kom (2025) 0204 - Ingen titel

Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0204
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 4.6.2025

SWD(2025) 204 final

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

Landerapport for Danmark 2025

Ledsagedokument til

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

om Danmarks økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og

budgetmæssige politikker

{COM(2025) 204 final}

kom (2025) 0204 - Ingen titel

kom (2025) 0204 - Ingen titel

ØKONOMISKE UDVIKLINGER OG CENTRALE POLITISKE

UDFORDRINGER

Den eksportdrevne økonomi er

fortsat stærk

Dansk økonomi klarer sig fortsat bedre

end euroområdet og er drevet af stærk

eksportvækst

blomstrende

medicinalindustri. Den forventes at

fastholde sit momentum i de kommende

år.

Den danske økonomi udviste robust vækst

i 2024 med en stigning i realt BNP på 3,7 %.

Siden 2020 er Danmarks reale BNP vokset

med gennemsnitligt 2,6 % om året, hvilket er

højere end euroområdets gennemsnitlige

vækstrate på 0,9 % om året. Eksport (navnlig

lægemidler og skibsfart) og det offentlige

forbrug var de vigtigste drivkræfter for vækst i

2024. Trods en stigning i beskæftigelsen og

reallønnen var forbruget fortsat afdæmpet,

mens investeringerne stagnerede som følge af

højere

renter. Hvis

medicinalindustrien

udelades af ligningen, var den økonomiske

aktivitet beskeden med en vækst i

bruttoværditilvæksten for 2024 anslået til

1,8 % af Danmarks Statistik. Dette tal tager

ikke højde for aktiviteten i andre sektorer,

f.eks. bygge- og anlægssektoren, som er

drevet af vækst i medicinalindustrien, hvilket

betyder, at de direkte og indirekte økonomiske

virkninger af lægemiddelsektoren kan være

endnu større. Væksten forventes at forblive

solid i 2025 og 2026. Lægemiddelsektoren

forventes fortsat at skabe væksten, men den

planlagte genåbning af Tyra-naturgasfeltet i

Nordsøen i 2025 og en gradvis genopretning

inden

for

ikke-farmaceutiske

sektorer

forventes at gøre væksten mere bredt

funderet.

Figur 1.1:

Fortsat stærk vækst i

medicinalindustrien

(1) Bruttoværditilvækst (BVT) er lig med

bruttonationalproduktet (BNP) minus nettoskatter.

Medicinalindustriens BVT for 2015-2024 er hentet fra

ikke-offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og er

derfor behæftet med større usikkerhed.

Kilde:

Danmarks Statistik.

Danmark har et usædvanligt stort

overskud på betalingsbalancens løbende

poster som følge af en stærk

eksportpræstation.

Danmark har i årenes

løb konsekvent haft et stort overskud på de

løbende poster og nåede et rekordhøjt niveau

på 13,0 % af BNP i 2024. Dette spring fra et

allerede højt gennemsnit i løbet af det seneste

årti (på ca. 8 % af BNP fra 2013 til 2023)

skyldtes hovedsagelig de solide resultater

inden for vigtige eksportsektorer, navnlig

lægemidler og

skibsfart.

Fremadrettet

forventes overskuddet på de løbende poster at

forblive højt, ca. 13-14 % af BNP, i de

kommende år.

Beskæftigelsen fortsatte med at stige i

2024,

hvilket

afspejler

sund

økonomisk vækst og et stigende udbud af

arbejdskraft.

Udbuddet af arbejdskraft er

kom (2025) 0204 - Ingen titel

steget i de seneste år af tre hovedårsager:

personer, der går på pension senere, flere

første- og andengenerationsindvandrere, der

kommer ind på arbejdsmarkedet, og flere

personer fra udlandet, der finder arbejde i

Danmark. I årene efter pandemien tegnede

sidstnævnte gruppe sig for en betydelig del af

stigningen i beskæftigelsen(

). I 2024 steg den

samlede beskæftigelse med 0,8 %, mens

6,2 % af arbejdsstyrken var arbejdsløse (se

den sociale resultattavle i bilag 13).

Udsigterne for 2025 og 2026 tyder på fortsat,

men beskeden vækst i beskæftigelsen og en

marginal stigning i arbejdsløsheden. I 2024

steg Danmarks beskæftigelsesfrekvens til

80,2 %, og erhvervsfrekvensen lå fortsat et

godt stykke over EU-gennemsnittet på 84,8 %

(se bilag 10). Andelen af unge, der ikke var i

beskæftigelse, uddannelse eller oplæring, var

8,0 % i 2024, hvilket er et godt stykke under

EU-gennemsnittet, og langtidsledigheden var

blandt de laveste i EU med 0,8 %. Personer

med handicap er fortsat underrepræsenteret

på arbejdsmarkedet. Andelen af ledige

stillinger faldt til 2,4 % i fjerde kvartal 2024,

men er fortsat høj inden for bygge- og

anlægssektoren og tjenesteydelser og i

nøglesektorer, der er knyttet til den digitale og

grønne omstilling og sundhedspleje (se også

afsnit 4). De nominelle lønninger steg med

4,4 % og reallønnen med 3,0 % i 2024, hvilket

delvis opvejede faldet i de foregående år,

mens enhedslønomkostningerne steg med

1,5 %.

Inflationen i Danmark er faldet markant.

Efter at have toppet i 2022 faldt inflationen i

Danmark brat i 2023, hovedsagelig på grund

lavere

energipriser

stabile

fødevarepriser.

Det

harmoniserede

forbrugerprisindeks steg med 3,4 % i 2023

–

hvilket er noget lavere end stigningen på

8,5 % i 2022

–

og faldt derefter til 1,3 % i

2024, hovedsagelig som følge af faldende

energipriser. Inflationen forventes at forblive

stabil og kun stige en smule til 1,6 % i 2025

og 1,5 % det følgende år.

Boligpriserne er stigende

Boligpriserne er begyndt at stige igen.

nominelle boligpriser i Danmark steg igen i

2024 efter en prisstigning i 2022 og et fald af

samme størrelsesorden i 2023. Ifølge

Danmarks Statistik faldt de nominelle

boligpriser med 0,3 % i det seneste kvartal

(tredje kvartal 2024) i forhold til det

foregående kvartal (sæsonkorrigeret) og steg

med 2,2 % årligt. Stigningen i boligpriserne

dækker imidlertid over betydelige regionale

forskelle, idet lejlighedspriserne er steget

kraftigt, især i Københavnsområdet. I

Københavnsområdet er boligefterspørgslen

større end udbuddet, og ejerboliger udgør

22 % af boligmassen, hvilket er langt mindre

end ejerboligers andel på 50 % i Danmark som

helhed(

). Flere værdiansættelsesindikatorer

tyder på en kraftig stigning i boligvurderingen i

det seneste årti i Danmark, og siden 2015 er

boligpriserne

steget

hurtigere

end

husholdningernes indkomst, hvilket afspejles i

en støt stigning i boligprisernes andel af

indkomsten i de seneste 10 år. Høje priser på

ejerboliger, et stærkt reguleret lejemarked og

lange ventetider for almennyttige boliger i de

vigtigste byområder har ført til mangel på

økonomisk overkommelige boliger. Danmark

har som et delvist resultat heraf en relativt høj

andel af husstande, der er overbebyrdet af

boligudgifter, herunder mange unge, der bor i

enlige husstande. Der blev i 2021 indgået en

politisk aftale om yderligere at øge opførelsen

af økonomisk overkommelige lejeboliger,

primært almennyttige boliger, med et samlet

budget på 1,35 mia. EUR for 2022-2035.

Højt, men faldende

budgetoverskud

Danmarks offentlige finanser udviste et

overskud i 2024 på trods af højere

udgifter til forsvar.

Den offentlige saldo

udviste et overskud på 4,5 % af BNP, hvilket

(

) Københavns Kommune,

Boligredegørelsen 2024

(på

dansk).

(

) Økonomiministeriet, økonomisk undersøgelse, august

2024.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

hovedsagelig skyldes en sund vækst i realt

BNP på 3,7 %. På indtægtssiden steg

indkomstskatterne betydeligt, bl.a. på grund af

den højere beskæftigelsesfrekvens, øget

erhvervsbeskatning i forbindelse med sunde

overskud og øgede sociale bidrag. På

udgiftssiden var der også en stigning i det

offentlige forbrug, bl.a. som følge af betydeligt

højere udgifter til forsvar og militær og anden

bistand til Ukraine. Bruttogældssatsen

fortsatte sin nedadgående kurs og faldt til

31,1 % af BNP i 2024 i forhold til 33,6 % året

før. Ifølge Kommissionens prognose vil der

også blive opnået et offentligt overskud, selv

om det er lavere, i 2025 (1,5 %) og i 2026

(0,6 %). Gældskvoten forventes at falde

yderligere til 29,7 % i 2025 og 29,4 % i 2026.

Danmark har et robust system til forvaltning

af de offentlige finanser på mellemlang sigt,

baseret på flerårige årlige udgiftslofter på

statsligt og regionalt/kommunalt plan.

Nettoudgifterne vokser kraftigt drevet af

forsvaret.

I 2024 steg nettoudgifterne(

) i

Danmark med 3,3 % (se bilag 1). Denne

stigning skyldes hovedsagelig højere udgifter

på forsvarsområdet og det sociale område. I

2025

forventer

Kommissionen,

nettoudgifterne vil stige med 10,0 %, hvilket

er over den maksimale vækstrate, som Rådet

har anbefalet(

). Den kumulerede vækstrate

for nettoudgifterne i 2024 og 2025 forventes

samlet set at ligge på 13,6 %, hvilket er over

den maksimale vækstrate, som Rådet har

anbefalet. Den forventede afvigelse er tilladt i

henhold til betingelserne i den nationale

undtagelsesklausul baseret på de aktuelle

fremskrivninger for forsvarsudgifterne.

(

) Nettoudgifter er defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning

(EU) 2024/1263 som offentlige udgifter, eksklusive i)

renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på

indtægtssiden, iii) udgifter til EU-programmer, der fuldt

ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale

udgifter til medfinansiering af programmer finansieret

af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af

udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi)

engangsforanstaltninger

andre

midlertidige

foranstaltninger.

(

) Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse

af Danmarks nationale mellemfristede plan for finans-

og strukturpolitiske tiltag (EUT C, C/2025/654 af

10.2.2025, ELI:

http://data.europa.eu/eli/C/2025/654/oj).

I Danmarks mellemfristede plan for finans- og

strukturpolitiske tiltag foreslås en gradvis

dekonsolidering over fire år, hvilket forpligter

Danmark til nettoudgifter svarende til 4,4 % i

gennemsnit i perioden fra 2025 til 2028. Dette

vil resultere i en lavere strukturel primær

budgetsaldo på 0,5 % af BNP i 2028.

Geopolitiske risici overskygger en

ellers positiv udvikling

Den positive udvikling dæmpes af

betydelige eksterne risici, der især

skyldes

geopolitisk

usikkerhed

fragmentering.

Da eksporten tegner sig for

ca. 70 % af BNP, er Danmark en meget åben

økonomi, hvilket giver fordele såsom

produktivitetsgevinster og stordriftsfordele,

men også indebærer internationale risici

såsom handelsrestriktioner og forvridninger i

forsyningskæden. USA er i øjeblikket

Danmarks største eksportmarked og tegnede

sig for 18 % af den samlede eksport af varer

og tjenesteydelser i 2024, hvilket er en

stigning fra 11 % i 2015(

). Varer udgjorde

68 % af værdien af den samlede eksport til

USA, men en stor del (75 %) produceres ikke i

Danmark, men af danske virksomheder i

udlandet, en væsentlig større procentdel end

for dansk eksport til resten af verden (12 %).

Danske virksomheders produktionskapacitet i

USA er med til at beskytte Danmarks økonomi

mod den fulde effekt af USA's handelspolitik.

Danmarks store og stigende afhængighed

af et begrænset antal store virksomheder

har bidraget til en solid økonomisk vækst,

men kan også udgøre en kilde til

sårbarhed.

I de seneste årtier har Danmarks

erhvervsstruktur udviklet sig til i stigende grad

at blive domineret af nogle få store

virksomheder(

). Dette har bidraget til at skabe

et stærkt grundlag for innovation, forskning og

(

) Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik,

Extensive Danish Trade and Investment Relations with

the United States,

analyse 2025:4, marts 2025.

(

) Danmarks Nationalbank,

Stigende betydning af de

største virksomheder,

analyse nr. 8, marts 2025.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tekstbo

FN's verdensmålene for bæredygtig udvikling

ks 1:

Danmark gør fremskridt med hensyn til at nå eller opnå gode resultater med hensyn til alle

verdensmålene vedrørende miljømæssig bæredygtighed (verdensmål 2, 6, 7, 9, 11, 12, 13 og

14) bortset fra verdensmål 15 (Livet på land), hvor der kan gøres en yderligere indsats for at

indhente EU-gennemsnittet. Danmark klarer sig også godt eller er i bedring med hensyn til alle

verdensmålene vedrørende produktivitet (verdensmål 4, 8 og 9) og makroøkonomisk stabilitet

(verdensmål 8, 16 og 17). Desuden klarer Danmark sig godt eller gør fremskridt med hensyn til

de fleste verdensmål vedrørende retfærdighed (verdensmål 3, 4, 5, 7, 8 og 10). Selv om

Danmark klarer sig godt med hensyn til verdensmål 1 (Afskaf fattigdom), bevæger landet sig

væk fra dette mål. Ud af de 17 verdensmål klarer Danmark sig bedre end EU-gennemsnittet

med 16 ud af 17 mål, og den eneste undtagelse er verdensmål 15. Resultaterne er særlig

stærke med hensyn til verdensmål 4 (Kvalitetsuddannelse), verdensmål 7 (Bæredygtig energi),

verdensmål 9 (Industri, innovation og infrastruktur) og verdensmål 10 (Mindre ulighed).

udvikling, beskæftigelse, eksport og økonomisk

ekspansion. Samtidig kan afhængigheden af

nogle få store virksomheder inden for et

begrænset antal økonomiske sektorer dog

potentielt blive en kilde til udsving og

sårbarhed i dansk økonomi, hvis disse

virksomheder eller sektorer står over for

ugunstige markedsforhold.

Opretholdelse af

konkurrenceevnen

Danmarks arbejdsproduktivitet er høj,

men produktivitetsvæksten har været

aftagende.

Danmark har en af de højeste

arbejdsproduktivitetsrater(

) i EU med 132 %

af EU-gennemsnittet i 2023. Med hensyn til

vækst i arbejdskraftens produktivitet lå

Danmark i gennemsnit på 1,1 % om året i

perioden 2013-2023, hvilket er lidt under EU-

medianen. Denne vækst dækker over en svag

produktivitetsudvikling i de seneste år. Denne

nedgang i produktiviteten kan vise sig at være

midlertidig, da den kan være forbundet med

en tilstrømning af nye arbejdstagere med

mindre erfaring og dårligere kvalifikationer i

en periode med god jobvækst, hvilket igen kan

føre

til

lavere

gennemsnitlig

produktivitetsvækst( ). Danmark scorer højt på

indikatorer knyttet til innovation og udbredelse

(

) Målt ved BNP pr. arbejdstime efter købekraftstandarder.

(

) Økonomiministeriet, økonomisk undersøgelse, december

2024.

af nye teknologier samt på erhvervsdynamik,

hvilket fremmer omfordeling af ressourcer til

sektorer med høj produktivitet. Både

forsknings- og innovationsaktiviteten og

produktivitetsgevinsterne er dog fortsat

koncentreret i nogle få store virksomheder,

mens små og mellemstore virksomheder har

svært ved at følge med (se også afsnit 2). I

Danmarks fremstillingssektor har de største

virksomheder med over 2 000 ansatte et

produktivitetsniveau, der er mere end dobbelt

så højt som i de mindre virksomheder.

Danmark scorer godt på de fleste

konkurrenceevneindikatorer, men høje

omkostninger, skatter og lønninger

kræver

konstante

produktivitetsgevinster.

Dansk økonomi har

en række grundlæggende styrker, der samlet

set gør den konkurrencedygtig, herunder et

fleksibelt arbejdsmarked med få konflikter, en

højtuddannet arbejdsstyrke, god infrastruktur

og en velfungerende offentlig forvaltning. Høje

omkostninger, herunder høje lønninger og

skatter, skaber imidlertid et konstant pres for

at opnå yderligere produktivitetsvækst og

udsætter virksomhederne for konkurrence fra

producenter med lavere omkostninger. Mangel

på kvalifikationer og misforhold mellem

udbudte og efterspurgte kvalifikationer i visse

dele af arbejdsmarkedet kan hæmme

produktivitetsgevinster og vækst (se afsnit 4).

Danmarks investeringsniveau er på linje

med EU-gennemsnittet, men bedre

adgang til finansiering kan sætte skub i

private erhvervsinvesteringer.

Den danske

økonomis samlede investeringskvote ligger

kom (2025) 0204 - Ingen titel

tæt på EU-gennemsnittet, hvilket tyder på, at

de samlede investeringer stort set er

tilfredsstillende ud fra et makroøkonomisk

synspunkt,

det

samlede

investeringsniveau er godt. Der er et

velfungerende marked for særligt dækkede

obligationer

(realkredit),

som

støtter

boligfinansiering og dermed investeringer i

private boliger. Offentlige og private

investeringer er blevet styrket af støtte til

grønne og digitale investeringer under den

danske genopretnings- og resiliensplan. Selv

om adgangen til finansiering generelt er god,

står

nogle

virksomheder

over

for

vanskeligheder (jf. bilag 5).

Vejen banes for konkurrencedygtig

dekarbonisering

Midt i den voksende internationale

konkurrence og strammere markedsvilkår

den

offentlige

støtte

til

dekarbonisering

fortsat

stærk

målrettet.

Danmark er førende inden for

nettonulteknologier(

), navnlig vindkraft og

teknologier til CO

-fangst og -lagring. Danmark

har gennemført en række foranstaltninger til

støtte for grønne investeringer og FoU-

aktiviteter inden for sektorer for grøn

omstilling,

herunder

skatteincitamenter,

tilskudsordninger og adgang til vækstlån og

venturekapital gennem programmer, der

forvaltes

Danmarks

Eksport-

Investeringsfond. Den skelsættende politiske

aftale om et

"Grønt Danmark"

(jf. afsnit 3) og

efterfølgende lovforslag skaber rammerne for

en væsentlig omlægning af arealanvendelsen i

Danmark, navnlig med hensyn til landbrug. Det

vil kræve en betydelig indsats at sikre

gennemførelsen heraf.

Yderligere elektrificering på tværs af

sektorer kan bidrage til at dekarbonisere

økonomien på en omkostningseffektiv

måde og give forbrugerne mulighed for at

drage fordel af produktion af vedvarende

energi til en overkommelig pris.

Vedvarende energikilder udgør størstedelen af

Danmarks elproduktionsmiks og skaber ideelle

betingelser for yderligere dekarbonisering

gennem øget elektrificering (se afsnit 3).

Intelligente og fleksible elnet spiller en

afgørende rolle i en situation, der er

kendetegnet ved en høj udbredelse af

vedvarende energi og et stort potentiale for

stigende

indenlandsk

international

efterspørgsel efter elektricitet. Danmark kan

drage fordel af en øget indsats med hensyn til

planlægning og støtte til netopgraderinger og

fremme af lagring, prisfleksibelt elforbrug og

andre markedsbaserede fleksibilitetsløsninger

(se afsnit 3).

(

) Nettonulteknologier er teknologier, der anses for

afgørende for at nå EU's klima- og energimål for 2030

og 2050. Se Europa-Kommissionen,

Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af

en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas

økosystem for produktion af nettonulteknologiprodukter

("forordningen om nettonulindustri"),

16.3.2023

–

forordningen om nettonulindustri.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tekstbo

Hindringer for private og offentlige investeringer

ks 2:

De private investeringer i Danmark i procent af BNP har været faldende i de seneste

år, mens de offentlige nettoinvesteringer i procent af BNP er steget.

Den private faste

nettokapitaldannelse i procent af BNP faldt i 2024, hovedsagelig på grund af høje renter, men

Danmarks femårige gennemsnit på 4,12 % ligger stadig lidt over EU-gennemsnittet på 4,01 %.

Derimod steg den offentlige faste nettokapitaldannelse i 2024, men forblev en smule under EU-

gennemsnittet på 1,01 %.

Med hensyn til de vigtigste hindringer for private investeringer fremhævede danske

virksomheder:

•

Mangel på kvalificeret arbejdskraft.

71 % af de danske virksomheder rapporterede

i 2024, at mangel på kvalificeret arbejdskraft var en langsigtet hindring for

investeringer.

Omvendt identificerer betydeligt færre danske virksomheder end EU-gennemsnittet

erhvervsregulering, adgang til finansiering, transportinfrastruktur eller digital infrastruktur som

hindringer for investeringer.

Danmark demonstrerede bedste praksis inden for forvaltning af offentlige

investeringer, navnlig med hensyn til planlægning, udvælgelse og budgettering af vej-,

jernbane- og IT-projekter.

Ikke desto mindre er der plads til yderligere forbedringer, og en

fjernelse af følgende hindringer kan gøre investeringsbeslutningerne endnu mere effektive:

•

udvidelse af omfanget af eksterne kvalitetskontrolprocesser i forbindelse med

projektvurdering og -udvælgelse

til at omfatte undersøgelse af alternative løsninger

og foretage mere omfattende vurderinger for bedre at kunne danne grundlag for de

endelige investeringsbeslutninger

udvidelse af styringsmodeller for bedste praksis

til yderligere sektorer såsom

energiinfrastruktur og indkøb af forsvarsmateriel, der bygger på de gode resultater

inden for vej-, jernbane- og IT-sektorerne

systematisk gennemførelse af efterfølgende evalueringer af alle store

projekter længe efter, at projektet blev iværksat (f.eks. efter 3-5 år),

hvilket

muliggør en mere omfattende vurdering og mere velinformerede beslutninger om

fremtidige investeringer.

•

Gennemførelsen af

genopretnings- og resiliensplanen

er godt i gang. På nuværende

tidspunkt har Danmark opfyldt 57 % af milepælene og målene i sin genopretnings- og

resiliensplan.

Det er fortsat vigtigt at fremskynde gennemførelsen af

programmerne vedrørende

samhørighedspolitikken.

Midtvejsevalueringen giver mulighed for hurtigere fremskridt og

bedre håndtering af EU's strategiske prioriteter vedrørende konkurrenceevne, forsvar, boliger,

vandresiliens og energiomstillingen.

Mens Danmark har udnyttet

STEP

til at omfordele nogle af midlerne under

samhørighedspolitikken til denne prioritet, kan landet yderligere støtte udviklingen eller

fremstillingen af kritiske digitale, dybe, rene og ressourceeffektive teknologier og bioteknologier.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

INNOVATION, ERHVERVSKLIMA OG PRODUKTIVITET

En solid institutionel ramme baseret på

erhvervsvenlig

regulering

digitaliseret offentlig forvaltning har

bidraget

til

styrke

dansk

konkurrenceevne.

Landet er førende inden

for digitale offentlige tjenester med hensyn til

en stærk onlinetilstedeværelse og nem

adgang, hvilket giver folk mulighed for at

forvalte de fleste tjenester online (se bilag 6).

Dette skyldes til dels de betydelige fremskridt,

der er gjort med hensyn til at forenkle

lovgivningen og mindske den administrative

byrde. I overensstemmelse med sin tilgang om

digitalt som standard til levering af offentlige

tjenester arbejder regeringen på at sikre, at

alle borgere kan drage fordel af de opnåede

fremskridt, og at ingen lades i stikken i den

digitale omstilling.

Et stærkt erhvervsklima driver

væksten

Danmark har et sundt og stabilt

erhvervsklima

med

fokus

på

digitalisering og bæredygtighed.

Danmark

har en stærk konkurrenceposition takket være

landets fremragende resultater inden for

innovation, uddannelse og digitale offentlige

tjenester kombineret med en velfungerende

infrastruktur. Dette afspejles i internationale

undersøgelser af konkurrenceevnen: I 2024 lå

Danmark på førstepladsen i EU og

tredjepladsen globalt ifølge IMD's World

Competitiveness Ranking (se bilag 4). Der er et

godt potentiale for yderligere økonomisk

vækst takket være et erhvervsklima, der giver

mulighed for en effektiv omfordeling af

ressourcer til produktive aktiviteter, hvilket

fremgår af dets erhvervsfrekvens og andelen

af højvækstvirksomheder, som overstiger EU-

gennemsnittet. Ikke desto mindre har

virksomhederne svært ved at rekruttere

kvalificeret arbejdskraft og står over for usikre

fremtidsudsigter,

hvilket

kan

hæmme

investeringer og vækst (se afsnit 4). Danmark

gør løbende en indsats for at forbedre

erhvervsklimaet

mindske

den

administrative byrde for virksomhederne, som

det fremgår af nylige initiativer som f.eks.

iværksætterstrategien(

erhvervsudviklingsstrategien 2024-2027(

) og

strategien for biovidenskab(

Danmarks innovationslandskab:

udligning af

produktivitetsforskellen og

fremme FoU-kapaciteten

Danmark

rangerer

højt

på

produktivitetsvækst i EU, drevet af et

stærkt

forsknings-

innovationsgrundlag.

Ifølge den europæiske

resultattavle for innovation 2024 (se bilag 3)

er Danmark førende inden for forskning og

innovation. Landet kan prale af en stærk

offentlig forskningsbase, der nyder godt af

betydelige investeringer, hvilket resulterer i

videnskabelige publikationer af høj kvalitet og

stærke internationale forbindelser, hvilket

afspejles i en stor andel af internationale

videnskabelige

sampublikationer.

Danske

universiteter overfører let viden til den private

sektor og støtter dermed den kommercielle

anvendelse af forskningsresultater. Desuden

er de offentlige udgifter til forskning og

udvikling (FoU) de højeste i EU, hvilket

(

) Udenrigsministeriet, Invest in Denmark,

New

Government Strategy Priorities Improvement of

Business Framework Conditions and International Talent

Acquisition,

2024.

(

) Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse,

Virksomhedsudvikling i hele Danmark 2024-2027,

2024.

( ) Udenrigsministeriet, Invest in Denmark,

New Danish life

science strategy,

2024.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

yderligere

styrker

innovationsresultater.

Danmarks

Figur 2.1:

Produktivitet i

fremstillingsindustrien efter størrelse (store

virksomheders produktivitetsniveau = 100)

til finansiering og arbejdsmarkedspolitikker,

der støtter udvikling og matchning af

kvalifikationer (de regionale fyrtårnsprojekter

er et eksempel herpå). Innovationsindsatsen

kan styrkes yderligere ved at fremme mere

samarbejde

mellem

virksomheder,

forskningsinstitutioner

offentlige

myndigheder med henblik på at omsætte ny

viden til innovation. En sådan indsats vil

supplere de nuværende strategier med fokus

på erhvervsudvikling, biovidenskab, grøn

forskning, teknologi og innovation. Ved at

tilskynde flere virksomheder til at engagere sig

i FoU-aktiviteter kan sådanne foranstaltninger

fremme et mere inklusivt og dynamisk

innovationsøkosystem, hvor både store

virksomheder og SMV'er kan trives.

Danmark

styrker

virksomhedernes

incitament til at investere i FoU gennem

højere skattefradragssatser for FoU.

