Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 15/7-25 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 25/27154
Den 3. juli 2025
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine ..............................................................................................................2
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 2
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 2
2. Situationen i Mellemøsten .........................................................................................................................4
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 4
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 4
3. Georgien ...................................................................................................................................................6
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 6
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 6
4. EU’s kommende
Middelhavspagt og Middelhavsunionen ............................................................................8
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 8
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 8
1
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-25
3049881_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Rådsmødet forventes at fokusere på de aktuelle fredsforhandlinger, og hvordan EU generelt kan støtte
Ukraine, herunder i forhold til udvidelsesprocessen, samt hvordan EU kan opretholde det politiske og
økonomiske pres på Rusland. For så vidt angår EU’s militære støtte til Ukraine ventes EU’s repræsentant for
udenrigsanliggender, Kaja Kallas, blandt andet at gøre status over målsætningen om, at EU-landene skal
levere 2 mio. stk. artilleriammunition til Ukraine i 2025. Den ukrainske udenrigsminister ventes at deltage
virtuelt i begyndelsen af mødet. Regeringen finder det afgørende at fortsætte langsigtet og tilstrækkelig
militær støtte til Ukraine og støtter op om de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der kan opnås enighed
om i EU.
2. Baggrund
Der er fortsat meget begrænset fremgang i forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine på trods af Trump-
administrationens forsøg på at afslutte krigen hurtigst muligt. Parterne mødtes den 16. maj og 2. juni 2025
i Istanbul til direkte forhandlinger for første gang siden foråret 2022. Her blev der indgået aftaler om
fangeudvekslinger, men Rusland har fortsat ikke accepteret et forslag om at indgå en 30-dages fuld og
ubetinget våbenhvile og giver heller ikke udtryk for at ville slække på sine maksimalistiske krav.
Trump og Zelenskyj havde en bilateral samtale i marginen af NATO-topmødet d. 25. juni. Mødet er det
første siden præsidenterne mødtes i Vatikanet i april. Både Zelenskyj og Trump har efterfølgende omtalt
mødet i positive vendinger. Derudover udtrykte Trump, at Putin skal afslutte krigen i Ukraine, og at han ville
drøfte dette med ham.
Rådsdrøftelsen ventes at fokusere på, hvordan EU kan opretholde det politiske og økonomiske pres på
Rusland, samt hvordan EU generelt kan støtte Ukraine, herunder i forhold til udvidelsesprocessen. For så
vidt angår
EU’s militære støtte til Ukraine
ventes
EU’s repræsentant for udenrigsanliggender, Kaja Kallas,
blandt andet at gøre status over målsætningen om, at EU-landene skal levere 2 mio. stk. artilleriammunition
til Ukraine i 2025.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes fokus at være på aktuelle fredsforhandlinger og
EU’s
støtte til Ukraine. Den
ukrainske udenrigsminister forventes at deltage virtuelt i begyndelsen af mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Den politiske drøftelse ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser og konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-25
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til politisk, militær og civil støtte til Ukraine. Der
forventes overordnet bred enighed om nødvendigheden af fortsatte leverancer af militær støtte til Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, militært og civilt. Det er afgørende, at der sikres
langsigtet og tilstrækkelig finansiering af militær støtte til Ukraine, både bilateralt og gennem EU, så
længe dette er nødvendigt. Regeringen støtter fortsat op om de hårdest mulige sanktioner mod Rusland,
der kan opnås enighed om i EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. juni 2025.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-25
3049881_0004.png
2. Situationen i Mellemøsten
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Ift. Israel/Palæstina forventes fokus på den bekymrende situation i Gaza og på Vestbredden samt på arbejdet for
at fremme en to-statsløsning. Regeringen bakker op om hidtidige EU-erklæringer, herunder opfordring til en varig
våbenhvile og frigivelse af alle gidsler, opfordring til, at Israel tillader fuld humanitær adgang til Gaza og ophæver
restriktioner på humanitære aktørers evne til at operere i Gaza og på Vestbredden samt støtte til Det
Palæstinensiske Selvstyre og fordømmelse af den yderligere eskalering på Vestbredden. Fsva. Iran ventes fokus at
være på status for genoptagelse af atomforhandlingerne i kølvandet på de gensidige angreb mellem Iran og Israel
i juni samt de efterfølgende amerikanske angreb på tre iranske atomanlæg.
