Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4108 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 25/01303
Den 12. juni 2025
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 23. juni 2025
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine ..............................................................................................................2
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 2
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 2
2. Situationen i Mellemøsten .........................................................................................................................4
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 4
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 4
3. Kina og europæisk sikkerhed ......................................................................................................................6
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 6
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 6
 Rådsmøde nr. 4108 (udenrigsanliggender) den 23. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/6-25
3039795_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Rådsmødet forventes at fokusere på de aktuelle fredsforhandlinger,
EU’s
militære støtte og sanktioner mod
Rusland. Den ukrainske udenrigsminister ventes at deltage virtuelt i begyndelsen af mødet. Regeringen
finder det afgørende at fortsætte langsigtet og tilstrækkelig militær støtte til Ukraine og støtter op om de
hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der kan opnås enighed om i EU.
2. Baggrund
Der er fortsat begrænset fremgang i forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine på trods af Trump-
administrationens forsøg på at afslutte krigen hurtigst muligt. Parterne mødtes den 16. maj og 2. juni 2025
for første gang siden foråret 2022 til direkte forhandlinger i Istanbul. Her blev der indgået aftaler om
fangeudvekslinger, men Rusland har fortsat ikke accepteret et forslag om at indgå en 30-dages fuld og
ubetinget våbenhvile og giver heller ikke udtryk for at ville slække på sine maksimalistiske krav.
Den 1. juni gennemførte Ukraine et stort droneangreb spredt ud over fem regioner i Rusland, der bl.a. ramte
russiske luftbaser og ødelagde russiske bombefly. Den 3. juni oplyste den ukrainske efterretningstjeneste
at have angrebet Krim-broen, der forbinder Krim-halvøen med det russiske fastland. Rusland har de seneste
uger gennemført nogle af de mest voldsomme luftangreb mod Ukraine siden starten af fuldskalainvasionen
med store civile tab som følge.
EU’s repræsentant for udenrigsanliggender, Kaja Kallas, forventes på rådsmødet at gøre status over
målsætningen om, at EU-landene skal levere 2 mio. stk. artilleriammunition til Ukraine i 2025.
17. sanktionspakke blev vedtaget ifm. rådsmødet for udenrigsanliggender den 20. maj 2025. Kommissionen
og den Højtstående Repræsentant har igangsat arbejdet med en 18. sanktionspakke.
Danmark har siden Ruslands invasion af Ukraine ydet 63,5 mia. kr. i militær støtte til Ukraine og ca. 6,3 mia.
kr. i civil støtte.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes fokus at være på aktuelle fredsforhandlinger,
EU’s
militære støtte samt sanktioner
mod Rusland. Den ukrainske udenrigsminister forventes at deltage virtuelt i begyndelsen af mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Den politiske drøftelse ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser og konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
2
 Rådsmøde nr. 4108 (udenrigsanliggender) den 23. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/6-25
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til politisk, militær og civil støtte til Ukraine. Der
forventes overordnet bred enighed om nødvendigheden af fortsatte leverancer af militær støtte til Ukraine.
Endvidere ønsker et stort flertal af medlemslandene at vedtage en ny sanktionspakke under det polske
formandskab.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, militært og civilt. Det er afgørende, at der sikres
langsigtet og tilstrækkelig finansiering af militær støtte til Ukraine, både bilateralt og gennem EU, så
længe dette er nødvendigt. Regeringen støtter fortsat op om de hårdest mulige sanktioner mod Rusland,
der kan opnås enighed om i EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025.
3
 Rådsmøde nr. 4108 (udenrigsanliggender) den 23. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/6-25
3039795_0004.png
2. Situationen i Mellemøsten
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet forventes der ift. Israel/Palæstina fokus på den bekymrende udvikling i Gaza og på Vestbredden
samt på arbejdet for at fremme en to-statsløsning. Fsva. Libyen ventes fokus på den tilspidsede politiske situation
i lyset af modstanden mod den nationale samlingsregering (GNU). Regeringen bakker op om hidtidige EU-
erklæringer om Israel/Palæstina, herunder opfordring til en varig våbenhvile og frigivelse af alle gidsler, opfordring
til, at Israel tillader fuld humanitær adgang til Gaza og ophæver restriktioner på humanitære aktørers evne til at
operere i Gaza og på Vestbredden, samt støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre og fordømmelse af den yderligere
eskalering på Vestbredden. Ift. Libyen anerkender Danmark gennem EU den FN-anerkendte regering, GNU, og
opfordrer til afholdelse af valg og fuld implementering af våbenhvileaftalen fra 2020.