Som

reaktion på pandemien fastsatte Danmark

midlertidigt et højere skattefradrag for FoU-

aktiviteter, som afspejlet i den danske

genopretnings-

resiliensplan.

Dette

midlertidige skub bidrog til at stimulere

innovation, den grønne og den digitale

omstilling og øgede investeringer i forskning

og avancerede teknologier. Initiativer som

f.eks. de fire grønne offentlig-private FoU-

partnerskaber, som Danmarks Innovationsfond

har

indgået(

)

programmet

"SMV:Digital"( ), der har til formål at tilskynde

SMV'er til at indføre digital teknologi, bidrog

også til dette positive resultat. Dette gav

næring til drøftelser om fordelene ved at gøre

et højere niveau af FoU-støtte permanent for

at opretholde innovation og gøre det muligt

for Danmark at bevare sin konkurrenceevne på

lang sigt. Gennem en politisk aftale om et

stærkere erhvervsliv(

) har Danmark således

besluttet at sætte yderligere skub i FoU-

incitamenterne

ved gradvist

øge

skattefradragssatsen i de kommende år( ).

(

) Innomissions, Danmarks Innovationsfond,

Innomissions |

Innovationsfonden.

(

) SMV:Digital-programmet,

SMV:Digital.

(

)

Bred politisk aftale om Et stærkere erhvervsliv

–

Regeringen.dk (på

dansk).

(

) I 2026 vil skattesatsen stige til 114 % for udgifter op til

1 mia. DKK, hvilket er en stigning fra 108 % i 2025, og

(1) Indekset i figuren er baseret på en gennemsnitlig

afvigelse fra medianproduktiviteten, hvor produktiviteten

beregnes som timeproduktivitet og værditilvækst

deflateret på 69-brancheniveau.

Små virksomheder: 10-49 fuldtidsansatte, mellemstore:

50-249 fuldtidsansatte, store: 250-1 999

fuldtidsansatte, mega: > 2 000 + fuldtidsansatte.

Kilde:

Danmarks Statistik og Økonomiministeriet.

Fordelene ved innovation er ujævnt

fordelt.

Meget store virksomheder (med over

2 000

ansatte)

har

haft

betydelige

produktivitetsgevinster,

mens

små

mellemstore virksomheder (SMV'er) har svært

ved at følge med. Denne tendens er særlig

udtalt i sektorer, hvor industriel forskning og

udvikling er koncentreret blandt nogle få store

virksomheder,

f.eks.

medicinalindustrien.

Denne

koncentration

forværrer

produktivitetsforskellene,

mindre

virksomheder kæmper for at indføre nye

teknologier. I Danmark har medicinalindustrien

været en vigtig drivkraft for innovation og

produktivitetsvækst, mens andre sektorer

oplever langsommere fremskridt. Dette

afspejles også i regionale forskelle, hvilket

fremgår af en voksende forskel i BNP mellem

hovedstaden og de øvrige regioner, som

sandsynligvis

skyldes

variationer

produktivitetsvæksten (se bilag 17). Der er

allerede indført en række målrettede politikker

for at afhjælpe disse forskelle og udvide

innovationsgrundlaget, herunder øget finansiel

støtte til SMV'ers innovation, forbedret adgang

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Biovidenskab er en vigtig innovativ

sektor i Danmark.

Danmark har sat sig det

ambitiøse mål at blive førende inden for

biovidenskab inden 2030, med planer om at

styrke sundhedsinnovation, forbedre adgangen

til risikovillig kapital og skabe gunstige

betingelser for udenlandske investeringer.

Sektoren har dog stadig et betydeligt

uudnyttet potentiale, og der er behov for en

yderligere

indsats

for

styrke

forskningskapaciteten, gøre bedre brug af

sundhedsdata og tilskynde til offentlig-private

partnerskaber. Ud over biovidenskab peges der

i den danske erhvervsudviklingsstrategi på

andre nøglesektorer, der kan bidrage til

landets økonomiske vækst og drage fordel af

den ekspertise, der er til rådighed i forskellige

regioner i landet, herunder robotteknologi, grøn

energi, bioløsninger, vandteknologi, vindenergi

og CO

-fangst, -anvendelse og -lagring.

(se bilag 5). Desuden supplerer investeringer

fra den statsfinansierede Eksport- og

Investeringsfond

(EIFO)

det

private

venturekapitalmarked.

EIFO's

direkte

investeringer, såsom ventureinvesteringer i

danske virksomheder, er steget betydeligt i de

seneste år. Højvækstvirksomheder, der ønsker

at skalere op og udvide deres aktiviteter,

kræver ofte betydelige mængder kapital, kendt

som

accelerationskapital.

Danmarks

accelerationsinvesteringer var tidligere relativt

lave sammenlignet med andre lande, men steg

til over OECD-gennemsnittet i perioden fra

2020 til 2022(

Danmark tager skridt til at støtte

væksten i nystartede virksomheder.

For at

nystartede virksomheder kan trives og forblive

i Danmark i stedet for at flytte til udlandet, er

det afgørende at forbedre adgangen til

finansiering

fremme

gunstigt

erhvervsklima.

Rammebetingelserne

for

lancering af børsintroduktioner og den

skattemæssige behandling af kapitalgevinster

er blandt de vigtige faktorer, der kan bidrage

til at fastholde venture- og vækstkapital.

Danmarks 2024-iværksætterstrategi tager fat

på disse spørgsmål ved at indføre

skatterelaterede foranstaltninger, etablere en

retlig ramme for egenkapitalcrowdfunding af

anpartsselskaber, halvere kapitalkravet for

oprettelse af anpartsselskaber og gøre det

lettere for nye virksomheder at åbne en basal

betalingskonto.

Danmark har taget skridt til at forbedre

adgangen

til

finansiering

for

vækstvirksomheder og mindske de

lovgivningsmæssige

hindringer,

der

gjorde långivningen dyr og vanskelig for

bankerne.

I begyndelsen af 2025 vedtog

Finanstilsynet nye regnskabsregler for banker.

I henhold til de tidligere regler blev

vækstvirksomheder,

der

indberettede

regnskabsmæssige tab, behandlet som

virksomheder i finansielle vanskeligheder,

hvilket gjorde det vanskeligt for dem at sikre

økonomisk overkommelig finansiering, navnlig

inden

for

innovative

sektorer

eller

(

) Erhvervsministeriet,

Iværksætteri i Danmark,

2023 (på

dansk).

Opskalering af virksomheder er

fortsat en udfordring

På

trods

blomstrende

opstartskultur har mange virksomheder

svært ved at skalere op.

Danmark er

hjemsted for mange succesfulde nystartede

virksomheder, herunder nogle få enhjørninger

(privat ejede virksomheder til en værdi af over

1 mia. EUR), men kæmper for at fastholde

virksomheder med potentiale for høj vækst.

Selv om venturekapitalfinansieringen ligger

over EU-gennemsnittet og bliver bedre, halter

den stadig bagefter visse andre nordiske

lande. Investering i private equity i Danmark er

steget og nåede op på 0,9 % af det nominelle

BNP i 2021-2023, hvilket er en stigning fra

0,7 % i 2015-2020 og er over EU-

gennemsnittet på 0,6 %. Tilsvarende steg

venturekapitalinvesteringerne til 0,16 % af det

nominelle BNP i 2021-2023, hvilket er mere

end det dobbelte af de 0,06 %, der blev

registreret i den foregående femårsperiode, og

langt bedre end EU-gennemsnittet på 0,08 %

den vil stige yderligere til 116 % i 2027. Fra 2028

fastsættes fradragssatsen permanent til 120 % med

udgifter over loftet på 1 mia. DKK, der nyder godt af en

fast sats på 110 %.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

højrisikosektorer. I henhold til de nye regler vil

vækstvirksomheder med regnskabsmæssige

tab ikke længere systematisk blive betragtet

som kriseramte virksomheder, hvis de har rejst

mindst 10 mio. DKK (ca. 1,35 mio. EUR) i

egenkapital og har en positiv egenkapital.

Dette

bør

reducere

finansieringsomkostningerne

for

højrisikovirksomheder (jf. bilag 5).

kom (2025) 0204 - Ingen titel

DEKARBONISERING, OVERKOMMELIGE ENERGIPRISER

OG BÆREDYGTIGHED

Førende inden for grøn omstilling

og nettonulproduktion

Danmark er frontløber i udbredelsen og

produktionen af

nettonulteknologier,

navnlig vindkraft og teknologier til CO

fangst og -lagring.

Midt i den voksende

internationale konkurrence og strammere

markedsvilkår er den offentlige støtte til rene

teknologier og nettonulteknologier fortsat

stærk og målrettet. Danmark tegner sig for en

betydelig del af EU's samlede kapacitet til

fremstilling af vindkraftkomponenter og

elektrolysatorer (se bilag 7). Danmark spiller

desuden en vigtig rolle i udviklingen af

teknologier til CO

-fangst og -lagring og

skabelsen af en europæisk værdikæde for

denne sektor.

Der

allerede

truffet

flere

foranstaltninger til støtte for grønne

investeringer og forskning og udvikling,

der

planlagt

yderligere

foranstaltninger.

Disse

omfatter

skatteincitamenter,

tilskudsordninger

adgang til vækstlån og venturekapital gennem

programmer, der forvaltes af Danmarks

Eksport- og Investeringsfond (se bilag 2 og 5

for

yderligere

oplysninger).

overensstemmelse med den politiske aftale,

der blev indgået i november 2024 om "Rød

løber for produktionsvirksomheder",

er der

planer om en kvikskranke, der vil strømline

lovgivningsprocessen for oprettelse eller

udvidelse

produktionsanlæg

for

nettonulteknologi og ren teknologi. Der er også

planer

industriparker,

hvor

fremstillingsvirksomhederne

vil

have

tilstrækkelig plads og god adgang til den

nødvendige infrastruktur, hvilket sikrer en

hurtigere

mere

etableringsproces( ).

gnidningsløs

Fremme af en økonomisk

overkommelig og kulstoffattig

fremtid

Danmarks

elektricitet

produceres

hovedsagelig fra vedvarende energikilder,

men den nationale udviklingsplan for

havvindkraft blev standset i 2024.

bemærkelsesværdig andel på 88 % af

Danmarks

elektricitet

produceres

fra

vedvarende energikilder, og vindenergi tegner

sig

for

58 %(

Andelen

elektricitetsefterspørgsel, der dækkes af

vindkraft, er den højeste i Den Europæiske

Union(

). Et udbud om 3GW havvind i

Nordsøen tiltrak ingen bud, og et andet udbud

i begyndelsen af 2025 om yderligere 3GW i de

danske indre stræder blev annulleret. Efter

drøftelser med 17 virksomheder om den

manglende interesse har Energistyrelsen

offentliggjort de vigtigste resultater af denne

markedsdialog, som peger på en kombination

af faktorer: stærkt stigende omkostninger

(kapitaludgifter,

driftsudgifter

finansieringsomkostninger),

dårlige

indtjeningsmuligheder på det danske elmarked

(navnlig i budområdet Danmark-Vest) og

usikkerhed på el- og brintmarkederne(

). Som

reaktion på disse resultater forbereder

(

)

Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder),

21.11.2024.

(

) Ember, Electricity Data Explorer,

Electricity Data Explorer | Ember.

tilgængelig

på

(

)

Wind energy in Europe: 2024 Statistics and the outlook

for 2025-2030 | WindEurope,

februar 2025.

(

) Se

Energistyrelsen offentliggør

markedsdialogen om 3 GW havvind.

resultater

fra

kom (2025) 0204 - Ingen titel

myndighederne sig på at iværksætte et nyt

udbud om havvind på 3 GW i år på mere

attraktive vilkår. Den overordnede ramme er

fastlagt i den politiske aftale om

"udbudsrammer

for tre havvindmølleparker"

19. maj 2025(

). Aftalens parter har afsat

skønsmæssigt 27,6 mia. DKK i statsstøtte til

udviklere, som vil blive tildelt i forbindelse med

fremtidige udbud vedrørende yderligere

havvindenergikapacitet på mindst 3 GW.

Støtten forventes at blive ydet via en

tovejsdifferencekontrakt over en 20-årig

periode. I onshoresektoren vil Danmark drage

fordel af en hurtig gennemførelse af de

anbefalinger, der er skitseret i rapporten fra

det nationale energikrisehold (NEKST) med

titlen

Mere sol og vind på land(

). I rapporten

blev der foreslået en række foranstaltninger til

strømline

fremskynde

tilladelsesprocedurerne og de administrative

procedurer for udbredelse af vind- og

solenergi på land, hvoraf nogle allerede er

blevet

gennemført. Genopretnings-

resiliensfaciliteten yder støtte til NEKST's

arbejde på dette område.

Yderligere elektrificering på tværs af

sektorer vil bidrage til at reducere de

samlede drivhusgasemissioner og give

forbrugerne mulighed for at drage fordel

af produktion af vedvarende energi til en

overkommelig pris.

Elektricitet tegnede sig

for ca. en femtedel af landets endelige

energiforbrug i 2023, og denne andel har

været stort set stabil i det seneste årti (se

bilag 8 for yderligere oplysninger). Den høje

andel af vedvarende energi i Danmarks

elproduktionsmiks betyder, at der er et

betydeligt

potentiale

for

yderligere

elektrificering på tværs af sektorer for at opnå

en omkostningseffektiv dekarbonisering af

økonomien. Ifølge en analyse bestilt af

Energistyrelsen kan op til 92 % af den danske

industris samlede termiske energiforbrug

elektrificeres (se bilag 7). Højere indenlandsk

efterspørgsel efter elektricitet vil også styrke

det langsigtede forretningsmæssige grundlag

(

)

Aftale om udbudsrammer for tre havvindmølleparker,

19. maj 2025.

(

) NEKST-arbejdsgruppens rapport "Mere

sol og vind på

land",

februar 2024.

for udviklere til at udvide kapaciteten inden for

vedvarende energi og dermed fremme

yderligere investeringer og vækst i sektoren

for ren energi. Endelig er elektrificering et

område, der kan udvides for at opfylde landets

energieffektivitetsambitioner.

Figur 3.1:

Elektrificeringsgrad: Danmark og Den

Europæiske Union

(1) Energibalance: endeligt forbrug

–

energiforbrug

Kilde:

Eurostat (nrg_ind_re__custom_16166844).

Fremme af fleksibilitet og

opgradering af elnettet er fortsat

afgørende for at drive omstillingen

til ren energi

For at opnå en højere grad af

elektrificering

udbredelse

vedvarende energi er det nødvendigt at

opgradere

elnettet

fremme

markedsbaserede fleksibilitetsløsninger

såsom lagring og prisfleksibelt elforbrug.

Energistyrelsen offentliggjorde i november

2024 to rapporter, hvori mulighederne for at

styrke fleksibiliteten i elnettet, f.eks. gennem

fleksible

nettilslutningsbetingelser

netprodukter, og for at fremme et marked for

fleksibilitetstjenester

undersøges(

Rapporten

fremme

(

) De to rapporter er tilgængelige (på dansk) her:

To nye

analyser undersøger hvordan fleksibilitet kan bidrage til

omkostningseffektiv udbygning af elnettet.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

fleksibilitetsmarked var baseret på en analyse

foretaget af en arbejdsgruppe under ledelse af

Energistyrelsen,

som

involverede

flere

brancheorganisationer samt Energinet, den

nationale transmissionssystemoperatør. Denne

samordnede tilgang til at sikre, at fremtidige

politikker er i overensstemmelse med

industriens behov og kapacitet, er prisværdig.

Rapportens anbefalinger er endnu ikke formelt

blevet godkendt af regeringen, men de

foreslåede foranstaltninger forventes at

optimere anvendelsen af elnettet og styrke

modstandsdygtigheden. Danmark kan f.eks.

give husholdninger og små virksomheder en

stærkere position på fleksibilitetsmarkedet ved

at indføre takstincitamenter og regler for at

fremme

deltagelsen

distribuerede

energiressourcer og i balancerings- og

fleksibilitetstjenester. Mere

fleksible

net

forventes også at styrke forretningsgrundlaget

for udviklere af vedvarende energi ved at sikre

mere

afbalancerede

produktions-

forbrugsniveauer i løbet af dagen og færre

tilfælde af negative priser.

For at sikre udbygningen af elnettet

optrapper regeringen arbejdet med at

gennemføre

NEKST-anbefalingerne.

december 2024 fremsatte en særlig NEKST-

arbejdsgruppe anbefalinger til en hurtigere

udvidelse af elnettet og fremhævede, at øget

fleksibilitet i forbrug og produktion kan bidrage

til at danne grundlag for en beslutning om at

prioritere netudvidelse eller i nogle tilfælde

fungere som et alternativ til netudvidelse(

Den 20. december 2024 blev der indgået en

politisk aftale på grundlag af disse

anbefalinger, hvori der blev udpeget tre

områder, hvor tilladelsesprocedurerne for

elinfrastruktur kan forenkles, herunder ved at

fritage

projekter

fra

miljøkonsekvensvurderinger, forudsat at den

relevante

naturbeskyttelses-

miljølovgivning overholdes( ). Det forventes,

at infrastrukturprojekter inden for disse

områder kan gennemføres et til tre år

hurtigere end under den almindelige

(

) NEKST-arbejdsgruppens rapport "Hurtigere

udbygning af

elnettet",

december 2024.

(

)

Aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af

elnettet,

20.12.2024.

procedure. Parterne forpligtede sig også til at

gennemføre

andre

NEKST-anbefalinger,

herunder nye ekspropriationsprocedurer. Selv

om disse tilsagn er et positivt skridt fremad, er

en hurtig gennemførelse af det bredere sæt af

NEKST-anbefalinger fortsat afgørende for at

sikre, at netforvaltningen er i stand til at

opfylde behovene for øget installeret kapacitet

til vedvarende energi og højere efterspørgsel

efter elektricitet i fremtiden.

En skelsættende aftale baner

vejen for en mere bæredygtig

arealforvaltning

Danmark tager skridt til at tackle

landbrugets drivhusgasemissioner, men

intensive landbrugsmetoder udgør stadig

en stor risiko for biodiversiteten,

jordbundens sundhed og kvaliteten af de

akvatiske og marine økosystemer.

Landbruget er den dominerende form for

arealanvendelse i Danmark og dækker 60 %

landets

samlede

areal.

Intensiv

landbrugspraksis resulterer i overdreven

udvaskning af næringsstoffer og afstrømning

fra marker med alvorlige konsekvenser for

jordbundens sundhed og for akvatiske og

marine økosystemer, hvilket i sidste ende fører

til forringelse af naturkapitalen. Danmark har

desuden den mindste andel af arealer i Natura

2000-nettet i EU, og bevaringsstatus for

græsarealer, vådområder/tørveområder og

skovhabitater, der er beskyttet i henhold til

habitatdirektivet, er enten ugunstig, dårlig eller

utilstrækkelig (se bilag 9). For at lette presset

på land- og havøkosystemerne fra intensivt

landbrug (se bilag 9) og reducere emissionerne

er regeringen og de fleste oppositionspartier

nået frem til en bred politisk aftale om et

"Grønt Danmark", der baner vejen for en

historisk omlægning af arealanvendelsen(

Hvis de gennemføres effektivt, vil de aftalte

foranstaltninger bidrage til at reducere

(

)

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,

18.11.2024. Aftalen afspejler i vid udstrækning de

forpligtelser, der er skitseret i trepartsaftalen af

24.6.2024 mellem regeringen og centrale sektor- og

miljøorganisationer (se bilag 9).

kom (2025) 0204 - Ingen titel

emissionerne og samtidig sikre en retfærdig

og rimelig omstilling. Foranstaltningerne

omfatter: i) oprettelse af en arealfond til en

værdi af over 40 mia. DKK til støtte for

skovrejsning,

jordomlægning,

strategisk

erhvervelse og ekstensivering af jord, ii) en

fornyet indsats for at genoprette og beskytte

vandmiljøer og iii) indførelse af en CO

-afgift

på emissioner fra kulstofrig jord fra 2028 og

på husdyremissioner fra 2030. Den nye

arealfond dækker hovedsagelig frivillige og

kompensationsbaserede

foranstaltninger,

herunder skovrejsning, jordudtagning og

genopretning af tørvemoser. Deres frivillige

karakter indebærer en risiko for lav eller

langsom

udbredelse,

hvilket

bringer

gennemførelsen i fare, men der er også et

beskatningselement, der giver virksomhederne

yderligere incitamenter. De foranstaltninger,

der er skitseret i aftalen, og som suppleres af

andre initiativer under Danmarks strategiske

plan for den fælles landbrugspolitik og

genopretnings- og resiliensplanen, forventes at

medføre langsigtede forbedringer af den

bæredygtige arealforvaltning. Der er oprettet

et nyt ministerium, der skal føre tilsyn med en

hurtig gennemførelse og løbende overvågning.

23 lokale trepartsorganer(

) er desuden blevet

oprettet i hele landet for at nå til enighed om

lokale jordomlægningsplaner inden udgangen

af 2025.

Omstilling til en cirkulær økonomi

og forbedring af affaldshåndtering

Selv om der har været en vis positiv

udvikling, er der behov for en vedvarende

indsats for at fremskynde overgangen til

en cirkulær økonomi og forbedre

affaldshåndteringen i Danmark.

I 2022,

som er det seneste år, for hvilket der

foreligger pålidelige data, havde Danmark den

(

) Organer bestående af repræsentanter for kommuner,

landbrugsorganisationer,

lokale

naturbeskyttelsesforeninger og Naturstyrelsen, der

påbegyndte arbejdet den 1.2.2025. De vil spille en

central rolle i gennemførelsen af foranstaltningerne i

aftalen om et Grønt Danmark, jf.

Ministeriet for Grøn

Trepart

(på dansk).

næsthøjeste produktion af fødevareaffald og

kommunalt affald pr. indbygger i EU. I 2023

blev landets udnyttelsesgrad for cirkulære

materialer igen fastsat til 2014-niveauet

–

som er det højeste registrerede

–

men lå

stadig under EU-gennemsnittet (se bilag 7).

Danmarks

genanvendelsesprocent

for

kommunalt affald ligger også under EU-

gennemsnittet baseret på de seneste

tilgængelige data. De fleste kommuner i

Danmark

har

indført

særskilt

indsamlingssystem for alle affaldsstrømme,

hvilket er et skridt i den rigtige retning, og

systemet

forventes

være

fuldt

implementeret

løbet

2025.

Forbrændingsraten for kommunalt affald er

ikke faldet betydeligt i de seneste fem år, og

Danmark forbrænder fortsat den største

mængde kommunalt affald pr. indbygger i EU,

hvilket er mere end dobbelt så meget som EU-

gennemsnittet. Danmarks handlingsplan for en

cirkulær økonomi fra 2021 omfatter en række

foranstaltninger til affaldsforebyggelse og -

håndtering i hele den cirkulære værdikæde.

Planen fokuserer på tre hovedområder:

biomasse, byggeaffald og plast. Danmark er

imidlertid nødt til at intensivere indsatsen for

reducere

affaldsproduktion

forbrænding, erstatte affaldsforbrænding med

mere miljøvenlige kilder til varmeproduktion i

nationale fjernvarmesystemer og forbedre

økonomiens overordnede cirkularitet med

særligt fokus på indsamling og genanvendelse

af elektronikaffald. Indførelsen af strengere

regler for håndtering af erhvervsaffald, som

trådte i kraft den 1. januar 2025, var en

positiv udvikling.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

KVALIFIKATIONER, KVALITETSJOB OG SOCIAL

RETFÆRDIGHED

Manglen på arbejdskraft og

kvalifikationer er særlig alvorlig i

sundhedssektoren og den digitale

sektor

Figur 4.1:

Andel af ledige stillinger i Danmark: i

alt og specifikt for IKT

befolkning.

Med mekaniske fremskrivninger,

der tyder på, at der er behov for ca. 15 000

sundhedsassistenter inden 2035, er der et

stigende pres for at løse dette problem.

Fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft er en

stor udfordring i denne henseende. Mange

forlader det offentlige sundhedssystem på

grund af en stor arbejdsbyrde og en ujævn

fordeling af tilkaldevagter, hvilket kan

forårsage utilfredshed og udbrændthed. Der er

også mangel på psykiatrisk og andet

specialiseret sundhedspersonale, navnlig i

perifere regioner, hvilket forværrer problemet

yderligere. Rekruttering af sundhedspersonale

til regionale hospitaler og fastholdelse af

personale med de rette færdigheder i områder

med

stor

efterspørgsel

løbende

udfordringer.

Regeringen har iværksat målrettede

arbejdsmarkedsreformer.

Disse reformer

har til formål at øge udbuddet af arbejdskraft,

navnlig inden for sundhedspleje, ved at gøre

det lettere at ansætte tredjelandsstatsborgere.

Dette vil indebære en forenkling af

arbejdstilladelsesprocedurerne og samarbejde

med internationale rekrutteringsbureauer.

Andre foranstaltninger omfatter bedre

integration af erhvervsrettet uddannelse inden

for sundhedspleje og langtidspleje. Der er

behov for en yderligere indsats for at tiltrække

og fastholde fagfolk på dette område. Dette

omfatter løbende faglig udvikling, mere

attraktive arbejdsvilkår og

en mere

afbalanceret fordeling af plejeopgaver for at

forhindre udbrændthed og sikre patientpleje af

høj kvalitet.

Virksomhederne har svært ved at

rekruttere IKT-specialister.

Mere end 10 %

af de danske virksomheder melder om ledige

IKT-stillinger, der er svære at besætte, hvilket

er betydeligt mere end EU-gennemsnittet på

6 % (se bilag 10). Danmark har taget skridt til

at løse dette problem ved at styrke

uddannelsen

inden

for

STEM-fagene

Kilde:

Danmarks Statistik.

Danmark har et stramt arbejdsmarked,

som er præget af udbredt mangel på

kvalificeret arbejdskraft.

Dette gælder

navnlig for sundhedspersonale og IKT-

specialister, men også for faglærte

arbejdstagere i bygge- og anlægssektoren og

andre sektorer, herunder dem, der er knyttet til

den grønne omstilling. For nogle erhverv er

manglen på kvalificeret arbejdskraft imidlertid

aftaget som følge af en stigning i udbuddet af

arbejdskraft, navnlig som følge af en betydelig

tilstrømning af udenlandske arbejdstagere.

Danmark kæmper for at fastholde

sundhedspersonalet, da efterspørgslen

efter social- og sundhedsassistenter

vokser på grund af en aldrende

kom (2025) 0204 - Ingen titel

(naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed

og matematik). Desuden vil Danmark som led i

sin digitale udviklingsstrategi fokusere på at

stille videreuddannelse til rådighed for IT-

specialister og tilskynde internationale

datalogistuderende til at blive på det danske

arbejdsmarked.

Danmark

vil

foretage

indkaldelser frem til 2026 for at gennemføre

disse foranstaltninger.

Gennemførelsesprocent for videregående

uddannelser i Danmark er steget

betydeligt i det seneste årti, men andelen

STEM-studerende

fortsat

forholdsvis lav.

