Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0058
Offentligt
2984346_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.2.2025
COM(2025) 58 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Om ARACHNE – Gennemførelse med henblik på udgifterne til den fælles
landbrugspolitik
DA
DA
kom (2025) 0058 - Ingen titel
Arachne
Arachne er et integreret IT-værktøj udviklet af Europa-Kommissionen til datamining,
databerigelse og risikovurdering. Formålet med Arachne er at give medlemsstaternes
myndigheder et operationelt redskab til at identificere risici og støtte dem i deres
administrative kontroller og forvaltningskontroller.
Forkortelser
CAP – den fælles landbrugspolitik
GD AGRI – Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
EGFL – Den Europæiske Garantifond for Landbruget
ELFUL – Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
IFKS – integreret forvaltnings- og kontrolsystem (integreret system, jf. artikel 65, stk. 2, i
forordning (EU) 2021/2116)
Ikke-IFKS – alle foranstaltninger og interventioner under den fælles landbrugspolitik i
henhold til forordning (EU) 2021/2115, som ikke er omfattet af ovennævnte integrerede
system
1
kom (2025) 0058 - Ingen titel
Indhold
1.
Indledning ................................................................................................................... 3
1.1. Baggrund og sammenhæng .............................................................................. 3
1.2. Rapportens formål og omfang .......................................................................... 4
2.
3.
Foranstaltninger truffet af Kommissionen for at muliggøre og fremme brugen
af Arachne i forbindelse med den fælles landbrugspolitik ......................................... 5
Status: Nuværende brug af dataminingværktøjet ....................................................... 5
3.1. Oversigt over værktøjets implementering og udrulning ................................... 5
3.2. Værktøjets funktionalitet og ydeevne ............................................................. 10
4.
5.
Medlemsstaternes brug på grundlag af undersøgelsen: Muligheder og
udfordringer .............................................................................................................. 11
Interoperabilitetsvurdering ....................................................................................... 14
5.1. Teknisk interoperabilitet ................................................................................. 14
5.2. Semantisk interoperabilitet ............................................................................. 14
5.3. Organisatorisk interoperabilitet ...................................................................... 14
6.
Yderligere skridt og perspektiv ................................................................................ 16
6.1. Yderligere skridt ............................................................................................. 16
6.2. Langsigtet perspektiv...................................................................................... 17
2
kom (2025) 0058 - Ingen titel
2984346_0004.png
1.
I
NDLEDNING
1.1. Baggrund og sammenhæng
I artikel 59, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 (
1
)
fastsættes, at "[...]
Kommissionen [stiller] et dataminingværktøj til rådighed for
medlemsstaterne til vurdering af risici i forbindelse med projekter, støttemodtagere,
kontrahenter og kontrakter, samtidig med at der sikres en minimal administrativ byrde og
en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. [...] Inden udgangen af 2025
forelægger Kommissionen en rapport med en vurdering af anvendelsen af det fælles
dataminingværktøj og dets interoperabilitet med henblik på generel anvendelse heraf i
medlemsstaterne."
Medlemsstaterne skal indføre effektive forvaltnings- og kontrolsystemer, der sikrer
overholdelse af EU-lovgivningen om EU-interventioner. Der skal træffes de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer korrekt, og
at de udgifter, der anmeldes til Kommissionen, er lovlige og formelt rigtige. For så vidt
angår EU's landbrugsfonde (EGFL og ELFUL) er betalingsorganerne ansvarlige for
udbetalingen af udgifterne til den fælles landbrugspolitik og dermed for oprettelsen af
forvaltnings- og kontrolsystemer på medlemsstatsniveau eller på tilsvarende administrativt
niveau.
I den forbindelse skal Kommissionen stille et dataminingværktøj til rådighed for at bistå
medlemsstaterne med at indføre effektive forvaltnings- og kontrolsystemer for den fælles
landbrugspolitik. For at opfylde dette lovkrav valgte Kommissionen at gøre brug af
værktøjet Arachne.
Arachne er et integreret IT-værktøj til datamining og risikovurdering med databerigelse
udviklet af Europa-Kommissionen. Formålet er at støtte medlemsstaterne i deres
administrative kontrol og forvaltningskontrol. Arachne beriger dataene med offentligt
tilgængelige oplysninger for på grundlag af et sæt risikoindikatorer at identificere de
projekter, støttemodtagere, kontrakter, kontrahenter og underkontrahenter, der er udsat for
risiko for svig, interessekonflikter eller andre uregelmæssigheder (
2
). Arachne vurderer
imidlertid ikke fondsmodtagernes individuelle adfærd og udelukker ikke automatisk
støttemodtagere eller potentielle støttemodtagere fra EU-midler. Værktøjet sender
(
1
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering,
forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU)
nr. 1306/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187).
