Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4112 - udenrigsanliggender Bilag 4
Offentligt
3051792_0001.png
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
Sagsnummer
25/1618
Kontor
HANPOL
10. juli 2025
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025
Dagsorden for rådsmødet (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2023
forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Under siden sidst
informeres der om status for EU’s forhandlinger med Ukraine
om opdatering
af handelsbetingelserne. Som et punkt uden for Rådsmødet forelægges til
orientering EU/Mercosur-associeringsaftalen samt den forventede
godkendelsesproces på grundlag af EU-Kommissionens kommende forslag til
Rådets afgørelser om hhv. undertegnelse og indgåelse på den Europæiske
Unions vegne.
Dagsorden for rådsmødet (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2023
omfatter tre punkter:
1) EU-USA handelsrelationer 2) Igangværende
handelsforhandlinger 3) EU-Kina handelsrelationer.
Dagsordenspunkt 1: EU-USA handelsrelationer
Det første punkt på dagsorden for rådsmødet omhandler EU-USA
handelsrelationerne, som forelægges separat til Folketingets Europaudvalg til
fortrolig orientering.
Dagsordenspunkt 2: Igangværende handelsforhandlinger
Der ventes en bred
drøftelse af EU’s
igangværende handelsforhandlinger samt
indgåede men endnu ikke vedtagne aftaler. Handelsaftaler er kun blevet endnu
vigtigere for EU i lyset af usikkerheden for de globale handelsstrømme og de
geopolitiske omstændigheder. Drøftelserne spiller ligeledes ind i fremtidens
handelspolitik og sammenhængen med andre tematikker som geopolitik,
konkurrenceevne, industripolitik og økonomisk sikkerhed.
Det er et erklæret mål for Kommissionen at fremme fri og fair handel som led
i den nye udenrigsøkonomiske politik. Det skal bl.a. ske ved at afslutte en
række handelsaftaler, der er under forhandling og at afdække potentialet for at
åbne nye forhandlinger med vigtige vækstcentre i verden. EU har en lang
række igangværende forhandlinger med lande i bl.a. Indo-Stillehavsregionen,
 Rådsmøde nr. 4112 (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025 - Bilag 4: Skriftlige forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14.07.25
2
hvortil kommer de færdigforhandlede aftaler med Mercosur og Mexico, der
står foran vedtagelse.
Regeringen arbejder for en ambitiøs og offensiv bilateral handelspolitisk
dagsorden. Udbygningen af EU’s netværk af handelsaftaler og økonomiske
samarbejder
bidrager til at styrke EU’s konkurrenceevne, forsyningskæder,
modstandskraft og strategiske partnerskaber og står centralt i Danmarks tilgang
om en fortsat åben, men også mere robust og strategisk handelspolitik. Det er
en del af denne tilgang, at der anlægges en mere pragmatisk og landespecifik
tilgang til handelsforhandlinger såvel som godkendelsesprocesser i Rådet,
herunder åbenhed for opsplitning af handels- og associeringsaftaler i
overensstemmelse med den traktatfæstede kompetencefordeling.
Dagsordenspunkt 3: EU-Kina handelsrelationer
Det tredje punkt på dagsordenen vil omhandle EU-Kina handelsrelationer i
lyset af det kommende EU-Kina topmøde den 24.-25. juli 2025 i Beijing.
Drøftelsen vil tage udgangspunkt i en præsentation ved Kommissionen af
forskellige handelspolitiske spor med fokus på omdirigering af kinesisk
overkapacitet mod EU, kinesisk eksportkontrol samt på EU’s udligningstold på
kinesiske elbiler og kinesisk retaliering mod grisekød, mejeriprodukter og
brandy.
Kinesiske eksportkontroltiltag på produkter relateret til sjældne jordarter har
udfordret europæiske virksomheders forsyning af særligt magneter og
tydeliggjort afhængigheden af Kina som leverandør og sårbarheden i
forsyningskæder. Amerikanske toldtiltag på stål og aluminium risikerer også at
medføre omdirigering af kinesisk overkapacitet mod EU, mens kinesisk
retaliering mod
EU’s
told på elbiler tydeliggør Kinas unfair handelspraksis.
Regeringen støtter et mere balanceret og fair handelsforhold til Kina med
fokus på imødegåelse af udfordringer og risikominimering, uden at skabe
afkobling. Samtidig bør der fortsat samarbejdes med Kina, når det er i
Danmarks og EU's interesse. Det er også vigtigt, at arbejdet
for at styrke EU’s
økonomiske sikkerhed i form af resiliens i forsyningskæder og reduktion af
kritiske afhængigheder fortsættes.
Siden sidst
Under siden sidst orienteres om EU’s forhandlinger med Ukraine
om
udvidelse af handelsbetingelserne under DCFTA’en,
der er handelsdelen af
EU-Ukraine Associeringsaftalen.
Den 5. juni 2025 ophørte EU’s midlertidige, ensidige handelsliberaliseringer
over for Ukraine
–
de såkaldte
Autonomous Trade Measures
(ATM). Udløbet af
ATM’en indebærer, at handlen mellem EU og Ukraine indtil videre er faldet
tilbage på de oprindelige vilkår
under DCFTA’en.