Regeringen støtter EU’s fælles linje
om, at diplomatiske forhandlinger er den eneste farbare vej til en varig løsning på atomspørgsmålet samt, at Iran
aldrig må besidde atomvåben.
2. Baggrund
Israels luft- og landoffensiv i Gaza fortsætter, og der er fortsat stærke restriktioner på adgangen til humanitær
nødhjælp. FN’s humanitære koordinationskontor, OCHA, advarede den 4. juni om øget sandsynlighed for
hungersnød i Gaza inden for få måneder. Gaza Humanitarian Foundation (GHF) begyndte den 26. maj at operere
uden deltagelse fra FN, der
ser mekanismen som uforenelig med basale humanitære principper. Adskillige af GHF’s
uddelinger af nødhjælp har ført til skud mod og drab på civile. Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er samlet
mindst 549 mennesker dræbt og over 4.000 mennesker såret i forsøg på at få adgang til nødhjælp siden den 27.
maj.
FN’s
Generalforsamling vedtog den 12. juni en resolution med fokus på den humanitære situation i Gaza.
Danmark co-sponsorerede resolutionen og stemte ja sammen med i alt 149 lande. Det Europæiske Råd udtrykte i
sine konklusioner af 27. juni bl.a. sin stærke utilfredshed med den humanitære situation i Gaza og de uacceptabelt
høje civile tabstal og opfordrede Israel til fuldstændigt at løfte sin blokade af Gaza og tillade fuld humanitær
adgang. Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er over 56.100 dræbt og over 132.200 såret siden den 7. oktober
2023. Af de tilbageværende 50 israelske gidsler i Gaza menes 22 at være i live.
På Vestbredden har den israelske militære operation indledt den 21. januar særligt haft store konsekvenser for en
række byer og flygtningelejre i det nordlige Vestbredden, hvor omkring 40.000 fortsat er fordrevet fra deres hjem.
Samtidigt er bosætteraktiviteter øget og bosættervolden eskaleret. Tre palæstinensere meldtes dræbt i
forbindelse med, at et stort antal bosættere den 26. juni angreb den palæstinensiske landsby Kafr Malik.
I forbindelse med seneste rådsmøde den 23. juni annoncerede HRVP Kallas at gennemgangen af Israels
efterlevelse af EU-Israel associeringsaftalens artikel 2 om respekt for menneskerettigheder og demokratiske
principper nu var gennemført, at gennemgangsrapporten var offentligt tilgængelig, og at hun som første skridt i
de videre drøftelser nu ville vende gennemgangens resultater med Israel med henblik på at ændre situationen på
jorden.