(
2
) Som uregelmæssighed betragtes enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse, som kan tilskrives
en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade De Europæiske
Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, enten ved
formindskelse eller bortfald af indtægter, der stammer fra de egne indtægter, der opkræves direkte for
Fællesskabernes regning, eller ved afholdelse af en uretmæssig udgift (artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning
(EF, Euratom) nr. 2988/95).
Svig er en forsætligt begået uregelmæssighed, der udgør en strafferetlig overtrædelse. Når medlemsstaterne
indberetter en uregelmæssighed til Kommissionen, skal de angive, om der er mistanke om eller konstateret
svig i hvert enkelt tilfælde.
3
kom (2025) 0058 - Ingen titel
risikoadvarsler til betalingsorganerne for at berige deres forvaltningskontroller, men giver
dem ikke noget bevis for fejl, uregelmæssigheder eller svig.
Med henblik på gennemførelsen af interventionerne og foranstaltningerne under den fælles
landbrugspolitik bliver brugen af Arachne vigtig i den risikoanalyse, der skal foretages af
betalingsorganerne i forbindelse med deres vigtigste funktioner og mere præcist deres
procedurer til forebyggelse, afsløring og håndtering af svig. Betalingsorganerne bør tage i
betragtning, at Arachnerisikorapporterne anvendes i kombination med andre data, der er
tilgængelige i den fælles landbrugspolitiks forvaltnings- og kontrolsystemer på nationalt
plan, og at anvendelsen af værktøjet integreres i deres procedurer.
For at kortlægge og fastslå risikoen for EU's finansielle interesser sendes de operationelle
data fra betalingsorganerne til Arachne. Dataene omfatter oplysninger om støttemodtagere,
projektpartnere, underkontrahenter, tjenesteydere, konsortiemedlemmer og andre
involverede. De suppleres derefter i Arachne med oplysninger fra eksterne datakilder,
Orbis-databasen og World Compliance-databasen, der indeholder officielt offentliggjorte
og offentligt tilgængelige data om de involverede virksomheder og personer.
Orbis giver oplysninger om virksomheder såsom finansielle data, adresser, historiske data
og oplysninger om aktionærer, ledelse og nøglemedarbejdere. World Compliance giver
oplysninger om f.eks. politisk udsatte personers profiler, deres familier og associerede, en
sanktionsliste, der omfatter enkeltpersoner og virksomheder med den højeste
risikoklassificering, samt en håndhævelsesliste, herunder oplysninger modtaget fra
regulerende og statslige myndigheder og indholdet af advarsler og foranstaltninger mod
enkeltpersoner og virksomheder.
Europa-Kommissionen tilbyder Arachne gratis til betalingsorganerne og garanterer teknisk
bistand og uddannelse i medlemsstaterne.
1.2. Rapportens formål og omfang
Formålet med denne rapport er at vurdere den nuværende brug af Arachne i forbindelse
med den fælles landbrugspolitik og dets interoperabilitet med de nuværende værktøjer og
systemer, der anvendes af medlemsstaterne, og at fremsætte anbefalinger vedrørende den
fremtidige anvendelse heraf.
Med henblik på udarbejdelsen af denne rapport sendte Kommissionens tjenestegrene (GD
AGRI) en undersøgelse til alle medlemsstaterne om brugen af Arachne og dets
interoperabilitet i juli 2024. Medlemsstaterne blev anmodet om oplysninger om deres brug
af systemet. De blev også bedt om forslag til eventuelle forbedringer eller krav, der ville
gøre brugen af Arachne lettere. Resultaterne af denne undersøgelse blev forelagt
medlemsstaterne på et møde i ekspertgruppen den 20. september 2024, og resultaterne af
drøftelserne indgår i denne rapport.
Rapporten er opdelt i seks dele. I kapitel 2 forklares de foranstaltninger, som
Kommissionen har truffet for at muliggøre og fremme brugen af Arachne. Rapportens
tredje og fjerde del beskriver den aktuelle situation og skitserer de muligheder og
udfordringer, der er forbundet med brugen af Arachne. I det femte afsnit skitseres
interoperabiliteten med de nuværende værktøjer, der anvendes af medlemsstaterne.
