Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0191
Offentligt
3016291_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.5.2025
COM(2025) 191 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
om den reviderede handlingsplan for Den Europæiske Unions makroregionale strategi
for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
{SWD(2025) 114 final}
DA
DA
 kom (2025) 0191 - Ingen titel
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
INDLEDNING
............................................................................................................................... 2
RESULTATER AF STRATEGIEN
............................................................................................ 3
DEN REVIDEREDE HANDLINGSPLAN.................................................................................
4
SØJLERNE
................................................................................................................................... 5
HORISONTALE EMNER
........................................................................................................... 7
TVÆRGÅENDE EMNER
........................................................................................................... 8
GENNEMFØRELSE AF STRATEGIEN
.................................................................................. 9
KONKLUSION
........................................................................................................................... 11
1
 kom (2025) 0191 - Ingen titel
3016291_0003.png
1. INDLEDNING
Mellem 2009 og 2015 godkendte Det Europæiske Råd oprettelsen af fire makroregionale EU-
strategier. Strategierne kræver, at landene samler ressourcer og anvender en tværsektoriel
tilgang med forvaltning på flere niveauer til samarbejde, og de håndterer således spørgsmål,
som intet enkelt land effektivt kan løse alene. Alle de makroregionale strategier skaber
resultater, der støtter den grønne, den digitale og den retfærdige omstilling, regional udvikling
og vækst. Strategierne har fungeret godt i mere end ti år. Det makroregionale koncept er
attraktivt og får betydelig opmærksomhed fra offentlige, private og akademiske aktører samt
civilsamfundsaktører i hele Europa.
Det Europæiske Råd godkendte oprettelsen af
Den Europæiske Unions makroregionale
strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
(i det følgende benævnt
"strategien") i 2014. Det var den tredje af fire strategier, der skulle udarbejdes. Der er over 70
millioner indbyggere i regionen, som dækker 10 lande: fire EU-medlemsstater (Kroatien,
Grækenland, Italien, Slovenien), fem kandidatlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina,
Montenegro, Nordmakedonien og Serbien) og et tredjeland (San Marino). De 10 lande deltager
på lige fod og samarbejder om en række spørgsmål, der kun kan løses i fællesskab til gavn for
hvert land og hele regionen.
Denne strategi er enestående, idet den er den eneste makroregionale strategi, hvor antallet af
EU-kandidatlande overstiger antallet af deltagende medlemsstater. Det er også en af de mest
udfordrende for så vidt angår de store socioøkonomiske forskelle i regionen. De deltagende
lande deler behovet for at tackle udfordringer, der påvirker regionen, på en
grænseoverskridende og tværnational måde: Konsekvenserne af klimaændringer, havaffald og
andet affald stopper ikke ved en grænse. Desuden kan der skabes mere velstand i regionen med
et koordineret og tættere samarbejde mellem landene, f.eks. inden for transport, energi og
bæredygtig turisme. Sociale forskelle kan også tackles bedre ved hjælp af en ensartet regional
tilgang. Støtten under denne strategi giver landene på Vestbalkan mulighed for at drage fordel
af et tættere samarbejde på fem centrale områder, og den hjælper dem på vej mod EU-
integration, f.eks. med at nå målet om klimaneutralitet for 2050, der er fastsat i
den europæiske
grønne pagt.
Den adriatisk-joniske region har en rig historie og kulturarv, rigelige naturressourcer og en høj
grad af biodiversitet. Den har et betydeligt potentiale til at udvikle vedvarende energikilder og
fødevareproduktion af høj kvalitet. Men regionen står også over for en lang række udfordringer.
Klimaændringerne har store konsekvenser for området. Ifølge den analyse, der er foretaget i
forbindelse med den grønne dagsorden for Vestbalkan, vil regionen blive udsat for en
temperaturstigning på op til 4 °C inden udgangen af dette århundrede
1
. Skovbrande og tørke
medfører allerede hvert år betydelige udfordringer. Transport- og energisystemerne er
fragmenterede, ofte forældede, og mange områder er stadig ikke godt forbundet. Der er behov
for at fremskynde den grønne omstilling. Det bæredygtige fiskeri og akvakultursektoren i
Adriaterhavet og Det Joniske Hav skal udvikles, og overfiskning skal forhindres.
