Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 14/7-25 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU-formandskabssekretariat,

Internationalt og Nordatlanten

Den 2. juli 2025

FVM 453

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår 2025

- Præsentation fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Markedssituation for landbrugsvarer

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 5

Proteiner til fødevarer og foder

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 11

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 14. juli 2025

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår 2025

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Et sikkert Europa og et konkurrencedygtigt og grønt Europa er de tværgående temaer for det danske

formandskab. På landbrugsområdet ventes fokus at være på den fælles landbrugspolitik efter 2027.

Dertil forventes det danske formandskab at have fokus på en række øvrige forhandlinger på land-

brugsområdet, herunder forhandlingerne om forenklingspakken på landbrugsområdet, forordningen

om grænseoverskridende urimelig handelspraksis samt forslaget om ændring af den fælles markeds-

ordning for landbrugsvarer. På planteområdet vil formandskabet bl.a. have fokus på forhandlingerne

om forslaget om planter udviklet ved brug af nye genomteknikker, forslaget om skovformeringsmate-

riale samt fremme forhandlinger om planteformeringsmateriale. På fødevareområdet vil fokus være

på den europæiske proteinforsyning, herunder potentialet i både en fælles EU-handlingsplan for plan-

tebaserede fødevarer og en fælles EU-proteinstrategi. På veterinærområdet vil formandskabet prio-

ritere indsatsen mod antimikrobiel resistens, sygdomsudbrud og forhandlingerne af forslaget om

transport af dyr samt forslaget om hunde og kattes velfærd. På fiskeriområdet vil fokus være på at

fastlægge fiskerimuligheder for 2026. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 14. juli 2025 med henblik på en præsentation.

Baggrund

Danmark overtager den 1. juli 2025 formandskabet for Rådet. Danmark indgår i trio-formandskab med

Polen (første halvår 2025) og Cypern (første halvår 2026).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 med henblik på en præ-

sentation fra formandskabet.

Formål og indhold

Det danske formandskab har et sikkert Europa og et konkurrencedygtigt og grønt Europa som tværgå-

ende temaer. Under temaet om et konkurrencedygtigt og grønt Europa ligger blandt andet et fokus på

nye teknologier herunder bioteknologi og biobaserede løsninger.

Det overordnede fokus for det danske formandskab i Rådet (landbrug og fiskeri) er at fremme forenkling

og bedre regulering. Samtidig sigter formandskabet mod at understøtte innovation, konkurrenceevne

og bæredygtighed i hele værdikæden.

Inden for landbrugsområdet vil det danske formandskab indlede forhandlingerne om den fælles land-

brugspolitik efter 2027 med fokus på en grøn, enkel og markedsorienteret landbrugspolitik, der kan

fremme klima- og miljøtiltag, styrke konkurrenceevne og innovation samt understøtte økologisk pro-

duktion, landdistriktsudvikling, generationsskifte i landbruget og bedre dyrevelfærd. Formandskabet vil

ligeledes have fokus på forhandlingerne om henholdsvis forenklingspakken på landbrug, forordningen

om grænseoverskridende urimelig handelspraksis samt forslaget om ændring af den fælles markedsord-

ning for landbrugsvarer.

På planteområdet vil formandskabet arbejde for at fremme forhandlingerne om planter udviklet ved

brug af nye genomteknikker samt forslaget om skovformeringsmateriale. Man vil desuden arbejde for

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

at fremme forhandlingerne om planteformeringsmateriale. På fødevareområdet vil fokus være på den

europæiske proteinforsyning, herunder potentialet i både en fælles EU-handlingsplan for plantebase-

rede fødevarer og en fælles EU-proteinstrategi. Derudover vil det danske formandskab have fokus på

bioøkonomi og biobaserede løsninger.

På veterinærområdet vil det danske formandskab arbejde for at fremme forhandlingerne om forslaget

om transport af dyr samt forhandlingerne om forslaget om hunde og kattes velfærd. Man vil dertil ar-

bejde for at styrke indsatsen mod antimikrobiel resistens i et ’One Health’-perspektiv

samt have fokus

på udfordringer og mulige løsninger på udbrud af dyresygdomme og planteskadegørere.

På fiskeriområdet vil det danske formandskab arbejde for at sikre et bæredygtigt og konkurrencedygtigt

erhverv. Fokus vil være på at sikre rettidig vedtagelse af fiskerimulighederne for 2026 samt forhandlin-

gerne med tredjelande som UK og Norge. Der vil ligeledes være fokus på evalueringen af den fælles

fiskeripolitik.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller finansielle kon-

sekvenser. Regeringen vil tage konkret stilling til de enkelte forslags konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget

(landbrug), § 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr.

Økologisk Landsforening finder, at det er et godt formandskabsprogram. Økologisk Landsforening er

meget tilfreds med, at det er planlagt, at Danmark vil indlede forhandlingerne om den fælles landbrugs-

politik efter under formandskabet. Økologisk Landsforening mener, at det er et godt fokus, som Dan-

mark har valgt at sætte for sine forhandlinger.

Dyrenes Beskyttelse hilser det danske formandskabs ambition om et styrket, grønt Europa velkommen

og glæder sig over, at formandskabet sætter dyrevelfærd højt på dagsordenen og understreger behovet

for modernisering af EU’s dyrevelfærdslovgivning i tråd med nyeste videnskabelige viden og forbruger-

nes forventninger. Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at det danske EU-formandskab prioriterer

forhandlingerne om transport af dyr og hunde og kattes velfærd samt lægger vægt på, at EU-Kommissi-

onen fremlægger de resterende forslag til revision af dyrevelfærdslovgivningen.