Israel gennemførte natten til fredag den 13. juni en række omfattende luftangreb rettet mod Iran, herunder dens
militære ledere, atomfaciliteter og atomforskere. Iran svarede hurtigt igen med angreb mod Israel med i omegnen
af 100 droner. Siden fandt gentagne bølger af angreb sted fra begge sider, efterfulgt af målrettede amerikanske
angreb mod tre atomanlæg i Natanz og Isfahan samt Fordow-anlægget den 22. juni. Dagen efter gennemførte Iran
et angreb mod den amerikanske Al-Udeid base i Qatar. Angrebet var ifølge USA forvarslet og medførte ikke skade
på hverken personer, materiel eller bygninger. Trump annoncerede senere den 23. juni en våbenhvile mellem Iran
og Israel. Våbenhvilen er siden blevet opretholdt trods indledningsvise brud fra begge parter. Det Europæiske Råd
hilste i sine konklusioner den 26. juni våbenhvilen velkommen, understregede at Iran aldrig må komme i
besiddelse af atomvåben, og at EU vil fortsætte sin indsats for at bidrage til en varig løsning på det iranske
atomspørgsmål gennem forhandlinger.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-25
3. Formål og indhold
Ift. Israel/Palæstina forventes fokus på behovet for en varig våbenhvile og frigivelse af alle gidsler samt på den
katastrofale humanitære situation i Gaza, herunder Israels restriktioner på humanitær nødhjælp til Gaza og
drabene af civile under levering af nødhjælp. Der ventes ligeledes fokus på den bekymrende udvikling på
Vestbredden samt på arbejdet for at fremme en to-statsløsning. Dertil forventes yderligere drøftelser af EU-
gennemgangen af Associeringsaftalens artikel 2. Ift.
Iran forventes fokus at være på EU’s muligheder for at bidrage
til det diplomatiske spor og genoptagelsen af atomforhandlingerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Trods velkendte forskelle ift. Israel/Palæstina-konflikten er der bred enighed om behovet for en varig våbenhvile,
forbedring af den humanitære situation i Gaza, støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre samt behovet for en to-
statsløsning. Ift. atomforhandlingerne med Iran er der i EU bred opbakning til at søge en diplomatisk og varig
løsning, samt at Iran ikke må besidde atomvåben.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om hidtidige EU-erklæringer om Israel/Palæstina, som bl.a. opfordrer til, at parterne vender
tilbage til fuld efterlevelse af den hidtidige aftale, herunder med frigivelse af alle gidsler og indgåelse af en varig
våbenhvile samt forbedring af den humanitære situation, herunder uhindret humanitær adgang. Dertil
fordømmes den yderligere eskalering på Vestbredden og
ethvert forsøg på at hindre UNRWA’s evne til at udføre
sit mandat. Regeringen bakker op om bestræbelserne på at fremme en to-statsløsning, herunder gennem at styrke
og reformere Det Palæstinensiske Selvstyre. Regeringen støtter
EU’s linje vedrørende den seneste eskalering med
Iran, som bl.a. opfordrer til deeskalering, respekt for folkeretten, at Iran ikke må besidde atomvåben, samt at en
diplomatisk løsning er den eneste farbare vej.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. juni 2025.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-25
3049881_0006.png
3. Georgien
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Der ventes en drøftelse af den politiske situation i Georgien, herunder hvordan EU bør reagere på den
bekymrende udvikling. Regeringen bakker op om en stærk reaktion fra EU’s side for at sende et klart signal til den
georgiske regering og vise støtte til Georgiens overvejende pro-europæiske befolkning.
2. Baggrund
Siden foråret 2024 har situationen i Georgien udviklet sig i en tiltagende repressiv retning. I kølvandet på det
kritiserede georgiske parlamentsvalg i oktober 2024 og den georgiske regerings udmelding om ”udsættelse” af
EU-optagelsesforhandlinger indtil 2028 opstod der store folkelige demonstrationer i de større byer i Georgien,
som blev mødt af politivold. Trods indsamling af bevismateriale er ingen politifolk blevet sigtet for den grove
politivold. De pro-europæiske demonstrationer fortsætter på 8. måned.
Inden for den sidste måned er adskillige oppositionsledere blevet anholdt og varetægtsfængslet. Endvidere er
fem oppositionsledere idømt syv til otte måneders fængsel og to års forbud mod at indtage offentlige
tillidshverv. Ligeledes har regeringspartiet meldt journalister, aktivister og politikere til politiet for at kritisere
regeringen på sociale medier. Det civile råderum indskrænkes fortsat med bl.a. fængslinger, store bøder,
overvågning samt ransagninger af aktivisters private hjem.