Masseturismen i nogle dele af regionen efterlader et negativt fodaftryk, hvilket illustrerer
behovet for en fælles, koordineret og bedre forvaltning af turismen.
Integrationen af kandidatlandene på Vestbalkan i Den Europæiske Union er en topprioritet for
EU. For de kandidatlande, der deltager i strategien, er tiltrædelse af EU ligeledes en høj
1
Guidelines for the Implementation of the Green Agenda for the Western Balkans SWD(2020)223 af 6.
oktober 2020
eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020SC0223.
2
 kom (2025) 0191 - Ingen titel
3016291_0004.png
prioritet
2
. Tiltrædelsesprocessen har dog været forholdsvis langsom. Den lave grad af
konvergens er et stort problem for Vestbalkan-regionen; bruttonationalproduktet pr. indbygger
ligger i øjeblikket på omkring 35 % af gennemsnittet i EU. Det betyder, at der mangler midler
til tiltrædelsesprocessen og de dermed forbundne reformer, og det fører til omfattende
udvandring og problemer med affolkning
3
.
I det seneste årti har der været flere kriser, og starten på Ruslands angrebskrig mod Ukraine
har ført til en ny og mere ustabil geopolitisk situation. Det overordnede mål med strategien i
dette årti har været at fremme økonomisk og social velstand og vækst i regionen ved at forbedre
dens tiltrækningskraft, konkurrenceevne og konnektivitet. Dette mål er fortsat gyldigt.
Strategien skal dog ajourføres for at afspejle den seneste udvikling og levere bedre løsninger
på de krævende og forskellige udfordringer, som regionen står over for.
I denne meddelelse gennemgås den reviderede handlingsplan, der er udarbejdet som led i
strategien. Her forklares baggrunden for, rationalet bag, hvad der har ændret sig, og hvordan
den vil imødekomme nye og fremtidige ændringer.
2. RESULTATER AF STRATEGIEN
Resultater vedrørende centrale EU-prioriteter
Strategien har fra starten leveret en række positive og vellykkede resultater på tværs af en række
emner. Den har bidraget til at øge det regionale samarbejde og netværkssamarbejdet under de
fire oprindelige tematiske søjler. Strategien har været vellykket med hensyn til at levere
resultater i regionen inden for EU's prioriteter for 2019-2024. Der er navnlig opnået resultater
med hensyn til den europæiske grønne pagt, den europæiske grønne dagsorden for Vestbalkan
og den europæiske digitale strategi ved at tilvejebringe en tværsektoriel tilgang baseret på
forvaltning på flere niveauer og en bred inddragelse af interessenter. Strategien har også
bidraget til at forbedre den integrerede og bæredygtige forvaltning af det maritime rum og
kystområderne i Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Desuden er centrale EU-initiativer ved
hjælp af strategien blev skræddersyet til regionens specifikke behov og situation.
Strategien har også spillet en central rolle med hensyn til at støtte de lande på Vestbalkan, der
har nydt godt af rollen som ligeværdige partnere i strategien. Strategien har bidraget til at
indføre et omfattende forvaltningssystem på flere niveauer og skabt større stabilitet i regionen
og fremmet en fredelig politisk og administrativ dialog om spørgsmål af fælles interesse for de
deltagende lande.
Konkrete resultater for borgerne
Virkningen af strategien for borgerne kan illustreres mest effektivt ved hjælp af eksempler på
konkrete projekter, der blev udvalgt, leveret og gennemført under strategien.
Strategien har forbedret forvaltningen af havområder i regionen ved at opbygge administrativ
og institutionel kapacitet inden for havforvaltning. Projektet "PoWER" (Ports as driving
Wheels of Entrepreneurial Realm) støttede udviklingen af havne som innovationsknudepunkter
for at udnytte deres forretningspotentiale og fremme samarbejdet mellem centrale aktører i
innovationsforsyningskæden.
2
3
Standard Eurobarometer 99 – foråret 2023.
En ny vækstplan for landene på Vestbalkan,
november 2023, Europa-Kommissionen.
