Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4110 - økofin Bilag 1
Offentligt

26. juni 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8.7.2025

1) Præsentation af det danske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skattemini-

steriet og Finansministeriet

2) Pakken om den fælles valuta

[KOM(2023)364], KOM(2023)368, KOM(2023)369

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

3) Implementering af EU's fælles finanspolitiske regler

KOM(2025)616, KOM(2025)341, KOM(2025)343 og KOM(2025)345

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Europæiske semester, udkast til landespecifikke anbefalinger m.m.

KOM (2025)200-227

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Opsparings- og investeringsunionen (SIU): Ændrede rammer for securitisering i EU

KOM(2025)825, KOM(2025)826

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

6) Bulgariens optagelse i euroen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet, Udenrigsmini-

steriet og Forsvarsministeriet

8) Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)56

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

9) Internationale møder: Forberedelse af G20-møder 17-18. juli 2025

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Side 2 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Dagsordenspunkt 1: Præsentation

det

formandskabsprogram

danske

1. Resume

Danmark varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2025. Det danske for-

mandskab vil på ECOFIN 8. juli 2025 præsentere sit arbejdsprogram. Der

ventes en generel støtte i Rådet til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den

danske holdning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-

beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Danmark har EU-formandskabet i 2. halvår af 2025. Det danske formandskab

vil på ECOFIN 8. juli 2025 præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Det danske formandskabs overordnede prioriteter for ECO-

FIN er dels Europas forsvar og sikkerhed og dels Europas økonomi og konkur-

renceevne.

Det danske formandskab for ECOFIN vil fokusere på 1) håndtering af EU’s nu-

værende udfordringer, herunder konkurrenceevne og finansiering af forsvar og

sikkerhed i EU og Ukraine, 2) det økonomisk-politiske område, herunder im-

plementering af EU’s finanspolitiske regler, 3) forslag på det finansielle område,

4) forslag på skatteområdet (både direkte og indirekte skatter) samt reform af

toldunionen og 5) EU-budgettet.

Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager under det

danske formandskab.

1. Håndtering af EU’s nuværende udfordringer

Formandskabet vil prioritere indsatsen med at sikre, at EU kan forsvare sig selv

senest i 2030. I ECOFIN vil det danske formandskab bl.a. arbejde for at skabe

gode rammevilkår for oprustning af europæisk forsvar ved at mobilisere finan-

siering og udvikle den europæiske forsvarsindustri. Formandskabet vil fortsætte

arbejdet med Kommissionens REARM Europe-pakke, herunder vedtagelsen af

lån til EU-landene under det nye finansielle instrument til at finansiere for-

svarsinvesteringer (SAFE) og implementeringen af de finanspolitiske reglers

fleksibilitet i forhold til øgede forsvarsinvesteringer for medlemsstaterne, der

anmoder om aktivering af den nationale undtagelsesklausul.

EU’s finansielle støtte til Ukraine i lyset af Ruslands ulovlige fuldskalainvasion

vil fortsat være en central prioritet for ECOFIN under det danske formandskab.

ECOFIN ventes løbende at drøfte situationen og adressere eventuelle finansie-

ringsbehov, også i perspektiv af den langsigtede genopbygning af landet efter

Ruslands invasion. ECOFIN vil fortsat overvåge implementeringen af EU’s

sanktioner mod Rusland og Belarus og de økonomiske konsekvenser.

Indsatsen med at styrke den europæiske konkurrenceevne og vækstbetingel-

serne i EU-landene vil være en prioritet under det danske formandskab. Arbej-

det i ECOFIN vil bl.a. fokusere på at fremme nationale strukturreformer, der

Side 3 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

styrker økonomiernes produktivitet. Formandskabet vil derudover prioritere

håndteringen af potentielle forslag til tiltag på EU-niveau

mhp. styrkelse af EU’s

konkurrenceevne. Det gælder blandt andet initiativerne annonceret i Kommis-

sionens konkurrenceevnekompas, herunder et eventuelt forslag til et værktøj,

der kan bidrage til koordinationen af konkurrenceevnetiltag samt forslag om

etablering af en ny konkurrenceevnefond som led i den kommende flerårige fi-

nansielle ramme (MFF) efter 2027.

Det vil ligeledes være en prioritet for formandskabet at gøre fremskridt på for-

enklingsdagsordenen med henblik på at reducere byrder for virksomheder og

dermed styrke den europæiske konkurrenceevne. Det gælder et stort fokus på

både reduktioner af eksisterende byrder samt minimering af byrder i kom-

mende forslag.

Det vil endvidere være væsentligt at mobilisere mere privat kapital for at styrke

EU’s konkurrenceevne, hvor

det danske formandskab vil prioritere arbejdet

med opsparings- og investeringsunionen (SIU) og fokusere på byrdereduktio-

ner samt en mere simpel og proportional regulering i den finansielle sektor. Det

er afgørende for EU’s konkurrenceevne at

tiltrække og mobilisere private inve-

steringer, hvilket kræver effektive og integrerede kapitalmarkeder i Europa.

2. Økonomisk-politiske område

ECOFIN vil under dansk formandskab fortsætte implementeringen

af EU’s fi-

nanspolitiske regler. ECOFIN vil bl.a. skulle vedtage rådshenstillinger vedr. nye

og/eller eventuelle, reviderede mellemfristede planer for finans- og strukturpo-

litik, herunder på ECOFIN 8. juli 2025 hvor Rådet ventes at vedtage rådshen-

stillinger vedr. Østrigs og Litauens mellemfristede planer, og på senere ECO-

FIN-møder bl.a. Tysklands mellemfristede plan. Planerne indeholder en sti for

udviklingen i de offentlige nettoudgifter samt reformer og investeringer.

ECOFIN vil under dansk formandskab ligeledes implementere de finanspoliti-

ske reglers bestemmelser vedr. henstillinger i tilfælde af uforholdsmæssigt store

underskud pba. udspil og forslag fra Kommissionen, herunder på mødet 8. juli

2025, hvor ECOFIN ventes at vedtage en underskudshenstilling til Østrig og en

revideret underskudshenstilling til Rumænien. Kommissionen vil derudover lø-

bende foretage helhedsvurderinger af underskud, der overstiger 3 pct. af BNP i

lande, hvor der ikke allerede er åbnet en underskudshenstilling. På den bag-

grund ventes Kommissionen ifm. efterårsprognosen i november 2025 at vur-

dere, om der skal stilles forslag til, at ECOFIN vedtager yderligere underskuds-

henstillinger.

Det er desuden forventningen, at Rådet ifm. EOCOFIN 8. juli 2025 vil vedtage

rådshenstillinger om aktivering af den nationale undtagelsesklausul for de

lande, som foreløbigt har anmodet herom (Belgien, Bulgarien, Danmark, Est-

land, Finland, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Slova-

Side 4 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

kiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn). ECOFIN vil muligvis skulle ved-

tage yderligere rådshenstillinger om aktivering af den nationale undtagelses-

klausul under dansk formandskab i tilfælde af nye anmodninger.

Gennemførelsen af det europæiske semester vil være prioritet under dansk for-

mandskab,

herunder særligt ECOFIN’s godkendelse af de

landespecifikke an-

befalinger

samt vedtagelse af rådskonklusioner om makroøkonomiske ubalan-

cer den 8. juli 2025.

ECOFIN’s godkendelse af

landespecifikke anbefalinger

er med til at konkludere det europæiske semester for 2025. Formandskabet vil

derudover også prioritere opstarten af det europæiske semester for 2026 på

baggrund af udspil fra Kommissionen, herunder

varslingsrapporten

(som

identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt ud-

kast til

anbefalinger til euroområdet

som helhed, som ventes offentliggjort i

slutningen af 2025. Arbejdet med det europæiske semester ventes generelt at

tage højde for den fortsatte implementering af EU-landenes genopretningspla-

ner, herunder initiativer relateret til REPowerEU, samt implementeringen af

EU’s finanspolitiske regler.

ECOFIN vil også fortsætte arbejdet med implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten

(”Recovery

and Resilience Facility”

–

RRF)

, som skal bidrage til at

imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke den

grønne og digitale omstilling i EU-landene.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2025 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. eventuelle revisioner af EU-lande-

nes genopretningsplaner, herunder REPowerEU-kapitler. REPower-kapitlerne

indeholder tiltag, der bidrager til udfasning af russisk fossil energi.

3. Det finansielle område

Formandskabet vil fortsætte forhandlingerne om igangværende lovforslag og

overordnet fokusere på at styrke opsparings- og investeringsunionen (SIU), der

bygger videre på kapitalmarkedsunionen og bankunionen. Kommissionen for-

ventes at fremsætte en række forslag, som en del af SIU.

Kommissionen præsenterede 17. juni 2025 det første lovgivningsinitiativ under

SIU, som vedrører rammerne for securitisering i EU. Securitiering er en proces,

hvor en udsteder, fx et kreditinstitut, strukturerer eller ”pakker” en række udlån

sammen og lavere det til et værdipapir, som sælges til investorer mhp. at frigøre

kapital til nye lån. Forslaget indeholder en pakke af tiltag, der skal fremme an-

Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån. Rammerne for genopretningsfacilite-

ten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende

revideret mhp. at tage højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Den reviderede forordning trådte i

kraft 1. marts 2023.

Side 5 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

vendelse af securitisering i EU mhp. at øge bankernes udlånskapacitet og der-

med understøtte investeringer i EU samtidig med, at man fortsat sikrer den fi-

nansielle stabilitet.

Det gælder

også en revision af EU’s

rammer for yderligere pensionsopsparing

gennem direktivet for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORPs) og det

paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP).

Som en del af SIU ventes Kommissionen ligeledes at fremsætte en pakke om

markedsinfrastruktur for at forbedre sammenhængen og effektiviteten af EU's

handels- og efterhandelsinfrastrukturer for værdipapirhandel, dvs. særligt

fondsbørser og værdipapircentraler. Kommissionen forventes også at fremsætte

et forslag om at mindske kapitalbarrierer på tværs af EU mhp. at gøre nemmere

at tilvejebringe midler på tværs af grænser og mindske operationelle hindringer

for kapitalforvaltere.

Som en del af SIU forventes Kommissionen at fremsætte et forslag om mere

integreret og effektivt tilsyn på det finansielle område. Forslaget tager udgangs-

punkt i, at alle operatører på det finansielle marked skal have samme tilsyns-

mæssige behandling, uanset hvor i EU de befinder sig.

Kommissionen forventer også at fremsætte forslag til ændring af Disclosure-

forordningen (SFDR), som fastsætter krav om offentliggørelse af informationer

om bæredygtige investeringer og risici for finansielle markedsdeltagere og fi-

nansielle rådgivere.

Øvrige finansielle lovgivningsforslag, hvor der udestår enighed i Rådet

Der udestår fortsat enighed om forslagene fra juni 2023 vedr. en digital euro og

legal tender. Rådet vil fortætte forhandlingerne om sagerne mhp. enighed for-

slagene under dansk formandskab.

Finansielle forslag i trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet

Det polske formandskab nåede en foreløbig og principbaseret politisk aftale

mellem Rådet og Europa-Parlamentet i trilogforhandlinger d. 25. juni 2025 om

revision af EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer

i problemer og bliver nødlidende, herunder krisehåndteringsdirektivet (”Bank

Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) og direktivet om nationale ind-

skydergarantimidler

(”Deposit Guarantee Schemes Directive” –

DGSD). Det

danske formandskab vil få til opgave at udfylde den principbaserede aftale med

konkret lovtekst i tekniske trilogforhandlinger. Et overordnet formål med pak-

ken er bl.a., at flere institutter skal krisehåndteres inden for rammerne af

BRRD, herunder princippet om, at omkostningerne ved bankkriser skal bæres

af bankernes aktionærer og kreditorer (bail-in) og ikke af statslige midler (bail-

out).

Rådet nåede i juni 2024 til enighed om en styrket ramme for detailinvesteringer

(”Retail Investor Strategy” –

RIS). Detailinvestorer skal i højere grad deltage på

de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre rådgivning, have

bedre mulighed for at træffe investeringsbeslutninger og være bedre beskyttet

på tværs af EU. Trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet startede i 1.

Side 6 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

halvår 2025 og forventes at fortsætte i 2. halvår 2025 med et forstærket fokus

på at forenkle forslaget og reducere byrder.

Rådet nåede til enighed om en generel indstilling på forslaget om revision af

betalingstjenestedirektivet (PSD3) og forordning om betalingstjenester (PSR) i

juni 2025. Forslagene skal bl.a. styrke forbrugerbeskyttelsen, herunder indsat-

ser imod svindel samt styrke konkurrencen inden for elektroniske betalinger.

Det skal bl.a. ske ved at betalingstjenester forpligtes til at stille en løsning til

verifikation af internationale kontonumre til rådighed for almindelige bankkun-

der. Trilogforhandlingerne påbegyndes i 2. halvår 2025.

Rådet nåede i december 2024 til enighed om et finansielt rammeværk for data-

deling (FIDA el. Open Finance). Forslaget pålægger finansielle virksomheder at

dele kundedata på anmodning og under hensyn til databeskyttelsesregler. Ud-

bydere af finansielle oplysningstjenester vil fx kunne anvende kundernes data

om lån og investeringer mv. til at sammenligne produkter, priser og vilkår, hvil-

ket kan give forbrugerne et bedre overblik over valgmuligheder. Trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet startede i 1. halvår 2025 og forventes at fort-

sætte i 2. halvår 2025 med et forstærket fokus på at forenkle forslaget og redu-

cere byrder.

4. Skatte- og toldområdet

På afgiftsområdet vil ECOFIN arbejde videre med revision af energibeskat-

ningsdirektivet, som det danske formandskab vil søge at opnå enighed om. Re-

visionen lægger op til, at minimumssatserne for beskatning af energiprodukter

forhøjes, indekseres automatisk og fastsættes pba. energiprodukternes energi-

indhold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom det drøftes, om anvendelses-

området for minimumssatser bør udvides til at omfatte fx energiprodukter an-

vendt ifm. passagerflyvning og færgefart inden for EU.

Endvidere vil ECOFIN muligvis blive præsenteret for en revision af tobaksbe-

skatningsdirektivet. Revisionen forventes at omfatte forhøjelse af minimums-

satserne, udvidelse af direktivets anvendelsesområde til nye nikotinholdige pro-

dukter samt introducere købekraftindeksering af direktivets minimumssatser.

Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse vil ECOFIN

som vanligt foretage den halvårlige opdatering af

EU’s sortliste over skattely

uden for EU. Opdatering af sortlisten ventes vedtaget i Rådet i oktober 2025 og

forberedes af

Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning

(Code of Con-

duct on Business Taxation). Adfærdskodeksgruppen forventes at arbejde videre

med udvikling af et nyt kriterium 1.4 om informationsudveksling om selskabers

reelle ejere og udvidelse af sortlistens geografiske anvendelsesområde.

Mod slutningen af det danske formandskab vil forberedelserne til næste revi-

sion af direktivet om administrativt samarbejde (DAC10) muligvis begynde.

Formålet med revisionen ventes at være at forenkle direktivet mhp. at reducere

unødvendige byrder for erhvervslivet og skattemyndighederne.

Side 7 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

ECOFIN ventes også at skulle behandle forslag på momsområdet. Først og frem-

mest vil man behandle forslaget om fjernsalg af indførte varer fra tredjelande.

Forslaget skal give større forbrugersikkerhed, mindske administrative byrder

for erhvervsliv og forhindre momssvig ved at give virksomheder incitament til

at tilslutte sig Import One Stop Shop (IOSS)-ordningen. Der ventes enighed om

forslaget under dansk formandskab, afhængigt af udviklingen i trilogforhand-

lingerne på toldområdet.

Dertil forventes det, at Kommissionen vil præsentere et forslag om administra-

tivt samarbejde på momsområdet. Forslaget skal forbedre muligheden for sam-

arbejde mellem de europæiske kontrolmyndigheder som OLAF (Det europæiske

kontor for bekæmpelse af svig) og EPPO (Den Europæiske Anklagemyndighed).

Af øvrige sager på skatteområdet, vil ECOFIN muligvis blive præsenteret for en

evaluering af kulstofsgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), som kan blive

ledsaget af et revisionsforslag fra Kommissionen. Evalueringen og den eventu-

elle revision vil blandt andet omhandle muligheden for at udvide anvendelses-

området for mekanismen.

På et mere generelt plan forventes dagsordenen om regelforenkling for virksom-

heder på skatteområdet at blive aktuel under det danske formandskab, hvor

Kommissionen vil præsentere analyser af en række af de gældende direktiver.

Toldområdet

Toldreformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen om

toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og indebærer blandt andet ind-

førelsen af en ny fælles EU-toldmyndighed

og indførelse af ”told fra første

krone” på e-handel

(dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på 150 euro af-

skaffes). Det danske EU-formandskab vil efter enighed i Rådet, forventeligt un-

der polsk formandskab, opstarte trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet

og Kommissionen i juli 2025. Der arbejdes efter at opnå politisk enighed med

Parlamentet inden udgangen af året.

6. Budgetområdet

På budgetområdet vil Danmark lede forhandlingerne om

EU’s 2026-budget.

Desuden ventes præsentation af Revisionsrettens årsrapport om implemente-

ring af EU-budgettet for 2024.

Herudover vil der muligvis være drøftelser af Kommissionens forslag om

egne

indtægter

til EU’s budget.

Det nuværende forslag fra 2023 indebærer nye ind-

tægtskilder til EU’s budget

fra

henholdsvis EU’s kvotehandelssystem

(ETS),

indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt en ny ind-

tægtskilde, hvor EU-landene indbetaler på basis af statistikdata om bruttoover-

skud i selskaber i det pågældende EU-land. Egne indtægter forventes at indgå i

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027.

Side 8 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Øvrige sager

ECOFIN vil også skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF-møder

og G20-møder for finansministre og centralbankchefer, herunder G20-møder

17.-18. juli 2025 og IMF- og G20-møder under

IMF’s

årsmøder 13.-18. oktober

2025.

3. Formål og indhold

Ikke relevant.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for

Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt bred opbakning blandt EU-landene til det danske formand-

skabsarbejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2025.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at ECOFIN bør arbejde for at sikre en sund økonomisk po-

litik i EU, fremme den europæiske konkurrenceevne og produktivitet samt

styrke Europas forsvar og sikkerhed i en verden og en international økonomi i

forandring.

Regeringen vil med det danske formandskab arbejde for sunde og robuste eu-

ropæiske økonomier med finanspolitisk råderum til de politiske prioriteter ved

bl.a. at fremme nationale strukturreformer og implementering af EU’s finans-

politiske regler, sikre færre byrder og bedre rammebetingelser for de europæi-

Side 9 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

ske virksomheder samt at øge mobilisering af private investeringer i en integre-

ret europæisk opsparings- og investeringsunion. Det vil kræve reformer og en

ansvarlig økonomisk politik.

Formandskabet vil også prioritere arbejdet med finansiering af et styrket euro-

pæisk forsvar, herunder via opfølgning på REARM EUROPE-planen samt fort-

sat finansiel støtte til Ukraine.

Den danske holdning til de enkelte sager bliver fastlagt i den hjemlige EU-be-

slutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 10 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økono-

Det Europæiske Råd (DER) og EU’s

økonomi- og fi-

miske samarbejde i EU nansministre (den udvidede eurogruppe) har i de se-

(styrkelse af

ØMU’en)

nere år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser

af det økonomiske samarbejde i EU /

ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og

den finansielle regulering for alle EU-lande ventes

fortsat at være en central del af ØMU-drøftelserne.

ØMU-arbejdet kan også komme til at omfatte andre

emner inden for det økonomisk-politiske område.

Genopretningsfaciliteten

skal understøtte reformer og

investeringer mhp. økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra

genopretningsfaciliteten

kan der ydes finansiel as-

sistance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller

lån. Den samlede finansielle assistance fra

genopret-

ningsfaciliteten

kan udgøre op til 672,5 mia. euro

(2018-priser), heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360

mia. euro i lån.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen

har Rådet siden juli 2021 behandlet og godkendt alle

EU-landenes

genopretningsplaner.

Processen med

udbetaling af midler

fra genopretningsfaciliteten på

baggrund af opfyldte milepæle og mål har været i gang

siden ultimo 2021. De fleste lande har også i løbet af

2022, 2023, 2024 og 2025 fået godkendt opdaterede

genopretningsplaner i Rådet inklusiv REPowerEU-ka-

pitler, der har til formål at udfase EU's afhængighed af

import af fossile brændstoffer fra Rusland.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2025 på baggrund af forslag

fra Kommissionen at skulle godkende yderligere råds-

beslutninger om EU-landenes opdaterede genopret-

ningsplaner.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Side 11 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Økonomiske

konse- ECOFIN har siden Ruslands fuldskalainvasion af

kvenser af Ruslands Ukraine 24. februar 2022 løbende drøftet de økonomi-

krig i Ukraine

ske og finansielle aspekter af Ruslands krig i Ukraine,

herunder økonomisk assistance til Ukraine, imple-

menteringen af EU’s sanktioner mod Rusland, immo-

biliserede russiske centralbankaktiver, konsekven-

serne af krigen for Ukraine og EU’s økonomier samt

håndteringen heraf.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2025 fortsat løbende at

drøfte økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands krig i Ukraine,

jf. også nedenfor.

Finansiel assistance til

Som led i EU’s stats-

og regeringschefers aftale om en

Ukraine

revision

af EU’s flerårige

finansielle ramme (MFF)

vedtog EU i februar 2024 etableringen af en

Ukraine-

facilitet,

som skal yde støtte til Ukraines genopretning,

genopbygning og modernisering mhp. et fremtidigt

EU-medlemskab. Støtten tager form af lån og tilskud

på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027 og er betin-

get af, at Ukraine efterlever aftalte reformlån fremlagt

Ukraineplanen.

Ukraineplanen er et omfattende re-

formprogram, der skitserer reformer og investeringer,

som myndighederne vil gennemføre i perioden 2024-

2027 sammen med en tidslinje for implementeringen

af planen.

EU vedtog 23. oktober 2024 oprettelsen af ny ekstra-

ordinær makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine

på op til 35 mia. euro og etableringen af samarbejds-

mekanismen for lån til Ukraine, som kan understøtte

bilaterale lån fra EU og G7-partnere på samlet op til 45

mia. euro, der tilbagebetales med ekstraordinære ind-

tægter fra immobiliserede russiske centralbankakti-

ver. Lånene skal ses i lyset af G7-aftalen fra juni 2024

om at yde nye lån til Ukraine baseret på fremtidige ind-

tægter fra de immobiliserede aktiver inden udgangen

af 2024. Ud over EU vil USA, Canada, Japan og Stor-

britannien også yde væsentlige lånebidrag under sa-

marbejdsmekanismen. EU’s MFA-lån

er derfor blevet

nedjusteret fra de maksimale 35 mia. euro til godt 18

mia. euro, som udbetales i trancher i løbet af 2025.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Side 12 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Securitisering

Forslaget er fremsat i juni 2025 og er det første forslag

som led i Kommissionens opsparing- og investerings-

union, der bygger videre på kapitalmarkedsunionen og

bankunionen. Derfor ligger der et stort politisk pres for

at drive sagen frem.