Den georgiske regering har særligt siden årsskiftet gennemført en række stramninger af lovgivningen, herunder
en ny, strammere fremmedagentlov, en repressiv medielov, samt regulering vedrørende den internationale
udviklingsbistand til Georgien, hvorefter udenlandske donorer skal have projekter godkendt af myndighederne.
Lovstramningerne omfatter strengere straffe, herunder for verbale fornærmelser mod politibetjente samt
begrænsninger af forsamlingsfriheden.
Ligesom EU har Danmark og en række andre medlemsstater gentagne gange udtrykt dyb bekymring over den
demokratiske tilbagegang i Georgien. Ligeledes har Danmark fordømt fængslingerne af oppositionsledere og
undertrykkelsen af civilsamfund og uafhængige medier.
Situationen i Georgien blev senest drøftet på udenrigsrådsmødet den 23. juni 2025. Ligeledes har situationen i
Georgien været drøftet ved flere andre rådsmøder med udgangspunkt i konkrete forslag til handlemuligheder.
Dette har resulteret i iværksættelsen af flere tiltag, herunder begrænsning af politiske kontakter med den
georgiske regering, berosættelse af ny støtte gennem den Europæiske Fredsfacilitet, stop for EU-budgetstøtte til
den georgiske regering, stop for teknisk assistance samt indførelsen af visumkrav for georgiske tjeneste- og
diplomatpas.
I Kommissionens årlige udvidelsesrapport konstateres med baggrund i den georgiske regerings ageren siden
foråret 2024, at landets EU-tilnærmelse er bragt i fare, og at udvidelsesprocessen de facto er sat i bero. Det sker
med budskabet om, at EU’s dør fortsat står åben på velkendte betingelser, der foruden
ni skridt, som blev
opstillet af DER i juni 2022, nu også tæller tilbagekaldelse af bl.a. ”fremmedagentloven”,
samt at regeringen i
øvrigt skal afholde sig fra skridt, der underminerer retsstaten og grundlæggende rettigheder.
3. Formål og indhold
Drøftelsen ventes at have fokus på, hvordan EU bør reagere på den seneste tids udvikling i Georgien, herunder
den fortsatte demokratiske tilbagegang og eskalerende undertrykkelse af opposition, civilsamfund og medier.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-25
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt at være opbakning til at drøfte, hvordan EU bør reagere på situationen i Georgien. Det
store flertal af medlemslande ser med stor bekymring på situationen
–
dog med forskelle i synspunkterne på,
hvilke konkrete handlemuligheder, der skal bringes i spil.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker
op om en stærk reaktion fra EU’s side med henblik på at sende et klart signal til
Georgiens
regering om, at den bør stoppe undertrykkelsen og den repressive anvendelse af retsforfølgelse af civilsamfund
og opposition, trække de repressive lovtiltag tilbage og generelt respektere demokratiske og grundlæggende
rettigheder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 13. december 2024 til orientering.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-25
3049881_0008.png
4.
EU’s kommende
Middelhavspagt og Middelhavsunionen
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Forud for lanceringen af EU’s kommende Middelhavspagt i efteråret
ventes Middelhavspagten og reform af
Middelhavsunionen drøftet. Ift. Middelhavspagten forventes en drøftelse af muligheder og udfordringer for styrket
samarbejde med landene i det Sydlige Naboskab, herunder med forventet fokus fra EU på bl.a. energiområdet,
migration, sikkerhed og regional stabilitet, vandforsyning, klima samt handel og investeringer. Regeringen bakker
op om indgåelse af Middelhavspagten. Der ventes afholdt udenrigsministermøde mellem EU og de Sydlige
Naboskabslande dagen før rådsmødet. Ift. Middelhavsunionen forventes drøftelsen at være centreret omkring den
igangværende reformproces.