4
kom (2025) 0058 - Ingen titel
Rapporten slutter med de næste skridt og det langsigtede perspektiv vedrørende brugen af
Arachne med en vision for værktøjets fremtidige udvikling og udrulning.
2.
F
ORANSTALTNINGER
FREMME BRUGEN
LANDBRUGSPOLITIK
TRUFFET AF
K
OMMISSIONEN FOR AT MULIGGØRE OG
AF
A
RACHNE I FORBINDELSE MED DEN FÆLLES
I overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer iværksætter Kommissionen en
række foranstaltninger for at fremme og muliggøre medlemsstaternes brug af Arachne i
forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik.
For at gøre det muligt at bruge værktøjet i forbindelse med udgifterne til den fælles
landbrugspolitik definerede Kommissionen kravspecifikationerne for udviklingen (den
endelige ejer og andre risikoscorer, der er relevante for IFKS-betalingerne) i 2021. Den
vigtigste udvikling vedrørte en funktion, der gør det muligt automatisk at uploade og
downloade data i betragtning af mængden af betalingsdata under IFKS. Automatisk upload
af data blev tilgængelig fra februar 2024. Funktionen er ved at blive afprøvet af nogle af
medlemsstaterne på tidspunktet for denne rapport.
I løbet af denne proces gav Kommissionen løbende medlemsstaternes myndigheder
træning og helpdeskfunktioner, både før de begyndte at bruge værktøjet, og mens de brugte
det. Desuden blev der afholdt drøftelser og udveksling af bedste praksis på møder i
ekspertgrupper om horisontale spørgsmål vedrørende den fælles landbrugspolitik (f.eks.
afholdt den 20. september 2024 for medlemsstaternes myndigheder, hovedsagelig
betalingsorganer) og betalingsorganernes læringsnetværk (undergruppe vedrørende
bekæmpelse af svig og interessekonflikter) samt yderligere bilaterale drøftelser og
workshopper på medlemsstaternes anmodning.
De fleste af disse drøftelser vedrører betalingsorganernes politik og procedurer for
bekæmpelse af svig, interessekonflikter og omgåelse.
Disse bestræbelser vil blive videreført, indtil Arachne i fuldt omfang anvendes i
forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik.
3.
S
TATUS
: N
UVÆRENDE BRUG AF DATAMININGVÆRKTØJET
3.1.
Oversigt over værktøjets implementering og udrulning
Arachne bruger en element-relationsmodel til at organisere og administrere sine data.
Systemet integrerer interne data fra medlemsstaterne og eksterne data fra kilder såsom
Orbis og World Compliance. Dataene matches og beriges derefter for at beregne
risikoscorer for projekter og kontrakter, hvilket giver brugeren en detaljeret
risikovurdering af de ønskede data. Systemet indeholder også et brugerstyringsmodul til
dataisolering og autentificering.
5
kom (2025) 0058 - Ingen titel
2984346_0007.png
Statistikker over brugen af Arachne i forbindelse med den fælles landbrugspolitik (
3
)
Medlemsstaternes status
12
Brug
11
Indførelse
7
Antal medlemsstater
10
8
6
4
2
0
Upload
3
Ikke besluttet
6
AGRI
Brug
Upload
Indførelse
Ikke besluttet
Med hensyn til udgifterne til den fælles landbrugspolitik viser grafen, at 11 medlemsstater
udnytter værktøjets fulde potentiale (upload og brug). Der er yderligere tre medlemsstater,
der allerede uploader data til værktøjet. De anvender imidlertid endnu ikke de berigede
data, der er tilgængelige fra Arachne. Syv medlemsstater har kun gennemgået en
indledende uddannelse og er endnu ikke begyndt at uploade og bruge værktøjet. De
resterende seks medlemsstater anmodede om introduktionskurser på tidspunktet for
udarbejdelsen af denne rapport.
Tre ud af de 11 medlemsstater, der bruger Arachne, tester kapaciteten af værktøjet til EGFL
IFKS-interventioner.
For så vidt angår faserne "Brug og upload" og "Upload" vedrørende
programmeringsperioden 2014-2022, blev Arachne brugt til 17 programmer for udvikling
af landdistrikterne. For den nuværende periode 2023-2027 bruges værktøjet allerede til 1
strategisk plan for udvikling af landdistrikterne under den fælles landbrugspolitik. Dette
omfatter 167 731 projekter og 139 911 støttemodtagere.
(
3
) Kilde: Arachnestatistikker – september 2024.