Forslaget indeholder justeringen i de eksisterende reg-

ler for securitiseringer, herunder krav til due diligence

samt ændringer til behandlingen i kapitalkravsforord-

ningen.

Revision af rammer for

krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter

og nationale indskyder-

garantiordninger

(CMDI)

Rådet opnåede i juni 2024 enighed om forslag til

revi-

sion af EU-rammerne for krisehåndtering af nødli-

dende kreditinstitutter

i form af en revision af direktiv

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) og en revision af direktiv om nationale indsky-

dergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfat-

ter alle EU-lande.

Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for

BRRD, så reglerne på tværs af EU skal omfatte flere

mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan

opnå afviklingsmålene i samme grad sammenlignet

med nationale insolvensprocedurer (konkursregler).

Det polske formandskab nåede en foreløbig og princip-

baseret politisk aftale mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet i trilogforhandlinger d. 25. juni 2025. Det dan-

ske formandskab vil få til opgave at udfylde den prin-

cipbaserede aftale med konkret lovtekst i tekniske tri-

logforhandlinger.

Styrket ramme for de- Rådet nåede i juni 2024 enighed om en pakke af for-

tailinvesteringer

slag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende

forslag er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen af

private investorers (detailinvestorers) interesser. De-

tailinvestorer skal i højere grad deltage på de finan-

sielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre

rådgivning, have bedre mulighed for at træffe investe-

ringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre

beskyttet på tværs af EU.

Side 13 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Forslaget lægger bl.a. op til at styrke regler for proce-

durer for udvikling og godkendelse af investeringspro-

dukter, offentliggørelse og markedsføring af investe-

ringsprodukter, egnethed- og hensigtsmæssighedstest

af kunder samt tilsyn og standarder for rådgivning.

Rådets generelle indstilling indeholdt

ikke

Kommissi-

onens forslag om en udvidelse af det delvise forbud

mod formidlingsprovision som i Kommissionens for-

slag, så forbuddet omfatter Execution Only-handler,

hvor investorer kan foretage værdipapirhandler på

egen hånd og uden, at der forinden foretages personlig

rådgivning. Man startede trilogforhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet i 1. halvår 2025, og de fortsætter i 2.

halvår 2025

Målsætning for det danske formandskab er forenkling

af forslaget og dernæst en politisk aftale med Europa-

Parlamentet.

Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til

digi-

tal euro

(digital centralbankvaluta, CBDC).

En digital euro vil være en digital version af central-

bankpenge, hvor der i dag kun findes fysiske central-

bankpenge i form af eurokontanter. For indehaver in-

debærer en digital euro en digital fordring på Den Eu-

ropæiske Centralbank (ECB) og supplerer således kon-

tanter, som er fysiske fordringer på ECB. De mest al-

mindelige anvendte penge er i dag elektroniske euro,

hvor den direkte fordring (via indestående på konti

mv.) er mod en bank.

Formålet med forslaget om en digital euro er ifølge

Kommissionen overordnet at sikre adgang til central-

bankpenge i en digitaliseret økonomi. En digital euro

skal ifølge forslaget udgøre et simpelt, sikkert og billigt

digitalt betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt

af en centralbank, dvs. ECB. Forslaget indebærer, at

ikke-eurolande også kan få adgang til en digital euro

på frivillig basis og efter aftale med ECB. Forhandlin-

ger i Rådet om digital euro fortsætter i 2. halvår 2025

mhp. enighed i Rådet.

Digital euro

Side 14 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Forslag på betalingsom- Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til æn-

rådet

dringer på betalingsområdet. Pakken inkluderer for-

slag til ændring af rammen for betalingstjenester

(PSDII) samt forslag til finansielt rammeværk for da-

tadeling (”Framework for Financial Data Access”

–

FIDA el. Open Finance).

Forslaget til revision af betalingstjenestedirektivet og

forordning om betalingstjenester (PSD3/PSR) samt

forslag til en finansiel ramme deling af data (FIDA)

skal styrke forbrugerbeskyttelse og konkurrence inden

for elektroniske betalinger og gøre det lettere for for-

brugere at dele deres finansielle data på en sikker

måde mhp. at opnå adgang til flere og bedre finansielle

produkter og services. Rådet nåede til enighed om en

generel indstilling i Rådet om PSD3/PSR i juni 2025.

Trilogforhandlingerne sættes i gang under dansk for-

mandskab.

Der er opnået enighed i Rådet om FIDA i december

2024. Der blev i 2. halvår 2025 påbegyndt trilogfor-

handlinger med Europa-Parlamentet. Målsætning for

det danske formandskab er forenkling af forslaget og

dernæst at indgå aftale i trilog.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Fælles ramme for sel- Kommissionen har offentliggjort forslaget om en

fæl-

skabsbeskatning i EU-

les ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

landene (BEFIT)

(”Business

in Europe: Framework for Income Ta-

xation”

- BEFIT), som indebærer et fælles selskabs-

skatteregelsæt i EU med en fælles selskabsskattebase.

ECOFIN ventes ikke at behandle forslaget under dansk

formandskab.

sortliste

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner

en fælles sortliste over skattely uden for EU.

Listen

samt den tilhørende observationsliste er siden løbende

blevet opdateret.

Under det dansk formandskab ventes sortlisten og ob-

servationslisten opdateret (forventeligt ifm. ECOFIN

10. oktober). Derudover vil Adfærdskodeksgruppen

EU’s fælles

over skattely

Side 15 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

muligvis arbejde videre med udvidelse af listens geo-

grafiske anvendelsesområde samt udvikling af et nyt

kriterium om informationsudveksling om reelle ejere

af selskaber mv. (kriterium 1.4).

Revision af tobaksbe- Kommissionen vil muligvis fremsætte et forslag om re-

skatningsdirektivet

vision af tobaksbeskatningsdirektivet. Revisionen for-

ventes bl.a. at omfatte forhøjelse af mindsteafgifter,

udvidelse af direktivets anvendelsesområde til nye ni-

kotinholdige produkter.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under dansk

formandskab.

Fjernsalg af indførte va- Forslaget skal give større forbrugersikkerhed, mindske

rer fra tredjelande

administrative byrder for erhvervsliv og forhindre

momssvig ved at give virksomheder incitament til at

tilslutte sig Import One Stop Shop (IOSS)-ordningen.

Der ventes enighed om forslaget under dansk for-

mandskab, afhængigt af hvordan de sideløbende og

samspillende trilogforhandlinger på toldområdet går.

Kulstofgrænsetilpas-

ningsmekanismen

(CBAM)

Kulstofsgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) skal

forhindre CO2-lækage og derved understøtte grøn om-

stilling og europæisk konkurrenceevne. CBAM sætter

en pris på CO2-indholdet i visse importerede varer fra

ikke-EU-lande. Det drejer sig for nu om importeret ce-

ment, aluminium, brint, gødning, elektricitet, jern og

stål. En ventet revision af forordningen skal udvide

anvendelsesområdet og reducere svig.

Direktivet om admini- Direktivet om administrativt samarbejde (DAC) skal

strativt

samarbejde sikre forbedre regler og procedurer for informations-

(DAC10)

udveksling mellem skattemyndigheder.

Der vil muligvis blive fremsat et forslag til revision af

direktivet (DAC10) under dansk formandskab. Formå-

let med revisionen ventes at være at forenkle direktivet

mhp. at reducere unødvendige byrder for erhvervslivet

og skattemyndighederne.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Energibeskatning

Forløb/status

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en re-

vision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

Side 16 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal ud-

mønte EU’s 2030-klimamål.

Forslaget indebærer en omlægning af minimumssat-

serne for energiafgifter. Omlægningen skal sikre en ge-

nerel forhøjelse og automatisk indeksering af mini-

mumssatserne i EU, ligesom omlægningen indebærer,

at minimumsafgifterne fastsættes efter energiproduk-

ternes energiindhold og ikke efter volumen, som er til-

fældet i dag. Minimumssatserne skal afhænge af ener-

giprodukternes klima- og miljøpåvirkning, idet pro-

dukter med højere klima- og miljøpåvirkning indføres

på højere trin for minimumssatser. Minimumssat-

serne indekseres automatisk, så man sikrer et tidssva-

rende prissignal, som ikke udhules med tiden.

Forslaget indebærer også, at direktivets anvendelses-

område udvides (med ny teknologi og energiprodukter

anvendt ifm. bl.a. passagerflyvning samt færgefart in-

den for EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfri-

tagelser i nogen grad afvikles.

Det danske formandskab ventes at arbejde videre med

sagen, og ECOFIN nå til enighed om den.

Forslag om et EU-kli- Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort

mamål for 2040

en meddelelse om et

nyt EU-klimamål for 2040.

2040-klimamålet skal vedtages som en del af revisio-

nen af EU’s klimalov. Revisionen ventes fremsat 2. juli

2025.

Der forventes ikke en drøftelse på ECOFIN under

dansk formandskab.

Toldområdet

Sag/initiativ

Toldreformen

Forløb/status

Kommissionen fremlagde forslag om en omfattende

toldreformpakke i maj 2023. Reformpakken består

af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen om

toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og in-

debærer blandt andet indførelse af en ny fælles EU-

toldmyndighed

og indførelse af ”told fra første krone”

Side 17 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

på e-handel (dvs. at den nuværende toldfri bund-

grænse på 150 euro afskaffes).

Det polske formandskab har arbejdet intensivt for at

opnå enighed i Rådet om toldreformpakken under det

polske formandskab. På ECOFIN den 20. juni 2025

præsenterede det polske formandskab en fremskridts-

rapport for arbejdet med toldreformpakken. Det dan-

ske formandskab forventer at opstarte trilogforhand-

lingerne i juli 2024. Der arbejdes efter at opnå politisk

enighed med Parlamentet inden udgangen af året.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2026

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetfor-

slaget på ECOFIN-Budget i juli 2025 under dansk for-

mandskab. Forhandlingerne indledes under dansk le-

delse inden Danmark officielt overtager formandska-

bet. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet for-

ventes afsluttet i november 2025.

Genopretningsinstrument (NGEU) på 750 mia. euro

finansierer en række EU-budgetprogrammer til øko-

nomisk genopretning i lyset af COVID-19, særligt gen-

opretningsfaciliteten (RRF).

Finansieringen tilvejebringes af et

genopretningsin-

strument

på 750 mia. euro (2018-priser), som finan-

sierer en række EU-budgetprogrammer til økonomisk

genopretning i lyset af COVID-19, særligt genopret-

ningsfaciliteten RRF samt også forskningsprogram-

met Horisont Europa, investeringsprogrammet In-

vestEU, og REACT EU-mekanismen under samhørig-

hedspolitikken.

Der skal under dansk formandskab arbejdes videre

med implementeringen af instrumentet, herunder den

videre gældsforvaltning.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret 2025 sin års-

gettet 2024

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2024.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Next Generation

(NGEU)

Side 18 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Processen vedr. decharge for 2024-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i første kvartal af 2026

under cypriotisk formandskab.

Forslag om ordning for Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 ændret forslag

Den Europæiske Unions til Kommissionens forslag af 22. december 2021 om in-

troduktion af

nye egne indtægter

til EU’s budget.

egne indtægter

Kommissionens oprindelige forslag af 22. december

2021 indebar, at der etableres nye indtægtskilder ba-

seret på EU’s CO2-kvotehandelssystem

(ETS), CO2-

grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt spor 1 i

OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 ju-

sterer Kommissionens oprindelige forslag, således at

der lægges op til et højere bidrag fra den foreslåede

indtægtskilde baseret på EU’s CO2-kvotehandelssy-

stem samt en ny indtægtskilde baseret på statistikdata

om bruttooverskud i selskaber i EU-lande.

Egne indtægter forventes at indgå i forhandlingerne af

EU’s kommende flerårige finansielle ramme (MFF).

Det er muligt, at Kommissionen fremsætter et revide-

ret forslag som led i en samlet MFF-pakke. Der forven-

tes drøftelser om egne indtægter i ECOFIN i oktober

2025.

Øvrige sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-

holdninger forud for IMF-møder og G20-møder for fi-

nansministre og centralbankchefer, herunder G20-

møder 17-18. juli 2025 og IMF- og G20-møder under

IMF’s forårsmøder

13-18. oktober 2025.

Side 19 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Dagsordenspunkt 2: Pakken om den fælles valuta

1. Resume

ECOFIN skal 8. juli 2025 drøfte pakken om den fælles valuta (herefter ”valu-

tapakken”), som består af to forordninger vedr. den digitale euro, hhv. forord-

ning om indførelse af en digital euro og forordning om digitale eurotjenester

fra betalingstjenesteudbydere hjemmehørende i ikke-eurolande, samt et for-

slag som har til formål at præcisere eurokontanters status som lovligt beta-

lingsmiddel i euroområdet i EU-retten

(herefter ”legal tender”-forslaget).

En digital euro vil udgøre en digital form af euro-kontanter og formålet med

en digital euro er at sikre en bred adgang til et simpelt, sikkert og billigt digi-

talt betalingsmiddel i eurolande, udstedt af ECB. Som digitale centralbank-

penge udgør digitale euro en økonomisk fordring mod Den Europæiske Cen-

tralbank, ECB. Det adskiller sig fra eksisterende digitale bankindskud i euro,

hvor den direkte fordring er mod den bank, hvor indehaveren har konto.

Forslaget indfører ikke en digital euro, men skaber rammerne for, at ECB kan

træffe beslutning om at udstede (og dermed indføre) en digital euro. I så fald

vil den digitale euro blive indført i eurolandene, men ikke i lande uden for eu-

roen, herunder Danmark. Forslagene indebærer mulighed for, at et ikke-euro-

land kan få adgang til at anvende den digitale euro på frivillig basis, hvis lan-

det ønsker det, og der indgås en aftale mellem det pågældende lands central-

bank og ECB.

Forordningerne vedr. den digitale euro skal skabe de juridiske rammer for ud-

stedelsen af digitale euro og sikring af adgang til digitale euro, samt ret til at

de kan anvendes, herunder ved at give digital euro status som lovligt beta-

lingsmiddel i euroområdet. Det indebærer bl.a., at betalingsmodtagere i euro-

området påkræves at modtage den digitale euro som betalingsmiddel. ”Legal

tender” er et mindre

forslag, som har til formål at præcisere euro-kontanters

status som lovligt betalingsmiddel i euroområdet.

Drøftelsen forventes at have fokus på forordningen om indførelse af en digital

euro. Formålet med drøftelsen er at undersøge, om der er politisk støtte til at

opnå enighed i Rådet om valutapakken i 2025 samt at afklare en vej til enighed

om valutapakken i kraft af en afgrænsning af de større udeståender, hvor der

er behov for politiske kompromisser. På den måde kan drøftelsen sætte retning

og fokus for det videre arbejde med valutapakken.

Af større udeståender ventes EU-landene bl.a. at pege på beslutningsprocessen

og særligt rollen for hhv. den ECB og Rådet ift. den såkaldte ”beholdnings-

grænse” for digitale euro, dvs. grænsen for, hvor mange digitale

euro, man må

have på en digital euro-konto. Grænsen skal sikre, at den digitale euro funge-

rer som et betalingsmiddel og ikke til værdiopbevaring. Øvrige større udestå-

ender ventes at være beslutningskompetencen til en evt. lancering af en digital

euro, bestemmelser om privatlivsbeskyttelse ved anvendelse af digital euro

samt bestemmelser om gebyrer for banker og betalingstjenesteudbydere, som

Side 20 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

vil have omkostninger forbundet med at tilbyde digital euro-tjenester. Den di-

gitale euro skal være gratis at anvende for borgere, og forretninger skal betale

et gebyr til deres betalingstjenesteudbyder for modtagelse af betalinger i digi-

tale euro. Forretningens betalingstjenesteudbyder betaler dernæst et gebyr til

den betalingstjenesteudbyder, der fører kontoen med digitale euro for den be-

talende borger (typisk borgerens bank).

Der er i stigende grad politiske ønsker om enighed vedr. valutapakken under

dansk formandskab, bl.a. fordi den digitale euro potentielt kan bidrage til at

styrke EU’s strategiske autonomi, hvilket

den geopolitiske situation har øget

behovet for. Det danske formandskab vil derfor prioritere valutapakken i

overensstemmelse med særligt eurolandenes ønsker. EU-landene har overord-

net vist opbakning til en digital euro, men der udestår fortsat en række spørgs-

mål af både teknisk og politisk karakter, hvor der skal opnås enighed.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 28. juni 2023 et forslag til to forordninger, hhv. en

forordning der udgør et juridisk rammeværk for indførelse af en digital euro og

en forordning vedr. distribution af digitale euro fra betalingstjenesteudbydere

hjemmehørende i ikke-eurolande samt et forslag vedr. eurokontanters status

som lovligt betalingsmiddel i euroområdet

(”legal tender”).

Forordningen om indførelse af en digital euro fastlægger de regulatoriske ram-

mer for en digital euro og giver Den Europæiske Centralbank, ECB, og central-

banker i euroområdet, mulighed for at udstede en digital euro, hvis ECB måtte

træffe beslutning herom. En digital euro vil på samme måde som euro-kontan-

ter, der er fysiske centralbankpenge, udgøre en økonomisk fordring mod ECB,

da digitale euro vil udgøre digitale centralbankpenge. Digitale euro kan derfor

ses som en digital form for kontanter og fordringen mod ECB sikrer på samme

måde som for kontanter sikkerhed for værdien af de digitale euro. For eksiste-

rende digitale bankindskud i euro gælder, at den direkte fordring er mod den

bank, hvor indehaveren har konto.

Forslaget indfører ikke en digital euro, men skaber rammerne for at ECB kan

træffe beslutning om at udstede (og dermed indføre) en digital euro. I så fald vil

den digitale euro blive indført i eurolandene, men ikke i lande uden for euroen,

herunder Danmark. Forslagene indebærer mulighed for, at et ikke-euroland kan

få adgang til at anvende den digitale euro på frivillig basis, hvis landet ønsker

det, og der indgås en aftale mellem det pågældende lands centralbank og ECB.

Kommissionen anfører i forslaget, at den digitale euro er blevet udpeget som et

element i

EU’s åbne strategiske

autonomi på det økonomiske og finansielle om-

råde i en åben økonomi. I dag er det primært internationale kortselskaber fra

USA (fx Visa og Mastercard), som leverer betalingsløsningerne anvendt til be-

talinger på tværs af landegrænser i EU.

Side 21 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Det fremgår også af erklæringen fra Eurotopmødet d. 20. marts 2025

, at det i

en mere fragmenteret og digital verden er afgørende at sætte fart i fremskrid-

tene med en digital euro for at støtte et konkurrencedygtigt og modstandsdyg-

tigt europæisk betalingssystem, bidrage til Europas økonomiske sikkerhed og

styrke euroens internationale rolle.

Forordningen om digitale eurotjenester fra betalingstjenesteudbydere hjemme-

hørende i ikke-eurolande gør det muligt for betalingstjenesteudbydere i ikke-

eurolande at distribuere og håndtere betalinger med den digitale euro.

”Legal tender” forordningen er et mindre forslag, som har til formål at præcisere

eurokontanters status som lovligt betalingsmiddel i euroområdet i EU-retten.

Forslaget er fremsat på baggrund af en dom afsagt af EU-domstolen, der gjorde

det klart, at konceptet ”lovligt betalingsmiddel” for euro-kontanter

er et anlig-

gende, der bør reguleres på EU-niveau, så eurokontanters status er ensartet på

tværs af euroområdet.

Danmark og de øvrige lande uden for euroen har stemmeret ift. forordningen

om distribuering af digitale euro fra betalingstjenesteudbydere i ikke-euro-

lande, der dog kun er relevant, hvis eurolandene vedtager forordningen om ind-

førelse af en digital euro, hvor Danmark og de øvrige lande uden for euroen

ikke

har stemmeret.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at undersøge, om der er politisk støtte til at opnå

enighed i Rådet om valutapakken i 2025 samt at afklare en vej til enighed om

valutapakken i kraft af en afgrænsning af de større udeståender, hvor der er be-

hov for politiske kompromisser.

Der er i stigende grad politiske ønsker om enighed vedr. valutapakken under

dansk formandskab bl.a. fordi den digitale euro potentielt kan bidrage til at

styrke EU’s strategiske autonomi, hvilket den geopolitiske situation har øget be-

hovet for. Det danske formandskab vil derfor prioritere valutapakken i overens-

stemmelse med særligt eurolandenes ønsker, hvilket drøftelsen til ECOFIN 8.

juli skal ses i lyset af.

EU-landene har overordnet vist opbakning til en digital euro, men der udestår

fortsat løsning på en række spørgsmål af både teknisk og politisk karakter, her-

under beholdningsgrænsen, beslutningen om lancering af den digitale euro, ge-

byrer (kompensation) samt privatlivsbeskyttelse, jf. tabel 1.

Der henvises til samlenotat af 4. juni 2024 for en dybdegående beskrivelse af

forslagene vedr. den digitale euro.

Erklæring fra Eurotopmødet fra marts 2025.

Side 22 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Tabel 1

Primære udestående spørgsmål ang. forslag om den digitale euro

Kommissionens forslag

Beholdningsgrænsen

Der indføres en øvre grænse for beholdning

af den digitale euro, så den alene fungerer

som betalingsmiddel og ikke som et værdi-

opbevaringsmiddel, og ECB får bemyndi-

gelse til at fastsætte denne beholdnings-

grænse. Beholdningsgrænsen skal fastsæt-

tes under hensyntagen til det overordnede

formål med den digitale euro, hvor det skal

sikres, at indførslen ikke forstyrrer den fi-

nansielle stabilitet i både euro- og ikke-euro-

lande.

Indførsel af digital euro

Medlovgiverne skal blive enige om ram-

merne for, at ECB og centralbanker i euro-

området kan udstede en digital euro, hvis

ECB måtte træffe beslutning herom.

Privatliv

Det skal sikres, at hverken ECB eller de na-

tionale centralbanker direkte kan identificere

borgeres individuelle beholdninger af digi-

tale euro. Kravene om privatliv og databe-

skyttelse må dog samtidig ikke hindre, at fx

betalingstjenesteudbyderne kan overholde

grænsen for den enkelte bruger, ligesom

der skal findes en balance med krav, der

mindsker hvidvaskrisici mv.