Kommissionen og Ukraine er netop nået til en principiel enighed i
forhandlingerne om en udvidelse af handelsbetingelserne i
DCFTA’en
inden
for rammerne af det review, som følger af artikel 29 i EU-Ukraine
 Rådsmøde nr. 4112 (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025 - Bilag 4: Skriftlige forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14.07.25
3051792_0003.png
3
Associeringsaftalen, og som samtidig skal ses i lyset af Ukraines
optagelsesperspektiv. Det er Kommissionen, som har ført forhandlingerne
med Ukraine. Kommissionen har annonceret indholdet af de elementer, der er
opnået principiel enighed om:
1.
Markedsadgang.
Der er yderligere eller fuld liberalisering på en række
produkter, der under de nuværende betingelser i
DCFTA’en stadig er
omfattet af toldsatser og kvoter. Liberaliseringen differentieres alt efter
de respektive produkters følsomhed for europæisk landbrug.
2.
Beskyttelsesmekanismer.
Såfremt handlen har negativ påvirkning på
det samlede EU-marked eller enkelte EU-medlemsstater, kan der
aktiveres en beskyttelsesmekanisme, der bremser for importen af det
respektive produkt.
3.
Harmonisering af produktionsstandarder.
Den øgede
markedsadgang til EU vil være afhængig af forbedringer i
produktionstandarder såsom dyrevelfærd, anvendelse af pesticider og
veterinærmedicin, og Ukraine vil skulle afrapportere på årlig basis.
Aftalen indebærer en forbedring af handelsbetingelserne for Ukraine i
DCFTA’en, om end på et mindre liberaliseret niveau end i de midlertidige
ATM på grund af krav fra en række medlemslande, der grænser op til Ukraine,
og som har oplevet markedsforstyrrelser som følge af liberaliseringerne i ATM.
Den endelige aftale
om opdatering af handelsbetingelserne i DCFTA’en
gennemføres på EU’s side
ved en rådsbeslutning. Sammen med en række
ligesindede lande har Danmark presset på for ubrudt og ambitiøs
handelspolitisk støtte til Ukraine og mest mulig liberalisering i såvel ATM som
DCFTA-opdateringen. Selvom man fra dansk side gerne havde set mere
liberalisering i handelsbetingelserne, indebærer opdateringen en forbedring i
forhold til de nuværende betingelser i DCFTA’en, og regeringen
kan støtte den
aftale, som er indgået med Ukraine.
Dagsordenspunkt 4: EU/Mercosur-associeringsaftalen og EU-
Kommissionens forventede forslag til Rådets afgørelser om hhv.
undertegnelse og indgåelse på den Europæiske Unions vegne.
Til orientering forelægges EU/Mercosur-associeringsaftalen samt den
kommende godkendelsesproces på grundlag af EU-Kommissionens
forslag til rådsafgørelser om hhv. undertegnelse og indgåelse på den
Europæiske Unions vegne, som forventes fremsat snarligt i starten af
dansk EU-formandskab.
Aftalen består af en politisk- og samarbejdssøjle samt en handelssøjle.
Det er forventningen, at aftalen vil blive fremsat som to juridisk
selvstændige aftaler med eget retsgrundlag og beslutningsproces, hvor
handelsdelen udgør en såkaldt interimshandelsaftale, som efter
vedtagelse vil gælde, indtil den overordnede associeringsaftale træder i
kraft. Denne model med opsplitning er tidligere blevet anvendt ifm.
 Rådsmøde nr. 4112 (udenrigsanliggender - handel) den 14. juli 2025 - Bilag 4: Skriftlige forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14.07.25
4
EU’s associeringsaftale med Chile.
Der er redegjort nærmere for
modellen i samlenotatet.
Forhandlingerne med Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay
og Uruguay) blev indledt i 1999 og for handelsdelens vedkommende
afsluttet i 2019 med en aftale, der i december 2024 blev suppleret af
styrkede bestemmelser om bæredygtighed. Forhandlingerne om
samarbejdssøjlen blev afsluttet i 2020. Indholdet i de to aftalesøjler er
beskrevet i samlenotatet.
Regeringen støtter EU/Mercosur-aftalen. I en tid med geopolitiske
spændinger og handelspolitisk usikkerhed vil et tættere samarbejde med
Mercosur-landene
bidrage til EU’s strategiske allianceopbygning og
globale engagement, herunder med toneangivende lande i det globale
syd. Samtidig bidrager fremme og udvidelse
af EU’s netværk af
handelsaftaler til diversificering og styrkelse af
EU’s
forsyningssikkerhed,
herunder i forhold til den grønne omstilling via øget adgang til- og
styrket samarbejde om kritiske råstoffer. Samlet set vil
associeringsaftalen, herunder en forventet selvstændig
handelsinterimsaftale, derfor give et vigtigt bidrag til EU’s
konkurrenceevne, modstandskraft, økonomiske sikkerhed og
geopolitiske indflydelse.
Hertil kommer aftalens økonomiske og kommercielle potentiale med nye
muligheder for dansk erhvervsliv. Handelsdelen af aftalen forventes at
liberalisere op til 90 pct. af varehandlen og øge markedsadgangen for
tjenesteydelser og investeringer, hvilket kan komme dansk vækst og
beskæftigelse til gode.
Regeringen tilslutter sig derfor, at associeringsaftalen med Mercosur-
landene, herunder en forventet selvstændig interimshandelsaftale,
ratificeres hurtigst muligt med bredest mulig opbakning blandt
medlemslandene, og vil arbejde for at fremme dette mål.
Lars Løkke Rasmussen