Dyrenes Beskyttelse påpeger, at transportforordningen er 20 år gammel, og siden den trådte i kraft er

eksport af smågrise blevet en forretningsmodel, der årligt sender over 13 mio. grise ud af Danmark på

lange transporter over 8 timers varighed. Et andet eksempel er lange transporter af cirka 50.000 spæ-

dekalve ned til 14 dage gamle, som sendes fra Danmark til opfedning i bl.a. Nederlandene. Dyrenes Be-

skyttelse finder det derfor vigtigt, at Danmark prioriterer forhandlingerne om transportforordningen,

samt at der anlægges en ambitiøs linje. Dyrenes Beskyttelse mener bl.a., at transporttiden skal reduceres

til maksimalt 8 timer, at dyrene skal have bedre forhold under transporten, og at særligt sårbare dyr

som spædekalve ikke udsættes for lange transporter.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at det danske formandskab prioriterer forhandlingerne om for-

ordningen om hund og kat, så der indføres fælles regler om bl.a. mærkning og registrering af alle dyr og

strengere krav til handel, da illegal handel med hunde og katte er et stort problem.

Dyrenes Beskyttelse noterer sig, at formandskabet er klar til at igangsætte forhandlinger om den fælles

landbrugspolitik efter 2027 og bemærker positivt, at det danske formandskab understreger, at den fælles

landbrugspolitik bl.a. skal understøtte bedre dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse bakker op om dette og

mener, at dyrevelfærd skal være et selvstændigt mål i den fælles landbrugspolitik efter 2027 og en inte-

greret del af den bæredygtige omstilling, hvor landbrugsstøtte fordeles efter princippet om offentlige

midler for offentlige goder. Dyrenes Beskyttelse henviser derudover til, at de sammen med Økologisk

Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Vegetarisk For-

ening, Plantebranchen, World Animal Protection, Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk

Forening har udarbejdet et sæt anbefalinger til, hvordan fremtidens landbrugsstøtte bør indrettes.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) hilser

velkomment, at det danske formandskab vil arbejde for et bæredygtigt og konkurrencedygtigt erhverv.

DFPO og DPPO bemærker hertil, at fiskerikontrolforordningen bør følges tæt. DFPO og DPPO bemær-

ker, at Kommissionen ved flere lejligheder har givet udtryk for, at alle kommissærer vil arbejde for at

gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at drive virksomhed i EU. Som et led i at gøre

EU mere robust i en turbulent tid for Europa. DFPO og DPPO mener ikke, at Kommissionens General-

direktorat for Fiskeri har forstået det budskab ift. implementeringen af kontrolforordningen. Senest har

man stillet forslag om gennemførselsbestemmelser vedr. vejning af fisk, som DFPO og DPPO mener vil

gøre det vanskeligt for fiskere og virksomheder at overholde lovgivningen, samt i betragteligt omfang vil

fordyre hele processen med prøvetagninger og kontrolvejninger og i sidste ende forringe erhvervets øko-

nomi. DFPO og DPPO ser derfor frem til, at der kommer yderligere fokus på forenkling.

DFPO og DPPO ser det som vigtigt, at aftalerne med UK og Norge kommer på plads inden rådsmødet i

december, så fiskerne er garanteret adgang til norsk farvand fra 1. januar 2026.

DFPO og DPPO mener i forhold udkastet til fiskeriaftale mellem EU og Island, at den mængde makrel,

som Island forventes at overføre til EU bør fordeles på baggrund af den overordnede TAC, ligesom be-

talingen af blåhvilling fra EU til Island også bør fordeles mellem medlemsstaterne på et fair og rimeligt

grundlag.

DFPO og DPPO bemærker, at man har påvist, at Kommissionens har begået en regnefejl i fordelingen

af sild i Nordsøen blandt medlemsstaterne, hvilket har resulteret i, at Danmark har mistet flere tusinde

tons sild siden 2021. DFPO og DPPO skal derfor endnu engang beklage, at man gennem årene har truffet

beslutninger på en forkert og uoplyst grundlag og opfordrer derfor at få rettet fejlen, så silden bliver

korrekt fordelt blandt medlemsstaterne.

DFPO og DPPO opfordrer til at lægge pres på Kommissionen til at genfremsætte forslagene om at slette

artikel 4, stk. 6 og 4, stk. 7 i forvaltningsplanerne for Østersøen, Nordsøen og de vestlige farvande. DFPO

og DPPO oplever de negative konsekvenser i form af for lave kvoter på visse arter ved, at de nævnte

artikler fortsat bruges som grundlag og argumentation for at fastsatte kvoter på et lavere niveau, end det

det ellers ville have været muligt. DFPO og DPPO mener ikke, at Kommissionen bør afvente en eventuel

revision af den fælles fiskeripolitik.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

DFPO og DPPO så gerne særlig fokus på fiskeri under det danske formandskab, herunder i form af et

formandskabsarrangement.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) ser positivt på, at formandskabet sætter fokus på flere centrale områ-

der, som er af betydning for den danske korn- og foderstofbranche. I forhold til regelforenkling og den

fælles landbrugspolitik efter 2027 hilser DAKOFO det velkomment, at det danske formandskab vil pri-

oritere arbejdet med regelforenkling og fremme en mere enkel og markedsorienteret fælles landbrugs-

politik efter 2027. En grøn og konkurrencedygtig landbrugspolitik med fokus på innovation og bære-

dygtighed er afgørende for erhvervets fremtid.

I forhold til nye genomteknikker (NGT) finder DAKOFO det positivt, at der er fokus på at fremme for-

handlingerne om planter udviklet ved brug af nye genomteknikker. DAKOFO finder, at NGT rummer et

stort potentiale for at understøtte klimaeffektiv og bæredygtig planteproduktion, og det er afgørende, at

Europa ikke taber terræn i forhold til globale konkurrenter. DAKOFO ser endvidere positivt på, at for-

mandskabet vil arbejde for en fælles EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer og en EU-protein-

strategi. En styrket europæisk proteinproduktion vil kunne bidrage til både forsyningssikkerhed og kli-

maambitioner.