Gebyrer

Den digitale euro skal være gratis at an-

vende for borgere. Forretninger skal betale

et såkaldt indløsningsgebyr til deres beta-

lingstjenesteudbyder (fx en bank) for modta-

gelse af betalinger i digitale euro. Dette ge-

byr må ikke være højere end tilsvarende ge-

byrer ved sammenlignelige digitale beta-

lingsmidler. Forretningens betalingstjeneste-

udbyder betaler dernæst et såkaldt

”inter-

bankgebyr” til dén bank (eller anden beta-

lingstjenesteudbyder), der fører kontoen

med digitale euro for den betalende borger

(typisk borgerens bank).

Udestående spørgsmål

Et antal lande ønsker en form for medbestemmelse over be-

holdningsgrænsen, fx ved at kunne fastsætte et loft, hvorun-

der ECB skal fastlægge beholdningsgrænsen.

Der arbejdes på at finde et kompromis med en balance mel-

lem ECB’s beslutningskompetence i lyset af ECB’s uaf-

hængighed og en rolle for Rådet.

Et antal lande har et ønske om at være med til at træffe be-

slutningen om lanceringen af en digital euro og timingen

heraf, hvis der opnås enighed om rammerne for den digitale

euro.

En række lande har udtrykt bekymring for privatliv og databe-

skyttelse.

Nogle lande lægger vægt på regler for gebyrer evt. inkl.

grænser herfor, mens nogle lande lægger vægt på, at regler

for gebyrer skal være mindre regulerede og mere markeds-

baserede, så reglerne bl.a. ikke forhindrer betalingstjeneste-

udbydere i at dække de investeringsomkostninger, der er for-

bundet med at tilbyde digital euro-tjenester. Gebyrerne påvir-

ker banker og betalingstjenesteudbyders omkostninger og

indtægter ved den digitale euro.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant. Der henvises til samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af

Kommissionens begrundelse for, at forslaget om den digitale euro er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen i sig selv har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Der henvises til

samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af den digitale euro’s lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

Side 23 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen i sig selv har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Der henvises til samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af den digitale

euro’s konsekvenser, men i tilfælde af en frivillig aftale om distribution og an-

vendelse af den digitale euro i Danmark, ventes der omkostninger for Finanstil-

synet forbundet med tilsyn med reglerne. Det bemærkes, at Finanstilsynet fi-

nansieres af afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn.

Det bemærkes, at udgifter, som følge af EU-retsakter, der medfører statslige

merudgifter, skal holdes inden for berørte ministeries eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen i sig selv har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der henvises

til samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af den digitale euros konsekven-

ser, men umiddelbart vil de primære erhvervsøkonomiske konsekvenser følge

af en evt. aftale om distribution af den digitale euro til borgere i Danmark og

dennes udformning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen i sig selv har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. Der henvises

til samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af den digitale euros konsekven-

ser, men de forventede samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark heraf

vurderes at være begrænsede uden en aftale, mens en evt. aftale om den digitale

euro i Danmark kan have konsekvenser afhængigt af aftalens udformning.

8. Høring

Ikke relevant. Der henvises til samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af

høringssvarene vedr. den digitale euro.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I erklæringen fra Eurotopmødet i marts 2025 blev det gjort klart, at det er ”af-

gørende at sætte fart i fremskridtene med en digital euro for at støtte et kon-

kurrencedygtigt og modstandsdygtigt europæisk betalingssystem”

EU-landene viser således overordnet opbakning til en digital euro, men der ude-

står fortsat løsninger på centrale spørgsmål af både teknisk og politisk karakter,

jf. tabel 1,

hvor der skal indgås kompromisser.

Et antal lande ønsker en form for medbestemmelse over beholdningsgrænsen,

fx ved at kunne fastsætte et loft, hvorunder ECB skal fastlægge beholdnings-

grænsen. ECB skal ifølge Kommissionens forslag fastlægge beholdningsgræn-

sen. Der arbejdes på kompromis med en balance

mellem ECB’s beslutnings-

kompetence og en rolle for Rådet.

Erklæring fra Eurotopmødet fra marts 2025.

Side 24 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Et antal lande har et ønske om at være med til at træffe beslutningen om lance-

ringen af en digital euro og timingen heraf, hvis der opnås enighed om ram-

merne for den digitale euro.

Flere lande lægger stor vægt på privatlivsbeskyttelse, og der arbejdes på en løs-

ning, der tilgodeser både privatliv og kravet om at håndhæve beholdningsgræn-

sen og forebygge hvidvask.

Landene har divergerende holdninger til udformningen af gebyrstrukturen for

den digitale euro, der er et centralt spørgsmål, fordi gebyrerne vil påvirke ban-

ker og betalingstjenesteudbyderes omkostninger og indtægter ved den digitale

euro. Nogle lande lægger vægt på regler for gebyrer evt. inkl. grænser herfor,

mens andre lande lægger vægt på, at betalingstjenesteudbydere kan få dækket

investeringsomkostninger forbundet med at tilbyde den digitale euro, og at der

ikke skal være grænser for gebyrer, men en markedsbaseret tilgang.

Landene vurderes at være tæt på enighed om ”legal tender”-forslaget,

men et

antal lande ønsker, at der først opnås enighed om forslaget samtidig med enig-

hed om forslaget vedr. indførelsen af den digitale euro.

10. Regeringens generelle holdning

Det danske formandskab vil søge at opnå enighed om valutapakken i 2025 i

overensstemmelse med særligt eurolandenes ønsker.

Der henvises til samlenotat af 4. juni 2024 for regeringens holdning til den di-

gitale euro.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om forslaget er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 8. december 2023, hvor ECOFIN blev forelagt en fremskridtsrapport om

forhandlingerne. Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 7. september 2023. Regeringens forhandlingsoplæg

om forslag om en digital euro er forelagt Folketingets Europaudvalgt forud for

ECOFIN d. 21. juni 2024.

Side 25 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af EU’s

finanspolitiske regler

fælles

1. Resume

På

ECOFIN 8. juli 2025 ventes Rådet som led i implementeringen af EU’s nye

finanspolitiske regler at vedtage rådshenstillinger vedr. Østrigs og Litauens

mellemfristede planer samt en underskudshenstilling til Østrig og en revideret

underskudshenstilling til Rumænien.

Det er desuden forventningen, at Rådet vil vedtage rådshenstillinger om akti-

vering af den nationale undtagelsesklausul (NEC) for 15 af de 16 de lande, som

har anmodet herom. Tyskland har anmodet om aktivering af NEC, men da

landet endnu ikke har afleveret en mellemfristet plan, har Kommissionen ikke

vurderet deres anmodning. Det vil give EU-lande, der anmoder om aktivering,

mulighed for at øge deres forsvarsudgifter med op til 1,5 pct. af BNP i en peri-

ode på i udgangspunktet fire år.

Vedtagelse af rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer føl-

ger af de finanspolitiske reglers bestemmelser om, at alle lande skal fremlægge

mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik med en udgiftssti mhp.

overholdelse af kravene til underskud og gæld, som skal vurderes af Kommis-

sionen og godkendes af Rådet. Udgiftsstierne angiver den planlagte udvikling

i udgifterne for en 4-7-årig periode (tilpasningsperioden), hvor EU-landene

skal tilpasse finanspolitikken, så der efterfølgende opnås en holdbar udvikling

i gælden og underskud under 3 pct. af BNP.

Østrig har afleveret en plan med anmodning om forlængelse af tilpasningspe-

rioden fra 4 til 7 år, som Kommissionen vurderer positivt og dermed lægger

op til at godkende pba. fremlagte reformer og investeringer. Litauen har afle-

veret en plan uden forlænget tilpasningsperiode, som Kommissionen ligeledes

vurderer positivt og lægger op til at godkende.

Kommissionens forslag til en underskudshenstilling til Østrig indebærer en

frist for at nedbringe underskuddet til under 3 pct. i 2028 og sikrer konsistens

med udgiftsstien i rådshenstillingen vedr. Østrigs mellemfristede plan. Kom-

missionens forslag til en revideret underskudshenstilling til Rumænien inde-

bærer en frist for at nedbringe underskuddet til under 3 pct. i 2030 og afgives

på baggrund af at, at Rådet på ECOFIN den 20. juni besluttede, at Rumænien

ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at nedbringe underskuddet

under 3 pct. af BNP.

Vedtagelse af rådhenstillinger om aktivering af den nationale undtagelses-

klausul følger af de finanspolitiske reglers bestemmelser om, at der skal kunne

gives fleksibilitet i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder uden for en

medlemsstats kontrol, hvis disse vil have en større virkning på landets offent-

lige finanser, og for så vidt at en sådan fleksibilitet ikke vil sætte holdbarheden

af landets offentlige finanser på mellemlangt sigt over styr. Kommissionen

Side 26 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

henstiller til Rådet at klausulen aktiveres i Belgien, Bulgarien, Danmark, Est-

land, Finland, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Slo-

vakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Fra dansk side finder man det særdeles vigtigt, at EU’s nye finanspolitiske reg-

ler implementeres effektivt, på linje med aftalen om en reform af de finanspo-

litiske regler. Regeringen kan pba. FEU’s mandat af

1. november 2024 konkret

tilslutte sig vedtagelsen af Kommissionens forslag til rådshenstillinger vedr.

Østrig og Litauens mellemfristede planer. Regeringen kan ligeledes tilslutte

sig vedtagelsen af Kommissions forslag til en underskudshenstillinger til Øst-

rig og Rumænien. Endelig finder regeringen det vigtigt, at landene skal kunne

øge deres forsvarsudgifter markant i årene frem mod 2030 med henblik på at

styrke Europas evne til at forsvare sig selv, uden at sætte den mellemfristede

holdbarhed af landenes offentlige finanser over styr. Regeringen kan på den

baggrund samt på basis af Kommissionens forslag og forhandlingsoplægget i

Folketingets Europaudvalg 9. maj 2025 tilslutte sig aktiveringen af den natio-

nale undtagelsesklausul for de 15 lande, som har indsendt anmodninger, der

ifølge Kommissionen opfylder betingelserne for at få aktiveret klausulen.

2. Baggrund

På ECOFIN 8. juli 2025 ventes Rådet at vedtage rådshenstillinger vedr. mellem-

fristede planer for Litauen og Østrig samt en underskudshenstilling til Østrig og

en revideret underskudshenstilling til Rumænien. Rådets ventede beslutninger

vil tage udgangspunkt i forslag fra Kommission af 4. juni 2025 for så vidt angår

Litauen og 23. juni 2025 for så vidt angår Østrig.

Det er endelig forventningen, at Rådet vil vedtage rådshenstillinger om aktive-

ring af den nationale undtagelsesklausul for de lande, som har anmodet herom.

De finanspolitiske reglers bestemmelser vedr. mellemfristede planer

De reformerede finanspolitiske regler, der trådte i kraft 30. april 2024, indebæ-

rer, at EU-landene skal fremlægge nationale mellemfristede planer for finans-

og strukturpolitik, der skal vurderes af Kommissionen. Pba. Kommissionens

vurdering vil Rådet efterfølgende godkende centrale elementer i planerne. Pla-

nerne fremlægges i udgangspunktet hvert fjerde år, men EU-landene kan i visse

tilfælde aflevere reviderede mellemfristede planer, herunder ifm. et regerings-

skifte.

De mellemfristede planer skal indeholde en sti for udviklingen i de offentlige

nettoudgifter, dvs. offentlige udgifter ekskl. bl.a. renteudgifter og cykliske ud-

gifter relateret til arbejdsløshed samt ændringer i indtægter som følge af diskre-

tionære tiltag såsom skatteændringer.

Ifm. et regeringsskifte vil den nytiltrådte regering kunne aflevere en revideret mellemfristet plan,

som, hvis indholdet godkendes af Rådet, vil være gældende for det pågældende land under en ny

planperiode på i udgangspunktet fire år. En revideret plan skal således leve op til samme kriterier

som en oprindelig plan, både fsva. udgiftsstien og fsva. reformer og investeringer i tilfælde, hvor

en plan indeholder anmodning om en forlænget tilpasningsperiode.

Side 27 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Alle EU-landes udgiftsstier skal overholde overordnede krav om, at der skal sik-

res en holdbar udvikling i gælden, og at det faktiske underskud skal holdes eller

bringes under 3 pct. af BNP, efter en fire- til syvårig tilpasningsperiode.

Lande med underskud over 3 pct. af BNP og/eller gæld over 60 pct. af BNP skal

aflevere planer med udgiftsstier, der lever op til nogle retningslinjer fra EU-

Kommissionen, som sikrer overholdelse af følgende krav:

1. Gælden skal være plausibelt faldende i de 10 år, der følger efter tilpasnings-

perioden, eller gælden skal fastholdes under 60 pct. af BNP. Dette krav til

gældsudviklingen skal være overholdt under forskellige scenarier for udvik-

lingen i bl.a. renter og vækst, samt når der tages højde for udviklingen i ald-

ringsrelaterede offentlige udgifter (udgifter relateret til bl.a. pensioner,

sundhed og ældrepleje).

2. Underskud skal bringes under 3 pct. af BNP og fastholdes under denne

grænse 10 år efter tilpasningsperioden.

3. Finanspolitiske tilpasninger skal fordeles jævnt over tilpasningsperioden og

må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningsperioden.

4. Lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP skal sikre, at gælden som

minimum falder med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den

4-7-årige tilpasningsperiode. For lande, der har modtaget en henstilling om

at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP inden for en given frist, vil dette

krav til gældreduktion først være gældende herefter.

5. Der skal sikres en sikkerhedsmargin til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud på 1,5 pct.-point (svarende til en strukturel saldo med et under-

skud på højst 1,5 pct. af BNP). Indtil denne sikkerhedsmargin er overholdt,

skal landene som minimum sikre strukturelle budgetforbedringer på 0,4

pct.-point årligt ifm. en 4-årig tilpasningsperiode og 0,25 pct.-point årligt

ifm. en 7-årig periode.

Lande der overholder traktatens krav til underskud og gæld skal fremlægge pla-

ner med udgiftsstier, der sikrer, at underskud og gældsniveauer fastholdes un-

der hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder i 10 år efter tilpasningsperioden. Disse

lande modtager ikke retningslinjer fra EU-Kommissionen, men kan anmode

Kommissionen om såkaldt

teknisk information

i form af en strukturel budget-

stilling, der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksi-

malt 3 pct. af BNP samt vurderes at være konsistens med en sikkerhedsmargin

på 1,5 pct.-point til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

Tilpasningsperioden i de mellemfristede planer er som udgangspunkt fire år,

men landene har mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Forlængede tilpasningsperioder ændrer ikke ved, at

EU-landene i udgangspunktet skal aflevere nye mellemfristede planer hvert

fjerde år, men indebærer lempeligere krav til de årlige budgetforbedringer. EU-

landene kan opnå forlængede tilpasningsperioder, hvis de forpligter sig til at

Side 28 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

gennemføre en pakke af reformer og investeringer, der som generel hovedregel

tilsammen opfylder følgende kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalin-

ger i regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

5. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er

højere under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finan-

sieret af fx EU’s strukturfonde).

Fremlæggelse, vurdering og godkendelse af landenes mellemfristede planer

samt den efterfølgende overvågning af implementeringen af planerne følger en

fast procedure, jf.

boks 1.

Den nationale undtagelsesklausul

Kommissionens oplæg til en koordineret aktivering af den nationale undtagel-

sesklausul (NEC) giver EU-lande, der anmoder om aktivering, mulighed for at

øge deres forsvarsudgifter med op til 1,5 pct. af BNP i en periode på i udgangs-

punktet fire år. Forøgelsen af forsvarsudgifterne opgøres ift. niveauet for for-

svarsudgifterne i 2021 og medfører, at udgifterne i den pågældende periode kan

overstige niveauet i fastlagt i de mellemfristede planer

–

som er godkendt af

ECOFIN

–

med 1,5 pct. af BNP.

De finanspolitiske reglers bestemmelser vedr. tildeling af underskuds- og

gældshenstillinger

Kommissionen overvåger løbende landenes efterlevelse af EU’s finanspolitiske

regler, herunder gennem helhedsvurderinger i rapporter. Kommissionens rap-

porter om efterlevelse af de finanspolitiske regler følger af Traktatens artikel

126.3 (TEUF), der fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om

et EU-land, hvis det pågældende land umiddelbart ikke efterlever de fælles fi-

nanspolitiske regler. Det gælder traktatens kriterier vedrørende offentlig gæld

(gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP eller skal reduceres tilstrækkeligt hur-

tigt) og faktiske eller skønnede offentlige underskud (det faktiske eller skønnede

underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP) i et givent år.

I rapporten foretages en helhedsvurdering af de pågældende landes manglende

efterlevelse af kriterierne vedr. underskud og gæld, og om der på den baggrund

bør træffes beslutning henstillinger om finanspolitiske tilpasninger.

Vurderingen af underskudskriteriet inddrager de finanspolitiske reglers be-

stemmelser om, at lande med underskud over 3 pct. af BNP bl.a. kan undgå pro-

ceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud, hvis følgende betingelser er

opfyldt:

•

underskuddet er

tæt på

underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

Side 29 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

•

overskridelsen er

midlertidig,

hvilket i praksis tolkes som, at underskuddet

ventes at komme ned på maksimalt 3 pct. inden udgangen af næste år.

overskridelsen er

exceptionel,

dvs. at overskridelsen vurderes at skyldes

omstændigheder uden for regeringens kontrol.

Kommissionens vurdering tager ligeledes højde for, at lande med underskud

over 3 pct. af BNP også i visse tilfælde kan undgå proceduren vedr. uforholds-

mæssigt store underskud, når der tages højde for relevante faktorer, herunder

omfanget af landenes gældsudfordringer, den økonomiske udvikling

(herun-

der inflation og konjunkturer),

udvikling i landenes budgetter, gennemførelse

af reformer og investeringer

omfanget af landenes forsvarsudgifter.

Kom-

missionen kan ifølge de finanspolitiske regler inddrage relevante faktorer for

lande, der enten har gæld under 60 pct. af BNP eller gæld over 60 pct. af BNP,

men hvor underskuddet samtidig kan karakteriseres som værende

tæt

på un-

derskudsgrænsen og overskridelsen kan karakteriseres som

midlertidig.

Vurderingen af gældskriteriet vil blive foretaget i de tilfælde, hvor et land med

gæld over 60 pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti. Vurderingen

vil afhænge af størrelsen af afvigelsen fra de respektive udgiftsstier. Tbf. denne

vurdering anvendes en kontrolkonto, der summerer de samlede positive og ne-

gative afvigelser fra udgiftsstien. Konkret vil en årlig eller akkumuleret afvigelse

fra den godkendte udgiftssti på hhv. 0,3 og 0,6 pct. af BNP i udgangspunktet

medføre, at Kommissionen vurderer, at landet skal have en gældshenstilling.

Med afsæt i rapporten kan Kommissionen ifølge de finanspolitiske regler anbe-

fale, at ECOFIN træffer beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store

underskud, hvis de finanspolitiske regler ikke er overholdt ud fra en helheds-

vurdering. Kommissionen anbefaler dernæst, at ECOFIN vedtager underskuds-

eller gældshenstillinger om finanspolitiske tilpasninger i de pågældende lande.

Underskudshenstillingerne fastlægger finanspolitiske tilpasninger mhp. at

bringe underskuddene under 3 pct. af BNP inden for en given frist. Gældshen-

stillinger vedr. overskridelser af godkendte udgiftsstier fastlægger finanspoliti-

ske tilpasninger, som sikrer at gælden er faldende efter den fire- til syvårige til-

pasningsperiode. Underskuds- og gældshenstillingerne vil normalt blive vedta-

get på samme tid som beslutningerne om eksistensen af uforholdsmæssigt store

underskud.

Lande med en aktiv henstilling får en frist på op til seks måneder til følge op

med effektive foranstaltninger. Kommissionen og Rådet foretager på den bag-

grund en vurdering af de tiltag, som det pågældende EU-land har foretaget, og

beslutter enten at sætte proceduren i bero eller at intensivere den, hvis indsat-

sen ikke vurderes at have været tilstrækkelig.

Hjemmel

Forslag vedr. de finanspolitiske reglers forebyggende del, herunder rådshenstil-

linger vedr. nationale mellemfristede planer, har hjemmel i TEUF artikel 121.

Side 30 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Ved vedtagelse af rådshenstilling vedr. mellemfristede finans- og strukturpoli-

tiske planer træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågæl-

dende lands egen stemme).

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, herunder forslag

om tildeling af underskudshenstillinger, har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved

vedtagelse af underskudshenstilling vedr. uforholdsmæssigt store underskud

træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågældende lands egen

stemme). Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager, som vedrører un-

derskudshenstillinger til eurolande.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 8. juli 2025 ventes Rådet at vedtage rådshenstillinger vedr. Østrigs

og Litauens nationale mellemfristede planer pba. af forslag fra Kommissionen.

Begge lande har afleveret deres planer efter, at ECOFIN 21. januar vedtog hen-

stillinger vedr. de første 21 landes planer.

På mødet 8. juli ventes ECOFIN ligeledes at vedtage en underskudshenstilling

til Østrig og en revideret underskudshenstilling til Rumænien, som er konsi-

stente med ladenes mellemfristede planer.

Det er desuden forventningen, at Rådet vil vedtage rådshenstilling om aktive-

ring af den nationale undtagelsesklausul for de lande, som har anmodet herom.

Rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer

Østrig og Litauen har begge afleveret deres mellemfristede planer forsinket pga.

regeringsforhandlinger, hvor det ifølge landene selv har været nødvendigt at af-

vente resultaterne mhp. at sikre politisk opbakning.

Tabel 1

Finanspolitiske udgiftsstier og Kommissionens retningslinjer, nominelle vækstrater i udgifterne

Lande med forlænget tilpas-

ningsperiode og retningslinjer

Østrig

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

2024

2025

2,6

2,0

6,1

2026

2,2

1,7

5,2

2027

2,2

2,4

4,8

2028

2,0

2,4

4,5

2029

2,3

2,5

4,3

2030

2,4

2,6

2031

2,4

2,7

17,3

27,5

Akkumuleret vækst, 2024

til ultimo planperiode

Lande uden retningslinjer

Litauen

Anm.: Tal angivet med

fed

markerer udgiftsvæksten i år under planperioden

Kilde: Landenes mellemfristede planer, Kommissionens vurderinger og Kommissionens retningslinjer.

Østrig

Østrig har afleveret en 5-årig plan, som indeholder anmodning om en forlænget

tilpasningsperiode fra fire til syv år, hvormed landet har længere tid til at ned-

bringe sit underskud og sikre holdbar gældsudvikling. Ifølge Kommissionen

havde Østrig i 2024 et uforholdsmæssigt stort underskud og gældsniveau på

hhv. 4,7 pct. og 81,8 pct. af BNP, og landet har således modtaget retningslinjer

for sin udgiftssti fra Kommissionen.

