Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 20/6-25 - økofin Bilag 1
Offentligt

3. juni 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 20.6.2025

1) Drøftelse af energipriser i EU

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

2) Implementering af EU's fælles finanspolitiske regler

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

3) Europæiske semester, udkast til landespecifikke anbefalinger m.m.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet, Udenrigsmini-

steriet og Forsvarsministeriet

6) Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)56

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Dagsordenspunkt 1: Drøftelse af energipriser i EU

1. Resume

Formandskabet har 3. juni 2025 oplyst, at man forventer at lægge op til en

drøftelse af energipriserne i EU på ECOFIN 20. juni 2025. Det nærmere emne

for drøftelsen kendes endnu ikke, men det er muligt, at drøftelsen bl.a. vil

kunne komme ind på temaerne og budskaberne i de seneste udspil fra Kom-

missionen vedr. europæisk konkurrenceevne og energipriser, herunder Kom-

missionens konkurrenceevnekompas af 29. januar 2025 og handlingsplan for

energi til overkommelige priser af 26. februar 2025.

2. Baggrund

Energipriserne i EU har de seneste år været et centralt tema på den europæiske

dagsorden. Interessen for energipriserne i EU skal særligt ses i lyset af energi-

krisen i 2022, som resulterede i højere energipriser for europæiske forbrugere

og virksomheder, men også forud for energikrisen var energipriserne i EU

strukturelt højere end i fx USA. De relativt høje energipriser i EU svækker ram-

mebetingelserne for europæiske virksomheder og EU’s konkurrenceevne.

Den tidligere ECB-formand, Mario Draghi, offentliggjorde 9. september 2024

en rapport

vedr. EU’s konkurrenceevne, hvori der peges på, at der er behov for

at sikre lavere energiomkostninger i EU for at styrke betingelserne for de euro-

pæiske virksomheder. Ifølge Draghi bør EU bl.a. accelerere indsatsen med at

udbygge vedvarende energi, herunder ved at nedbringe de administrative byr-

der relateret til etablering af vedvarende energi samt gennem omfattende inve-

steringer i elnettet.

Kommissionens

konkurrenceevnekompas

af 29. januar 2025, der peger på

overordnede prioriteter

for arbejdet med at styrke EU’s konkurrenceevne på ba-

sis af bl.a. Draghi-rapporten, fremhæver også lavere energipriser som centralt

for EU’s konkurrenceevne. I Kommissionens

handlingsplan for energi til over-

kommelige priser

af 26. februar 2025 peges bl.a. på en række indsatsområder

mhp. at nedbringe de europæiske energipriser, herunder bl.a. styrkelse af ener-

giunionen.

3. Formål og indhold

Formandskabet har 3. juni 2025 oplyst, at man forventer at lægge op til en drøf-

telse af energipriser på ECOFIN 20. juni 2025. Det nærmere emne for drøftelsen

kendes endnu ikke, men det er muligt, at drøftelsen vil kunne komme ind på

temaerne og budskaberne i Draghi-rapporten og de seneste udspil fra Kommis-

sionen, herunder Kommissionens

konkurrenceevnekompas

af 29. januar 2025

handlingsplan for energi til overkommelige priser

af 26. februar 2025.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

Side 2 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen af de europæiske energipriser vil ikke i sig selv have samfundsøko-

nomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Indsatsen i EU med at styrke europæisk konkurrenceevne, herunder ved at sikre

lavere energipriser, vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at støtte, at der fokuseres på at sikre mere over-

kommelige energipriser i EU, herunder som del af

indsatsen for at styrke EU’s

konkurrenceevne. Det er dog muligt, at der blandt landene vil være forskellige

holdninger til, hvordan der sikres mere overkommelige energipriser. Nogle

lande ventes generelt at lægge vægt på en markedsbaseret tilgang, herunder

styrkelser og integration af energimarkederne, mens andre lande muligvis vil

argumentere for en mere interventionistisk tilgang.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der i EU fokuseres på energipriserne, herunder i kontekst

af indsatsen

med at forbedre EU’s konkurrenceevne. Regeringen finder i den

forbindelse, at der særligt er behov for et velfungerende indre marked, hvor

energien kan flyde frit, samt en ambitiøs og fremskyndet udbygning af vedva-

rende energi og energiinfrastruktur på tværs af grænserne. Regeringen kan om-

vendt generelt ikke støtte eventuelle interventionistiske initiativer, herunder

initiativer mhp. prisregulering.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens

konkurrenceevnekompas

blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til orientering forud for ECOFIN 18. februar 2025.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens

handlingsplan for energi til over-

kommelige priser

blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. april

2025.

Side 3 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Dagsordenspunkt 2:

Implementering af EU’s fælles fi-

nanspolitiske regler

1. Resume

På ECOFIN 20. juni 2025 ventes Rådet som led i implementeringen af EU’s nye

finanspolitiske regler at vedtage rådshenstillinger vedr. Belgiens og Bulgari-

ens mellemfristede planer samt en revideret underskudshenstilling til Belgien.

Kommissionen ventes også at præsentere en rapport om efterlevelse af de fi-

nanspolitiske regler, herunder eventuelle anbefalinger om at åbne potentielle

nye underskudshenstillinger til lande med uforholdsmæssigt store underskud

pba. af rapporten. Præsentationen ventes fulgt op af en status for de aktive

underskudshenstillinger til en række EU-lande, herunder en vurdering af lan-

denes tiltag mhp. at få nedbragt deres underskud i overensstemmelse med

henstillingerne.

Det er desuden muligt, at Kommissionen vil præsentere forslag til rådsbeslut-

ninger om aktivering af den nationale undtagelsesklausul for de lande, som

har anmodet herom.

Vedtagelse af rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer føl-

ger af de finanspolitiske reglers bestemmelser om, at alle lande skal fremlægge

mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik med en udgiftssti mhp.

overholdelse af kravene til underskud og gæld, som skal vurderes af Kommis-

sionen og godkendes af Rådet. Udgiftsstierne angiver den planlagte udvikling

i udgifterne for en 4-7årig periode (tilpasningsperioden), hvor EU-landene

skal tilpasse finanspolitikken, så der efterfølgende opnås en holdbar udvikling

i gælden og underskud under 3 pct. af BNP.

Belgien har afleveret en plan med anmodning om forlængelse af tilpasnings-

perioden fra 4 til 7 år, som Kommissionen vurderer positivt og dermed lægger

op til at godkende pba. fremlagte reformer og investeringer.

Bulgarien har afleveret en plan uden forlænget tilpasningsperiode, som Kom-

missionen ligeledes vurderer positivt og lægger op til at godkende.

Åbning af underskudshenstillinger

følger af EU’s korrigerende finanspolitiske

regler om nedbringelse af uforholdsmæssigt store underskud over 3 pct. af

BNP. På ECOFIN 20. juni ventes Rådet at vedtage en revideret underskuds-

henstilling for Belgien, som reviderer den aktive henstilling, vedtaget af ECO-

FIN 21. januar 2025, der blev fastlagt pba. Kommissionens retningslinjer og

baseret på en fireårig tilpasningsperiode, da Belgien på dette tidspunkt ikke

havde fremlagt en plan.

Kommissionens forslag til en revideret henstilling som indebærer en frist for

at nedbringe underskuddet til under 3 pct. i 2029, og som sikrer konsistens

med udgiftsstien i Belgiens mellemfristede plan.

Side 4 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Fra dansk side finder man det særdeles vigtigt, at der sikres effektiv imple-

mentering af EU’s nye finanspolitiske regler på linje med aftalen om en reform

af de finanspolitiske regler. Regeringen kan pba. FEU’s mandat af

1. november

2024 konkret tilslutte sig vedtagelsen af Kommissionens forslag til rådshen-

stillinger vedr. Belgiens og Bulgariens mellemfristede planer. Regeringen kan

ligeledes tilslutte sig vedtagelsen af Kommissions forslag til en revideret un-

derskudshenstilling til Belgien.

2. Baggrund

På ECOFIN 20. juni 2025 ventes Rådet at vedtage rådshenstillinger vedr. mel-

lemfristede planer for Bulgarien og Belgien og en revideret underskudshenstil-

ling til Belgien. Rådets ventede beslutninger vil tage udgangspunkt i forslag fra

Kommission af 12. maj 2025.

ECOFIN ventes ligeledes præsenteret for Kommissionens forslag til åbning af

yderligere underskudshenstillinger til lande med uforholdsmæssigt store un-

derskud samt Kommissionens vurdering af, hvorvidt der er foretaget effektive

foranstaltninger i lande med aktive underskudshenstillinger. Disse forslag ven-

tes offentliggjort 4. juni 2025. Det er muligt, at ECOFIN ligeledes vil skulle

træffe beslutning om effektive foranstaltninger i opfølgning på henstillingerne.

Det er endelig muligt, at Kommissionen vil præsentere forslag til rådsbeslutnin-

ger om aktivering af den nationale undtagelsesklausul.

(a) De finanspolitiske reglers bestemmelser vedr. mellemfristede planer

De reformerede finanspolitiske regler, der trådte i kraft 30. april 2024, indebæ-

rer, at EU-landene skal fremlægge nationale mellemfristede planer for finans-

og strukturpolitik, der skal vurderes af Kommissionen. Pba. Kommissionens

vurdering vil Rådet efterfølgende godkende centrale elementer i planerne. Pla-

nerne fremlægges i udgangspunktet hvert fjerde år, men EU-landene kan i visse

tilfælde aflevere reviderede mellemfristede planer, herunder ifm. et regerings-

skifte

. Af

bilag 1

fremgår den formelle procedure for fremlæggelse, vurdering

og godkendelse af mellemfristede planer.

De mellemfristede planer skal indeholde en sti for udviklingen i de offentlige

nettoudgifter, dvs. offentlige udgifter ekskl. bl.a. renteudgifter og cykliske ud-

gifter relateret til arbejdsløshed samt ændringer i indtægter som følge af diskre-

tionære tiltag såsom skatteændringer.

Alle EU-landes udgiftsstier skal overholde overordnede krav om, at der skal sik-

res en holdbar udvikling i gælden, og at det faktiske underskud skal holdes eller

bringes under 3 pct. af BNP, efter en fire- til syvårig tilpasningsperiode.

Ifm. et regeringsskifte vil den nytiltrådte regering kunne aflevere en revideret mellemfristet

plan,

som, hvis indholdet godkendes af Rådet, vil være gældende for det pågældende land under en ny

planperiode på i udgangspunktet fire år. En revideret plan skal således leve op til samme kriterier

som en oprindelig plan, både fsva. udgiftsstien og fsva. reformer og investeringer i tilfælde, hvor

en plan indeholder anmodning om en forlænget tilpasningsperiode.

Side 5 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Lande med underskud over 3 pct. af BNP og/eller gæld over 60 pct. af BNP skal

aflevere planer med udgiftsstier, der lever op til nogle retningslinjer fra EU-

Kommissionen, som sikrer overholdelse af følgende krav:

1. Gælden skal være plausibelt faldende i de 10 år, der følger efter tilpasnings-

perioden, eller gælden skal fastholdes under 60 pct. af BNP. Dette krav til

gældsudviklingen skal være overholdt under forskellige scenarier for udvik-

lingen i bl.a. renter og vækst, samt når der tages højde for udviklingen i ald-

ringsrelaterede offentlige udgifter (udgifter relateret til bl.a. pensioner,

sundhed og ældrepleje).

2. Underskud skal bringes under 3 pct. af BNP og fastholdes under denne

grænse 10 år efter tilpasningsperioden.

3. Finanspolitiske tilpasninger skal fordeles jævnt over tilpasningsperioden og

må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningsperioden.

4. Lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP skal sikre, at gælden som

minimum falder med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den

4-7 årige tilpasningsperiode. For lande, der har modtaget en henstilling om

at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP inden for en given frist, vil dette

krav til gældreduktion først være gældende herefter.

5. Der skal sikres en sikkerhedsmargin til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud på 1,5 pct.-point (svarende til en strukturel saldo med et under-

skud på højst 1,5 pct. af BNP). Indtil denne sikkerhedsmargin er overholdt,

skal landene som minimum sikre strukturelle budgetforbedringer på 0,4

pct.-point årligt ifm. en 4-årig tilpasningsperiode og 0,25 pct.-point årligt

ifm. en 7-årig periode.

Lande der overholder traktatens krav til underskud og gæld skal fremlægge pla-

ner med udgiftsstier, der sikrer, at underskud og gældsniveauer fastholdes un-

der hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder i 10 år efter tilpasningsperioden. Disse

lande modtager ikke retningslinjer fra EU-Kommissionen, men kan anmode

Kommissionen om såkaldt

teknisk information

i form af en strukturel budget-

stilling, der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksi-

malt 3 pct. af BNP samt vurderes at være konsistens med en sikkerhedsmargin

på 1,5 pct.-point til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

Tilpasningsperioden i de mellemfristede planer er som udgangspunkt fire år,

men landene har mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Forlængede tilpasningsperioder ændrer ikke ved, at

EU-landene i udgangspunktet skal aflevere nye mellemfristede planer hvert

fjerde år, men indebærer lempeligere krav til de årlige budgetforbedringer. EU-

landene kan opnå forlængede tilpasningsperioder, hvis de forpligter sig til at

gennemføre en pakke af reformer og investeringer, der som generel hovedregel

tilsammen opfylder følgende kriterier:

1. Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Side 6 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

2. Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

4. Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalin-

ger i regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

5. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er

højere under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finan-

sieret af fx EU’s strukturfonde).