3
 kom (2025) 0191 - Ingen titel
3016291_0005.png
Med strategien er regionens turismeprodukter og -tjenesteydelser blevet diversificeret,
samtidig med at den sæsonbetingede efterspørgsel efter land-, kyst- og havturisme er blevet
afhjulpet. I den forbindelse har projektet "ADRIONCYCLETOUR" (den adriatisk-joniske
cykelrute for bæredygtig turisme) til formål at skabe en kystcykelrute langs hele kysten i alle
partnerlande, fra Italien til Grækenland. Det fremmer regionens historiske, kunstneriske,
kulturelle og naturmæssige kulturarv og fokuserer på økoturisme. Dette projekt er et vellykket
eksempel på "integrationsprocessen", hvilket betyder, at strategiens idéer og prioriteter er
integreret i flere finansieringsprogrammer i regionen, hvor forskellige programmer yder
finansiering til forskellige dele af projektet
4
.
Integrationsprocessen
Denne integrationsproces er afgørende for strategiens succes, da den lige som alle
makroregionale strategier ikke har eget budget. Gennemførelsen afhænger af evnen til at
mobilisere midler fra andre relaterede kilder (EU, nationale, regionale og private sektorer) og
af en velkoordineret anvendelse af de midler, der er til rådighed på forskellige niveauer.
De vigtigste finansieringskilder til gennemførelse af strategien er EU's fonde under
samhørighedspolitikken, instrumentet til førtiltrædelsesbistand, investeringer og reformer
under vækstplanen for landene på Vestbalkan og den europæiske investeringsplan for landene
på Vestbalkan.
Alle finansieringskilder kan dog undersøges og udvikles. F.eks. blev projektet NAMIRS (North
Adriatic Maritime Incident Response System), som består af samarbejdsmekanismer og -
foranstaltninger til at opnå et højt beredskabs- og indsatsniveau over for havforurening i
nødsituationer i Slovenien, Kroatien og Italien, udviklet til et gennemførligt projekt under
strategien, og det er siden blevet finansieret via EU-civilbeskyttelsesmekanismen.
Opbygning af en større følelse af ejerskab
Processen med at revidere handlingsplanen fremhævede behovet for en mere strategisk vision
for gennemførelsen af strategien og en mere systematisk tilgang til at forbedre ejerskabet til og
opmærksomheden på strategien blandt alle deltagende lande. Dette punkt blev også fremhævet
i en rapport om samarbejdet i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav fra
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling i 2019
5
.
3. DEN REVIDEREDE HANDLINGSPLAN
I løbet af det seneste årti er der opstået en række nye udfordringer, eller de er kommet på den
politiske dagsorden, herunder EU's udvidelse, klimaændringer og digitalisering.
Siden 2022 har de deltagende lande i tæt samarbejde med Kommissionen på en integreret og
koordineret måde arbejdet sammen på flere niveauer med henblik på at udarbejde en revideret
handlingsplan, der tager hensyn til den geopolitiske og politiske udvikling siden 2014. Den
reviderede handlingsplan afspejler også de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af
4
5
Tre særskilte programmer under samhørighedspolitikken har finansieret dele af dette projekt: Interreg Italien-
Slovenien, Interreg Italien-Kroatien og det regionale program Friuli-Venezia Giulia.
"Territorial wide area cooperation in the Adriatic-Ionian region: Outlook on future Transnational Cooperation
in the Region", OECD, 2019.
4
 kom (2025) 0191 - Ingen titel
strategien i årenes løb, og omfatter ændringer i styringen og forvaltningen af strategien i løbet
af det seneste årti.
Dette arbejde har ført til en revideret handlingsplan, der mere præcist afspejler regionens behov
og muligheder og skaber en mere robust ramme, som vil sætte de deltagende lande i stand til
at arbejde mere effektivt sammen om at nå strategiens mål.
Hvad er nyt?
a)
Den første meget synlige ændring i den reviderede handlingsplan er en ny
femte søjle ud
over de oprindelige fire.
