Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 14/7-25 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 25/26251
Den 2. juli 2025
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025
SAMLENOTAT
2. Igangværende handelsforhandlinger ..........................................................................................................2
- Politisk drøftelse..........................................................................................................................................2
KOM-dokument foreligger ikke ......................................................................................................................2
3. EU’s handelsrelationer til Kina i lyset af det kommende EU-Kina
topmøde ...................................................5
- Orientering..................................................................................................................................................5
KOM dokument foreligger ikke ......................................................................................................................5
4. EU/Mercosur-associeringsaftalen og EU-Kommissionens forvente-de forslag til Rådets afgørelser om hhv.
undertegnelse og indgåelse på den Europæiske Unions vegne. .......................................................................7
- Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rådet snarligt ...........................................................7
KOM-dokument foreligger ikke ......................................................................................................................7
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 14/7-25
3050141_0002.png
2. Igangværende handelsforhandlinger
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
– handel) den 14. juli 2025 forventes en drøftelse af EU’s igangværende
handelsforhandlinger. Regeringen ønsker en åben, robust og strategisk handelspolitik, herunder udbygning
af EU’s netværk af handelsaftaler og økonomiske partnerskaber.
2. Baggrund
EU har et stort netværk af 44 handelsaftaler med 76 partnere på handelsområdet. I en brydningstid med
stigende protektionisme, strategisk konkurrence, uforudsigelighed i de internationale alliancer og
handelsrelationer, pres på forsyningskæder og udfordringer for konkurrenceevnen, er det vigtigt, at EU
indgår i tættere samarbejder og strategiske partnerskaber på det handelspolitiske område for at styrke EU’s
modstandskraft, konkurrenceevne og globale indflydelse. Kommissionen har på nuværende tidspunkt
færdigforhandlet to store aftaler med hhv.
Mercosur
og
Mexico,
som er klar til vedtagelse i Rådet og
Europa-Parlamentet.
Derudover har EU en lang række igangværende forhandlinger med lande i Indo-Stillehavsregionen. Målet er
at afslutte forhandlinger med
Indien
inden årsskiftet. Denne ambition blev bekræftet mellem
kommissionsformand von der Leyen og den indiske premierminister Modi under Kommissionens besøg i
Delhi i februar 2025. Der forhandles parallelt også om bilaterale aftaler om hhv. investeringsbeskyttelse og
beskyttelse af geografiske oprindelsesmærkninger. Forhandlingerne går imidlertid trægt, og det har længe
været drøftet blandt EU-landene, om og hvordan man kan rekalibrere sine egne prioriteter i
forhandlingerne.
EU har dertil igangværende forhandlinger med en række
ASEAN-lande.
EU indledte i 2016 forhandlinger
med
Indonesien
om en frihandelsaftale. Forhandlingerne er tæt på målstregen, men har ligget stille et
stykke tid pga. en række sidste udeståender. Efter flere måneders stilstand har Indonesien nu givet udtryk
for at være klar til at færdiggære forhandlingerne. Frihandelsforhandlinger med
Thailand,
der blev indledt i
2013 men sat i bero efter militærkuppet i 2014, blev genoptaget i 2023. Der er fremgang og et ønske om at
afslutte forhandlingerne snart. Ligeledes er frihandelsforhandlingerne med
Filippinerne
blevet genoptaget i
2024, efter at de har været i bero siden 2017 pga. den filippinske menneskerettighedssituation, og også dér
synes der at være ønsker om en snarlig aftale. EU og
Malaysia
annoncerede i januar 2025 en genoptagelse
af forhandlingerne, efter at de i 2012 blev sat på pause. Der er ligeledes håb om, at man vil kunne afslutte
forhandlinger med
Australien
snarest, som har ligget stille siden efteråret 2023.
2
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 14/7-25
Derudover ønsker EU at indlede forhandlinger med
GCC (Gulf Cooperation Council)
og individuelle GCC-
medlemslande. Formålet med at indgå frihandelsaftalerne er at skabe bedre betingelser for at styrke det
regionale og bilaterale handels- og investeringssamarbejde mellem EU og GCC. Rådet ventes snarest at
vedtage forhandlingsdirektiver, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger.
Foruden frihandelsaftaler arbejder EU på at udbygge andre former for økonomiske og handelsmæssige
samarbejder, herunder råstofpartnerskaber
med en række lande og aktuelt et såkaldt ’Clean Trade and
Investment Partnership’ (CTIP) med Sydafrika.