Side 31 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Kommissionen påpeger i sin vurdering, at den finanspolitiske tilpasning er om-

trent lineær over tilpasningsperioden og derfor lever op til betingelsen om, at

tilpasningen ikke må udskydes til de senere år (no

backloading).

Den primære

strukturelle saldo ventes således at blive forbedret med 0,5 pct. af BNP i alle år

i tilpasningsperioden undtagen i 2028, hvor Østrig planlægger med en tilpas-

ning på 0,6 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer på den baggrund i sit forslag til en rådshenstilling, at

Østrigs planlagte 7-årige udgiftssti lever op til kravene om at reducere under-

skud til maksimalt 3 pct. af BNP samt kravet om at sikre en holdbar gældsud-

vikling,

jf. baggrundsafsnit.

Østrigs planlagte udgiftssti og Kommissionens ret-

ningslinjer fremgår af

tabel 1.

Østrig lægger op til at gennemføre reformer og investeringer for en række om-

råder, som samlet skal ligge til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden.

De inkluderede reformer og investeringer består dels af eksisterende initiativer

fra genopretningsplanen (RRP) samt en række nye tiltag:

•

Reform og investeringer i uddannelse:

Tiltaget bygger videre på

RRP-tiltag, og indebærer, at der med en socialt indekseret "mulighedsbo-

nus" ydes målrettet støtte til individuelle skoler, ledsaget af løbende moni-

torering. De vigtigste trin forventes gennemført i 4. kvartal 2028, efter gen-

nemførelsen af RRP-tiltaget i 4. kvartal 2025 og tildeling af midler i 4.

kvartal 2026.

Reform i sundhedssystemet:

Reformen har til formål at bidrage til et

bæredygtigt sundhedssystem ved at øge sundhedsforsikringsbidraget for

pensionister fra 5,1 % til 6 %. Loven forventes gennemført i 3. kvartal 2025.

Reformer i pensionssystemet:

Reformerne har til formål at øge den

faktiske pensionsalder og bidrage til pensionssystemets bæredygtighed,

dels ved at regulere pensionerne delvis i det første år på pension, hvilket

ventes implementeret senest i 1. kvartal 2026, dels ved at hæve mindsteal-

deren for modtagelse af tidlig pension og kravet til antal optjeningsår.

Denne reform ventes fuldt implementeret i 1. kvartal 2029.

Reform og investeringer i kvalitetsbørnepasning:

Tiltaget indfører

et andet obligatorisk år i børnehave og udvider det eksisterende investe-

ringsstøttesystem for kommuner til også at omfatte børnepasningsfacilite-

ter. Tiltaget forventes gennemført i 3. kvartal 2027.

Reformer og investeringer på arbejdsmarkedet:

Tiltagene har til

formål at styrke arbejdsmarkedet gennem oprettelse af ordning om uddan-

nelsesorlov, som skal fremme livslang læring, særligt for lavtuddannede,

hvilket ventes gennemført i 2. kvartal 2026, dels gennem en reform og digi-

talisering af "rød-hvid-rød"-kortet, som regulerer adgang til arbejdsmarke-

det for tredjelandsstatsborgere, som forventes gennemført i 1. kvartal

2028, dels gennem en reform af reglerne for supplerende indkomst under

dagpengesystemet, som ventes gennemført i 1. kvartal 2026.

Side 32 af 83

•

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

•

Reformer i skattesystemet:

Disse tiltag har til formål at forbedre forde-

lingen af skattebyrden gennem forhøjelser af spilleafgiften på lotterier og

koncessions- og spilleafgiften på elektroniske lotterier, en harmonisering af

beskatning af aktiehandler under ejendomsoverdragelsesafgiften, indfø-

relse af et gebyr ved visse salg af jord og en forhøjelse af fondsskatten. Til-

tagene forventes gennemført i 1. kvartal 2026.

Reform af forskning og udvikling:

Reformen vil gøre det muligt at an-

erkende internt genererede immaterielle aktiver i virksomheders balancer

under særlige betingelser og derved forbedre adgangen til finansiering for

innovative virksomheder, især startups. Tiltaget forventes gennemført i 1.

kvartal 2029.

Kommissionen vurderer i sit udkast til en rådshenstilling, at reformerne og in-

vesteringerne i den østrigske plan lever op til de finanspolitiske reglers kriterier

for forlængelser. Kommissionen vurderer således, at Østrigs plan indeholder re-

former og investeringer, der fremmer vækstpotentialet, bidrager til at styrke

holdbarheden af de offentlige finanser samt adresserer fælles EU-prioriteter og

landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester. Det fremgår des-

uden, at den planlagte finanspolitiske konsolidering ikke sker gennem reduk-

tion af det offentlige investeringsniveau. Kommissionen lægger på den bag-

grund op til, at ECOFIN skal godkende forlængelse af tilpasningsperioden fra 4

til 7 år, og peger på, at:

•

Ifølge den østrigske plan skønnes reformerne at øge det potentielle BNP med

0,8 pct. på mellemlangt sigt.

Ifølge planen skønnes reformerne at have en direkte provenuvirkning på 0,4

pct. af BNP i 2029.

Litauen

Litauen har afleveret en 5-årig plan, som ikke indeholder anmodning om for-

længet tilpasningsperiode. Ifølge Kommissionen havde Litauen i 2024 under-

skud og gæld på hhv. 1,3 og 38,5 pct. af BNP, og landet har således ikke modtaget

retningslinjer for sin udgiftssti fra Kommissionen. Litauen anmodede dog Kom-

missionen om teknisk information, som angiver niveauet af den strukturelle pri-

mære saldo, der er tilstrækkelig for at fastholde underskud og gæld på maksi-

malt 3 og 60 pct. af BNP,

jf. baggrundsafsnit.

Kommissionen vurderer i sit forslag til en rådshenstilling, at Litauens planlagte

4-årige udgiftssti lever op til kravene om at reducere underskud til maksimalt 3

pct. af BNP, samt kravet om at sikre en holdbar gældsudvikling,

jf. baggrunds-

afsnit.

Litauens planlagte udgiftssti fremgår af

Tabel 1.

Underskudshenstillinger om uforholdsmæssigt store underskud

På ECOFIN 8. juli 2025 ventes Rådet ligeledes at skulle vedtage en underskuds-

henstilling til Østrig samt en revideret underskudshenstilling til Rumænien.

Side 33 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Underskudshenstilling til Østrig

Kommissionen har den 23. juni 2025 offentliggjort forslag til en rådsbeslutning,

der skal konstatere, at der er et uforholdsmæssigt stort underskud i Østrig, da

underskuddet var 4,7 pct. af BNP i 2024 og ventes at være 4,5 pct. af BNP i 2025.

Kommissionen har på den baggrund samme dag offentliggjort forslag til en un-

derskudshenstilling, hvori der fastlægges en frist i 2028 for nedbringelse af det

uforholdsmæssigt store underskud til maksimalt 3 pct. af BNP, hvilket er kon-

sistent med Østrigs mellemfristede plan.

Tabel 2

angiver udgiftsstien og fristen for at bringe underskuddene under 3 pct.

af BNP i den ventede underskudshenstilling samt den offentlige saldo for Østrig.

Tabel 2

Kommissionens forslag til underskudshenstillinger og offentlig saldo

Offentligt underskud

(pct. af BNP)

2024

2025 2026

Østrig

4,7

4,2

Årlige finanspolitiske tilpasninger

(Loft over årlig vækst i nettoudgifter)

2025

2026

2027

2028

2,6

2,2

2,0

Frist

2028

Anm.: Offentlige underskud er skøn i 2025 og 2026. Vækstrater for offentlige nettoudgifter angivet med kursiv er identiske med

vækstrater lagt frem i forslag til rådshenstillinger vedr. den belgiske mellemfristede plan.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose af 19. maj 2025 samt forslag til underskudshenstilling til Østrig.

I den ventede underskudshenstilling specificeres det, at Østrig har frist 15. ok-

tober 2025 for at fremlægge foranstaltninger mhp. at få bragt deres underskud

ned. Derefter skal Østrig rapportere om indsatsen med at nedbringe underskud-

det hver sjette måned indtil underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP.

Revideret underskudshenstilling til Rumænien

På ECOFIN den 20. juni 2025 blev Rådet præsenteret for Kommissionens vur-

dering af, hvorvidt der er foretaget foranstaltninger for at nedbringe uforholds-

mæssigt store underskud i lande, hvor Rådet tidligere har besluttet at åbne un-

derskudshenstillinger. I den forbindelse vedtog Rådet en beslutning under arti-

kel 126(8) i TFEU, om Rumænien ikke har truffet de nødvendige foranstaltnin-

ger for at nedbringe underskuddet under 3 pct. af BNP.

Kommissionen ventes på den baggrund at offentliggøre forslag til en under-

skudshenstilling, hvori der fastlægges en frist i 2030 for nedbringelse af det

uforholdsmæssigt store underskud til maksimalt 3 pct. af BNP og angives en

udgiftssti, der er konsistent hermed.

Tabel 3

angiver udgiftsstien og fristen for at bringe underskuddene under 3 pct.

af BNP i den ventede underskudshenstilling samt den offentlige saldo for Ru-

mænien.

Side 34 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Tabel 3

Kommissionens forslag til revideret underskudshenstilling og offentlig saldo

Offentligt underskud

(pct. af BNP)

2024

Rumænien

9,3

2025

2026

2025

2,8

Årlige finanspolitiske tilpasninger

(Loft over årlig vækst i nettoudgifter

2026

2,6

2027

4,6

2028

4,4

2029

4,2

2030

4,0

Frist

2030

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose af 19. maj 2025 samt forslag til revideret underskudshenstilling til Rumænien.

Forslag til rådsbeslutninger om aktivering af den nationale

undtagelsesklausul

Det er desuden forventningen, at ECOFIN 8. juli vil træffe beslutning om akti-

vering af den nationale undtagelsesklausul (NEC) i 15 af 16 lande, der har an-

modet herom, på baggrund af forslag fra Kommissionens til rådshenstillinger

om aktivering af klausulen. EU-landendes anmodning samt Kommissionens

forslag følger af Kommissionens meddelelse til en koordineret aktivering af

NEC, som blev offentliggjort som led af en samlet forsvarspakke 19. marts 2025.

Kommissionens har konkret fremsat forslag til aktivering af den nationale und-

tagelsesklausul for Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Græken-

land, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet

og Ungarn. Der er tale om 15 lande som rettidigt forud for offentliggørelse af

forårspakken har indsendt anmodning om aktivering af NEC og som har fået

godkendt en mellemfristet plan. Tyskland har anmodet om aktivering af NEC,

men da landet endnu ikke har afleveret en mellemfristet plan, har Kommissio-

nen ikke vurderet deres anmodning. Kommissionen forventer at vurdere Tysk-

lands anmodning sammen med den mellemfristede plan, når denne afleveres.

Kommissionen vurderer i sine forslag til aktivering af NEC, at behovet for øgede

forsvarsudgifter som følge af øget geopolitisk spænding, Ruslands angrebskrig

mod Ukraine og den trussel, som Rusland udgør for europæisk sikkerhed, lever

op til betingelserne for at aktivere NEC’en.

De enkelte rådshenstillinger inde-

holder, på linje med Kommissionens meddelelse, anbefalinger om, at landene

må afvige fra deres godkendte udgiftsstier med stigningen i landets forsvarsud-

gifter siden 2021 op til en øvre grænse på 1,5 pct. af BNP. Kommissionen hen-

stiller, at NEC aktiveres i fire år, fra 2025 til 2028.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Side 35 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af rådshenstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og

strukturpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og in-

vesteringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt under-

skudshenstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud og rådhenstillinger

om aktivering af NEC har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Implementeringen af EU’s finanspolitiske regler kan have afledte positive stats-

finansielle konsekvenser, i det omfang reglernes formål opnås, herunder sun-

dere finanspolitik i EU-landene og øget gældsholdbarhed, hvilket bl.a. vil bi-

drage til lavere statsgældsrenter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og investe-

ringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt underskuds-

henstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud og rådhenstillinger om

aktivering af NEC har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Implementeringen af de finanspolitiske regler kan have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, herunder reformer, der øger den finanspolitiske holdbarhed og

vækstpotentialet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og investe-

ringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt underskuds-

henstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud og rådhenstillinger om

aktivering af NEC har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Implementeringen af der finanspolitiske regler kan have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, herunder reformer, der styrker væksten og forbedrer rammebe-

tingelserne for europæiske virksomheder.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte vedtagelsen af rådshenstillinger vedr. EU-

landenes mellemfristede planer på linje med Kommissionens forslag. EU-lan-

dene ventes således i kraft af disse rådshenstillinger at godkende dels udgifts-

stier på linje med de mellemfristede planer for Litauen og Østrig, og dels de re-

former og investeringer, der ligger til grund for en forlænget tilpasningsperiode

Side 36 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

i Østrig. EU-landene ventes også at støtte Kommissionens forslag til en under-

skudshenstilling vedr. uforholdsmæssigt store underskud til Østrig og en revi-

deret underskudshenstilling vedr. uforholdsmæssigt store underskud til Rumæ-

nien.

Fsva. de ventede forslag til rådsbeslutninger om aktivering af den nationale

undtagelsesklausul, ventes EU-landene ligeledes at kunne støtte vedtagelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan på baggrund af FEU’s mandat af 1. november 2024 tilslutte sig

Rådets vedtagelse af rådshenstillinger vedr. Litauens og Østrigs mellemfristede

finans- og strukturpolitiske planer pba. en positiv vurdering fra Kommissionen.

Det indebærer konkret:

•

Vedtagelse af udgiftsstier indeholdt i landenes mellemfristede planer, som

vurderes at leve op til de finanspolitiske reglers bestemmelser for lande med

underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder at udgiftsstierne

sikrer faldende gæld og nedbringelse af underskud til under 3 pct. af BNP.

Vedtagelse af reform- og investeringsforpligtelserne, der ligger til grund for

forlængelse af tilpasningsperioden i Østrig, som af Kommissionen vurderes

at leve op til de finanspolitiske reglers kriterier om bl.a. at styrke finanspoli-

tisk holdbarhed og vækstpotentialet.

•

Regeringen kan ligeledes tilslutte sig Rådets ventede vedtagelse af henstillinger

om korrektion af uforholdsmæssigt store underskud på linje med Kommissio-

nens forslag til Østrig samt en revideret henstilling på linje med Kommissionens

forslag til Rumænien, idet henstillingerne på linje med bestemmelserne i de fi-

nanspolitiske regler fastlægger finanspolitiske tilpasninger mhp. at bringe un-

derskuddet under 3 pct. af BNP inden en given frist.

Regeringen kan på baggrund af Kommissionens forslag og forhandlingsoplæg-

get i Folketingets Europaudvalg 9. maj 2025 ligeledes tilslutte sig Rådets ven-

tede aktivering af den nationale undtagelsesklausul for 15 af de 16 lande, der har

anmodet herom, på linje med Kommissionens forslag til rådhenstillinger, idet

forslagene sigter mod at skabe fleksibilitet så landene kan øge deres forsvarsud-

gifter markant i årene frem mod 2030 med henblik på at styrke Europas evne

til at forsvare sig selv uden at sætte den mellemfristede holdbarhed af landenes

offentlige finanser over styr.

Regeringen finder det centralt, at EU-landene efterlever de finanspolitiske reg-

ler, herunder fastlagte udgiftsstier og underskudshenstillinger, og generelt øger

deres fokus på sunde og holdbare offentlige finanser, så der sikres en sund øko-

nomisk udvikling i de enkelte lande, som kan forebygge kriser. Det er vigtigt, at

der opbygges tilstrækkelige buffere og nedbringes gæld i gode tider, så man sik-

rer råderum til dårlige tider.

Side 37 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Dagsordenspunkt 4: Europæisk semester:

Landespecifikke anbefalinger og

rådskonklusioner om

makroøkonomiske ubalancer

KOM(2025)200-227

1. Resume

ECOFIN ventes 8. juli 2025 at godkende de landespecifikke anbefalinger til

EU-landene. Kommissionen lægger op til horisontale anbefalinger til alle EU-

lande vedr. finanspolitik og behovet for at øge forsvarsudgifter, gennemførelse

af genopretningsplanerne og programmer under samhørighedspolitikken, til-

tag for at øge produktiviteten og konkurrenceevnen samt i varierende grad

også anbefalinger vedr. landespecifikke forhold.

For Danmark lægges der op til fem anbefalinger om at 1) øge forsvarsudgif-

terne og samtidigt overholde nettoudgiftsstierne i de mellemfristede planer, 2)

fremskynde udmøntningen af samhørighedspolitikkens programmer, 3) Ud-

ligne produktivitetsforskellene mellem store og små virksomheder, 4) Reduce-

rer afhængigheden af fossile brændstoffer samt andre tiltag for at fremme den

grønne omstilling og 5) afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft.

ECOFIN ventes ligeledes at vedtage rådskonklusioner om makroøkonomiske

ubalancer vedr. bl.a. konkurrenceevne, betalingsbalancer og boligmarkeder,

som blev offentliggjort sammen med Kommissionens udkast til landespecifikke

anbefalinger. Kommissionen vurderer, at Rumænien, Grækenland, Italien,

Nederlandene, Slovakiet, Sverige og Ungarn har makroøkonomiske ubalan-

cer, og at Tyskland og Cypern ikke længere har makroøkonomiske ubalancer.

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens udkast til landespecifikke an-

befalinger og det ventede hovedindhold i rådskonklusionerne om makroøko-

nomiske ubalancer.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 4. juni 2025 en pakke vedr. det europæiske seme-

ster og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken indeholder Kommissionens

udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger samt Kommissionens landerap-

porter, konklusioner vedr. makroøkonomiske ubalancer, rapport vedr. EU-lan-

denes offentlige finanser og en horisontal meddelelse om pakkens overordnede

budskaber.

Pakken blev præsenteret på ECOFIN 20. juni 2025, mens Rådets godkendelse

af de landespecifikke anbefalinger og vedtagelse af rådskonklusioner vedr.

makroøkonomiske ubalancer først ventes at finde sted på ECOFIN 8. juli. ECO-

FIN vil ligeledes følge op på de dele i Kommissionens pakke, som vedrører im-

plementeringen af EU’s finanspolitiske regler på ECOFIN 8. juli, jf. særskilt

dagsordenspunkt.

Side 38 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Landespecifikke anbefalinger

Som led i det europæiske semester fremlægger Kommissionen hvert år udkast

til landespecifikke anbefalinger vedr. EU-landenes økonomisk-politiske udfor-

dringer, som hvert land bør efterleve i løbet af de følgende år.

Anbefalingerne vedrører traditionelt EU-landenes finans- og strukturpolitikker,

herunder fx håndteringen af for store offentlige underskud og arbejdsmarkeds-

politikker, men har de seneste år også vedrørt investeringer, herunder bl.a. be-

hovet for investeringer i grøn omstilling. Anbefalingerne til lande, der vurderes

at opleve makroøkonomiske ubalancer, vil også adressere disse ubalancer. An-

befalingerne vedrører derudover også samfundsøkonomiske aspekter af mere

værdipolitiske spørgsmål, herunder retsstatsprincippet samt kampen mod skat-

teundgåelse og korruption.

De landespecifikke anbefalinger er ikke af formel bindende karakter, men har

de seneste år generelt fået større betydning. Anbefalingerne vil være med til at

sætte retning for de reformer og investeringer, som EU-landene skal inkludere

i deres mellemfristede planer under de nye finanspolitiske regler, herunder de

tiltag, der

–

under betingelse af generelt at styrke det pågældende lands øko-

nomi

–

kan medføre mere fleksible krav til finanspolitikken på kort sigt. Dertil

kommer, at en af de centrale betingelser for, at EU-landene kan få adgang til

udbetalinger under genopretningsfaciliteten er, at de pågældende lande gen-

nemfører tiltag, der adresserer deres respektive landespecifikke anbefalinger.

Landerapporter og konklusioner vedr. makroøkonomiske ubalancer

Landerapporterne indeholder Kommissionens vurdering af den økonomiske si-

tuation i de respektive lande og de mest presserende reformudfordringer. Lan-

derapporterne er dermed med til at give indblik i de vurderinger, der ligger til

grund for Kommissionens konkrete landeanbefalinger.

Kommissionen har i sin pakke af 4. juni 2025 ligeledes offentliggjort sine kon-

klusioner vedr. makroøkonomiske ubalancer i EU-landene

som led i EU’s sam-

arbejde om makroøkonomiske ubalancer (makroubalanceproceduren). Konklu-

sionerne tager udgangspunkt i Kommissionens dybdegående analyser fra marts

og april 2025, som undersøger ubalancer i de 10 lande, der blev udpeget til at

have risici vedr. ubalancer i varslingsrapporten for 2025 fra november 2024

Videre proces og hjemmel

Efter ECOFIN’s godkendelse af de landespecifikke anbefalinger 8. juli 2025,

ventes anbefalingerne tiltrådt af DER den 23.-24. oktober 2025. Rådet vil efter

DER’s tiltrædelse formelt vedtage anbefalingerne på et efterfølgende rådsmøde.

Cypern, Grækenland, Italien, Nederlandene, Estland, Rumænien, Slovakiet, Sverige, Tyskland

og Ungarn.

Side 39 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Vedtagelse af landeanbefalinger har hjemmel i TEUF, artikel 121, stk. 2, og arti-

kel 148, stk. 4.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 8. juli 2025 at godkende de landespecifikke anbefalinger til EU-

landene. ECOFIN ventes ligeledes at vedtage rådskonklusioner om makroøko-

nomiske ubalancer i EU-landene.

ECOFIN’s konklusioner vil konkret vedrøre

Kommissionens vurdering af makroøkonomiske ubalancer.

Landespecifikke anbefalinger

ECOFIN ventes generelt at godkende landespecifikke anbefalinger til EU-lan-

dene på linje med Kommissionens udkast af 4. juni 2025.

Kommissionen lægger op til horisontale anbefalinger til alle EU-lande vedr. fi-

nanspolitik og behovet for at øge forsvarsudgifter, gennemførelse af genopret-

ningsplanerne og programmer under samhørighedspolitikken, tiltag for at øge

produktiviteten og konkurrenceevnen samt i varierende grad også anbefalinger

vedr. landespecifikke forhold, herunder tiltag der kan øge konkurrenceevnen i

lyset af Kommissionens Konkurrenceevnekompas.

Kommissionens anbefalinger følger følgende struktur

•

En anbefaling (til alle EU-lande) om at styrke forsvarsudgifterne og samti-

digt overholde udgiftsstierne i de mellemfristede planer.

En anbefaling (til alle EU-lande) vedr. fortsat implementering af genopret-

ningsplanerne

og EU’s samhørighedsmidler.

En række anbefalinger vedr. tiltag der styrker konkurrenceevnen og pro-

duktivitet i lyset af Konkurrenceevnekompasset.

Eventuelle øvrige anbefalinger vedr. landespecifikke udfordringer, herun-

der makroøkonomiske ubalancer.