DAKOFO påpeger, at formandskabets arbejdsprogram ikke adresserer den betydelige udfordring, som

EU’s afskovningsforordning (EUDR) udgør for danske

og europæiske virksomheder. Forordningen ska-

ber i sin nuværende form stor usikkerhed, og de nuværende krav vurderes at være urealistiske at opfylde

for erhvervslivet. DAKOFO vil derfor kraftigt opfordre til at prioritere arbejdet med EUDR, for blandt

andet at gøre det implementerbart i praksis, samt arbejde for, at kravene i forordningen står mål med

den dokumentation, der realistisk kan fremskaffes. Alternativt arbejde for en udskydelse af implemen-

teringen. DAKOFO finder det afgørende, at EUDR ikke medfører handelsbarrierer og tab af konkurren-

ceevne for europæiske aktører.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at fremme det danske formandskabs prioriteter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. maj 2025. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedssituationen for landbrugsvarer i EU er forholdsvis stabiliseret i forhold til de foregående år.

Den russiske invasion af Ukraine påvirker dog fortsat markedssituationen for landbrugsvarer på en

række områder med prisudsving på fødevarer, foder, handelsgødning og energi. Udsvingene er dog

aftagende, og priserne er efterhånden stabiliseret. Generelt er priserne på animalske produkter høje,

og det samme gør sig gældende for madolie. Der er et stort fokus på den aktuelle geopolitiske og han-

delspolitiske situation. Regeringen arbejder for en markedsorienteret og konkurrencedygtig land-

brugssektor, et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår samt velfungerende interna-

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

tional handel. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 med

henblik på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fiskeri).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 med henblik på oriente-

ring fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Ifølge FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations (FAO) seneste fødevareprisindeks fra juni 2025 faldt

de globale fødevarepriser i maj 2025 med 0,8 pct. fra april 2025. Set over det seneste år er priserne 6

pct. højere end i maj 2024, men fortsat 20,3 pct. lavere end det historiske højdepunkt i marts 2022.

Indekset er drevet af faldende priser på korn (-1,8 pct.), madolie (-3,7 pct.) og sukker (-2,6 pct.). Priserne

steg svagt på kød (1,3 pct.) og mejeriprodukter (0,8 pct.). Det bemærkes, at priserne på mejeriprodukter,

madolie og kød fortsat er på meget høje niveauer.

Import af landbrugsprodukter fra Rusland og Belarus

Rådet og Europa-Parlamentet har den 17. juni 2025 vedtaget en forordning om at indføre told på en

række landbrugs- og gødningsprodukter fra Rusland og Belarus. På kvælstofbaseret gødning øges tolden

gradvist fra juli 2025, og den vil fra juli 2028 være prohibitiv høj. Formålet med forslaget er at mindske

afhængigheden af import fra Rusland og Belarus af navnlig gødning, ligesom Kommissionen forventer,

at toldsatserne vil påvirke de russiske eksportindtægter negativt. Kommissionen har i sammenhæng

med ovenstående forordning introduceret gennemførselsforordning til at suspendere russisk og bela-

russisk adgang til 89 toldkontingenter, for så vidt angår import af visse landbrugsprodukter.

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Det Internationale Kornråd (IGC) estimerede i sin seneste rapport fra maj 2025 et mindre fald i produk-

tionen for indeværende år 2024/25 på 0,3 pct. sammenlignet med året før. Efterspørgslen på korn for-

ventes at stige med 0,1 pct. på grund af stigende efterspørgsel på især korn til industriel anvendelse.

Ruslands invasion af Ukraine har haft alvorlige konsekvenser for markedsdynamikken, særligt adgang

til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici forbundet med arbejdet og transport af afgrøder.

Ukraines samlede kornproduktion forventes i 2025/26 at stige med 4,7 pct. i forhold til 2024/25, heraf

en stigning i produktionen af majs på 11,7 pct., mens at produktionen forventes at falde for hvede med

0,9 pct. og for byg med 1,6 pct. Den samlede produktion af korn forventes dermed at være 4,2 pct. lavere

end i produktionsåret før krigen 2020/21. Det bemærkes, at der er særlige usikkerheder med estimater

for den ukrainske produktion som følge af krigen.

Produktionen af korn i EU i 2025/26 forventes af Kommissionen at være på 282,9 mio. ton, hvilket er

4,1 pct. højere end gennemsnittet for de sidste fem år og 10,8 pct. højere end året før. Generelt er for-

ventningerne til kornproduktion i EU positive og over gennemsnittet. Kun rug forventes at have en pro-

duktion under det femårige gennemsnit (-4,2 pct.), der dog alligevel forventes at ligge 1,2 pct. højere end

produktionen i 2024/25.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

Eksport af korn fra Ukraine

Ukraine er storeksportør af foder til EU, hvor særligt sektorerne for fjerkræ og svin har været ramt af

den lavere ukrainske eksport. Mange afrikanske og nogle mellemøstlige lande får en stor andel af deres

korn fra Ukraine, hvorfor krigen har konsekvenser for deres adgang hertil og prisen på fødevarer. Der

forventes derfor fortsat internationalt fokus på den ukrainske eksport via EU’s alternative fragtruter.

Kommissionen fremlagde i maj 2022 en meddelelse om alternative fragtruter

(”solidaritetsbaner”, KOM

(2022)217). Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for eksport af korn og andre land-

brugsprodukter fra Ukraine til EU og herfra videre til tredjelande med henblik på at omgå den russiske

flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn fra Ukraine.

Fra maj 2022 til maj 2025 har ca. 93 mio. ton landbrugsvarer forladt Ukraine gennem de alternative

fragtruter, som hermed har muliggjort eksport af omkring 40 pct. af Ukraines korn og oliefrø siden kri-

gens begyndelse, mens de resterende 60 pct. er blevet eksporteret via Sortehavsruterne.