Fremlæggelse, vurdering og godkendelse af landenes mellemfristede planer

samt den efterfølgende overvågning af implementeringen af planerne følger en

fast procedure, jf.

boks 1.

Den nationale undtagelsesklausul

Kommissionens oplæg til en koordineret aktivering af den nationale undtagel-

sesklausul (NEC) giver EU-lande, der anmoder om aktivering, mulighed for at

øge deres forsvarsudgifter med op til 1,5 pct. af BNP i en periode på i udgangs-

punktet fire år. Forøgelsen af forsvarsudgifterne opgøres ift. niveauet for for-

svarsudgifterne i 2021 og medfører, at udgifterne i den pågældende periode kan

overstige niveauet i fastlagt i de mellemfristede planer

–

som er godkendt af

ECOFIN

–

med 1,5 pct. af BNP.

(b)

og gældshenstillinger

Kommissionen overvåger løbende landenes efterlevelse af EU’s finanspolitiske

regler, herunder gennem helhedsvurderinger i rapporter. Kommissionens rap-

porter om efterlevelse af de finanspolitiske regler følger af Traktatens artikel

126.3 (TEUF), der fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om

et EU-land, hvis det pågældende land umiddelbart ikke efterlever de fælles fi-

nanspolitiske regler. Det gælder traktatens kriterier vedrørende offentlig gæld

(gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP eller skal reduceres tilstrækkeligt hur-

tigt) og faktiske eller skønnede offentlige underskud (det faktiske eller skønnede

underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP) i et givent år.

I rapporten foretages en helhedsvurdering af de pågældende landes manglende

efterlevelse af kriterierne vedr. underskud og gæld, og om der på den baggrund

bør træffes beslutning henstillinger om finanspolitiske tilpasninger.

Vurderingen af underskudskriteriet inddrager de finanspolitiske reglers be-

stemmelser om, at lande med underskud over 3 pct. af BNP bl.a. kan undgå pro-

ceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud, hvis følgende betingelser er

opfyldt:

•

underskuddet er

tæt på

underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

overskridelsen er

midlertidig,

hvilket i praksis tolkes som, at underskuddet

ventes at komme ned på maksimalt 3 pct. inden udgangen af næste år.

Side 7 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

•

overskridelsen er

exceptionel,

dvs. at overskridelsen vurderes at skyldes

omstændigheder uden for regeringens kontrol.

Kommissionens vurdering tager ligeledes højde for, at lande med underskud

over 3 pct. af BNP også i visse tilfælde kan undgå proceduren vedr. uforholds-

mæssigt store underskud, når der tages højde for relevante faktorer, herunder

omfanget af landenes gældsudfordringer, den økonomiske udvikling

(herun-

der inflation og konjunkturer),

udvikling i landenes budgetter, gennemførelse

af reformer og investeringer

omfanget af landenes forsvarsudgifter.

Kom-

missionen kan ifølge de finanspolitiske regler inddrage relevante faktorer for

lande, der enten har gæld under 60 pct. af BNP eller gæld over 60 pct. af BNP,

men hvor underskuddet samtidig kan karakteriseres som værende

tæt

på un-

derskudsgrænsen og overskridelsen kan karakteriseres som

midlertidig.

Vurderingen af gældskriteriet vil blive foretaget i de tilfælde, hvor et land med

gæld over 60 pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti. Vurderingen

vil afhænge af størrelsen af afvigelsen fra de respektive udgiftsstier. Tbf. denne

vurdering anvendes en kontrolkonto, der summerer de samlede positive og ne-

gative afvigelser fra udgiftsstien. Konkret vil en årlig eller akkumuleret afvigelse

fra den godkendte udgiftssti på hhv. 0,3 og 0,6 pct. af BNP i udgangspunktet

medføre, at Kommissionen vurderer, at landet skal have en gældshenstilling.

Med afsæt i rapporten kan Kommissionen ifølge de finanspolitiske regler anbe-

fale, at ECOFIN træffer beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store

underskud, hvis de finanspolitiske regler ikke er overholdt ud fra en helheds-

vurdering. Kommissionen anbefaler dernæst, at ECOFIN vedtager underskuds-

eller gældshenstillinger om finanspolitiske tilpasninger i de pågældende lande.

Underskudshenstillingerne fastlægger finanspolitiske tilpasninger mhp. at

bringe underskuddene under 3 pct. af BNP inden for en given frist. Gældshen-

stillinger vedr. overskridelser af godkendte udgiftsstier fastlægger finanspoliti-

ske tilpasninger, som sikrer at gælden er faldende efter den fire- til syvårige til-

pasningsperiode. Underskuds- og gældshenstillingerne vil normalt blive vedta-

get på samme tid som beslutningerne om eksistensen af uforholdsmæssigt store

underskud.

Lande med en aktiv henstilling får en frist på op til seks måneder til følge op

med effektive foranstaltninger. Kommissionen og Rådet foretager på den bag-

grund en vurdering af de tiltag, som det pågældende EU-land har foretaget, og

beslutter enten at sætte proceduren i bero eller at intensivere den, hvis indsat-

sen ikke vurderes at have været tilstrækkelig.

(d) Hjemmel

Forslag vedr. de finanspolitiske reglers forebyggende del, herunder rådshenstil-

linger vedr. nationale mellemfristede planer, har hjemmel i TEUF artikel 121.

Side 8 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Ved vedtagelse af rådshenstilling vedr. mellemfristede finans- og strukturpoli-

tiske planer træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågæl-

dende lands egen stemme).

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, herunder forslag

om tildeling af underskudshenstillinger, har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved

vedtagelse af underskudshenstilling vedr. uforholdsmæssigt store underskud

træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågældende lands egen

stemme). Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager, som vedrører un-

derskudshenstillinger til eurolande.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 20. juni 2025 ventes rådet at vedtage rådshenstillinger vedr. Bulga-

riens og Belgiens nationale mellemfristede planer pba. af forslag fra Kommissi-

onen. Begge lande har afleveret sine planer efter, at ECOFIN 21. januar vedtog

henstillinger vedr. de første 21 landes planer.

På mødet 20. juni ventes ECOFIN ligeledes at vedtage en revideret underskuds-

henstilling til Belgien, som er konsistent med den mellemfristede plan. Der ven-

tes også en præsentation af Kommissionens rapport om efterlevelse af de fi-

nanspolitiske regler, herunder evt. med anbefaling om at åbne potentielle nye

underskudshenstillinger til lande med uforholdsmæssigt store underskud pba.

af rapporten. Præsentationen ventes fulgt op af en status over aktive under-

skudshenstillinger, hvor fokus ventes på en vurdering af landenes foranstaltnin-

ger mhp. at få bragt deres underskud ned.

Det er desuden muligt, at Kommissionen vil præsentere forslag til rådsbeslut-

ninger om aktivering af den nationale undtagelsesklausul.

(e) Rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer

Belgien og Bulgarien har begge afleveret deres mellemfristede planer forsinket

pga. igangværende regeringsforhandlinger, hvor det ifølge landene selv har væ-

ret nødvendigt at afvente resultaterne mhp. at sikre politisk opbakning.

Tabel 1

Finanspolitiske udgiftsstier og Kommissionens retningslinjer, nominelle vækstrater i udgifterne

Lande med forlænget tilpas-

ningsperiode og retningslinjer

Belgien

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

2024

2025

3,6

3,0

6,2

2026

2,5

2,6

4,9

2027

2,5

2,6

4,4

2028

2,1

2,2

4,0

2029

2,1

2,2

2030

2,3

2,4

2031

2,4

Akkumuleret vækst, 2024

til ultimo planperiode

13,4

13,2

21,0

Lande uden retningslinjer

Bulgarien

Anm.: Tal angivet med

fed

markerer udgiftsvæksten i år under planperioden

Kilde: Landenes mellemfristede planer, Kommissionens vurderinger og Kommissionens retningslinjer.

Udgiftsstierne angiver væksten i de offentlige udgifter, korrigeret bl.a. renteudgifter og cykliske

udgifter relateret til arbejdsløshed samt ændringer i indtægter som følge af diskretionære tiltag

såsom skatteændringer.

Side 9 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

(f) Belgien

Belgien har afleveret en 5-årig plan, som indeholder anmodning om en forlæn-

get tilpasningsperiode fra fire til syv år, hvormed landet har længere tid til at

nedbringe sit underskud og sikre holdbar gældsudvikling. Ifølge Kommissionen

havde Belgien i 2024 et uforholdsmæssigt stort underskud og gældsniveau på

hhv. 4,6 pct. og 104,7 pct. af BNP, og landet har således modtaget retningslinjer

for sin udgiftssti fra Kommissionen.

Kommissionen påpeger i sin vurdering, at hovedparten af den finanspolitiske

tilpasning planlægges i perioden fra 2026-2030, og derfor delvist afviger fra

Kommissionens retningslinjer, som er fastlagt ud fra en lineær tilpasning over

hele tilpasningsperioden (2025-2031). . Den primære strukturelle saldo ventes

således kun at blive forbedret med 0,25 pct. af BNP i 2025 mod en 0,5 pct. mi-

nimumtilpasning ifølge reglerne. Kommissionen retfærdiggør udviklingen med,

at den nye belgiske regering først tiltrådte i februar 2025, samt at den nye rege-

ring lægger op til en større tilpasning i de efterfølgende år, hvilket vil kompen-

sere herfor.

Kommissionen vurderer på den baggrund i sit forslag til en rådshenstilling, at

Belgiens planlagte 7-årige udgiftssti lever op til kravene om at reducere under-

skud til maksimalt 3 pct. af BNP, samt kravet om at sikre en holdbar gældsud-

vikling,

jf. baggrundsafsnit.

Belgiens planlagte udgiftssti og Kommissionens

retningslinjer fremgår af

tabel 1.

Belgien lægger op til at gennemføre reformer og investeringer for en række om-

råder, som samlet skal ligge til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden.

De inkluderede reformer og investeringer består dels af eksisterende initiativer

fra genopretningsplanen (RRP) samt en række nye tiltag:

•

Pensionsreform mhp. at styrke den finansielle holdbarhed af systemet. Re-

formen bygger videre på RRP-tiltag, og skal styrke sammenhængen mellem

arbejde og optjening af pensionsrettigheder samt harmonisere ordninger for

ansatte, selvstændige og offentligt ansatte. Der indføres også overgangsord-

ninger for personer tæt på pensionering. Forventes vedtaget i fjerde kvartal

af 2025 og implementeret fra 2026 eller 2027. (RRP-tiltag)

Reform inden for evaluering af offentlige udgifter, som skal implementere

udgiftsgennemgange (”spending reviews”)

for at øge effektiviteten og kvali-

teten af de offentlige udgifter. Et centralt mål under reformen er desuden

gradvis udfasning af subsidier til fossile brændsler, som forventes vedtaget i

fjerde kvartal 2025. (RRP-tiltag)

Arbejdsmarkedsreformer som skal fremme incitamentet til beskæftigelse

ved bl.a. at begrænse dagpengesatserne, forbedre balancen mellem arbejds-

liv og privatliv, øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet samt reducere mæng-

den af langtidssygmeldinger, administrative byrder og omkostninger for

SMV’er. Reformen af dagpengesystemet og en samlet plan for forebyggelse

Side 10 af 51

•

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

•

og reintegration af langtidssyge forventes vedtaget af parlamentet inden

tredje kvartal 2025. (nye tiltag)

Skattereformer som skal reducere skatten på lønindkomst, styrke konkur-

renceevnen for belgiske virksomheder og fremme investeringer. For at gøre

det mere attraktivt at arbejde indeholder planen en indkomstskattelettelse

for beskæftigede, som forventes vedtaget i fjerde kvartal 2025 og implemen-

teret i første kvartal 2026. To tiltag skal styrke konkurrenceevnen ved at

dæmpe lønpres og reducere elafgifter for energiintensive industrier. Refor-

men finansieres delvist gennem en bredere skattebase, herunder indførelse

af en skat på kapitalgevinster, og suppleres af færre udgifter til sociale ydel-

ser (nye tiltag).

Reformer inden for konkurrenceevne og rammevilkår med fokus på digita-

lisering af offentlige tjenester (RRP-tiltag). Derudover omfatter reformerne

en ny plan for at styrke SMV’ers konkurrenceevne samt en plan for at redu-

cere virksomhedernes administrative byrder (nye tiltag). Disse to nye tiltag

forventes vedtaget i fjerde kvartal 2025 og implementeret i første kvartal

2026.