6
kom (2025) 0058 - Ingen titel
2984346_0008.png
Statistikker over upload af data om den fælles landbrugspolitik (
4
)
Antal operationelle programmer
Statistikker over upload fra operationelle
programmer efter fond
60
50
48
40
30
20
10
0
ELFUL
EGFL
IFKS
14
4
FONDE
Værktøjets potentiale ligger i dets berigede databaser. Denne proces skal stadig fuldføres
ved, at medlemsstaterne uploader fuldt udbyggede data for alle fonde. De databaser, der
anvendes i Arachne, er tværgående og supplerer hinanden. For at udnytte værktøjets
kapacitet skal medlemsstaterne uploade data. Ovenstående statistikker viser, at Arachne
allerede indsamler data fra flere programmer for udvikling af landdistrikter og
markedsforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik. Upload af data vedrørende
IFKS-betalinger er dog stadig kun lige begyndt, hvilket også skyldes, at den automatiske
datauploadfunktion, som er nødvendig for upload af IFKS-data, først blev tilgængelig i
februar 2024.
(
4
) Kilde: Arachnestatistikker – september 2024.
7
kom (2025) 0058 - Ingen titel
2984346_0009.png
Statistikker over brug af Arachne af brugere i landbrugsinstanser (
5
)
Antal brugere efter år og medlemsstat (for AGRI)
800
SK
SI
RO
PT
700
Antal brugere
600
500
400
300
200
100
0
LV
LT
IT
HU
HR
GR
ES
EE
DK
CZ
2020
2021
2022
2023
2024
CY
BG
BE
ÅR
Antal forbindelser efter år og medlemsstat (for AGRI)
50000
45000
Antal forbindelser
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
2020
2021
2022
2023
2024
ÅR
SK
SI
RO
PT
LV
LT
IT
HU
HR
GR
ES
EE
DK
CZ
CY
BG
BE
Kilde: Arachnestatistikker – november 2024. Brugerstatistikker er baseret på brugerprofiler. Enhver
bruger med adgang til mindst ét landbrugsprogram er opført på listen. Når brugerne opretter forbindelse til
Arachne, kan det imidlertid ikke afgøres, hvilket specifikt projekt eller program de tilgår. Hvis en bruger har
adgang til både et landbrugsprogram og et program under de europæiske struktur- og investeringsfonde, vises
det derfor på listen over brugere af den fælles landbrugspolitik. Derfor kan antallet af registrerede sessioner
og foranstaltninger være overvurderet, da det også kan være tilfældet, at brugeren kun opretter forbindelse
til projekter under de europæiske struktur- og investeringsfonde.
(
5
)
8
kom (2025) 0058 - Ingen titel
Det fremgår klart af statistikkerne, at ikke alle medlemsstater, der leverer data til værktøjet,
bruger systemet, selv om der i årenes løb er sket gradvise fremskridt med hensyn til antallet
af brugere og forbindelser til værktøjet for så vidt angår udgifterne til den fælles
landbrugspolitik. Medlemsstaterne gør en betydelig indsats for at tilvejebringe data.
Kommissionen vil fortsat tilskynde medlemsstaterne til yderligere at udnytte Arachnes
potentiale, dvs. til at bruge det til betalingsorganernes risikovurdering og procedurer til
forebyggelse, afsløring og forvaltning af svig.
3.2. Værktøjets funktionalitet og ydeevne
Arachne er et kraftfuldt værktøj, der har til formål at levere risikoindikatorer af høj værdi,
som forbedrer forvaltningsverificeringer. Det etablerer en omfattende og fuldstændig
database over projekter, der gennemføres med EU-midler, og beriger dataene med
offentligt tilgængelige oplysninger. For så vidt angår brugen af værktøjet i forbindelse med
udgifter til den fælles landbrugspolitik, blev den kritiske udvikling af automatisk upload
og download af datafunktioner tilgængelig i løbet af 2024. For at kunne anvende den
automatiske upload- og downloadfunktionalitet til meget store IFKS-datamængder skal
medlemsstaterne imidlertid udvikle en software. Medlemsstaterne har indtil videre
uploadet IFKS-data fire gange. To medlemsstater tester den automatiske dataoverførsel fra
Arachne. Resten af overførslerne for både IFKS- og ikke-IFKS-udgifter blev foretaget
manuelt.
Arachne kan nogle gange være udfordrende på grund af det store antal risikoindikatorer,
værktøjet producerer, hvilket gør det vanskeligt at bruge uden en grundig forståelse af
værktøjet. Desuden kan den nødvendige tidsramme for værktøjet til at generere resultater
være lang. Efter upload af data leveres resultaterne ugentligt. Dette tidsrum kan dog
medføre yderligere forsinkelser i betalingsorganets godkendelsesproces.