Denne sociale søjle vil fokusere på foranstaltninger, der skal fremme
unges engagement, færdigheder og beskæftigelse, forbedre samarbejdet og koordineringen om
lige og inkluderende arbejdsvilkår og fremme social innovation. Der vil også være fokus på en
tættere tilpasning til EU's socialpolitikker.
b)
Den tidligere handlingsplan indeholdt to tværgående emner. Den reviderede handlingsplan
har en ny struktur med
tre horisontale
og
tre tværgående emner.
Horisontale emner er så
vigtige, at de bør integreres i alle søjler. Tværgående emner skal, hvor det er relevant og muligt,
integreres i de forskellige søjler.
De tre
horisontale emner
er: udvidelse, kapacitetsopbygning samt forskning, innovation og
udvikling (se nærmere i afsnit 5 nedenfor).
De tre
tværgående emner
er: den cirkulære økonomi, grøn udvikling af landdistrikterne og
digitalisering (se nærmere i afsnit 6 nedenfor).
c)
Der er blevet udarbejdet
en ny forvaltningsstruktur
for at støtte en effektiv gennemførelse.
Den nye struktur vil bidrage til at forbedre den institutionelle og effektive forvaltning på flere
niveauer i regionen. Dette vil være afgørende at sikre, at regioner, lokale myndigheder, den
akademiske verden, unge, erhvervslivet og civilsamfundsorganisationer deltager aktivt i
strategien.
Forvaltningssystemet omfatter for første gang et facilitetspunkt, som allerede er oprettet, og
som yder teknisk og indholdsrelateret bistand til gennemførelse af handlingsplanen.
Facilitetspunktet vil løbende overvåge og rapportere om strategiens overordnede resultater i
forhold til målsætningerne og målene for output og resultater.
4. SØJLERNE
De følgende fem søjler udgør kernen i den reviderede handlingsplan. De repræsenterer de mest
presserende udfordringer og emner, hvor tværsektorielt og tværregionalt samarbejde mellem
landene i hele regionen vil være til størst nytte. Med dette fokus opfordres partnerlandene i den
reviderede handlingsplan til at arbejde hen imod større politisk sammenhæng på tværs af alle
geografiske niveauer.
Blå bæredygtig økonomi
Under søjle 1 har strategien til formål at udvikle blå og grønne teknologier til bæredygtig
produktion og forbrug af fisk og skaldyr samt forvaltning af havene og dermed forbundne
5
 kom (2025) 0191 - Ingen titel
tjenesteydelser for at skabe velstand i kystsamfundene og beskytte indre farvandes miljø og
havmiljøet.
Tiltag under søjle 1 har også til formål at fremme EU's pagt for færdigheder og institutionelle
partnerskaber, styrke det regionale marked ved at intensivere samarbejdet i regionen og styrke
inddragelsen
af
interessenter
og
forretningsforbindelser.
Opbygning
af
innovationsøkosystemer, som fremmer forskning og innovation inden for grønne og blå
teknologier i regionen, vil styrke den socioøkonomiske konkurrenceevne i relaterede sektorer,
både i kyst- og indlandsområder.
Indsatsen under denne søjle vil også imødekomme behovet for at forhindre overfiskning.
Effektiv og bedre fiskeriforvaltning til havs og i relevante indre farvande kræver tæt
koordinering mellem de deltagende lande. Der er behov for en koordineret indsats for at
genoprette og beskytte ferskvandsressourcerne for at sikre adgang til sundt og bæredygtigt
ferskvand. På nuværende tidspunkt truer omfattende forurening i Adriaterhavet og Det Joniske
Hav havmiljøet i form af affald, mikroplast, pesticider og antibiotika.
Transport og energi
Transportforbindelser er nøglen til økonomisk udvikling. Transportsystemet i regionen er
fragmenteret, og infrastrukturen er ofte forældet, hvilket hæmmer den økonomiske udvikling
og hindrer offentlig brug. Jernbanetransporten i regionen halter efter EU-gennemsnittet, både
hvad angår infrastruktur og godsmængder og antal passagerer. I mange deltagende lande og
navnlig på Vestbalkan er kvaliteten af jernbanesystemerne dårlig, og vejene er usikre.