Kommissionen har som følge af udløbet af de midlertidige ensidige handelsliberaliserende foranstalt-

ninger (ATM) den 5. juni 2025 vedtaget et forslag om håndtering af toldkontingenter for produkter med

oprindelse i Ukraine. Det er fra Kommissionens side tænkt som en teknisk håndtering af genindtrædel-

sen af de oprindelige handelsvilkår frem til afslutningen af forhandlingerne om og implementering af en

udvidelse af handelsdelen af associeringsaftalen (DCFTA). Med forslaget genindføres de toldkontingen-

ter, der var suspenderet under de etårige handelsliberaliseringer, og der sker en teknisk justering af

mængderne i de årlige kontingenter som følge af, at kontingenterne først var tilgængelige den 6. juni

2025 mod normalt 1. januar. Derudover vil der være en lettelse af administrationen for importører af

visse toldkontingenter på landbrugsområdet. De midlertidige ensidige handelsliberaliserende foran-

staltninger har generelt set tilladt en højere mængde af toldfri import end under toldkontingenterne i

associeringsaftalen. EU og Ukraine er i øjeblikket i forhandlinger om en udvidelse af DCFTA med hen-

blik på vedtagelse og ikrafttrædelse snarest muligt efter udløbet af ATM. Nabolandene Polen, Ungarn

og Slovakiet har fortsat importforbud for en række varer fra Ukraine, herunder korn.

Kommissionen har den 30. juni 2025 oplyst, at Ukraine og EU har opnået en foreløbig principaftale om

en udvidelse af associeringsaftalen (DCFTA). De præcise elementer kendes på nuværende tidspunkt

ikke, men der vil fortsat være begrænsninger i eksporten til EU af visse produkter som korn, sukker,

honning, fjerkrækød og æg, mens der for andre produkter, som f.eks. fermenteret mælk og grapejuice,

vil ske en liberalisering. Der vil være mulighed for at aktivere sikkerhedsklausuler ned på medlemsstats-

niveau. Frem til 2028 vil Ukraine gradvist indfase produktionskrav svarende til EU’s inden for f.eks.

dyrevelfærd, pesticider og veterinærmedicin.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

I kalenderåret 2024 steg mælkeindvejningen i EU med 0,3 pct. i forhold til 2023. I første kvartal af 2025

faldt indvejningen i EU med 1,9 pct. Mælkeprisen og prisen på især smør og ost er høje, og prisen på

foder er faldende. Afregningsprisen på mælk i EU i maj 2025 er gennemsnitligt 53,54 cent/kg. Det er 16

pct. over den tilsvarende pris i maj 2024. Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter fortsætter

med høje priser. Ultimo juni 2025 lå prisen på skummetmælkspulver på 244 euro/100 kg. Det er 1 pct.

under niveauet samme tid sidste år. Smørprisen lå samme tid på 738 euro/100 kg, hvilket er 16 pct. over

prisen samme tid sidste år. Kina har i august 2024 igangsat en antisubsidie-undersøgelse af visse med-

lemsstaters støtte til udvalgte mejeriprodukter. EU har den 23. september 2024 anmodet om WTO-

konsultationer for at udfordre Kinas antisubsidie-undersøgelse på mejeriområdet.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

Markedssituationen for svinekød

Produktionen af svinekød steg i EU første kvartal af 2025 med 2,0 pct. i forhold til samme periode af

2024, heraf stigning på 3,4 pct. i Danmark. EU's marked for svinekød har været præget af høje priser,

og svineprisen er i uge 23 på 215,6 2 euro/100 kg. Det er lidt over det flerårige gennemsnit. Den danske

notering følger nogenlunde samme tendens. EU’s smågrisepris, der i foråret 2024 lå på over 90

euro/stk., er i uge 23 af 2025 på 75,57 euro/stk. Kina har i juni 2024 igangsat en antidumping-undersø-

gelse af europæisk svinekød. Antidumping-undersøgelsen er blevet forlænget til den 16. december 2025.

Såfremt Kina introducerer antidumping-told på baggrund af undersøgelsen, kan det medføre negative

konsekvenser for dansk eksport af svinekød til Kina, særligt af biprodukter (haler, ører, tæer mv.). Ud-

brud af afrikansk svinepest påvirker ligeledes fortsat markedssituationen.

Markedssituationen for oksekød

Produktionen af oksekød i EU i kalenderåret 2024 steg 1,9 pct. i forhold til samme periode af 2023. Men

i første kvartal af 2025 er produktionen i EU faldet 5,2 pct. i forhold til samme periode i 2024. Okse-

kødspriserne er historisk høje. I uge 23 af 2025 er der sket en stigning til 644,9 euro/100 kg for slagte-

kroppe, hvilket er 27,6 pct. pct. højere end samme tid i 2024. Generelt er producenternes indtjenings-

margener rentable. EU’s eksport steg med 1,9 pct. i kalenderåret 2024 sammenlignet med 2023. EU’s

import steg med 7,7 pct. i kalenderåret 2024 i forhold 2023. I Tyskland blev der fundet tilfælde af mund-

og klovesyge den 10. januar 2025 i delstaten Brandenburg tæt på Berlin. Tyskland er nu konstateret fri

for mund- og klovesyge, men sygdommen har nu været i udbrud i Ungarn og Slovakiet.

Markedssituationen for fjerkrækød og æg

I kalenderåret 2024 steg produktionen af fjerkrækød 5,6 pct. i EU og 1,8 pct. i Danmark i forhold til

samme periode i 2023. I første kvartal af 2025 er produktionen steget 0,6 pct. i forhold til samme peri-

ode i 2024. Markedssituationen i fjerkræsektoren er karakteriseret ved meget høje priser, og i uge 23 af

2025 var den på 299,64 euro/100 kg, hvilket er 10,3 pct. over prisen ved samme tid i 2024. EU er fortsat

nettoeksportør af fjerkrækød målt i både mængde og værdi. Fugleinfluenza er fortsat et problem for

fjerkræsektoren, og flere tredjelande har indført importforbud.