2. Baggrund
(fra 6. juni 2025)
Israel igangsatte primo maj 2025 en ny, intensiv luft- og landoffensiv i Gaza. Ifølge FN er den humanitære situation
i Gaza på det værste punkt siden konfliktens start i oktober 2023.
FN’s humanitære koordinationskontor, OCHA,
udsendte den
2. juni en såkaldt ”White Note” med advarsel om hungersnød i Gaza.
Ifølge
sundhedsmyndighederne i Gaza er over 54.000 dræbt siden den 7. oktober 2023, herunder over 16.800 børn. Af
de tilbageværende 56 israelske gidsler i Gaza menes 23 at være i live.
I det nordlige Vestbredden er omkring 40.000 fortsat fordrevet fra deres hjem pga. den israelske militære
operation indledt den 21. januar. Samtidigt er bosætteraktiviteter øget og bosættervolden eskaleret. Den israelske
regering bekræftede den 29. maj beslutning om at etablere 22 nye bosættelser på Vestbredden.
FN's Sikkerhedsråd stemte den 4. juni om en resolution med fokus på den humanitære situation i Gaza fremsat af
de ti valgte medlemmer, herunder Danmark. 14 ud af 15 medlemmer stemte for, men resolutionsforslaget blev
ikke vedtaget, da USA stemte imod.
I forbindelse med rådsmødet den 20. juni annoncerede HRVP Kaja Kallas på baggrund af støtte fra et flertal af
EU’s
medlemslande en gennemgang af Israels efterlevelse af EU-Israel-associeringsaftalens artikel 2 om respekt for
menneskerettigheder og demokratiske principper.
Frankrig og Saudi-Arabien vil være værter for en højniveaukonference i FN den 17.-20. juni i New York om to-
statsløsningens implementering.
Libyen har siden december 2021 været ledet af to parallelle regeringer: den FN-anerkendte
”Government
of
National Unity” (GNU) i vest og
”Government
of National Stability” (GNS) i øst støttet af Rusland, Kina, Egypten,
FAE og Saudi-Arabien. Den 12. maj blev militslederen Abdel Ghani Al-Kikli dræbt, hvorefter de mest voldsomme
kampe siden 2011 udbrød i Tripoli, da flere militser mobiliserede sig hhv. for og imod GNU-premierminister Abdul
Hamid Dbeibah. En skrøbelig våbenhvile er siden kommet på plads med hjælp fra FN-missionen UNSMIL.
3. Formål og indhold
Ift. Israel/Palæstina forventes fokus på behovet for en varig våbenhvile og frigivelse af alle gidsler samt på den
katastrofale humanitære situation i Gaza, herunder Israels restriktioner på humanitær nødhjælp til Gaza og
drabene af civile under levering af nødhjælp. Der ventes ligeledes fokus på den bekymrende udvikling på
Vestbredden samt på arbejdet for at fremme en to-statsløsning. Dertil muligvis drøftelse af EU-gennemgangen af
EU-Israel-associeringsaftalens artikel 2. Ift. Libyen ventes fokus på den uholdbare politiske situation og støtte til
FN-processen med henblik på at fremme stabilitet.
4
 Rådsmøde nr. 4108 (udenrigsanliggender) den 23. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/6-25
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Trods velkendte forskelle ift. Israel/Palæstina-konflikten er der bred enighed om behovet for en varig våbenhvile,
forbedring af den humanitære situation i Gaza, støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre samt behovet for en to-
statsløsning. Ift. Libyen er der
fra EU bred opbakning til FN’s støttemission UNSMIL, til arbejdet for en politisk
løsning samt til GNU-regeringen, om end enkelte lande også har tæt kontakt til den opponerende LNA-regering.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om hidtidige EU-erklæringer om Israel/Palæstina, som bl.a. opfordrer til, at parterne vender
tilbage til fuld efterlevelse af våbenhvileaftalen, herunder med frigivelse af alle gidsler og indgåelse af en varig
våbenhvile samt forbedring af den humanitære situation, herunder uhindret humanitær adgang og ophør for
restriktioner på humanitær nødhjælp. Dertil fordømmes den yderligere eskalering på Vestbredden og ethvert
forsøg på at hindre UNRWA’s evne til at udføre sit mandat.
