tale om en politisk drøftelse.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der er tale om en politisk drøftelse.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Fastsættelsen

af EU’s 2040-klimamål

forventes at få såvel statsfinansielle som samfundsøkonomi-

ske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er dog ikke muligt at vurdere omfan-

get heraf, da det vil afhænge af udmøntningen af målet i konkret lovgivning.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Den politiske drøftelse har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet. Fastsættelsen af EU’s 2040-klimamål

forventes at have posi-

tive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og bidrage til opfyldelsen af Parisaftalens

målsætninger og FN’s verdensmål.

8. Høring

Den politiske drøftelse har ikke været sendt i høring. Når forslaget

til revision af EU’s

klimalov foreligger fra Kommissionen, vil det blive sendt i høring i EU-specialudvalget

for klima-, energi- og forsyningspolitik. Høringssvar vil blive indarbejdet i et kom-

mende grund- og nærhedsnotat om lovforslaget.

Side 4/7

Rådsmøde nr. 4104 (miljø) den 17. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø - klimadelen 17/6-25

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at kunne opnås enighed om de tekniske aspekter i NDC’en. De politi-

ske elementer afhænger af beslutningen på revision af EU’s klimalov, herunder enig-

hed om EU’s 2040-klimamål.

Der er indtil videre ti medlemslande inklusiv Danmark,

som støtter Kommissionens anbefaling om et EU 2040-klimamål på 90 pct. ift. 1990-

niveau. Dertil kommer en række medlemslande, som vurderes at kunne støtte målet,

såfremt en række konditioner opfyldes. Derudover er der en gruppe medlemslande,

som er skeptiske over for Kommissionens anbefaling. Der er kun et enkelt medlems-

land, der har udtrykt støtte til et konkret målniveau, som ligger under Kommissionens

anbefaling.

Det bemærkes, at NDC’en skal vedtages med enstemmighed i Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, som kan

fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Regeringen mener, at det er

vigtigt, at EU går foran og viser globalt klimalederskab, hvorfor det er vigtigt at indle-

vere EU’s NDC hurtigst muligt før COP30. Regeringen mener, at det er vigtigt at EU’s

næste NDC udledes fra punktet mellem EU’s 2030-klimamål og EU’s kommende

2040-klimamål med henblik på at sikre et så højt ambitionsniveau som muligt. Det er

derfor afgørende, at der opnås

enighed om EU’s kommende 2040-klimamål,

så der

kan udledes et 2035-klimamål

heraf til brug for NDC’en, da dette vurderes at give det

mest ambitiøse udfald. Regeringen støtter derfor et ambitiøst 2040-klimamål på

mindst 90 pct. i forhold til 1990 niveauet, der er i overensstemmelse med Parisafta-

lens 1,5 gradsmål. Regeringen arbejder desuden for, at der også træffes beslutning

om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de 5-årige tidsrammer for indmel-

delse af klimabidrag til Parisaftalen.

Det er vigtigt for regeringen, at alle sektorer bidrager til at nå EU's klimamål, samt at

udmøntningen af målet sker så omkostningseffektivt som muligt gennem fælles-

skabsregulering med størst mulig brug af kvotehandel. Regeringen arbejder for en

række overordnede prioriteter for udmøntningen af 2040-målet, herunder et samlet

kvotesystem for alle udledninger fra fossilt energiforbrug og industrielle processer og

et fælles EU-mål for landbrugets udledninger (inkl. nettoudledninger fra jorder), der

så vidt muligt indfries gennem kvotehandel, som bør understøttes af fælleseuropæi-

ske klima- og miljøkrav og en fælles landbrugspolitik med større fokus på klima og

miljø. Regeringen ser det hensigtsmæssigt med en styrket lækagebeskyttelse for

sektorer, der er i risiko for lækage,

gennem fx EU’s CO

-grænsetilpasningsmeka-

nisme samt regulering, der begrænser import af klimaskadeligt producerede varer i

fuld overensstemmelse med WTO-reglerne. Regeringen ønsker desuden fælles EU-

regulering af optag og udledninger i skove og anden arealanvendelse.