Den reviderede handlingsplan har derfor til formål at
øge kapaciteten og kvaliteten af
jernbane- og vejtransportsystemerne
ved at skabe forbindelsesled, afhjælpe flaskehalse og
støtte omfattende jernbanereformer. Strategien vil støtte udbredelsen af initiativer til
bæredygtige bytrafikplaner, navnlig i byknudepunkter med stærke urbaniseringstendenser.
Dette vil forbedre sikkerheden i forbindelse med havneoperationer og udvikle et
konkurrencedygtigt, makroregionalt havnesystem, der er internt forbundet.
Den reviderede handlingsplan har også til formål at fremme
sikkerheden i energiforsyningen
og
styrke konkurrenceevnen
inden for energiforsyning. Det endelige mål er at udvikle
velfungerende elektricitetsmarkeder ved at fjerne regulerede detailpriser på elektricitet,
afhjælpe overbelastning af nettet, integrere vedvarende energikilder i elnettene og muliggøre
uhindret grænseoverskridende udveksling af elektricitet. I dag begrænses overgangen til
vedvarende energi af manglende netkapacitet til at transportere svingende energimængder fra
vedvarende energikilder. Flaskehalse i udbredelsen og distributionen af sol- og vindenergi skal
vurderes og tackles. Dekarboniseringen af energisystemerne og omstillingen til kulstofneutrale
økonomier vil medføre en omfattende udbredelse af vedvarende energikilder og andre
kulstoffattige energialternativer, større energieffektivitet og øget elektrificering.
Miljø
Den adriatisk-joniske region påvirkes i stigende grad af klimaændringer, herunder stigende
vandstande, erosion, saltvandsindtrængning, vandmangel, tørke og tab af biodiversitet.
Søtransport efterlader et betydeligt fodaftryk på havmiljøet, og søveje med høj trafik er
hotspots for ulykker med hensyn til olieudledninger. Overfiskning er et andet stort problem, og
landbaseret havforurening er en betydelig udfordring for havet som følge af udledning af
6
 kom (2025) 0191 - Ingen titel
forurenende stoffer i havet. Effektiv affaldshåndtering er afgørende, navnlig langs kysterne,
hvilket understreger betydningen af at anlægge en holistisk tilgang til at tackle dette problem.
Der er behov for at beskytte hav- og kystbiodiversiteten i regionen. Indsatsen under denne søjle
vil bl.a. have fokus på bedre forvaltning af biodiversiteten og bedre koordinering af maritim
fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning. Miljøproblemer, der skyldes ballastvand
og andre udledninger til søs fra indre farvande og overgangsvande, skal afhjælpes.
Forvaltningen af naturressourcer i beskyttede områder vil blive forbedret ved at styrke det
grænseoverskridende samarbejde.
Bæredygtig turisme
Regionen er stærkt afhængig af turisme. Der er et klart behov for bedre forvaltning af
turiststrømme for at udjævne efterspørgslen på tværs af sæsoner, undgå arbejdsløshed i
lavsæsonen og undgå overturismens negative indvirkning på naturen og det lokale miljø i
højsæsonen.
Der er behov for en indsats for at øge kendskabet til bæredygtig og intelligent forvaltning af
destinationer blandt små turistvirksomheder og turismeinteressenter. Der vil blive ydet støtte
til at udarbejde nationale retningslinjer for uddannelse i turistsektoren og til effektivt at
gennemføre EU's pagt for færdigheder i turismeøkosystemet.
Der vil også blive ydet støtte til at fremme turismen i landdistrikterne, økologiske produkter og
middelhavskostkonceptet. Der er et stort potentiale for at styrke tættere forbindelser mellem
bæredygtig turisme og fødevaresektoren, hvilket giver konkurrencemæssige fordele, der
fremmer regionens økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed. Mere generelt vil
handlingsplanen
styrke
fødevare-
og
landbrugssektorens
konkurrenceevne,
modstandsdygtighed og bæredygtighed.
Større social samhørighed
Den adriatisk-joniske region står over for betydelige sociale og økonomiske udfordringer,
herunder en aldrende befolkning, ubalancer på arbejdsmarkedet, social udstødelse, tilstrømning
af flygtninge, fattigdomslommer og affolkning.