3. Formål og indhold
Der ventes på det kommende rådsmøde en bred drøftelse om EU’s igangværende forhandlinger med en
række tredjelande. Fokus ventes at være på de forhandlinger, hvor der er nye udviklinger og mulighed for
afslutning i nærmere fremtid, og på hvorledes disse bidrager til konkurrenceevne, modstandskraft samt
den geopolitiske situation.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU-medlemslandene
bred opbakning til at udvide EU’s netværk af handelsaftaler og
økonomiske partnerskaber som et led i at styrke EU’s konkurrenceevne, modstandskraft, reduktion af
sårbarheder og sikring af lige konkurrencevilkår. Dog er der varierende syn på balancerne mellem åbenhed
og beskyttelse og hos flere medlemslande skepsis i forhold til enkelte af handelsaftalerne på grund af især
landbrugsinteresser.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen
støtter udvidelse af EU’s netværk af handelsaftaler og bidrag derigennem til styrkelse af EU’s
konkurrenceevne, forsyningskæder, modstandskraft og strategiske partnerskaber, og støtter en effektiv
proces for vedtagelse og afslutning af aftaler.
3
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 14/7-25
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg blev senest den 15. november 2024 orienteret om status for igangværende
handelsforhandlinger. Udvalget er derudover løbende blevet informeret om udviklingen i de igangværende
handelsforhandlinger, senest i forbindelse med FEU-forelæggelsen den 9. maj af Rådsmøde
(udenrigsanliggender - handel) den 15. maj.
4
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 14/7-25
3050141_0005.png
3. EU’s handelsrelationer til Kina i lyset af det kommende EU-Kina
topmøde
- Orientering
KOM dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (Udenrigsanliggender
–
handel) den 14. juli ventes Rådet at blive informeret om de
forberedelser af handelspolitiske emner, der pågår frem mod EU-Kina topmødet den 24.-25. juli 2025 i
Beijing. Fokus forventes at være på kinesisk eksportkontrol af sjældne jordarter og magneter, omdirigering
af kinesisk overkapacitet mod EU samt på EU’s udligningstold på kinesiske elbiler og kinesisk retaliering.
2. Baggrund
Der afholdes EU-Kina topmøde i Beijing den 24.-25. juli 2025. Mødet finder sted i en geopolitisk
udfordrende tid, hvor man i EU er enige om, at Kina er en uomgængelig politisk og økonomisk aktør, der
kræver en balanceret og samlet europæisk tilgang. EU’s tilgang til Kina er baseret på en skærpet strategisk
tilgang fra 2019, hvor Kina anses for (1) en partner, herunder på klima, (2) en økonomisk konkurrent og (3)
en systemisk rival.
Økonomisk sikkerhed er et væsentligt tema for EU’s forhold til Kina, herunder behovet for at reducere EU’s
afhængigheder og sårbarheder inden for strategisk vigtige sektorer såsom sjældne jordarter og magneter.
Den 4. april 2025 indførte Kina eksportkontrol på produkter relateret til syv sjældne jordarter, hvilket har
skabt udfordringer for europæiske virksomheders forsyning af særligt magneter. Eksportkontrollen blev
indført med øjeblikkelig virkning og for at understøtte national sikkerhed. Den var på dagsordenen under
de handelspolitiske forhandlinger i London mellem Kina og USA den 9.-10. juni 2025. Her opnåede USA seks
måneders eksportlicenser for visse sjældne jordarter op til et vist loft. De kinesiske tiltag eksemplificerer
afhængigheden af Kina som leverandør.
Ved Kommissær for handel og økonomisk sikkerhed Šefčovičs besøg i Beijing den 27.-28.
marts 2025
adresserede han de fortsat bekymrende kinesiske unfair handelspraksis med ulige konkurrencevilkår,
manglende markedsadgang samt ubegrundet kinesisk retaliering som reaktion på EU’s udligningstold på
elbiler fra Kina. Šefčovič havde endvidere fokus på risikoen for omdirigering af handelsstrømme
og dumping
af kinesisk overkapacitet på det europæiske marked som følge af de nye amerikanske toldtiltag over for
Kina, og der blev aftalt en løbende dialog mellem Kommissionen og den kinesiske regering om fælles
monitorering og håndtering. Indtil videre er omdirigering mod EU ikke påvist, men Kommissionen
overvåger evt. ændringer i handelsstrømme i en særlig task force.