Reform inden for offentlig budgetkoordinering, som har til formål at styrke

samarbejdet om budgetter mellem forskellige myndighedsniveauer. (nyt til-

tag)

Kommissionen vurderer i sit udkast til en rådshenstilling, at reformerne og in-

vesteringerne i den belgiske plan lever op til de finanspolitiske reglers kriterier

for forlængelser. Kommissionen vurderer således, at Belgiens plan indeholder

reformer og investeringer, der fremmer vækstpotentialet, bidrager til at styrke

holdbarheden af de offentlige finanser samt adresserer fælles EU-prioriteter og

landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester. Det fremgår des-

uden, at den planlagte finanspolitiske konsolidering ikke sker gennem reduk-

tion af det offentlige investeringsniveau. Kommissionen lægger på den bag-

grund op til, at ECOFIN skal godkende forlængelse af tilpasningsperioden fra 4

til 7 år, og peger særligt på, at:

•

Den belgiske plan indeholder ikke kvantitative estimater af reformernes og

investeringernes effekt på den økonomiske vækst, men analyser peger på, at

særligt de planlagte reformer inden for konkurrenceevne og erhvervsvilkår

kan øge BNP med op til 1,9 pct. i 2040.

•

Planen indeholder heller ikke kvantitative estimater af effekten på de offent-

lige finanser, men analyser viser, at især reformer af arbejdsmarkedet og

pensionssystemet kan reducere underskuddet på den årlige strukturelle

saldo med op til 0,9 pct. af BNP i 2040.

(g) Bulgarien

Bulgarien har afleveret en 4-årig plan, som ikke indeholder anmodning om for-

længet tilpasningsperiode. Ifølge Kommissionen havde Bulgarien i 2024 under-

skud og gæld på hhv. 3,0 og 23,1 pct. af BNP, og landet har således ikke modta-

get retningslinjer for sin udgiftssti fra Kommissionen. Bulgarien anmodede dog

Side 11 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Kommissionen om teknisk information, som angiver niveauet af den struktu-

relle primære saldo, der er tilstrækkelig for at fastholde underskud og gæld på

maksimalt 3 og 60 pct. af BNP,

jf. baggrundsafsnit.

Kommissionen vurderer i sit forslag til en rådshenstilling, at Bulgariens plan-

lagte 4-årige udgiftssti lever op til kravene om at reducere underskud til maksi-

malt 3 pct. af BNP, samt kravet om at sikre en holdbar gældsafvikling,

jf. bag-

grundsafsnit.

Bulgariens planlagte udgiftssti fremgår af

Tabel 1.

(h) Underskudshenstillinger om uforholdsmæssigt store underskud

På ECOFIN 20. juni 2025 ventes Rådet ligeledes at skulle vedtage en revideret

underskudshenstilling til Belgien samt blive præsenteret for Kommissionens

vurdering af, hvorvidt der er foretaget foranstaltninger for at nedbringe ufor-

holdsmæssigt store underskud i lande, hvor Rådet tidligere har besluttet at åbne

underskudshenstillinger. Det er muligt, at ECOFIN ligeledes vil skulle træffe be-

slutning pba. Kommissionens vurderinger.

Revideret underskudshenstilling til Belgien

På ECOFIN 21. januar 2025 vedtog Rådet en underskudshenstilling til Belgien

om nedbringelse af det uforholdsmæssigt store underskud, som blev fastlagt

pba. Kommissionens retningslinjer til Belgien baseret på en fireårig tilpasnings-

periode, idet Belgien ikke på daværende tidspunkt havde afleveret en plan.

Kommissionen har 21. maj 2025 offentliggjort forslag til en revideret under-

skudshenstilling, hvori der fastlægges en ny frist i 2029 for nedbringelse af det

uforholdsmæssigt store underskud til maksimalt 3 pct. af BNP, som afspejler

Belgiens anmodning om en forlænget tilpasning periode. Desuden fastlægges

en revideret sti for væksten i de offentlige nettoudgifter, der er forenelig med at

nedbringe underskuddet til maksimalt 3 pct. af BNP inden for den reviderede

frist, og som svarer til stien i Kommissionens forslag til en rådshenstilling vedr.

den belgiske mellemfristede plan.

Tabel 2

angiver udgiftsstien og fristen for at bringe underskuddene under 3 pct.

af BNP i den ventede reviderede underskudshenstilling samt den offentlige

saldo for Belgien.

Tabel 2

Kommissionens forslag til underskudshenstillinger og offentlig saldo

Offentligt underskud

(pct. af BNP)

2024

Belgien

4,5

2025

5,4

2026

5,5

2025

3,6

Årlige finanspolitiske tilpasninger

(Loft over årlig vækst i nettoudgifter

2026

2,5

2027

2,5

2028

2,1

2029

2,1

Frist

2029

Anm.: Offentlige underskud er skøn i 2025 og 2026. Vækstrater for offentlige nettoudgifter angivet med kursiv er identiske med

vækstrater lagt frem i forslag til rådshenstillinger vedr. den belgiske mellemfristede plan.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose af 19. maj 2025 samt forslag til revideret underskudshenstilling til Belgien.

I den ventede reviderede underskudshenstilling specificeres det, at Belgien har

frist 15. oktober 2025 for at fremlægge foranstaltninger mhp. at få bragt deres

Side 12 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

underskud ned. Derefter skal Belgien rapportere om indsatsen med at ned-

bringe underskuddet hver sjette måned indtil underskuddet er bragt under 3

pct. af BNP.

Status for aktive underskudshenstillinger

Kommissionen ventes 4. juni at præsentere sin vurdering af, hvorvidt der er fo-

retaget effektive foranstaltninger mhp. at nedbringe uforholdsmæssigt store un-

derskud i lande med aktive underskudshenstillinger. I syv ud af de 8 lande med

aktive henstillinger var der frist for at fremlægge effektive foranstaltninger 30.

april 2025. Af tabel 3 fremgår et overblik over aktive underskudshenstillinger.

Tabel 3

Aktive underskudshenstillinger og offentlig saldo

Offentligt underskud

(pct. af BNP)

2024

Belgien

Frankrig

Italien

Malta

Polen

Rumænien

Slovakiet

Ungarn

-4,5

-5,8

-3,4

-3,7

-6,6

-9,3

-5,3

-4,9

2025

-5,4

-5,6

-3,3

-3,2

-6,4

-8,6

-4,9

-4,6

2026

-5,5

-5,7

-2,9

-2,8

-6.1

-8,4

-5,1

-4,7

2027

2029

2026

2027

2028

2030

2027

15. oktober 2025

30. april 2025

Frist for at nedbringe un-

derskud

(under 3 pct. af BNP)

Frist for at fremlægge ef-

fektive foranstaltninger

Anm.: Offentlige underskud er skøn i 2025.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose af 19. maj 2025 samt vedtagne og forslag til underskudshenstillinger.

(i) Rapport om EU-landenes offentlige finanser

ECOFIN ventes 20. juni 2025 ligeledes præsenteret for Kommissionen rapport

om EU-landenes efterlevelse af de finanspolitiske regler, som ventes offentlig-

gjort 4. juni 2025 og følger af traktatens artikel 126.3. Rapporten ventes baseret

på Kommissionens forårsprognose, offentliggjort 19. maj 2025, samt landenes

indberetninger om offentlige finanser for 2024. Det er desuden muligt, at ECO-

FIN vil skulle træffe beslutning om tildeling af henstillinger om uforholdsmæs-

sigt store underskud pba. rapporten.

Rapporten ventes at omfatte lande, der har faktiske eller skønnede underskud

over 3 pct. af BNP i 2024 og/eller 2025, og som ikke allerede har en underskuds-

henstilling. I alt 11 EU-lande har ifølge Kommissionens forårsprognose under-

skud, der oversteg 3 pct. af BNP i 2024,

jf. figur 1:

Belgien, Finland, Frankrig,

Italien, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Ungarn og Østrig. Samti-

dig skønnes 11 lande i Kommissionens forårsprognose at få faktiske underskud

over 3 pct. af BNP i 2025: Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Malta, Letland,

Polen, Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Østrig.

Af de nævnte lande har Finland, Letland, Spanien og Østrig ikke allerede en ak-

tiv underskudhenstilling, hvormed rapporten ventes at omfatte disse 4 lande.

Side 13 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Figur 1

Faktisk saldo, EU-lande i 2024 og 2025 (skønnet)

Anm.: Rød streg angiver de finanspolitiske reglers grænse for faktiske underskud på -3 pct. af BNP

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2025.

Desuden vurderes i alt 12 lande ifølge Kommissionens forårsprognose at have

bruttogæld, der overstiger 60 pct. af BNP i 2024,

jf. figur 2:

Belgien, Cypern,

Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Slovenien, Spanien, Tyskland,

Ungarn og Østrig. Kommissionen vil vurdere EU-landene ift. gældskriteriet pba.

årlige fremskridtsrapporter i lyset af de nye finanspolitiske regler, jf. baggrunds-

afsnittet. Overvågningen pba. af gældskriteriet vil først kunne indledes i foråret

2026, når der forelægger endelige tal for de offentlige finanser i 2025, og rap-

porten forventes derfor ikke at indeholde lande, der alene overskrider gældskri-

teriet.

Side 14 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Figur 2

Bruttogæld, EU-lande i 2024 og 2025 (skønnet)

Pct. af BNP

160

140

120

100

Pct. af BNP

160

140

120

100

2024

2025

Anm.: Rød streg angiver de finanspolitiske reglers grænse for offentlig bruttogæld på 60 pct. af BNP

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2025.

(j) Forslag til rådsbeslutninger om aktivering af den nationale

(k) undtagelsesklausul

Det er desuden muligt, at ECOFIN 20. juni vil blive præsenteret for Kommissi-

onens forslag til rådsbeslutninger om aktivering af den nationale undtagelses-

klausul i de finanspolitiske regler (NEC). Forslagene følger af Kommissionens

meddelelse til en koordineret aktivering af NEC, som blev offentliggjort som led

af en samlet forsvarspakke 19. marts 2025. Pakken ventes at indeholde forslag

til aktivering for de 16 lande (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland,

Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien,

Tjekkiet, Tyskland og Ungarn), som rettidigt forud for offentliggørelse af forårs-

pakken har indsendt anmodning om aktivering af NEC. De enkelte forslag ven-

tes, på linje med Kommissionens meddelelse, at indeholde henstillinger om, at

landene må afvige fra deres godkendte udgiftsstier med op til 1,5 pct. af BNP

over fire år, såfremt afvigelsen skyldes højere forsvarsudgifter.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

(l) Statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af rådshenstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og

strukturpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og in-

vesteringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt under-

skudshenstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud, har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Side 15 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Implementeringen af EU’s finanspolitiske regler kan

have afledte positive stats-

finansielle konsekvenser, i det omfang reglernes formål opnås, herunder sun-

dere finanspolitik i EU-landene og øget gældsholdbarhed, hvilket bl.a. vil bi-

drage til lavere statsgældsrenter.

(m) Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og investe-

ringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt underskuds-

henstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud, har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Implementeringen af de finanspolitiske regler kan have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, herunder reformer, der øger den finanspolitiske holdbarhed og

vækstpotentialet.

(n) Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og investe-

ringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt underskuds-

henstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud, har ikke i sig selv er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Implementeringen af der finanspolitiske regler kan have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, herunder reformer, der styrker væksten og forbedrer rammebe-

tingelserne for europæiske virksomheder.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte vedtagelsen af rådshenstillinger vedr. EU-

landenes mellemfristede planer på linje med Kommissionens forslag. EU-lan-

dene ventes således i kraft af disse rådshenstillinger at godkende dels udgifts-

stier på linje med de mellemfristede planer for Bulgarien og Belgien, og dels de

reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlænget tilpasningsperi-

ode i Belgien. EU-landene ventes også at støtte Kommissionens forslag til en

revideret underskudshenstilling vedr. uforholdsmæssigt store underskud til

Belgien.

EU-landene ventes desuden at notere sig den ventede præsentation af rappor-

ten om EU-landenes offentlige finanser, samt tage Kommissionens ventede

præsentation vedr. status for aktive underskudshenstillinger, med fokus på ef-

fektive foranstaltninger, til efterretning. Det er i den forbindelse uklart, hvordan

EU-landene vil forholde sig til det konkrete indhold, som ventes præsenteret

ifm. forårspakken 4. juni 2025.

Side 16 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Fsva. de ventede forslag til rådsbeslutninger om aktivering af den nationale

undtagelsesklausul, ventes EU-landene ligeledes at kunne tage præsentationen

til efterretning. Beslutningerne ventes først vedtaget på ECOFIN 8. juli 2025.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan på baggrund af FEU’s mandat af 1. november 2024 tilslutte sig

Rådets vedtagelse af rådshenstillinger vedr. Bulgariens og Belgiens mellemfri-

stede finans- og strukturpolitiske planer pba. en positiv vurdering fra Kommis-

sionen. Det indebærer konkret:

•

Vedtagelse af udgiftsstier indeholdt i landenes mellemfristede planer, som

vurderes at leve op til de finanspolitiske reglers bestemmelser for lande med

underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder at udgiftsstierne

sikrer faldende gæld og nedbringelse af underskud til under 3 pct. af BNP.

Vedtagelse af reform- og investeringsforpligtelserne, der ligger til grund for

forlængelse af tilpasningsperioden i Belgien, som af Kommissionen vurderes

at leve op til de finanspolitiske reglers kriterier om bl.a. at styrke finanspoli-

tisk holdbarhed og vækstpotentialet.

•

Regeringen kan ligeledes tilslutte sig vedtagelse af en revideret henstilling om

korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud på linje med Kommissionens

forslag i Belgien, idet henstillingen på linje med bestemmelserne i de finanspo-

litiske regler fastlægger finanspolitiske tilpasninger mhp. at bringe underskud-

det under 3 pct. af BNP inden en given frist, her 2029.

