Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4113 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
UDENRIGSMIN ISTERIET
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
-
Sagsnummer
25/27154
Kontor
EUKOOR
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025
Dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 omfatter Ruslands
aggression mod Ukraine, Mellemøsten, Georgien og Middelhavet 2025. Punkterne fo-
relægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt til
samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. juli
2025.
Under punktet ”Siden sidst” orienteres udvalget om, at Danmark den 30. juni
2025 for tredje gang blev valgt som gennemførselsaktør på vegne af EU for udmøntnin-
gen af ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbanksaktiver.
Dagsordenspunkt 1: Ruslands aggression mod Ukraine
Der er tale om første rådsmøde (udenrigsanliggender) under dansk EU-formandskab.
Regeringen vil under formandskabet fokusere på at fastholde Ukraine øverst på dags-
ordenen og arbejde for, at der sker fremgang i de forskellige arbejdsspor. Det gælder
også EU-tiltrædelsessporet, hvor regeringen sammen med Kommissionen
–
over for
den aktuelle blokering fra et medlemsland
–
undersøger alle praktiske og politiske mu-
ligheder for at bringe Ukraines optagelsesproces videre.
Drøftelsen ventes at fokusere på det aktuelle diplomatiske spor omkring fredsforhand-
linger, samt hvordan EU kan opretholde det politiske og økonomiske pres på Rusland
og generelt støtte Ukraine. Den ukrainske udenrigsminister forventes at deltage virtuelt
i den første del af drøftelsen.
Siden Ukraines droneangreb på russiske luftbaser den 1. juni 2025 har Rusland intensi-
veret sine landsdækkende drone- og missilangreb mod Ukraine, herunder mod Kyiv og
andre større byer, med store civile tab til følge. Natten til onsdag den 9. juli gennem-
førte Rusland et omfattende luftangreb mod Ukraine. Angrebet omtales af det ukrain-
ske præsidentkontor som det hidtil største luftangreb målt i antal droner og missiler
siden starten på fuldskalainvasionen.
Forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine forventes at stå centralt på rådsmødet.
Der er fortsat ingen reel fremgang. Det skyldes først og fremmest Ruslands fortsatte
manglende forhandlingsvilje, herunder manglende vilje til at indgå en 30-dages fuld og
ubetinget våbenhvile. Det er til trods for fortsatte amerikanske bestræbelser på at opnå
en fred i Ukraine. Den 3. juli 2025 havde Putin og Trump deres sjette samtale siden
Trumps indsættelse. Under samtalen skulle Putin have udtrykt, at man fra russisk side
er klar til at fortsætte forhandlingerne, men at Rusland ikke er villig til at vige fra sine
1
 Rådsmøde nr. 4113 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-25
maksimalistiske krav. Den 4. juli talte Trump i telefon med Zelenskyj, hvor bl.a. samar-
bejde om luftforsvar ifølge udmeldinger fra Zelenskyj blev drøftet. Udmeldinger efter
samtalen har ikke bragt klarhed over omfang eller varighed af den pause af visse vå-
benleverancer til det ukrainske luftforsvar, som blev udmeldt af den amerikanske ad-
ministration i begyndelsen af juli. Præsident Trump udtalte dog den 7. juli, at USA kom-
mer til at sende flere
–
primært defensive
–
våben til Ukraine, men de nærmere detaljer
er ikke kendte på nuværende tidspunkt.
EU’s militære støtte til Ukraine ventes ligeledes at stå centralt. EU’s højtstående repræ-
sentant for udenrigsanliggender, Kaja Kallas, forventes på rådsmødet at gøre status for
målsætningen om, at EU-landene skal levere 2 mio. stk. artilleriammunition til Ukraine
i 2025. Kallas annoncerede ved seneste rådsmøde i juni, at der var planlagt leveringer
svarende til ca. 80 procent af målsætningen. EU's fælles udenrigstjeneste har vurderet,
at målsætningen er realistisk. Hvis den skal indfries kræver det dog, at flere lande bi-
drager med den nødvendige støtte. Danmark støtter op om målsætningen, og regerin-
gen ønsker, at EU-landene samlet set leverer endnu mere
–
både artilleriammunition
og anden militær støtte.
Regeringen arbejder fortsat for, at der indføres de hårdest mulige EU-sanktioner mod
Rusland, ligesom der under dansk EU-formandskab også vil være fokus på at sikre en
mere effektiv implementering og håndhævelse på tværs af EU samt at sikre fælles be-
kæmpelse af omgåelse af sanktionerne.