Anbefalinger til Danmark og tilhørende rådsudtalelse

Kommissionen lægger med sin pakke op til, at Rådet skal godkende følgende

anbefalinger til Danmark

Tabel 1

Anbefalinger til Danmark

Anbefalinger

Styrk de samlede forsvarsudgifter

i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 6.

marts 2025.

Overhold udgiftsstien,

som Rådet godkendte 21. januar 2025, samtidig med at der gøres

brug af muligheden under den

nationale undtagelsesklausul

(NEC) for højere forsvarsudgifter.

Fremskynd

gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer

[(EFRU, FRO, ESF+)] og, hvor

det er relevant, anvend de muligheder, som midtvejsevalueringen af samhørighedsprogrammerne giver.

Drag makismal nytte af EU-instrumenter, herunder de muligheder, som

InvestEU

og platformen for

stra-

tegiske teknologier for Europa

giver, for at forbedre konkurrenceevnen.

Udlign produktivitetsforskellene

mellem store og små virksomheder ved at støtte SMV'er i at innovere

og anvende nye teknologier, især i sektorer med markant vækstpotentiale.

Fremme innovative virksom-

heder

ved at forbedre adgangen til venturekapital og private equity samt rammebetingelserne for børs-

noteringer.

Reducer afhængigheden af fossile brændstoffer

ved at støtte ren og effektiv energiproduktion og -

anvendelse og ved at accelerere elektrificering på tværs af sektorer. Imødekomme den stigende efter-

spørgsel og fleksibilitetsbehov ved at give incitamenter til at foretage de nødvendige

opgraderinger af

elnettet

på transmissions- og distributionsniveau og ved at fremme efterspørgselsfleksibilitet, energilag-

ring og andre rene fleksibilitetsløsninger.

Gennemføre foranstaltninger til at reducere intensiteten af

Side 40 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

landbrugs- og landbrugsaktiviteter.

Styrke den

cirkulære økonomi

affaldshåndteringspolitikker

ved at fremme affaldsforebyggelse og genbrug af kommunalt og andet affald, øge genbrugsraterne, re-

ducere madspild og skifte væk fra forbrænding af kommunalt affald til varmeproduktion til renere kilder.

Afhjælp manglen på kvalificeret arbejdskraft

for at imødekomme arbejdsmarkedets behov, herunder

ved at intensivere indsatsen for at bekæmpe uligheder i uddannelsesniveau og for at sikre udbud og

tilegnelse af de færdigheder, der er nødvendige for den grønne og digitale omstilling. Implementere for-

anstaltninger til at øge adgangen til betalbare boliger.

Anbefalinger til Danmark og tilhørende rådsudtalelse

Kommissionen lægger derudover op til, at ECOFIN godkender en rådsudtalelse

og landespecifikke anbefalinger til Danmark, jf. tabel 1. Rådudtalelsen opsum-

merer centrale udfordringer for Danmark, som ligger til grund for anbefalin-

gerne:

•

Kommissionen fremhæver, at det er vigtigt at færdiggøre implementering af

genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, for at

styrke Danmarks konkurrenceevne samt fremme den grønne og digitale om-

stilling, samtidig med at social retfærdighed sikres. Systematisk inddragelse

af lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfun-

det og andre relevante interessenter er afgørende for at sikre bredt ejerskab

og en vellykket implementering.

Kommissionen påpeger, at implementeringen af programmerne under sam-

hørighedsfondene er accelereret i Danmark. Det er vigtigt at fortsætte ind-

satsen for at sikre en hurtig implementering. Danmark målretter allerede

midlerne under sine samhørighedspolitiske programmer til at styrke kon-

kurrenceevnen og væksten. Danmark er

–

som en del af midtvejsgennem-

gangen af samhørighedspolitikkens midler

–

forpligtet til at gennemgå hvert

program under hensyntagen til blandt andet de udfordringer, der er identi-

ficeret i de landespecifikke anbefalinger fra 2024.

Platformen for strategiske teknologier i Europa (STEP) giver mulighed for

at investere i at styrke EU's konkurrenceevne. STEP kanaliseres gennem 11

eksisterende EU-fonde. EU-landene kan også bidrage til "InvestEU-pro-

grammet”, der støtter investeringer i prioriterede områder. Danmark kan

bruge disse initiativer til at støtte udvikling eller fremstilling af kritiske tek-

nologier, herunder rene og ressourceeffektive teknologier.

Produktivitetsniveauet i Danmark er blandt de højeste i EU. Der er dog en

voksende produktivitetskløft mellem store virksomheder og SMV'er. Dette

peger på svagheder i spredningshastigheden af teknologiske fremskridt.

Derudover er F&U-investeringer koncentreret i nogle få store virksomheder.

At fremme spredningen af teknologier og øge samarbejdet mellem store

virksomheder, SMV’er og forskningsinstitutioner, især

i sektorer med frem-

voksende potentiale, såsom kvanteberegning, rumteknologi og forsvar, har

potentiale til at inddrage flere virksomheder i forsknings- og innovationsak-

tiviteter og øge produktiviteten på tværs af virksomheder i alle størrelser.

•

Side 41 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

•

Trods de seneste fremskridt kan forbedret adgang til venturekapital og pri-

vate equity, sammen med forbedrede rammebetingelser for børsnoteringer,

bidrage til at øge investeringer i innovative virksomheder.

Danmark har forpligtet sig til at nå ambitiøse klima- og energimål og er fø-

rende inden for udbredelse og produktion af netto-nul-teknologier, især

vindkraft og CO2-opsamlings- og lagringsteknologier. Danmark har en mar-

kant anvendelse af vedvarende energi i sin elproduktionsmix: i 2024 blev 88

pct. af Danmarks elektricitet produceret fra vedvarende kilder, heraf 58 pct.

fra vind. Trods dette har nylige udbud for mindst 3 gigawatt yderligere hav-

vindkapacitet ikke tiltrukket interesse fra udviklere, hvilket efterfølgende

har medført aflysning af udbud for yderligere 3 gigawatt havvindkapacitet i

danske farvande. Dette understreger behovet for en gentænkning af udbuds-

vilkårene. I den sammenhæng blev der 19. maj 2025 annonceret en politisk

aftale om 'udbudsrammer for tre havvindmølleparker' for i alt 3 gigawatt.

Derudover vil Danmark drage fordel af at handle på anbefalingerne fra Den

Nationale Energikrisestab (NEKST) for at strømline og fremskynde tilladel-

ses- og administrative processer for udrulning af vind- og solenergi på land.

Elektricitet udgjorde omkring 20 pct af Danmarks endelige energiforbrug i

2023, en andel der har været relativt stabil i løbet af det seneste årti. Den

høje andel af vedvarende energi i Danmarks elproduktionssammensætning

betyder, at der er et betydeligt potentiale for yderligere elektrificering på

tværs af sektorer til at bidrage til at reducere de samlede drivhusgasemissi-

oner. Højere indenlandsk efterspørgsel efter elektricitet styrker også den

langsigtede forretningsplan for udviklere til at udvide kapaciteten inden for

vedvarende energi og dermed drive yderligere investeringer og vækst i sek-

toren for ren energi. For at opnå højere elektrificering og vedvarende ener-

gipenetrationsrater er det nødvendigt at opgradere elnettet og fremme både

efterspørgsels- og udbudssiden. I december 2024 fremsatte NEKST anbefa-

linger til at fremskynde udbygningen af elnettet. Der blev opnået politisk

enighed om nogle af disse anbefalinger. Selvom forpligtelserne i aftalen er et

positivt skridt fremad, er en hurtig implementering af et bredere sæt af

NEKST-anbefalinger fortsat afgørende for at sikre, at elnetforvaltningen er i

stand til at imødekomme de fremtidige behov med højere vedvarende kapa-

citet og højere efterspørgsel efter elektricitet. Med hensyn til fleksibilitet

kunne Danmark yderligere fremme energilagring ejet af slutforbrugere og

markedsdeltagelse i distribuerede energiressourcer og i balancerings- og

fleksibilitetstjenester.

Den danske landbrugssektor er en af hovedkilderne til landets drivhusgas-

emissioner. Intensiv landbrugsproduktion forårsager også udvaskning af

næringsstoffer og afstrømning fra marker, med alvorlige konsekvenser for

miljø på land og i vand. At gøre landbrugs- og fødevaresektoren mere bære-

dygtig er derfor nøglen til at nå klimamålene samt til at genoprette forringet

biodiversitet og økosystemer. Den 18. november 2024 indgik regeringen en

bred politisk aftale om et "Grønt Danmark". De foranstaltninger, der er skit-

seret i aftalen, suppleret af andre initiativer under Danmarks RRF, sigter

Side 42 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

•

mod at forbedre bæredygtig arealanvendelse og -forvaltning. Hurtig imple-

mentering og iværksættelse af de aftalte foranstaltninger er afgørende for at

nå de ambitiøse klima- og miljømål, der er fastsat i aftalen.

Danmark står fortsat over for udfordringer med at omstille sig til en stær-

kere cirkulær økonomi og forbedre sine affaldspolitikker. Ifølge de senest

tilgængelige data har Danmark den næsthøjeste mængde produceret mad-

og kommunalt affald pr. person i EU, og anvendelsesgraden for cirkulære

materialer og genbrugsgrad for kommunalt affald er forsat under EU-gen-

nemsnittet. Skridtet mod at indføre et separat indsamlingssystem for alle

affaldsstrømme i de fleste kommuner i Danmark og at håndhæve strengere

regler for håndtering af erhvervsaffald fra januar 2025 er positive skridt

fremad. Desuden omfatter Danmarks handlingsplan for en cirkulær øko-

nomi fra 2021 en række affaldsforebyggelses- og håndteringsforanstaltnin-

ger. Der er dog behov for yderligere handling, især for at reducere affalds-

produktion og forbrænding, erstatte affaldsforbrænding med mere miljø-

venlige varmekilder i nationale fjernvarmesystemer og øge indsamlings- og

genbrugsgraden for elektronikaffald.

Arbejdsmarkedet er stramt og forbundet med en vis mangel på kvalificeret

arbejdskraft og mismatch mellem udbudte kvalificerede medarbejdere, hvil-

ket potentielt hæmmer beskæftigelse og vækst. Manglen på kvalificeret ar-

bejdskraft er særligt udbredt inden for visse sundhedserhverv, blandt IT-

specialister, og faglærte arbejdere i byggeriet. For at imødegå denne mangel

har Danmark nydt godt af en tilstrømning af udenlandske arbejdstagere i de

seneste år. Yderligere fremskridt med at tackle denne mangel på kvalificeret

arbejdskraft kan gøres ved effektivt at adressere uligheder inden for uddan-

nelse. Andelen af elever, der forlader skolen tidligt, er steget i de seneste år

og er nu højere end EU-gennemsnittet. At vende denne tendens kan bidrage

til at øge arbejdsudbuddet og potentielt reducere manglen på kvalificeret ar-

bejdskraft.

Høje byggeomkostninger, høje priser på ejerboliger og stærkt regulerede le-

jemarkeder har ført til vedvarende mangel på billige boliger i større byom-

råder og lange ventetider på almennyttige boliger. Delvist som følge heraf

står en betydelig andel af husstandene, herunder mange unge, over for høje

boligomkostninger. Opførelsen af almennyttige boliger kunne stige, hvis lof-

tet for byggeomkostninger var mere i overensstemmelse med markedspri-

serne.

Makroøkonomiske ubalancer i EU-landene

ECOFIN ventes 8. juli 2025 at vedtage rådskonklusioner vedr. makroøkonomi-

ske ubalancer i EU-landene. Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i Kom-

missionens dybdegående analyser fra marts og april 2025, som undersøger uba-

lancer i de 10 lande, der blev udpeget til at have risici vedr. ubalancer i vars-

lingsrapporten for 2025 fra november 2024. Konklusionerne om makroøkono-

Side 43 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

miske ubalancer blev offentliggjort 4. juni 2025 som del af Kommissionens ho-

risontale meddelelse om pakken vedr. det europæiske semester med bl.a. lan-

despecifikke anbefalinger.

Følgende kan fremhæves om

Kommissionens konklusioner vedr. tilste-

deværelsen af makroøkonomiske ubalancer:

•

Cypern og Tyskland oplever ikke længere ubalancer. Kommissionen note-

rer, at udfordringerne i Cypern relateret til betalingsbalancen, samt gæld i

den private og offentlige sektor er aftagende. Dette skyldes bl.a. en stærk

økonomisk vækst samtidig med, at der er gennemført tiltag for at adressere

udfordringerne. Kommissionen noterer, at Tyskland ikke længere har uba-

lancer. Ubalancerne relateret til overskuddet på betalingsbalancen er

mindsket i løbet af det seneste år, bl.a. som følge af politiske tiltag der øger

det offentlige forbrug og øget usikkerhed på Tysklands eksportmarkeder.

Estland oplever ikke ubalancer. Estland blev vurderet til at være i risiko for

at have ubalancer, men konkluderes ikke at have ubalancer. På trods af en

længerevarende recession og udfordringer med konkurrenceevnen vurde-

res der ikke samlet set at være tale om ubalancer.

Grækenland har forsat ubalancer fsva. høj offentlige og privat gæld, udfor-

dringer i banksektoren, arbejdsløshed og et højt underskud på betalingsba-

lance. Italien har ligeledes ubalancer fsva. høj offentlig gæld og hertil også

svag produktivitetsvækst. Ungarn har ligeledes udfordringer med finansie-

ring af offentlige underskud og deres konkurrenceevne. Holland har uba-

lancer fsva. høj privat gæld sfa. et boligmarked med høje værdiansættelser

samt et stor overskud på betalingsbalancen. Slovakiet har forsat ubalancer

relateret til konkurrenceevnen, og boligmarkedet. Sverige har forsat uba-

lancer vedr. ejendomsmarkedet og høj privat gæld.

Rumænien oplever fortsat alvorlige ubalancer. Der er bl.a. tale om øget ud-

fordringer vedr. betalingsbalanceunderskud, og et stort pris- og omkost-

ningspres. Kommissionen fremhæver, at der er behov for strukturelle re-

former, særligt dem der er indarbejdet i Rumæniens genopretnings- og re-

siliensplan samt den mellemfristede plan med det formål at styrke konkur-

renceevnen og tiltrække yderligere EU-finansiering.

•

ECOFIN ventes pba. Kommissionens vurderinger at vedtage

rådskonklusio-

ner vedr. makroøkonomiske ubalancer.

Konklusionerne ventes, ud over

de specifikke lande, der har ubalancer, at lægge vægt på følgende:

•

Rådet noterer, at flere EU-lande har nydt godt af relativt gunstige økono-

miske forhold, hvilket har bidraget til afdæmpning af nogle af de langva-

rige udfordringer, der ligger til grund for ubalancerne. Rådet fremhæver, at

inflationen er faldet yderligere. Rådet anerkender, at usikkerheden er ste-

get markant i lyset af et skiftende geopolitisk og handelsmæssigt miljø,

hvilket kan medføre en øget risiko for ubalancer.

Side 44 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

•

Rådet finder, at de dybdegående analyser for 2025 præsenterer en omfat-

tende analyse af hvert af de EU-lande, der er under vurdering. Rådet værd-

sætter den tidlige offentliggørelse af Kommissionens dybdegående analy-

ser vedr. makroøkonomiske ubalancer i starten af 2025. Rådet understre-

ger, at det fortsat er vigtigt at overvåge makroøkonomiske ubalancer.

Rådet understreger den afgørende rolle, som de dybdegående analyser

spiller i monitoreringen af eksisterende og potentielle makroøkonomiske

ubalancer. Rådet understreger vigtigheden af, at der indgår opgørelser af

både niveau og ændringer (stock- og flowopgørelser) i vurderingen af uba-

lancer. Rådet værdsætter, at analyserne er fremadskuende analyser i vur-

deringen af relevante politikker, der også tager højde for ubalancernes al-

vor og udvikling. Rådet understreger den fortsatte relevans af vurderingen

af afsmittende virkninger (spill-over effekter) af nationale økonomisk-poli-

tiske tiltag på andre lande. Rådet fremhæver vigtigheden i at sikre ligebe-

handling i vurderingen af ubalancer.

Rådet anerkender, at inflationsforskellene er reduceret, men at de

akkumulerede forskelle de seneste år er betydelige. Rådet noterer, at væk-

sten i enhedslønsomkostninger aftog i 2024, men forblev betydelig i flere

lande, i lyset af stramme arbejdsmarkeder og lav produktivitetsvækst. Rå-

det understreger, at pris- og omkostningspresset forventes at aftage yderli-

gere på kort sigt, men at forskellene sandsynligvis fortsætter.

Rådet understreger at betalingsbalanceunderskud og -overskud fortsat er

store i nogle EU-lande, hvilket ofte afspejler den nationale efterspørgsels-

dynamik. Rådet fremhæver, at store offentlige underskud i nogle EU-lande

udgør en væsentlig del af de eksterne finansieringsbehov. Rådet noterer, at

der ikke skønnes at ske signifikante ændringer i de fleste landes betalings-

balancer. Usikkerheden vedr. den globale handelssituation påvirker særligt

EU-lande, som er integreret i globale værdikæder samt EU-lande med

store eksterne finansieringsbehov.

Rådet noterer en øget dynamik i boligpriserne i løbet af 2024, som følge af

stigende indkomster og faldende renteniveauer efter to år med afdæmpet

eller negativ økonomisk vækst. Rådet anerkender, at boligpriserne i mange

EU-lande forventes fortsat at stige som følge af strukturelle faktorer, her-

under begrænsninger i boligudbuddet, nationale skattepolitikker og inef-

fektive lejemarkeder.

Rådet noterer, at husholdningers og virksomheders gæld som andel af BNP

i 2024 nåede deres laveste niveau i flere år i en række EU-lande. Rådet an-

erkender, at låntagning i den private sektor forventes at stige igen som

følge af lempeligere finansieringsvilkår. Rådet noterer, at den offentlige

gæld varierer betydeligt på tværs af EU-landene. Rådet noterer, at det sam-

lede gældsniveau for EU stoppede med at falde i 2024. Niveauet er dog sta-

dig over niveauet i 2019 før pandemien og der forventes en mindre stig-

ning i de kommende år. Implementeringen af de finanspolitiske planer for-

ventes at føre til en nedgang eller stabilisering af gældniveau på mellem-

lang sigt.

Side 45 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

•

Rådet fremhæver, at banksektoren fortsat er modstandsdygtig og bemær-

ker, at bankernes øgede profitabilitet har bidraget til at styrke kapitalbuf-

ferne yderligere. Rådet noterer, en yderligere reduktion eller stabilisering

af misligholdte lån i de EU-lande, hvor disse tidligere var mere markante.

Dette skyldes primært oprettelsen af et effektivt sekundært marked for

misligholdte lån, som nu ejes af større selskaber udenfor banksektoren, der

typisk operer på tværs af EU-lande og er koncerteret i få lande. Rådet note-

rer, at der er behov for vedvarende opmærksomhed for at sikre fortsat ma-

krofinansiel stabilitet.

Rådet opfordrer til, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer anven-

des fuldt ud, herunder aktivering af

”Excessive Imbalance Procedure” hvor

det er relevant. Rådet understreger, vigtigheden af en hurtig politisk indsats

for at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, herunder i forbindelse med

gennemførelsen af genopretningsplanerne, de mellemfristede planer samt

de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark. Det følger af Finansministeriets budgetvejledning, at udgifter som følge

af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, afholdes inden for eksiste-

rende bevillinger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens udkast til landespecifikke

anbefalinger, omend nogle lande kan forholde sig kritisk til delelementer i an-

befalingerne rettet til dem selv.

Side 46 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

EU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusionerne om makroøkonomi-

ske ubalancer med det ventede hovedindhold. EU-landene ventes generelt at

tage Kommissionens vurderinger og konklusioner vedr. makroøkonomiske uba-

lancer til efterretning. Nogle lande vil dog muligvis være uenige i vurderingen

af ubalancer i deres eget land eller andre lande.

10. Regeringens generelle holdning

De landespecifikke anbefalinger

Man kan fra dansk side generelt støtte pakken med landeanbefalinger og råds-

udtalelser på linje med de foreliggende udkast fra Kommissionen. Regeringen

finder det generelt vigtigt, at EU-landene gennemfører økonomisk politik og

strukturreformer, der styrker vækst, beskæftigelse og produktivitet og sikrer

sunde og holdbare offentlige finanser, så EU-landene er forberedt på nye kriser

og har råderum til at prioritere bl.a. grøn omstilling og forsvar.

Side 47 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Tabel 1. Anbefalinger til Danmark og regeringens holdning

Regeringens holdning til anbefalingen

Anbefaling

Styrk de samlede forsvarsudgifter

overensstemmelse med Det Europæ-

iske Råds konklusioner af 6. marts

2025.

Overhold udgiftsstien,

som

Rådet godkendte 21. januar 2025,

samtidig med at der gøres brug af

muligheden under den

nationale

undtagelsesklausul

(NEC) for hø-

jere forsvarsudgifter.

Regeringen støtter formålet med reformen af de finanspolitiske regler i EU, herunder at skabe

bedre sammenhæng mellem finanspolitiske konsolideringsbehov, reformer og offentlige inve-

steringsbehov, fx i forhold forsvar og sikkerhed, den grønne omstilling og digitalisering.

Danmark og Europa står foran en massiv oprustning af forsvaret over de kommende år. Ud-

viklingen og opbygningen af det danske forsvar er og vil fortsat være en afgørende prioritet

for regeringen. Løftet af forsvarsudgifterne under forsvarsforliget, midlerne til Ukrainefonden

og etableringen af Accelerationsfonden indebærer, at Danmarks samlede udgifter til forsvar

og sikkerhed i 2025 og 2026 forventes at overstige 3 pct. af BNP på budgetteringstidspunktet.

Danmark overholder både i dag og fremadrettet med afstand kravene til offentlig saldo og

gæld i Stabilitets og Vækstpagten. Regeringen har valgt at anmode om aktivering af den na-

tionale undtagelsesklausul for at understrege, at vi i Europa står sammen om at styrke vores

forsvar og fælles sikkerhed.

Regeringen støtter generelt, at man udnytter mulighederne for at anvende EU’s instrumenter

mest effektivt, herunder samhørighedspolitikken.

Det bemærkes, at der ved udgangen af 2025 forventes udstedt tilsagn for ca. 90 pct. af de

danske midler under samhørighedspolitikken i den nuværende programperiode (2021-2027).

Der lægges af denne grund ikke op til programændringer i forbindelse med den netop gen-

nemførte midtvejsgennemgang. Regeringen er opmærksom på muligheden for senere pro-

gramændringer og vil tage nærmere stilling til en eventuel brug af disse muligheder, såfremt

det er vurderingen, at dette vil være hensigtsmæssigt. Regeringen foretog på baggrund af

STEP i 2024 en programændring af de danske midler under Fonden for Retfærdig Omstilling

(JTF) mhp. mest mulig effektiv udnyttelse af midlerne.