EU’s import af fjerkræ steg med 0,8 pct.

i 2024 i forhold til 2023, mens eksporten i samme periode steg 9,4 pct. I samme periode er importen fra

Ukraine faldet med 8,1 pct. Ift. æg har importen fra Ukraine været høj og udgjort den største andel af

EU’s import.

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport nåede et rekordniveau i 2024 på 235,4 mia. euro (stigning på 3 pct.), hvilket

primært skyldes høje priser. Landbrugsimporten til EU steg med 8,3 pct. i 2024 i forhold til 2023. EU’s

landbrugsimport var på 171,8 mia. euro i 2023, hvilket gav EU et handelsoverskud på 63,3 mia. euro og

dermed et fald på 9,3 pct. i forhold til 2023 (70,1 mia. euro). For årets to første måneder steg EU’s ek-

sportværdi af landbrugsprodukter med 3 pct. i forhold til 2024 (svarende til 984 mio. euro), mens im-

porten år for år er steget med 17 pct. (svarende til 4,6 mia. euro). Importen er primært drevet af pris-

stigninger på kakaoprodukter og kaffe grundet vejrforhold i de dyrkende regioner.

EU’s tre største eksportmarkeder var fortsat UK, USA og Kina, som i 2024 stod for 42 pct. af EU’s sam-

lede eksport. Eksport til UK voksede med 4 pct. og til USA med 12 pct., mens eksport til Kina faldt med

9 pct. I 2024 var EU’s tre største importmarkeder Brasilien, UK og Ukraine, som tilsammen

udgjorde

27 pct. af EU’s samlede import. Brasilien er fortsat den største eksportør til EU med 10 pct., men med

en lille stigning på 1 pct. i 2024. Importen fra UK udgjorde 9 pct., som dog faldt med 1 pct. Ukraine

forblev den tredjestørste eksportør til EU med 8 pct., hvilket er en stigning med 1 pct. i forhold til 2023.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Drøftelsen påvirker ikke gældende dansk ret.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

til Rusland og Ukraine, men den medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder og

store udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.

Landbrug & Fødevarer anfører i forhold til markedssituationen for grisekød, at priserne lige nu er gode.

Noteringen er aktuelt 14,60 kr./kg for slagtesvin og er nu konkurrencedygtig for første gang i mange år

med de tyske priser. Det er især en god efterspørgsel fra landene uden for EU, der bidrager positivt i

forhold til den danske notering. Der er dog mange usikkerhedsfaktorer, der kan få indflydelse på pri-

serne, herunder udfaldet af anti-dumpingsagen med Kina, mulig handelskrig med USA samt sygedoms-

situationen i Europa. Senest aktualiseret med nye tilfælde af afrikansk svinepest i vildsvin i Nordhrein

Westfalen, Tyskland. Produktionen i EU ser ud til at blive nogenlunde stabil i 2025 på trods af gode

priser, hvilket kunne tyde på en stabil prisudvikling. Den danske produktion er også stabil, men Land-

brug & Fødevarer forventer et lille plus i produktionen i 2025 i forhold til 2024.

Landbrug & Fødevarer anfører vedrørende markedssituationen for mælk og mejeriprodukter, at der sta-

dig er høje priser, som skyldes en stigende efterspørgsel, hvor udbuddet ikke følger med. Der har været

samme pris siden december 2024, hvilket indikerer, at vi er inde i en meget stabil periode, men på et

højt niveau, hvor afregningspriserne er relativt stabile. Dertil er der ingen ændringer i mælkeleveringen

i 2024 i forhold til samme periode sidste år. Der ses et fald i leverancer af økologisk mælk, men dette

opvejes af en stigning i konventionelle mælkeleverancer. Ydermere er det forventningen, at mælkeind-

vejningen vil vise en mindre stigning i den kommende periode.

Landbrug & Fødevarer anfører i forhold til markedssituationen for oksekød, at konkurrencen inden for

kvægsektoren i EU stadig er hård og råvaregrundlaget i Danmark fortsat er støt nedadgående. Fra 2022

til 2023 blev Danmarks eksport af oksekød mængdemæssigt reduceret med 9,7 pct. og i værdi med 19,4

pct., mens importen blev reduceret med 13 pct. Dog ses en markant fremgang i mængden importeret

okse- og kalvekød fra hhv. Belgien og Brasilien. Udbruddet af bluetongue, som ramte Danmark i august

2024, har haft betydning for eksporten af levende kvæg, men ingen konsekvenser for eksporten af okse-

og kalvekød. I august 2024 var der et tydeligt fald i eksporten af levende kvæg over 2 måneder, mens

eksporten af spæde kalve var uændret. I september 2024 var eksporten af levende kvæg over 2 måneder

været reduceret, mens eksporten af spæde kalve var uændret.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

Landbrug & Fødevarer anfører i forhold til markedssituationen for fjerkræ og æg, at der på fjerkræom-

rådet opleves større grad af protektionisme, hvor især udbrud af fugleinfluenza bruges på en række ek-

sportdestinationer til at lukke for eksport fra Danmark og EU. Omvendt har sektoren haft stor gavn af

de indgåede regionaliseringsaftaler med hovedmarkederne, hvortil eksporten har kunne fortsætte. Den

danske og EU’s fjerkræsektor er bekymret over den stigende import af fjerkrækød og æg fra Ukraine.

Den markante importstigning presser ifølge Landbrug

& Fødevarer EU’s marked for fjerkrækød. En ef-

fekt af den øgede import af fjerkrækød og æg samt produkter fra Ukraine ind i EU er, at polsk fjerkrækød

presses ind på det danske marked til priser markant under de danske priser.