De foranstaltninger, som

Danmark har indført for at styrke

undervisningen i naturvidenskab, teknologi,

ingeniørvirksomhed og matematik, omfatter

digitale værktøjer, samarbejde mellem skoler

og initiativer, der skal tilskynde kvinder til at

tilmelde sig STEM-kurser (se bilag 12). Den

nylige universitetsreform vil føre til en gradvis

reduktion i antallet af universitetsstuderende i

de kommende år, hvilket har mødt en vis kritik

fra både arbejdsgivere og studerende.

På trods af et godt

opkvalificeringssystem bliver

nogle ladt i stikken

Danmark har et godt system til

opkvalificering

omskoling

arbejdstagere, hvilket bidrager til gode

kvalifikationsmatch.

Det

danske

erhvervsuddannelsessystem forvaltes delvist

af arbejdsmarkedets parter, hvilket sikrer

ekspertviden om færdigheder og mangel på

færdigheder samt hvordan de kan afhjælpes.

Nogle arbejdsgivere mener dog, at systemet er

langsomt til at reagere på efterspørgslen efter

nye færdigheder.

Personer, der ikke er i uddannelse,

beskæftigelse eller erhvervsuddannelse,

og sårbare grupper har et uudnyttet

potentiale.

I de seneste år har Danmark haft

en høj beskæftigelses- og erhvervsfrekvens og

nåede op på henholdsvis 80,2 % og 84,8 % i

2024. Øget beskæftigelse blandt ældre

arbejdstagere har bidraget hertil (se bilag 10).

Selv om unge, tredjelandsstatsborgere og

personer med handicap klarer sig godt i

forhold til deres jævnaldrende i EU, står de

fortsat

over

for

hindringer

på

arbejdsmarkedet. I 2024 var 8 % af de unge

ikke i beskæftigelse, uddannelse eller

erhvervsuddannelse, hvilket er under EU-

gennemsnittet på 11 %. Ikke desto mindre

øger lav indskrivning og høj frafaldsprocent fra

erhvervsuddannelser og uddannelsesforløb

vanskelighederne i sektorer, der står over for

mangel på kvalificeret arbejdskraft. Som

reaktion herpå har Danmark truffet

foranstaltninger, der skal hjælpe personer, der

ikke er i beskæftigelse, uddannelse eller

erhvervsuddannelse, med at finde arbejde eller

tilmelde sig kurser, samt forebyggende

foranstaltninger, der skal tilskynde folk til at

forblive i beskæftigelse, f.eks. ved at forbedre

arbejdsmarkedsforholdene for unge med

fritidsjob. Desuden har en kommission, der har

fået til opgave af den danske regering at

foretage en tilbundsgående analyse af unges

trivsel i det danske samfund, og som

fremlagde sine resultater i februar 2025,

foreslået mere end 30 initiativer og

foranstaltninger, der har til formål at forbedre

unges trivsel.

generelt

velfungerende

uddannelsessystem har stadig visse

mangler,

der

fører

til

kvalifikationskløfter.

Det

danske

uddannelsessystem giver ikke alle elever de

samme muligheder for at realisere deres fulde

potentiale. I 2024 lå andelen af unge, der

forlader skolen tidligt, på 10,4 %, hvilket er

over både EU-gennemsnittet og EU-målet (se

bilag 12). Der er stor forskel mellem by og

land, og unge med indvandrerbaggrund er

næsten dobbelt så tilbøjelige til at forlade

uddannelsessystemet tidligt som indfødte

danskere. Underpræstation med hensyn til

grundlæggende færdigheder er lav efter EU-

standarder, men er steget, idet studerende

med en svag socioøkonomisk baggrund og

udenlandsk fødte studerende opnår stadig

dårligere resultater i matematik. Der er fortsat

kvalitetsforskelle

mellem

førskoleundervisnings-

børnepasningsinstitutioner, da kommunerne

kæmper for at tiltrække og fastholde

kvalificeret arbejdskraft til folkeskolen.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Danmarks

igangværende

omfattende

uddannelsesreform anlægger en mere praktisk

tilgang til almen uddannelse og har til formål

at give alle parter større autonomi, navnlig

skoler og lærere. Reformen vil blive

gennemført gradvist og forventes afsluttet

senest i 2030.

Stærk social beskyttelse afværger

risikoen for fattigdom

På trods af voksende uligheder er det

sociale

beskyttelsessystem

fortsat

effektivt med hensyn til at forebygge

fattigdom.

Takket være det stærke sociale

beskyttelsessystem klarer Danmark sig fortsat

godt med hensyn til de fleste sociale

indikatorer. Ikke desto mindre er uligheden og

risikoen for fattigdom steget i de seneste år,

om end fra et lavt niveau, og ligger i øjeblikket

et godt stykke over niveauet før pandemien,

idet andelen af personer i risiko for fattigdom

og social udstødelse nåede op på 18 % i 2024

(se bilag 11). Boligernes prisoverkommelighed

er fortsat et problem, hvilket fremgår af en

relativt høj andel af husstande med

uforholdsmæssigt høje boligudgifter (se afsnit

1). Der er også uopfyldte behov for

lægebehandling, som forværres yderligere af

manglen på arbejdskraft i de medicinske

erhverv og det demografiske pres. Ved den

nylige reform af systemet for sociale ydelser

indførte Danmark foranstaltninger i den nyligt

reformerede mindsteindkomstordning for at

lette sårbare husholdningers økonomiske

situation. Disse omfatter et skattefrit tilskud til

fritidsaktiviteter for børn af modtagere af

sociale ydelser, et tilskud, der dækker 100 %

af modtagerens

–

og deres børns

–

udgifter til

medicin, og et lempeligere indkomstfradrag,

der sikrer, at modtagerne kan tjene op til

335/670 EUR om måneden

–

afhængigt af

satsen

–

uden fradrag i ydelserne.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

VIGTIGSTE KONSTATERINGER

For

styrke

konkurrenceevnen,

bæredygtigheden og den sociale retfærdighed

vil Danmark drage fordel af:

•

gennemføre genopretnings- og

resiliensplanen,

herunder

REPowerEU-kapitlet;

hurtigt

gennemføre

samhørighedspolitikken,

hvor

mulighederne i forbindelse med

midtvejsevalueringen udnyttes og EU's

instrumenter anvendes på en optimal

måde, herunder

Invest EU og

STEP,

for at forbedre konkurrenceevnen

fremme

innovative

virksomheders vækst i hjemlandet

ved

lette

adgangen

til

venturekapital og private equity og

skabe bedre rammebetingelser for

vellykkede børsintroduktioner

udvide innovationsgrundlaget

ved at hjælpe SMV'er med bedre at

udnytte

deres

FoU-

innovationspotentiale med henblik på

at mindske produktivitetsforskellene

mellem store og små virksomheder

dekarbonisere

økonomien

yderligere ved fortsat at støtte

ren og effektiv produktion og

anvendelse af energi og ved at

fremskynde elektrificeringen på

tværs af sektorer.

Dette omfatter

også støtte til opgradering af nettet og

fremme af rene fleksibilitetsløsninger

på efterspørgsels- og udbudssiden

at fremme omstillingen til en

mere

bæredygtig

fremtidssikret

arealforvaltning,

navnlig ved at sikre en hurtig

gennemførelse af de foranstaltninger,

der er fastsat i aftalen om et "Grønt

Danmark" af 18. november 2024

•

at gøre yderligere fremskridt med

omstillingen

til

en cirkulær

økonomi

med

affaldshåndtering

ved at fokusere

på affaldsforebyggelse og øget

genanvendelse,

reducere

forbrændingen af kommunalt affald

mindre

grad

anvende

affaldsforbrænding

til

varmeproduktion

at tilpasse uddannelses- og

erhvervsuddannelsestilbud for at

afhjælpe manglen på arbejdskraft

og færdigheder

i nøglesektorer i

forbindelse med den grønne og

digitale omstilling

at forbedre undervisningen i

grundlæggende færdigheder

for at

afhjælpe uligheder med hensyn til

opnåelse af resultater forbundet med

socioøkonomisk

baggrund

indvandrerbaggrund og kløften mellem

by og land, herunder ved at tiltrække

og fastholde kvalificeret arbejdskraft

afhjælpe

manglen

på

økonomisk overkommelige boliger

i byområder gennem nybyggeri.

•

kom (2025) 0204 - Ingen titel kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG

kom (2025) 0204 - Ingen titel kom (2025) 0204 - Ingen titel

LISTE OVER BILAG

Finanspolitik

A1 Finanspolitisk overvågning og gældsholdbarhed

A2 Beskatning

Produktivitet

A3 Innovation til virksomheder

A4 Forenkling af virksomhedsdrift

A5 Kapitalmarkeder, finansiel stabilitet og adgang til finansieringsmidler

A6 Effektiv institutionel ramme

Bæredygtighed

A7 Ren industri og klimaforebyggelse

A8 Energiomstilling til overkommelige priser

A9 Klimatilpasning, beredskab og miljø

Retfærdighed

A10 Arbejdsmarked

A11 Socialpolitik

A12 Uddannelse og kvalifikationer

A13 Den sociale resultattavle

A14 Sundhed og sundhedssystemer

Horisontal

A15 Verdensmålene for bæredygtig udvikling

A16 Fremskridt med de landespecifikke henstillinger og anvendelse af EU-midler

A17 Konkurrencedygtige regioner

105

LISTE OVER TABELLER

A1.1 Offentlig saldo og gæld

A1.2 Vækst i nettoudgifterne

A1.3 Nettoudgifter (prognose og faktisk resultat), årlige og kumulerede afvigelser i forhold til henstillingen

A1.4 Forsvarsudgifter og den nationale undtagelsesklausul

A1.5 Makroøkonomiske udviklinger og prognoser

A1.6 Offentlig budgetstilling

A1.7 Udvikling i gælden

A1.8 Tilskud inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten

A1.9 Forventet ændring i aldersrelaterede udgifter i 2024-2040 og 2024-2070

kom (2025) 0204 - Ingen titel

A1.10 Indikatorer for databasen vedrørende finanspolitisk styring

A2.1 Beskatningsindikatorer

A3.1 Centrale innovationsindikatorer

A5.1 Indikatorer for den finansielle sektor

A6.1 Udvalgte indikatorer for reduktion af administrative byrder og forenkling

A6.2 Centrale mål for det digitale årti overvåget gennem indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund

A7.1 Centrale indikatorer for ren industri og modvirkning af klimaændringer: Danmark

A8.1 Centrale energiindikatorer

A9.1 Nøgleindikatorer for fremskridt med hensyn til klimatilpasning, beredskab og miljø

A13.1 Den sociale resultattavle for Danmark

A14.1 Nøgleindikatorer for sundhed

A16.1 Udvalgte EU-midler med vedtagne tildelinger

–

sammenfattende data (mio. EUR)

A16.2 Oversigt over de landespecifikke henstillinger for 2019-2024

A17.1 Udvalgte indikatorer på regionalt plan i Danmark

100

101

106

LISTE OVER FIGURER

A2.1 Andele af skatteindtægter i 2023

A2.2 Skattekile for enlige og sekundære forsørgere, % af de samlede arbejdskraftomkostninger, 2024

A3.1 Erhvervslivets udgifter til FoU i % af BNP

A4.1 Forenkling af virksomhedsdrift: valgte indikatorer

A5.1 Nettoopsparing-investeringsbalance

A5.2 Kapitalbalancen over for udlandet

A5.3 Kapitalmarkeder og finansielle formidlere

A5.4 Sammensætningen af ikkefinansielle selskabers finansiering som % af BNP

A5.5 Sammensætning af husholdningernes finansielle aktiver pr. indbygger og i % af BNP

A6.1 Tillid til retsvæsenet, regionale/lokale myndigheder og regeringen

A6.2 Indikatorer for reguleringspolitik og -styring

A6.3 Deltagelsesfrekvens for 25-64-årige i voksenuddannelse (%) efter erhverv

A7.1 Drivhusgasemissionsintensiteten i fremstillings- og energiintensive sektorer, 2022

A7.2 Fremstillingsindustriens produktion: i alt og udvalgte sektorer, indeks (2021 = 100), 2017-2023

A7.3 Drivhusgasemissioner i indsatsfordelingssektorerne, 2005 og 2023

A7.4 Behandling af kommunalt affald

A8.1 Energipriskomponenter i detailleddet for husholdninger og erhvervsforbrugere, 2024

A8.2 Månedlige gennemsnitlige day-ahead-engrospriser på elektricitet og europæiske benchmarkpriser på naturgas (nederlandsk

TTF)

A8.3 Danmarks installerede kapacitet for vedvarende energi (venstre) og sammensætningen af elektricitetsproduktionen (højre)

A9.1 Direkte afhængighed(1) af økosystemtjenester(2) af bruttoværditilvæksten genereret af den økonomiske sektor i 2022

A10.1 Centrale arbejdsmarkedsindikatorer (%)

A10.2 Beveridge-kurve

A11.1 Risikosats for fattigdom eller social udstødelse, aldersgrupper

A11.2 Fattigdom blandt personer i arbejde, grupper

A12.1 Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, opdelt efter urbanisering og fødeland

A12.2 Underpræstation i matematik i Danmark efter fødselsland og baggrund

A14.1 Forventet levetid ved fødslen, år

A14.2 Påvirkelig dødelighed

A15.1 Fremskridt hen imod verdensmålene i Danmark

A16.1 Fordeling af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i Danmark efter politikområde

A16.2 Fordeling af samhørighedspolitikkens fonde på tværs af politiske mål i Danmark

A17.1 Gennemsnitlig årlig vækst i realt BNP pr. indbygger i forhold til BNP pr. indbygger i 2013

A17.2 Arbejdsproduktivitet pr. time

A17.3 Sociale indikatorer efter urbaniseringsgrad, 2024

105

106

LISTE OVER KORT

A17.1.

Greenhouse gas emissions per capita, 2023

kom (2025) 0204 - Ingen titel

FINANSPOLITIK

BILAG 1: FINANSPOLITISK OVERVÅGNING OG GÆLDSHOLDBARHED

Dette bilag indeholder en række tabeller, der er relevante for vurderingen af den finanspolitiske situation i

Danmark, herunder hvordan Danmark følger op på Rådets henstillinger under den reformerede ramme for

økonomisk styring.

Den reformerede ramme, som trådte i kraft den 30. april 2024(

), har til formål at styrke

gældsholdbarheden og fremme bæredygtig og inklusiv vækst gennem vækstfremmende

reformer og prioriterede investeringer.

De mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag

(i det følgende benævnt planer) udgør hjørnestenen i rammen, og medlemsstaternes budgetmæssige

tilsagn på mellemlang sigt fastsættes deri. Sidstnævnte defineres på grundlag af væksten i nettoudgifter,

som er den eneste operationelle indikator for den finanspolitiske overvågning.

Danmark fremsendte sin plan den 20. september 2024.

Planen dækker perioden frem til 2028 og

indeholder en finanspolitisk tilpasning over fire år. Den 21. januar 2025 vedtog Rådet henstillingen om

godkendelse af Danmarks plan(

Vurderingen af gennemførelsen af Rådets henstilling om godkendelse af Danmarks plan

foretages på grundlag af endelige data fra Eurostat og Kommissionens forårsprognose 2025

og under hensyntagen til den årlige statusrapport, som Danmark fremsendte den 30. april

2025.

På baggrund af Danmarks anmodning om at aktivere den nationale undtagelsesklausul(

) i

overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 19. marts 2025(

) tages der i vurderingen, hvor

det er relevant, også hensyn til den forventede stigning i forsvarsudgifterne på grundlag af

Kommissionens forårsprognose 2025.

Bilaget er bygget op på følgende måde: For det første præsenteres udviklingen inden for

offentligt

underskud og offentlig gæld

på grundlag af de tal, der er indberettet i tabel A1.1. Dernæst følger

vurderingen af

gennemførelsen af Rådets henstilling om godkendelse af planen,

der er baseret på

de relevante tal i tabel A1.2 til A1.8, herunder data om forsvarsudgifter.

Bilaget indeholder også oplysninger om

omkostningerne ved aldring

de nationale finanspolitiske

rammer.

Risiciene for den finanspolitiske holdbarhed drøftes i Debt Sustainability Monitor 2024(

Udviklingen inden for offentligt underskud og offentlig gæld

Danmarks offentlige overskud udgjorde 4,5 % af BNP i 2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025

forventes det at falde til 1,5 % af BNP i 2025. Den offentlige gældskvote udgjorde 31,1 % ved udgangen

af 2024, og den forventes ifølge Kommissionen at falde til 29,7 % ved udgangen af 2025. Nedbringelsen

(

) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral

budgetovervågning udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse

med uforholdsmæssigt store underskud og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetrammer de

væsentligste elementer i den reformerede ramme for økonomisk styring i EU.

(

) EUT C, C/2025/654, 10.2.2025, ELI:

http://data.europa.eu/eli/C/2025/654/oj

(

) Den 30. april 2025 anmodede Danmark Kommissionen og Rådet om at aktivere den nationale undtagelsesklausul. På dette

grundlag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling, der giver Danmark mulighed for at afvige fra og

overstige den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat (COM(2025)603).

(

) Meddelelse fra Kommissionen om tilpasning til øgede forsvarsudgifter inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten af 19.

marts 2025, C(2025) 2000 final.

(

) Europa-Kommissionen (2025) "Debt Sustainability Monitor 2024",

European Economy-Institutional Papers

306.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

af gælden forventes at fortsætte i 2026, om end i et mindre dynamisk tempo som følge af et forventet

lavere offentligt overskud.

Tabel A1.1:

Offentlig saldo og gæld

Variables

2024

% GDP

Outturn

4.5

31.1

APR

0.8

30.0

2025

COM

1.5

29.7

APR

n.a.

2026

COM

0.6

29.4

General government balance

General government gross debt

Kilde:

Kommissionens forårsprognose 2025 (COM) og den årlige statusrapport

Udvikling i nettoudgifterne

Nettoudgifternes(

) vækst i Danmark i 2025 forventes af Kommissionen(

) at ligge over det

anbefalede maksimum, svarende til en afvigelse på 2,1 % af BNP.

Den kumulerede vækstrate i

nettoudgifterne for 2024 og 2025 samlet set forventes også at ligge over den anbefalede maksimale

kumulerede vækstrate, hvilket svarer til en afvigelse på 0,5 % af BNP. Forskellen mellem Kommissionens

beregninger og de nationale myndigheders skøn skyldes, at Kommissionen har anvendt et højere skøn af

den konjunkturbestemte arbejdsløshedsunderstøttelse.

Tabel A1.2:

Vækst i nettoudgifterne

Annual

REC

2024

2025

2026

Cumulative*

COM

REC

Growth rates

3.3%

n.a.

10.0%

12.6%

5.4%

18.9%

APR

n.a.

13.7%

n.a.

COM

n.a.

13.6%

19.7%

APR

5.1%

8.2%

n.a.

5.0%

5.7%

* De kumulerede vækstrater beregnes med 2023 som basisår.

Kilde:

Rådets henstilling om godkendelse af Danmarks nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, den

årlige statusrapport og Kommissionens beregning på grundlag af Kommissionens forårsprognose 2025 (COM)

Vurderingen af nettoudgiftsvæksten og navnlig sammenligningen med den anbefalede

nettoudgiftskurs tager i betragtning, at Danmark har anmodet om aktivering af den nationale

undtagelsesklausul for at lette overgangen til højere forsvarsudgifter.

De offentlige

forsvarsudgifter i Danmark beløb sig til 1,2 % af BNP i 2021, 1,2 % af BNP i 2022 og 1,8 % af BNP i

2023(

). Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes forsvarsudgifterne at udgøre 2,1 % af

BNP i 2024 og 3,0 % af BNP i 2025. På grundlag af de aktuelle fremskrivninger af forsvarsudgifterne

ligger den afvigelse, der forventes for Danmark, inden for rammerne af den fleksibilitet, som den

nationale undtagelsesklausul tillader.

(

) Nettoudgifter er defineret i artikel 2, nr. 2) i forordning (EU) 2024/1263 som offentlige udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii)

diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler,

iv) nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til

arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.

(

) Kommissionens forårsprognose 2025

European Economy-Institutional paper 318,

maj 2025.

(

) Eurostat, offentlige udgifter efter formålsklassifikationen for offentlig forvaltning og service (COFOG).

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A1.3:

Nettoudgifter (prognose og faktisk resultat), årlige og kumulerede afvigelser i forhold til

henstillingen

Variables

Total expenditure

Interest expenditure

Cyclical unemployment expenditure

Expenditure funded by transfers from the EU

National co-financing of EU programmes

One-off expenditure (levels, excl. EU funded)

Net nationally financed primary expenditure (before

7=1-2-3-4-5-6

discretionary revenue measures, DRM)

Change in net nationally financed primary expenditure (before DRM)

DRM (excl. one-off revenue, incremental impact)

Change in net nationally financed primary expenditure

10=8-9

(after DRM)

Outturn / forecast net expenditure growth

Recommended net expenditure growth*

13=(11-12) x 7

Annual deviation

14 (cumulated from 13)

Cumulated deviation

15=13/17

Annual balance

16=14/17

Cumulated balance

p.m. Nominal GDP

bn NAC

% change

bn NAC

% GDP

bn NAC

2023

Outturn

1313.5

18.6

4.2

5.7

0.5

5.3

1279.2

2024

Outturn

1375.7

21.7

13.7

3.6

0.2

18.3

1318.2

39.0

-2.9

41.9

3.28%

7.2%

-50.2

-1.7

2960.9

2025

COM

1492.2

22.5

14.9

4.1

0.2

0.0

1450.4

132.2

0.3

131.9

10.0%

5.0%

66.0

15.8

2.1

0.5

3119.1

2026

COM

1569.2

23.0

16.8

6.4

0.2

0.0

1522.8

72.4

-5.4

77.8

5.4%

5.7%

-4.9

10.9

-0.1

0.3

3239.8

2804.7

* Vækstraten for 2024 er ikke en henstilling, men danner grundlaget, da det seneste år med endelige data ved fastsættelsen af

nettoudgiftskursen var 2023.

Kilde:

Kommissionens forårsprognose 2025 og Kommissionens beregning

Tabel A1.4:

Forsvarsudgifter og den nationale undtagelsesklausul

Total defence expenditure

of which: gross fixed capital formation

Flexibility from increases in defence expenditure

Cumulated balance after flexibility

% GDP

2021

1.2

0.3

2022

1.2

0.2

2023

1.8

0.3

2024

2.1

0.3

2025

3.0

0.5

1.5

-1.0

2026

3.0

0.7

1.5

-1.2

Kilde:

Eurostat (COFOG), Kommissionens forårsprognose 2025 og Kommissionens beregning

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A1.5:

Makroøkonomiske udviklinger og prognoser

Variables

1=7+8+9

2024

Outturn

APR

2.3

1.6

4.2

3.5

3.3

3.1

1.8

0.0

0.5

1.0

0.0

2.8

2.3

2.0

1.9

4.7

n.a.

2025

COM

3.6

1.6

4.4

2.4

5.4

4.0

2.2

-0.1

1.4

0.4

0.5

6.2

3.1

1.6

1.7

3.9

13.3

APR

n.a.

2026

COM

2.0

1.7

2.1

2.5

2.6

1.8

0.0

0.2

0.3

0.0

6.3

1.9

1.5

1.9

2.9

13.1

Real GDP

% change

3.7

Private consumption

% change

0.9

Government consumption expenditure

% change

1.4

Gross fixed capital formation

% change

2.7

Exports of goods and services

% change

7.5

Imports of goods and services

% change

3.0

Contributions to real GDP growth

- Final domestic demand

pps

1.4

- Change in inventories

pps

-1.0

- Net exports

pps

3.3

Output gap

% pot GDP

-0.8

Employment

% change

0.8

Unemployment rate

6.2

Labour productivity

% change

2.8

HICP

% change

1.3

GDP deflator

% change

1.8

Compensation of employees per head

% change

4.4

Net lending/borrowing vis-à-vis the rest of the

% GDP

12.7

world

Kilde:

Kommissionens forårsprognose 2025 (COM) og den årlige statusrapport

Tabel A1.6:

Offentlig budgetstilling

Variables (% GDP)

1=2+3+4+5

8=9+16

2024

Outturn

51.0

13.4

31.0

0.7

5.9

46.5

45.7

14.1

8.1

15.4

1.2

3.1

3.8

0.7

4.5

5.2

5.0

-0.6

5.6

6.3

APR

49.3

13.3

29.9

0.7

5.4

48.5

47.8

14.2

8.9

15.7

1.4

4.4

3.2

0.7

0.8

1.5

n.a.

-0.4

-0.3

0.4

2025

COM

49.3

13.1

29.8

0.7

5.8

47.8

47.1

14.3

8.5

15.5

1.3

3.8

3.7

0.7

1.5

2.2

1.3

0.0

1.3

2.0

APR

n.a.

2026

COM

49.0

13.1

29.4

0.7

5.8

48.4

47.7

14.3

8.7

15.7

1.3

3.9

3.7

0.7

0.6

1.3

0.4

0.0

0.4

1.1

Revenue

of which:

- Taxes on production and imports

- Current taxes on income, wealth, etc.

- Social contributions

- Other (residual)

Expenditure

of which:

- Primary expenditure

of which:

- Compensation of employees

- Intermediate consumption

- Social payments

- Subsidies

- Gross fixed capital formation

- Other

- Interest expenditure

General government balance

Primary balance

Cyclically adjusted balance

One-offs

Structural balance

Structural primary balance

18=1-8

19=1-9

22=20-21

23=22+16

Kilde:

Kommissionens forårsprognose 2025 (COM) og den årlige statusrapport

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A1.7:

Udvikling i gælden

Variables

2=3+4+8

4≈5+6+7

Gross debt ratio* (% of GDP)

Change in the ratio (pps. of GDP)

Contributions**

Primary balance

'Snow-ball' effect

of which:

- Interest expenditure

- Real growth effect

- Inflation effect

'Stock-flow' adjustment

2024

Outturn

31.1

-2.5

-5.2

-1.0

0.7

-1.2

-0.6

3.8

2025

APR

30.0

-1.1

-1.5

-0.6

0.7

-0.7

-0.6

1.0

COM

29.7

-1.4

-2.2

-0.9

0.7

-1.1

-0.5

1.7

APR

n.a.

2026

COM

29.4

-0.3

-1.3

-0.4

0.7

-0.6

-0.5

1.4

* Udløbet af perioden.

** "Sneboldseffekten" tager højde for renteudgifternes indvirkning på den akkumulerede offentlige gæld samt indvirkningen af

væksten i realt BNP og inflationen på den offentlige gældskvote (gennem nævneren). Stock-flow-justeringen omfatter forskelle i

kasseregnskabsprincippet og regnskabsføring efter periodiseringsprincippet (herunder forskydninger i udbetalinger af tilskud fra

genopretnings- og resiliensfaciliteten), akkumulering af finansielle aktiver samt værdiansættelse og andre resteffekter.

Kilde:

Kommissionens forårsprognose 2025 og Kommissionens beregning (COM) samt den årlige statusrapport

Tabel A1.8:

Tilskud inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Revenue from RRF grants (% of GDP)

RRF grants as included in the revenue projections

Cash disbursements of RRF grants from EU

2020

n.a.