Tiltag under den nye femte søjle har til formål at tilpasse regionen til EU's strategier og
politikker for at forbedre den sociale samhørighed og bidrage til at fremme unges engagement,
færdigheder, lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet. Med strategien vil der blive anlagt
en intersektionel tilgang til disse områder, og der vil blive udviklet foranstaltninger, der styrker
de unge og øger deres muligheder for at deltage aktivt i det sociale og økonomiske liv.
Strategien vil fremme et lige og inkluderende arbejdsmiljø og udvikle og harmonisere
politikker vedrørende færdigheder for at fremme jobmulighederne. Den vil videreudvikle
begrebet social innovation og den sociale økonomi ved at intensivere samarbejdet og
videnoverførslen på dette område og fremme et adriatisk-jonisk økosystem, der fremmer social
innovation.
5. HORISONTALE EMNER
For at afspejle den integrerede og koordinerede karakter af de emner, der behandles i strategien,
skal alle fem søjler dække følgende tre horisontale emner.
7
 kom (2025) 0191 - Ingen titel
Udvidelse
Hastige ændringer i den geopolitiske situation i de seneste år efter Ruslands angrebskrig mod
Ukraine har resulteret i en omskrivning af de politiske og økonomiske rammer for regionen.
Udvidelsen af Den Europæiske Union er blevet en topprioritet for EU. Denne strategi vil støtte
kandidatlandene i at hurtigere at gennemføre tiltrædelsesprocessen og tilpasse sig EU.
Alle strategiens søjler vil tage hensyn til udvidelsesdimensionen og bidrage til
tiltrædelsesprocessen ved at gennemføre relaterede foranstaltninger. Dette vil omfatte støtte til
reformer samt udarbejdelse af planer og fælles projekter på forskellige områder, hvilket alt
sammen vil føre til en bedre tilpasning til EU's politikker og hurtigere integration af
kandidatlandene i EU.
Kapacitetsopbygning
En solid og effektiv administrativ kapacitet er en forudsætning for både en vellykket
forvaltningsproces og for udrulningen af de foranstaltninger, der er planlagt under den
makroregionale strategi. Dette arbejde, der er karakteriseret ved at omfatte flere lande og flere
partnere, kræver stærke koordineringsmekanismer på tværs af og mellem de deltagende lande.
Sideløbende hermed er kapacitetsopbygning en integreret del af udvidelsesprocessen:
Kandidatlandene skal udvikle deres egen administrative kapacitet for at være klar til og i stand
til at imødekomme kravene til EU-medlemskab.
Derfor vil alle søjler i strategien, hvor det er relevant, bidrage til en indsats for at opbygge
kapacitet og forbedre kvaliteten af forvaltningen i regionen.
Forskning, innovation og udvikling
Forskning og innovation er nødvendige prioriteter, for at et land og den omkringliggende
region som helhed kan udvikle sig og opleve fremgang. Evnen til at omsætte innovative
løsninger til varer og tjenesteydelser, der kan sælges på markedet, er også helt afgørende. Den
reviderede handlingsplan vil bidrage til at tilpasse videnskab og forskning i kandidatlandene til
det europæiske forskningsrum og dermed støtte innovative SMV'er og nystartede virksomheder
i hele regionen.
Alle søjler vil, hvor det er relevant, bidrage til at styrke forskning og innovation i regionen.
Foranstaltningerne vil blive knyttet til strategier for intelligent specialisering, som landene og
regionerne har indført.
6. TVÆRGÅENDE EMNER
Under revisionen af handlingsplanen blev der identificeret en række emner, der kunne have
udgjort tematiske søjler i sig selv. Ved gennemgangen af disse emner blev det imidlertid
konstateret, at de overlappede flere andre søjler. For at undgå at skabe for mange søjler blev
disse tre yderligere emner udformet som tværgående indsatsområder under flere søjler.
Cirkulær økonomi
Det er ikke muligt at opnå klimaneutralitet uden omstilling til en fuldt ud cirkulær økonomi.