Landbrug & Fødevarer anfører, at fjerkræsektoren støtter indførelsen af importloft for fjerkrækød og æg

fra Ukraine efter udløb af ATM-aftalen den 5. juni 2025. I forhold til forhandlingerne om en revision af

associeringsaftalen (DCFTA) med Ukraine gældende fra 1. januar 2026 er det sektorens holdning, at

udgangspunktet for en yderligere liberalisering af importen af fjerkrækød og æg fra Ukraine er de fast-

satte toldtarifkvoter i den gældende aftale, og at en yderligere indrømmelse må afhænge af det tempo

Ukraine kan garantere indførelsen af EU's standarder i fjerkræproduktionen i hele værdikæden, herun-

der efterlevelse af EU's standarder i produktion af ingredienser, der indgår i foderproduktionen. En

yderligere indrømmelse må samtidig betinges af garantier for en korrekt implementering og kontrol af

EU’s standarder i den ukrainske produktion. Der lægges her vægt på en langsigtet og kontrolleret kvo-

teindrømmelse, der tager hensyn til EU’s fjerkræproduktion, import fra andre tredjelande og forbruget

i EU.

Landbrug & Fødevarer anfører i forhold til markedssituationen for korn og raps, at der generelt ses

langsomt faldende afgrødepriser, mens efterspørgslen ser stabil ud. Globalt er der rigelige mængder

korn fra Rusland og Ukraine samt soja fra Brasilien til at mætte lokal efterspørgsel. Samtidig efterspør-

ger Kina mindre grundet landets økonomiske situation. Det største problem for europæiske landmænd

er lave priser på afsætning kombineret med høje priser på input, hvilket skærer direkte i indkomsten.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) er bekymrede over den foreslåede ændring i tildelingen af toldlicenser

for korn og oliefrø fra Ukraine. Før krigen i Ukraine blev importtoldkvoter fordelt via et ansøgningssy-

stem, hvor alle ansøgere fik en forholdsmæssig andel, hvis kvoten blev oversøgt. Dette system gav virk-

somhederne en vis forudsigelighed og planlægningssikkerhed. Med det nye forslag om en først-til-

mølle-model vil toldkontingenterne blive fordelt efter ansøgningstidspunkt, hvilket skaber betydelig

usikkerhed for virksomhederne. I praksis betyder det, at virksomheder ikke på forhånd kan vide, om de

får toldfrihed eller skal betale en betydelig toldsats

–

op til 95 euro/ton. Det øger den økonomiske risiko

og kan skabe konkurrenceforvridning til ugunst for aktører, der ikke er blandt de første i køen. DAKOFO

anbefaler, at man genovervejer modellen og i stedet fastholder en mere forudsigelig og fair fordelings-

mekanisme for toldkontingenter, som kan sikre lige vilkår og planlægningssikkerhed for erhvervet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har fortsat stort fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af

Ukraine og på de generelt faldende kornpriser. Generelt forventes en relativt positiv vurdering af mar-

kedssituationen fra en lang række medlemsstater. Hertil kommer dog flere tilfælde af dyresygdomme,

bl.a. mund- og klovesyge i Slovakiet og Ungarn.

Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår og begrænset og målrettet ekstraordinær

støtte. Regeringen arbejder samtidigt for velfungerende international handel, der også kan betyde større

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

robusthed i de globale fødevareforsyningskæder. Det er vigtigt, at Kommissionen overvåger markedssi-

tuationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen støtter, at EU un-

derstøtter eksport af landbrugs- og fødevareprodukter fra Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. maj 2025 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 26. maj 2025, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. maj

2025.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Proteiner til fødevarer og foder

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet ønsker en drøftelse af proteiner til fødevarer og foder. Drøftelsen vil blandt andet

komme ind på aspekter relateret til forsyning, produktion og bæredygtighed i forhold til proteiner.

Regeringen finder, at den europæiske proteinforsyning er vigtig både i forhold til udvikling af plante-

baserede fødevarer, for råvaregrundlaget for den animalske sektor og for diversificerede forsynings-

kilder. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Baggrund

Formandskabet ønsker en drøftelse af proteiner til fødevarer og foder. Drøftelsen vil blandt andet

komme ind på aspekter relateret til forsyning, produktion og bæredygtighed i forhold til proteiner.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 med henblik på udveks-

ling af synspunkter.

Formål og indhold

Proteiner er en vigtig del af både menneskers og dyrs kost. Der er behov for stabile forsyningskæder for

proteiner i EU samtidig med, at bæredygtighed og menneskers sundhed understøttes. Drøftelsen skal

spille ind i Kommissionens igangværende og fremtidige arbejde i forhold til proteiner. Dertil har drøf-

telsen til formål at fremhæve erfaringer fra medlemsstaterne, som kan deles eller potentielt skaleres op

til EU-niveau. Den bygger videre på drøftelsen på det uformelle møde mellem landbrugsministrene un-

der det belgiske formandskab den 9. april 2024 om muligheder for at forbedre EU's proteinforsyning.

Kommissionen fremhævede i sin meddelelse KOM (2025) 75 af 19. februar 2025, "En vision for landbrug

og fødevarer", at EU's proteinforsyning er stærkt afhængig af import af høj kvalitet fra et begrænset antal

oprindelseslande, hvilket gør fødevaresystemet sårbart over for globale markedsudsving og

bæredygtighedsrisici. Kommissionen ville derfor se på, hvordan protein produceres og forbruges i EU.

Kommissionen vil desuden udarbejde en plan for, hvordan der kan tages fat på disse udfordringer ved

at integrere politik, forskning og praktiske tiltag med henblik på at skabe et mere selvforsynende og

bæredygtigt proteinsystem i EU og samtidig diversificere importen. Desuden opfordrede anbefalingerne

fra den strategiske dialog om fremtiden for EU's landbrug, offentliggjort i september 2024, til udarbej-

delse af en EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer i 2026 for at styrke de plantebaserede føde-

varekæder fra landmænd til forbrugere.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

Ifølge Kommissionen forventedes EU's selvforsyningsgrad for alle proteinkilder at være på 75 pct. i

2023/24. For visse proteinkilder, såsom oliefrø og soja til foder, importerer EU dog det meste af de

proteiner, som EU har brug for til foder i sin husdyrsektor. EU's afhængighed af import kan forklares

ud fra en række faktorer, herunder de europæiske bedrifters mindre størrelse, tilgængelighed af jorder,

forskellige afgrøders konkurrenceevne og mindre gunstige jord- og klimaforhold for specifikke produk-

ter, såsom sojabønner. Der kan dog konstateres fremskridt, idet EU's produktion af proteinrige planter

ifølge Kommissionen er steget med omkring 25 pct. i de sidste 15 år.