2021

0.1

2022

0.0

2023

0.1

2024

0.1

2025

0.0

2026

0.1

Expenditure financed by RRF grants (% of GDP)

6=4+5

Total current expenditure

Gross fixed capital formation

Capital transfers

Total capital expenditure

2020

0.0

2021

0.1

0.0

2022

0.0

2023

0.0

2024

0.0

2025

0.0

2026

0.0

Other costs financed by RRF grants (% of GDP)

Reduction in tax revenue

Other costs with impact on revenue

Financial transactions

2020

0.0

2021

0.1

0.0

2022

0.1

0.0

2023

0.0

2024

0.0

2025

0.0

2026

0.0

Kilde:

Årlig statusrapport

Aldringsomkostninger

De samlede aldersrelaterede udgifter i Danmark forventes at stige fra 24,5 % af BNP i 2024

til ca. 26,3 % i 2040 og derefter falde igen til ca. 26 % i 2070, hvilket er tæt på EU-

gennemsnittet(se tabel

A1.9). Den overordnede dynamik skyldes hovedsagelig den store forventede

stigning i udgifterne til langtidspleje og i mindre grad sundhedsudgifterne, som delvis opvejes af lavere

pensions- og uddannelsesudgifter, navnlig i perioden efter 2040, hvor pensionsudgifterne forventes at

falde med 2 procentpoint af BNP.

De offentlige sundhedsudgifter forventes at udgøre 7,1 % af BNP i 2024 (over EU-

gennemsnittet på 6,6 %) og forventes at stige med 0,3 procentpoint i 2040 og med yderligere

kom (2025) 0204 - Ingen titel

0,4 procentpoint i 2070(

De offentlige udgifter til langtidspleje forventes at udgøre 3,1 % af BNP i

2024 (et godt stykke over EU-gennemsnittet på 1,7 %) og forventes at stige med 1,6 procentpoint af BNP

i 2040 og med yderligere 1,5 procentpoint af BNP i 2070(

Tabel A1.9:

Forventet ændring i aldersrelaterede udgifter i 2024-2040 og 2024-2070

age-related

expenditure

2024 (% GDP)

24.5

24.3

age-related

expenditure

2024 (% GDP)

24.5

24.3

change in 2024-2040 (pps GDP) due to:

pensions

0.1

0.5

healthcare

0.3

long-term care

1.6

0.4

education

-0.2

-0.3

total

1.8

0.9

age-related

expenditure

2040 (%GDP)

26.3

25.2

age-related

expenditure

2070 (%GDP)

1.3

25.8

25.6

change in 2024-2070 (pps GDP) due to:

pensions

-1.9

0.2

healthcare

0.7

0.6

long-term care

3.1

0.8

education

-0.6

-0.4

total

Kilde:

Rapporten om befolkningsaldringen 2024 (EC/EPC).

National finanspolitisk ramme

Danmarks uafhængige finanspolitiske institution, De Økonomiske Råd, har en høj status som

rådgivende organ, men deres uafhængighed hviler hovedsagelig på uformel praksis.

Det består

af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, hvis fælles uafhængige formandskab fungerer som

Danmarks uafhængige finanspolitiske institution og som et produktivitetsråd. Da De Økonomiske Råds

budget er underlagt en årlig reduktionsregel på 2 % i faste priser, indebærer det et løbende behov for at

reducere personaleniveauet. Dets flytning fra København til Jylland risikerer at komplicere dets opgave

med at overvåge den finanspolitiske udvikling. Dets uafhængighed hæmmes af manglende formaliseret

adgang til oplysninger.

Danmark har bedste praksis for planlægning, udvælgelse og budgettering af offentlige

investeringsprojekter inden for vej/jernbane- og IT-sektoren.

Danmark fremad

–

Infrastrukturplan

2035(

) er en 14-årig strategisk mobilitetsplan, der dækker veje og jernbaner og integrerer klimahensyn.

Der er fastlagt standardiserede bedømmelses- og udvælgelsesmetoder med flere beslutningspunkter og

ekstern kvalitetssikring (for projekter over 350 mio. DKK) for alle projekter i planen(

). Denne praksis

følger den nyeste stage gate-model for store investeringsprojekter, hvor projektudvælgelsesprocessen

omfatter flere beslutningspunkter, efterhånden som projektet bevæger sig gennem de forskellige faser og

bliver mere konkret(

). Analysen tyder på, at den første eksterne kvalitetskontrolproces kan udvides til at

omfatte undersøgelse af alternativer eller tilvejebringelse af andre løsninger end dem, der indgår i

projektmaterialet(

), mens den anden kontrol senere i processen bør være betydeligt mere detaljeret og

grundig, da den danner grundlag for den endelige politiske investeringsbeslutning(

). Disse

(

) Centrale præstationskarakteristika, nylige reformer og investeringer i det danske sundhedssystem behandles i bilag 11 "Sundhed og

sundhedssystemer".

(

) Tilstrækkeligheden og kvaliteten af det danske langtidsplejesystem er omfattet af bilag 9 "Socialpolitik".

(

)

https://fm.dk/media/hduprait/danmark_fremad_infrastrukturplan_2035_a.pdf

(

) Zerjav, V., Welde, M. og Volden G. (kommende), "Governance of public investment projects: a comparative perspective" (red.),

Landekapitel om Danmark, Wiley Publishing House.

(

) Belu Manescu, C. (2024), "The Planning of Public Investments in EU Member States: Long-Term Strategy, Selection and Budgeting

Issues", GD ECFIN's oplæg nr. 213"

(

) Transportministeriet (2022a). Terms of reference

–

Ekstern kvalitetssikring af fase 1 undersøgelser. København,

Transportministeriet.

(

) Transportministeriet (2022b). Terms of reference

–

Ekstern kvalitetssikring af fase 2 undersøgelser. København,

Transportministeriet.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

forvaltningsmodeller kan udvides til andre sektorer såsom energiinfrastruktur. De samlede

budgetomkostninger til store projekter godkendes på forhånd af Folketinget, hvilket skaber en stabil

ramme for finansiering af flerårige projekter.

Tabel A1.10:Indikatorer

for databasen vedrørende finanspolitisk styring

2023

Country Fiscal Rule Strength Index (C-FRSI)

Medium-Term Budgetary Framework Index (MTBFI)

Denmark

11.49

0.62

EU Average

14.52

0.73

Indekset over styrken af de nationale finanspolitiske regler (C-FRSI) viser styrken af de nationale finanspolitiske regler aggregeret

på landeniveau baseret på i) retsgrundlaget, ii) hvor bindende reglen er, iii) overvågningsorganer, iv) korrektionsmekanismer og v)

modstandsdygtighed over for chok. Indekset over mellemfristede budgetrammer (MTBFI) viser styrken af nationale

mellemfristede budgetrammer baseret på i) dækningen af de mål/lofter, der indgår i de nationale mellemfristede budgetplaner; ii)

sammenhængen mellem disse mål/lofter og de årlige budgetter; iii) inddragelsen af det nationale parlament i udarbejdelsen af

planerne; iv) inddragelsen af uafhængige finanspolitiske institutioner i udarbejdelsen af planerne og v) deres detaljeringsgrad. En

højere score er forbundet med en højere regel- og budgetramme-styrke.

Kilde:

Database vedrørende finanspolitisk styring

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 2: BESKATNING

Dette bilag indeholder en indikatorbaseret

oversigt over Danmarks skattesystem.

Det

indeholder

oplysninger

om:

skattesammensætningen, ii) skattesystemets

konkurrence- og retfærdighedsaspekter og iii)

skatteopkrævning og -efterlevelse.

Danmarks skatteindtægter er forholdsvis

høje i forhold til BNP.

De er afbalancerede

mellem

forskellige

skattetyper

på

vækstfremmende måde. Tabel A2.1 viser

Danmarks indtægter fra forskellige skattetyper i

procent

BNP.

Danmarks

samlede

skatteindtægter i procent af BNP (43,4 %) var

blandt de højeste i EU i 2023. Andelen steg

yderligere til 44,6 % i 2024. Indtægterne fra

beskatning af arbejdskraft og i et vist omfang

forbrug og miljø var forholdsvis høje i forhold til

andre EU-lande udtrykt i procent af BNP. Skatten

på arbejde i 2023 som andel af BNP var højere i

Danmark end EU-gennemsnittet, og skatten på

arbejde som andel af de samlede skatter var også

højere end EU-gennemsnittet i 2023 på 54,5 %

mod 51,2 % (se figur A2.1). Danmarks indtægter

fra miljøafgifter som en procentdel af BNP er

faldende, men ligger stadig lidt over EU-

gennemsnittet og beløb sig til 7,7 mia. EUR i

2023(

Det danske ejendomsskattesystem er for

nylig blevet reformeret.

I 2023 var Danmarks

periodiske ejendomsskatter blandt de højeste i EU

i procent af både BNP og af de samlede

skatteindtægter(

). Danmark har imidlertid også

et af de højeste skattefradrag for rentebetalinger

på realkreditlån i EU, og dette tilskynder til

finansiering af beboelsesejendomme gennem

gæld. Et nyt ejendomsskattesystem, der har til

formål at bevare de fordelingsmæssige og

allokerende virkninger af det danske skattesystem,

trådte i kraft den 1. januar 2024. Det nye system

er baseret på nye og forbedrede oplysninger for

hver ejendom og giver ejeren af ejendommen

mulighed for at tilføje flere data om sin ejendom

til systemet. Der er også foretaget justeringer af

systemet

for

sikre

kvaliteten

klageproceduren. Dataindsamling og -nøjagtighed

udgør fortsat udfordringer for de danske

(

)

Statistikker | Eurostat,

indtægter fra miljøafgifter som

procent af BNP, 28.1.2025. DK 2,05 % mod EU 2,03 % i

2023.

(

) Europa-Kommissionen, 2025,

Data on Taxation Trends

–

Europa-Kommissionen

myndigheder

deres

ejendomsskattesystemet.

forvaltning

Danmarks genopretnings- og resiliensplan

fokuserer på en retfærdig omstilling til

grønnere

energikilder

digitaliseringstjenester.

Den omfatter en grøn

skattereform, som indeholder flere retsakter, der

skal fremskynde dekarboniseringen i en lang

række sektorer. F.eks. forventes investeringer i den

grønne omstilling at blive tilskyndet gennem en ny

fremskyndet

afskrivningsforanstaltning,

der

indføres i 2024, og som giver virksomhederne

mulighed for hurtigere at afskrive værdien af disse

investeringer, hvilket resulterer i skattebesparelser.

Nye afgifter på CO

-emissioner, der dækker

forskellige sektorer, blev godkendt af Folketinget i

juni 2024 med virkning fra januar 2025. I

november 2024 stemte Folketinget også for den

grønne trepartsaftale ("trepart", fordi den dækker

tre områder: landbrug, natur og klima) i sin helhed,

indførelse af en klimaafgift på landbruget på 40

EUR pr. ton CO

-ækvivalent, stigende til 100 EUR

pr. ton fra 2035. Der vil dog gælde et

gennemsnitligt grundfradrag på 60 % for

landbrugerne,

hvilket

reelt

vil

sænke

omkostningerne til afgiften til 16 EUR pr. ton i

2030. Denne nedsatte sats vil gradvist blive

indfaset indtil 2035, hvorefter den fulde sats på

40 EUR pr. ton vil finde anvendelse.

Figur A2.1:

Andele af skatteindtægter i 2023

Tax revenue shares in 2023, Denmark (outer ring)

and EU (inner ring)

18.3

21.9

51.2

26.9

54.5

27.1

Taxes on labour

Taxes on consumption

Taxes on capital

Kilde:

Data om udviklingstendenser på skatteområdet, GD

TAXUD.

Danmark har en stabil selskabsskatteramme

med satser, der ligger tæt på EU- og OECD-

gennemsnittene.

Danmarks

lovbestemte

selskabsskattesats lå på 22,0 % i 2023

–

uændret

siden 2016 og lidt over EU-gennemsnittet på

21,2 %.

Den

gennemsnitlige

effektive

selskabsskattesats var lavere, nemlig 19,5 %, men

stadig over EU-gennemsnittet på 18,9 %. Danmark

kom (2025) 0204 - Ingen titel

tilbyder en række skatteincitamenter i form af

skattefradrag for visse typer kapitaludgifter. De

danske skatteregler giver skatteyderen valget

mellem

øjeblikkelig

afskrivning

kapitaludgifter til FoU eller en skattemæssig

afskrivning over fem år. I december 2024

ændrede Danmark sin skatteramme (med virkning

fra

januar

2025)

for

afskaffe

"iværksætterskatten" ved at afskaffe beskatningen

af udbytte af "skattefri porteføljeaktier" (dvs.

kapitalandele på mindre end 10 % af aktierne i et

unoteret selskab, som besiddes af et selskab) og

gradvist hæve tærsklen for progression i

indkomstskatten af kapitalgevinster af aktier fra

63 300 DKK i 2024 til 83 100 DKK fra og med

indkomståret 2027.

Danmarks skattebyrde på arbejde er lavere

end

EU-gennemsnittet

på

tværs

indkomstfordelingen.

Skattekilen på arbejde(

)

for Danmark i 2024 lå lidt over EU-gennemsnittet

for enlige på 50 % af gennemsnitslønnen (32,0 %

mod 31,8 % for EU-27), men under EU-

gennemsnittet for enlige på 100 % af

gennemsnitslønnen (36,1 % mod 40,3 % for EU-

27). Skattekilen for sekundære forsørgere på 67 %

af gennemsnitslønnen, hvis ægtefæller tjener

gennemsnitslønnen,

lå

på

omkring

EU-

gennemsnittet i 2023. Forskellen mellem

skattekilerne for sekundære og enlige forsørgere

på 67 % af gennemsnitslønnen var imidlertid

større for Danmark end EU-gennemsnittet. Den

højere skattekile for sekundære forsørgere (som

ofte er kvinder) i Danmark indebærer lavere

incitamenter for sekundære forsørgere end for

enlige forsørgere på samme lønniveau. Samlet set

bidrog Danmarks skatte- og socialsikringssystem i

2023 til at mindske uligheden (målt ved

ginikoefficienten) med væsentligt mere end EU-

gennemsnittet. Der blev i 2024 vedtaget en

personlig indkomstskattereform, som bl.a. indfører

en ny ekstraskat på 5 % for indkomster over

2 588 300 DKK (ca. 336 000 EUR). Reformen

omfatter

også

indførelse

nyt

mellemskattetrin,

som

vil

reducere

marginalskattesatserne for indkomster mellem

618 400-750 000 DKK. Reformen øger desuden

bl.a. skattefradraget for enlige forsørgere.

(

) Skattekilen defineres som summen af personlige

indkomstskatter

arbejdstager-

arbejdsgiversocialsikringsbidrag ekskl. familieydelser, udtrykt

som en procentdel af de samlede arbejdskraftomkostninger

(summen af bruttoløn og socialsikringsbidrag betalt af

arbejdsgiveren).

Reformen træder i kraft fra 2026 og forventes at

reducere skatten på arbejde med 10 mia. DKK.

(1,3 mia. EUR) (netto) årligt fra dette år.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A2.1:

Beskatningsindikatorer

Median (EU-27)

Tax structure

2010

Total taxes (including compulsory actual social contributions) (% of

GDP)

Taxes on labour (% of GDP)

of which, social security contributions (SSC, % of GDP)

Taxes on consumption (% of GDP)

of which, value added taxes (VAT, % of GDP)

Taxes on capital (% of GDP)

Personal income taxes (PIT, % of GDP)

Corporate income taxes (CIT, % of GDP)

Total property taxes (% of GDP)

Recurrent taxes on immovable property (% of GDP)

Environmental taxes (% of GDP)

Effective carbon rate in EUR per tonne of CO

equivalents

Tax wedge at 50% of average wage (single person) (*)

Tax wedge at 100% of average wage (single person) (*)

Corporate income tax - effective average tax rates (1) (*)

Difference in Gini coefficient before and after taxes and cash social

transfers (pensions excluded from social transfers) (2) (*)

Outstanding tax arrears: total year-end tax debt (including debt

VAT gap (% of VAT total tax liability, VTTL) (**)

Denmark

2021 2022

47.4

23.8

9.7

13.1

9.6

10.4

26.9

4.0

2.4

1.8

2.8

101.2

31.1

35.7

19.4

12.0

12.1

4.5

42.0

22.4

8.2

12.3

9.2

7.4

23.4

3.3

2.3

1.7

2.4

31.7

35.9

19.4

11.0

13.0

8.6

2023

43.4

23.7

8.0

11.8

9.1

8.0

24.8

3.8

2.2

1.7

2.0

101.7

31.8

35.9

19.5

10.3

2024

44.6

2010

37.8

19.8

12.9

10.9

6.8

7.1

8.6

2.2

1.9

1.1

2.5

33.9

40.9

21.3

8.6

2021

40.2

20.5

13.0

11.2

7.3

8.5

9.6

2.9

2.2

1.1

2.4

86.0

31.8

39.9

19.3

8.2

35.5

6.6

EU-27

2022 2023

39.7

20.1

12.7

10.9

7.4

8.7

9.4

3.2

2.1

1.0

2.1

31.5

39.9

19.1

7.9

32.6

7.0

39.0

20.0

12.7

10.5

7.1

8.5

9.3

3.2

1.9

0.9

2.0

84.8

31.5

40.2

18.9

7.7

2024

45.1

22.8

12.6

14.5

9.4

7.7

24.8

2.3

2.5

2.0

4.0

31.2

35.9

22.0

12.2

By tax base

Some tax types

Progressivity &

fairness

32.0

36.1

31.8

40.3

Tax administration &

considered not collectable) / total revenue (in %) (*)

compliance

(1) Fremadrettet effektiv skattesats (KPMG).

(2) En højere værdi indikerer en stærkere omfordelingseffekt af beskatningen.

(*) Simpelt gennemsnit for EU-27

(**) Yderligere oplysninger om momsgabet findes i 2024-rapporten fra Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskatning

og Toldunion, "VAT gap in the EU",

https://data.europa.eu/doi/10.2778/2476549.

For yderligere oplysninger om skatteindtægter og den anvendte metode, se webstedet Data on Taxation,

https://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation-1/economic-analysis-taxation/data-taxation_en

Kilde:

Europa-Kommissionen, OECD.

Figur A2.2:

Skattekile for enlige og sekundære

forsørgere, % af de samlede

arbejdskraftomkostninger, 2024

Tax wedge, % of total labour costs

41.9

38.9

32.0

33.5

36.1

100

150

Earnings as % of the average wage

Single earner - DK

Second earner - DK

Single earner - EU average

Second earner - EU average

14 mia. DKK. (ca. 1,9 mia. EUR) i 2023

–

rekordhøjt tal

–

sammenlignet med 8,9 mia. DKK

(ca. 1,2 mia. EUR) i 2018. Udestående

skatterestancer udgjorde 13,0 % af de samlede

indtægter i 2022. Dette lå betydeligt under EU-27-

gennemsnittet på 32,6 %, selv om sidstnævnte

blev trukket op af meget store værdier i nogle få

medlemsstater. Momsgabet (en indikator for

effektiviteten af håndhævelsen og overholdelsen

af momsreglerne, hvor et lavt gab indikerer høj

effektivitet) steg betydeligt til 8,6 % i 2022 fra

4,5 % året før og ligger nu over EU-gennemsnittet

på 7,0 %.

Skattekilen for sekundære forsørgere forudsætter en

førsteforsørger på 100 % af gennemsnitslønnen og ingen

børn. Se for den fulde metode OECD, 2016, "Taxing Wages

2014-2015".

Kilde:

Europa-Kommissionen.

Danmark klarer sig forholdsvis godt med

hensyn til overholdelse af skattereglerne og

skatteforvaltning.

Danmarks nyeste IT-system

for beskatning (PSRM) har indført et nyt

effektivitetsniveau i den digitaliserede opkrævning

offentlig

gæld

dermed

styrket

offentlighedens tillid til det danske skattesystem.

De seneste tal viser, at Gældsstyrelsen inddrev ca.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

PRODUKTIVITET

BILAG 3: INNOVATION TIL VIRKSOMHEDER

Danmark har gode resultater inden for

forskning og innovation (FoI), men står over

for udfordringer med hensyn til at få flere

små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

engageret i innovation og digital omstilling.

den europæiske resultattavle for innovation 2024

rangeres Danmark som "innovationsførende" med

136 % af EU-gennemsnittet, og landets resultater

er steget mere end EU-gennemsnittet(

Danmarks FoU-intensitet(

), på 2,99 % i 2023,

stiger fortsat og er tæt på at nå EU-målet på 3 %.

FoU-aktiviteterne er imidlertid koncentreret i et

lille antal store virksomheder med en voksende

produktivitetsforskel mellem store og små

virksomheder og et fald i højvækstvirksomheders

beskæftigelsesandel.

Med

hensyn

til

virksomhedernes

anvendelse

digitale

teknologier er der på trods af landets generelt

gode resultater også meget store forskelle på

tværs af forskellige typer virksomheder

–

større

virksomheder fører an, mens mindre virksomheder

stadig står over for meget betydelige udfordringer.

resultat understøttes af et niveau for offentlige

udgifter til FoU, som med 1,15 % af BNP er det

højeste i EU. Antallet af forskere ansat i den

offentlige sektor pr. 1 000 af den erhvervsaktive

befolkning er også det næsthøjeste i EU (7,3 mod

et EU-gennemsnit på 4,2).

Erhvervsinnovation

Den danske økonomi nyder godt af en stor

mængde erhvervsmæssige FoU-aktiviteter,

selv om de er relativt koncentreret i et

begrænset antal store virksomheder.

Selv om

erhvervslivets FoU-intensitet har været faldende i

det seneste årti, er den steget en smule siden

2021 og ligger stadig et godt stykke over EU-

gennemsnittet (1,83 % mod 1,49 %). I 2020 steg

skattefradraget for FoU-udgifter fra 101,5 % til

130 % for 2020-2022 med et virksomhedsloft på

50 mio. DKK for støtteberettigede udgifter. Det

blev for nylig besluttet at fastsætte en permanent

forhøjelse af fradraget for FoU-aktiviteter til

120 % med et samlet udgiftsloft på 1 mia.

DKK(

). Antallet af forskere ansat af erhvervslivet

pr. 1 000 af den erhvervsaktive befolkning er

næsten dobbelt så stort som EU-gennemsnittet

(10,3 mod 5,7), og det samme gælder antallet af

patentansøgninger

pr.

mia.

BNP

købekraftsstandarder (5,4 mod 2,8). Som

bemærket i gennemgangen af det danske FoI-

system foretaget af faciliteten til understøtning af

politikker under Horisont(

) og i en senere analyse

foretaget

Danmarks

Forsknings-

Innovationspolitiske Råd(

) er FoU-investeringerne

relativt koncentreret i et lille antal store

virksomheder, navnlig i lægemiddelsektoren.

Desuden tyder den voksende produktivitetsforskel

mellem store og små virksomheder på svagheder i

udbredelsen af teknologiske fremskridt, og

(

) Et stærkere erhvervsliv:

https://www.em.dk/Media/638544588960392858/Et%20st

%c3%a6rkere%20erhvervsliv.pdf).

(

) Peer review af det danske FoI-system, faciliteten til

understøtning af politikker under Horisont 2020, 2019 (s. 30-

34),

PSF Denmark_Final report.

(

) Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd: Vi bør

sikre, at dansk innovation drives af en bred kreds af

virksomheder

DFiRbrief_42

(2023).

Videnskab og innovative økosystemer

Danmark har en meget stærk offentlig

forskningsbase,

der

understøttes

betydelige

investeringer

leverer

fremragende resultater.

Danmarks andel af

videnskabelige publikationer blandt de 10 % mest

citerede publikationer på verdensplan målt i

procent af de samlede publikationer ligger over

EU-gennemsnittet (12,5 % mod 9,6 %). De stærke

internationale forbindelser i den offentlige

videnskabelige base understreges af andelen af

internationale videnskabelige sampublikationer i

de samlede publikationer, som også ligger over

EU-gennemsnittet (68 % mod 55,9 %). Danske

universiteter

deltager

også

aktivt

videnoverførselsaktiviteter

for

fremme

kommerciel

udnyttelse

offentlige

forskningsresultater

gennem

deres

videnoverførselskontorer( ).

Dette

samlede

(

) Europa-Kommissionen, 2024,

den europæiske resultattavle

for innovation (EIS), landeprofil: Danmark,

ec_rtd_eis-

country-profile-dk.pdf.

(

) Defineret som udgifter til FoU i procent af BNP.

(

) Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Teknologioverførsel.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

højvækstvirksomheders beskæftigelsesandel har

været faldende (fra 19,6 % i 2012 til 13 % i

2020). Alt dette viser, at der er et behov for at

udvide innovationsgrundlaget og inddrage flere

virksomheder i FoU-aktiviteter.

Figur A3.1:

Erhvervslivets udgifter til FoU i % af

BNP

gennemsnittet på 13,5 %, 66,2 % havde indført

cloud i 2023, hvilket er over EU-gennemsnittet på

38,9 %, og 49,5 % havde indført dataanalyse i

2023, hvilket også er over EU-gennemsnittet på

33,2 %).

Digital

transformation

mindre

fremskreden

mindre

virksomheder.

Omfanget af udbredelsen blandt virksomheder

varierer på tværs af forskellige typer

virksomheder, hvor større virksomheder fører an,

og mindre virksomheder, navnlig SMV'er, stadig

står over for udfordringer i forbindelse med

anvendelsen af digitale løsninger. I 2023 anvendte

65,4 % af SMV'erne f.eks. cloudløsninger mod

89,7 % af de store virksomheder. Tilsvarende

anvendte 48,3 % af SMV'erne dataanalyse i 2023

mod 88,3 % af de store virksomheder. Det er

sandsynligt, at der vil blive foretaget flere

investeringer frem til 2027 takket være den

ajourførte digitaliseringsstrategi(

), og landet

forventes at fokusere mere på vækst og

digitalisering af SMV'er. Der vil blive lagt særlig

vægt på at hjælpe SMV'er med at erhverve de

nødvendige digitale færdigheder til at blive mere

produktive og konkurrencedygtige. Det nationale

initiativ SMV:Digital giver f.eks. vejledning til

SMV'er om, hvordan de anvender digitale

løsninger, samt værktøjer til at vurdere deres

digitale modenhed og identificere områder, der

kan forbedres, sammen med finansiel støtte for at

tilskynde dem til at indføre nye teknologier.

Danmark har også oprettet fem europæiske

digitale innovationsknudepunkter for at forbedre

den digitale kapacitet for virksomhederne og den

offentlige sektor.

Danmark tager skridt til at blive et af de

bedste lande for iværksættere.

I 2024 vedtog

landet en strategi for iværksætteri med titlen "Et

iværksætterland i verdensklasse". Den har til

formål at styrke Danmarks iværksætterøkosystem

ved at forbedre adgangen til kapital, mindske

bureaukratiet, tiltrække og udvikle talenter,

fremme videnbaseret innovation og sikre

landsdækkende støtte til iværksætteraktiviteter(

1.8

1.6

1.4

1.2

2013

2015

2017

2020

2021

2022

2023

Kilde:

Eurostat.

danske

innovationsresultater

understøttes især af stærke forbindelser

mellem videnskab og erhvervsliv.

Antallet af

offentlig-private videnskabelige sampublikationer

som en procentdel af det samlede antal

publikationer ligger fortsat på et højt niveau og et

godt stykke over EU-gennemsnittet (13,8 % mod

7,7 % i 2023). I 2021-2024 finansierede

Uddannelses-

Forskningsministeriet

Erhvervsstyrelsen 13 nationale klynger inden for

Danmarks stærkeste og mest lovende erhvervs-

teknologiområder.