Regeringen finder det generelt centralt, at EU-landene efterlever de finanspoli-

tiske regler, herunder fastlagte udgiftsstier og underskudshenstillinger, og ge-

nerelt øger deres fokus på sunde og holdbare offentlige finanser, så der sikres

en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande, som kan forebygge kriser. Det

er vigtigt, at der opbygges tilstrækkelige buffere og nedbringes gæld i gode tider,

så man sikrer råderum til dårlige tider.

Regeringen vil fastlægge sin nærmere holdning til Kommissionens ventede præ-

sentationer af hhv. rapporten om EU-landenes offentlige finanser og vurderin-

gen af effektive foranstaltninger i lande med aktive underskudshenstillinger,

når man kender det konkrete indhold. Fra dansk side ventes man at kunne tage

den ventede præsentation af Kommissionens forslag til aktivering af den natio-

nale undtagelsesklausul til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådets vedtagelse af

rådshenstillinger vedr. 21 landes planer

samt

underskuds-

henstillinger til syv lande

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring 17. januar 2025 forud for ECOFIN 21. januar 2025.

Rådets vedtagelse af

rådshenstilling vedr. Ungarns plan

samt

underskudshen-

stillinger til Ungarn

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 7.

februar 2025 forud for ECOFIN 18. februar 2025.

Side 17 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Kommissionens pakke af 26. november 2024 med forslag til

rådshenstillinger

vedr. 21 EU-landes mellemfristede planer

samt

underskudshenstillinger til otte

lande om uforholdsmæssigt store underskud

blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering 6. december 2024 forud for ECOFIN 10. december

2024, hvor Kommissionen præsenterede pakken.

Sagen om rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer blev fore-

lagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 1. november 2024 forud

for ECOFIN 5. november 2024.

Sagen vedr. rådsbeslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store under-

skud i Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 16. juli 2024.

Sagen om reformen af EU’s finanspolitiske regler er blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 14. juni 2023 forud for ECOFIN 16. juni

2023 og er løbende blevet forelagt Udvalget til orientering.

Side 18 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Bilag 1 - Procedure for fremlæggelse, vurdering og godkendelse af

mellemfristede planer

Aflevering af planer:

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere

og offentliggøre en mellemfristet plan. Forud for aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet

og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til de fastsatte krav. Fsva. afleveringen af planer i 2024 er

der aftalt en ekstraordinær proces i lyset af, at reglerne først trådte i kraft 30. april. Den ekstraordinære proces

indebærer, at EU-landene afleverer planer i efteråret 2024 mhp. godkendelse i Rådet primo 2025.

Vurdering:

Kommissionen skal senest seks uger efter afleveringen af en plan vurdere den pågældende plan.

Kommissionen skal bl.a. vurdere, om den foreslåede udgiftssti i planen sikrer, at gælden er faldende eller holdes

på et niveau under 60 pct. af BNP, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den finanspolitiske

tilpasning ikke udskydes, samt at gælden i lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP som minimum falder

med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den 4-7 årige tilpasningsperiode. Derudover vurderes det,

om de beskrevne reformer og investeringer lever op til en række kriterier, særligt hvis landet anmoder om en

forlænget tilpasningsperiode.

Godkendelse:

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet vedtage en henstilling til

landet. Henstillingen godkender den finanspolitiske udgiftssti, som vil danne grundlag for overvågningen. Hvis

landet har anmodet om en forlænget tilpasningsperiode, skal Rådets henstilling også endossere de planlagte

reformer og investeringer, der ligger til grund for planen. Som hovedregel skal denne henstilling vedtages af Rå-

det inden for seks uger efter Kommissionens vurdering af planen. Hvis Kommissionen ikke vurderer, at en kon-

kret mellemfristet plan i tilstrækkelig grad lever op til de finanspolitiske regler, vil Rådet pba. et forslag fra

Kommissionen vedtage en henstilling til det pågældende land om aflevering af en revideret mellemfristet plan,

der lever op til de finanspolitiske regler. Alternativt hvis landet frasiger sig retten til at aflevere en revideret

plan, vil Kommissionen anbefale Rådet at vedtage en henstilling, der, baseret på Kommissionens beregninger,

sikrer overholdelse af reglernes bestemmelser vedr. underskud og gæld.

Overvågning:

Kommissionen vil efter Rådets vedtagelse af en henstilling med godkendelse af et lands udgifts-

sti og eventuelle reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlænget tilpasningsperiode, efterfølgende

skulle overvåge landets implementering af planen. Kommissionen vil særligt overvåge overholdelse af de fast-

lagte udgiftsstier. For at kontrollere eventuelle afvigelser fra udgiftsstien, etablerer Kommissionen en såkaldt

kontrolkonto, der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Håndhævelse:

EU-lande med gæld over 60 pct. af BNP, der ikke overholder de fastsatte udgiftsstier, kan som

følge af de finanspolitiske reglers korrigerende del modtage såkaldte

gældshenstillinger.

Gældshenstillingerne

vil i udgangspunktet blive tildelt i tilfælde, hvor der på kontrolkontoen registreres en årlig eller akkumuleret af-

vigelse fra den godkendte udgiftssti på hhv. 0,3 og 0,6 pct. af BNP. Beslutningerne om gældshenstillinger vil dog

afhænge af en helhedsvurdering af situationen i det pågældende land, herunder en nærmere vurdering af rele-

vante faktorer, særligt omfanget af det pågældende lands gældsudfordringer.

Fremskridtsrapporter:

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer skal alle lande

hvert år i april aflevere og offentliggøre rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med imple-

menteringen af deres plan. Fremskridtsrapporten skal bl.a. indeholde en sammenligning af de faktiske offent-

lige nettoudgifter og udgiftsstien godkendt i kraft af Rådets henstilling, en opgørelse af gennemførte indtægts-

forøgende og -reducerende tiltag samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og

investeringerne fastfast i planerne.

Side 19 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Dagsordenspunkt 3: Europæiske semester, udkast til

landespecifikke anbefalinger m.m.

1. Resume

Kommissionen ventes 4. juni 2025 at offentliggøre en pakke vedr. det europæ-

iske semester og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken ventes præsen-

teret på ECOFIN 20. juni 2025.

Pakken ventes bl.a. at indeholde Kommissionens udkast til landespecifikke an-

befalinger samt landerapporter med de analyser, som ligger til grund for de

landespecifikke anbefalinger. Pakken ventes også at indeholde Kommissio-

nens konklusioner om makroøkonomiske ubalancer i de 10 lande, der blev vur-

deret at have risici for makroøkonomiske ubalancer i varslingsrapporten 2025

fra december 2024 og derfor blev undersøgt i dybdegående analyser i maj

2025.

Kommissionens pakke ventes desuden at indeholde en række udspil vedr. im-

plementeringen af EU’s finanspolitiske regler, som ventes håndteret under et

særskilt dagsordenspunkt på ECOFIN. Endelig ventes pakken at inkludere en

horisontal meddelelse, der opsummerer pakkens budskaber.

Pakken ventes efter præsentationen på ECOFIN 20. juni 2025 at blive behand-

let på ECOFIN 8. juli 2025, hvor Rådet bl.a. ventes at vedtage landespecifikke

anbefalinger til EU-landene.

Regeringen vil notere sig Kommissionens præsentation af pakken på ECOFIN

20. juni 2025. Regeringens holdning til pakken vil blive fastlagt efter offentlig-

gørelsen af pakken og forud for ECOFIN 8. juli 2025.

2. Baggrund

Kommissionen ventes 4. juni 2025 at offentliggøre en pakke vedr. det europæi-

ske semester og det finanspolitiske samarbejde i EU. Som led i implementerin-

gen af det europæiske semester for 2025 ventes pakken at indeholde Kommis-

sionens udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger til EU-landene samt

Kommissionens landerapporter, konklusioner vedr. makroøkonomiske ubalan-

cer og en horisontal meddelelse om pakkens overordnede budskaber. Elemen-

terne i pakken, der vedrører det finanspolitiske samarbejde, ventes håndteret

under et særskilt dagsordenspunkt. På ECOFIN 20. juni 2025 ventes Kommis-

sionen at præsentere pakken. Rådets ventes at behandle pakken, herunder god-

kendelse af landespecifikke anbefalinger, på ECOFIN 8. juli 2025.

Landespecifikke anbefalinger

Som led i det europæiske semester fremlægger Kommissionen hvert år udkast

til landespecifikke anbefalinger vedr. EU-landenes økonomisk-politiske udfor-

dringer.

Anbefalingerne vedrører traditionelt EU-landenes finans- og strukturpolitikker,

herunder fx håndteringen af for store offentlige underskud og gældskvoter samt

Side 20 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

arbejdsmarkedspolitikker, men har de seneste år også vedrørt investeringer,

herunder bl.a. behovet for investeringer i grøn omstilling. Anbefalingerne til

lande, der vurderes at opleve makroøkonomiske ubalancer, vil også adressere

disse ubalancer. Anbefalingerne vil derudover bl.a. også vedrøre samfundsøko-

nomiske aspekter af mere værdipolitiske spørgsmål, herunder retsstatsprincip-

pet samt kampen mod skatteundgåelse og korruption.

De landespecifikke anbefalinger er ikke af bindende karakter, men har de sene-

ste år generelt fået større betydning. Anbefalingerne er bl.a. med til at sætte ret-

ning for de reformer og investeringer, som EU-landene kan inkludere i deres

mellemfristede planer under de nye finanspolitiske regler, herunder de tiltag,

der - under betingelser om generelt at styrke det pågældende lands økonomi -

kan medføre mere fleksible krav til finanspolitikken på kort sigt

Dertil kommer, at en af de centrale betingelser for, at EU-landene kan få adgang

til udbetalinger under genopretningsfaciliteten er, at de pågældende lande gen-

nemfører tiltag, der adresserer deres respektive landespecifikke anbefalinger.

Landerapporter og konklusioner vedr. makroøkonomiske ubalancer

Landerapporterne ventes bl.a. at indeholde Kommissionens vurdering af den

økonomiske situation i de respektive lande og Kommissionens vurdering af de

mest presserende reformudfordringer, som ikke håndteres direkte i landenes

genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten. Landerapporterne inde-

holder dermed de vurderinger, der ligger til grund for Kommissionens konkrete

landeanbefalinger.

Kommissionen vil ligeledes som led i EU’s samarbejde om makroøkonomiske

ubalancer (makroubalanceproceduren) offentliggøre sine konklusioner vedr.

makroøkonomiske ubalancer i EU-landene. Konklusionerne tager udgangs-

punkt i Kommissionens dybdegående analyser fra maj 2025, som undersøger

ubalancer i de 10 lande udpeget i varslingsrapporten 2025 fra december 2024

Horisontal meddelelse om den overordnede håndtering af EU-landenes

finanspolitik og de finanspolitiske regler

Kommissionen ventes også at offentliggøre en horisontal meddelelse, der bl.a.

opsummerer landeanbefalingerne, mulige horisontale temaer i landerappor-

terne og Kommissionens konklusioner vedr. makroøkonomiske ubalancer.

Under EU’s nye finanspolitiske regler, som trådte i kraft 30. april 2024, skal EU-landene

indle-

vere mellemfristede planer for deres finans- og strukturpolitikker. Planerne skal bl.a. indeholde

reformer og investeringer, der pba. en anmodning fra et land kan give de pågældende lande en

længere tilpasningsperiode, inden gæld over 60 pct. af BNP skal begynde at falde, hvis reformerne

og investeringer som generel regel samlet set bidrager til at styrke bl.a. væksten og den finanspo-

litiske holdbarhed.

Cypern, Estland, Tyskland, Grækenland, Italien, Ungarn, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet

og Sverige.

Side 21 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Videre proces

Rådet ventes på ECOFIN 8. juli at godkende de landespecifikke anbefalinger og

vedtage rådskonklusioner vedr. tilstedeværelsen af makroøkonomiske ubalan-

cer i EU-landene.

3. Formål og indhold

Indholdet af Kommissionens pakke, som offentliggøres 4. juni, kendes ikke på

nuværende tidspunkt, men Kommissionens udkast til landespecifikke anbefa-

linger ventes at afspejle en række horisontale temaer, herunder indsatsområder

i Kommissionens konkurrenceevnekompas.

Det ventes, at anbefalingerne bl.a. vil fokusere på EU-landenes finans- og struk-

turpolitik, tiltag mhp. styrket konkurrenceevne samt EU-landenes energipolitik

og tiltag ift. grøn omstilling. Anbefalingerne til eurolandene vil generelt også

afspejle anbefalingerne til euroområdet som helhed, som blev godkendt af eu-

rolandene på ECOFIN 18. februar 2025. Anbefalingerne fokuserede på konkur-

renceevne, økonomisk robusthed samt makroøkonomisk og finansiel stabilitet.

Foruden ovennævnte generelle temaer ventes Kommissionens udkast til lande-

anbefalinger også at fokusere på specifikke økonomiske udfordringer i de en-

kelte lande, herunder udfordringer identificeret i Kommissionen landerappor-

ter og konklusioner om makroøkonomiske ubalancer.