Regeringen bakker op om bestræbelserne på at fremme
en to-statsløsning, herunder gennem at styrke og reformere Det Palæstinensiske Selvstyre. Fsva. Libyen støtter
regeringen FN’s implementering af en libysk-ledet
og libysk-ejet inklusiv politisk proces samt implementering af
resolution 2570 (2021) vedr. tilbagetrækning af udenlandske fremmedkrigere mv. Regeringen bakker ligeledes op
om UNSMIL’s mandatfornyelser
og opretholdelsen af sanktionsregimet
i FN’s Sikkerhedsråd,
der er afgørende for
opretholdelsen af våbenembargoen på Libyen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025.
5
 Rådsmøde nr. 4108 (udenrigsanliggender) den 23. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/6-25
3039795_0006.png
3. Kina og europæisk sikkerhed
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Drøftelsen ventes at fokusere på EU’s tilgang til Kina og europæisk sikkerhed, herunder EU's tilgang til Kinas
samarbejde med Rusland og EU’s indsats for at styrke sin økonomiske sikkerhed.
Regeringen lægger vægt på en
engageret, klarsynet og realistisk, Kina-politik forankret i en fælles strategisk tilgang i EU og tæt dialog med
allierede og partnere.
2. Baggrund
Drøftelsen afholdes forud for det kommende EU-Kina-topmøde i Beijing i slutningen af juli 2025 mellem EU-
institutionerne og Kinas regering. Som led i optakten til EU-Kina-topmødet ventes bl.a. afholdt en strategisk
drøftelse om udenrigs-
og sikkerhedspolitik mellem EU’s Høje Repræsentant og Kinas udenrigsminister.
EU’s forhold til Kina er baseret på en skærpet strategisk tilgang fra 2019, hvor Kina anses for
både en
international partner, økonomisk konkurrent og systemisk rival. I starten af februar 2025 omtalte
kommissionsformand Ursula von der Leyen forholdet til Kina som et af
EU’s
vigtigste og mest komplicerede
bilaterale forhold.
Kinas støtte til Rusland spiller en afgørende rolle for Ruslands mulighed for at fortsætte sin ulovlige angrebskrig
mod Ukraine,
hvilket også har betydning for EU’s forhold til Kina.
Der er i EU enighed om, at Kina skal mærke et
øget pres som konsekvens af sin støtte til Rusland.
Der er i EU fokus på at beskytte Europas kritiske infrastruktur samt at reducere Unionens afhængigheder og
sårbarheder indenfor strategisk vigtige sektorer
.
Det indebærer, at EU skal nedbringe risici i handelsrelationerne
til Kina - men uden at afkoble sig fra Kina.
Kina er EU’s andenstørste handelspartner og den største importkilde,
hvorfor der tilstræbes en balance, der betoner vigtigheden af den handelspolitiske relation til Kina og samtidig
lægger vægt på behovet for at få rettet op på handels-ubalancen, sikre lige konkurrencevilkår og styrke Europas
økonomiske sikkerhed.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes fokus på Kinas globale økonomiske og politiske betydning, særligt Kinas strategiske
samarbejde med Rusland samt styrkelsen af Europas økonomiske sikkerhed i relation til Kina.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
6
 Rådsmøde nr. 4108 (udenrigsanliggender) den 23. juni 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/6-25
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt enighed i EU omkring en skærpet holdning til Kinas globale økonomiske og politiske betydning,
herunder aht. Kinas støtte til Ruslands krig i Ukraine og behovet for at værne om Europas økonomiske sikkerhed.
Kina anses samtidig som en uomgængelig politisk og økonomisk aktør, der kræver en balanceret europæisk
tilgang.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på en fælles EU-tilgang til Kina forankret i europæiske interesser og EU-enighed.
Danmarks Kina-politik er engageret, klarsynet og realistisk, forankret i en fælles strategisk tilgang i EU og i tæt
dialog med allierede og partnere. Tilgangen til Kina er skærpet væsentligt de senere år som reaktion på Kinas
adfærd. Danmark og EU skal håndtere udfordringerne og samarbejde, hvor det er i vores interesse. Regeringen
arbejder for at styrke gensidigheden i den handelspolitiske relation mellem EU og Kina for at sikre lige
konkurrencevilkår,
reducere EU’s kritiske afhængigheder, opbygge robusthed i europæiske forsyningskæder
og
generelt værne om EU’s økonomiske sikkerhed.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
7