Regeringen kan tage anbefalingen om at øge

innovationen i danske SMV’er via styrket ad-

gang til vækstkapital til efterretning. Anbefalingen er i tråd med regeringens prioriteringer, og

der er allerede iværksat en række initiativer vedr. dette ifm. Aftale om iværksætterpakken af

21. juni 2024. Disse initiativer er endnu ikke fuldt implementeret og har derfor endnu ikke

opnået fuld effekt i markedet.

Iværksætterpakken indeholder blandt andet tiltag, der styrker SMV’ers adgang til blandt andet

grøn venturefinansiering via Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) med 2 mia. kr.

over en årrække, ligesom aftalen styrker den såkaldte matchfinansieringsordning målrettet

nye, innovative iværksættere. Herudover indeholder aftalen en række skatteinitiativer, der

styrker iværksættere og SMV’ers adgang til kapital.

Anbefalingen er på linje med regeringens prioriteter, og der er indgået en række aftaler med

dette formål det seneste år bl.a. Aftale om udbudsrammer for tre havvindmølleparker og Aftale

om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet.

Fremskynd

gennemførelsen af sam-

hørighedspolitikkens programmer

[(EFRU, FRO, ESF+)] og, hvor det er

relevant, anvend de muligheder, som

midtvejsevalueringen af samhørig-

hedsprogrammerne giver.

Drag makismal nytte af EU-instru-

menter, herunder de muligheder, som

InvestEU

og platformen for

strategi-

ske teknologier for Europa

(STEP)

giver, for at forbedre konkurrenceev-

nen.

Udlign produktivitetsforskellene

mellem store og små virksomheder

ved at støtte SMV'er i at innovere og

anvende nye teknologier, især i sek-

torer med markant vækstpotentiale.

Fremme innovative virksomheder

ved at forbedre adgangen til venture-

kapital og private equity samt ramme-

betingelserne for børsnoteringer.

Reducer afhængigheden af fossile

brændstoffer

ved at støtte ren og ef-

fektiv energiproduktion og anven-

delse og ved at accelerere elektrifice-

ring på tværs af sektorer. Imøde-

komme den stigende efterspørgsel og

fleksibilitetsbehov ved at give incita-

menter til at foretage de nødvendige

opgraderinger af elnettet

på trans-

missions- og distributionsniveau og

ved at fremme efterspørgselsfleksibi-

litet, energilagring og andre rene flek-

sibilitetsløsninger.

Gennemføre foranstaltninger til at

reducere intensiteten af landbrugs-

og landbrugsaktiviteter.

Styrke den

cirkulære økonomi

affaldshåndteringspolitikker

ved at

fremme affaldsforebyggelse og gen-

brug af kommunalt og andet affald,

øge genbrugsraterne, reducere

madspild og skifte væk fra forbræn-

ding af kommunalt affald til varmepro-

duktion til renere kilder.

Afhjælp manglen på kvalificeret ar-

bejdskraft

for at imødekomme ar-

bejdsmarkedets behov, herunder ved

at intensivere indsatsen for at be-

kæmpe uligheder i uddannelsesni-

Regeringen noterer sig anbefalingen om at skifte væk fra affaldsforbrænding til varmeproduk-

tion. Der er implementeret tiltag, der forventes at reducere affaldsforbrændingskapaciteten.

Det skal dog bemærkes, at affaldsforbrændingsanlæg er en central del af dansk varmeforsy-

ning. Dertil kan det fremhæves, at der er gennemført lovforslag om langsigtede rammevilkår

for CO2-fangst i bl.a. affaldsfor-brændingssektoren, og at flere forbrændingsanlæg pt. er præ-

kvalificerede til statens CCS-puljen.

Regeringen kan tage anbefalingen til efterretning og noterer sig, at der

–

både nu og i fremti-

den

–

vil være et stort behov for at sikre kvalificeret arbejdskraft, der matcher arbejdsmarke-

dets behov, herunder kompetencer til den grønne og digitale omstilling. Anbefalingen er i tråd

med regeringens prioriteter om at sikre attraktive og inkluderende erhvervsuddannelser, sær-

ligt i forhold til de krav, som den grønne og digitale omstilling medfører, herunder behovet for

nye færdigheder og teknologisk indsigt.

Side 48 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

veau og for at sikre udbud og tileg-

nelse af de færdigheder, der er nød-

vendige for den grønne og digitale om-

stilling.

Implementere foranstaltninger til at

øge

adgangen til betalbare boliger.

Regeringen har bl.a. prioriteret omkring én mia. kr. til erhvervsuddannelserne fra 2030 og

frem. Midlerne udmøntes blandt andet via Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og

social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje fra januar 2024, Aftale

om flere faglærte til den grønne omstilling fra juni 2024 samt Aftale om en markant styrkelse

af erhvervsuddannelserne fra maj 2025. Aftalerne er indgået med bred opbakning fra Folke-

tinget.

Derudover har regeringen udpeget tre klimaerhvervsskoler, som skal fungere som drivende

kræfter for udviklingen på tværs af alle erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddan-

nelser. Skolerne skal bidrage til at sprede ny viden og praksis til samtlige erhvervsskoler i hele

landet.Anbefalingen om tiltag, der forbedrer boligernes betalbarhed, er helt på linje med rege-

ringens boligpolitik og vores mål om at sikre blandede byer

Konklusioner vedr. makroøkonomiske ubalancer

Regeringen noterer sig Kommissionens konklusioner vedr. makroøkonomiske

ubalancer og kan generelt støtte ECOFIN’s rådskonklusioner vedr. ubalancer

med det ventede hovedindhold. Regeringen støtter generelt en effektiv imple-

mentering af makroubalanceproceduren mhp. at EU-lande med ubalancer kan

få reduceret disse, så svage konjunkturer og økonomiske tilbageslag i enkelte

lande ikke medfører kriser i hele EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Regeringens forventninger til Kommissionens pakke vedr. det europæiske se-

mester af 4. juni 2025 blev forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt 4. juni

2025.

Kommissionens varslingsrapport 2025 (udgivet november 2024) med udpeg-

ning af 10 lande til dybdegående analyser i 2025 blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 10. december 2024.

Side 49 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Dagsordenspunkt 5: Opsparings-

investeringsunionen (SIU): Ændrede

rammer for securitisering i EU

1. Resume

ECOFIN 8. juli 2025 skal drøfte Kommissionens pakke af forslag fra 17. juni

2025 vedr. ændring af rammerne for securitisering i EU. Securitiseringer er

en proces, hvor en udsteder, fx et kreditinstitut, strukturerer eller ”pakker” en

række udlån sammen og laver det til et værdipapir, som sælges til investorer

mhp. at frigøre kapital til nye lån eller lette balancen for at opnå et lavere ka-

pitalkrav. Pakken indeholder ændringer til de nuværende rammer for securi-

tiseringer, som skal fremme anvendelsen af securitisering i EU mhp. bl.a. at

øge kreditinstitutternes udlånskapacitet og øge investeringer i EU samtidig

med at fastholde finansiel stabilitet.

Pakken indeholder bl.a. forslag til målrettede ændringer af securitiseringsfor-

ordningen, som skal forenkle kravene

til ’due diligence’ og gennemsigtighed

for securitiseringer.

Pakken indeholder også forslag til ændringer til kapitalkravsforordningen

(CRR), som bl.a. har til formål at skabe større risikofølsomhed for kapitalkra-

vene til investorer m.v., der holder securitiseringer, og medføre kapitallettel-

ser, der kan frigøre kapital til yderligere udlån til europæiske husholdninger

og virksomheder.

Forslaget er det første lovgivningsinitiativ under opsparings- og investerings-

unionen (SIU). SIU-dagsordenen omfatter en bred vifte af initiativer og tiltag,

der har til formål at sikre, at EU’s finansielle system i højere grad transforme-

rer europæernes store opsparinger til produktive investeringer og dermed

skabe flere finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre afkast for bor-

gere.

Regeringen går konstruktivt til forhandlingerne vedr. forslaget om ændrede

rammer for securitisering i EU, som kan understøtte markederne for securiti-

sering, samtidig med fortsat at sikre finansiel stabilitet. Regeringen forelæg-

ger sagen til forhandlingsoplæg forud for enighed i Rådet, evt. i efteråret 2025.

2. Baggrund

ECOFIN skal 8. juli drøfte Kommissionens pakke fra 17. juni 2025 vedrørende

ændring af rammerne for securitisering i EU. Pakken indeholder en række ini-

tiativer, der har til formål at fremme anvendelsen af securitisering i EU, mens

den finansielle stabilitet fortsat sikres. Ifølge Kommissionen kan tiltagene bi-

drage til at kanalisere flere investeringer ind i realøkonomien og dermed under-

støtte økonomisk vækst, innovation og jobskabelse i hele EU.

Forslaget er det første lovgivningsinitiativ under opsparings- og investerings-

unionen (SIU), der med Kommissionens meddelelse fra 19. marts 2025 samler

Side 50 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

de tidligere dagsordener omkring kapitalmarkedsunionen (CMU) og bankunio-

nen under ét. SIU-dagsordenen omfatter en bred vifte af initiativer og tiltag, der

har til formål at sikre, at EU’s finansielle system i højere grad transformerer

europæernes store opsparinger til produktive investeringer og dermed skabe

flere finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre afkast for borgere.

I Kommissionens meddelelse vedrørende SIU blev securitisering fremhævet,

som et redskab der potentielt kan være med til at løfte investeringsomfanget i

EU ved at gøre det muligt for banker at overføre risici til investorer, hvormed

der frigøres kapital til yderligere långivning til husholdninger og virksomheder.

Securitisering er en proces, hvor kreditinstitutter, investeringsselskaber eller

andre virksomheder sælger puljer af aktiver til investorer for at fjerne aktiver

fra balancen og gøre plads til nye udlån. Ved traditionelle ”true sale”-securitise-

ringer sælges de underliggende aktiver gennem en separat juridisk enhed

–

”special purpose vehicle” (SPV), som strukturerer aktiverne og sælger securiti-

seringer til investorer.

Securitiseringer struktureres typisk i tre dele (trancher)

–

senior-, mezzanin- og

juniortrancher

–

hvor junior-tranchen tager de første tab i takt med, at tab rea-

liseres, dernæst mezzanin-tranchen og til sidst senior-tranchen. Næsten alle ak-

tivtyper kan som udgangspunkt indgå i en securitisering, herunder lån til fast

ejendom, forbrugslån, erhvervslån eller leasingkontrakter.

I true sale-securitiseringer sælges de underliggende aktiver til en SPV. Med sik-

kerhed i aktiverne udsteder SPV’en

securitiseringer, der kan sælges til instituti-

onelle investorer, fx pensionsselskaber, forsikringsselskaber og private investe-

ringsfonde. Fordelen for investorerne er, at securitiseringen kan tilbyde inve-

steringer med en brede vifte af kreditrisikoprofiler, da opdelingen i trancher i

securitiseringen skaber både aktiver med højere risiko (og større afkast) og ak-

tiver med lav kreditrisiko (med tilsvarende lavt afkast). Desuden gør securitise-

ringer, at der kan investeres i en større, ensartet pulje af aktiver, hvor det kan

være nemmere at vurdere og diversificere fx kreditrisiko, end ved at investere

direkte i udlån til de enkelte virksomheder.

EU’s nuværende rammer for securitisering i EU trådte i kraft 2019 og har bl.a.

til formål at sikre investorbeskyttelsen, gennemsigtighed og finansiel stabilitet.

Desuden gennemgik reglerne en mindre revision ifm. Covid-pandemien i 2021.

Kommissionen vurderer, at det europæiske offentlige securitiseringsmarked

havde et samlet omfang på 1.200 mia. euro ved udgangen af 2023, som i høj

grad er koncentreret i fem EU-lande (Frankrig, Italien, Tyskland, Nederlandene

og Spanien).

Der lægges med Kommissionens forslag ikke op til en omkalfatring af rammerne

for securitisering i EU, men om mere målrettede tiltag, som komplementerer

hinanden. Strømlining af rapporteringskrav og mere risikofølsomme kapital-

krav skal forbedre kreditinstitutternes mulighed for at anvende securitisering,

Side 51 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

mens enklere krav til undersøgelse af risikoen i en securitisering og de under-

liggende

aktiver (’due

diligence’)

har til formål at gøre det lettere og mere at-

traktivt at investere i securitiseringsprodukter. Kommissionen understreger, at

ændringer i de regulatoriske rammer ikke alene kan skabe den ønskede frem-

drift i udviklingen af det europæiske securitiseringsmarked, men at det i høj

grad også vil være op til sektoren at gøre brug af de nye rammer. Desuden note-

res det, at ændringer kan have en potentiel effekt på andre finansieringskilder i

EU, herunder covered bonds (realkreditobligationer) i Danmark.

Ud over pakken med forslag til ændringer i nuværende regler har Kommissio-

nen vedtaget en delegeret retsakt, som giver en bedre likviditetsstatus for secu-

ritiseringer, og Kommissionen ventes i juli

–

i forbindelse med en større pakke

af delegerede retsakter om regler for forsikringsselskaber

–

at vedtage en dele-

geret retsakt om kapitalbelastningen af securitiseringer for forsikringsselska-

ber.

3. Formål og indhold

Pakken indeholder forslag om målrettede ændringer af securitiseringsforord-

ningen (STSR), som fastsætter en række krav for securitiseringer. Ændringerne

skal bl.a. forenkle kravene til due diligence og gennemsigtighed samt ændringer

til tilsynsprocesser for securitiseringer.

Pakken indeholder også forslag til ændringer af kapitalkravsforordningen

(CRR), som fastsætter, hvor meget kapital kreditinstitutterne skal holde i for-

hold til deres securitiseringseksponeringer. Disse ændringer har især til formål

at skabe større risikofølsomhed for kapitalkravene og dermed forbedre kredit-

institutters muligheder for at holde seniorpositioner, dvs. trancher med lav ri-

siko.

Endvidere indeholder pakken ændringer af den delegerede forordning om likvi-

ditetsdækningsgrad (LCR), der fastsætter, hvor likvidt et aktiv er, og hvor meget

likviditet en bank skal holde. Her foreslås en bedre status for securitiseringer.

Forenkling af regler om ’due diligence’ og gennemsigtighed

Efter eksisterende EU-regler er institutionelle investorer, som fx pensionskas-

ser og investeringsfonde, forud for investering i securitiseringer, pålagt at lave

due diligence. Den eksisterende regulering pålægger investorerne at kontrol-

lere, at udstederen af securitiseringen overholder de krav, som udsteder er på-

lagt. Forslaget lægger bl.a. op til at fjerne denne del af due-diligence-kravet, idet

de kompetente myndigheder forventes at føre tilsyn med udsteders kravover-

holdelse.

Reglerne stiller desuden krav til gennemsigtighed ved udstedelse af securitise-

ringer for at sikre investorernes adgang til information om securitisering. I for-

slaget til STSR foreslås en forenkling og lempelse af gennemsigtighedskrav gen-

nem en betydelig reduktion af oplysningsforpligtelser.

Side 52 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Ændring af kapitalkrav

Ændringerne til kapitalkrav vedrører bl.a. kalibreringen af to nøgleparametre,

der anvendes i beregningerne af kapitalkrav ifm. securitiseringseksponeringer,

herunder den nedre grænse for risikovægte for senior-securitiseringspositioner

samt den såkaldte

’p-faktor’.

Derudover lægges op til at ændre rammerne for

såkaldte signifikante risikooverførsler.

Med forslaget indføres et koncept med risikofølsomme gulve for risikovægte,

hvor gulvene for seniorpositioner afspejler risici i den underliggende pulje af

eksponeringer. Det vil ifølge Kommissionen øge risikofølsomheden af kapital-

kravene for securitisering, og dermed styrke incitamenterne til securitisering af

puljer af lån med forholdsvis lave risikovægte.

Den såkaldte p-faktor er en parameter, som anvendes i formlen for beregningen

af risikovægte. P-faktoren

(”penalty-factor”) sikrer, at det samlede

kapitalkrav

ved at holde alle trancher er større end kapitalkravet ved at holde de underlig-

gende aktiver i ikke-securitiseret form.

Formålet med p-faktoren, sammen med andre bestemmelser, er at sikre til-

strækkelig kapital i de forskellige trancher i securitiseringen og imødegå den ri-

siko, der opstår, da udsteder har bedre information om risikoen i de underlig-

gende aktiver end investor. Denne asymmetri i viden kan indebære et incita-

ment til ikke korrekt at afspejle de reelle risici i vilkårene for investor, hvilket

kaldes ”agency risk”.

I den gældende regulering er kapitalkravet ved at holde alle trancher mindst 30

pct. større end kapitalkravet ved at holde de underliggende aktiver i ikke-secu-

ritiseret form og for nogle securitiseringer 100 pct. større. I forslaget lægges der

op til reduktioner i p-faktor, som vil give en mindre kapitalbelastning af de

mindst risikable dele af en securitisering og potentielt give relativt lidt risikable

seniortrancher en lav kapitalbelastning svarende til den lave kapitalbelastning

af realkreditobligationer.

Desuden ændres der i kravene til såkaldte ”signifikant risk transfer (SRT)”, hvor

en bank får kapitallettelser for den del af risikoen, der er overført til investorer

gennem securitiseringer - typisk syntetiske securitiseringer. I syntetiske securi-

tiseringer forbliver aktiverne på balancen hos kreditinstituttet og securitiserin-

gen sker internt, mens kreditrisikoen overføres til tredjepart. Kreditrisikoover-

førslen skal godkendes af den kompetente tilsynsmyndighed. Der foreslås en

mere forudsigelig proces, som kan strømline og lette processen for SRT.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overenstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Dette vurderes i grund- og nærhedsnotatet.

Side 53 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er alene tale om ændringer i eksisterende forordninger, der er direkte gæl-

dende i EU-landene.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes umiddelbart ikke i sig selv at have direkte statsfinansielle kon-

sekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer som udgangspunkt, at de foreslåede ændringer vedr.

kravene til due diligence og gennemsigtighed som udgangspunkt vil medføre

administrative besparelser for den finansielle sektor på 310 mio. euro på tværs

af EU. Ændringerne til kapitalkrav vil ifølge Kommissionen medføre kapitallet-

telser for knap 6 mia. euro, som potentielt kan understøtte nye udlån.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang

markedsdeltagerne gør brug af de forbedrede muligheder for securitisering og

anvender evt. frigjort kapital til yderligere udlån, og at det ikke sker på bekost-

ning af den finansielle stabilitet.

8. Høring

Forslaget er sendt i ekstern høring hos EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger 11. august. 2025

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positive over for pakkens formål om at

øge anvendelsen af securitiseringer og frigøre kapital til yderligere udlån til eu-

ropæiske husholdninger og virksomheder, samtidig med at man fortsat sikrer

den finansielle stabilitet. Der er generelt bred støtte til at fremme opsparings-

og investeringsunionen mhp. at styrke kapitalmarkederne i EU. Kommissionen

har dog først præsenteret sin pakke af forslag samt konsekvensanalyse for Rådet

den 25. juni 2025, så landenes holdninger til de konkrete tiltag kendes ikke

endnu.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen går konstruktivt til forhandlingerne vedr. forslaget om ændrede

rammer for securitisering i EU, som kan understøtte markederne for securitise-

ring, samtidig med fortsat at sikre finansiel stabilitet.

Regeringen finder, at yderligere mobilisering og tiltrækning af privat kapital er

afgørende for styrkelsen af EU’s konkurrenceevne og for finansieringen af øv-

rige politiske prioriteter. Det kræver udvikling af mere effektive og integrerede

kapitalmarkeder i Europa, herunder ved at fremme initiativer under opspa-

rings- og investeringsunionen. Regeringen er åben over for alle nye initiativer,

der styrker kapitalmarkederne og øger investeringerne i EU, hvis der påvises

merværdi.

Side 54 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev offentliggjort 17. juni 2025 og har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

Side 55 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Dagsordenspunkt 6: Bulgariens optagelse i euroen

1. Resume

På rådsmødet den 20. juni 2025 vurderede ECOFIN på baggrund af Kommis-

sionens og ECB’s konvergensrapporter, at Bulgarien opfylder betingelserne

for optagelse i eurosamarbejdet, herunder de økonomiske konvergenskrite-

rier. ECOFIN 8. juli ventes på baggrund af en henstilling fra eurolandene at

vedtage Kommissionens forslag om Bulgariens optagelse i eurosamarbejdet

fra 1. januar 2026. I forbindelse hermed vil den endelige omregningskurs for

den bulgarske valuta (’lev’) over for euroen blive fastsat.

2. Baggrund

ECOFIN ventes 8. juli 2025 at træffe formel beslutning om Bulgariens optagelse

i eurosamarbejdet fra 1. januar 2026. ECOFIN konkluderede på rådsmødet 20.

juni 2025 efter drøftelse af Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for

Bulgarien, at Bulgarien opfylder betingelserne for optagelse i eurosamarbejdet,

herunder de økonomiske konvergenskriterier,

jf. tabel 1.

I henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) ar-

tikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvert andet år, eller på an-

modning fra et land med dispensation fra eurosamarbejdet, aflægge beretninger

til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet undersøger, hvorvidt lan-

dene eller landet med dispensation opfylder adgangskravene vedrørende kon-

vergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med TEUF og statutten for

Det Europæiske system af Centralbanker (ESCB) og ECB. De seneste konver-

gensrapporter blev offentliggjort den 4. juni 2025 efter anmodning fra Bulga-

rien, som ønsker at indføre euroen fra 1. januar 2026 og derfor skal opfylde kon-

vergenskriterierne.

Indtil Bulgariens mulige optagelse i eurosamarbejdet udgøres gruppen af lande

med dispensation fra Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU’ens) tredje

fase af Bulgarien, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. Disse lande

er forpligtede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat at de opfylder ad-

gangskravene i Traktaten.

Side 56 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Tabel 1

Konvergenskriterier og evaluering ifølge konvergensrapporter fra 4. juni 2025

Beskrivelse

Evaluering

Referenceværdien vedr. prisstabilitet er i de

seneste konvergensrapporter beregnet til 2,8

pct., som er den gennemsnitlige inflation over

12 måneder (maj 2024 til april 2025) for de tre

lande med lavest inflation i euroområdet plus

1,5 pct.-point. Inflationen i Bulgarien er i perio-

den opgjort til 2,7 pct. og dermed lige under

referenceværdien.

Den gennemsnitlige inflation på tværs af hele

euroområdet er opgjort til 2,3 pct. Irland (1,2

pct.), Finland (1,3 pct.) og Italien (1,4 pct.) er

identificeret som de tre lande med lavest infla-

tion i perioden.