Modellen for den cirkulære økonomi, som indebærer, at værdien og ressourcerne i økonomien
8
 kom (2025) 0191 - Ingen titel
3016291_0010.png
bevares så længe som muligt, og at affaldsproduktionen minimeres, mindsker presset på
naturressourcerne og understøtter bæredygtig vækst.
Den reviderede handlingsplan omfatter gennemførelse af tilgange til den cirkulære økonomi
på tværs af en lang række sektorer. Dette vil navnlig være under søjle 1, der fokuserer på grøn
og blå teknologi til reduktion af den menneskelige indvirkning på miljøet og vandene, søjle 2,
der fokuserer på vedvarende energi, og søjle 4, der fokuserer på bæredygtig og grøn turisme.
Grøn udvikling af landdistrikterne
Landdistrikter udgør en væsentlig del af den adriatisk-joniske region. Ved at kategorisere grøn
udvikling af landdistrikterne som et tværgående emne understreges betydningen af og
udfordringen ved at skabe balance mellem den "blå" og "grønne" udvikling i regionen som
helhed.
Indsatsen vil være i overensstemmelse med den langsigtede vision for EU's landdistrikter
6
og
EU's pagt for landdistrikterne, der har til formål at gøre fremskridt i retning af stærke,
forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040. Den vil navnlig omfatte
demografiske udfordringer og støtte borgernes effektive ret til at blive på det sted, de kalder
deres hjem. Den reviderede handlingsplan omfatter i forskellig grad forbindelser til grøn
udvikling af landdistrikterne under alle fem søjler med vægt på støtte til lokale fiskerisamfund,
bæredygtig energiproduktion, mobilitet, miljø og landbrugspraksis samt forebyggelse af
hjerneflugt. Dette afspejles også i de horisontale emner vedrørende bedre levevilkår og
konnektivitet.
Digitalisering
Den digitale omstilling er afgørende for konkurrenceevnen for virksomhederne i regionen.
Strategien vil støtte tiltag vedrørende digitalisering i alle sektorer af økonomien, så alle borgere
og interessenter får gavn af fordelene. En af strategiens prioriteter er at skabe et netværk af
digitale innovationsknudepunkter i regionen. Derefter vil fokus skifte til at støtte udviklingen
af stærkere forbindelser inden for netværket. Digitalisering vedrører alle sektorer. En indsats
på dette område vil derfor blive integreret i alle strategiens søjler.
7. GENNEMFØRELSE AF STRATEGIEN
Strategien forvaltes gennem en struktur på tre niveauer: et politisk niveau, et
koordineringsniveau og et gennemførelsesniveau. En række udfordringer vedrørende
forvaltningsprocessen på tværs af disse niveauer stadig, at der stadig er plads til forbedringer.
Begrænset institutionel inddragelse, høj personaleudskiftning og begrænsede resultater af
integrationsprocessen er alle faktorer, der tidligere har undermineret strategiens effektivitet.
I den forbindelse har de deltagende lande og centrale interessenter gjort en stor indsats for at
opbygge og sikre en mere effektiv og virkningsfuld forvaltning af strategien på alle niveauer.
Med henblik herpå er det afgørende at styrke det politiske engagement: De nationale, regionale
og lokale myndigheder i de involverede lande bør i højere grad tilbyde strategisk lederskab for
at mindske kløften mellem ambitiøse politiske forpligtelser og myndighedernes evne til at
opfylde dem.
6
COM (2021)345 final.
9
 kom (2025) 0191 - Ingen titel
Forvaltningen af den reviderede strategi vil også styrke ledelseskapaciteten på strategisk
niveau, øge den effektive beslutningstagning og konsolidere en resultatbaseret tilgang.
Desuden vil den give interessenterne mere indflydelse, opbygge en større følelse af ejerskab
og tilskynde dem til at netværke, samarbejde og deltage i gennemførelsen og udviklingen af
strategien. Klare forbindelser til den politiske beslutningsproces på nationalt og regionalt
niveau vil bidrage til, at ressortministerier, andre offentlige myndigheder og civilsamfundet i
højere grad inddrages, og til at den politiske opbakning og gennemførelsen i de deltagende
lande i strategien styrkes.