Landerapporterne ventes at indeholde kapitler med Kommissionens vurdering

af hhv. 1) den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation, 2) implemente-

ringen af reformer og investeringer i relation til EU-programmer (bl.a. genop-

retningsplanerne), samt 3) reformprioriteter og reformudfordringer fremadret-

tet.

Kommissionens konklusioner om makroøkonomiske ubalancer vil følge op på

de dybdegående analyser, der bl.a. vedrører de analyserede landes udfordringer

relateret til privat og offentlig gæld, betalingsbalancer, produktivitet, arbejds-

markedet, den finansielle sektor og boligpriser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om Kommissionens pakke vedr.

det europæiske semester 2025.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og samarbejdet om fi-

nanspolitik ventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske, erhvervsøkono-

miske eller statsfinansielle konsekvenser.

Side 22 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske seme-

ster vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og be-

skæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af Kommissionens

pakke vedr. det europæiske semester til efterretning. Det er uklart, hvordan EU-

landene vil forholde sig til indholdet i Kommissionens pakke, herunder de lan-

despecifikke anbefalinger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side ventes man at kunne tage præsentationen af Kommissionens

pakke vedrørende det europæiske semester for 2025 til efterretning.

Regeringen vil fastlægge sin nærmere holdning til pakken, herunder de lande-

specifikke anbefalinger, forud for ECOFIN 8. juli, hvor pakken ventes behandlet

og landeanbefalingerne vedtaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester af 4. juni 2025 har ikke

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 23 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Dagsordenspunkt 4:

Kommissionens

konvergensrapporter

ECB’s

1. Resume

ECOFIN 20. juni 2025 ventes at drøfte konvergensrapporterne fra Kommissi-

onen og ECB, som offentliggøres 4. juni 2025. Rapporterne er udarbejdet efter

anmodning fra Bulgarien, som har planlagt at indføre euroen fra 1. januar

2026 og derfor skal opfylde konvergenskriterierne. Såfremt rapporterne viser,

at Bulgarien opfylder konvergenskriterierne ventes eurolandene i forlængelse

af drøftelsen på ECOFIN 20. juni 2025 at vedtage en anbefaling vedrørende

Bulgariens optagelse i eurosamarbejdet. Derefter vil sagen blive drøftet på

møde i Det Europæiske Råd 26.-27. juni 2025, hvorefter Bulgariens optagelse

i eurosamarbejdet ventes endeligt vedtaget på ECOFIN 8. juli 2025.

Danmark deltager som følge af det danske euroforbehold ikke i eurosamarbej-

det og er desuden undtaget fra evaluering i konvergensrapporterne, som ud-

arbejdes mindst hvert andet år, eller på anmodning fra et land med dispensa-

tion fra eurosamarbejdet. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af en mulig

anbefaling vedrørende Bulgariens optagelse i eurosamarbejdet på ECOFIN.

2. Baggrund

ECOFIN skal på rådsmødet 20. juni 2025 drøfte konvergensrapporterne fra

Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB), som ventes offentlig-

gjort 4. juni 2025. Bulgarien har planlagt at indføre euroen fra 1. januar 2026

og har derfor anmodet Kommissionen og ECB om at udarbejde ekstraordinære

konvergensrapporter med henblik på en vurdering af, om landet opfylder kon-

vergenskriterierne. På ECOFIN 20. juni ventes eurolandene at vedtage en mulig

anbefaling vedrørende Bulgariens deltagelse i eurosamarbejdet, hvis konver-

gensrapporterne viser, at Bulgarien opfylder adgangskravene.

I henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) ar-

tikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvert andet år, eller på an-

modning fra et land med dispensation fra eurosamarbejdet, aflægge beretninger

til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet undersøger, hvorvidt lan-

dene eller landet med dispensation opfylder adgangskravene vedrørende kon-

vergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med TEUF og statutten for

Det Europæiske system af Centralbanker (ESCB) og ECB. De seneste konver-

gensrapporter blev offentliggjort den 26. juni 2024.

Indtil Bulgariens mulige optagelse i eurosamarbejdet udgøres gruppen af lande

med dispensation fra Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU’ens) tredje

fase af Bulgarien, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. Disse lande

er forpligtede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat at de opfylder ad-

gangskravene i Traktaten. Danmark har en undtagelse og er derfor ikke gen-

stand for evaluering i konvergensrapporterne og er ikke forpligtet til at træde

ind i eurosamarbejdet, selv om adgangskravene er opfyldt.

Side 24 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Konvergenskriterierne indebærer, at et EU-land som betingelse for optagelse i

euroen skal opfylde en række økonomiske kriterier,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Konvergenskriterier ifølge EU-traktaterne

Beskrivelse

Den gennemsnitlige inflationstakt over en 12-måneders periode må ikke over-

stige den gennemsnitlige inflationstakt i de tre EU-lande, der har opnået de

bedste resultater mht. prisstabilitet med mere end 1,5 pct.-point. Inflationen

opgøres pba. sammenlignelige forbrugerprisindekser.

Landet må ikke have en offentlig budgetstilling, der udviser et uforholdsmæs-

sigt stort underskud. Det offentlige budgetunderskud må ikke overstige en re-

ferenceværdi på 3 pct. af BNP, medmindre underskuddet er faldet væsentligt

og vedvarende og har nået et niveau tæt på 3 pct., eller underskuddet er eks-

traordinært og midlertidigt og ligger tæt på 3 pct. Den offentlige gæld må des-

uden ikke overstige 60 pct. af BNP, medmindre gælden er faldende og nærmer

sig 60 pct. af BNP med tilfredsstillende hastighed.

Kursen på landets valuta skal have overholde de normale udsvingsmarginer i

det europæiske monetære systems valutakursmekanisme (ERM II) i mindst to

år uden alvorlige spændinger. Det indebærer, at valutakursen maksimalt må

have udsving på 15 pct. omkring en fastsat centralkurs over for euroen.

Den gennemsnitlige nominelle lange rente må ikke over en 12-måneders peri-

ode overstige den gennemsnitlige nominelle lange rente i de tre EU-lande, der

har opnået de bedste resultater mht. prisstabilitet

–

dvs. de laveste inflations-

takter

–

med mere end 2,0 pct.-point. Renterne opgøres pba. lange statsobli-

gationer eller lignende aktiver.

Andre relevante faktorer tages også i betragtning, når EU-landenes opfyldelse

af konvergenskriterierne vurderes, herunder niveauet af markedsintegration,

udviklingen i betalingsbalancens løbende poster samt enhedslønomkostninger

m.m.

Inflation

Offentlige finanser

Valutakurs

Renteniveau

Øvrige faktorer

Kilde: Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 140 stk. 1.

Artikel 140 stk. 1 (TEUF) fastslår, at konvergensrapporterne skal undersøge,

hvorvidt de pågældende EU-landes nationale lovgivning, herunder den natio-

nale centralbanks statut, er forenelig med TEUF artikel 130 og 131 (om ECB og

de nationale centralbankers uafhængighed m.v.), samt med statutten for ESCB

og ECB. Dette aspekt vedrører den såkaldte

juridiske konvergens.

Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt det en-

kelte land med dispensation har opnået en høj grad af

økonomisk konvergens,

der kan betragtes som vedvarende og ikke blot midlertidig.

3. Formål og indhold

Kommissionen og ECB ventes på ECOFIN 20. juni 2025 at redegøre for konver-

genssituationen i Bulgarien. Redegørelsen ventes foretaget på baggrund af

Kommissionens og ECB’s

konvergensrapporter, der offentliggøres 4. juni 2025.

Rapporterne er udarbejdet efter anmodning fra Bulgarien.

I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 2 træffer ECOFIN

–

på forslag af Kom-

missionen og efter høring af Europa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats-

Side 25 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

og regeringschefer

– afgørelse på baggrund af Kommissionens og ECB’s konver-

gensrapporter om, hvilke medlemsstater med dispensation, der opfylder de

nødvendige betingelser baseret på kriterierne i artikel 140 stk. 1, og ophæver de

pågældende medlemsstaters dispensation.

Såfremt konvergensrapporterne viser, at kriterierne er opfyldt, ventes Bulgari-

ens optagelse i eurosamarbejdet således endeligt vedtaget på ECOFIN den 8.

juli 2025 på baggrund af en anbefaling fra eurolandene på ECOFIN 20. juni og

drøftelse på møde i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2025.

Efter Kroatiens indførelse af euroen 1. januar 2023 deltager Bulgarien og Dan-

mark som de eneste lande i det europæiske monetære systems valutakursmeka-

nisme (ERM II), hvor de deltagende lande skal fastholde en stabil valutakurs

over for euroen. Bulgarien indgik ifm. optagelse i ERM II-samarbejdet i 2020

en række forpligtelser vedrørende finansielt tilsyn, de makroprudentielle ram-

mer, insolvenslovgivningen, rammer for bekæmpelse af hvidvask og styringen

af statsejede selskaber. Bulgarien vil i forbindelse med en mulig optagelse i eu-

rosamarbejdet samtidig udtræde af ERM II.

Næste konvergensvurdering af EU-landene med dispensation fra eurosamar-

bejdet ventes at finde sted i 2026.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Side 26 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Konvergensrapporterne offentliggøres 4. juni 2025. Fsva. konvergenskriteri-

erne er der generelt tale om objektive, målbare kriterier, og EU-landene er der-

for normalt enige i rapporternes konklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Konvergensrapporterne offentliggøres 4. juni 2025. Danmark deltager ikke i eu-

rosamarbejdet som følge af det danske euroforbehold og er undtaget evaluering

i konvergensrapporterne. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af en mulig an-

befaling vedrørende Bulgariens optagelse i eurosamarbejdet på ECOFIN den

20. juni 2025.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Konvergensrapporterne offentliggøres 4. juni 2025 og har derfor ikke tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg. Den seneste sag om konvergensrap-

porter blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 16. juli 2024.

Side 27 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Dagsordenspunkt 5: Økonomiske

finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion af

Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 20. juni 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine,

herunder EU’s finansielle støtte til Ukraine og

udmøntningen af ’ERA’-lånene

baseret på ekstraordinære indtægter fra im-

mobiliserede russiske centralbankaktiver. Kommissionen ventes at give en

status på Ukraines økonomiske situation og finansieringsbehov. Drøftelserne

kan også komme ind på EU’s sanktioner mod Rusland og effekten af krigen og

de internationale sanktioner på den russiske økonomi.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel

støtte til Ukraine, så længe det skulle være nødvendigt. Regeringen arbejder

løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der

kan findes enighed om i EU.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar 2022.

Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de økonomiske

udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle støtte til

Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt

til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine

–

senest forud for ECOFIN 13. maj 2025.

3. Formål og indhold

ECOFIN 20. juni 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne berøre:

•

Status på udmøntningen af EU- og G7-lån baseret på afkast fra immobi-

liserede russiske centralbankaktiver

Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehov

EU’s sanktioner mod Rusland og den økonomiske situation i Rusland

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

G7-landenes finansministre annoncerede 25. oktober 2024, at der var opnået

enighed om en endelig aftale om at yde såkaldte

ERA-lån

til Ukraine (’Extraor-

dinary Revenue Acceleration Loans for Ukraine’) på op til 45 mia. euro, som

tilbagebetales med de fremtidige ekstraordinære indtægter fra immobiliserede

russiske centralbankaktiver.

Lånene skal ses i forlængelse af det tidligere arbejde i EU med at anvende de

løbende ekstraordinære indtægter til at støtte Ukraine og har dermed til formål

Side 28 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

at fremrykke den støtte, som over tid alligevel var tilfaldet Ukraine. De ekstra-

ordinære indtægter forventes årligt at udgøre 2,5-3,5 mia. euro.

Den 23. oktober 2024 vedtog EU forordningen om

oprettelse af samarbejdsme-

kanismen for lån til Ukraine og ekstraordinær makrofinansiel assistance

(MFA) til Ukraine.

For ekstraordinære indtægter oppebåret i 2025 og frem vil

95 pct. kanaliseres til den nye samarbejdsmekanisme udelukkende med henblik

på at betale afdrag, renter og øvrige udgifter på de nye ERA-lån fra dels EU (eks-

traordinært MFA-lån) og dels øvrige G7-partnere,

jf. figur 1.

Det er således ikke

intentionen med samarbejdsmekanismen og de ekstraordinære indtægter, at de

skal tilbagebetale fx tidligere MFA-lån eller lånestøtten under Ukraine-facilite-

ten. De ekstraordinære indtægter blev i 2024 fortrinsvis anvendt til indkøb af

militært udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens en mindre

del gik til civil støtte gennem Ukraine-faciliteten. Fremadrettet vil 5 pct. af ind-

tægterne

fortsat gå til direkte militær støtte gennem EPF’en.

Figur 3

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Kilde: Kommissionen.

Den endelige aftale om lånebidrag under samarbejdsmekanismen indebærer, at

USA yder lån på knap 18 mia. euro, mens Canada, Japan og Storbritannien til-

sammen bidrager med omkring 9 mia. euro. Det ekstraordinære MFA-lån fra

EU udgør de resterende godt 18 mia. euro op til samarbejdsmekanismens mak-

simale lånekapacitet på 45 mia. euro,

jf. tabel 1.