Formålet

med

klyngeprogrammet var at styrke danske

virksomheders produktivitet og konkurrenceevne

gennem samarbejde om innovation og overførsel

viden

mellem

virksomheder

vidensinstitutioner. Dette omfattede aktiviteter,

der fremmede samarbejde om videnbaseret

innovation

mellem

virksomheder

forskningsinstitutioner samt andre deltagere i

innovationsøkosystemet(

Digitaliseringsniveauet

for

danske

virksomheder er blandt de højeste i EU.

90,5 % af virksomhederne (med 10-249 ansatte)

havde mindst et grundlæggende niveau af digital

intensitet i 2024, hvilket er over EU-gennemsnittet

på 72,9 %. Landet ligger også betydeligt over EU-

gennemsnittet med hensyn til andelen af

virksomheder, der har taget avancerede digitale

teknologier i brug (27,6 % af dem havde indført

kunstig intelligens i 2024, hvilket er over EU-

(

) Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Viden og

erhvervsklynger.

(

) Finansministeriet, 2022, Danmarks digitaliseringsstrategi,

https://fm.dk/media/og2bknlb/danmarks-

digitaliseringsstrategi_sammen-om-den-digitale-

udvikling_web_a.pdf.

(

) Erhvervsministeriet, 2024,

Web_Iværksætterudspil_110624.pdf.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Finansiering af innovation

Danmark er en regional leder inden for

venturekapital og investering i private

equity.

Den gennemsnitlige årlige værdi af

investeringer i private equity og venturekapital i

forhold til det nominelle BNP steg til henholdsvis

0,9 % og 0,16 % i 2021-2023 fra 0,7 % og

0,06 % i 2015-2020, hvilket fortsat er højere end

de respektive EU-gennemsnit (0,6 % og 0,08 %). I

2023 skilte Danmark sig ud som det eneste land

blandt de 10 bedste venturekapitaløkosystemer i

Europa,

der

oplevede

vækst.

Venturekapitalinvesteringerne, hvoraf næsten to

tredjedele

var

afsat

til

nystartede

sundhedsteknologiske virksomheder, steg med

2,1 % i 2023 til ca. 1,2 mia. EUR, hvilket er det

næstbedste år nogensinde. I de sidste fem år før

2023

var

vigtigste

sektorer

for

venturekapitalinvesteringer

sundhed

(26 %),

virksomhedssoftware (15 %) og fintech (14,7 %).

universitetsstuderende, hvilket er en stigning i

forhold til tidligere år(

Innovativt talent

Kvalifikationer inden for FoI er relativt

stærke og fortsætter med at stige.

Antallet af

nyuddannede inden for naturvidenskab og

ingeniørvirksomhed pr. 1 000 af befolkningen i

alderen 25-34 år ligger lidt over EU-gennemsnittet

(19,5 mod 17,6), mens det tilsvarende antal

nyuddannede inden for databehandling ligger et

godt stykke over EU-gennemsnittet (5,8 mod 3,6).

Det danske iværksætteruddannelsessystem

er veludviklet og implementeret med et

stærkt

fokus

på

støtte

iværksætteraktiviteter på alle skoleniveauer.

Danmark

har

klare

målsætninger

for

iværksætteruddannelse,

Fonden

for

Entreprenørskab

sikrer,

initiativer

planlægning

koordineres.

studerendes

deltagelse i iværksætteruddannelse er også

relativt høj: I skoleåret 2018/2019 modtog 16 %

af grundskolebørnene og 44 % af eleverne på

sekundærtrinnet iværksætteruddannelse. Dette tal

var 29 % for studerende på korte og mellemlange

videregående

uddannelser

for

(

) Fonden for Entreprenørskab (2020), Entreprenørskab for alle

–

evner til at skabe, forandre og gøre en forskel. Hentet fra

https://www.ffe-ye.dk/media/791592/strategi-for-fonden-

for-entreprenoerskab-2020-2025.pdf.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A3.1:

Centrale innovationsindikatorer

Denmark

2012

2017

2020

2021

2022

2023

2024

EU average

(1)

USA

Headline indicator

R&D intensity (gross domestic expenditure on R&D as % of GDP)

2.98

2.94

2.97

2.74

2.87

2.99

2.24

3.45

Science and innovative ecosystems

Public expenditure on R&D as % of GDP

Scientific publications of the country within the top 10% most cited publications

worldwide as % of total publications of the country

Researchers (FTE) employed by public sector (Gov+HEI) per thousand active

population

International co-publications as % of total number of publications

1.01

14.8

5.6

55.3

1.07

13.4

6.2

62.5

1.13

12.5

6.3

67.6

1.03

12.5

6.6

67.6

1.1

7.3

67.8

1.15

7.3

0.72

9.6

4.2

55.9

0.64

12.3

39.3

R&D investment & researchers employed in businesses

Business enterprise expenditure on R&D (BERD) as % of GDP

Business enterprise expenditure on R&D (BERD) performed by SMEs as % of

GDP

Researchers employed by business per thousand active population

1.96

8.4

1.86

0.55

9.1

1.83

0.49

8.9

1.7

8.6

1.76

10.3

1.83

10.3

1.49

0.40

5.7

2.70

0.30

Innovation outputs

Patent applications filed under the Patent Cooperation Treaty per billion GDP (in

PPS €)

Employment share of high-growth enterprises measured in employment (%)

6.3

19.59

6.3

17.61

6.6

12.98

5.7

5.4

2.8

12.51

Digitalisation of businesses

SMEs with at least a basic level of digital intensity

% SMEs (EU Digital Decade target by 2030: 90%)

Data analytics adoption

% enterprises (EU Digital Decade target by 2030: 75%)

Cloud adoption

% enterprises (EU Digital Decade target by 2030: 75%)

Artificial intelligence adoption

% enterprises (EU Digital Decade target by 2030: 75%)

62.22

23.89

88.8

49.49

66.16

15.17

90.47

27.58

72.91

33.17

38.86

13.48

Academia-business collaboration

Public-private scientific co-publications as % of total number of publications

Public expenditure on R&D financed by business enterprises (national) as % of

GDP

12.1

0.027

0.029

13.4

0.029

13.60

13.5

13.8

7.7

0.050

8.9

0.020

Public support for business innovation

Total public sector support for BERD as % of GDP

R&D tax incentives: foregone revenues as % of GDP

BERD financed by the public sector (national and abroad) as % of GDP

0.076

0.010

0.066

0.076

0.020

0.056

0.094

0.100

0.096

0.061

0.204

0.102

0.100

0.251

0.141

0.110

Financing innovation

Venture capital (market statistics) as % of GDP, total (calculated as 3-year

moving average)

Seed stage funding share (% of total venture capital)

Start-up stage funding share (% of total venture capital)

Later stage funding share (% of total venture capital)

0.035

4.8

43.4

51.8

0.032

4.8

44.7

50.5

0.095

8.3

41.3

50.4

0.147

3.9

50.3

45.8

0.139

7.1

48.9

43.9

0.156

9.4

54.4

36.2

0.078

7.3

44.0

48.7

Innovative talent

New graduates in science and engineering per thousand population aged 25-34

Graduates in the field of computing per thousand population aged 25-34

19.2

4.0

19.0

5.6

18.9

5.7

20.1

6.2

19.5

5.8

17.6

3.6

(1) EU-gennemsnit for det seneste tilgængelige år eller året med det højeste antal landedata.

Kilde:

Eurostat, GD JRC, OECD, Science-Metrix (Scopus-databasen), Invest Europe og den europæiske resultattavle for innovation.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 4: FORENKLING AF VIRKSOMHEDSDRIFT

Danmark har et meget gunstigt og stabilt

erhvervsklima med et stærkt fokus på

digitalisering og bæredygtighed.

Danmark har

fastholdt en stærk position i den globale

konkurrenceevne takket være en kombination af

faktorer såsom gode resultater inden for

innovation

uddannelse,

gunstigt

erhvervsklima, ekspertise inden for digitale

offentlige tjenester og velfungerende infrastruktur.

Landet fik førstepladsen i EU i IMD's World

Competitiveness Ranking 2024, navnlig takket

være dets gode resultater inden for digitalisering

og et klart fokus på bæredygtighed. SMV'er nyder

godt af lave lovgivningsmæssige hindringer,

veludviklet digital og transportinfrastruktur og god

generel adgang til finansiering. Manglen på

kvalificeret arbejdskraft og usikkerheden om

fremtiden

imidlertid

hindringer

for

erhvervsinvesteringer.

seneste år. En række politiske foranstaltninger har

til formål at støtte private investeringer. Disse

omfatter strategien for erhvervsfremme 2024-

2027(

) og incitamenter til FoU-investeringer (se

også bilag 3). I 2022 udgjorde de offentlige

nettoinvesteringer 0,79 % af BNP og steg til

0,97 % i 2024. Danmarks femårige gennemsnit på

0,83 % ligger dog stadig lidt under EU-

gennemsnittet på 1,01 %(

Danmark er fortsat en meget attraktiv

destination

for

udenlandske

direkte

investeringer.

Ifølge Danmarks Nationalbank

steg beholdningen af udenlandske direkte

investeringer (FDI) i Danmark med ca. 2 % i 2023

efter et fald i de foregående to år, som var præget

af covid-19-pandemien og Ruslands invasion af

Ukraine. En lignende vækst forventes også i

2024(

). FDI-beholdningerne ejes hovedsagelig af

Sverige, Nederlandene, Norge, Luxembourg og Det

Forenede Kongerige (i faldende orden). FDI er for

det meste rettet mod finansiering og forsikring,

erhvervstjenester, engros- og detailhandel,

fremstillingsvirksomhed, fast ejendom samt

information og kommunikation. Strategien for

tiltrækning af udenlandske investeringer 2024-

2027 udgør rammen for Danmarks indsats for at

tiltrække, fastholde og udvikle udenlandske direkte

investeringer(

Virksomhederne fremhæver mangel på

kvalificeret arbejdskraft og usikkerhed om

fremtiden

som

største

investeringshindringer.

Ifølge Den Europæiske

Investeringsbanks (EIB) investeringsundersøgelse

var de vigtigste langsigtede hindringer for

investeringer,

som

danske

virksomheder

indberettede i 2024, manglen på kvalificeret

arbejdskraft (71 %) (se bilag 10 og 12) og

usikkerheden om fremtiden (56 %). Andelen af

virksomheder med store begrænsninger i

udbuddet af arbejdskraft lå under EU-

gennemsnittet i 2024 (13,4 % i forhold til EU-

gennemsnittet på 20,2 %) og var lidt lavere end i

2023 (17,1 %). Ledige stillinger ligger fortsat lidt

over EU-gennemsnittet. Andelen af virksomheder,

(

) Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse,

2024,

Virksomhedsudvikling i hele Danmark 2024-2027,

https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk.

(

) AMECO, 2024.

(

) Udenrigsministeriet, 2024,

Foreign Direct Investments into

Denmark grew 2 % last year.

(

) Udenrigsministeriet, 2024,

Invest in Denmark Strategy 2024-

2027.

Investeringsklima

Erhvervstilliden rettede sig i 2024 og vendte

tilbage til positivt territorium, da den danske

økonomi begyndte at opleve robust vækst.

Efter negativ vækst i første kvartal 2024, steg den

økonomiske aktivitet og industriproduktionen igen i

andet halvår 2024. Tillidsindikatoren for

fremstillingssektoren i Danmark blev igen

positiv(

Erhvervsinvesteringerne

forblev

afdæmpede i 2024 på grund af høje renter, men

forventes at tage fart i 2025, fordi den danske

økonomi nu oplever robust vækst (BNP steg med

3 % i 2024 og forventes at vokse med 2,9 % i

2025 ifølge den danske regering(

)).

Danmarks private investeringer har været

faldende (selv om de stadig ligger over EU-

gennemsnittet),

mens

offentlige

investeringer

steget.

Faste

nettoinvesteringer som andel af BNP faldt fra

5,6 % i 2022 til 2,4 % i 2024. På trods af dette

fald ligger Danmarks femårige gennemsnit på

4,12 % stadig lidt over EU-gennemsnittet på

4,01 %. Private investeringer er afgørende for at

understøtte Danmarks fremtidige økonomiske

vækst. De offentlige investeringer er steget i de

(

) Danmarks Statistik, 2024, Tillidsindikatorer for erhvervene,

dst.dk.

(

) Økonomiministeriet, 2024,

Økonomisk Redegørelse: Dansk

økonomi står fortsat stærkt.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

der

står

over

for

væsentlige

forsyningsbegrænsninger, faldt betydeligt i 2024

(19,6 % sammenlignet med 24,8 % i 2023)(

45 % af virksomhederne identificerede stadig

energipriserne som et problem i 2024, men el- og

gaspriserne var allerede faldet betydeligt fra deres

højdepunkt i 2022 (se også bilag 8).

Danske virksomheder nyder godt af

erhvervsvenlig regulering, god generel

adgang til finansiering og veludviklet

infrastruktur.

Ifølge

EIB's

investeringsundersøgelse( ) identificerer færre

danske virksomheder end EU-gennemsnittet (40 %

mod 66 %) erhvervsregulering som en hindring.

Faktisk har Danmark i de senere år været den EU-

medlemsstat, der har den laveste andel af

virksomheder, der indberetter regulering som en

hindring for investeringer. Adgang til finansiering

rapporteres sjældnere som en hindring for

investeringer (28 % i forhold til EU-gennemsnittet

på 45 %). På grund af Danmarks veludviklede

infrastruktur betragter de fleste virksomheder ikke

transportinfrastruktur (DK 30 % mod EU 45 %)

eller digital infrastruktur (DK 23 % mod EU 41 %)

som en hindring.

Danmark

førende

inden

for

konnektivitetsinfrastruktur.

Takket

være

betydelige offentlige og private investeringer har

Danmark

udbredt

adgang

til

højhastighedsbredbånd, fiberoptiske net og 5G-

teknologi i overensstemmelse med målene for det

digitale årti. Med 97,2 % lå Danmarks net med

meget høj kapacitet (VHC-net) over EU-

gennemsnittet i 2023. Danmark scorede også et

godt

stykke

over

gennemsnittet

for

fiberdækningen, som lå på 84 % (sammenlignet

med 64 % i EU som helhed). 5G-dækningen nåede

op på 100 % af alle befolkede områder, og 5G i

3,4-3,8 GHz-båndet dækkede 85 % af de danske

husstande (betydeligt over EU-gennemsnittet på

50,6 %). Med hjælp fra den nationale

bredbåndsfond (støttet af genopretnings- og

resiliensfaciliteten) forbedrer Danmark hurtig

bredbåndsadgang i landdistrikter og fjerntliggende

områder, hvor kommercielle investeringer er

mindre økonomisk levedygtige. Med hensyn til

digitale infrastrukturers modstandsdygtighed er

risikoen

for

eksponering

for

(

) Europa-Kommissionen,

2024,

Konjunktur-

forbrugerundersøgelser.

(

) Den Europæiske Investeringsbank, 2024,

EIB investment

survey 2024.

cybersikkerhedshændelser fortsat høj, men

virksomhedernes bevidsthed om cybersikkerhed

øges som reaktion herpå.

Figur A4.1:

Forenkling af virksomhedsdrift: valgte

indikatorer

(1) Regulatory

burden

Regulation as a major

obstacle to investment

24.5

9.7

(2) Single

Market

41.6

EU Trade Integration

31.0

(3) Shortages

Material shortages as a

factor limiting production

19.6

16.6

(4) Late payments

from public entities

47.9

from private entities

36.2

Share (%)

EU27

Andel af (1) virksomheder, (2) gennemsnitlig eksport og

import inden for EU i forhold til BNP, (3) virksomheder og (4)

SMV'er.

Kilde:

(1) EIB IS, (2) Eurostat, (3) ECFIN BCS og (4) SAFE-

undersøgelse.

Faldet i antallet af konkurser i 2024 (efter

en stigning i 2023) tyder på en tilbagevenden

til niveauet før pandemien.

Forsinkelsen i

afregningen mellem virksomheder er gradvist

steget siden 2021 (og nåede i gennemsnit 18,1

dage i 2024) og ligger derfor over EU-

gennemsnittet på 15,5 dage. Dette kan påvirke

SMV'er med lav likviditet inden for sektorer som

bygge- og anlægssektoren. Forsinkelsen i

afregningen fra den offentlige sektor har ligget

under EU-gennemsnittet siden 2021 og nåede op

på 13,2 dage i gennemsnit i 2024 sammenlignet

med EU-gennemsnittet på 15,2 dage (se tabel

A4.1). Konkursraten steg kraftigt i 2023, men faldt

i 2024, hvor antallet af konkurser var det laveste

siden 2020-21. Omfanget af konkurser synes

derfor at vende tilbage til niveauet før pandemien.

En ny garantifacilitet skal hjælpe SMV'er

med at investere i grønne initiativer og øge

deres konkurrenceevne.

Andelen af SMV'er, der

kom (2025) 0204 - Ingen titel

betragter adgang til finansiering som en hindring

for

investeringer,

ligger

under

EU-

gennemsnittet( ). Danske virksomheder har en

stærk præference for aktieinvesteringer og andre

finansieringskilder. Kun 41 % foretrækker banklån

til udvidelse af deres virksomhed (EU-

gennemsnittet er 63 %(

)). Siden oktober 2024

har danske SMV'er og mid-caps kunnet opnå

finansiering til grønne investeringer på 320 mio.

DKK gennem en ny garantiaftale mellem Den

Europæiske Investeringsfond og Ringkjøbing

Landbobank. Denne ordning støttes af Europa-

Kommissionens InvestEU-initiativ og har til formål

at støtte bæredygtige investeringer med fokus på

projekter for vedvarende energi såsom vindmøller

og solpaneler(

) (se også bilag 5).

Der etableres mange virksomheder i

Danmark, men nystartede virksomheder og

små og innovative virksomheder kæmper for

at vokse og opskalere.

Danmark har en af de

højeste

andele

grønne

nystartede

virksomheder( ) og højvækstvirksomheder(

) i EU.

Adgang til vækstkapital og rekruttering af

kvalificeret arbejdskraft er imidlertid afgørende

udfordringer for nystartede virksomheder og afgør

ofte, om de bliver i Danmark eller flytter andre

steder hen(

). Venturekapitalfinansiering er

mindre udtalt end i nogle af de andre nordiske

lande, men har forbedret sig og er bedre end EU-

gennemsnittet (se også bilag 3).

afspejler et stabilt og robust erhvervsklima. Nylige

initiativer

(f.eks.

iværksætterstrategien(

erhvervsudviklingsstrategien 2024-2027(

) og

strategien for biovidenskab(

)) viser Danmarks

vilje til yderligere at forbedre erhvervsklimaet og

mindske

den

administrative

byrde

for

virksomhederne. Den danske selskabsskattesats

på 22,0 % ligger lidt under OECD-gennemsnittet

på 23,9 %. Skattesystemet ser ikke ud til at være

alt for komplekst(

), til dels takket være en særlig

vægt på digitalisering.

Danmark er førende inden for digitale

offentlige tjenester.

Administrative procedurer

er normalt udformet som "digitale som standard".

98 % af alle offentlige tjenester udbydes online

(se også bilag 6). Landet klarer sig også godt med

hensyn til elektronisk fakturering, elektroniske

indkøb

teknisk

politisk

støtte.

Virksomhedsudskiftingsraten og antallet af

højvækstvirksomheder ligger et godt stykke over

EU-gennemsnittet, hvilket viser, at Danmarks

erhvervsklima fremmer en effektiv omfordeling af

ressourcer til mere produktive aktiviteter.

Det indre marked

Danmark er en lille, åben og diversificeret

økonomi, som er godt integreret i EU's indre

marked.

Danmark er tæt integreret i det indre

marked, selv om landets handelsintegration på

32 % for både varer og tjenesteydelser lå lidt

under EU-gennemsnittet på 43 % i 2023(

). I

2023 blev Danmarks overskud i varehandelen

inden for EU til et underskud, men det beholdt sit

overskud i handelen med lande uden for EU.

Danmarks største eksportpartnere omfatter

Tyskland (16 % af Danmarks samlede eksport),

Sverige (9 %), Nederlandene (7 %), Norge (6 %),

USA (6 %), Det Forenede Kongerige (5 %), Polen

(5 %), Frankrig (4 %), Kina (3 %), Italien (3 %),

Spanien (2 %) og Finland (2 %). Danmarks

(

) Udenrigsministeriet, Invest in Denmark, 2024,

New

Government Strategy Priorities Improvement of Business

Framework Conditions and International Talent Acquisition.

(

) Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse,

2024,

Virksomhedsudvikling i hele Danmark 2024-2027.

(

) Udenrigsministeriet, Invest in Denmark, 2024,

New Danish

life science strategy.

( ) Europa-Kommissionen, 2022,

Tax compliance costs for

SMEs.

( ) Eurostat, 2024,

International trade in goods.

Reguleringsmæssige og

administrative hindringer

Danmark

har

meget

gunstigt

erhvervsklima med særlig fokus på digitale

offentlige

tjenester.

Danmark

rangerer

konsekvent højt i globale indikatorer for

konkurrenceevne og regeringsførelse, hvilket

(

) Den Europæiske Investeringsbank, 2024,

EIB investment

survey 2024.

( ) Den Europæiske Centralbank, Europa-Kommissionen, 2024,

Survey on the access to finance of enterprises.

( ) Den Europæiske Investeringsfond, 2024,

Financial helping

hand to Danish SMEs: guarantee agreement to support green

investments.

( ) OECD, 2022, The New Green Economy,

oecd.org.

(

) Den Europæiske Centralbank, Europa-Kommissionen, 2024,

Survey on the access to finance of enterprises.

( ) Dansk Erhverv, 2022, "Denmark: Danmark er en unicorn-

fabrik

–

men hvorfor forlader vækstvirksomhederne

Danmark?",

danskerhverv.dk.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

vigtigste eksportprodukter omfatter lægemidler

(15 % af den samlede eksport), maskiner og

computere (12 %), mineralske brændstoffer

(10 %), elektriske maskiner og udstyr (7 %),

optiske, tekniske og medicinske apparater (4 %),

køretøjer (3 %), fisk (3 %), kød (3 %), møbler (3 %)

og andre fødevarer (2 %)(

Danmark klarer sig generelt godt med

hensyn til at gennemføre EU-direktiver i

national

ret

håndtere

traktatbrudsprocedurer.

Danmarks manglende

gennemførelse og overensstemmelse hvad angår

direktiverne om det indre marked er bedre end EU-

gennemsnittet. Gennemførelsesunderskuddet er i

overensstemmelse med det mål på 0,5 %, der

foreslås i akten for det indre marked, og

overensstemmelsesunderskuddet ligger tæt på det

(0,7 % i stedet for 0,5 %) (se tabel A4.1). Antallet

af verserende traktatbrudssager ligger betydeligt

under EU-gennemsnittet (14 sammenlignet med

EU-gennemsnittet på 24). Den forsinkede

gennemførelse af direktiverne om det indre

marked og traktatbrudsprocedurernes varighed

ligger imidlertid begge over EU-gennemsnittet (se

tabel A4.1), hvilket tyder på, at der er plads til

forbedringer. I 2024 løste Danmark 92,7 % af de

SOLVIT-sager, det behandlede som det ledende

center (EU-gennemsnittet var 84,9 %)(

Danmark har et konkurrencevenligt regelsæt.

Ifølge OECD's indikatorer for regulering af

produktmarkederne

har

Danmark

konkurrencevenlig lovgivningsramme og er blandt

de lande, der klarer sig bedst med hensyn til

regulering af produktmarkedet. Landets licens- og

tilladelsesordning er i overensstemmelse med

international bedste praksis, hvilket gør Danmark

til et af de lande i EU, der klarer sig bedst på dette

område(

). Hvad angår lovregulerede erhverv er

lovgivningsmæssige begrænsninger i Danmark på

linje med EU-gennemsnittet, undtagen for

ejendomsmæglere, hvor begrænsningerne ligger

over EU-gennemsnittet. Dette skyldes til dels, at

ejendomsmæglere

forvalter

ejendomstransaktionsprocessen i Danmark, mens

denne opgave typisk varetages af notarer eller

advokater i andre medlemsstater. Den tid, det

(

) Danmarks Statistik, 2025,

Import og eksport af varer og

tjenester

–

Danmarks Statistik.

(

) Europa-Kommissionen,

Single Market and Competitiveness

Scoreboard.

(

) OECD, indikatorer for regulering af produktmarkederne (PMR),

2023,

Denmark_PMR country note.

tager at blive ejendomsmægler i Danmark, kan

tages op til fornyet vurdering. Desuden er

advokater i Danmark underlagt krav om retlig

form og aktiebesiddelse, uforenelighedsregler og

tværfaglige begrænsninger(

Offentlige udbud

Danmark klarer sig godt med hensyn til

offentlige

indkøb,

herunder

e-indkøb.

Udbuddet foregår primært på lokalt plan. Staten

og regionerne har en lavere andel af offentlige

indkøb. Hver ordregivende myndighed er ansvarlig

for sit eget udbud, men kan anvende

rammekontrakter, der forvaltes af den centrale

indkøbsenhed. Danmark klarer sig generelt godt

med hensyn til offentlige udbud, selv om andelen

af bud fra SMV'er kan forbedres. Danmark har en

relativt lav andel af udbud med kun én tilbudsgiver

og direkte tildelinger (se tabel A4.1), hvilket tyder

på en tilfredsstillende grad af konkurrence i

forbindelse med offentlige udbudsprocedurer.

Danmark er en af de førende EU-medlemsstater

med hensyn til at sikre en bred tilgængelighed af

digitale offentlige tjenester. Danmark klarer sig

også godt med hensyn til brugen af e-indkøb (se

også bilag 6).

(

) Europa-Kommissionen, 2021, meddelelse om status over og

ajourføring af anbefalingerne til reformer af reguleringen af

liberale erhverv fra 2017, COM(2021) 385,

eur-

lex.europa.eu,

OECD, 2023, indikatorer for regulering af

produktmarkederne,

oecd.org;

Den Internationale Valutafond,

2023, artikel IV-landerapport om Danmark,

imf.org.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A4.1:

Forenkling af virksomhedsdrift: indikatorer

Denmark

POLICY AREA

INDICATOR NAME

2020

Investment climate

Material shortage, firms facing constraints, %

Shortages

Labour shortage, firms facing constraints, %

Vacancy rate, vacant posts as a % of all

available ones (vacant + occupied)

Transport infrastructure as an obstacle to

investment, % of firms reporting it as a major

obstacle

Infrastructure

VHCN coverage, %

FTTP coverage, %

5G coverage, %

6.5

4.2

1.8

27.7

23.7

3.0

49.7

34.5

3.4

24.8

17.1

2.7

19.6

13.4

2.6

10.0

20.2

2.3

2021

2022

2023

2024

EU-27

average

3.9

8.5

94.9

74.1

98.0

7.7

96.3

77.9

97.8

4.1

97.2

84.0

100

6.3

13.4

78.8

64.0

89.3

Reduction of regulatory and administrative barriers

Impact of regulation on long-term investment,

Regulatory environment

% firms reporting business regulation as a

5.8

5.3

6.5

major obstacle

Payment gap - corporates B2B, difference in

days between offered and actual payment

Payment gap - public sector, difference in days

between offered and actual payment

from public or private

entities in the last 6

months

2.8

9.7

24.5

20.1

23.8

24.9

12.1

9.7

35.1

11.3

13.9

39.3

15.7

15.2

44.2

18.1

13.2

15.6

15.1

Late payments

Share of SMEs

experiencing late

payments, %*

from private entities

in the previous or

current quarter

from public entities in

the previous or

current quarter

36.2

47.9

12.0

16.6

Integration

Single Market

EU trade integration, % (Average intra-EU

26.1

imports + average intra EU exports)/GDP

EEA Services Trade Restrictiveness Index

Transposition deficit, % of all directives not

transposed

Conformity deficit, % of all directives

transposed incorrectly

SOLVIT, % resolution rate per country

Number of pending infringement proceedings

0.037

0.3

1.0

92.5

19.0

27.7

0.037

0.4

1.1

95.5

18.0

31.7

0.037

0.5

1.0

91.7

15.0

31.7

0.037

0.9

91.0

16.0

31.0

0.040

0.5

0.7

92.7

14.0

41.6

0.050

0.8

0.9

84.9

24.4

Compliance

Public procurement

Single bids, % of total contractors**

Competition and

transparency in public

procurement

Direct awards, %**

7.0

* Ændring af metode i 2024: særskilt indberetning af forsinkede betalinger fra offentlige og private enheder.