Regeringen finder det overordnet vigtigt, at udmøntningen af EU’s 2040-mål

sker

gennem ambitiøs, moderniseret EU-klima- og energiregulering, der bidrager til en

omkostningseffektiv reduktionsindsats og teknologiudvikling med færre nationale

sektormål.

Side 5/7

Rådsmøde nr. 4104 (miljø) den 17. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø - klimadelen 17/6-25

Regeringen er enig i, at en større og hurtigere udbygning af VE er et centralt element

i at opnå

EU’s

klimamål og fremme den grønne omstilling. Regeringen finder det

desuden positivt, at Kommissionen i tråd med de nye handlingsplaner for vind og

infrastrukturnettet fremhæver hurtigere tilladelsesprocessor for VE-anlæg og en

bedre omkostningsfordeling for grænseoverskridende VE-projekter som væsentlige

elementer, der kan fremskynde udbygningen af VE. Regeringen ser dog fortsat be-

hov for konkrete nye initiativer, der kan øge hastigheden og strømline tilladelsespro-

cesser f.eks. inden for miljøreguleringen, ligesom der er behov for tiltag, der sikrer

en rimelig fordeling af omkostninger og gevinster mellem værtsland og forbrugerland.

Regeringen mener desuden, at rettidig udbygning af energiinfrastruktur i Europa er

væsentligt for at fremme det indre energimarked, sikre forsyningssikkerhed, fremme

innovation samt integration af vedvarende energi. Derfor ser regeringen behov for

en bedre og enklere adgang til finansiering af projekter inden for udvikling og opska-

lering af grønne teknologier. Regeringen vurderer det hensigtsmæssigt, at indsatsen

for energieffektivisering målrettes omkostningseffektive CO

-reduktioner i EU-lan-

dene og skaber et europæisk marked for energieffektive teknologier og løsninger.

Regeringen støtter fokus på at sikre den grønne industris konkurrenceevne, herun-

der at imødegå unfair konkurrence fra tredjelande,

samt sikre EU’s åbne strategiske

autonomi. Regeringen er positiv over for Kommissionens tilgang, der fremhæver styr-

ken i EU’s indre marked og målretter tiltag mod strategiske grønne teknologier.

Regeringen er enig i, at CCUS er et vigtigt og nødvendigt supplement til reduktion af

drivhusgasudledninger i de sektorer i industrien samt i luftfart og søfart, som er svære

helt at omstille i fravær af relevante lav- og nulemissionsteknologier. Det gælder også

behovet for at skabe en incitamentsstruktur for opskalering af CCS på biogene kilder

(BECCS) gennem EU’s kvotehandelssystem,

som skal ske omkostningseffektivt og

på et bæredygtigt grundlag.

Regeringen støtter et fortsat fokus på et proaktivt EU klimadiplomati som led i at

tilskynde til øget klimahandling globalt herunder, at EU bruger partnerskaber ol. aktivt

til bl.a. at udbrede brugen af kvotehandel internationalt. For regeringen er det ligele-

des vigtigt, at EU’s eksterne instrumenter såsom handelsaftaler, udviklingsbistand

og EU’s CO

grænsetilpasningsmekanisme, tilskynder til en grøn omstilling globalt.

Regeringen vil arbejde for, at der træffes beslutning om 2040-målet i god tid før

COP30 i 2025 i overensstemmelse med Parisaftalen, således at EU kan gå foran og

tilskynde andre store udledere til at gå med.

Side 6/7

Rådsmøde nr. 4104 (miljø) den 17. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø - klimadelen 17/6-25

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Kommissio-

nens meddelelse om

EU’s

klimamål i 2040 blev forelagt for Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg den 11. oktober 2024.

Side 7/7