4.
M
EDLEMSSTATERNES BRUG PÅ GRUNDLAG AF UNDERSØGELSEN
: M
ULIGHEDER OG
UDFORDRINGER
Som allerede nævnt gennemførte Kommissionen en undersøgelse af brugen af Arachne i
juli-august 2024 med henblik på at få input til de fremtidige projekttiltag for bedre at
opfylde medlemsstaternes behov.
Der blev indsendt i alt 25 svar, som blev udarbejdet enten på medlemsstatsniveau (som
repræsenterer flere betalingsorganer) eller på betalingsorgansniveau. 15
medlemsstater/betalingsorganer (60 %) har til dato oplyst, at de bruger Arachne. For 8 af
dem (53 %) er brugen af Arachne obligatorisk i henhold til deres interne procedurer. Hvad
angår hyppigheden af brugen, fremgår det af disse 15 svar, at én medlemsstat/ét
betalingsorgan (7 %) bruger Arachne dagligt, 40 % af dem bruger Arachne ugentligt, og
yderligere to medlemsstater/betalingsorganer bruger Arachne mindst én gang om
måneden.
9
kom (2025) 0058 - Ingen titel
2984346_0011.png
Hyppigheden af brugen af Arachne blandt 15 medlemsstater/betalingsorganer (den
fælles landbrugspolitik)
(
6
)
Frequency of use
7%
40%
40%
13%
daily
weekly
monthly
few times per year
For EU's landbrugsfonde er betalingsorganerne de vigtigste brugere af Arachne. I
halvdelen af de indberettede tilfælde bruger certificeringsorganerne, der har ansvaret for
at attestere betalingsorganernes forvaltnings- og kontrolsystemer, imidlertid også Arachne.
27 % af de betalingsorganer, der i øjeblikket bruger Arachne, og som deltog i
undersøgelsen, erklærede, at de bruger værktøjet til både IFKS- og ikke-IFKS-udgifter,
mens resten af betalingsorganerne kun bruger det til ikke-IFKS-udgifter.
Arachne bruges hovedsageligt til afsløring af svig, interessekonflikter og
dobbeltfinansiering. De vigtigste indikatorer, der anvendes, vedrører identifikation af
forbindelser mellem forskellige interessenter, koncentration af støtte, omkostningernes
rimelighed samt andre standard- og omdømmevarsler og SMV- og opstartsindikatorer.
(
6
) Kilde: Kommissionens undersøgelse af brugen af Arachne – juli 2024.
10
kom (2025) 0058 - Ingen titel
2984346_0012.png
Hovedformålet med brugen af Arachne (den fælles landbrugspolitik) (
7
)
Brug af Arachne
De betalingsorganer, der brugte Arachne, angav, at de hovedsagelig brugte det til at
kontrollere betingelserne for støtteberettigelse og til at udtage en stikprøve af deres
kontroller på stedet. En tredjedel af disse betalingsorganer erklærede, at de havde
konstateret uregelmæssigheder og tilfælde af svig på grundlag af oplysninger fra Arachne,
og et stort flertal er tilfredse med brugen heraf.
Ikke desto mindre identificerede de betalingsorganer, der brugte Arachne, flere områder,
der kunne forbedres med hensyn til brugervenlighed (mere intuitiv grænseflade,
skærmbilleder og dashboard-funktioner, forbedring af søgefaciliteter), datatilgængelighed
(hurtigere tilgængelighed af mere fuldstændige og hyppigere uploadede data) og
værktøjets output (udvikling af SMV-modulet, forbedring af de indhentede rapporter).
Samlet set blev letheden ved at udtrække de data fra Arachne, der skulle integreres i
betalingsorganernes systemer, lavt vurderet, og kun halvdelen af de betalingsorganer, der
brugte Arachne, erklærede sig villige til at udvikle upload- og downloadsoftwaren til
IFKS-data.
For så vidt angår de betalingsorganer, der erklærede, at de ikke brugte Arachne, havde
ingen af dem brugt det tidligere, og 7 (70 %) af dem planlægger at bruge det i fremtiden,
heraf 5 til både IFKS og ikke-IFKS. Betalingsorganernes disponible tekniske kapacitet er
en begrænsning for halvdelen af dem, hvilket i nogle tilfælde er årsagen til, at det kun
overvejes at bruge Arachne til udgifter uden for IFKS.