** Dataene for 2024 om enkeltstående bud er foreløbige og kan blive udsat for ændringer. Bemærk venligst, at ca. 14 % af de

samlede data i øjeblikket mangler, hvilket kan påvirke oplysningernes nøjagtighed og fuldstændighed. På grund af manglende

data beregnes EU-gennemsnittet af data om direkte tildelinger uden Rumænien.

Kilde:

(1) ECFIN BCS, (2) Eurostat, (3) EIB IS, (4) landerapporter om det digitale årti, (5) Intrum Payment Report, (6) SAFE-

undersøgelse, (7) OECD og (8) indtil 2023: resultattavlen for det indre marked og konkurrenceevne, 2024: dataområdet for

offentlige udbud.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 5: KAPITALMARKEDER, FINANSIEL STABILITET OG ADGANG TIL

FINANSIERINGSMIDLER

På baggrund af høj indenlandsk opsparing og

betydelige udenlandske nettoaktiver drager

den danske økonomi fordel af dybe nationale

kapitalmarkeder og veludviklede og stabile

bank- og ikke-bankmæssige finansielle

sektorer.

Den højtudviklede finansielle sektor i

Danmark bidrager positivt til finansieringen af

virksomheder. Ikke desto mindre kan betingelserne

for den indenlandske vækst i innovative

virksomheder og for at tiltrække international

kapital stadig forbedres. Takket være den store

tilgængelighed af indenlandsk opsparing og kapital

er danske virksomheder relativt mindre afhængige

af gæld end deres ligestillede i EU til at finansiere

deres balancer. Finansieringen af realkreditlån

gennem omsættelige særligt dækkede obligationer

fritager banksektoren for de dermed forbundne

kredit- og likviditetsrisici og understøtter yderligere

bankernes modstandsdygtighed. Et højt niveau af

finansiel forståelse, digital adoption og generel

tillid til samfundet bidrager til at fremme begge

dele: i) detailinvestorers stærke deltagelse på

kapitalmarkederne og ii) den omfattende udvikling

af institutionelle investorer og professionel

kapitalforvaltning. Men selv om Danmark

betragtes som en "fabrik for enhjørninger"

("enhjørninger" er unoterede virksomheder til en

værdi af 1 mia. EUR eller derover), har Danmark

en tendens til ikke at fastholde innovative

virksomheder med stort vækstpotentiale, til dels

på grund af den skattemæssige behandling af

urealiserede kapitalgevinster.

nettoopsparing og nettoinvesteringer samt de

offentlige overskud resulterede således i, at

Danmarks strukturelle nettoudlån til udlændinge i

gennemsnit udgjorde 8,1 % af BNP med et

toppunkt på 11,7 % i 2022. Hovedparten af den

danske nettoopsparing, dvs. efter at der er taget

højde for de investeringer, der er nødvendige for

blot at opretholde den eksisterende kapitalstruktur

i økonomien, anvendes således til at finansiere

projekter i udlandet.

Figur A5.1:

Nettoopsparing-investeringsbalance

35 % of GDP

-5

-10

-15

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Private investment, net

Private savings, net

Borrowing from the rest of the world

Lending to the government

Private savings, gross

Kilde:

AMECO.

Tilgængelighed og anvendelse af

indenlandske opsparinger

Den danske økonomi investerer størstedelen

af sin relativt høje nettoopsparing i udlandet.

I det seneste årti har den private opsparingskvote

ekskl. forbrug af fast realkapital vedvarende

svinget omkring sit 10-årige gennemsnit på

10,4 % af BNP med et maksimum på 15,4 % i

2022

(se

figur

A5.1).

Den

private

nettoinvesteringskvote, som måler den private

sektors nettobidrag til kapitalakkumuleringen i

landet, var betydeligt mere volatil og udviste et

10-årigt gennemsnit på 4,2 % af BNP med et

maksimum på 7,1 % i 2022. Samtidig var der i

samme periode et regelmæssigt overskud på det

offentlige budget på gennemsnitligt 1,9 % af BNP.

Den høje positive balance mellem indenlandsk

Dansk økonomi har i overensstemmelse med

sin faste stilling som nettokreditor over for

resten af verden akkumuleret betydelige

udenlandske aktiver og udviser en positiv

nettostilling over for udlandet.

Pr. tredje

kvartal 2024 udgjorde de samlede aktiver fra

udlændinge 348 % af BNP, mens passiverne fra

udlændinge udgjorde 292 % af BNP, hvilket

resulterede i en nettostilling over for udlandet

svarende til 56 % af BNP (se figur A5.2). De

akkumulerede

udenlandske

direkte

nettoinvesteringer, som udgjorde 32 % af BNP pr.

tredje kvartal 2024, tegnede sig for størstedelen

af nettostillingen over for udlandet. Den betydelige

beholdning af officielle valutareserveaktiver, som

udgjorde 23 % af BNP, afspejler Nationalbankens

tilsagn om at holde den danske krone inden for det

snævre bånd for den officielle fastkurs.

Nettoporteføljeinvesteringerne, som er direkte

påvirket af prisvolatiliteten i aktieværdiansættelser

i udlandet (aktiver) og i Danmark (passiver), blev

negative i størrelsesordenen -11 % af BNP pr.

tredje kvartal 2024. De blev dog mere end opvejet

af nettobeholdningen af andre investeringer, som

udgjorde 12 % af BNP på samme tid. Selv om

dansk økonomi synes at være dybt integreret i de

internationale kapitalstrømme, herunder som en

stor modtager af udenlandsk kapital, er den ikke

kom (2025) 0204 - Ingen titel

desto mindre fortsat nettokapitaleksportør, navnlig

gennem direkte investeringer i udlandet.

Figur A5.2:

Kapitalbalancen over for udlandet

400 % of GDP

300

200

100

-100

-200

-300

-400

2017

2018

2019

Foreign Direct Investment, Assets

Other investment, Assets

Foreign Direct Investment, Liabilities

Other investment, Liabilities

2020

2021

2022

2023

2024-Q3

Portfolio Investment, Assets

Official reserve assets

Portfolio Investment, Liabilities

NIIP

Kilde:

ECB.

Kapitalmarkedernes struktur og den

finansielle sektors størrelse

Den danske økonomi skiller sig ud med et af

de dybeste indenlandske kapitalmarkeder i

Europa.

Markedskapitaliseringen af børsnoterede

aktier nåede op på 174 % af BNP ved udgangen af

2023, hvilket er det højeste blandt alle

medlemsstaterne (jf. figur A5.3). De ikke-

finansielle selskaber tegnede sig typisk for mere

end 90 % af kapitaliseringen, hvilket afspejler, i

hvor høj grad aktiemarkedet i Danmark er gearet

til at finansiere realøkonomiens ikke-finansielle

segment.

Den

udestående

mængde

gældsinstrumenter nåede op på 181 % af BNP ved

udgangen af 2023, hvilket er en af de højeste

nationale scorer i EU. Obligationer udstedt af de

monetære finansielle institutioner (MFI'er) tegnede

sig for næsten 83 % af det samlede beløb. Dette

afspejler de særlige forhold, der gør sig gældende

for realkreditudlån i Danmark, hvor alle

realkreditlån udelukkende finansieres gennem

omsættelige særligt dækkede obligationer, som

har meget stor likviditet og stor efterspørgsel,

herunder fra udlændinge (se afsnittet om

detaildeltagelse på kapitalmarkederne). Da

regeringen har haft budgetoverskud, faldt

mængden af statsobligationer fra 40 % af BNP

ved udgangen af 2020 til 21 % ved udgangen af

2023.

Selv om den finansielle sektor i Danmark

fortsat er domineret af banker, er finansielle

formidlere, der ikke er banker, også meget

udviklede.

Efter at have toppet med 402 % af

BNP i 2020 faldt banksektorens størrelse til

344 % af BNP i 2023, hvilket dog fortsat ligger

betydeligt over EU-gennemsnittet på 257 % og

placerer den danske banksektor på en tredjeplads i

EU efter Luxembourg (1 847 %) og Frankrig

(421 %). Udenlandsk tilstedeværelse er begrænset

og tegner sig for omkring 7 % i form af aktiver.

Bankkoncentrationen synes at være højere end

gennemsnittet i EU, idet de fem største MFI'er

tegner sig for mere end 65 % af sektoren.

Forsikringssektoren med samlede aktiver på

næsten 160 % af BNP ved udgangen af 2023

dominerer formidling uden for banksektoren og er

den næststørste i EU (efter Luxembourg med

380 % af BNP). Dens meget store størrelse

skyldes den blomstrende livsforsikring og andre

pensionsopsparinger, der i officielle statistikker

indgår som en del af forsikringsselskaber i stedet

for pensionskasser. Som følge heraf rapporteres

det, at sektoren for pensionsfonde kun havde

samlede aktiver på 2 % af BNP ved udgangen af

2023. Selv om investeringsfondenes samlede

aktiver faldt med 32 procentpoint til 91 % af BNP

mellem 2021 og 2023, er de ikke desto mindre

fortsat betydelige (se afsnittet om institutionelle

investorer).

Figur A5.3:

Kapitalmarkeder og finansielle

formidlere

Non-financial corporations

300

250

200

150

100

Insurance corporations

Other financials

Government

Pension funds

350

MFIs

400

% of GDP

Listed equity

Bonds

Assets by sector

Kilde:

ECB, EIOPA og AMECO.

Banksektorens modstandsdygtighed

Den danske banksektor udviser stor

modstandsdygtighed over for risici og lav

eksponering over for sårbarheder.

Historisk set

har den samlede kapitaldækningsgrad i Danmark

været forholdsvis højere end andre steder i

Insurance and pension funds

Non-financial corporations

Financial corporations

Investment funds

MFIs

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Europa. Som følge af høj indtjening og strengere

regler for anvendelse af risikovægte på

eksponeringer styrkedes bankernes samlede

kapitalisering yderligere med 0,9 procentpoint og

nåede op på 22,9 % i tredje kvartal 2024, hvilket

er et godt stykke over EU-gennemsnittet på

20,1 % (se tabel A5.1). Forbedringen skyldtes

akkumuleringen af tabsabsorberende kapital af

høj kvalitet, da CET1-ratioen steg fra 18,7 % i

2022 til 19,3 % i tredje kvartal 2024, hvilket er

betydeligt over EU-gennemsnittet på 16,6 %. De

fire institutter, der var genstand for den EU-

dækkende stresstest i 2023 (Danske Bank, Jyske

Bank, Nykredit og Sydbank), klarede sig godt i selv

det mest negative scenario. De danske bankers

samlede minimumskrav til kapitalgrundlag og

nedskrivningsegnede passiver (MREL) udgjorde

40,1 % af de risikovægtede aktiver ved udgangen

af 2023, hvilket var 8 procentpoint over det

krævede niveau. For yderligere at styrke

banksektorens modstandsdygtighed foreslog Det

Systemiske Risikoråd i Danmark en systemisk

buffer på 7 % for eksponeringer mod

ejendomsselskaber, som trådte i kraft den 30. juni

2024.

Trods visse risici for forværring viser

bankernes

balancer

forbedret

aktivkvalitet.

Med en samlet andel af

misligholdte lån på 1,3 % fra tredje kvartal 2024,

hvilket er under EU-gennemsnittet på 1,9 %, er

kreditkvaliteten fortsat robust. På trods af det

højeste antal konkurser siden 2011 faldt

virksomhedernes andel af misligholdte lån til

1,7 % fra tredje kvartal 2024. Selv om mere end

60 % af alle realkreditlån er variabelt forrentede,

forringede rentestramningen ikke aktivkvaliteten.

Det

skyldes

bl.a.

bankernes

forbedrede

modstandsdygtighed over for kreditrisiko takket

være de strengere udlånsregler, de indførte i den

forlængede lavrenteperiode. Desuden er andelen

af nye lån til variabel rente faldet betydeligt, f.eks.

til ca. 30 % af realkreditlånene til husholdningerne.

Bankernes samlede dækningsgrad for misligholdte

lån efter de eksisterende hensættelser ligger dog

fortsat næsten 5 procentpoint under EU-

gennemsnittet, selv om den steg fra 27,3 % i

2016 til 37,5 % fra og med tredje kvartal 2024.

Selv om dette i princippet kan tyde på, at bankerne

overvurderer deres nettokapitalniveau, er dette

ikke tilfældet i Danmark. Markedsfinansiering af

realkreditlån udelukkende med særligt dækkede

obligationer indebærer, at den tilknyttede

kreditrisiko

overføres

til

investorerne

obligationerne og ikke forbliver i bankerne.

De danske banker har en meget stærk

likviditetsposition, og den langsigtede

gældsudstedelse er på vej tilbage til

niveauet fra før krisen.

MFI'er i Danmark er

udsat for en meget lav likviditetsfinansieringsrisiko

og udviser en fremragende overensstemmelse

mellem aktiver og passiver. Både systemiske og

ikke-systemiske

institutter

overstiger

den

lovpligtige minimumslikviditetsdækningsgrad (LCR)

og net stable funding ratio (NSFR), og ingen banker

har et individuelt underskud. Pr. tredje kvartal

2024 var LCR og NSFR samlet set på henholdsvis

199 % og 127 %. Det meget høje samlede udlåns-

/indlånsforhold (over 200 %) skal fortolkes i lyset

af de særlige nationale forhold, der gør sig

gældende

for

markedsbaseret

realkreditfinansiering. Når den genberegnes for

udelukkende forretningsbanker, som kun skylder

indskud

derfor

eksponeret

for

likviditetsrisikoen, lå den samlede udlåns-

/indlånskvote på 62,7 % ved udgangen af 2023,

hvilket er et godt stykke under EU-gennemsnittet.

Det bekræfter, at de danske forretningsbankers

balancer er strukturelt mere robuste end andre

steder i EU. Selv om gældsudstedelsen faldt i

2022 og 2023, til dels på grund af de højere

rentespænd, er den steget, siden spændene

begyndte at indsnævres. Bankerne har udstedt

gæld for ca. 100 mia. DKK (13,4 mia. EUR) i 2024

for at refinansiere forfalden gæld og fastholde

deres overskydende MREL-lag.

Modstandsdygtighed hos de

finansielle formidlere uden for

banksektoren

Den

blomstrende

forsikringssektor

Danmark, som dominerer finansiel formidling

uden for banksektoren, er yderst solvent og

giver ikke anledning til bekymringer for den

finansielle stabilitet.

Den største risiko er

fortsat aktivbeholdningernes følsomhed over for

ukontrollerede prisudsving. Denne risiko er steget i

seneste

år

efter

strategisk

investeringspolitisk skift fra fastforrentede

værdipapirer til større fokus på aktier og

alternativer med variabel indkomst. Sektoren har

hidtil

modstået

risikoen

for

fornyet

prisfastsættelse af aktiver, hvilket fremgår af den

robuste genopretning i 2023 efter et ikke

ubetydeligt fald i de samlede aktiver i forhold til

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BNP på næsten 20 procentpoint i 2022 som følge

af korrektioner af aktivpriserne. Opsvinget er

fortsat i 2024, hvor de samlede aktiver nåede et

nyt nominelt højdepunkt svarende til 712 mia. EUR

i andet kvartal 2024. Forsikringsselskabernes

solvensprocent forblev robust på 244,3 % i 2023,

hvilket er lidt over niveauet på 241,1 % i 2022.

Skadesforsikring forventes fortsat at være yderst

rentabel, hvilket fremgår af dens samlede andel

på 85 %, hvilket er et godt stykke under EU-

gennemsnittet på 97 % og blandt de laveste i EU.

Tilsynet,

som

ikke

har

opdaget

uregelmæssigheder

eller

specifikke

sårbarheder, forbliver årvågent.

EIOPA's

vurdering af mangler i forsikringsdækningen viser,

at Danmark står over for en mellem til lav risiko

med hensyn til naturbrande, en mellem risiko med

hensyn

til

oversvømmelser

kystoversvømmelser og en høj risiko med hensyn

til stormvejr. Med en forsikringsdækningsgrad på

over 75 % anser EIOPA imidlertid den nuværende

beskyttelsesdækningsmangel i Danmark for ikke

at være væsentlig. Som led i sin 2025-strategi for

at sikre sektorens modstandsdygtighed har

Finanstilsynet udviklet en skræddersyet stresstest

for forsikringssektoren, som supplerer EIOPA's

øvelse og tager højde for særlige nationale

forhold. De forberedende test, som ikke afslørede

nogen specifik sårbarhed, blev gennemført på otte

enheder i 2023.

For at finansiere deres investeringer er

danske virksomheder afhængige af interne

ressourcer i lige så høj grad som deres

kolleger i EU.

EIB's investeringsundersøgelse fra

2024 viser, at danske virksomheder i 2023

finansierede ca. to tredjedele af deres

investeringer med interne ressourcer, hvilket er

lige så meget som den gennemsnitlige EU-

virksomhed. Undersøgelsen viste også, at 15 % af

virksomhederne i Danmark mente, at de havde

investeret for lidt i de seneste tre år sammenlignet

med 14 % i EU. Det tyder på, at der ikke er noget

væsentligt investeringsunderskud i Danmark. Dette

er dog muligvis ikke tilfældet for alle

virksomheder, især for de 10 % af danske

virksomheder, der anser sig selv for at være

økonomisk begrænsede.

For at forbedre adgangen til finansiering,

især

for

vækstvirksomheder,

vedtog

Finanstilsynet i begyndelsen af 2025 nye

regnskabsregler for banker for at undgå at

straffe vækstvirksomheder.

I henhold til de nye

regler vil vækstvirksomheder, så længe de har

rejst mindst 10 mio. DKK (1,34 mio. EUR) i

egenkapital og har en positiv egenkapital, ikke

længere systematisk blive anset for at have

finansielle

vanskeligheder

tilfælde

regnskabsmæssige tab. Denne nye tilgang skal

resultere i lavere kapitalomkostninger for mere

risikobetonede virksomheder.

Figur A5.4:

Sammensætningen af ikkefinansielle

selskabers finansiering som % af BNP

450

400

350

Finansieringskilder til virksomheder

og bankernes rolle

Selv om danske virksomheder samlet set er

mere forgældede end deres tilsvarende

virksomheder i EU, er de relativt mindre

afhængige af gældsfinansiering end deres

EU-modparter til at finansiere deres

aktiviteter.

ikkefinansielle

selskabers

finansielle låntagning i Danmark nåede op på

næsten 101 % af BNP i 2023, hvilket er betydeligt

højere end EU-gennemsnittet på ca. 63 % (se figur

A5.4). I betragtning af den generelt meget større

samlede balance for danske ikkefinansielle

selskaber, som nåede op på 397 % af BNP ved

udgangen af 2023 (mod 230 % i EU), var den

relative andel af lån i deres finansieringsstruktur

(25,4 %) imidlertid lavere end EU-gennemsnittet

(27,2 %).

300

% of GDP

250

200

150

100

Loans

Bonds

Unlisted shares

Trade credit and advances

Listed shares

Other equity

(1) Referenceperioden er ultimo 2023.

Kilde:

Eurostat.

Danmarks

højtudviklede

modstandsdygtige banksektor udgør en

stabil finansieringskilde for økonomien.

Realkreditlån, der tegner sig for mere end to

tredjedele af bankernes udlån til ikkefinansielle

kom (2025) 0204 - Ingen titel

selskaber,

ydes

seks

specialiserede

realkreditinstitutter, der udelukkende finansierer

sig selv gennem omsættelige og ekstremt likvide

dækkede obligationer. Samlet set forekommer

banksektoren ret solid med fremragende

likviditets- og kapitalpositioner samt forbedret

operationel effektivitet og rentabilitet, som alle

ligger over EU-gennemsnittet (se tabel A5.1). Ved

udgangen af 2023 var mindre end 2 % af

banklånene

til

ikkefinansielle

selskaber

misligholdte, hvilket var betydeligt lavere end EU-

gennemsnittet på 3,4 %. Alt i alt tyder dette på, at

virksomheder i Danmark sandsynligvis ikke vil stå

over for udfordringer med at få adgang til stabile

og overkommelige banklån i fremtiden.

Efter

års

stagnation

har

kreditefterspørgslen i Danmark vist tegn på

opsving, siden renterne begyndte at falde

medio 2024.

På grund af stigende renter har

kommercielle banklån (uden realkreditlån) til

ikkefinansielle selskaber været stagnerende siden

sommeren 2022 og udgjorde 16,5 % af BNP i

oktober 2024. Realkreditlån til ikkefinansielle

selskaber begyndte at stige i begyndelsen af 2023

og er vokset siden da, hvilket resulterede i en

stigning på 16 % i værdi mellem oktober 2022 og

oktober 2024, hvor de nåede op på, hvad der

svarer til 36,1 % af BNP. Selv om de har

tilkendegivet, at de nu står over for strammere

kreditstandarder end tidligere, melder danske

virksomheder

ikke

væsentlige

lånebegrænsninger. I de senere år er

virksomhederne blevet påvirket af stigende

finansieringsomkostninger. Ifølge data fra ECB

toppede renten for nye virksomhedslån, alle typer

og løbetider kombineret, med 5,05 % i januar

2024 mod 0,76 % to år tidligere. I oktober 2024

faldt renten på nye erhvervslån til 3,76 %.

EU, og dets resultater er tæt forbundet med

globale indekser. OMX20 Copenhagen-indekset

(det ældste og mest kendte danske aktieindeks,

der omfatter mange af landets største

virksomheder) steg med næsten 30 % i de første

to kvartaler af 2024, hvilket indebærer en samlet

markedskapitalisering på mere end 204 % af BNP

fra og med andet kvartal 2024, inden det siden da

faldt med ca. 20 %.

Da alle realkreditlån i Danmark er

markedsfinansierede, er landet blevet

verdens største private marked for dækkede

obligationer.

Pr. december 2023 havde de seks

realkreditinstitutter udstedt et beløb svarende til

441 mia. EUR i udestående dækkede

realkreditobligationer. Det svarer til 114,5 % af

BNP eller 5,4 gange den udestående statsgæld.

Dette understreger betydningen af dækkede

realkreditobligationer

for

investorer

kapitalforvaltere i Danmark. Historisk set har der

aldrig foreligget misligholdelse i forbindelse med

danske dækkede realkreditobligationer, og de har

meget høj likviditet, bl.a. på grund af deres AAA-

rating. Den udenlandske efterspørgsel efter

danske dækkede realkreditobligationer, som

toppede med 24,5 % af de udestående beløb i

2020, faldt til 19,7 % i september 2024. Den

indenlandske efterspørgsel efter danske dækkede

realkreditobligationer var pr. tredje kvartal 2024

fordelt mellem forsikrings- og pensionskasser

(28,5 % af de udestående beløb), monetære

finansielle institutioner (26 %), investeringsfonde

(10,2 %), husholdninger (1,6 %) og andre (13,9 %).

Figur A5.5:

Sammensætning af husholdningernes

finansielle aktiver pr. indbygger og i % af BNP

250

200

150

400

350

300

250

200

Detailinvesteringer på

kapitalmarkederne

Kapitalmarkederne i Danmark er meget

veludviklede i forhold til størrelsen af den

indenlandske økonomi.

Ved udgangen af 2023

havde Nasdaq Copenhagen en markedsværdi

svarende til ca. 175 % af BNP, dvs. ca. 4 900 mia.

DKK (660 mia. EUR), med 124 selskaber noteret

på hovedbørsen og 39 på First North-

vækstmarkedet. Det danske aktiemarked tilbyder

et af de bedste investeringsbeskyttelsesmiljøer i

100

per capita (000 EUR) (lhs)

Currency and deposits

Investment funds

Listed shares

Other equity

% of GDP (rhs)

150

100

Insurance and pension funds

Bonds

Unlisted shares

HH Debt (liability)

(1) Referenceperioden er ultimo 2023.

Kilde:

Eurostat.

Danske detailinvestorers deltagelse på

kapitalmarkederne ligger, selv om den er

kom (2025) 0204 - Ingen titel

meget høj efter EU-standarder, stadig under

niveauet i USA.

Med kontanter og indlån, der kun

tegner sig for 13 % af deres finansielle formue (se

figur A5.5), er danske husholdninger blandt de

mest sofistikerede detailinvestorer i EU. Ved

udgangen af 2023 svarede detailinvestorernes

samlede finansielle aktiver i Danmark til 361 % af

BNP, hvilket er langt over EU-gennemsnittet på

209 %, men stadig under det amerikanske

gennemsnit på 437 %. Næsten hver anden

dansker ejer aktier direkte, hvilket også er en af de

højeste rater for detailinvesteringer i Europa. De

fleste danskere ejer også aktier indirekte gennem

de bredt ejede forsikrings- og pensionsfonde. Men

generelt er billede af detailinvesteringerne i landet

meget blandet. På den ene side har adgangen til

investeringsopsparingskonti på favorable vilkår

bidraget til at tiltrække detailinvestorer i Danmark

allerede fra en ung alder. På den anden side kan

den skattemæssige behandling af urealiserede

kapitalgevinster

modvirke

langsigtede

investeringer og hæmme Danmarks internationale

konkurrenceevne.

forsikringsselskaber og pensionsfonde, der var

afsat til venturekapital og privat egenkapital, efter

Sverige (30 %) og Finland (28 %) og et godt

stykke over EU-gennemsnittet på 15 %.

over

forsikringsselskaber

kapitalforvaltning et andet vigtigt segment

af den finansielle sektor i Danmark.

På

grundlag af data offentliggjort af European Fund

and Asset Management Association svarede

aktiver

under

forvaltning

særlige

kapitalforvaltere stadig til 125 % af BNP, selv om

de faldt med 5 % mellem 2022 og 2023 til 467

mia. EUR, hvilket placerede Danmark på en

tredjeplads i EU for størrelsen af den indenlandske

kapitalforvaltningsindustri, efter Nederlandene

(192 %) og Frankrig (173 %). Danmark er det

juridiske hjemsted for investeringsfonde med

samlede aktiver på 275 mia. EUR, mens

hjemmehørendes investeringer i investeringsfonde

udgør 377 mia. EUR. Fonde hjemmehørende i

Danmark er næsten ligeligt fordelt mellem

investeringsinstitutter

alternative

investeringsfonde. Aktiverne i disse fonde var

primært

fordelt

mellem

aktier

(44 %),

gældsinstrumenter (35 %) og investeringsfonde

(16 %).