Bulgariens offentlige budgetunderskud har lig-

get under referenceværdien på 3 pct. siden

2022. Budgetunderskuddet voksede fra 2,0

pct. i 2023 til 3,0 pct. i 2024. Forværringen af

de offentlige finanser i 2024 dækker blandt an-

det over stigende lønninger i den offentlige

sektor og stigende pensioner, som ikke blev

modsvaret af tilsvarende stigninger i indtæg-

terne. En del af det voksende budgetunder-

skud kan også tilskrives engangsudgifter for-

bundet med infrastrukturprojekter fra perioden

2020-2022. Ifølge Kommissionens forårsprog-

nose ventes underskuddet at falde til 2,8 pct.

af BNP i 2025.

Inflation

Den gennemsnitlige inflationstakt over en

12-måneders periode må ikke overstige

den gennemsnitlige inflationstakt i de tre

EU-lande, der har opnået de bedste resul-

tater mht. prisstabilitet med mere end 1,5

pct.-point. Inflationen opgøres pba. sam-

menlignelige forbrugerprisindekser.

Offentlige

finanser

Landet må ikke have en offentlig budget-

stilling, der udviser et uforholdsmæssigt

stort underskud. Det offentlige budgetun-

derskud må ikke overstige en reference-

værdi på 3 pct. af BNP, medmindre under-

skuddet er faldet væsentligt og vedva-

rende og har nået et niveau tæt på 3 pct.,

eller underskuddet er ekstraordinært og

midlertidigt og ligger tæt på 3 pct. Den of-

fentlige gæld må desuden ikke overstige

60 pct. af BNP, medmindre gælden er fal-

dende og nærmer sig 60 pct. af BNP med

tilfredsstillende hastighed.

Kursen på landets valuta skal have over-

holde de normale udsvingsmarginer i det

europæiske monetære systems valuta-

kursmekanisme (ERM II) i mindst to år

uden alvorlige spændinger. Det indebæ-

rer, at valutakursen maksimalt må have

udsving på 15 pct. omkring en fastsat

centralkurs over for euroen.

Den gennemsnitlige nominelle lange

rente må ikke over en 12-måneders peri-

ode overstige den gennemsnitlige nomi-

nelle lange rente i de tre EU-lande, der har

opnået de bedste resultater mht. prissta-

bilitet

–

dvs. de laveste inflationstakter

–

med mere end 2,0 pct.-point. Renterne

opgøres pba. lange statsobligationer eller

lignende aktiver.

Valuta-

kurs

Den bulgarske lev har en centralkurs over for

euroen på 1,95583. Kursen på lev’en har over

de seneste to år holdt en stabil kurs med ud-

sving på mindre end +/- 1 pct. omkring central-

kursen.

Den gennemsnitlige nominelle lange rente har

over 12 måneder frem til april 2025 været 3,9

pct., hvilket er et godt stykke under reference-

værdien på 5,1 pct. Bulgariens lange rente har

ligget stabilt omkring 4 pct. siden april 2023.

Rentespændet over for en benchmark i form af

tyske statsobligationer har været mellem 1,4-

1,9 pct. i de seneste to år frem til april 2025.

Bulgariens betalingsbalance (opgjort som de

løbende poster og kapitalkontoen lagt sam-

men) var +0,7 pct. af BNP i 2023 og -0,1 pct.

af BNP i 2024. Kommissionen anfører desu-

den, at den bulgarske økonomi er stærkt inte-

greret med euroområdet gennem handels- og

investeringsforbindelser. Nogle indikatorer re-

lateret til landenes institutionelle forudsætnin-

ger viser dog, at Bulgarien præsterer værre

end mange af eurolandene. Det gælder fx ift.

retsstatsprincipper, korruption og regulering.

Bulgarien har dog truffet forskellige foranstalt-

ninger i de seneste år mhp. at forbedre landets

institutionelle forudsætninger.

Renteni-

veau

Øvrige

faktorer

Andre relevante faktorer tages også i be-

tragtning, når EU-landenes opfyldelse af

konvergenskriterierne vurderes, herunder

niveauet af markedsintegration, udviklin-

gen i betalingsbalancens løbende poster

samt enhedslønomkostninger m.m.

Kilde: Konvergensrapporter fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB), juni 2025.

Side 57 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Efter Kroatiens indførelse af euroen 1. januar 2023 deltager Bulgarien og Dan-

mark som de eneste lande i det europæiske monetære systems valutakursmeka-

nisme (ERM II), hvor de deltagende lande skal fastholde en stabil valutakurs

over for euroen. Bulgarien indgik ifm. optagelse i ERM II-samarbejdet i 2020

en række forpligtelser vedrørende finansielt tilsyn, de makroprudentielle ram-

mer, insolvenslovgivningen, rammer for bekæmpelse af hvidvask og styringen

af statsejede selskaber. Bulgarien vil i forbindelse med optagelse i eurosamar-

bejdet samtidig udtræde af ERM II.

3. Formål og indhold

ECOFIN træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalifice-

ret flertal af eurolandene. Optagelsen af Bulgarien i eurosamarbejdet indebæ-

rer vedtagelse af en rådsbeslutning vedr. Bulgariens indførelse af euroen fra 1.

januar 2026. Derudover skal der vedtages en ændring af forordning 974/98

indførelse af euroen,

hvor Bulgarien tilføjes gruppen af eurolande, samt en

ændring af forordning 2866/98

om omregningskurserne mellem euroen og

valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen,

hvormed en endelig og

uigenkaldelig omregningskurs mellem euroen og den bulgarske lev fastsættes.

Alle tre retsakter ventes endeligt vedtaget på rådsmødet 8. juli 2025.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes på plenar 8. juli 2025 at vedtage sin holdning til

Kommissionens forslag til en rådsafgørelse vedr. Bulgariens optagelse i euroen

fra 1. januar 2026.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser for Dan-

mark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle EU-lande støtter, at Bulgarien opfylder betingelserne for deltagelse i euroen

og derfor kan optages i eurosamarbejdet fra 1. januar 2026.

Side 58 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes, at Bulgarien opfylder betingelserne for deltagelse i eu-

roen og derfor kan optages i eurosamarbejdet fra 1. januar 2026.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN-drøftelse

af Kommissionens og ECB’s konvergensrappor-

ter om Bulgarien blev forelagt Folketingets Europaudvalg 13. juni 2025 (skrift-

ligt) forud for ECOFIN 20. juni 2025.

Side 59 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Dagsordenspunkt 7: Økonomiske

finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion af

Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 8. juli 2025 skal drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine,

herunder EU’s finansielle støtte til Ukraine og ud-

møntningen af ’ERA’-lånene

baseret på ekstraordinære indtægter fra immo-

biliserede russiske centralbankaktiver. Kommissionen ventes at give en status

på Ukraines økonomiske situation og finansieringsbehov. Drøftelserne kan

også komme ind på EU’s sanktioner mod Rusland og effekten af krigen og de

internationale sanktioner på den russiske økonomi.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel

støtte til Ukraine, så længe det skulle være nødvendigt. Regeringen arbejder

løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der

kan findes enighed om i EU.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar 2022.

Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de økonomiske

udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle støtte til

Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt

til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine

–

senest forud for ECOFIN 20. juni 2025.

3. Formål og indhold

ECOFIN 8. juli 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne berøre:

•

Status på udmøntningen af EU- og G7-lån baseret på afkast fra immobi-

liserede russiske centralbankaktiver

Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehov

EU’s sanktioner mod Rusland og den økonomiske situation i Rusland

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

G7-landenes finansministre annoncerede 25. oktober 2024, at der var opnået

enighed om en endelig aftale om at yde såkaldte

ERA-lån

til Ukraine (’Extraor-

dinary Revenue Acceleration Loans for Ukraine’) på op til 45 mia. euro, som

tilbagebetales med de fremtidige ekstraordinære indtægter fra immobiliserede

russiske centralbankaktiver.

Lånene skal ses i forlængelse af det tidligere arbejde i EU med at anvende de

løbende ekstraordinære indtægter til at støtte Ukraine og har dermed til formål

Side 60 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

at fremrykke den støtte, som over tid alligevel var tilfaldet Ukraine. De ekstra-

ordinære indtægter forventes årligt at udgøre 2,5-3,5 mia. euro.

Den 23. oktober 2024 vedtog EU forordningen om

oprettelse af samarbejdsme-

kanismen for lån til Ukraine og ekstraordinær makrofinansiel assistance

(MFA) til Ukraine.

For ekstraordinære indtægter oppebåret i 2025 og frem vil

95 pct. kanaliseres til den nye samarbejdsmekanisme udelukkende med henblik

på at betale afdrag, renter og øvrige udgifter på de nye ERA-lån fra dels EU (eks-

traordinært MFA-lån) og dels øvrige G7-partnere,

jf. figur 1.

Det er således ikke

intentionen med samarbejdsmekanismen og de ekstraordinære indtægter, at de

skal tilbagebetale fx tidligere MFA-lån eller lånestøtten under Ukraine-facilite-

ten. De ekstraordinære indtægter blev i 2024 fortrinsvis anvendt til indkøb af

militært udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens en mindre

del gik til civil støtte gennem Ukraine-faciliteten. Fremadrettet vil 5 pct. af ind-

tægterne

fortsat gå til direkte militær støtte gennem EPF’en.

Figur 1

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Kilde: Kommissionen.

Den endelige aftale om lånebidrag under samarbejdsmekanismen indebærer, at

USA yder lån på knap 18 mia. euro, mens Canada, Japan og Storbritannien til-

sammen bidrager med omkring 9 mia. euro. Det ekstraordinære MFA-lån fra

EU udgør de resterende godt 18 mia. euro op til samarbejdsmekanismens mak-

simale lånekapacitet på 45 mia. euro,

jf. tabel 1.

EU’s

ekstraordinære MFA-lån på 18,1 mia. euro garanteres via EU-budgettets

såkaldte ’headroom’, dvs. margen mellem EU’s betalings-

og indtægtsloft, og fi-

nansieres på kapitalmarkederne gennem låntagningsoperationer i henhold til

EU’s diversificerede

finansieringsstrategi. Hele det ekstraordinære MFA-lån

udbetales efter planen i trancher i løbet af 2025. Ifølge låneaftalen har lånet en

maksimal løbetid på 45 år med en afdragsfri periode i de første 10 år. Udbeta-

lingerne vil ikke være knyttet til bestemte udgiftstyper, hvilket sikrer Ukraine

det finanspolitiske råderum til at træffe sine udgiftsvalg ud fra landets mest

Side 61 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

presserende behov, herunder dets genopretning og genopbygning samt dets

selvforsvar mod Ruslands angrebskrig.

Der er i forbindelse med det ekstraordinære MFA-lån desuden underskrevet et

aftalememorandum mellem EU og Ukraine, som indeholder politiske betingel-

ser for udbetalingen af lånet i overensstemmelse med reformprogrammet fast-

lagt i

Ukraineplanen

(se beskrivelse af planen nedenfor). Kommissionen med-

delte 7. januar 2025, at Ukraine har opfyldt betingelserne for at få udbetalt lå-

net.

Tabel 1

Lånebidrag under samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Lande

Canada

Japan

Storbritannien

USA

EU’s

ekstraordinære MFA

I alt

Kilde: Kommissionen.

Beløb i mia. euro

3,3

2,9

2,6

17,9

18,1

45,0

Russiske centralbankaktiver immobiliseret i EU løber op i en værdi af samlet ca.

210 mia. euro og udgør ifølge Kommissionen langt størstedelen af sådanne ak-

tiver på verdensplan. Hovedparten af de immobiliserede aktiver i EU holdes af

værdipapircentralen Euroclear i Belgien. Det er værdipapircentralernes forvalt-

ning af aktiverne, som skaber ekstraordinære indtægter, der juridisk ikke til-

kommer den russiske centralbank, men værdipapircentralerne. Derudover kan

værdipapircentralerne ikke forvente at opnå økonomisk gevinst fra forvaltnin-

gen af aktiverne, da de ekstraordinære indtægter udelukkende følger af de re-

striktive foranstaltninger over for Rusland.

Det Europæiske Råd konkluderede 27. juni 2024, at Ruslands aktiver bør for-

blive immobiliserede, indtil Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og

yder kompensation for de skader, som krigen har forårsaget. Konklusionen blev

i forbindelse med møde i Det Europæiske Råd 20. marts 2025 genbekræftet af

26 ud af 27 EU-lande. Det udgør derfor et politisk tilsagn om at opretholde im-

mobiliseringen af aktiverne og dermed opkrævningen af de ekstraordinære ind-

tægter som en finansieringskilde til at servicere og tilbagebetale Ukraines lån,

indtil der foreligger kompensation fra Rusland, som kan anvendes til at tilbage-

betale lånene.

EU’s sektorsanktionsregime, der blandt andet giver hjemmel til

immobiliseringen af de russiske centralbankaktiver, skal forlænges halvårligt

med enstemmighed i Rådet og blev senest forlænget i seks måneder den 27. ja-

nuar 2025 gældende fra 31. januar 2025. Sanktionsregimet skal derfor forlæn-

ges i en ny seksmåneders periode senest 31. juli 2025.

Jf. Rådets afgørelse (FUSP) 2024/577 af 12. februar 2024.

Side 62 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Ukraines økonomi og finansieringsbehov

Ruslands invasion har haft alvorlige humanitære konsekvenser, og det vurde-

res, at 6,8 mio. ukrainere i løbet af de seneste tre år er flygtet ud af landet, og 4

mio. er internt fordrevne. Ifølge FN er mere end 13.000 civile blevet dræbt og

knap 33.000 sårede, mens en tredjedel af befolkningen er påvirket af fødevare-

usikkerhed.

Den omfattende international finansielle støtte skal ses i lyset af de store nega-

tive konsekvenser Ruslands krig også har for Ukraines økonomi, herunder for

Ukraines offentlige finanser,

jf. tabel 2.

Den internationale støtte er derfor af-

gørende for Ukraines økonomi, sociale sammenhængskraft og modstandsevne

mod den russiske aggression.

Selvom den ukrainske økonomi har vist sig at være overraskende robust over

for Ruslands angrebskrig, sætter krigen fortsat sine tydelige spor, herunder på

produktionskapaciteten og erhvervstilliden. Kommissionen forventer i sin for-

årsprognose fra maj 2025 en afdæmpet vækst på 2,0 pct. i 2025, som ventes at

stige til 4,7 pct. i 2026,

jf. tabel 2.

Prognosen for 2026 afhænger dog af en tek-

nisk antagelse om, at betingelserne for en begyndende genopbygningsindsats er

til stede ved årets begyndelse. Vækstudsigterne er fortsat svækket af krigens

konsekvenser, lav eksport og strukturelle udfordringer. Eksporten er hæmmet

af en lav industriproduktion, mens importen ventes at stige yderligere som følge

af behov for energi og materialer relateret til særligt forsvarsindustri og genop-

bygning.

Det ukrainske arbejdsmarked er ifølge Kommissionen fortsat præget af mangel

på arbejdskraft på trods af den statistisk høje arbejdsløshed. Det skal særligt ses

i lyset af et mismatch mellem den tilgængelige og den efterspurgte arbejdskraft

i økonomien. Udviklingen på arbejdsmarkedet dækker blandt andet over en om-

fattende migration af arbejdskraft ud af landet og tilslutningen af en betydelig

del af arbejdsstyrken til Ukraines væbnede styrker.

Tabel 2

Ukraine

–

nøgletal fra Kommissionens prognose for 2025-2026

2022

BNP (realvækst, pct.)

Inflation (pct.)

Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrke)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

-28,8

20,2

24,5

-15,4

77,8

2023

5,3

12,9

19,1

-19,8

83,3

2024

3,5

6,5

14,8

-17,3

89,4

2025

2,0

12,6

13,1

-18,4

109,8

2026

4,7

7,7

11,6

-10,6

108,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2025.

Tal for arbejdsløshed i 2022-2023

er fra IMF’s

World Economic Outlook, maj 2025.

Ifølge IMF’s 7. gennemgang af Ukraines program under den udvidede fondsfa-

cilitet (EFF) fra december 2024, har Ukraine i det nuværende grundscenarie

(’baseline’) et eksternt finansieringsbehov på knap 43 mia. dollar i 2025,

som i

Side 63 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

høj grad dækkes af ERA-lånene

og EU’s Ukraine-facilitet,

jf. figur 2.

IMF vur-

derer, at finansieringsbehovet i 2025 er i samme størrelsesorden som i 2023-

2024. Programmet under EFF’en løber frem til og med 1. kvartal 2027. Den 29.

maj 2025 nåede IMF og Ukraine til enighed om 8. gennemgang af programmet,

som forventes endeligt godkendt af IMF’s bestyrelse den 30. juni 2025. Ifølge

pressemeddelelsen er udsigterne stadig ekstraordinært usikre som følge af kri-

gen, der fortsat skaber enorme udfordringer for Ukraines befolkning, økonomi

og infrastruktur. På trods af udfordringerne vurderer IMF, at programmet fort-

sat er på skinner og forbliver fuldt finansieret med de omfattende støtteforplig-

telser fra eksterne partnere.

I februar 2025 udgav Verdensbanken, EU og FN i samarbejde med Ukraine den

fjerde rapport om Ukraines akutte tab, skader og genopbygningsbehov (Rapid

Damage Needs Assessment, RDNA4) akkumuleret i perioden fra februar 2022

til december 2024. I rapporten opgøres de direkte skader som følge af Ruslands

invasion til 176 mia. dollar, mens det langsigtede genopbygningsbehov estime-

res til 524 mia. dollar over en tiårig periode. Størstedelen af genopbygningsbe-

hovet kommer fra områder, som ligger på eller nær fronten.

Figur 2

Ukraines estimerede finansieringsbehov er dækket i 2025 ifølge IMF

Mia. USD

2023

USA

IMF

2024

ERA-lån

Øvrige

'Baseline'

2025

'Downside'

Anm.:

EU’s finansielle støtte til Ukraine omfatter udbetalinger fra Ukraine-faciliteten

og tidligere makrofinansiel assistance (MFA).

Øvrige

udgøres bl.a. af finansiel støtte fra Japan, Canada, Storbritannien og Norge.

ERA-lån

er lånestøttet fra EU og G7 som

tilbagebetales med ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver.

Kilde:

IMF’s 7. gennemgang af Ukraines program under den udvidede fondsfacilitet (EFF).

Ukraine-faciliteten og Ukraine-planen

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel støtte til Ukraine har EU etableret

en Ukraine-facilitet. Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning,

genopbygning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab.

Støtten tager form af lån og tilskud på samlet 50 mia. euro i perioden 2024-

2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud. Lånene under facili-

teten finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garanteres via EU-bud-

gettets headroom. Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten er betinget af, at

Ukraine løbende efterlever betingelserne angivet i Ukraineplanen.

Side 64 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Ukraineplanen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og in-

vesteringer, som de ukrainske myndigheder vil udføre i perioden 2024-2027

sammen med en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter

blandt andet offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle

system, uddannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derud-

over lægges der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til energi-

forsyning, grøn omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering.

Planen afspejler Ukraines ønske om at nærme sig EU’s indre marked og har

blandt andet til hensigt at udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med

EU’s regler, standarder og værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

EU godkendte i marts 2025 Ukraines betalingsanmodning for den tredje af de

kvartalsvise udbetalinger under Ukraine-faciliteten på omkring 3,5 mia. euro,

hvilket afspejler, at Kommissionen har vurderet, at Ukraine i 4. kvartal 2024

fuldt ud efterlevede sine forpligtelser i henhold til Ukraineplanen. De samlede

udbetalinger under Ukraine-faciliteten var på godt 16 mia. euro i 2024.

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget 17 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands fuld-

skala invasion af Ukraine. Den 17. sanktionspakke blev vedtaget den 20. maj

2025 af Udenrigsrådet. Der er tale om en omfattende pakke, som blandt andet

er målrettet Ruslands indtægter fra energieksport med nye tiltag over for skyg-

geflåden og den russiske olieindustri. Yderligere 189 skibe fra Ruslands skygge-

flåde, som bruges til at omgå olieembargoer og prisloftet på russisk olie, er ble-

vet sanktionslistet, så det samlede antal sanktionslistede fartøjer nu er på 342.

Derudover er de russiske olieselskaber, Surgutneftegaz og Lukoils handelssel-

skab, blevet ramt af sanktioner. Endvidere er 31 nye virksomheder blevet un-

derlagt eksportrestriktioner for varer og teknologier, der kan bruges både civilt

og militært.

EU’s

tidligere sanktionspakker har blandt andet omfattet vidtgående restriktio-

ner rettet mod russiske finansielle institutioner. Det gælder eksempelvis forbud

mod transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser central-

bankens adgang til sine valutareserver.

Der er desuden indført fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker,

samt indført udelukkelse fra det internationale betalingsformidlingssystem,

SWIFT, hvilket siden hen er blevet suppleret af forbud mod anvendelse af det

russiske SPFS-system.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom restriktio-

ner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod import af rus-

sisk råolie og raffinerede olieprodukter.

Ruslands økonomi og effekten af internationale sanktioner

De internationale sanktioner mod Rusland er med til at lægge et betydeligt pres

på Ruslands økonomi og kapacitet til at føre krig. Prognoser for russisk økonomi

Side 65 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

kan variere på tværs af kilder som følge af fx forskelle i metode og tidspunkt for

offentliggørelse, men der er generelt forholdsvis bred enighed om, at Rusland i

den kommende tid ser ind i en vækstafmatning med lavere vækst end i de fore-

gående år,

jf. tabel 3.

Nogle analyser peger desuden på en betydelig risiko for et

større tilbageslag afhængigt af udviklingen i krigen i Ukraine og de internatio-

nale sanktioner mod Rusland,

jf. nedenfor.

Omlægningen af økonomien til at

understøtte krigen og krigens stigende træk på økonomiens ressourcer ventes

især på længere sigt at svække Ruslands produktivitetsudvikling og vækstpoten-

tiale.

Tabel 3

Russisk BNP-vækst i 2024-2026 ifølge udvalgte konjunkturprognoser

Realvækst i BNP, pct.

Kommissionen (maj 2025)

IMF (apr. 2025)

BOFIT (mar. 2025)

2024

3,5

4,1

2025

1,8

1,5

2,0

2026

1,2

0,9

1,0

1) Kommissionens forårsprognose, maj 2025.

2) IMF’s

World Economic Outlook, april 2025.

3) The Bank of Finland Institute for Emerging Economies (BOFIT), Forecast for Russia 2024-2026, marts 2025.

Stockholm Institute of Transition Economics (SITE) har i april 2025 offentlig-

gjort en ny omfattende rapport om Ruslands økonomi og effekten af sanktio-

nerne mod Rusland.