Sektorsanktionerne mod Rusland blev den 27. juni 2025 forlænget med seks måneder
frem til den 31. januar 2026. EU fremsatte den 10. juni 2025 desuden et forslag til en
18. sanktionspakke, som bl.a. har fokus på den russiske olie- og finanssektor samt list-
ning af russiske banker og yderligere skyggeflådeskibe. Forhandlingerne om pakken på-
går forsat mellem medlemslandene.
”Siden
sidst”
Danmark blev den 30. juni 2025 for tredje gang valgt som gennemførselsaktør på
vegne af EU for udmøntningen af ekstraordinære indtægter fra immobiliserede rus-
siske centralbanksaktiver gennem Den Europæiske Fredsfacilitet. Den næste over-
førsel af ekstraordinære indtægter til Fredsfaciliteten forventes at ske i løbet af som-
meren og forventes at beløbe sig til i alt ca. 70-90 millioner euro. Danmark har denne
gang fået til opgave et udmønte hele beløbet på donationer til Ukraine via den ukra-
inske forsvarsindustri. Beslutningen er endnu en anerkendelse af, at Danmark kan
levere effektiv støtte til Ukraine samt vigtigheden af at styrke ukrainsk forsvarsindu-
stri.
Dagsordenspunkt 2: Situationen i Mellemøsten
Der ventes blandt andet at være fokus på den katastrofale humanitære situation i Gaza,
herunder hvordan EU kan bidrage til at lægge pres på Israel med henblik på at sikre fuld
humanitær adgang. Herudover forventes de aktuelle forhandlinger om en våbenhvile
og frigivelse af gidsler ligeledes at fylde i drøftelserne. Der forventes endvidere fortsat
enighed om behovet for en to-statsløsning som den eneste bæredygtige løsning på sigt.
I kølvandet på den militære eskalering mellem Israel og Iran i juni forventes også en
drøftelse af bestræbelserne på at genoptage atomforhandlinger med Iran.
Den humanitære situation i Gaza er ifølge FN den værste siden oktober 2023, og der er
fortsat omfattende restriktioner på adgangen til humanitær nødhjælp. Ifølge sundheds-
myndighederne i Gaza er mindst 640 mennesker dræbt og over 4.400 mennesker såret
2
 Rådsmøde nr. 4113 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-25
i forsøg på at få adgang til nødhjælp,
siden organisationen ”Gaza Humanitarian Foun-
dation” (GHF) den 26. maj begyndte at forestå hovedparten af nødhjælpsuddelinger
i
Gaza. GHF opererer uden deltagelse fra FN, der anser mekanismen for uforenelig med
basale humanitære principper.
På Vestbredden er situationen også bekymrende med øgede bosætteraktiviteter og
eskalering i bosættervolden. Den israelske regering offentliggjorde for eksempel i maj
at have besluttet at etablere 22 nye bosættelser på Vestbredden.
På seneste rådsmøde den 23. juni meddelte HRVP Kallas, at gennemgangen af Israels
efterlevelse af EU-Israel associeringsaftalens artikel 2 om respekt for menneskeret-
tigheder og demokratiske principper var gennemført med den konklusion, at der var
indikationer på, at Israel ikke havde overholdt sine forpligtelser. Dette sender i sig selv
et stærkt signal om behovet for, at Israel ændrer kurs, hvilket EU har understreget i
efterfølgende drøftelser med Israel. På rådsmødet ventes HRVP Kallas at redegøre for
disse drøftelser, ligesom eventuelle videre handlespor ventes drøftet.
Drøftelsen ventes også at fokusere på
EU’s muligheder for at bidrage til, at der opnås
en våbenhvile i Gaza. Udmeldinger fra den amerikanske administration og de to parter
har givet håb om fornyet bevægelse i forhandlingerne. Hamas har oplyst at have sendt
”positivt svar” på et amerikanske aftaleforslag,
som Israel tidligere har accepteret, og
Israel har sendt en delegation til forhandlinger i Qatar.
For Danmark er det afgørende, at EU fortsætter presset for at sikre uhindret humanitær
adgang til Gaza, samt at EU understreger behovet for, at der indgås en varig våbenhvi-
leaftale, at alle gidsler frigives, og at der tages skridt til at fremme to-statsløsningen,
der er den eneste langsigtede, bæredygtige løsning på konflikten.
For så vidt angår Iran holder våbenhvilen mellem Iran og Israel fra den 23. juni fortsat.
