Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0204
Offentligt
3035454_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.6.2025
COM(2025) 204 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Danmarks økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og
budgetmæssige politikker
{SWD(2025) 204 final}
DA
DA
 kom (2025) 0204 - Ingen titel
3035454_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Danmarks økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og
budgetmæssige politikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024
om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning
samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97
1
, særlig artikel 3, stk. 3,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
Generelle betragtninger
(1)
I forordning (EU) 2024/1263, som trådte i kraft den 30. april 2024, præciseres
formålet med rammen for økonomisk styring, som tager sigte på dels at fremme sunde
og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst samt
modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, dels at forhindre
uforholdsmæssigt store underskud. Det fastsættes i forordningen, at Rådet og
Kommissionen foretager multilateral overvågning inden for rammerne af det
europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i
TEUF. Det europæiske semester indbefatter navnlig udformning samt overvågning af
gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Forordningen fremmer desuden
det nationale ejerskab til finanspolitikken, og der lægges større vægt på det
mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og
sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og
Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag,
som indeholder medlemsstatens finanspolitiske tilsagn samt reform- og
investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den
nationale valgperiodes normale varighed. Nettoudgiftskursen
2
i disse planer skal
EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj.
Nettoudgifter som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2024/1263: "nettoudgifter: offentlige
udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til
1
2
DA
1
DA
 kom (2025) 0204 - Ingen titel
3035454_0003.png
stemme overens med kravene i forordningen, herunder kravene om, at den offentlige
gæld skal bringes eller fastholdes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af
tilpasningsperioden, eller at den skal forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af
bruttonationalproduktet (BNP), og at det offentlige underskud skal bringes og/eller
fastholdes under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en
medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer
i overensstemmelse med kriterierne i forordningen, kan tilpasningsperioden forlænges
med op til tre år.
(2)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241
3
, hvorved genopretnings-
og resiliensfaciliteten blev oprettet, trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings-
og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af
reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret
af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester for
samordning af de økonomiske politikker bidrager den til økonomisk og social
genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, navnlig
reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og
gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at
styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og
lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den
fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435
4
("REPowerEU-
forordningen"), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en udfasning af
Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette bidrager til
energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig til at øge
udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten.
Danmark tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og
resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå
REPowerEU-målene.
Den 30. april 2021 indgav Danmark sin nationale genopretnings- og resiliensplan til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241.
Kommissionen har i medfør af nævnte forordnings artikel 19 vurderet genopretnings-
og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i
overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne i bilag V til forordningen. Den 13.
juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af
Danmarks genopretnings- og resiliensplan
5
, som blev ændret den 9. november 2023 i
overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, for at ajourføre det maksimale finansielle
bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte samt for at tilføje kapitlet
EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til
medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til
arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af
genopretnings- og resiliensfaciliteten
(EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af
forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner
og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv
2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa. eu/eli/reg/2023/435/oj).
Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Danmarks
genopretnings- og resiliensplan (10154/2021).
(3)
(4)
3
4
5
DA
2
DA
 kom (2025) 0204 - Ingen titel
3035454_0004.png
om REPowerEU
6
. Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, har vedtaget en afgørelse om, at Danmark på
tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets
gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af
forudgående milepæle og mål for den samme reform eller investering ikke er blevet
tilbagerullet.
(5)
Den 21. januar 2025 vedtog Rådet på grundlag af en kommissionshenstilling en
henstilling om godkendelse af Danmarks nationale mellemfristede plan for finans- og
strukturpolitiske tiltag
7
. Planen blev forelagt i overensstemmelse med artikel 11 og
artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2024/1263, dækker perioden 2025-2028 og
fastsætter en budgetmæssig begrænsning i form af en maksimal vækstrate i
nettoudgifterne over en periode på fire år.
Den 26. november 2024 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr.
1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2025, hvori Danmark ikke
blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilken der skulle gennemføres en
dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på
Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet samt et forslag til den
fælles beskæftigelsesrapport 2025, hvori gennemførelsen af retningslinjerne for
beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder
analyseres. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet
8
den
13. maj 2025 og den fælles beskæftigelsesrapport den 10. marts 2025.