Det politiske forvaltningsniveau og forvaltningsniveauerne for koordinering og
gennemførelse
Det politiske forvaltningsniveau repræsenteres af udenrigsministrene, ministrene med ansvar
for europæisk integration, hvor det er relevant, og ministrene eller myndighederne med ansvar
for samhørighedspolitikken. De udstikker den politiske og strategiske retning for strategien. I
fremtiden forventes de regionale myndigheder også at spille en vigtig rolle i disse drøftelser.
Det årligt skiftende formandskab har en veletableret funktion, da de deltagende lande
anerkender dets betydning som drivkraft for strategiens strategiske retning. Der er også indført
et system med "formandskabstrioer" (tidligere, nuværende og kommende formandskab) for at
øge koordineringen og kontinuiteten mellem formandskaberne.
De nationale koordinatorer varetager koordineringen af strategien i og mellem de deltagende
lande. Sammen fungerer de som en grænseflade mellem det politiske niveau, hvortil de
aflægger rapport om gennemførelsen og fremsætter forslag, og gennemførelsesniveauet, som
de fastlægger strategiske retningslinjer for. Mange deltagende lande har indført
koordineringsmekanismer i flere niveauer på nationalt plan, som har givet opmuntrende
resultater. Der er imidlertid behov for større kontinuitet blandt personalet og for tilstrækkelig
administrativ støtte.
De centrale aktørers rolle (søjlekoordinatorer og medlemmer af den tematiske styringsgruppe)
er vokset mærkbart, da disse roller er drivkraften bag den daglige gennemførelse af
handlingsplanen.
Strategiens forvaltningssystem på flere niveauer og med flere interessenter omfatter et bredt
tværsnit af aktører på tværs af lande, sektorer og regioner inden for forskellige typer aktiviteter.
Den reviderede handlingsplan vil inddrage nye interessenter og skabe ny dynamik og nye
måder at samarbejde på.
Civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle med hensyn til at bidrage til bedre
beslutningstagning ved at bringe lokale og regionale samfund tættere på strategien. I den
forbindelse repræsenterer forummet for Adriaterhavets og Det Joniske Havs handelskamre,
forummet for byer i Adriaterhavet og Det Joniske Hav og sammenslutningen af universiteter i
området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav allerede netværk bestående af over 120
organer og institutioner. Disse organisationer bør i højere grad inddrages i strategien. Mere
generelt er der behov for en yderligere indsats for at mobilisere civilsamfundet og
lokalsamfundene omkring de fælles mål.
Efter oprettelsen af Ungdomsrådet anerkender den reviderede handlingsplan vigtigheden af
også at inddrage unge i forvaltningsprocessen. Det er vigtigt at nå ud til unge for at styrke dem
10
 kom (2025) 0191 - Ingen titel
og sætte dem i stand til at gennemføre aktiviteter i overensstemmelse med deres interesser og
bekymringer.
8. KONKLUSION
Efter ti års positive fremskridt er det på tide, at EU-strategien for området omkring
Adriaterhavet og Det Joniske Hav skifter gear og tilpasser sig de nye geopolitiske og politiske
udfordringer, som regionen i dag står over for. Med en styrket forvaltningsstruktur, en revideret
og udvidet liste over prioriterede emner og et stærkere og mere effektivt overvågnings- og
evalueringssystem er strategien og dens ti deltagende lande klar til at indlede en ny æra med
makroregionalt samarbejde.
Kommissionen vil fortsat yde al nødvendig støtte og rådgivning til strategipartnerne. Den vil
investere tid og ressourcer i at hjælpe regionen med at opfylde de overordnede mål. Samtidig
understreger Kommissionen, at det endelige ansvar for gennemførelsen af strategien ligger hos
de deltagende lande, og den understreger betydningen af et langsigtet politisk engagement på
højt plan fra alle involverede lande for at sikre, at strategien opfylder sine overordnede mål.
Den reviderede handlingsplan indeholder løsninger
og fremlægger nye idéer til, hvordan
man kan imødegå de udfordringer og muligheder, som den adriatisk-joniske region står over
for. Kommissionen bakker i høj grad op om disse bestræbelser og den reviderede
handlingsplan.
11