EU anvender sine defensive handelsinstrumenter til at adressere unfair handelspraksis, sikre lige
konkurrencevilkår og styrke EU’s økonomiske sikkerhed. I 2024 omhandlede 63 pct. af EU-Kommissionens
antidumping og antisubsidie sager import fra Kina. Bl.a. indførte EU den 30. oktober 2024 udligningstold på
elbiler fra Kina, efter betydelig konkurrenceforvridende statsstøtte i hele værdikæden var blevet påvist. Der
har parallelt foregået dialog med den kinesiske regering, og der forhandles stadig med Kina om effektive og
håndhævelige pristilsagn. Som modsvar på udligningstolden mod elbiler har Kina iværksat undersøgelser af
europæisk brandy, grisekød og mejeriprodukter. Der er indført midlertidige antidumping told på 30,6-38,1
pct. på europæisk brandy. Tolden forventes gjort permanent ved undersøgelsens afslutning senest den 5.
juli 2025. Der er for nuværende ikke er udmeldt toldsatser for grisekød eller mejeriprodukter.
5
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 14/7-25
Fra europæisk side anses de kinesiske undersøgelser for at være urimelig retaliering, som bryder med WTO-
reglerne. Udligningstolden mod elbiler er blevet udfordret ved EU-domstolen af en række elbilproducenter,
både kinesiske og europæiske, ligesom Kina har anmodet om konsultationer i WTO.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes kommissæren for handel og økonomisk sikkerhed at informere om de
handelspolitiske forberedelser af EU-Kina topmødet den 24.-25. juli 2025 i Beijing. På det grundlag ventes
en drøftelse af det aktuelle handelspolitiske forhold mellem EU og Kina, herunder af unfair kinesisk
handelspraksis, eksportkontrol og omdirigering af handelsstrømme.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Betoningen af det vigtige handelspolitiske forhold mellem EU og Kina nyder generelt opbakning blandt
medlemsstaterne. Der er i EU enighed om, at EU skal nedbringe risici i handelsrelationerne til Kina, uden at
vi afkobler os. Der er samtidig bred støtte til en fælles EU-tilgang i forhold til at sikre lige konkurrencevilkår
og imødegå unfair kinesisk handelspraksis samt styrke økonomisk sikkerhed ift. Kina, ligesom der er generel
enighed om behovet for at styrke EU’s egen konkurrenceevne
og robusthed, ikke mindst fsva.
forsyningskæder og undgåelse af kritiske afhængigheder.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens information og drøftelsen til efterretning. Derudover fastholder
regeringen i udgangspunkt, at Kina både er en partner, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival,
mens der samtidig samarbejdes med Kina, når det er i vores og EU's interesse. Regeringen ønsker et
balanceret og fair handelsforhold til Kina med fokus på at imødegå de handelspolitiske udfordringer og
minimere risici, uden at skabe en afkobling fra Kina. Regeringen arbejder for at styrke gensidigheden i den
handelspolitiske relation mellem EU og Kina for at sikre lige konkurrencevilkår.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Handelsforholdet mellem EU og Kina har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. marts
2025.
6
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 14/7-25
3050141_0007.png
4. EU/Mercosur-associeringsaftalen og EU-Kommissionens forvente-de forslag til Rådets
afgørelser om hhv. undertegnelse og indgåelse på den Europæiske Unions vegne.
- Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rådet snarligt
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen nåede i december 2024 til politisk enighed med Mercosur-landene om en ny
associeringsaftale. Aftalen består af en handelssøjle og en politisk- og samarbejdssøjle. Forhandlingerne af
handelselementerne i partnerskabsaftalen blev oprindeligt afsluttet i 2019, men blev efter yderligere
forhandlinger suppleret med nye bestemmelser om styrket bæredygtighed. Forhandlingerne om
samarbejdssøjlen blev afsluttet i 2020. Handelsdelen af aftalen sigter på at styrke et nært handelsmæssigt
og økonomisk samarbejde med en gradvis opbygning af et frihandelsområde, og indeholder således
bestemmelser om at liberalisere store dele af varehandlen, øge markedsadgangen for tjenesteydelser og
understøtte investeringer. Den politiske del af aftalen beror på ønske om at styrke EU’s forhold til Mercosur-
landene ved at etablere en institutionel ramme for regelmæssig dialog på politisk niveau båret af en fælles
aspiration om at styrke samarbejdet omkring fælles udenrigspolitiske interesser og i sektorspecifikke
samarbejdsspor. Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis
undertegnelse og indgåelse af associeringsaftalen mellem EU og Mercosur-landene. Det er forventningen,
at Kommissionen vil fremsætte handelsdelen af aftalen som en selvstændig juridisk aftale, som er splittet ud
fra den overordnede associeringsaftale, og som vil bortfalde, når associeringsaftalen træder i kraft, idet
denne ventes at indeholde en tilsvarende handelssøjle. Regeringen vil støtte undertegnelse og indgåelse af
associeringsaftalen, herunder den forventede selvstændige handelsaftale afhængig af den endelige
aftalearkitektur.