Endelig erklærede halvdelen af alle de betalingsorganer, der bidrog til undersøgelsen, at
de brugte andre dataminingværktøjer på nationalt plan eller havde risikofaktorer integreret
i betalingsorganets andre IT-systemer. Nogle af disse betalingsorganer forbedrer
tilgængeligheden af nationalt relevante historiske data om deres værktøjer i forhold til
Arachne.
(
7
) Kilde: Kommissionens undersøgelse af brugen af Arachne – juli 2024.
11
kom (2025) 0058 - Ingen titel
2984346_0013.png
Overordnet tilfredshed med brugen af Arachne (den fælles landbrugspolitik) (
8
)
Medlemsstaternes vurdering af
Arachne (1-10)
VURDERING AF ARACHNES INTEROPERABILITET
MED BETALINGSORGANERNES SYSTEMER
3,6
TILFREDSHED MED HJÆLP FRA ARACHNE-
TEAMET
7,0
TILFREDSHED MED BRUGEN AF ARACHNE
6,4
Disse sammenfattede resultater giver mulighed for en dybere forståelse af de udfordringer
og hindringer, som medlemsstaterne støder på i forbindelse med brugen af Arachne til EU's
landbrugsfonde. Flere af disse spørgsmål behandles allerede enten gennem
Kommissionens omfattende projekt vedrørende Arachneværktøjet (f.eks. forbedringen af
grænsefladen, de øgede funktionaliteter, effektiviteten af dataupload eller forbedringen af
Arachnerapporterne) eller gennem Kommissionens igangværende udvikling af Arachne
(f.eks. SMV-modulet).
Interoperabilitetsproblemer og tekniske kapaciteter er blevet identificeret som relevante
hindringer, som medlemsstaterne og GD AGRI skal tage fat på for at muliggøre en effektiv
brug af Arachne (se også yderligere analyse i denne henseende i kapitel 5). Det er også en
prioritet for Kommissionen som fastsat i artikel 36, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (
9
).
Samtidig viser undersøgelsen et klart positivt budskab om den aktuelle brugbarhed og
tilfredshed med brugen af Arachne. Dette vil blive væsentligt forbedret gennem den
obligatoriske levering af data, der også er fastsat i ovennævnte forordning.
Tilgængeligheden af oplysninger fra alle medlemsstater vil i høj grad berige
Kommissionens dataminingværktøj og vil løse de problemer, som betalingsorganerne
støder på i forbindelse med ufuldstændige og ikke-ajourførte data. Som i en god cirkel
forventes dette at fremme en generel brug i medlemsstaterne for både IFKS- og ikke-IFKS-
udgifter. I overensstemmelse med ovennævnte bestemmelse og med
undersøgelsesresultaterne vil Kommissionen som en prioritet arbejde tæt sammen med
betalingsorganerne for at undersøge Arachnes potentielle funktioner i forbindelse med
(
8
) Kilde: Kommissionens undersøgelse af brugen af Arachne – juli 2024.
(
9
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (EUT L, 2024/2509,
26.9.2024).
12
kom (2025) 0058 - Ingen titel
2984346_0014.png
IFKS-udgifter og fremme de nationale systemers interoperabilitet med Kommissionens
dataminingværktøj.
5.
I
NTEROPERABILITETSVURDERING
5.1. Teknisk interoperabilitet
Arachne er designet til at udveksle data med andre systemer og datakilder ved hjælp af
xml-formatet. Dette format anvendes og accepteres i vid udstrækning, hvilket letter
integrationen af værktøjet med andre systemer. Værktøjets tekniske arkitektur gør det
muligt at overføre datafelter i overensstemmelse med det krævede anvendelsesområde for
Arachne.
Værktøjets evne til at interagere med andre systemer og datakilder styrkes yderligere af
Kommissionens tjenestegrenes ydelse af teknisk støtte til den indledende installation af
Arachnerisikovurderingsværktøjet samt teknisk støtte til at gøre det muligt for
betalingsorganet at sende data i det krævede xml-format.
5.2. Semantisk interoperabilitet
Arachnes evne til at forstå og fortolke data fra forskellige kilder er nøglen til en effektiv
brug af værktøjet. Værktøjet anvender en risikovurderingsmetode til at analysere data,
hvilket kræver harmonisering og standardisering af data fra forskellige kilder.