EU’s

ekstraordinære MFA-lån på 18,1 mia. euro garanteres via EU-budgettets

såkaldte ’headroom’, dvs. margen mellem EU’s betalings-

og indtægtsloft, og fi-

nansieres på kapitalmarkederne gennem låntagningsoperationer i henhold til

EU’s diversificerede finansieringsstrategi.

Hele det ekstraordinære MFA-lån

udbetales efter planen i trancher i løbet af 2025. Ifølge låneaftalen har lånet en

maksimal løbetid på 45 år med en afdragsfri periode i de første 10 år. Udbeta-

lingerne vil ikke være knyttet til bestemte udgiftstyper, hvilket sikrer Ukraine

det finanspolitiske råderum til at træffe sine udgiftsvalg ud fra landets mest

Side 29 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

presserende behov, herunder dets genopretning og genopbygning samt dets

selvforsvar mod Ruslands angrebskrig.

Der er i forbindelse med det ekstraordinære MFA-lån desuden underskrevet et

aftalememorandum mellem EU og Ukraine, som indeholder politiske betingel-

ser for udbetalingen af lånet i overensstemmelse med reformprogrammet fast-

lagt i

Ukraineplanen

(se beskrivelse af planen nedenfor). Kommissionen med-

delte 7. januar 2025, at Ukraine har opfyldt betingelserne for at få udbetalt lå-

net.

Tabel 1

Lånebidrag under samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Lande

Canada

Japan

Storbritannien

USA

EU’s

ekstraordinære MFA

I alt

Kilde: Kommissionen.

Beløb i mia. euro

3,3

2,9

2,6

17,9

18,1

45,0

Russiske centralbankaktiver immobiliseret i EU løber op i en værdi af samlet ca.

210 mia. euro og udgør ifølge Kommissionen langt størstedelen af sådanne ak-

tiver på verdensplan. Hovedparten af de immobiliserede aktiver i EU holdes af

værdipapircentralen Euroclear i Belgien. Det er værdipapircentralernes forvalt-

ning af aktiverne, som skaber ekstraordinære indtægter, der juridisk ikke til-

kommer den russiske centralbank, men værdipapircentralerne. Derudover kan

værdipapircentralerne ikke forvente at opnå økonomisk gevinst fra forvaltnin-

gen af aktiverne, da de ekstraordinære indtægter udelukkende følger af de re-

striktive foranstaltninger over for Rusland.

Det Europæiske Råd konkluderede 27. juni 2024, at Ruslands aktiver bør for-

blive immobiliserede, indtil Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og

yder kompensation for de skader, som krigen har forårsaget. Konklusionen blev

i forbindelse med møde i Det Europæiske Råd 20. marts 2025 genbekræftet af

26 ud af 27 EU-lande. Det udgør derfor et politisk tilsagn om at opretholde im-

mobiliseringen af aktiverne og dermed opkrævningen af de ekstraordinære ind-

tægter som en finansieringskilde til at servicere og tilbagebetale Ukraines lån,

indtil der foreligger kompensation fra Rusland, som kan anvendes til at tilbage-

betale lånene.

EU’s sektorsanktionsregime, der blandt andet giver hjemmel til

immobiliseringen af de russiske centralbankaktiver, skal forlænges halvårligt

med enstemmighed i Rådet og blev senest forlænget i seks måneder den 27. ja-

nuar 2025 gældende fra 31. januar 2025. Sanktionsregimet skal derfor forlæn-

ges i en ny seksmåneders periode senest 31. juli 2025.

Jf. Rådets afgørelse (FUSP) 2024/577 af 12. februar 2024.

Side 30 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Ukraines økonomi og finansieringsbehov

Ruslands invasion har haft alvorlige humanitære konsekvenser, og det vurde-

res, at 6,8 mio. ukrainere i løbet af de seneste tre år er flygtet ud af landet, og 4

mio. er internt fordrevne. Ifølge FN er næsten 12.000 civile blevet dræbt og knap

26.000 sårede, mens en tredjedel af befolkningen er påvirket af fødevareusik-

kerhed.

Den omfattende international finansielle støtte skal ses i lyset af de store nega-

tive konsekvenser Ruslands krig også har for Ukraines økonomi, herunder for

Ukraines offentlige finanser,

jf. tabel 2.

Den internationale støtte er derfor af-

gørende for Ukraines økonomi, sociale sammenhængskraft og modstandsevne

mod den russiske aggression.

Selvom den ukrainske økonomi har vist sig at være overraskende robust over

for Ruslands angrebskrig, sætter krigen fortsat sine tydelige spor, herunder på

produktionskapaciteten og erhvervstilliden. Kommissionen forventer i sin for-

årsprognose fra maj 2025 en afdæmpet vækst på 2,0 pct. i 2025, som ventes at

stige til 4,7 pct. i 2026,

jf. tabel 2.

Prognosen for 2026 afhænger dog af en tek-

nisk antagelse om, at betingelserne for en begyndende genopbygningsindsats er

til stede ved årets begyndelse. Vækstudsigterne er fortsat svækket af krigens

konsekvenser, lav eksport og strukturelle udfordringer. Eksporten er hæmmet

af en lav industriproduktion, mens importen ventes at stige yderligere som følge

af behov for energi og materialer relateret til særligt forsvarsindustri og genop-

bygning.

Det ukrainske arbejdsmarked er ifølge Kommissionen fortsat præget af mangel

på arbejdskraft på trods af den statistisk høje arbejdsløshed. Det skal særligt ses

i lyset af et mismatch mellem den tilgængelige og den efterspurgte arbejdskraft

i økonomien. Udviklingen på arbejdsmarkedet dækker blandt andet over en om-

fattende migration af arbejdskraft ud af landet og tilslutningen af en betydelig

del af arbejdsstyrken til Ukraines væbnede styrker.

Tabel 2

Ukraine

–

nøgletal fra Kommissionens prognose for 2025-2026

2022

BNP (realvækst, pct.)

Inflation (pct.)

Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrke)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

-28,8

20,2

24,5

-15,4

77,8

2023

5,3

12,9

19,1

-19,8

83,3

2024

3,5

6,5

14,8

-17,3

89,4

2025

2,0

12,6

13,1

-18,4

109,8

2026

4,7

7,7

11,6

-10,6

108,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2025.

Tal for arbejdsløshed i 2022-2023 er fra

IMF’s

World Economic Outlook, maj 2025.

Ifølge IMF’s 7. gennemgang af Ukraines program under den udvidede fondsfa-

cilitet (EFF) fra december 2024, har Ukraine i det nuværende grundscenarie

(’baseline’) et eksternt finansieringsbehov på knap 43 mia. dollar

i 2025, som i

Side 31 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

høj grad dækkes af ERA-lånene

og EU’s Ukraine-facilitet,

jf. figur 2.

IMF vur-

derer, at finansieringsbehovet i 2025 er i samme størrelsesorden som i 2023-

2024.

IMF-programmets grundscenarie bygger på en antagelse om, at betingelserne

for en gradvis påbegyndelse af den langsigtede genopbygning vil være til stede

hen imod slutningen af 2025 eller i starten af 2026. I et negativt scenarie

(’downside’),

hvor krigshandlingerne fortsætter ind i 2026 og evt. intensiveres,

vurderes finansieringsbehovet at stige med yderligere omkring 14 mia. dollar

frem mod udløbet af IMF-programmet i 1. kvartal 2027.

I februar 2025 udgav Verdensbanken, EU og FN i samarbejde med Ukraine den

fjerde rapport om Ukraines akutte tab, skader og genopbygningsbehov (Rapid

Damage Needs Assessment, RDNA4) akkumuleret i perioden fra februar 2022

til december 2024. I rapporten opgøres de direkte skader som følge af Ruslands

invasion til 176 mia. dollar, mens det langsigtede genopbygningsbehov estime-

res til 524 mia. dollar over en tiårig periode. Størstedelen af genopbygningsbe-

hovet kommer fra områder, som ligger på eller nær fronten.

Figur 4

Ukraines estimerede finansieringsbehov er dækket i 2025 ifølge IMF

Mia. USD

2023

USA

IMF

2024

ERA-lån

Øvrige

'Baseline'

2025

'Downside'

Anm.:

EU’s finansielle støtte til Ukraine omfatter udbetalinger fra Ukraine-faciliteten

og tidligere makrofinansiel assistance (MFA).

Øvrige

udgøres bl.a. af finansiel støtte fra Japan, Canada, Storbritannien og Norge.

ERA-lån

er lånestøttet fra EU og G7 som

tilbagebetales med ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver.

Kilde:

IMF’s 7. gennemgang af Ukraines program under den udvidede fondsfacilitet (EFF).

Ukraine-faciliteten og Ukraine-planen

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel støtte til Ukraine har EU etableret

en Ukraine-facilitet. Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning,

genopbygning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab.

Støtten tager form af lån og tilskud på samlet 50 mia. euro i perioden 2024-

2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud. Lånene under facili-

teten finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garanteres via EU-bud-

gettets headroom. Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten er betinget af, at

Ukraine løbende efterlever betingelserne angivet i Ukraineplanen.

Side 32 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Ukraineplanen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og in-

vesteringer, som de ukrainske myndigheder vil udføre i perioden 2024-2027

sammen med en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter

blandt andet offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle

system, uddannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derud-

over lægges der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til energi-

forsyning, grøn omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering.

Planen afspejler Ukraines ønske om at nærme sig EU’s indre marked og har

blandt andet til hensigt at udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med

EU’s regler, standarder og værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

EU godkendte i marts 2025 Ukraines betalingsanmodning for den tredje af de

kvartalsvise udbetalinger under Ukraine-faciliteten på omkring 3,5 mia. euro,

hvilket afspejler, at Kommissionen har vurderet, at Ukraine i 4. kvartal 2024

fuldt ud efterlevede sine forpligtelser i henhold til Ukraineplanen.. De samlede

udbetalinger under Ukraine-faciliteten var på godt 16 mia. euro i 2024.

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget 17 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands fuld-

skala invasion af Ukraine. Den 17. sanktionspakke blev vedtaget den 20. maj

2025 af Udenrigsrådet. Der er tale om en omfattende pakke, som blandt andet

er målrettet Ruslands indtægter fra energieksport med nye tiltag over for skyg-

geflåden og den russiske olieindustri. Yderligere 189 skibe fra Ruslands skygge-

flåde, som bruges til at omgå olieembargoer og prisloftet på russisk olie, er ble-

vet sanktionslistet, så det samlede antal sanktionslistede fartøjer nu er på 342.

Derudover er de russiske olieselskaber, Surgutneftegaz og Lukoils handelssel-

skab, blevet ramt af sanktioner. Endvidere er 31 nye virksomheder blevet un-

derlagt eksportrestriktioner for varer og teknologier, der kan bruges både civilt

og militært.

EU’s

tidligere sanktionspakker har blandt andet omfattet vidtgående restriktio-

ner rettet mod russiske finansielle institutioner. Det gælder eksempelvis forbud

mod transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser central-

bankens adgang til sine valutareserver.

Der er desuden indført fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker,

samt indført udelukkelse fra det internationale betalingsformidlingssystem,

SWIFT, hvilket siden hen er blevet suppleret af forbud mod anvendelse af det

russiske SPFS-system.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom restriktio-

ner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod import af rus-

sisk råolie og raffinerede olieprodukter.

Ruslands økonomi og effekten af internationale sanktioner

De internationale sanktioner mod Rusland er med til at lægge et betydeligt pres

på Ruslands økonomi og kapacitet til at føre krig. Prognoser for russisk økonomi

Side 33 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

kan variere på tværs af kilder som følge af fx forskelle i metode og tidspunkt for

offentliggørelse, men der er generelt forholdsvis bred enighed om, at Rusland i

den kommende tid ser ind i en vækstafmatning med lavere vækst end i de fore-

gående år,

jf. tabel 3.

Nogle analyser peger desuden på en betydelig risiko for et

større tilbageslag afhængigt af udviklingen i krigen i Ukraine og de internatio-

nale sanktioner mod Rusland,

jf. nedenfor.

Omlægningen af økonomien til at

understøtte krigen og krigens stigende træk på økonomiens ressourcer ventes

især på længere sigt at svække Ruslands produktivitetsudvikling og vækstpoten-

tiale.

Tabel 3

Russisk BNP-vækst i 2024-2026 ifølge udvalgte konjunkturprognoser

Realvækst i BNP, pct.

Kommissionen (maj 2025)

IMF (apr. 2025)

BOFIT (mar. 2025)

2024

3,5

4,1

2025

1,8

1,5

2,0

2026

1,2

0,9

1,0

1) Kommissionens forårsprognose, maj 2025.

2) IMF’s

World Economic Outlook, april 2025.

3) The Bank of Finland Institute for Emerging Economies (BOFIT), Forecast for Russia 2024-2026, marts 2025.

Stockholm Institute of Transition Economics (SITE) har i april 2025 offentlig-

gjort en ny omfattende rapport om Ruslands økonomi og effekten af sanktio-

nerne mod Rusland.

Ifølge rapporten er den russiske økonomi hårdere ramt af

krigen og de internationale sanktioner, end det umiddelbart kan se ud til på

baggrund af tal fra russiske og andre kilder. SITE argumenterer blandt andet

for, at den russiske inflation undervurderes i de officielle statistikker, hvilket

samtidig indebærer, at fx opgørelsen af den reale BNP-vækst i russisk økonomi

kan være overvurderet.