I betragtning af EU’s importafhængighed har international

handel stor indflydelse på EU's strategiske

autonomi, når det kommer til proteiner. Ukraine, Mercosur-landene

og USA er vigtige kilder til prote-

iner til foder. Den russiske angrebskrig mod Ukraine og den seneste geopolitiske udvikling har vist vig-

tigheden af stabile, globale forsyningskæder for EU's modstandsdygtighed.

Medlemsstaterne har taget forskellige initiativer til at fremme diversificeret produktion og forbrug af

proteiner, herunder både plantebaserede og animalske proteiner. Nogle medlemsstater har udviklet na-

tionale proteinstrategier eller handlingsplaner, der har til formål at reducere EU's afhængighed af im-

porterede planteproteiner ved at fremme en mere varieret proteinforsyning. Disse initiativer støtter ty-

pisk hele værdikæden

–

fra jord til bord

–

og omfatter ofte foranstaltninger til at forbedre den lokale

proteinproduktion og fremme markedsudvikling. EU's landmænd og fødevareproducenter er også be-

gyndt at diversificere deres proteinforsyning på måder, der fremmer bæredygtighed

–

for eksempel ved

at integrere bæredygtighedshensyn i globale forsyningskæder for proteiner og ved at dyrke afgrøder, der

forbedrer jordens sundhed og biodiversitet.

Under den fælles landbrugspolitik kan medlemsstaterne desuden bruge flere forskellige støtteinstru-

menter til at fremme bæredygtig proteinforsyning, f.eks. grønne ordninger under landdistriktspolitik-

ken (søjle 2), bioordninger og koblet direkte støtte til at fremme dyrkning af proteinafgrøder. Investe-

ringsstøtte og demonstrationsprojekter er også blandt de instrumenter, der kan anvendes.

Nye plantebaserede produkter og forretningsmodeller kan bidrage til at gøre både produktion og forbrug

af proteiner mere økonomisk attraktivt, robust og bæredygtigt. Dette omfatter for eksempel videreud-

vikling og opskalering af proteinrige afgrøder til fødevarer og foder, såsom ærter, lupiner og hestebøn-

ner, samt støtte til europæiske virksomheder på det hurtigt voksende globale marked for alternativt pro-

tein. Flere plantebaserede proteiner kan også skabe ny indkomst for landbrugs- og fødevaresektoren

som helhed.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog en resolution om den europæiske proteinstrategi den 19. oktober 2023,

hvori Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at handle ved at skabe en ramme for at øge

proteinproduktionen i EU.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Argentina, Bolivia, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), §5-udvalget (fiskeri) og i Det Rådgivende

Fødevareudvalgs EU-underudvalg.

Økologisk Landsforening finder, at det er vigtigt at øge selvforsyningsgraden med planteproteiner både

til foder og til konsum. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at en opfyldelse af dette

mål ikke skal afløses af en øget import af øvrigt foder. Økologisk Landsforening mener, at indsatsen skal

ses i en sammenhæng, hvor den samlede ressourceudnyttelse også bliver bedre. Det vil sige, der skal

tages et opgør med den ubalance, der præger dansk landbrug i dag, hvor der jf. beregninger fra Klima-

rådet er et underskud på den danske proteinbalance svarende til proteinbehovet til 7 mio. mennesker,

fordi der importeres mere proteinfoder, end der kommer retur som fødevarer til mennesker.

Økologisk Landsforening mener i øvrigt, at en indsats for øget proteinselvforsyning skal ses i sammen-

hæng med det europæiske mål om at øge det økologiske areal, og herunder at en indsats for dyrkning af

proteinafgrøder også tager højde for, at produktionen samtidigt tager et udvidet hensyn til beskyttelse

af vandmiljøet, drikkevandet og biodiversitet. Tilsvarende skal opdyrkning af markedet have det økolo-

giske mål for øje. Det økologiske areal kan kun øges, hvis der er et marked for produkterne.

Landbrug & Fødevarer værdsætter, at det danske formandskab sætter proteiner til fødevarer og foder

på rådsmødets dagsorden. Man er enige i behovet for stabile forsyningskæder og en forsyning af prote-

iner, der tilgodeser både bæredygtighed og menneskers sundhed. Landbrug & Fødevarer støtter, at EU

søger en højere egenproduktion og afsøger en mere diversificeret import med henblik på en stabil for-

syning. Det foreslås,

at diskussionen omfatter potentialet for nye alternative proteinkilder til foder. EU’s

afhængighed af de relativt få store eksportørlande forventes dog fortsat at være stor for foderafgrøder

med højt proteinindhold. En vigtig del af en europæisk proteinpolitik bør derfor også være rettet mod at

sikre en handelspolitisk dialog med eksportørlande for at undgå markedsforstyrrelser og sikre stabile og

bæredygtige forsyninger.

Landbrug & Fødevarer er enige i ønsket om at fremme produktion og forbrug af planteprotein, herunder

gennem videreudvikling og opskalering af afgrøder til fødevarer og foder og udvikling af nye plantepro-

dukter og blandingsprodukter. I den forbindelse peges der på behovet for fødevarer med en høj ernæ-

ringsmæssig kvalitet. Derudover er forbrugeraccept afgørende for nye proteinkilders udbredelse og bør

være et centralt element i forbindelse med udformning af politiske strategier på området.