2. Baggrund
EU ventes til oktober at lancere en ny Middelhavspagt i form af en fællesmeddelelse mellem
EU’s Fælles
Udenrigstjeneste og EU-Kommissionen. Middelhavspagten
skal udgøre den politiske og strategiske ramme for EU’s
engagement med
EU’s
Sydlige naboskab (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina,
Tunesien og Syrien). Middelhavspagten bygger dermed videre på New Agenda for the Mediterranean fra 2021,
som i dag danner den politiske og strategiske ramme for EU’s partnerskabstilgang til
regionen samt udmøntningen
for EU-udviklingsmidler (NDICI) hertil.
Middelhavspagten forventes bl.a. at sætte prioriteter og definere indsatsområder under EU’s
udviklingsinstrument (NDICI) samt EU’s strategiske partnerskaber med udvalgte lande i regionen. Pagten forventes
at have fokus på bl.a. energiområdet, migration, sikkerhed og regional stabilitet, vandforsyning, klima samt handel
og investeringer. EU-Kommissionen har i foråret 2025 afholdt konsultationer med naboskabslandene og EU-
medlemslandene. Danmark har overfor EU tilkendegivet, at der fra dansk side lægges vægt på at fremme
ligeværdige partnerskaber af gensidig interesse
og øget integration af EU’s instrumenter, herunder udviklings-
og
handelspolitikken. Herudover ses der fra dansk side gerne styrket samarbejde inden for migration, handel og
udvikling, grøn omstilling og sikkerhed.
I tillæg til drøftelsen på rådsmødet ventes Middelhavspagten ligeledes at blive drøftet under det forventede
udenrigsministermøde mellem EU og de Sydlige Naboskabslande dagen forud for rådsmødet.
Middelhavsunionen er et komplementerende forum for dialog og samarbejde inden for politiske, økonomiske og
sociale relationer mellem EU og middelhavslandene. Medlemmerne udgøres af EU’s 27 medlemslande og 16
middelhavslande, herunder de sydlige naboskabslande samt desuden Albanien, Bosnien og Hercegovina,
Mauretanien, Monaco, Montenegro og Tyrkiet. Forummet har fokus på at fremme økonomisk og social fremgang
i de deltagende lande og identificerer bl.a. konkrete projekter som bidrag hertil. Reformprocessen af
Middelhavsunionen har fokus på, hvilken rolle forummet
skal spille som dialogforum mellem EU’s medlemslande
og øvrige medlemslande samt dets komplementaritet med Middelhavspagten.
3. Formål og indhold
Drøftelsen af Middelhavspagten og Middelhavsunionen sker forud for lancering af pagten i efteråret og dagen
efter, at der ventes afholdt udenrigsministermøde mellem EU og de Sydlige Naboskabslande. Drøftelsen forventes
at have fokus på de muligheder og udfordringer, som Middelhavspagten skal adressere.
Fra EU’s side forventes
fokus særligt at være på energiområdet, migration, vandforsyning, klima, landbrug, handel og investeringer,
mellemfolkeligt samarbejde, mobilitet samt sikkerhed og forsvar.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-25
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred enighed blandt EU’s medlemslande om indgåelsen af Middelhavspagten og dens
hovedtematikker, herunder at arbejde for styrkede partnerskaber med landene i regionen til gensidig gavn. Dette
idet landene i regionen udgør vigtige samarbejdspartnere for at adressere en bred vifte af strategiske muligheder
og udfordringer af interesse for EU’s medlemslande, herunder inden for migration, grøn omstilling, sikkerhed og
regional stabilitet samt handel og investeringer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om Middelhavspagten, herunder styrkelse af EU’s ligeværdige partnerskaber med de Sydlige
Naboskabslande ikke mindst indenfor for EU’s strategiske interesseområder såsom migration, grøn omstilling,
handel og investeringer samt sikkerhed. Danmark støtter ligeledes generelt op om arbejdet i Middelhavsunionen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Middelhavspagten har ikke før været forelagt Folketingets Europaudvalg. Derimod har Middelhavspagtens
forgænger, New Agenda for the Mediterranean, senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13.
december 2022.