De indenlandske institutionelle

investorers rolle

Store

forsikringsselskaber

dominerer

landskabet af institutionelle investorer i

Danmark og bidrager

væsentligt til

finansieringen af økonomien.

Med samlede

aktiver svarende til 159 % af BNP i 2023 er

forsikringssektoren i Danmark den næststørste i

EU (efter Luxembourg) og næsten tre gange større

end det europæiske gennemsnit i forhold til

økonomiens størrelse. På grundlag af data fra Den

Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og

Arbejdsmarkedspensionsordninger

forsikringsselskabers aktiveksponeringer blev den

danske forsikringssektors samlede balance ved

udgangen af 2023 primært investeret i

investeringsfonde

(35 %),

aktier

(23,4 %),

virksomhedsobligationer

(23,1 %)

statsobligationer (10,2 %). På grundlag af de

samme data synes arbejdsmarkedsrelaterede

pensionskasser at være betydeligt mindre

udviklede med samlede aktiver svarende til kun

2 % af BNP ved udgangen af 2023. I alt rejste

forsikringsselskaber og pensionsfonde 21 % af de

midler, der var afsat til venturekapital og privat

egenkapital i landet mellem 2007 og 2023. Dette

er den tredjestørste procentdel rejst af

Dybden af venture- og vækstkapital

Danmark er en regional leder inden for

investering i venturekapital og private

equity.

Den gennemsnitlige årlige værdi af

investeringerne i private equity i Danmark i forhold

til det nominelle BNP steg til 0,9 % i perioden

2021-2023 fra 0,7 % i 2015-2020 og var fortsat

højere end EU-gennemsnittet for 2021-2023 på

0,6 %. Den gennemsnitlige årlige værdi af

venturekapitalinvesteringer i forhold til det

nominelle BNP steg til 0,16 % i perioden 2021-

2023 fra 0,06 % i 2015-2020, hvilket også var

vedvarende højere end EU-gennemsnittet for

2021-2023 på 0,08 %. I 2023 skilte Danmark sig

ud som det eneste land blandt de 10 bedste

venturekapitaløkosystemer i Europa, der oplevede

vækst. Nye venturekapitalinvesteringer i landet,

hvoraf næsten to tredjedele var afsat til

nystartede sundhedsteknologiske virksomheder,

steg med 2,1 % i 2023 til ca. 1,2 mia. EUR, hvilket

er det næstbedste år nogensinde. I de fem år

forud for 2023 var de vigtigste sektorer for

venturekapitalinvesteringer i Danmark sundhed

kom (2025) 0204 - Ingen titel

(26 %),

virksomhedssoftware

finansteknologi (14,7 %).

(15 %)

På trods af en vedvarende stærk kapacitet

til virksomhedsetablering i en sådan grad, at

den får ry for at være en "enhjørningefabrik",

formår

Danmark

ikke

fastholde

virksomheder med stort vækstpotentiale.

af de 13 enhjørninger (69 %), der nogensinde er

grundlagt i Danmark, har flyttet deres

hovedkvarter ud af landet (kun 9 % af

enhjørninger, der er grundlagt i Sverige, har forladt

Sverige), hvilket er tegn på, at det danske

erhvervsmiljø er præget af en meget lav

fastholdelseskapacitet for højvækstvirksomheder.

Rammebetingelserne

for

vellykkede

børsintroduktioner

den

skattemæssige

behandling af kapitalgevinster er vigtige faktorer

for at forbedre fastholdelsen af venture- og

vækstkapital. I den forbindelse omfatter

regeringens strategi for 2024-2026 til støtte for

iværksætteri: i) forskellige skatterelaterede

foranstaltninger, ii) planer om at etablere en retlig

ramme

for

egenkapitalcrowdfunding

anpartsselskaber, iii) planer om at indføre en

ramme for forenklet forvaltning af private

pensioner, iv) planer om at halvere kapitalkravet i

forbindelse med oprettelse af selskaber med

begrænset ansvar og v) planer om at lette

adgangen til en basal bankkonto for nye

virksomheder.

fastsat grønne mål for 80 % af deres

investeringer og for 61 % af deres lån. Alt i alt

vurderer Nationalbanken, at den finansielle sektors

finansiering af klimavenlige aktiviteter har

oversteget 834 mia. DKK (112 mia. EUR).

Finansiel forståelse

Den danske befolknings meget høje

finansielle forståelse bidrager til dens

stærke detaildeltagelse på de finansielle

markeder.

Det danske samfund anerkender, at

finansiel forståelse er afgørende for både at

fremme

detailinvestorers

deltagelse

på

kapitalmarkederne og gøre SMV'er fortrolige med

alternativer til bankfinansiering. Siden 2015 har et

skoleprogram for elever i alderen 13 til 15 år gjort

det muligt for unge at få kendskab til de

grundlæggende begreber om finansiering (f.eks.

budgettering, opsparing og bankvirksomhed) og

forbrugerrettigheder. De danske myndigheder er

forpligtet til at sikre, at alle dele af samfundet,

især børn og unge, får en god forståelse af penge

og finansielle anliggender tidligt i livet.

Som følge af denne uddannelsesindsats

placerer Eurobarometerundersøgelsen fra

2023 om overvågning af finansiel forståelse

i EU Danmark på tredjepladsen i EU med

hensyn til finansiel viden.

Det viser, at 40 % af

danskerne har et højt niveau af finansiel viden

(26 % i EU), og kun 15 % har et lavt niveau af

finansiel viden (24 % i EU). Desuden erklærede

kun 8 % af respondenterne (23 % i EU), at de føler

en vis grad af ubehag ved at bruge digitale

finansielle tjenesteydelser.

Finansiering af den grønne omstilling

Danske institutionelle investorer følger en

konsekvent strategi for at øge deres grønne

investeringer.

Halvdelen af de danske

forsikringsselskaber

har

fastsat

grønne

investeringsmål, og næsten to tredjedele af dem

sigter mod at reducere deres investeringer i

klimaskadelige industrier. Ved udgangen af 2023

havde otte danske forsikringsselskaber, der tegner

sig for 55 % af markedet, underskrevet

internationale alliancer eller erklæringer for at

modvirke klimaændringer. Pensionsselskaberne

har allerede investeret 343 mia. DKK (46 mia.

EUR) i den grønne omstilling.

Danske erhvervs- og realkreditinstitutter er

også aktivt engageret i den grønne omstilling

gennem

både

kundeaktiviteter

driftspraksis.

Navnlig har disse banker fra 2023

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A5.1:

Indikatorer for den finansielle sektor

Total assets of MFIs (% of GDP)

Common Equity Tier 1 ratio

Total capital adequacy ratio

Overall NPL ratio (% of all loans)

NPL (% loans to NFC-Non financial corporations)

NPL (% loans to HH-Households)

NPL-Non performing loans coverage ratio

Return on Equity

2017

363.6

18.1

22.1

2.5

4.2

2.2

25.4

10.8

52.3

108.8

0.09

43.7

0.57

0.03

1.0

5.4

8.0

46.2

148.8

2018

351.0

17.8

21.6

2.3

3.8

2.0

32.1

8.0

53.4

107.4

0.47

41.1

1.07

0.10

0.9

4.8

6.9

47.5

142.8

2019

385.8

18.0

22.4

1.9

3.0

1.8

32.0

8.7

54.4

106.3

0.04

40.3

0.69

0.10

0.7

5.5

7.1

47.7

163.0

2020

401.5

19.1

23.2

1.9

3.2

1.8

34.6

4.5

55.6

106.9

161.7

0.33

39.2

0.35

0.08

0.6

6.3

7.1

45.5

171.3

2021

361.5

18.7

22.8

1.8

2.5

1.9

35.1

8.2

54.0

99.3

179.3

0.40

37.1

1.24

0.25

0.4

7.0

7.3

42.2

169.0

2022

345.9

18.7

22.5

1.5

1.9

1.7

34.8

3.8

53.1

89.2

149.7

0.03

34.6

0.75

0.09

0.5

6.8

6.7

40.5

149.7

2023

343.9

19.8

23.4

1.3

1.8

1.5

36.9

11.7

55.7

89.9

174.4

0.06

32.9

0.76

0.14

51.0

0.9

7.2

6.9

41.2

158.6

2024-Q3

327.9

19.3

22.9

1.3

1.7

1.5

37.5

12.1

55.6

86.5

182.0

161.0

248.4

16.6

20.1

1.9

3.5

2.2

42.1

10.0

30.0

44.5

0.8

0.7

69.3

0.05

49.6

0.41

0.05

45.5

2.7

4.8

10.0

27.8

54.8

23.4

Banking sector

Non-banks sector

Loans to NFCs (% of GDP)

Loans to HHs (% of GDP)

NFC credit annual % growth

HH credit annual % growth

Stock market capitalisation (% of GDP)

Initial public offerings (% of GDP)

Market funding ratio

Private equity (% of GDP)

Venture capital (% of GDP)

Financial literacy (composite)

Bonds (as % of HH financial assets)

Listed shares (as % of HH financial assets)

Investment funds (as % of HH financial assets)

Insurance/pension funds (as % of HH financial assets)

Total assets of all insurers (% of GDP)

Pension funds assets (% of GDP)

11-17

18-24

25-27

1-3

4-10

Colours indicate performance ranking among 27 EU Member States.

(1) Årlige data. EU-data for kreditvækst og pensionsfonde henviser til gennemsnittet i euroområdet.

Kilde:

ECB, Eurostat, Europæisk Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger,

GD FISMA's dashboard

for kapitalmarkedsunionen

og AMECO.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 6: EFFEKTIV INSTITUTIONEL RAMME

Danmarks institutionelle rammer påvirker

landets konkurrenceevne.

Danmarks offentlige

institutioner har en høj grad af offentlig tillid.

Landet udmærker sig inden for digitale offentlige

tjenester og stræber efter at opnå en "digitalt som

standard"-politik for levering af offentlige

tjenester. De fleste offentlige tjenester kan tilgås

online, og der er et højt niveau af

onlineengagement. Regeringen fokuserer nu på at

sikre, at ingen lades i stikken. Danmark træffer

foranstaltninger til at mindske den administrative

byrde. Det kan styrke myndighedstilsynet og de

offentlige høringer. Retssystemets effektivitet står

over for en negativ tendens, navnlig med hensyn

til sagsbehandlingstiden.

31 % foreslog en bedre kvalificeret offentlig

forvaltning (EU: 30 %)(

Lovgivningens kvalitet og forenkling

af samme

Reguleringspraksis

for

udvikling

evaluering af lovgivning ligger lidt under EU-

gennemsnittet.

Resultaterne har været stort set

stabile fra 2021 til 2024. Resultaterne af de

efterfølgende evalueringer er generelt bedre end

EU-gennemsnittet. Der kan ske forbedringer med

hensyn til at styrke tilsynet med og

kvalitetskontroller

offentlige

høringer,

konsekvensanalyser

lovgivningen

efterfølgende evalueringer af både primær og

afledt lovgivning (figur A6.2). Folketinget har

foretaget ændringer i lovgivningsprocessen for at

give alle aktører mere tid til at bidrage til

lovgivningsarbejdet(

Figur A6.2:

Indikatorer for reguleringspolitik og -

styring

4.0

3.5

3.0

2.5

2.0

Holdninger i offentligheden

Figur A6.1:

Tillid til retsvæsenet, regionale/lokale

myndigheder og regeringen

0.9

0.8

0.7

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

Autumn

Spring

Autumn

Summer

Autumn

Winter

Spring

Winter

Spring

1.5

1.0

0.5

0.0

Primary laws Subordinate Primary laws Subordinate Primary laws Subordinate

regulations

DK_Stakeholder

engagement

DK_Regulatory Impact

Assessment

DK_Ex-post evaluation of

legislation

2014 2015

2016

2017

2018

2019 2020 2022

2023

2024

Justice, legal system EU27

Justice, legal system DK

Regional or local public authorities EU27

Regional or local public authorities DK

Government EU27

Government DK

Methodology

Transparency

2021

Systematic adoption

Oversight and quality control

EU-27

(1) EU27 fra 2019, EU28 før.

Kilde:

Standard Eurobarometer-undersøgelser.

Danmarks offentlige institutioner er blandt

de mest tillidsvækkende i EU

(figur A6.1).

Tilliden til retsvæsenet, retssystemet og de

regionale og lokale myndigheder er forblevet stabil

med kun små variationer over tid. Tilliden til

regeringen er forbedret en smule siden 2023

(0,53) og nåede op på 0,58, hvilket er det højeste

niveau i EU. Adspurgt om at øge deres tillid til den

danske offentlige forvaltning foreslog ca. 40 % af

borgerne at mindske bureaukratiet (EU-

gennemsnit: 52 %), 36 % ønskede større

gennemsigtighed med hensyn til offentlige

beslutninger og offentlige udgifter (EU: 31 %) og

Kilde:

OECD (2025), "Regulatory Policy Outlook 2025" og

"Better Regulation across the European Union 2025" (endnu

ikke offentliggjort).

(

) Europa-Kommissionen, 2023,

Understanding Europeans'

views on reform needs

–

april 2023

–

Eurobarometer-

undersøgelse.

(

) De forlængede frister omfatter en minimumsperiode for

behandling af lovgivning fra 30 til 40 dage,

forberedelsestiden inden førstebehandlingen fra 2 til 7 dage

og fristen for indgivelse af mundtlige forespørgsler flyttet fra

fredag til torsdag kl. 12.00. Folketinget, 2024.

Partier er

enige om at sænke tempoet på Christiansborg.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A6.1:

Udvalgte indikatorer for reduktion af administrative byrder og forenkling

Ex ante impact assessment of legislation

When developing new legislation, regulators are

required to …

Ex post evaluation of legislation

Is required to consider the consistency of regulations

and address areas of duplication.

Is required to contain an assessment of administrative

burdens.

Is required to contain an assessment of substantive

compliance costs.

Compares the impact of the existing regulation to

alternative options.

Periodic ex post evaluation of existing regulations is

mandatory.

Government uses stock-flow linkage rules when

introducing new regulations (e.g., one-in one-out).

A standing body has published an in-depth review of

specific regulatory areas in the last 3 years.

In the last 5 years, public stocktakes have invited

businesses and citizens to assess the effectiveness,

efficiency, and burdens of legislation.

Identify and assess the impacts of the baseline or

‘do nothing’ option.

Identify and assess the impacts of alternative non-

regulatory options.

Quantify administrative burdens of new

regulations.

Quantify substantial costs of compliance of new

regulations.

Assess macroeconomic costs of new regulations.

Assess the level of compliance.

Identify and assess potential enforcement

mechanisms.

Yes / For all primary laws

For major primary laws

For some primary laws

No / Never

(1) Denne tabel præsenterer en delmængde af indikatorer for reduktion af administrative byrder og forenkling med fokus på

reguleringsomkostninger. Indikatorerne henviser til primær lovgivning.

Kilde:

OECD (2025), Regulatory Policy Outlook 2025 [https://doi.org/10.1787/56b60e39-en] og Better Regulation across the

European Union 2025 (endnu ikke offentliggjort).

Danmark har mulighed for yderligere at

styrke sine mekanismer til forenkling af

lovgivningen.

Reguleringsmyndighederne

allerede forpligtet til at identificere administrative

byrder(

)

væsentlige

overholdelsesomkostninger som følge af ny

lovgivning. Desuden er der specifikke initiativer på

vej til at mindske de administrative byrder (se

bilag 4). Ved udarbejdelsen af lovgivning er de

regulerende myndigheder imidlertid ikke forpligtet

til at identificere og vurdere virkningen af

referencescenariet eller muligheden for "ikke at

gøre noget", til at identificere og vurdere

virkningen af alternative ikkelovgivningsmæssige

muligheder eller til at vurdere graden af

overholdelse (tabel A6.1).

OECD's indikatorer for regulering af

produktmarkedet

viser,

Danmarks

licenssystem er i overensstemmelse med de

fleste, men ikke alle, bedste praksisser.

Selv

om regeringen f.eks. fører en ajourført

onlinefortegnelse over alle tilladelser og licenser,

der kræves/udstedes til virksomheder af offentlige

(

) Rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd

https://www.vive.dk/media/pure/mxbd22rz/2626881

organer, er der ikke noget krav om, at regeringen

regelmæssigt skal gennemgå fortegnelsen og

vurdere, om sådanne licenser og tilladelser stadig

er påkrævet eller skal trækkes tilbage (se også

bilag 4).

Social dialog

Arbejdsmarkedets parter bidrager væsentligt

til lovgivningskvalitet og politikudformning i

Danmark.

Arbejdsmarkedets parter forhandler

kollektive overenskomster, der omfatter løn,

forældreorlov og arbejdstid, gennem kollektive

forhandlinger. Dækningen er omfattende med

100 % i den offentlige sektor og 73 % i den

private sektor(

). Den danske regering handler

primært gennem trepartsaftaler, der omfatter den

selv, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer,

og intervenerer minimalt og primært, når

arbejdsmarkedets parter ikke når til enighed.

Desuden høres arbejdsmarkedets parter om

arbejdsmarkedslovgivningen inden vedtagelsen i

(

) Dansk Arbejdsgiverforening. Offentliggjort i januar 2025,

data fra 2023.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A6.2:

Centrale mål for det digitale årti overvåget gennem indekset over den digitale økonomi og

det digitale samfund

Denmark

2022

Digitalisation of public services

Digital public services for citizens

Score (0 to 100)

EU-27

2024

2023

2022

2024

2023

Digital Decade

target by 2030

EU-27

100

2030

100

2030

100

2030

2021

Digital public services for businesses

Score (0 to 100)

2021

2022

2023

Access to e-health records

Score (0 to 100)

2021

2022

2023

Kilde:

Rapport fra 2024 om status over det digitale årti.

Folketinget,

hvilket

effektivitet( ).

øger

lovgivningens

Digitale offentlige tjenester

Danmark er fortsat en af EU's bedst

præsterende med hensyn til digitale

offentlige tjenester.

Landet tilbyder flere

løsninger, der skal sikre, at borgere og

virksomheder kan få adgang til effektive,

inkluderende og brugervenlige digitale offentlige

tjenester. Danmark scorede over EU-gennemsnittet

for både tilgængeligheden af digitale offentlige

tjenester for borgere og virksomheder og med

hensyn til adgang til e-sundhedsjournaler (tabel

A6.2). I 2024 offentliggjorde Statsrevisorerne en

rapport om digital tilgængelighed(

) med det

formål at sikre, at alle websteder er tilgængelige

for personer med handicap. Med mange

onlineplatforme, der giver adgang til forskellige

specialiserede tjenester, er der imidlertid

potentiale for dublering og forvirring.

Andelen af e-forvaltningsbrugere ligger også

et godt stykke over EU-gennemsnittet

(DK

98,7 %, EU 75 %). Desuden rapporterede 83,9 %

af danskerne, at de bruger deres nationale eID til

(

) For en analyse af inddragelsen af Danmarks

arbejdsmarkedsparter på nationalt plan i det europæiske

semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten henvises

til Eurofounds rapport fra 2025,

Social styring på nationalt

niveau af det europæiske semester og genopretnings- og

resiliensfaciliteten.

(

) Statsrevisorerne, 2024.

at få adgang til offentlige onlinetjenester, hvilket

er betydeligt over EU-gennemsnittet på 36,1 %.

Danmark har imidlertid endnu ikke oprettet og

anmeldt eID-ordninger for juridiske personer i

henhold til eIDAS-forordningen(

). Det betyder, at

danske virksomheder ikke kan autentificere sig

selv for at få adgang til offentlige tjenester, der

leveres af andre medlemsstater, herunder dem,

der muliggøres af det tekniske engangssystem,

som er en del af EU's fælles digitale portal(

Danmark er i færd med at udvikle den

nødvendige infrastruktur til problemfri,

automatiseret

udveksling

ægte

dokumenter og data i hele EU.

Der er stadig

yderligere skridt, der skal tages, for at Danmark

bliver teknisk klar til at tilslutte sig det tekniske

engangssystem(

(

) Europa-Kommissionen,

eIDAS-dashboard.

(

) Europa-Kommissionen, 2020,

The Once Only Principle

System: A breakthrough for the EU's Digital Single Market.

(

) Europa-Kommissionen,

Once-Only Technical System

Acceleratormeter.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Figur A6.3:

Deltagelsesfrekvens for 25-64-årige i

voksenuddannelse (%) efter erhverv

EU-27

2021

2022

2023

2024

Public administration and defence; compulsory social security

High-skilled occupations

Unskilled occupations

Total economy

Medium-skilled occupations

Armed forces

at korruption er et problem, når man driver

forretning (EU-gennemsnit: 36 %)(

). Endelig

mener kun 53 % af virksomhederne, at personer

og virksomheder, der afsløres i at bestikke en

højtstående embedsmand, straffes korrekt (EU-

gennemsnit 31 %)(

). Bestikkelse i udlandet

betragtes som et højrisikoområde for korruption,

som

ikke

efterforskes

retsforfølges

tilstrækkeligt. OECD har understreget behovet for

en vurdering af de risici for bestikkelse i udlandet,

som danske virksomheder står over for(

Offentlige

indkøb

er derimod

ikke et

højrisikoområde i Danmark. Kun 13 % af

virksomhederne (EU-gennemsnit: 27 %) mener, at

korruption har forhindret dem i at vinde et

offentligt udbud eller en offentlig indkøbskontrakt

i praksis i de seneste tre år(

Selv om de fleste medlemsstater har indført

regler om lobbyvirksomhed med et offentligt

indført

en sådan ramme.

Selv om

myndighederne ser ikke noget behov for initiativer

på dette område, har de bekræftet, at der ikke

indsamles oplysninger om kontakter mellem

offentlige og private interessenter(

Kilde:

Europa-Kommissionen, baseret på

arbejdsstyrkeundersøgelsen.

Offentlig forvaltning

Gennemsnitsalderen for tjenestemænd i

Danmark er forholdsvis lav.

Forholdet mellem

ansatte i alderen 25-49 år og ansatte i alderen

50-64 år er steget siden 2021, hvilket tyder på en

yngre arbejdsstyrke(

). Andelen af tjenestemænd,

der følger voksenuddannelse, ligger et godt stykke

over EU-gennemsnittet (figur A6.3). Danmark er

imidlertid et af de EU-lande, hvor kønsbalance

fortsat er et problem i den øverste offentlige

sektor(

Retlige anliggender

Der er fortsat en negativ tendens med

hensyn

til

retsvæsenets

effektivitet.

Gennemførelsesprocenten

for

civil-

handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist i

første instans har endnu ikke vendt den negative

tendens (93 % i 2022 og 93 % i 2023) (der er

ingen data om forvaltningsretlige sager, da disse

ikke registreres særskilt). Dette har også haft

indvirkning på dispositionstiden for civil- og

handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist i

første instans (268 dage i 2022 og 265 dage i

(

) Flash Eurobarometer 543 om virksomhedernes holdning til

korruption i EU (2024).

(

) Ibidem.

(

) OECD (2023), Implementing the OECD Anti-Bribery

Convention Phase 4 Report: Denmark. Se også landekapitlet

for Danmark, s. 13 og 14.

(

) Flash Eurobarometer 543 om virksomhedernes holdning til

korruption i EU (2024).

(

) Rapport om retsstatssituationen (2024), landekapitlet for

Danmark, s. 12.

Integritet

Opfattelsen af korruption ligger et godt

stykke under EU-gennemsnittet(

). I Danmark

mener kun 17 % af virksomhederne, at korruption

er udbredt (EU-gennemsnit: 64 %), og 6 % mener,

(

) Eurostat, arbejdsstyrkeundersøgelse, beskæftigelse efter køn,

alder og økonomisk aktivitet.

(

) Det Europæiske Ligestillingsinstitut, 2024.

(

) Ifølge Transparency International, Corruption Perceptions

Index 2023 (2024) scorer Danmark 90/100 og ligger på

førstepladsen i Den Europæiske Union og globalt.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

2023). Retssystemets kvalitet anses generelt for

at være god med et højt digitaliseringsniveau.

Navnlig anvendes digitale værktøjer i vid

udstrækning ved domstolene, herunder et

elektronisk sagsforvaltningssystem, teknologi til

fjernkommunikation og et sikkert fjernarbejdsmiljø

for dommere og personale. Med hensyn til

retsvæsenets uafhængighed er der ikke

rapporteret om systemiske mangler(

(

) En mere detaljeret analyse af retssystemets resultater i

Danmark findes i EU's kommende resultattavle for

retsområdet 2025 og rapporten om retsstatssituationen

2024.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BÆREDYGTIGHED

BILAG 7: REN INDUSTRI OG KLIMAFOREBYGGELSE

Danmark

førende

inden

for

nettonulteknologier, navnlig inden for

vindenergi og CO

-fangst og -lagring.

Danmark yder effektiv og målrettet politisk støtte

til fremstilling af nettonulteknologier. Industrien

står imidlertid også over for udfordringer såsom

øget international konkurrence, mangel på

kvalificeret arbejdskraft eller store projekters

kompleksitet og finansieringsbehov. Desuden er

økonomien mere afhængig af importerede

materialer end EU i gennemsnit. Danmarks

madaffald og kommunale affald pr. indbygger er

det næsthøjeste i EU, og ressourceeffektiviteten

og cirkulariteten kan forbedres. Selv om Danmark

har

indført

politikker

til

støtte

for

dekarboniseringen af industrien, er der plads til

yderligere elektrificering. I dette bilag gennemgås

de områder, der har behov for opmærksomhed i

Danmarks omstilling til ren industri og indsats for

modvirkning af klimaændringer, idet der ses på

forskellige dimensioner.

Desuden

har

Danmark

produktionskapacitet

inden

for

elektrolyseanlæg (400-650 MW/år, 7-12 %

af EU's samlede kapacitet) og deltager aktivt

i vigtige projekter af fælleseuropæisk

interesse i brintværdikæden.

Danmark har

mindst fem produktionsanlæg til varmepumper,

hvilket øger landets produktionskapacitet. I

sektoren for netteknologier planlægger den

førende virksomhed NKT at bygge sit største

produktionsanlæg

for

højspændings-

offshorekabler( ).

Danmark er også en vigtig aktør inden for

teknologier til CO

-fangst og -lagring (CCS).

Danmark har været en drivkraft i opbygningen af

en europæisk CCS-værdikæde. I marts 2023

indledte Danmark det første grænseoverskridende

-lagringsprojekt i EU, der har til formål at

opfange CO

i Belgien og Tyskland. Greensand-

projektet forventes at lagre op til otte mio. ton

flydende CO

senest i 2030 på havbunden i

Nordsøen. Da lagringsaktiviteterne forventes at

starte ved udgangen af 2025 eller begyndelsen af

2026, forventes Greensand-projektet at blive det

første CCS-projekt i fuld skala i Europa, der har til

formål at modvirke klimaændringer(

100

). Danmark

har oprettet tre separate fonde til fangst, lagring

og udnyttelse af både fossil og biogen CO

(

101

Den danske genopretnings- og resiliensplan

indeholder også en undersøgelse af den tekniske

og økonomiske gennemførlighed af CO

-oplagring

i udtømte olie- og gasfelter i den danske del af

Nordsøen.