2. Baggrund
Den 6. december 2024 opnåede EU-institutionerne og Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og
Uruguay) politisk enighed om en associeringsaftale efter 25 års forhandlinger. Forhandlingerne blev indledt
i 1999 og lå undervejs periodevis stille. Forhandlingerne om handelsdelen afsluttedes i 2019 og blev efter
yderligere forhandlinger suppleret med nye bestemmelser om bæredygtighed i 2024. Forhandlingerne om
samarbejdssøjlen blev afsluttet i 2020. EU-Kommissionen
har forhandlet på EU’s vegne og har oplyst, at
forhandlingerne er gennemført i overensstemmelse med forhandlingsdirektivet. EU’s ratifikationsproces
ventes igangsat i første halvdel af dansk EU-formandskab.
3. Formål og indhold
Den samlede associeringsaftale består af en handelssøjle og en politisk- og samarbejdssøjle. Aftalen
omfatter politiske og institutionelle forbindelser, handel og handelsanliggender samt samarbejde om andre
områder af fælles interesse bl.a. inden for bekæmpelse af klimaforandringer, beskyttelse af miljøet,
styrkelse af bæredygtig udvikling, styrkelse af jobskabelse og konkurrenceevne, diversificering af
energiforsyning samt sikring af forsyningskæder med sigte på at knytte tættere politiske og økonomiske
forbindelser og sikre integration mellem parterne.
EU/Mercosur-associeringsaftalens kommercielle og geopolitiske potentiale er stort. Mercosur-landene er
strategiske partnere for EU, og aftalen kan yde et centralt bidrag til EU’s konkurrenceevne, modstandskraft,
økonomiske sikkerhed samt geopolitiske indflydelse ved bl.a. at bidrage til diversifikation af
forsyningskæder og sikre markedsadgang.
7
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 14/7-25
Handelsdelen af aftalen omfatter en juridisk bindende ramme for samhandlen, skaber et fællesmarked på
over 700 mio. forbrugere og forventes at liberalisere over 90 pct. af varehandlen mellem parterne, øge
markedsadgangen for tjenesteydelser og understøtte investeringer og derved styrke et nært
handelsmæssigt og økonomisk samarbejde. Den vil være EU’s største handelsaftale
til dato. På
fødevareområdet indebærer aftalen øget adgang for Mercosur-landene til EU-markedet for en række
landbrugsprodukter, herunder oksekød, fjerkræ og sukker, inden for fastsatte kvoter. Samtidig får EU’s
landbrugseksport, eksempelvis mejeriprodukter, vin og forarbejdede fødevarer, forbedret adgang til
Mercosur-markederne. Derudover omfatter handelsdelen af aftalen øget markedsadgang for
tjenesteydelser, forbedrede vilkår for investeringer og bestemmelser om offentlige indkøb. Den dækker
også energi og råstoffer, herunder adgang til kritiske råstoffer og samarbejde om grøn omstilling samt
ansvarlig værdikædeforvaltning.
Allerede den i 2019 færdigforhandlede handelsrelaterede tekst indeholdt ambitiøse forpligtelser vedr.
handel og bæredygtig udvikling (TSD), herunder miljø, klima og arbejdstagerrettigheder. Med TSD-tillægget
fra 2024, hvis elementer efterfølgende er blevet indarbejdet i teksten, indføres en styrket og juridisk
bindende tilgang, bl.a. med klare forpligtelser om implementering af Paris-aftalen og ILO-
kernekonventioner. Handelsdelen af aftalen indeholder desuden bestemmelser om ligestilling. Dermed
afspejler aftalen også EU’s øgede fokus på udbygningen af strategiske partnerskaber, herunder med det
globale syd, og sikring af styrket geopolitisk indflydelse.