Ifølge rapporten er den russiske økonomi hårdere ramt af

krigen og de internationale sanktioner, end det umiddelbart kan se ud til på

baggrund af tal fra russiske og andre kilder. SITE argumenterer blandt andet

for, at den russiske inflation undervurderes i de officielle statistikker, hvilket

samtidig indebærer, at fx opgørelsen af den reale BNP-vækst i russisk økonomi

kan være overvurderet.

Krigen medfører et betydeligt kapacitetspres og et meget stramt arbejdsmarked

i Rusland, som lægger et opadgående pres på inflationen. I forsøget på at tøjle

inflationen har den russiske centralbank i de seneste år gennemført adskillige

renteforhøjelser,

jf. figur 3.

I juni 2025 sænkede centralbanken sin ledende

rente fra 21 pct. til 20 pct., hvilket er den første rentenedsættelse siden septem-

ber 2022.

Fremgangen i russisk økonomi i 2023-2024 skal ifølge rapporten fra SITE

blandt andet ses i lyset af effekterne fra en stigning i det offentlige forbrug og en

kraftig vækst i virksomhedernes lån som følge af en mindre belyst ordning, hvor

russiske banker af staten pålægges at yde særligt fordelagtige lån til fortrinsvis

virksomheder i krigsindustrien. Ifølge SITE er denne ordning med lempelig kre-

ditgivning til udvalgte virksomheder og industrier med til både at underminere

“Financing

the Russian war economy”, the Stockholm Institute of Transition Economics (SITE),

april 2025

Side 66 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

centralbankens pengepolitik og forværre den finansielle stabilitet ved fx at øge

risici i bankernes udlånsporteføljer.

Den markante stigning i det offentlige forbrug lægger også pres på Ruslands of-

fentlige finanser, hvor den offentlige saldo er gået fra et lille overskud i 2021 til

et årligt underskud på omkring 2 pct. af BNP i 2022-2024.

De offentlige finanser afhænger i høj grad af statens indtægter fra eksport af olie

og gas. Ifølge tal fra det russiske finansministerium har den offentlige saldo, når

der ses bort fra indtægter fra olie og gas, vist et årligt underskud på 7-10 pct. i

perioden 2022-2024,

jf. figur 4.

Figur 3

Historisk høje renter i Rusland

ct.

Figur 4

Ruslands offentlige finanser

ct. af B

-2

-8

ct. af B

-2

-8

-10

2020

2021 2022

Inflation

2023 202

2025

engepolitisk rente

2021

2022

2023

202

ffentlig saldo

ffentlig saldo, ekskl. indtægter fra olie og gas

Kilde: Stockholm Institute of Transition Economics (SITE), Ruslands centralbank (CBR) og Ruslands finansministerium.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Aftalen om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige indtægter

fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke direkte statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Garantien for det ekstraordinære MFA-lån via EU-

budgettets indtægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte garanterer for lå-

net.

Side 67 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afkastet

fra de immobiliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Danmark hæfter for godt 2 pct. af EU’s samlede forplig-

telser under EU’s indtægtsloft.

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark gennem det danske EU-bidrag.

Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17

mia. euro svarende til omkring 127 mia. kr., hvoraf Danmarks finansieringsan-

del udgør ca. 2,5 mia. kr. over hele perioden 2024-2027.

Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-

og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog

er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler, dog kun indtil det tidspunkt, hvor der ved undertegnelse af en

EU-tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder

finansiel støtte til Ukraine.

Der er generelt bred enighed i EU ift. arbejdet med at anvende ekstraordinære

indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine.

Der har desuden været meget bred opbakning blandt EU-landene til på basis af

G7-aftalen at oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine og til etablerin-

gen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Nogle lande ønsker at undersøge mere vidtgående tiltag vedrørende de immo-

biliserede russiske centralbankaktiver, såsom muligheden for at anvende selve

hovedstolen til at støtte Ukraine. Andre lande er tilbageholdende med dette med

henvisning til de potentielle juridiske, finansielle og politiske risici forbundet

hermed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. den samlede

støtte til Ukraine, så længe det skulle være nødvendigt. Det gælder både ift. fi-

nansiel assistance på kort sigt og ift. genopbygningen på lang sigt.

Side 68 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån base-

ret på indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, samt at der

etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,

førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning.

Regeringen arbejder løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner

mod Rusland, der kan findes enighed om i EU. Det er fra dansk side særlig vig-

tigt, at der i sanktionspakkerne fokuseres på maritime tiltag, energi (inkl. LNG),

samt yderligere tiltag for at modgå sanktionsomgåelse. Desuden arbejder rege-

ringen for, at EU indfører andre tiltag, herunder sænkning af olieprisloftet, som

kan reducere Ruslands indtægter og dermed Ruslands evne til at føre krig mod

Ukraine.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at EU aktivt udfordrer det falske russiske

narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Dette budskab er vigtigt at kommuni-

kere bredt ud.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest 13. juni 2025 (skriftligt) forud for ECOFIN 20. juni 2025.

Side 69 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Dagsordenspunkt 8: Implementeringen

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)56

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretnings-

planer og for flere lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Proces-

sen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål er ligele-

des i gang.

ECOFIN ventes 8. juli 2025 at behandle Kommissionens forslag til rådsbeslut-

ninger vedr. Tysklands, Østrigs, Irlands, Belgiens, Danmarks og Tjekkiets re-

viderede genopretningsplaner. Kommissionen har fremlagt en samlet positiv

vurdering af de reviderede planer, herunder ift. at planenerne fortsat lever op

til genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr. prioriteringen af grønne

og digitale tiltag samt krav om kontrol- og revisionsmekanismer.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr.

Tysklands, Østrigs, Irlands, Belgiens, Danmarks og Tjekkiets genopretnings-

planer. Det gør regeringen på baggrund af Kommissionens forslag og på basis

af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vur-

dering af genopretningsplanen som fastlagt i mandatet givet af Folketingets

Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-

optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på

672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-

ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-

ser).

For yderligere baggrund henvises til samlenotat af 26. september 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 8. juli 2025 at behandle Kommissionens forslag til reviderede

rådsbeslutninger vedr. Tysklands, Østrigs, Irlands, Belgiens, Danmarks og Tjek-

kiets opdaterede genopretningsplaner. Det er ligeledes muligt, at Kommissio-

nen på rådsmødet vil give en generel status på implementering af genopret-

ningsfaciliteten. Revisionen af Tysklands, Østrigs, Irlands, Belgiens, Danmarks

og Tjekkiets genopretningsplaner indeholder målrettede justeringer.

Tysklands

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 14 tiltag.

4 tiltag er justeret grundet markedsusikkerhed og tekniske udfordringer vedrø-

rende grøn dekarbonisering. På området klimavenlig mobilitet er 3 tiltag juste-

ret som følge af lav efterspørgsel og forsyningsudfordringer. 4 tiltag inden for

Side 70 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

digitaliseringsområdet og området for offentlig administration er justeret grun-

det markedsusikkerhed, øgede omkostninger og for at præcisere omfanget. 1 til-

tag på energiområdet er justeret ved at øge omfordeling af frigivne midler fra

førnævnte justeringer af tiltag. Endelig er 2 tiltag justeret ved brug af bedre al-

ternative løsninger inden for sundheds- og investeringsområdet.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (30,3 mia. euro). An-

delen af midler, der går direkte til

grøn omstilling er nedjusteret

til 46,3

pct. sammenlignet med 49,5 pct. i den reviderede plan fra juli 2024. Desuden er

andelen af midler, der går direkte til

digital omstilling nedjusteret

til 46,1

pct. sammenlignet med 47,5 pct. i den reviderede plan fra juli 2024.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Østrigs

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 18 tiltag.

Alle tiltag er justeret for at reducere administrative byrder uden at ændre på

målopfyldelsen. Tiltagene vedrører bl.a. bæredygtigheds-, digitaliserings-,

iværksætter- og infrastrukturområdet, herunder elektrificering af regionale tog-

baner.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (4,2 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling og digital omstilling er

uændrede.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Irlands

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 5 tiltag.

Alle tiltag er justeret for at reducere administrative byrder uden at ændre på

målopfyldelsen. Tiltagene vedrører bl.a. området for grøn omstilling, beskæfti-

gelsesområdet og digitaliseringsområdet.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (1,2 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling og digital omstilling er

uændrede.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

Side 71 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Belgiens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 13 tiltag.

Alle tiltag er justeret for at reducere administrative byrder uden at ændre på

målopfyldelsen. Tiltagene vedrører områder inden for bl.a. cyber-sikkerhed, in-

frastruktur, grøn vejtransport og bæredygtige energiformer.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (5,3 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling og digital omstilling er

uændrede.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Danmarks

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 15 tiltag.

Alle tiltag er justeret for at reducere administrative byrder uden at ændre på

målopfyldelsen. Tiltagene vedrøre rbl.a. initiativer inden for fremme af økologi,

landbrugsområdet og cykelinfrastruktur.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (1,8 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling og digital omstilling er

uændrede.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 2.

Tjekkiets

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 83 tiltag.

Tjekkiet har justeret 16 tiltag for at reducere administrative byrder uden at æn-

dre på målopfyldelsen. Dette gælder for områder inden for digitalisering, bære-

dygtig transport, bygningslovgivning, daginstitutioner, sociale ydelser, finan-

sielle instrumenter og vedvarende energi. Samtidig er 5 tiltag justeret for at øge

ambitionsniveauet, navnlig inden for 5G-infrastruktur, genopretning af offent-

lige investeringer og grøn mobilitet. 45 tiltag er justeret for at reducere admini-

strative byrder uden at ændre på målopfyldelsen, herunder bl.a. inden for om-

råder som digitalisering, miljø, energi og uddannelse. Hvad angår de resterende

Side 72 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

tiltag, er de blevet justeret som følge af manglende ressourcer, Dette gælder for

områder som bl.a. digitalisering og energiinfrastruktur.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (9,2 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling og digital omstilling er

uændrede.

Planen tildeles en samlet positiv vurdering fsva. vurderingskriterierne fastlagt i

forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede om-

kostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at adres-

sere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske semester,

opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og re-

visionsmekanismer,

jf. tabel 2

Tabel 1

Kommissionens vurdering af de reviderede genopretningsplaner for Tyskland, Østrig, Irland og Belgien

Tyskland

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæs-

sig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiin-

frastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr. ener-

giforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige

tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser

af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-kli-

mamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undta-

ges.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i

udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til RE-

PowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænse-

overskridende effekter, der bidrager positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Østrig

Irland

Belgien

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Tysklands, Østrigs, Irlands og Belgiens

genopretningsplaner.

Tabel 2

Kommissionens vurdering af de reviderede genopretningsplaner for Danmark og Tjekkiet

Danmark

Tjekkiet

Side 73 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii)

bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæs-

sig robusthed, vi) børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiin-

frastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr. ener-

giforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige

tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser

af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-kli-

mamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undta-

ges.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i

udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til RE-

PowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænse-

overskridende effekter, der bidrager positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning Danmarks og Tjekkiets genopretningsplaner.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissio-

nens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner,

herunder med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt

på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet,

og at genopretningspla-

nerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket

krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Tysklands, Østrigs, Irlands, Bel-

Side 74 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

giens og Tjekkiets genopretningsplaner har ikke i sig selv statsfinansielle kon-

sekvenser. Justeringen af Danmarks genopretningsplan sikrer det fulde hjem-

tag af tildelte EU-midler.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte

fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte

støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-

werEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de bidrager til at indfri formålet med genopretningsfaciliteten, her-

under økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og ar-

bejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang planerne bidrager til at indfri formålet med

genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdsplad-

ser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets

rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-

ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i

forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-

lande.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. op-

daterede genopretningsplaner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd

Side 75 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Gene-

ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager

til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfas-

ning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilfø-

jelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med,

at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift. ECOFIN 8. juli 2025 gæl-

der det den reviderede rådsbeslutning for Tyskland, Østrig, Irland, Bel-

gien,Danmark og Tjekkiet.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kom-

missionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november

og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18. januar, 2. maj,

17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj

forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14.

februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8. november og 8. december

2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj, 12. juni, 16. juli, 8. oktober, 5. november

og 10. december 2024. I 2025 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN den 21. januar, den 18. februar 2025, den 28. fe-

bruar 2025 og den 13. juni 2025 (skriftligt). Samlenotat om implementering af

genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog ef-

terfølgende taget af dagsordenen for begge ECOFIN).

Side 76 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-

handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-

paudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til

orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-

hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.

juni 2022.

Side 77 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske

og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital omstilling,

3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produktivitet, kon-

kurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke SMV'er, 4)

social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel robusthed, her-

under med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den næste genera-

tion, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte EU-landes spe-

cifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og sociale

konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konvergens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til

den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skøn-

nede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering,

udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den

digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruk-

tur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genop-

retningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er ri-

meligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage ef-

fektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning,

forøge brugen af vedvarende energikilder og energief-

fektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Side 78 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

ultimo juni 2025

Finansiel assistance

(mia. euro)

Seneste revideret

Direkte

Lån

beslutningsforslag

støtte

16. juni 2025

21. november 2023

26. maj 2025

16. juni 2025

9. marts 2023

16. juli 2024

26. juni 2023

18. december 2024

16. juni 2025

27. maj 2025

28. maj 2025

27. januar 2025

27. maj 2025

9. december 2022

5,0

5,7

1,0

1,6

0,95

1,9

40,3

18,2

1,2

71,8

5,8

1,97

2,3

0,1

0,3

5,4

25,3

16,3

13,6

6,4

1,6

79,9

3,4

8,4

30,3

6,5

3,9

359,12

0,3

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

4,3

0,0

1,6

0,0

34,5

5,9

14,9

0,0

1,1

83,2

0,0

0,8

0,0

3,9

0,0

291,2

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,9

0,2

0,1

0,3

5,7

2,5

9,5

0,9

0,3

0,01

0,1

0,6

2,0

2,1

0,9

0,3

10,1

1,1

2,3

0,1

0,5

40,7

Lån

0,04

0,03

1,7

15,9

0,5

0,1

4,5

0,4

1,9

0,3

0,8

26,2

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

1,5

1,4

0,3

0,9

0,5

0,6

28,4

7,5

0,3

36,9

2,8

0,8

0,7

0,1

2,5

6,8

6,5

4,3

2,6

0,4

37,9

3,1

17,5

0,7

165,0

Lån

0,04

9,7

59,7

0,3

0,6

9,0

2,6

2,4

0,4

0,2

84,9

Land Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021 27. maj 2025

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

16. april 2025

28. maj 2025

22. september 2023

21. november 2023

26. juni 2023

27. maj 2025

26. maj 2025

20. november 2024

16. oktober 2024

16. juni 2025

23. november 2023

13. juni 2025

Beløb

i alt

Lande

i alt

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Dato

for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

. EU-landene har i de fleste

tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den

endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til

6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund

af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.eu-

ropa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Side 79 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Dagsordenspunkt 9:

Internationale

møder:

Forberedelse af G20-møder 17-18. juli

2025

1. Resume

ECOFIN ventes 8. juli 2025 at skulle fastlægge fælles EU-holdninger (Terms of

Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer (FMCBG)

17-18. juli 2025. Til G20-mødet er EU repræsenteret ved Kommissionen og Rå-

det ved den danske økonomiminister i kraft af det danske EU-formandskab.

Den fælles EU-holdning ventes bl.a. at adressere og diskutere risici for vækst

og beskæftigelse fra de globale handelskonflikter samt de økonomiske konse-

kvenser af Ruslands krig i Ukraine og eskalering af konflikter i Mellemøsten.

Herudover ventes EU-holdningen også at udtrykke opbakning til et regelba-

seret frit og fair handelssystem, samt behovet for at makroøkonomiske uba-

lancer, svag produktivitetsvækst og globale offentlige gældsniveauer håndte-

res.

2. Baggrund

Der afholdes G20-møder (FMCBG) 17.-18. juli i Sydafrika. Det er tredje gang

under det sydafrikanske G20-formandskab,

at G20’s

finansministre og central-

bankchefer mødes, og første gang, at Danmark, i kraft af EU-formandskabet, i

samarbejde med Kommissionen, skal repræsentere EU i G20-sammenhæng.

Ved de første to møder under sydafrikansk G20-formandskab var EU repræsen-

teret ved Kommissionen og Rådet ved det polske formandskab.

Senest blev der afholdt G20-møder

(FMCBG) i forbindelse med IMF’s og Ver-

densbankens forårsmøder 23.-25. april 2024. Der blev ikke opnået enighed om

en fælles erklæring fra de møder. I stedet udsendte det sydafrikanske formand-

skab en kort pressemeddelelse som redegjorde for drøftelse under møderne.

EU’s fælles holdning til G20-mødet afspejler EU’s hidtidige prioriteter. I lyset

af den globale handelspolitiske situation og den øgede økonomisk fragmente-

ring, lægges der særlig vægt på at fremhæve de skadelige økonomiske virkninger

af øget protektionisme, som skaber en øget usikkerhed, påvirker både udsig-

terne for vækst og den finansielle stabilitet negativt. EU lægger fortsat stor vægt

ved, at de økonomiske konsekvenser fra Ruslands angrebskrig i Ukraine frem-

hæves.

Sydafrika overtog 1. december 2024 det roterende formandskab for G20 fra Bra-

silien. Hovedteamet for det sydafrikanske G20-formandskab er

”Solidarity,

Equality, Sustainability” (”Solidaritet, Lighed, Bæredygtighed”)

med vægt på

klimafinansiering, styrkelse af offentlig gældsholdbarhed, retfærdig udvinding

af kritiske mineraler og styrket katastrofeberedskab for at fremme bæredygtig

vækst samt udvikling i lav- og mellemindkomstlande.

Side 80 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 8. juli 2025 at fastlægge fælles EU-holdninger til G20-mødet

(FMCBG) 17.-18. juli 2025. EU-landende er repræsenteret på G20-mødet ved

det danske EU-formandskab og Kommissionen.

De fælles EU-holdninger vil blive brugt som basis for mundtlige indlæg ved mø-

derne, og til input ved evt. drafting af en fælles erklæring fra G20-møderne.

EU’s

fælles holdning til G20-mødet forventes bl.a. at lægge vægt på:

•

At EU fremhæver effekterne af Ruslands angrebskrig i Ukraine og

yderligere eskalering af konflikter i Mellemøsten på verdensøkono-

mien.

At EU understreger at de globale spændinger indenfor handelspolitik-

ken og store stigninger i toldsatser medfører markant usikkerhed og

har skadelige effekter på verdensøkonomien.

At EU påpeger at indenlandske ubalancer og industriel overkapacitet i

visse lande medfører negative effekter på andre lande.

Samtidigt

frem-

hæver EU risiciene for verdensøkonomien og den finansielle stabilitet

ved høje offentlige gældsrater, lav produktivitetsvækst samt markant

usikkerhed.

At EU understreger vigtigheden af at styrke det åbne og regelbaserede

multilaterale handelssystem

og at samarbejde herom kan reducere frag-

mentering samt sikre fri og fair handel.

At EU understreger vigtigheden af at arbejde for makroøkonomiske og

strukturelle reformer

der kan modgå markante ubalancer og andre risici

for den globale økonomi, og ligeledes fremme. produktivitet og investe-

ringer samt bidrage til den grønne og digital omstilling.

At EU opfordrer IMF medlemmer til at færdiggøre implementeringen

af den 16. kvotegennemgang. EU vil forsætte med at arbejde konstruk-

tivt med forhandlinger om den 17. kvotegennemgang i IMF.

At EU opfordrer til at fremme implementeringen af G20/Parisklubbens

fælles ramme for håndtering af uholdbar gæld i lavindkomstlande

(Common Framework for Debt Treatments)

At EU opfordrer G20 til at understøtte den forsatte implementering af

G20’s køreplan for bedre, større og mere effektive multilaterale udvik-

lingsbanker.

At EU understreger vigtigheden af en komplet implementering af Basel

III

rammeværket så hurtigt som muligt i alle jurisdiktioner.

At EU støtter the Financial Stability Boards (FSB) arbejde

med at

adressere udfordringer inden for digitalisering, cyber, klimaforandrin-

ger, naturødelæggelse og ændringer i det makroøkonomiske billede her-

under rentemiljøet.

At EU fremhæver OECD-aftalen om selskabsbeskatning som et stort in-

ternational fremskridt og at det forsat er en prioritet at færdiggøre

dens udestående elementer.

EU støtter G20 formandskabets arbejde

Side 81 af 83

•

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

•

med at fremme fair international beskatning via OECD-aftalen om sel-

skabsbeskatning og bekæmpelse af skatteundgåelse m.v. EU opfordrer

G20 til at arbejde for at fremme synergier mellem internationalt skatte-

samarbejde på tværs af internationale fora.

EU opfordrer til, at implementeringen af G20’s Sustainable Finance

Roadmap accelereres

for at fremme bæredygtige private investeringer.

At EU opfordrer G20, som repræsentant for verdens største økono-

mier, til forsat at arbejde for Parisaftalens mål.

At EU støtter det forsatte arbejde med i G20’s Joint Finance and Health

Task Force (JFHTF)

herunder med pandemiberedskab og simulations-

øvelser.

At EU støtter det sydafrikanske formandskabs arbejde med en G20

Compact with Africa,

der har til formål at understøtte private investe-

ring i Afrika herunder i infrastruktur.

At EU påpeger at G20 bør arbejde for at gennemgangen af institutio-

nen styrker effektiviteten og at det forsat er et centralt forum for inter-

nationalt økonomisk og finansielt samarbejde.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Samarbejdet i G20 vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæf-

tigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mø-

det 17.-18. juli 2025, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tilslutte sig den fælles EU-holdning til G20-mø-

det 17.-18. juli 2025, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.

Regeringen støtter generelt arbejdet i G20, herunder arbejdet med sikre makro-

økonomisk robusthed og finansiel stabilitet, håndtering af følgevirkningerne af

Side 82 af 83

Rådsmøde nr. 4110 (økonomi og finans) den 8. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/7-25

Ruslands angrebskrig i Ukraine, arbejdet med at assistere sårbare lavindkomst-

lande, herunder G20/Parisklubbens fælles ramme for gældshåndtering, samt at

G20 skal bidrage til at fremme den grønne omstilling af den globale økonomi.

Herudover spiller G20 også en vigtig rolle for Danmark ved at være et forum der

fremmer det regelbaserede internationale samarbejde.

Den generelle linje fra EU og Danmark indebærer overordnet opbakning til Syd-

afrikas fokusområder under deres G20-formandskab, herunder hensigten om

at øge finansieringen til det globale syd. Fra dansk side ses positivt på reformer

af de multilaterale investerings- og udviklingsbanker, som bl.a. kan bidrage til

at mobilisere mere kapital til det globale syd, samtidig med at institutionerne

forbliver robuste og deres triple-A kreditvurdering fastholdes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 83 af 83