Det er endnu ikke muligt at fastslå det præcise omfang af skaderne på de atomanlæg,
der er blevet ramt. IAEA’s generaldirektør udtalte den 29. juni, at det inden for få må-
neder igen vil være muligt for Iran at berige uran. Derfor er der fortsat behov for at
fokusere på, hvordan EU bedst kan bidrage til en diplomatisk løsning på Irans atompro-
gram. En diplomatisk løsning er den eneste farbare vej frem, hvilket Danmark har frem-
hævet i både EU og
FN’s Sikkerhedsråd.
EU’s indsats
i Mellemøsten bør på begge de nævnte områder ske i tæt samarbejde med
USA og andre internationale partnere, ikke mindst regionale aktører, som man
fra EU’s
side skal fortsætte den tætte dialog med.
Dagsordenspunkt 3: Georgien
Situationen i Georgien har siden foråret 2024 udviklet sig i en tiltagende repressiv ret-
ning med demokratisk tilbagegang, menneskerettighedskrænkelser og udfordring af
retsstatsprincipper.
De alvorlige demokratiske tilbageskridt i Georgien har haft direkte konsekvenser for
EU’s forhold
til Georgien. Allerede i juni sidste år drøftedes
EU’s handlemuligheder på
baggrund af den bekymrende udvikling i landet. Det førte blandt andet til, at EU su-
spenderede ny støtte til Georgien gennem den Europæiske Fredsfacilitet og begræn-
sede de politiske kontakter med regeringen. Dertil har Georgiens EU-optagelsesproces
de facto været sat på hold siden juni 2024, hvilket også blev understreget i Det Euro-
pæiske Råds konklusioner af oktober og december 2024.
3
 Rådsmøde nr. 4113 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2025 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-25
Ligeledes har EU som resultat af de demokratiske tilbageskridt og den markante under-
trykkelse af demonstranter, politikere og medier suspenderet al direkte støtte til geor-
giske myndigheder samt indført visumkrav for georgiske tjeneste- og diplomatpas.
I lyset af udviklingen vil der på rådsmødet sandsynligvis blive drøftet mulige EU-tiltag,
hvilket blandt andet kan omfatte sanktioner, en styrket indsats i forhold til desinforma-
tion og suspension af visumfrihed. Danmark er generelt positivt indstillet over for så-
danne mulige tiltag. Det er vigtigt, at EU sender et tydeligt signal om, at udviklingen er
uacceptabel, og at undertrykkelsen af civilsamfund, medier og opposition, herunder
fængslinger, fængselsdomme samt repressive lovtiltag, fordømmes.
Dagsordenspunkt 4: Middelhavet 2025
Der
ventes en drøftelse af hhv. EU’s kommende Middelhavspagt og
reform af Middel-
havsunionen. Drøftelserne vil finde sted dagen efter et udenrigsministermøde mellem
EU og de Sydlige Naboskabslande.
Middelhavspagten forventes lanceret i oktober og bygger videre på New Agenda for
the Mediterranean fra 2021, som hidtil har
udgjort den strategiske ramme for EU’s
partnerskaber med regionens lande. Fokus for drøftelserne på rådsmødet forventes
–
også i lyset af udenrigsministermødet dagen forinden - at være på hovedtematikkerne
i den kommende pagt, herunder muligheder og udfordringer for styrket samarbejde
med landene i det Sydlige Naboskab, bl.a. inden for energiområdet, migration, sikker-
hed og regional stabilitet, vandforsyning, klimahandling samt handel og investeringer.
Danmark bakker op om arbejdet med Middelhavspagten og ambitionerne om styrkede
ligeværdige partnerskaber mellem EU og de Sydlige Naboskabslande. Fra dansk side
lægges bl.a. vægt på styrket samarbejde inden for migration, handel og investeringer,
grøn omstilling samt sikkerhed og regional stabilitet. Inden for migrationsområdet ses
for eksempel
stort potentiale i at bygge videre på EU’s omfattende partnerskabstilgang
og i at udforske samarbejde inden for nye og innovative løsninger til at adressere irre-
gulær migration.
Ift. Middelhavsunionen (UfM) forventes en drøftelse af den igangværende reform, der
har fokus på, hvilken rolle UfM skal spille som dialogforum mellem EU og de 16 middel-
havslande, inkl. de sydlige naboskabslande, som er medlemmer. Danmark er medlem
gennem EU og støtter generelt op om arbejdet i Middelhavsunionen.
Lars Løkke Rasmussen
4