Dyrenes Beskyttelse mener, at i en fremtid, hvor både den geopolitiske og den klimamæssige virkelighed

forventes at blive mere usikker, er det helt afgørende, at Danmark og Europa i langt højere grad end i

dag opnår en stabil og modstandsdygtigt forsyning af proteiner og reduceret afhængighed af import fra

geopolitisk ustabile regioner. Hvis

man skal reducere importafhængigheden og styrke EU’s selvforsy-

ningssikkerhed, er det derfor nødvendigt at udvikle landbruget i retning, hvor færre dyr holdes i pro-

duktion af industriel skala. Et mindre industrielt dyrehold vil frigøre betydelige mængder protein til

direkte human konsum og samtidig have positive effekter på dyrevelfærd, klima, vandmiljø og biodiver-

sitet. Af hensyn til både klimaet, naturen og ressourceeffektiviteten

bør EU’s indsats for at øge protein-

produktionen have hovedfokus på plantebaserede proteiner til menneskeføde frem for til foder.

Marine Ingredients Denmark støtter det danske formandskabs fokus på betydningen af proteiner til

fødevarer og foder, herunder emner som forsyning, produktion og bæredygtighed. Det vil være relevant,

at marine proteiner som fiskemel også indgår i drøftelserne om en fremtidig proteinstrategi. Marine

proteiner udgør et vigtigt supplement til andre proteinkilder og bør indgå som en del af en samlet, ba-

lanceret tilgang til bæredygtig proteinforsyning i Europa. Ud over at være næringsrige og bæredygtige

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

repræsenterer de også et område, hvor Europa har en stærk produktionskapacitet og høj grad af selv-

forsyning. Produktionen i Europa bidrager til EU's fødevaresuverænitet og reducerer afhængigheden af

tredjelandsleverandører. Det er en strategisk styrke, som bør fremhæves og beskyttes, ikke mindst i en

geopolitisk kontekst med stigende forsyningsusikkerhed. Det anbefales derfor, at det videre arbejde og

indsatser i drøftelsen fsva. proteiner medtager hensynet til selvforsyning som en prioritet i relation til

marine proteiner og forarbejdningssektoren. Dette vil også understøtte den nylige offentliggjorte Euro-

pæiske Havpagt.

Marine ingredienser spiller en helt central rolle i både ernæringsmæssigt balancerede og klimavenlige

foderløsninger. Deres høje næringsværdi reducerer behovet for landintensive råvarer og bidrager der-

med til en lavere samlet CO2-belastning i foderblandinger. Marine proteiner som fiskemel og fiskeolie

udgør en veldokumenteret, ernæringsrig og klimavenlig proteinkilde, der spiller en afgørende rolle i den

blå værdikæde. Der opfordres derfor til, at de marine proteiner anerkendes og medtænkes i det videre

arbejde med udviklingen af fremtidens proteinstrategi, både som en del af bæredygtige foderløsninger

og som et strategisk vigtigt element i EU’s samlede fødevare-

og forsyningspolitik.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) hilser

drøftelsen på det kommende rådsmøde velkommen og bemærker, at produktion af animalsk protein til

foder og fødevarer er et vigtigt element i EU’s bestræbelser på at blive selvforsynende og gøre sig mindre

afhængig af import fra tredjelande. DFPO og DPPO mener, at fiskerierhvervet aktivt bidrager til denne

produktion, både i form af proteinrige fisk til direkte human konsum, via afskær fra denne produktion

og gennem industrifiskeriet, som også leverer råvarer til produktionen af fiskemel- og olie. Fiskemel og

-olie indgår som væsentlige ingredienser i produktionen af foder til akvakultur, fjerkræproduktion og

grise. DFPO og DPPO opfordrer til, at man fremhæver de positive sider ved produktionen af fiskemel og

-olie og dermed samtidig støtter op om et fortsat bæredygtigt industrifiskeri i EU.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) finder det positivt, at formandskabet tager initiativ til en strategisk

drøftelse af proteinforsyningen i EU. Protein spiller en helt central rolle i både fødevare- og foderkæden,

og det er afgørende, at der fra EU’s side arbejdes for

en mere robust og diversificeret proteinforsyning,

øget europæisk egenproduktion af proteinråvarer samt forbedrede rammevilkår for hele værdikæden

–

fra primærproduktion til forarbejdning og distribution. En samlet EU-proteinstrategi bør omfatte både

fødevare- og fodersektoren, fokusere på afgrøder med reelt markedspotentiale i EU, f.eks. ærter, heste-

bønner og lupiner, samt understøtte forarbejdningskapacitet og afsætning.

DAKOFO ønsker desuden, at EU understøtter udviklingen af et konkurrencedygtigt hjemligt marked for

proteinproduktion. Dette bør ske via målrettede incitamenter under den fælles landbrugspolitik, herun-

der i grønne ordninger og gennem investeringstilskud, støtte til forskning og innovation i dyrkning, for-

arbejdning og nye forretningsmodeller samt fjernelse af lovgivningsmæssige barrierer for ny teknologi

og forarbejdning. Det er afgørende, at produktionssiden ses i sammenhæng med afsætningsmuligheder,

så der skabes incitamenter for både landmænd, foderstofvirksomheder og fødevareindustrien.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Proteinforsyning er et emne, der er fokus på både i forhold til nye plantebaserede fødevarer som alter-

nativ til animalske proteiner og derudover som råvaregrundlag for den animalske sektor.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at den europæiske proteinforsyning er vigtig både i forhold til udvikling af planteba-

serede fødevarer, for råvaregrundlaget for den animalske sektor og for diversificerede forsyningskilder.

Den er også et vigtigt element i omstillingen til et mere bæredygtigt fødevaresystem. Regeringen ønsker

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/7-25

derfor, at der udarbejdes en fælles EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer, hvilket bør inddra-

ges i Kommissionens arbejde med forsyning og proteiner.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.