Den 29. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som
udgør en strategisk ramme med henblik på at styrke EU's globale konkurrenceevne i
de næste fem år. Kompasset indeholder tre omstillingsforudsætninger for bæredygtig
økonomisk vækst: i) innovation, ii) dekarbonisering og konkurrenceevne og iii)
sikkerhed. For at lukke innovationsgabet vil EU fremme den industrielle innovation,
støtte vækst i opstartsvirksomheder gennem initiativer såsom opstarts- og
opskaleringsstrategien for EU og fremme anvendelsen af avancerede teknologier som
f.eks. kunstig intelligens og kvantecomputing. For at skabe en grønnere økonomi har
Kommissionen præsenteret en omfattende handlingsplan for energi til overkommelige
priser og en aftale om ren industri, som skal sikre, at omstillingen til ren energi
forbliver omkostningseffektiv, konkurrencevenlig – særligt for energiintensive
brancher – og er en drivkraft for vækst. Unionen vil arbejde på at styrke sine globale
handelspartnerskaber, diversificere sine forsyningskæder og sikre adgang til kritiske
råstoffer og rene energikilder for at mindske afhængighedsforholdene og øge
sikkerheden. Disse prioriterede indsatsområder understøttes af horisontale
katalysatorer, som består i reguleringsmæssig forenkling, uddybning af det indre
marked, finansiering af konkurrenceevne, en opsparings- og investeringsunion,
fremme af færdigheder og kvalitetsjob samt bedre koordinering af EU-politikker.
Konkurrenceevnekompasset er afstemt med det europæiske semester, hvilket sikrer, at
medlemsstaternes økonomiske politikker stemmer overens med Kommissionens
Rådets gennemførelsesafgørelse af 9. november 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelsen af 13.
juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Danmarks genopretnings- og resiliensplan (14473/2023).
Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Danmarks nationale mellemfristede plan for
finans- og strukturpolitiske tiltag (EUT C, 2025/654, 10.2.2025).
Rådets henstilling af 13. maj 2025 om den økonomiske politik i euroområdet (EUT C, C/2025/2782,
22.5.2025, ELI:
http:// data.europa.eu/eli/C/2025/2782/oj).
(6)
(7)
6
7
8
DA
3
DA
 kom (2025) 0204 - Ingen titel
3035454_0005.png
strategiske målsætninger, og at der således skabes en fælles tilgang til økonomisk
styring, der fremmer bæredygtig vækst, innovation og modstandsdygtighed i hele
Unionen.
(8)
I 2025 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At
gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i
opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom
planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer,
der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er udstedt i de
senere år. De landespecifikke henstillinger er fortsat lige relevante for vurderingen af
de ændrede genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med artikel 21 i
forordning (EU) 2021/241.
De landespecifikke henstillinger 2025 dækker centrale økonomipolitiske udfordringer,
som ikke håndteres i tilstrækkelig grad gennem de foranstaltninger, der indgår i
genopretnings- og resiliensplanerne, idet der tages hensyn til relevante udfordringer
identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2019-2024.
Den 4. juni 2025 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Danmark 2025.
Heri foretages der en vurdering af Danmarks fremskridt med efterlevelsen af de
relevante landespecifikke henstillinger, og der gøres status over Danmarks
gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse
udpeges i landerapporten de mest presserende udfordringer, som Danmark står over
for. Rapporten indeholder også en vurdering af Danmarks fremskridt med
gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af
Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og
fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede
Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.
Vurdering af den årlige statusrapport
(11)
Den 21. januar 2025 rettede Rådet en henstilling til Danmark med følgende maksimale
vækstrater i nettoudgifterne: 5,0 % i 2025, 5,7 % i 2026, 3,8 % i 2027 og 2,9 % i 2028,
hvilket svarer til maksimale kumulerede vækstrater – beregnet med 2023 som basisår
– på 12,6 % i 2025, 18,9 % i 2026, 23,5 % i 2027 og 27,1 % i 2028. Den
30. april 2025 forelagde Danmark sin årlige statusrapport
9
om overholdelsen af de
anbefalede maksimale vækstrater i nettoudgifterne og om gennemførelsen af reformer
og investeringer til reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for
rammerne af de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester. Den
årlige statusrapport 2025 afspejler også Danmarks halvårlige rapportering om de
fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af Danmarks genopretnings- og resiliensplan,
jf. artikel 27 i forordning (EU) 2021/241.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en eksistentiel
udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har anbefalet en koordineret
aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte
EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne, og
Det Europæiske Råd bifaldt forslaget på sit møde den 6. marts 2025. Efter Danmarks
anmodning af 30. april 2025 vedtog Rådet den [dato] på grundlag af en henstilling fra
De årlige statusrapporter 2025 findes på:
https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-and-fiscal-
governance/stability-and-growth-pact/preventive-arm/annual-progress-reports_en.