Krigen medfører et betydeligt kapacitetspres og et meget stramt arbejdsmarked

i Rusland, som lægger et opadgående pres på inflationen. I forsøget på at tøjle

inflationen har den russiske centralbank i de seneste år gennemført adskillige

renteforhøjelser og hævede i oktober 2024 sin ledende rente til det nuværende

historisk høje niveau på 21 pct.,

jf. figur 3.

Fremgangen i russisk økonomi i 2023-2024 skal ifølge rapporten blandt andet

ses i lyset af effekterne fra en stigning i det offentlige forbrug og en kraftig vækst

i virksomhedernes lån som følge af en mindre belyst ordning, hvor russiske ban-

ker af staten pålægges at yde særligt fordelagtige lån til fortrinsvis virksomheder

i krigsindustrien. Ifølge SITE er denne ordning med lempelig kreditgivning til

udvalgte virksomheder og industrier med til både at underminere centralban-

kens pengepolitik og forværre den finansielle stabilitet ved fx at øge risici i ban-

kernes udlånsporteføljer.

“Financing

the Russian war economy”, the Stockholm Institute of Transition Economics (SITE),

april 2025

Side 34 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Den markante stigning i det offentlige forbrug lægger også pres på Ruslands of-

fentlige finanser, hvor den offentlige saldo er gået fra et lille overskud i 2021 til

et årligt underskud på omkring 2 pct. af BNP i 2022-2024.

De offentlige finanser afhænger i høj grad af statens indtægter fra eksport af olie

og gas. Ifølge tal fra det russiske finansministerium har den offentlige saldo, når

der ses bort fra indtægter fra olie og gas, vist et årligt underskud på 7-10 pct. i

perioden 2022-2024,

jf. figur 4.

Figur 5

Historisk høje renter i Rusland

Pct.

Figur 6

Ruslands offentlige finanser

Pct.

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

Kilde: Stockholm Institute of Transition Economics (SITE), Ruslands centralbank (CBR) og Ruslands finansministerium.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Aftalen om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige indtægter

fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke direkte statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Garantien for det ekstraordinære MFA-lån via EU-

budgettets indtægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte garanterer for lå-

net.

Manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afkastet

fra de immobiliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Danmark hæfter for godt 2 pct. af EU’s samlede forplig-

telser under EU’s indtægtsloft.

jan-20

jul-20

Inflation

jan-21

jul-21

jan-22

jul-22

jan-23

Pengepolitisk rente

jul-23

jan-24

jul-24

jan-25

-10

2021

2022

2023

2024

Offentlig saldo

Offentlig saldo, ekskl. indtægter fra olie og gas

Side 35 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark gennem det danske EU-bidrag.

Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17

mia. euro svarende til omkring 127 mia. kr., hvoraf Danmarks finansieringsan-

del udgør ca. 2,5 mia. kr. over hele perioden 2024-2027.

Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-

og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog

er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler, dog kun indtil det tidspunkt, hvor der ved undertegnelse af en

EU-tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder

finansiel støtte til Ukraine.

Der er generelt bred enighed i EU ift. arbejdet med at anvende ekstraordinære

indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine.

Der har desuden været meget bred opbakning blandt EU-landene til på basis af

G7-aftalen at oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine og til etablerin-

gen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Nogle lande ønsker at undersøge mere vidtgående tiltag vedrørende de immo-

biliserede russiske centralbankaktiver, såsom muligheden for at anvende selve

hovedstolen til at støtte Ukraine. Andre lande er tilbageholdende med dette med

henvisning til de potentielle juridiske, finansielle og politiske risici forbundet

hermed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. samlet støtte til

Ukraine, så længe det skulle være nødvendigt. Det gælder både ift. finansiel as-

sistance på kort sigt og ift. genopbygningen på lang sigt.

Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån base-

ret på indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, samt at der

etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Side 36 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,

førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning.

Regeringen arbejder løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner

mod Rusland, der kan findes enighed om i EU. Det er fra dansk side særlig vig-

tigt, at der i sanktionspakkerne fokuseres på maritime tiltag, energi (inkl. LNG),

samt yderligere tiltag for at modgå sanktionsomgåelse. Desuden arbejder rege-

ringen for, at EU indfører andre tiltag, herunder sænkning af olieprisloftet, som

kan reducere Ruslands indtægter og dermed Ruslands evne til at føre krig mod

Ukraine.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at EU aktivt udfordrer det falske russiske

narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Dette budskab er vigtigt at kommuni-

kere bredt ud.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest 9. maj 2025 forud for ECOFIN 13. maj 2025.

Side 37 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Dagsordenspunkt 6: Implementeringen

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)56

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretnings-

planer og for flere lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Proces-

sen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål er ligele-

des i gang.

ECOFIN ventes 20. juni 2025 at behandle Kommissionens forslag til rådsbe-

slutninger vedr. Italiens, Litauens, Polens, Cyperns, Maltas, Kroatiens, Slove-

niens, Belgiens og Spaniensreviderede genopretningsplaner. Kommissionen

har fremlagt en samlet positiv vurdering af de reviderede planer, herunder ift.

at planenerne fortsat lever op til genopretningsforordningens kriterier, bl.a.

vedr. prioriteringen af grønne og digitale tiltag samt krav om kontrol- og re-

visionsmekanismer. Desuden ventes Kommissionen at komme med forslag til

rådsbeslutning vedr. revideret genopretningsplan for Spanien.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr.

Italiens, Litauens, Polens, Cyperns, Maltas, Kroatiens, Sloveniens,Belgiens og

Spaniens genopretningsplaner. Det gør regeringen på baggrund af Kommis-

sionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse med

forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har til-

delt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen som fastlagt i man-

datet givet af Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16.

maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-

optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på

672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-

ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-

ser).

For yderligere baggrund henvises til samlenotat af 26. september 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 20. juni 2025 at behandle Kommissionens forslag til reviderede

rådsbeslutninger vedr. Italiens, Litauens, Polens, Cyperns, Maltas, Kroatiens,

Sloveniens,Belgiens og Spaniens opdaterede genopretningsplaner. Det er lige-

ledes muligt, at Kommissionen på rådsmødet vil give en generel status på im-

plementering af genopretningsfaciliteten. Kommissionen ventes desuden at

komme med forslag til rådsbeslutning vedr. revideret genopretningsplan for

Spanien.

Side 38 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Revisionen af Italiens, Litauens, Polens, Cyperns, Maltas, Kroatiens, Sloveni-

ens,Belgiens og Spaniens genopretningsplaner indeholder målrettede justerin-

ger.

Italiens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 67 tiltag.

Justeringerne omfatter primært ændringer i tiltag, som har vist sig delvist uop-

nåelige på grund af manglende efterspørgsel, forsyningskædeproblemer, infla-

tion samt forlængede forberedelsesprocedurer. Eksempelvis er investeringer i

brintindustrien, grænseoverskridende elprojekter, biomethanproduktion og so-

ciale indsatser i visse beboede områder blevet påvirket.

57 af tiltagene er ligeledes justeret for at reducere administrative byrder uden at

ændre på målopfyldelsen. Tiltagene vedrører områder såsom digitalisering af

store offentlige institutioner, turisme, forskning samt transport- og infrastruk-

tursektoren - særligt højhastighedsjernbaner og elektrificering, som er blevet

ramt af logistiske og tekniske udfordringer. Hertil kommer justeringer i 4 tiltag

inden for den digitale omstilling og offentlig administration, hvor bl.a. rekrut-

teringsprocesser, offentlige tjenester og digitale identitetssystemer er blevet ju-

steret for bedre at opnå de oprindelige mål. Derudover er 8 tiltag og milepæle

fjernet, mens nye er tilføjet, herunder 2 helt nye tiltag: en elektrificeringsord-

ning for køretøjsflåder og en reform for effektivisering af jernbaneinfrastruktur.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (194 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling er opjusteret

til 39,5 pct.

sammenlignet med 39,4 pct. i den reviderede plan fra maj 2024. Desuden er

andelen af midler, der går direkte til

digital omstilling, uændret.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Litauens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 74 tiltag.

27 af tiltagene justeres primært grundet lavere efterspørgsel end forventet, tek-

niske og økonomiske barrierer samt manglende interesse fra både offentlige og

private aktører. Særligt inden for grøn omstilling har Litauen oplevet, at ambi-

tionerne om udbredelsen af ladeinfrastruktur og vedvarende brændstoffer ikke

har kunnet realiseres som planlagt. Ligeledes har investeringer i solenergi og

klimatiltag vist sig vanskeligere at gennemføre. På det digitale område er flere

dataprojekter og innovationsinitiativer blevet opgivet grundet manglende kapa-

citet. Også inden for uddannelse og forskning er visse mål måttet blevet justeret,

især dem der vedrører internationalisering og deltagelse i EU-programmer.

Side 39 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

20 af tiltagene er justeret med det formål at reducere administrative byrder. Det

gælder inden for sundhedsområdet hvor tiltagene for digitalisering, akutbered-

skab og langsigtet pleje er blevet justeret for at sikre en mere effektiv og mindre

kompleks implementering. På det digitale område er visse mål og milepæle for

produktion af undervisningsindhold, datastyring og udrulning af 5G blevet for-

enklet, da de oprindelige krav skabte unødige administrative byrder.

16 af tiltagene er justeret, da de oprindelige tilgange enten var teknisk uhen-

sigtsmæssige, utilstrækkeligt målrettede eller ikke længere tidssvarende. Det

gælder inden for tiltag på særligt sundhedsområdet, hvor moderniseringen af

akut- og intensivafdelinger er blevet tilpasset for at sikre mere effektiv opgrade-

ring. På energiområdet er støtten til opførelsen af vedvarende energianlæg og

energieffektive bygningsrenoveringer blevet omlagt for at sikre højere kvalitet

og større effekt. Digitale mål, herunder cybersikkerhed og netværksinfrastruk-

tur, er ligeledes justeret for at matche teknologiske krav.

11 af tiltagene er justeret som følge af eksterne forhold, der har gjort målopfyl-

delsen vanskelig eller umulig. Det gælder særligt inden for områderne for sund-

hed, uddannelse, beskæftigelse og den grønne omstilling, hvor tiltagene ikke

længere kan gennemføres på grund af kraftige prisstigninger. Det gælder blandt

andet modernisering af sundhedsfaciliteter, udbygning af STEM-uddannelser,

praktikordninger og grønne beskæftigelsestiltag. Derudover er visse mål under

den offentlige sektor og energiinfrastruktur forsinkede på grund af problemer

hos leverandører og entreprenører. Desuden er ét mål delvist uopnåeligt, da den

litauiske toldadministration har fået øget arbejdsbyrde som følge af EU’s sank-

tioner mod Rusland og Belarus. Endelig har længerevarende grænseoverskri-

dende konsultationer med Letland forsinket udviklingen af offshore vindinfra-

struktur. På den baggrund har Litauen bedt om at tilpasse, udskyde eller ændre

disse mål og milepæle for at tage højde for de uforudsete omstændigheder for at

sikre genopretningsplanens fremdrift

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (3,8 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling er uændret.

Desuden er

andelen af midler, der går direkte til

digital omstilling nedjusteret

til 22,1

pct. sammenlignet med 23,3 pct. i den reviderede plan fra oktober 2024.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Polens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 42 tiltag.

11 af tiltagene er justeret for at reducere administrative byrder og vedrører

blandt andet sektorerne inden for byplanlægning og arbejdsmarkedet. Derud-

Side 40 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

over omfatter ændringerne støtte til investeringer i offshore vindenergi, digita-

lisering i skoler, øget brug af miljøvenlige transportformer, jernbaneinfrastruk-

tur, investeringer i transportsikkerhed samt modernisering af el-nettet som en

del af REPowerEU-initiativet.

Sideløbende har Polen foreslået ændringer i 19 tiltag for at mindske administra-

tive byrder. Disse ændringer vedrører blandt andet arbejdsmarkedets effektivi-

tet og udvikling af kompetencer, investeringer i moderne erhvervsuddannelse

og livslang læring, forbedringer i adgang til børnepasning og langtidspleje, ener-

gieffektivisering i både enkeltfamiliehuse og flerfamilieboliger samt udvikling af

brintteknologier og grønne investeringer i byområder. Også digital infrastruk-

tur, modernisering af sundhedssektoren, grøn og smart mobilitet samt institu-

tionel kvalitet og kapacitetsopbygning indgår i justeringerne. Polen anmoder i

den forbindelse om at sænke implementeringsniveauet for disse tiltag.

Derudover er 3 tiltag justeret, da de ikke længere er delvist opnåelige på grund

af et utilstrækkeligt antal berettigede ansøgninger. Det drejer sig om tiltag rela-

teret til investeringer i forsyningskæder for landbrugs- og fødevareprodukter,

energieffektivisering og vedvarende energi i virksomheder samt digitale kom-

petencer.

Der er desuden 4 tiltag, hvor tekniske vanskeligheder har medført væsentlige

forsinkelser, hvilket gør det umuligt at opnå de oprindelige milepæle og mål

fuldt ud. Dette gælder blandt andet investeringer i produktion, lagring og trans-

port af brint, adgang til meget højhastighedsinternet i såkaldte "white spots",

cybersikkerhedsprojekter og digital transformation. Polen har anmodet om at

forlænge tidsfrister for flere af disse mål og om at fjerne nogle af dem helt.