Værktøjets semantiske interoperabilitet fremmes ved hjælp af eksterne datakilder, Orbis,
sanktionslister og World Compliance. Disse datakilder offentliggøres officielt og er
offentligt tilgængelige, hvilket sikrer et højt niveau af datakvalitet og -pålidelighed.
Kommissionens tjenestegrene har også oprettet et særligt websted (
10
) for at forklare
processen og formålet med dataanalysen, som omfatter oplysninger om databeskyttelse og
de registreredes rettigheder. Dette websted giver en fælles forståelse af de data, der
anvendes i værktøjet, hvilket letter harmoniseringen og standardiseringen af data fra
forskellige kilder.
Værktøjets semantiske interoperabilitet kan dog forbedres yderligere ved at udvikle fælles
datastandarder og -formater til udveksling af data mellem forskellige systemer og
datakilder. Dette vil lette integrationen af værktøjet med andre systemer og sikre
konsistensen og nøjagtigheden af de data, der anvendes i risikovurderingsmetoden.
Overordnet set viser Arachnerisikovurderingsværktøjet et godt niveau af teknisk og
semantisk interoperabilitet.
5.3. Organisatorisk interoperabilitet
Integrationen af Arachne med eksisterende arbejdsgange og processer er afgørende for, at
forvaltningsmyndighederne kan indføre og bruge det effektivt. Dette afsnit evaluerer
(
10
)
Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) – Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion – Europa-
Kommissionen.
13
kom (2025) 0058 - Ingen titel
2984346_0015.png
værktøjets organisatoriske interoperabilitet og identificerer eventuelle organisatoriske eller
kulturelle barrierer for brugen.
Integration med eksisterende arbejdsgange og processer
Arachne er udformet med henblik på at støtte betalingsorganerne i deres
forvaltningsverificeringsprocesser, jf. artikel 125, stk. 4, litra c), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (
11
). Integrationen af værktøjet med eksisterende
arbejdsgange og processer lettes ved, at Kommissionens tjenestegrene yder støtte og
vejledning til betalingsorganerne.
Brugermanualen og undervisningsmaterialet til værktøjet er udformet med henblik på at
hjælpe betalingsorganerne med at integrere værktøjet i deres eksisterende arbejdsgange og
processer. Kommissionens tjenestegrene yder også løbende støtte for at fremme en effektiv
brug af værktøjet, herunder rådgivning om, hvordan værktøjet kan integreres i de daglige
forvaltningsverificeringsprocesser.
Organisatoriske eller kulturelle barrierer for indførelse
På trods af værktøjets design og den tilgængelige support til integration med eksisterende
arbejdsgange og processer, kan der være organisatoriske eller kulturelle barrierer for
indførelsen. Betalingsorganerne kan f.eks. være nødt til at tilpasse deres eksisterende
arbejdsgange og processer for at tage højde for værktøjets risikovurderingsmetode.
Desuden kan brugen af værktøjet kræve ændringer i betalingsorganernes
organisationskultur, såsom større vægt på risikostyring og datadrevet beslutningstagning.
Fordele ved indførelse
På trods af de potentielle hindringer for indførelse tilbyder Arachne flere fordele for
betalingsorganerne, herunder:
– forbedret effektivitet i forvaltningsverificeringsprocesserne
– forbedret risikostyring og datadrevet beslutningstagning
– bedre overholdelse af EU's regler og krav.
Samlet set demonstrerer Arachne et godt niveau af organisatorisk interoperabilitet med et
design og en support, der letter integrationen med eksisterende arbejdsgange og processer.
Betalingsorganerne kan dog være nødt til at tage fat på organisatoriske eller kulturelle
hindringer for indførelsen og investere tid og ressourcer i uddannelse og
kapacitetsopbygning for at sikre en effektiv indførelse og brug af værktøjet.
(
11
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
320).
14
kom (2025) 0058 - Ingen titel
2984346_0016.png
6.
Y
DERLIGERE SKRIDT OG PERSPEKTIV
6.1. Yderligere skridt
Yderligere udveksling af praksis mellem betalingsorganerne – Medlemsstater, der
er begyndt at bruge Arachne, bør aktivt dele deres erfaringer og rådgive om,
hvordan værktøjet kan bruges effektivt. Disse udvekslinger kan finde sted i
forbindelse med møder i de ekspertgrupper, som Kommissionen tilrettelægger, via
særlige undersøgelser, men også inden for rammerne af betalingsorganernes
læringsnetværk (undergruppe vedrørende bekæmpelse af svig og
interessekonflikter).