(9)
(10)
(12)
9
DA
4
DA
 kom (2025) 0204 - Ingen titel
3035454_0006.png
Kommissionen en henstilling om tilladelse til Danmark til at afvige fra og overstige de
anbefalede maksimale vækstrater i nettoudgifterne
10
.
(13)
Ifølge data valideret af Eurostat
11
steg Danmarks offentlige overskud fra 3,3 % af BNP
i 2023 til 4,5 % i 2024, mens den offentlige gæld faldt fra 33,6 % af BNP ved
udgangen af 2023 til 31,1 % ved udgangen af 2024. Ifølge Kommissionens
beregninger svarer dette til en vækstrate i nettoudgifterne på 3,3 % i 2024. Ifølge den
årlige statusrapport anslår Danmark, at væksten i nettoudgifter udgjorde 5,1 % i 2024.
Kommissionen anslår, at væksten i nettoudgifter var lavere end antaget i den årlige
statusrapport. Forskellen mellem Kommissionens beregninger og de nationale
myndigheders skøn skyldes, at Kommissionen har anvendt et højere skøn for den
cykliske komponent i udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse. Forskellen skyldes
metodologiske forskelle, idet Danmark anvender en national metode (frem for den i
fællesskab aftalte metode), som bygger på andre data end arbejdsstyrkeundersøgelsen.
Ifølge Kommissionens estimater var den finanspolitiske kurs
12
, som omfatter både
nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, kontraktiv med 0,5 % af BNP i
2024.
Ifølge den årlige statusrapport forventes der i det makroøkonomiske scenario, der
ligger til grund for Danmarks budgetfremskrivninger, en realvækst i BNP på 2,3 % i
2025, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 2,0 % i 2025. Ifølge Kommissionens
forårsprognose 2025 ventes det reale BNP at stige med 3,6 % i 2025 og 2,0 % i 2026,
mens HICP-inflationen ventes at være på 1,6 % i 2025 og 1,5 % i 2026.
Ifølge den årlige statusrapport ventes det offentlige overskud at falde til 0,8 % af BNP
i 2025, mens den offentlige gældskvote ventes at falde til 30,0 % ved udgangen af
2025. Denne udvikling svarer til en vækst i nettoudgifterne på 8,2 % i 2025. Ifølge
Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der et offentligt overskud på 1,5 % af
BNP i 2025. Det lavere overskud i 2025 kan primært tilskrives højere nationalt
finansierede primære nettoudgifter, herunder forsvarsudgifter, og lavere
skatteindtægter, herunder fra pensionsafkastskatten. Ifølge Kommissionens
beregninger svarer dette til en vækst i nettoudgifterne på 10,0 % i 2025. Disse højere
fremskrivninger af nettoudgiftsvæksten sammenlignet med den årlige statusrapport
skyldes forskellige antagelser vedrørende arbejdsløshedsunderstøttelsens cykliske
komponent samt basiseffekter. Forskellen mellem Kommissionens og Danmarks
fremskrivninger af det offentlige overskud skyldes, at Kommissionen anvender et
lavere skøn for offentlige udgifter, især forsvarsudgifter, hvis udgiftsprofil endnu ikke
er fuldt specificeret. Ifølge Kommissionens estimater forventes den finanspolitiske
kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, at være
ekspansiv med 2,6 % af BNP i 2025. Den offentlige gældskvote ventes at falde til
29,7 % ved udgangen af 2025.
(14)
(15)
10
11
12
Rådets henstilling om tilladelse til Danmark til at afvige fra og overstige den anbefalede
nettoudgiftskurs (Aktivering af den nationale undtagelsesklausul), EUT C, 2025/XXX, x.x.2025.
Eurostats Euroindikatorer, 22.4.2025.
Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra den årlige ændring i den underliggende offentlige
budgetstilling. Den bruges til at bedømme den økonomiske impuls fra finanspolitiske tiltag, både dem
der finansieres nationalt, og dem der finansieres over EU-budgettet. Den finanspolitiske kurs måles som
forskellen mellem i) den potentielle vækst på mellemlang sigt og ii) ændringen i de primære udgifter
ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og inkl. udgifter finansieret med
ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-
fonde.
DA
5
DA
 kom (2025) 0204 - Ingen titel
3035454_0007.png
(16)
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der at blive finansieret
offentlige udgifter med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings-
og resiliensfaciliteten svarende til 0,0 % af BNP i 2025 sammenlignet med mindre end
0,1 % i 2024. De udgifter, der finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte fra
genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og
produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på Danmarks
offentlige saldo og offentlige gæld.
Danmarks offentlige forsvarsudgifter udgjorde 1,2 % af BNP i 2021, 1,2 % af BNP i
2022 og 1,8 % af BNP i 2023
13
. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes
forsvarsudgifterne at udgøre 2,1 % af BNP i 2024 og 3,0 % af BNP i 2025. Dette
svarer til en stigning på 1,8 procentpoint af BNP i forhold til 2021. I den periode, hvor
den nationale undtagelsesklausul er aktiveret (2025-2028), har Danmark mulighed for
at omprioritere de offentlige udgifter eller øge de offentlige indtægter, således at de
varigt højere forsvarsudgifter ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på
mellemlang sigt i fare.
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes nettoudgifterne i Danmark at stige
med 10,0 % i 2025 og med 13,6 % i 2024 og 2025 samlet set. Ifølge Kommissionens
forårsprognose 2025 ventes væksten i nettoudgifter i Danmark i 2025 at ligge over den
anbefalede maksimale vækstrate, med en afvigelse
14
på 2,1 % på årsbasis. For 2024 og
2025 samlet set ventes den kumulerede vækstrate i nettoudgifterne også at ligge over
den anbefalede maksimale vækstrate, med en afvigelse på 0,5 % af BNP. Ud fra de
aktuelle fremskrivninger af forsvarsudgifterne ligger den forventede afvigelse
imidlertid inden for den fleksibilitet, der tillades i henhold til den nationale
undtagelsesklausul.
Den årlige statusrapport indeholder ingen budgetfremskrivninger efter 2025. På
grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for
prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 et offentligt
overskud på 0,6 % af BNP i 2026. Faldet i overskuddet i 2026 afspejler hovedsagelig
stigende udgifter, herunder forsvarsudgifter. Denne udvikling svarer til en vækst i
nettoudgifterne på 5,4 % i 2026. Ifølge Kommissionens estimater forventes den
finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede
udgifter, at være ekspansiv med 0,7 % af BNP i 2026. Den offentlige gældskvote
ventes ifølge Kommissionen at falde til 29,4 % ved udgangen af 2026.
Vigtigste politiske udfordringer
I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og med
kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og
resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer,
som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere
alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante
landespecifikke henstillinger. Det er afgørende at afslutte den effektive gennemførelse
af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, inden for denne
stramme tidshorisont for at styrke Danmarks langsigtede konkurrenceevne gennem
den grønne og den digitale omstilling og samtidig sikre social retfærdighed. Det er
Eurostat, offentlige udgifter opdelt efter formålsklassifikationen for offentlig forvaltning og service
(COFOG).
Fra 2026 vil opgørelserne fremgå af den kontrolkonto, der er oprettet i henhold til artikel 22 i
forordning (EU) 2024/1263.
(17)
(18)
(19)
(20)
13
14
DA
6
DA
 kom (2025) 0204 - Ingen titel
3035454_0008.png
fortsat afgørende, at lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter,
civilsamfundet og andre relevante interessenter inddrages systematisk for at sikre et
bredt ejerskab til og således en vellykket gennemførelse af genopretnings- og
resiliensplanen.