Processen med ratifikation af associeringsaftalen forventes igangsat i første del af dansk EU-formandskab,
idet Kommissionen snarest ventes at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis undertegnelse og
indgåelse af aftalen. Det er forventningen, at Kommissionen i den sammenhæng vil fremsætte aftalen
opsplittet i to separate aftaler, hvor handelsdelen udgør en selvstændig såkaldt interimsaftale, og hvor den
øvrige associeringsaftale samtidig indeholder en handelssøjle, der svarer til interimsaftalen om handel.
Denne model med opsplitning er tidligere blevet anvendt ifm. EU’s rammeaftale med Chile og den
tilknyttede interimshandelsaftale. Indebyrden er, at interimshandelsaftalen fremsættes til separat
undertegnelse og indgåelse med bindende juridisk virkning. Den vil dog bortfalde, når associeringsaftalen
vedtages og træder i kraft. Interimsaftalen om handel henhører under EU’s fælles handelspolitik og er EU-
enekompetence. Rådet træffer derfor, jf. kompetencefordelingen mellem EU og dets medlemsstater,
afgørelse om indgåelse af interimshandelsaftalen ved kvalificeret flertal i Rådet, mens associeringsaftalen,
såfremt den fremsættes som en blandet aftale, hvor både EU og dets medlemsstater har kompetence på de
områder, aftalen dækker, også vil skulle ratificeres nationalt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF-artikel 218, stk. 6, godkende associeringsaftalen såvel som den
forventede separate interimsaftale om handel afhængigt af den endelige aftalearkitektur.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet ventes overholdt, da man på EU-plan i højere grad end på medlemsstatsniveau kan
opnå målsætningen om etablering af en overordnet ramme for EU’s samlede politiske og økonomiske
relationer med Mercosur-landene, idet Kommissions vurdering i sagen dog endnu ikke foreligger.
Specifikt hvad angår handelsdelen af aftalen har denne til formål at regulere EU’s handelsrelationer med
Mercosur-landene. Idet handelspolitikken er EU-enekompetence, er spørgsmålet om nærhedsprincippet
ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
8
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 14/7-25
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Associeringsaftalen forventes ikke at få konsekvenser for gældende dansk ret.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Handelsdelen af aftalen kan medføre positive samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af
bl.a. øget eksport, øget vækst og et større beskatningsgrundlag. Samtidig kan aftalen, alt andet lige,
medføre negative statsfinansielle konsekvenser i form af lavere nationale toldindtægter samt indirekte via
Danmarks EU-bidrag som følge af lavere EU-toldindtægter. De negative statsfinansielle virkninger af lavere
toldindtægter ventes på sigt at blive modvirket af de positive virkninger gennem øget vækst og
beskatningsgrundlag. Der ventes ingen samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser af de øvrige dele
af aftalen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau
Aftalens bestemmelser på områder for bæredygtig udvikling kan have positive konsekvenser for miljøet og
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes bred støtte i Rådet til associeringsaftalen. Såfremt handelsdelen som forventet fremsættes som
en separat aftale, vurderes der umiddelbart at være et kvalificeret flertal af medlemslandene, der bakker
op om interimshandelsaftalen, mens der samtidig er en række lande, der offentligt har udtrykt skepsis,
navnlig grundet landbrugsinteresser i aftalen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det væsentligt at udbygge de politiske, økonomiske og handelsmæssige relationer med
Mercosur-landene, som er strategiske partnere for EU, og agter derfor at støtte undertegnelse og indgåelse
af associeringsaftalen, herunder den forventede separate interimshandelsaftale afhængig af den endelige
aftalearkitektur. Handelsdelen af aftalen vil styrke rammevilkårene for samhandel og investeringer, sikre
markedsadgang, bidrage til diversifikation af forsyningskæder samt understøtte et tættere samarbejde med
strategiske partnere og kan dermed yde et centralt bidrag til EU’s konkurrenceevne, modstandskraft,
økonomiske sikkerhed samt geopolitiske indflydelse. Regeringen vil desuden støtte en effektiv
godkendelsesproces i Rådet med udgangspunkt i Kommissionens forventede fremlæggelse af en opsplittet
aftale.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Forhandlingsdirektiver for associeringsaftaler med Mercosur blev forelagt Folketingets Europaudvalg den
12. maj 1999 til forhandlingsoplæg forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999. Udvalget
er løbende blevet holdt opdateret om forhandlingerne og om den politiske enighed med Mercosur-
landene, senest ifm. forelæggelse den 9. maj 2025 af FAC Handel den 15. maj 2025.
9