Certificeringsorganernes brug af værktøjet – Certificeringsorganerne bør også
tilskyndes til at bruge værktøjet til at sikre konsekvens i revisionen af kontrol- og
forvaltningssystemerne.
Automatisk integration med betalingsorganernes databaser – Medlemsstaterne og
Kommissionen bør styrke ressourcerne til at automatisere dataoverførsel til
Arachne fra nationale databaser, hvilket vil strømline de administrative processer
og mindske byrden for medlemsstaterne.
Adgang til fuldstændige og nøjagtige data – Sikring af løbende opdateringer af
fuldstændige og nøjagtige data af høj kvalitet er afgørende for effektiviteten af
Arachne, som afhænger af udrulningen af Kommissionens Arachneprojekt. Bortset
fra Kommissionens fortsatte bestræbelser på at videreudvikle værktøjet afhænger
den overordnede gennemførelse af projektet af, at medlemsstaterne uploader data,
som gradvist bør stilles til rådighed af alle medlemsstater.
Tilpasning af værktøjet til EU's landbrugsfonde – I takt med at flere medlemsstater
bruger Arachne, bør funktionerne gradvist skræddersys til EU's landbrugsfonde
som følge af medlemsstaternes behov og feedback. Dette omfatter fastlæggelse af
de risikofaktorer, der er mest relevante for EU's landbrugsfonde. En sådan
yderligere udvikling skal baseres på regelmæssig udveksling af bedste praksis
gennem de fortsatte workshopper og andre fora, der organiseres på EU-plan eller
på medlemsstaternes anmodning bilateralt.
Tekniske forbedringer af værktøjet – Forbedringer af brugergrænsefladen og
brugeroplevelsen bør overvejes (f.eks. vejledninger på skærmen, værktøjstips,
hjælpesektioner, brug af chatbot, der understøttes af kunstig intelligens) i
Kommissionens overordnede Arachneprojekt.
Øge interoperabiliteten yderligere mellem Arachne og andre dataminingværktøjer,
der anvendes på nationalt plan – Medlemsstaterne bør aktivt engagere sig i denne
udvikling for at drage fordel af merværdien af Arachne, der gør det muligt at
identificere grænseoverskridende forbindelser og opdage tidligere tilknyttet EU-
finansiering, der muligvis ikke er let tilgængelig via andre dataminingværktøjer.
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
Kommissionen er af den opfattelse, at medlemsstaternes myndigheder, hovedsagelig
betalingsorganerne, i væsentlig grad kan forbedre deres nuværende procedurer for
risikoanalyse og forebyggelse af svig ved at indføre og systematisk bruge Arachne.
15
kom (2025) 0058 - Ingen titel
Resultatet af ekspertgruppens møde den 20. september 2024 viste værktøjets mulige
effektivitet med hensyn til forebyggelse og afsløring af uregelmæssigheder og
identifikation af risikoen for svig i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Brugen
heraf kan dog udvides og forbedres.
6.2. Langsigtet perspektiv
I overensstemmelse med artikel 36, stk. 6, og artikel 277, stk. 5, i forordning (EU, Euratom)
2024/2509 skal medlemsstaterne forsyne Arachne med data – bl.a. om udgifterne til den
fælles landbrugspolitik – senest fra programmerne for perioden efter 2027. Den integrerede
anvendelse af Arachne som et vigtigt redskab i forvaltnings- og kontrolsystemerne for den
fælles landbrugspolitik på medlemsstatsniveau med henblik på at forbedre risikostyringen,
overvågningen af overholdelsen og den datadrevne beslutningstagning er et logisk og
uundgåeligt valg for den nationale forvaltning, der er ansvarlig for EU-udgifterne under
den delte forvaltning af EGFL og ELFUL. Ved at udnytte Arachne kan myndighederne
automatisere opdagelsen af potentielle risici og sikre hurtigere og mere nøjagtige
vurderinger. Desuden kan de nationale myndigheder ved hjælp af Arachne få adgang til
forskelligartede og store datasæt. Dette kan yderligere mindske risikoen for svigagtige
forsøg på at få adgang til EU-midler.
I betragtning af det fælles ansvar for at beskytte Unionens finansielle interesser vil
Kommissionen fortsat samarbejde med medlemsstaternes myndigheder om at opnå fuld
udnyttelse af Arachne. I den forbindelse vil gennemførelsen af de yderligere skridt, der er
identificeret i denne rapport, blive overvåget og om nødvendigt videreudviklet eller
revideret under den overordnede udrulning af Kommissionens Arachneprojekt.
16