(21)
Tempoet for gennemførelsen af programmer under samhørighedspolitikken i
Danmark, som omfatter støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
(EFRU), Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) og Den Europæiske Socialfond Plus
(ESF+), er taget til. Det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at sikre en hurtig
gennemførelse af disse programmer og samtidig sikre, at de skaber de størst mulige
konkrete resultater. Danmark har allerede truffet foranstaltninger inden for rammerne
af programmerne under samhørighedspolitikken for at styrke konkurrenceevne og
vækst. Der er dog stadig mulighed for at opkvalificere arbejdsstyrken og forbedre den
regionale konkurrenceevne, også set i lyset af ulighederne mellem byområderne og
landområderne. I henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060 skal Danmark –
som led i midtvejsgennemgangen af programmerne under samhørighedspolitikken –
gennemgå hvert enkelt program under hensyn til bl.a. de udfordringer, der blev
identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2024. Ved de kommissionsforslag,
som blev vedtaget den 1. april 2025
15
, blev fristen for indgivelse af vurderingen – for
hvert program – af resultatet af midtvejsgennemgagen forlænget til efter den 31. marts
2025. Forslaget skaber desuden større fleksibilitet med hensyn til at fremskynde
programgennemførelsen og øge incitamenterne for medlemsstaterne til at afsætte
midler til fem af Unionens prioriterede strategiske områder, nemlig konkurrenceevne
inden for strategiske teknologier, forsvar, boliger, vandresiliens og energiomstilling.
Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) giver mulighed for at
investere inden for en central strategisk EU-prioritet ved at styrke EU's
konkurrenceevne. STEP kanaliseres gennem 11 eksisterende EU-fonde.
Medlemsstaterne kan også bidrage til InvestEU-programmet, som støtter investeringer
i prioriterede områder. Danmark kunne udnytte disse initiativer til at støtte udviklingen
eller fremstillingen af kritiske teknologier, herunder rene og ressourceeffektive
teknologier.
Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og
resiliensplanen og andre EU-midler er rettet mod, står Danmark over for en række
yderligere udfordringer i forbindelse med innovation og vækst, dekarbonisering af og
bæredygtighed i økonomien, mangel på færdigheder og misforhold mellem udbudte og
efterspurgte færdigheder og boligforhold.
Produktiviteten i Danmark er blandt de højeste i EU. Imidlertid stiger
produktivitetsforskellene mellem store virksomheder og små og mellemstore
virksomheder. Dette tyder på svagheder i forbindelse med udbredelsen af teknologiske
fremskridt. Samtidig er FoU-investeringerne koncentreret i få store virksomheder. Ved
at sørge for bedre teknologisk udbredelse og styrke samarbejdet mellem store og små
virksomheder og forskningsinstitutioner, navnlig i nye vækstsektorer såsom
kvantecomputing, rumteknologi og forsvar, vil flere virksomheder kunne inddrages i
forsknings- og innovationsaktiviteter, hvilket vil øge produktiviteten i alle
virksomheder af alle størrelser. Trods de seneste fremskridt kan bedre adgang til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og
(EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i
forbindelse med midtvejsgennemgangen (COM(2025) 123 final).
(22)
(23)
(24)
15
DA
7
DA
 kom (2025) 0204 - Ingen titel
3035454_0009.png
venturekapital og private equity og en forbedring af rammebetingelserne for
børsintroduktion hjælpe med at øge investeringerne i innovative selskaber og fremme
opskalering af aktiviteter.
(25)
Danmark har forpligtet sig til ambitiøse klima- og energimål. Landet er førende inden
for anvendelse og fremstilling af nettonulteknologi, især teknologi til produktion af
vindenergi og til CO
2
-fangst og -lagring. Andelen af energi fra vedvarende kilder i det
danske elproduktionsmiks er enestående: i 2024 blev 88 % af Danmarks elektricitet
produceret fra vedvarende energikilder, idet vind tegnede sig for 58 %. Til trods herfor
formåede man ikke at skabe interesse blandt udviklere for de to seneste udbud på i alt
6 gigawatt yderligere havvindkapacitet. Det tyder på, at virksomhederne har brug for
bedre rammevilkår i sektoren, og at der muligvis er behov for at ændre
udbudsbetingelserne. I den forbindelse blev der den 19. maj 2025 indgået en politisk
aftale om rammerne for udbud af tre nye havvindmølleparker; der vil således blive
udbudt 3GW havvindskapacitet med mulighed for statsstøtte. Samtidig kunne
Danmark drage fordel af hurtigt at efterkomme anbefalingerne fra den nationale
energikrisestab (NEKST) om at strømline og fremskynde tilladelsesprocedurerne og
de administrative procedurer for udbredelse af vind- og solenergi på land.