På sundhedsområdet har Polen oplevet juridiske udfordringer, der har forsinket

gennemførelsen af visse milepæle, hvilket betyder, at 3 specifikke milepæle i

forbindelse med forbedring af sundhedsvæsenets effektivitet, tilgængelighed og

kvalitet nu kun er delvist opnåelige. Polen anmoder om justering af beskrivel-

serne af disse milepæle og forlængelse af tidsfrister.

Endelig ønsker Polen at anvende de midler, der er frigjort som følge af fjernede

eller justerede tiltag, til at finansiere 2 nye tiltag samt øge indsatsen inden for

eksisterende programmer. De nye tiltag omfatter et bidrag til InvestEU-pro-

grammet og en kapitalindsprøjtning i forsvars- og sikkerhedsfonden, mens der

også ønskes øget implementering inden for energirenovering af uddannelsesin-

stitutioner og tiltag ift. det nationale energisystem.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (59,8 mia. euro). An-

delen af midler, der går direkte til

grøn omstilling er nedjusteret

til 41,39

pct. sammenlignet med 44,96 pct. fra juli 2024. Andelen af midler, der går di-

rekte til

digital omstilling er nedjusteret

til 20,39 pct. sammenlignet med

21,28 pct. fra juli 2024

Side 41 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Cyperns

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 87 tiltag.

57 af tiltagene er justeret for at reducere administrative byrder og sikre målop-

fyldelse. Dette gælder inden for sundheds-, klima-, transport-, vandforvalt-

nings-, landbrugs-, forskning-, digitaliserings, uddannelses-, arbejdsmarkeds-

og energisektoren. Det generelle formål er at reducere unødige administrative

byrder ved at præcisere eller fjerne visse krav i målsætningerne og beskrivel-

serne uden at mindske ambitionen bag tiltagene.

På sundhedsområdet er 2 tiltag blevet delvist uopnåelige på grund af inflation,

mens tre er tilpasset for at nå målene via bedre løsninger. Inden for klima og

energi er 5 tiltag ændret eller fjernet pga. lav efterspørgsel, og 2 er justeret for

bedre effekt, især i forhold til den grønne omstilling. På transportområdet er 3

el-mobilitetstiltag ændret eller fjernet af samme årsag.

Vandsektoren har fået tilføjet 3 teknisk forbedrede tiltag for bedre kvalitet og

forsyning. Under økonomi og erhvervsudvikling er 6 tiltag revideret

–

4 på

grund af lav interesse og 2 med bedre virkemidler.

Inden for forskning, innovation og digital forvaltning er 5 tiltag tilpasset

–

fjernet pga. lav efterspørgsel og 3 justeret for øget effekt, herunder digitalisering

af domstole og lovgivningsarbejde. I uddannelse og arbejdsmarked er 6 tiltag

ændret

–

4 pga. lav interesse og 2 forbedret i design, herunder lærerevaluering

og fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Endelig er 3 finansielle og grønne REPowe-

rEU-tiltag ændret eller fjernet med fokus på effektive og realistiske løsninger.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (1,2 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling og digital omstilling er

uændrede.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Maltas

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 18 tiltag.

16 af tiltagene justeres for at reducere administrative byrder for at sikre målop-

fyldelse. Disse tiltag spænder over politikområder som klima og energi, trans-

port, digitalisering, sundhed, uddannelse og styrkelse af den institutionelle

Side 42 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

ramme. Der er fx tale om fjernelse af overflødige detaljer eller præciseringer for

at lette implementeringen. Derudover er 2 tiltag blevet justeret for at iværksætte

bedre alternativer, der fortsat opfylder de oprindelige ambitioner. Det omfatter

blandt andet revisioner inden for kollektiv trafik.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (336 mio. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling og digital omstilling er

uændrede.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af de reviderede genopretningsplaner for Italien, Litauen, Polen, Cypern og Malta

Italien

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæs-

sig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiin-

frastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr. ener-

giforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige

tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser

af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-kli-

mamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undta-

ges.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i

udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til RE-

PowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænse-

overskridende effekter, der bidrager positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Litauen

Polen

Cypern

Malta

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Italien, Litauen, Polen, Cypern og Maltas genopretningsplaner.

Kroatiens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 30 tiltag.

9 tiltag er justeret ændret for at sikre bedre alternativer og bevare det oprinde-

lige ambitionsniveau. Det drejer sig blandt andet om initiativer inden for farlig

godstransport, miljøoprydning, katastrofeberedskab, digitalisering, statslig

Side 43 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

virksomhedsledelse, offentligt indkøb, forskning og innovation, samt pensions-

reformer.

4 tiltag kan ikke gennemføres som planlagt på grund af inflation, som har gjort

de oprindelige budgetter utilstrækkelige. Disse berører SMV-finansiering, tiltag

ift. større virksomheder, bæredygtig transport (kystskibsfart) og modernisering

af retsvæsenets infrastruktur. 1 mål ønskes fjernet, mens 3 andre foreslås ned-

justeret. Derudover foreslås 1 tiltag under jernbaneudbygning fjernet som følge

af forsinket projektforberedelse, og 1 mål under digital infrastruktur i staten for-

sinkes på grund af problemer med udbud. 1 initiativ inden for digitaliserings-

området foreslås nedjusteret.

2 tiltag vurderes helt eller delvist uopnåelige på grund af utilstrækkelig efter-

spørgsel, hvilket påvirker initiativer relateret til digital innovation og arbejds-

markedets grønne og digitale omstilling. Ét af disse foreslås fjernet, mens det

andet nedjusteres.

5 tiltag foreslås ændret og 1 fjernet for at reducere administrative byrder og re-

laterer sig til energiomstilling, affaldshåndtering, offentlige udbudssystemer og

sociale ydelser.

Endelig ønsker Kroatien at tilføre midler fra fjernede tiltag til 2 nye initiativer

og til øget gennemførelse af 5 eksisterende. De nye investeringer vedrører ud-

bygning af kloak- og vandforsyningsnettet, mens de eksisterende tiltag omfatter

forbedringer inden for klimaberedskab, bredbåndsinfrastruktur, retsvæsenets

digitalisering, forskning og innovation, og energirenovering af bygninger.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (10 mia. euro). Andelen

af midler, der går direkte til

grøn omstilling og digital omstilling er uæn-

drede.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 2.

Sloveniens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 50 tiltag som

følge af forskellige praktiske og politiske udfordringer samt ændrede forudsæt-

ninger. Ændringerne spænder over fjernelse og reduktion af visse mål, tidsmæs-

sige tilpasninger samt styrkelse og tilføjelser af investeringer.

39 tiltag har ikke været mulige at realisere, herunder grundet manglende ansøg-

ninger, ændret lovgivning og planlægningsmæssige udfordringer, især inden for

energi-, forskning-, arbejdsmiljø- og klimatilpasningsområdet. Problemer med

implementering m.v. har yderligere bidraget til, at 5 tiltag er blevet nedjusteret

eller skrinlagt inden for førnævnte områder. Markedsudviklingen har også med-

ført revurdering af bl.a. ladeinfrastrukturprojekter.

Side 44 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Som følge heraf foreslås ressourcer omfordelt til 6 styrkede tiltag, og 6 andre

tiltag justeres for bedre at kunne realiseres. 26 tiltag reducerer administrative

byrder administrativt uden ændringer i substansen.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (2,7 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling og digital omstilling er

uændrede.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 2.

Belgiens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 22 tiltag.

8 af disse tiltag er blevet justeret for at gennemføre bedre løsninger og sikre

målopfyldelsen

–

dette omfatter tiltag inden for energi og klima, cybersikker-

hed, digitalisering af den offentlige sektor, transportomlægning, arbejdsmar-

kedspolitik og affaldshåndtering.

Derudover er 8 andre tiltag ændret med henblik på at reducere administrative

byrder, og disse ændringer relaterer sig til politikområder som boligrenovering,

klima og biodiversitet, teknologisk udvikling, grøn mobilitet og ligestilling og

antidiskrimination på arbejdsmarkedet. 1 tiltag på socialområdet er delvist uop-

nåeligt grundet høj inflation, mens 1 andet inden for arbejdsmarked og dagpen-

gesystemet er justeret sprogligt for at sikre intern sammenhæng.

Endelig er 4 tiltag blevet delvist tilpasset som følge af tekniske udfordringer

–

disse vedrører områder som emissionsregulering, digital sikkerhed, offentlige

udbudsprocedurer og offentlig økonomistyring.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (5,3 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling og digital omstilling er

uændrede.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 2.

Spaniens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 1 tiltag, der er

justeret for at reducere administrative byrder og samtidigt sikre målopfyldelsen.

Dette vedrører tiltag angående støtte til små- og mellemstore virksomheder.

Side 45 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (163 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling og digital omstilling er

uændrede.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Kommissionens vurdering af de reviderede genopretningsplaner for Kroatien. Slovenien og Belgien

Kroatien

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii)

bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæs-

sig robusthed, vi) børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiin-

frastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr. ener-

giforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige

tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser

af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-kli-

mamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undta-

ges.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i

udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til RE-

PowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænse-

overskridende effekter, der bidrager positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Slovenien

Belgien

Spanien

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Kroatien, Slovenien,Belgien og Spaniens

genopretningsplan.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissio-

nens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner,

herunder med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt

på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet,

og at genopretningspla-

nerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket

krisehåndtering.

Side 46 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Italiens, Litauens, Polens, Cy-

perns, Maltas, Kroatiens, Sloveniens, Belgiens og Spaniensgenopretningsplaner

har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte

fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte

støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-

werEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de bidrager til at indfri formålet med genopretningsfaciliteten, her-

under økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og ar-

bejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang planerne bidrager til at indfri formålet med

genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdsplad-

ser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets

rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-

ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i

forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-

lande.

Side 47 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. op-

daterede genopretningsplaner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd

om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Gene-

ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager

til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfas-

ning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilfø-

jelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med,

at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift. ECOFIN 20. juni 2025

gælder det den reviderede rådsbeslutning for Italien, Litauen, Polen, Cypern,

Malta, Kroatien, Slovenien, Belgien og Spanien .

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kom-

missionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november

og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18. januar, 2. maj,

17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj

forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14.

februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8. november og 8. december

2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj, 12. juni, 16. juli, 8. oktober, 5. november

Side 48 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

og 10. december 2024. I 2025 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN den 21. januar,den 18. februar 2025 og den 28.

februar 2025. Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev

desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts

2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsorde-

nen for begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-

handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-

paudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til

orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-

hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.

juni 2022.

Side 49 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske

og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital omstilling,

3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produktivitet, kon-

kurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke SMV'er, 4)

social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel robusthed, her-

under med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den næste genera-

tion, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte EU-landes spe-

cifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og sociale

konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konvergens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre

betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget

samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til

den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skøn-

nede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering,

udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den

digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruk-

tur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genop-

retningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er ri-

meligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage ef-

fektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energief-

fektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Side 50 af 51

Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/6-25

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

ultimo maj 2025

Finansiel assistance

(mia. euro)

Seneste

revideretDirekte

Lån

beslutningsforslag

støtte

28. maj 2025

21. november 2023

28. maj 2025

18. november 2024

9. marts 2023

16. juli 2024

26. juni 2023

18. december 2024

18. februar 2025

27. maj 2025

28. maj 2025

27. januar 2025

27. maj 2025

9. december 2022

5,0

5,7

1,0

1,6

0,95

1,9

40,3

18,2

1,2

71,8

5,8

1,97

2,3

0,1

0,3

5,4

25,3

16,3

13,6

6,4

1,6

79,9

3,4

8,4

30,3

6,5

3,9

359,12

0,3

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

4,3

0,0

1,6

0,0

34,5

5,9

14,9

0,0

1,1

83,2

0,0

0,8

0,0

3,9

0,0

291,2

1,1

2,3

0,1

0,5

40,7

0,8

26,2

0,7

164,3

84,3

3,1

17,5

0,2

0,6

2,0

2,1

0,9

0,3

10,1

4,5

0,4

1,9

0,3

9,5

0,9

0,3

0,01

0,1

15,9

0,5

0,1

0,2

0,1

0,3

5,7

2,5

0,03

1,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,9

Lån

0,04

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

1,5

1,4

0,3

0,9

0,5

0,6

28,4

7,5

0,3

36,9

2,8

0,8

0,7

0,00

0,1

2,5

6,8

6,5

3,6

2,6

0,4

37,9

0,4

9,0

2,6

1,7

0,6

59,7

0,3

9,7

Lån

Land Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

27. maj 2025

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

16. april 2025

28. maj 2025

22. september 2023

21. november 2023

26. juni 2023

27. maj 2025

26. maj 2025

20. november 2024

16. oktober 2024

16. juli 2024

23. november 2023

19. oktober 2023

Beløb

i alt

Lande

i alt

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Dato

for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

. EU-landene har i de fleste

tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den

endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til

6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund

af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.eu-

ropa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Side 51 af 51