Elektricitet tegnede sig for omkring en femtedel af landets endelige energiforbrug i
2023, og denne andel har været nogenlunde stabil gennem det seneste årti. Den store
andel af vedvarende energi i Danmarks elproduktionsmiks skaber et stort potentiale for
yderligere elektrificering i alle sektorer, hvilket vil hjælpe med at reducere de samlede
drivhusgasemissioner og give forbrugerne mulighed for at få adgang til billig
vedvarende energi. Den øgede indenlandske efterspørgsel efter elektricitet understøtter
også udviklernes langsigtede forretningsgrundlag for at udvide kapaciteten til
produktion af vedvarende energi og fremmer således investeringer og vækst i sektoren
for ren energi. For at nå en højere grad af elektrificering og en større udbredelse af
vedvarende energi er det nødvendigt at opgradere elnettet og fremme rene
fleksibilitetsløsninger både på udbuds- og efterspørgselssiden, f.eks. ved hjælp af
lagring, decentral VE-produktion og prisfleksibelt elforbrug. I december 2024
udsendte en tematisk NEKST-arbejdsgruppe anbefalinger til en hurtigere udbygning af
elnettet. Der er indgået en politisk aftale om nogle af anbefalingerne, hvor der udpeges
tre fremskyndelsesområder til sikring af enklere tilladelsesprocesser for elinfrastruktur.
Tilsagnene i aftalen er et positivt skridt i rette retning, men det er stadig vigtigt, at de
øvrige NEKST-anbefalinger hurtigt efterkommes for at sikre, at netforvaltningen kan
imødekomme fremtidige behov med en højere installeret kapacitet og øget
efterspørgsel efter el. Hvad angår fleksibilitet kunne Danmark gøre mere for at fremme
slutbrugerejet energilagring og markedsdeltagelse i decentrale energiressourcer og i
balancerings- og fleksibilitetstjenester.
Den danske landbrugssektor er en af de største kilder til landets drivhusgasemissioner,
som er omfattet af forordningen om indsatsfordeling
16
. Intensiv landbrugspraksis fører
også til kraftig udvaskning af næringsstoffer og afstrømning fra marker, hvilket har
alvorlige konsekvenser for jordbundens sundhed såvel som for vand- og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/857 af 19. april 2023 om ændring af forordning
(EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021
til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og af
forordning
(EU)
2018/1999
(EUT
L
111
af
26.4.2023,
s.
1,
ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2023/857/oj).
(26)
(27)
16
DA
8
DA
 kom (2025) 0204 - Ingen titel
havøkosystemerne. For at nå klimamålene er det derfor vigtigt at skabe en mere
bæredygtig landbrugsfødevaresektor og at genoprette forringet biodiversitet og
forringede økosystemer. Den 18. november 2024 indgik regeringen en bred politisk
aftale med oppositionen om et "Grønt Danmark". Foranstaltningerne i aftalen
suppleres af andre tiltag inden for rammerne af Danmarks strategiske plan under den
fælles landbrugspolitik og genopretnings- og resiliensplanen og tager sigte på at sikre
en mere bæredygtig arealanvendelse og -forvaltning i landet. Det er vigtigt, at de
aftalte foranstaltninger hurtigt føres ud i livet for at nå de ambitiøse klima- og
miljømål i aftalen samt for at styrke konkurrenceevnen og sikre social retfærdighed.
(28)
Til trods for den seneste indsats står Danmark stadig over for en udfordring med
hensyn til at omstille sig til en mere cirkulær økonomi og forbedre
affaldshåndteringspolitikkerne. Ifølge de seneste tilgængelige data fra Eurostat tegner
landet sig for den næststørste mængde produceret fødevareaffald og kommunalt affald
pr. person i EU, mens udnyttelsesgraden for cirkulære materialer og
genanvendelsesprocenten for kommunalt affald fortsat ligger under EU-gennemsnittet
uden synlige tegn på forbedring. Overgangen til særskilt indsamling for alle
affaldsstrømme i de fleste danske kommuner og indførelsen af strengere regler for
affaldshåndtering fra januar 2025 er positive skridt i den rette retning. Derudover
indeholder Danmarks handlingsplan for cirkulær økonomi fra 2021 en række
foranstaltninger vedrørende forebyggelse og håndtering af affald i alle led af den
cirkulære værdikæde. Der er imidlertid behov for yderligere tiltag, navnlig for at
reducere affaldsproduktionen og -forbrændingen, erstatte affaldsforbrænding med
mere miljøvenlige varmekilder i fjernvarmesystemet og forbedre indsamlingen og
genanvendelsen af elektronikaffald.
Det danske arbejdsmarked er stramt og præget af en vis mangel på kvalificeret
arbejdskraft og misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder, som muligvis
hæmmer beskæftigelse og vækst. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er særlig udtalt
inden for visse sundhedsfaglige erhverv, blandt IKT-specialister samt for faglærte
inden for byggeri og andre brancher, herunder brancher knyttet til den grønne
omstilling. For at afhjælpe denne mangel har Danmark i de seneste år åbnet for en
tilstrømning af udenlandske arbejdstagere. Der kunne gøres mere for at afhjælpe
manglen på kvalificeret arbejdskraft ved at sætte effektivt ind over for de
uddannelsesmæssige forskelle. Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, er steget i
de seneste år og ligger nu over EU-gennemsnittet; at vende denne tendens ville kunne
øge arbejdsudbuddet og potentielt mindske manglen på færdigheder.
Opførelsen af almennyttige boliger er haltet bagud i de senere år. Høje
byggeomkostninger, høje priser på ejerboliger, et stærkt reguleret lejemarked og lange
ventetider på almennyttige boliger har ført til vedvarende mangel på billige boliger i
de større byer. Det er en af årsagerne til, at boligudgifterne for en stor del af
husstandene, herunder mange unge, som bor alene, er uforholdsmæssigt høje set i
forhold til deres indkomst. Opførelsen af almennyttige boliger vil muligvis stige, hvis
loftet for byggeomkostninger i højere grad afstemmes med markedspriserne,
øge de samlede forsvarsudgifter og styrke det overordnede forsvarsberedskab i
overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 6. marts 2025;
overholde de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som henstillet af Rådet den 21.
januar 2025, samtidig med at der gøres brug af muligheden under den nationale
undtagelsesklausul for at øge forsvarsudgifterne
(29)
(30)
HENSTILLER, at Danmark i 2025 og 2026 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
DA
9
DA
 kom (2025) 0204 - Ingen titel
2.
i lyset af de gældende frister for en rettidig gennemførelse af reformer og
investeringer inden for rammerne af forordning (EU) 2021/241, sikre en effektiv
gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet;
fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken
(EFRU, JTF, ESF+), idet den anledning, som midtvejsgennemgangen giver,
udnyttes, hvor det er muligt; sørge for at udnytte EU-instrumenterne bedst muligt,
herunder mulighederne under InvestEU og platformen for strategiske teknologier for
Europa, med henblik på at øge konkurrenceevnen
afhjælpe produktivitetsforskellen mellem store og små virksomheder ved at hjælpe
SMV'er med at innovere og tilpasse sig nye teknologier, navnlig i nye vækstsektorer;
styrke innovative virksomheder ved at sikre bedre adgang til venturekapital og
private equity og forbedre rammevilkårene for børsintroduktion
mindske afhængigheden af fossile brændstoffer ved at støtte ren og effektiv
energiproduktion og -anvendelse og ved at fremskynde elektrificeringen i alle
sektorer; håndtere den stigende efterspørgsel og det stigende behov for fleksibilitet
ved at skabe incitamenter til at foretage opgraderinger af elnettet på transmissions-
og distributionsniveau og ved at fremme prisfleksibelt elforbrug, energilagring og
andre rene fleksibilitetsløsninger; i overensstemmelse med de planlagte
foranstaltninger, mindske intensiteten i landbrugsaktiviteterne; styrke den cirkulære
økonomi og politikkerne for affaldshåndtering ved at fremme affaldsforebyggelse og
genanvendelse af kommunalt og andet affald, øge genanvendelsen generelt, reducere
omfanget af madspild og gå væk fra forbrænding af kommunalt affald og i stedet
anvende renere kilder til varmeproduktion
afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft for at imødekomme behovene på
arbejdsmarkedet, bl.a. ved at styrke indsatsen for at udligne uddannelsesforskellene
og sikre tilvejebringelse og erhvervelse af de færdigheder, der er nødvendige for den
grønne og den digitale omstilling; gennemføre foranstaltninger til at sikre bedre
adgang til boliger til overkommelige priser.
3.
4.
5.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
10
DA