Danmark yder effektiv og målrettet politisk

støtte til fremstilling af nettonulteknologier.

Med hensyn til finansiel støtte gennemførte

Danmark i 2024 en tilskudsordning, der var

godkendt i henhold til de midlertidige krise- og

omstillingsrammebestemmelser(

102

), der yder

(

) NKT, 2024,

We are building the world's largest high-voltage

offshore cable factory | NKT.

(

100

) Greensand-projektets websted:

greensandfuture.com.

(

101

) Yderligere oplysninger findes på Energistyrelsens

hjemmeside,

CCS-udbud og anden støtte til udvikling af CCS.

(

102

) Europa-Kommissionen, 2023, Midlertidige krise- og

omstillingsrammebestemmelser for

statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter

Ruslands aggression mod Ukraine,

EUR-Lex

–

02023XC0317(01)-20240502

–

EUR-Lex.

Strategisk autonomi og teknologi til

den grønne omstilling

Danmark drager fordel af en diversificeret

portefølje af kapacitet til produktion af

nettonulteknologier og er førende på

verdensplan inden for vindenergisektoren(

Danmarks produktionskapacitet på tværs af

nettonulteknologier

omfatter

betydelig

vindkraftkapacitet, der tegner sig for mellem 14 %

og 19 % af EU's samlede kapacitet. Den dækker

ca. 5,9-6,7 GW for naceller, ca. 4,7-5 GW for tårne

og 5,5-5,6 GW for vinger. Danmarks

eksportposition inden for vindmøllekomponenter er

yderst

konkurrencedygtig

med

centrale

producenter som Vestas og Siemens Gamesa.

Industrien står imidlertid over for udfordringer

såsom øget international konkurrence, mangel på

kvalificeret arbejdskraft og afhængighed af vigtige

komponenter og råstoffer. Kompleksiteten og

finansieringsbehovet i forbindelse med store

vindenergiprojekter udgør også en udfordring.

(

) Europa-Kommissionen, ECORYS, 2024,

The net-zero

manufacturing industry landscape across the Member States

–

Den Europæiske Unions Publikationskontor.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

statsstøtte til produktion af vindteknologi og

elektrolyseanlæg (ca. 1 mia. DKK). Ordningen vil

også blive gennemført i 2025 med et lavere

budget. Desuden vil der i 2025 blive foretaget en

kapitaltilførsel på 1 mia. kr. til Danmarks Eksport-

og Investeringsfond (EIFO) for at øge adgangen til

grøn venturekapital. Tilførslen vil nå op på 2 mia.

DKK fra 2026 og fremefter.

Yderligere bebudede initiativer vil også

bidrage til at støtte grønne investeringer og

forsknings- og udviklingsaktiviteter:

Disse

omfatter bl.a. en permanent forhøjelse af

fradragssatsen for FoU-investeringer (114 % i

2026, 116 % i 2027 og 120 % fra 2028 og

fremefter), øget afskrivningsgrundlag (108 %) for

investeringer i mere klimavenlig produktion

foretaget mellem den 1. januar 2025 og den 31.

december 2026, en ny garantiaftale mellem Den

Europæiske Investeringsfond og Ringkjøbing

Landbobank til støtte for grønne investeringer

foretaget af danske små og mellemstore

virksomheder og midcapselskaber (se bilag 4);

oprettelse

kvikskranke

for

fremstillingsvirksomheder, der er omfattet af

forordningen om nettonulindustri, for at sikre en

hurtigere og mere gnidningsløs reguleringsproces

for etablering og udvidelse af produktionsanlæg

udpegning

industriparker,

hvor

fremstillingsvirksomheder kan finde egnede

områder med god adgang til den nødvendige

infrastruktur. I juli 2024 blev der fremlagt en ny

aftale(

103

) med det formål at tilpasse de

eksisterende

erhvervsrettede

uddannelsesprogrammer for at imødekomme den

stigende efterspørgsel efter grønne færdigheder

og udvikle nye former for erhvervsuddannelse i

forbindelse med nye job i den grønne økonomi.

i mere end to årtier(

104

). Med hensyn til kritiske

råstoffer

ligger

Danmarks

score

for

importkoncentrationsindekset lidt under EU-

gennemsnittet (0,17 mod 0,22)(

105

), men landet er

afhængigt af en bred vifte af råstoffer og

komponenter, herunder kritiske råstoffer, der er

nødvendige for den grønne omstilling, såsom

sjældne jordarter og permanente magneter til brug

for vindmøller(

106

Virksomhederne melder om mangel på

materialer.

I 2024 rapporterede 19,6 % af

virksomhederne om mangel på vigtige materialer

og primærprodukter, hvilket var over EU-

gennemsnittet på 10,0 %, men mindre end i 2023,

hvor 24,8 % rapporterede om en sådan

mangel(

107

). Undersøgelser viser, at de fleste

fremstillingsvirksomheder har tilpasset deres

strategier og øget lagerbeholdningerne og antallet

af leverandører(

108

). En yderligere forbedring af

cirkulariteten vil også bidrage til at mindske

afhængigheden af ustabile råvaremarkeder.

Elektronikaffald er en vigtig kilde til kritiske

råstoffer.

Danmark står over for udfordringer

med hensyn til at opfylde målet for indsamling af

elektronikaffald(

109

Selv

genanvendelsesprocenten

for

indsamlet

elektronikaffald faldt lige under EU-gennemsnittet

i 2021, steg den derefter igen i 2022(

110

). Desuden

lå landets genbrugs- og genanvendelsesprocent

for udrangerede køretøjer på 85,5 % i 2022

–

det

sjettelaveste i EU og under EU-gennemsnittet på

89,1 % i 2022(

111

). Det er afgørende at maksimere

genanvendelsen af kritiske råstoffer, navnlig i

forbindelse med bilindustriens omstilling til

batteridrevne køretøjer. Danmark har navnlig en af

(

104

) Anslået af Eurostat.

Statistikker | Eurostat,

7.8.2024. 2022:

DK 38,7 %/EU 23,7 %.

Kritiske råstoffer

Dansk økonomi er mere afhængig af

importerede materialer end EU i gennemsnit.

Med 39,8 % af materialerne importeret i 2023,

hvilket er over EU-gennemsnittet på 22 %, er

Danmark

udsat

for

forstyrrelser

forsyningskæden. Landets afhængighed af

materialeimport har ligget over EU-gennemsnittet

(

103

) Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse,

2024,

Denmark:new agreement strengthens VET for green

transition |. CEDEFOP.

(

105

) Eurostat, 2024, COMEXT, koncentration i udvalgte råstoffer,

importkoncentrationsindeks baseret på en vifte af kritiske

råstoffer.

(

106

) Rådet for Den Europæiske Union, 2024,Harnessing

Wind

Power Navigating the EU energy transition.

(

107

) Europa-Kommissionen, 2024,

Konjunktur- og

forbrugerundersøgelser.

(

108

) Dansk Industri, 2022,

Efter to års uro: Større lagre og flere

underleverandører,

danskindustri.dk.

(

109

)

Statistikker | Eurostat,

29/10/2024. 2021: DK 54,6 % /

mål på 85 %.

(

110

)

Statistikker | Eurostat,

29.10.2024. 2012-2022: DK og EU

over 80 % med undtagelse af 2021: DK 79,9 %/EU 81,6 %.

(

111

) Imputeret værdi for EU.

Statistikker | Eurostat,

3.4.2025.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

de højeste andele af elbiler i EU og lå på

andenpladsen i 2023(

112

). 2024 var det første år,

hvor mere end halvdelen af de nyregistrerede

personbiler var elbiler(

113

Modvirkning af klimaændringer

Dekarbonisering af industrien

Danmarks fremstillingsindustri har den

laveste emissionsintensitet i EU, men en stor

andel stammer fra energiforbruget.

I 2023

kom

Danmarks

samlede

114

drivhusgasemissioner fra industrien( ). I 2022

udledte industriproduktionen i Danmark 90 g CO

drivhusgasser pr. euro bruttoværditilvækst (BVT),

hvilket kun var en tredjedel af EU-gennemsnittet,

som placerede den på tredjepladsen blandt EU-

medlemsstaterne. Siden 2017 er den danske

industris emissionsintensitet faldet med 30 %,

hvilket er betydeligt mere end EU-gennemsnittet,

nemlig 20 %. I Danmarks samlede industrielle

drivhusgasemissioner

var

andelen

energirelaterede

ikkeenergirelaterede

emissioner (sidstnævnte primært fra industrielle

processer) på henholdsvis 67 % og 33 % i 2023,

hvilket gør Danmark til det land, der har den

tredjehøjeste andel af energirelaterede industrielle

drivhusgasemissioner i EU.

Danmarks produktion er forbedret både med

hensyn til energi og ikkeenergirelaterede

emissionsintensiteter i de seneste år med et

skift til elektricitet og vedvarende energi og

forbedringer af energieffektiviteten(

115

(

112

) Eurostat,

Statistikker | Eurostat,

19.12.2024. 2023: DK

36 %/EU 15 %. 2022: DK 21 %/EU 12 %. Imputeret værdi for

EU.

(

113

) Skatteministeriet, 2025,

Skatteminister efter rekordår:

"Elbilen skal være folkeeje".

(

114

) I 2023. Fremstillingsvirksomhed omfatter alle hovedgrupper i

hovedafdeling C i den statistiske nomenklatur for

økonomiske aktiviteter NACE rev. 2. Medmindre andet er

angivet, henviser dataene om fremstillingsvirksomhed i

resten af dette afsnit til hovedafdeling C i NACE, undtagen

hovedgruppe C19 (Fremstilling af koks og raffinerede

olieprodukter), og til 2022. Kilden til alle data i dette afsnit er

Eurostat. Data på grundlag af UNFCCC's fælles

rapporteringsramme stammer fra Det Europæiske

Miljøagentur (EEA), som offentliggøres på ny af Eurostat.

(

115

) For drivhusgasemissionsintensiteten af BVT i forbindelse

med henholdsvis energiforbrug og industriprocesser og

Mellem 2017 og 2022 faldt den energirelaterede

drivhusgasemissionsintensitet

Danmarks

fremstillingsvirksomhed med 28 %, hvilket er 12

procentpoint mere end i EU som helhed. I samme

periode steg andelen af elektricitet og vedvarende

energi

det

endelige

energiforbrug

fremstillingssektoren med 2,4 procentpoint til

45 % (og i 2023 steg den yderligere med næsten

procentpoint).

Samtidig

forbedredes

energiintensiteten i fremstillingsindustrien i

Danmark med 20 % til 0,5 GWh/EUR og steg

yderligere

til

0,4

GWh

2023.

Emissionsintensiteten fra industrielle processer og

produktanvendelse faldt med 31 % mellem 2017

og 2022, hvilket er mere end i EU i gennemsnit,

hvor den faldt med 23 %.

Figur A7.1:

Drivhusgasemissionsintensiteten i

fremstillings- og energiintensive sektorer, 2022

3.5

KG CO

eq / €

2.5

1.5

0.5

C-C19

C17

Denmark

C20

EU-27

C23

C24

Kilde:

Eurostat.

Med hensyn til dekarbonisering viser

energiintensive

industrier

vejen.

116

Energiintensive industrier( ) tegner sig for 13 %

Danmarks

bruttoværditilvækst

produktanvendelse stammer drivhusgasemissionerne fra

opgørelsesdata i overensstemmelse med UNFCCC's fælles

rapporteringsformat (CRF), navnlig med henvisning til

kildesektorerne CRF.1.A.2

–

brændselsforbrænding i

fremstillingsindustrien og bygge- og anlægssektoren og

CRF.2

–

industrielle processer og produktanvendelse.

CRF.1.A.2-dataene svarer stort set til NACE C- og E-

sektorerne, undtagen C-19. BVT-data (i nævneren for begge

intensiteter) er tilpasset denne sektordækning. De er derfor

ikke i fuld overensstemmelse med de data, der er omhandlet

i andre dele af dette afsnit.

(

116

) Navnlig fremstilling af papir og papirprodukter (NACE-

hovedgruppe C17), kemikalier og kemiske produkter (C20) og

"andre" ikkemetalholdige mineralske produkter (C23: Denne

afdeling omfatter fremstillingsaktiviteter i forbindelse med

et enkelt stof af mineralsk oprindelse såsom glas, keramiske

produkter, fliser og cement og gips) og basismetaller (C24).

Hidtil er disse industrier energiintensive

–

dvs. de forbruger

meget energi både på stedet og/eller i form af købt

elektricitet

–

og drivhusgasintensive i forskellige

kombinationer.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

fremstillingssektoren (2022). Alle energiintensive

sektorer er blandt de bedste i EU med hensyn til

drivhusgasemissionsintensitet: til fremstilling af

basismetaller er den på 0,2 kg CO

e/EUR af

bruttoværditilvæksten (sammenlignet med EU's

samlede bruttoværditilvækst på 3,5 kg), for den

kemiske industri er den på 0,1 kg, og for

fremstilling af ikkemetalholdige mineralske

produkter er den på 1,5 kg sammenlignet med EU-

gennemsnittet på 2,2 kg. Dette gør Danmark

førende inden for ren industri og øger

konkurrenceevnen.

2023

steg

produktionsmængden af basismetaller f.eks. med

8 % i forhold til 2015, mens den samlede EU-

produktion faldt med 11 % i samme periode

(Eurostat)(

117

Figur A7.2:

Fremstillingsindustriens produktion: i

alt og udvalgte sektorer, indeks (2021 = 100),

2017-2023

viser, at op til 92 % af den nationale industris

termiske energiforbrug kan elektrificeres(

118

). I

betragtning af den høje andel af elektricitet fra

vedvarende

energikilder

vil

yderligere

elektrificering bidrage til at reducere den samlede

drivhusgasemissionsintensitet.

Reduktion

emissioner

indsatsfordelingssektorerne

130

120

110

100

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

For

nå

sit

2030-mål

for

indsatsfordelingssektorerne er Danmark nødt

til hurtigt at specificere og gennemføre

yderligere politikker for modvirkning af

klimaændringer(

119

). Drivhusgasemissionerne fra

Danmarks indsatsfordelingssektorer forventes i

2023 at have været 24,9 % lavere end i 2005. I

2030 forventes de nuværende politikker at

reducere

Danmarks

emissioner

fra

indsatsfordelingssektorerne med 44,4 % i forhold

til 2005-niveauet(

120

), hvilket er 5,6 procentpoint

mindre end landets indsatsfordelingsmål om en

reduktion på 50 %. Danmark har endnu ikke

specificeret en række yderligere foranstaltninger

for at lukke dette hul. Selv om Danmark kan nå sit

mål ved at anvende den indenlandske fleksibilitet,

der er til rådighed i henhold til forordningen om

indsatsfordeling, vil en hurtig og stabil vedtagelse

og gennemførelse af yderligere foranstaltninger til

modvirkning af klimaændringer være afgørende.

Manufacturing

Manufacture of paper and paper products

Manufacture of chemicals and chemical products

Manufacture of other non-metallic mineral products

Manufacture of basic metals

Kilde:

Eurostat.

Selv om Danmark har indført politikker til

støtte for dekarboniseringen af industrien, er

der plads til yderligere elektrificering.

Danmarks grønne skattereform fra 2022 indførte

mere

ensartet

-afgift

på

drivhusgasemissioner fra industrisektoren, der skal

indfases fra 2025 til 2030, samt yderligere

investeringer i CCS og andre kompenserende

foranstaltninger. Danmark forventer, at dette vil

reducere emissionerne fra industrien med ca.

50 % (2,5 mio. ton CO

e) i 2030 i forhold til 2022.

Der er dog potentiale for yderligere elektrificering

af industrien. En analyse bestilt af Energistyrelsen

(

117

) En detaljeret analyse af energipriserne findes i bilag 8 om

energiomstilling til overkommelige priser.

(

118

) Energistyrelsen, 2022,

Analyser af dansk erhvervslivs

energiforhold,

findes på:

Analyser af dansk erhvervslivs

energiforhold,

Green Power Denmark, 2024,

Elektrisk Europe

–

findes på:

Elektrisk Europa

–

Dansk Erhverv,

2024,

Lav elektrificeringsgrad kan udfordre Danmarks

konkurrenceevne og indfrielse af klimaambitionerne,

findes

på:

notat.

(

119

) Det nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner er

fastsat i forordning (EU) 2023/857 (forordningen om

indsatsfordeling). Det gælder i forbindelse med bygninger

(opvarmning og køling), vejtransport, landbrug, affald og små

industrier (kendt som indsatsfordelingssektorerne).

(

120

) Emissionerne fra indsatsfordelingssektorerne for 2022 er

baseret på tilnærmede opgørelsesdata. De endelige data vil

blive udarbejdet i 2027 efter en omfattende gennemgang.

Fremskrivninger af virkningen af de nuværende politikker

("med eksisterende foranstaltninger") i henhold til Danmarks

endelige ajourførte nationale energi- og klimaplan.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Figur A7.3:

Drivhusgasemissioner i

indsatsfordelingssektorerne, 2005 og 2023

økonomis lave cirkularitet og dens store

afhængighed af anvendelsen af råstoffer(

124

Danmarks fødevareaffald og kommunale

affald pr. indbygger er det næsthøjeste i EU.

2022 var mængden af Danmarks madspild på

254 kg pr. person, hvilket er over EU-

gennemsnittet på 129 kg pr. person, og dataene

tyder på en opadgående tendens(

125

). Danmark

producerede 802 kg kommunalt affald pr. person i

2022, hvilket er et godt stykke over EU-

gennemsnittet på 515 kg (se graf A7.4). Danmark

forbrænder stadig en stor del af sit kommunale

affald til fjernvarme i stedet for at genanvende og

genbruge det. I 2022 forbrændte Danmark den

største mængde kommunalt affald pr. indbygger i

EU og mere end det dobbelte af EU-

gennemsnittet(

126

). Genanvendelsesprocenten for

kommunalt affald på 45,7 % i 2022 lå under EU-

gennemsnittet på 49,1 %(

127

MtCO2e

2005

Domestic transport (excl. aviation)

Agriculture

Waste

2023

Buildings (under ESR)

Small industry

Kilde:

Det Europæiske Miljøagentur.

Bæredygtig industri

Omstilling til en cirkulær økonomi

Brugsraten for cirkulære materialer i

Danmark er lavere end EU-gennemsnittet.

Den lå på 9,1 % i 2023 sammenlignet med EU-

gennemsnittet på 11,8 %. Mellem 2014 og 2020

var den danske udnyttelsesgrad for cirkulære

materialer faldende med undtagelse af 2018, hvor

den steg kortvarigt. Siden 2020 har satsen

imidlertid været stigende, og i 2022-2023 nåede

den

igen

niveauet

fra

2014(

121

Ressourceproduktiviteten ligger lidt over EU-

gennemsnittet med 2,36 EUR genereret pr. kg

materiale

forbrugt

2023(

122

Materialefodaftrykket ligger et godt stykke over

EU-gennemsnittet på 21,9 ton pr. person i 2023.

Det har ligget inden for intervallet 21-24 ton siden

2011(

123

Bygge-,

fremstillings-

landbrugsfødevaresektoren tegner sig tilsammen

for mere end halvdelen af Danmarks

materialefodaftryk.

Rapporten

cirkularitetskløften fra 2023 bekræfter den danske

(

124

) Circle Economy Foundation, 2023, "The

Circularity Gap

Report

–

Denmark".

(

125

)

Statistikker | Eurostat,

14.3.2025. 2021: DK 230/EU

129 kg/indbygger. 2020: DK 221/EU 128 kg/indbygger.

Imputeret værdi for EU.

(

121

) Imputeret værdi for 2023.

Statistikker | Eurostat,

13.11.2024.

(

122

) Imputeret værdi.

Statistikker | Eurostat,

7.8.2024. EU 2,23

EUR pr. kg.

( ) Imputeret værdi.

Statistikker | Eurostat,

31.3.2025. 2023: EU

14 ton pr. indbygger.

123

(

126

)

Statistikker | Eurostat,

13.2.2025. 2020: DK 435/138 EU

kg/indbygger, 2021: DK 318/EU 138 kg/indbygger, 2022: DK

364/EU 131 kg/indbygger. Imputeret værdi for EU-

gennemsnittet.

(

127

)

Statistikker | Eurostat,

13.2.2025. Imputeret værdi for EU-

gennemsnittet. Danmark har tilkendegivet, at det agter at

indsende de reviderede data.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Figur A7.4:

Behandling af kommunalt affald

900

800

700

844

814

handlingsplan for den cirkulære økonomi er 79 ud

af 129 initiativer blevet gennemført(

131

Nulforureningsindustrien

Danmark har gjort betydelige fremskridt med

hensyn til at reducere luftforureningen, som

nu er afkoblet fra BNP-væksten.

Emissionerne

af flere luftforurenende stoffer er faldet betydeligt

siden 2005(

132

) og den overordnede luftkvalitet er

god. Alligevel kan 1 790 dødsfald i Danmark hvert

år tilskrives luftforurenende stoffer baseret på

skønnet for 2022(

133

). Danmark har opfyldt sine

emissionsreduktionstilsagn for 2020-2029 for

luftforurenende stoffer og sigter også mod at

opfylde forpligtelserne for 2030 og fremefter(

134

Industrielle

emissioner

kan

forårsage

betydelig luft- og vandforurening.

Store

industrianlæg skal derfor have driftstilladelse og

overholde de emissionsgrænseværdier, der er

fastsat i disse tilladelser. I Danmark skal ca. 2 470

industrianlæg opfylde denne forpligtelse. I 2022

kom de fleste af disse anlæg fra den intensive

fjerkræ- og svineavlssektor (73 %) efterfulgt af

affaldshåndteringssektoren,

herunder

deponeringsanlæg (14 %), fødevare-, drikkevare-

og mælkesektoren (4 %) og energisektoren (3 %).

I Danmark udstedes tilladelser på lokalt og

statsligt niveau.

Kommunerne er ansvarlige for

de fleste tilladelser, mens Miljøstyrelsen forvalter

tilladelserne for over 400 af de største og

miljømæssigt mest komplekse virksomheder(

135

Fristen for revurdering af et betydeligt antal

tilladelser under Miljøstyrelsens ansvar er udløbet.

Der er oprettet en særlig taskforce, der skal

gennemgå 26 miljøtilladelser for virksomheder

med

direkte

udledning

spildevand.

(

131

) Status pr. 10.4.2024.

(

132

) Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union,

2008,

direktivet om luftkvalitet.

(

133

) 1 200 dødsfald (eller 12 100 tabte leveår) til fine partikler

(PM

2,5

), 50 dødsfald (eller 540 tabte leveår) som følge af

nitrogendioxid (NO

) og 540 dødsfald (eller 5 500 tabte

leveår) til ozon. Det Europæiske Miljøagentur,

Harm to

human health from air pollution in Europe: burden of disease

2024.

(

134

) Fem luftforurenende stoffer (NO

, SO

, NMVOC, NH

og PM

2.5

)

fastsat i direktivet om nationale emissionsreduktionstilsagn

(NEC-direktivet). Det Europæiske Miljøagentur,

National air

pollutant emissions data viewer 2005-2022.

(

135

) Miljøministeriet,

Ny taskforce skal sætte tempo på

revurderinger af miljøgodkendelser.

769

802

Kg per capita

600

500

400

300

200

100

2019

2020

2021

2022

Material recycling

Composting and digestion

Landfill/disposal

Total incineration (incl. energy recovery)

Waste treatment unspecified

EU-27 total waste per capita

Kilde:

Eurostat.

I 2023 offentliggjorde Kommissionen en

vurdering

tidlig

varsling

128

affaldsmålene( ) .

Ifølge denne rapport er

Danmark godt på vej til at opfylde 2025-målet for

genanvendelse af kommunalt affald, 2035-målet

for

deponering

2025-målene

for

genanvendelse

emballageaffald

med

undtagelse af plastemballage. Danmark sigter

mod at reducere emballageaffald og øge

genanvendelsen med en ny lov, der forventes at

træde i kraft ved udgangen af 2025(

129

Danmark gennemfører politikker for at

fremskynde omstillingen til en cirkulær

økonomi.

Den danske regering lancerede i 2021

en handlingsplan for den cirkulære økonomi(

130

Den fokuserer navnlig på at gøre værdikæderne

for biomasse, byggeri og plast mere cirkulære.

Ifølge den årlige statusrapport om den nationale

(

128

) Det Europæiske Miljøagentur, 2023,

Early warning

assessment related to the 2025 targets for municipal waste

and packaging waste-Denmark.

( ) Miljøministeriet, 2024,

Ny lov skal få virksomheder til at

skære ned på emballagen og gøre den lettere at

genanvende.

129

(

130

) Miljøministeriet,

Handlingsplan for cirkulær økonomi,

juli

2021 (på dansk).

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Gennemgangen af tilladelsen fra en af de største

kemiske virksomheder, FMC Agricultural Solutions

A/S (tidligere Cheminova A/S), begyndte i maj

2024. Fristen for revurdering af tilladelsen for

denne virksomhed udløb den 9. juni 2020(

136

Industriemissioner til luft i Danmark er

blandt de laveste i EU.

De største bidragydere til

emissioner til luft er energisektoren (herunder

raffinaderier, forgasning osv.) og mineralsektoren.

Hvad angår industrielle emissioner til vand,

er den største bidragyder i Danmark

forbrænding med energiudnyttelse.

Andre

vigtige kilder er den kemiske sektor og føde- og

drikkevaresektoren med betydeligt mindre bidrag i

forhold til forbrænding med energiudnyttelse(

137

(

136

) Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2024,

Faktatark for

Cheminova med fokus på revurdering og udledning af

spildevand

–

Miljøstyrelsen.

(

137

) EEA, 2024

EU's store industris vandforureningsintensitet:

indikatorer for industriens emissionsintensitet,

industriel

rapportering i henhold til direktiv 2010/75/EU om industrielle

emissioner og forordning (EF) nr. 166/2006 om et europæisk

–

ver. 12.0. september 2024 (oplysninger

i tabelform).

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A7.1:

Centrale indikatorer for ren industri og modvirkning af klimaændringer: Danmark

Strategic autonomy and technology for the green transition

Net zero industry

Operational manufacturing capacity 2023

- Solar PV (c: cell, w: wafer, m: module), MW

- Wind (b: blade, t: turbine, n: nacelle), MW

Automotive industry transformation

Motorisation rate (passenger cars per 1000 inhabitants), %

New zero-emission vehicles, electricity motor, %

Critical raw materials

Material import dependency, %

Climate mitigation

Industry decarbonisation

GHG emissions intensity of manufacturing production, kg/€

Share of energy-related emissions in industrial GHG emissions

Energy-related GHG emissions intensity of manufacturing

and construction, kg/€

Share of electricity and renewables in final energy consumption

in manufacturing, %

Energy intensity of manufacturing, GWh/€

Share of energy-intensive industries in manufacturing production

GHG emissions intensity of production in sector [...], kg/€

- paper and paper products (NACE C-17)

- chemicals and chemical products (NACE C20)

- other non-metallic mineral products (NACE C23)

- basic metals (NACE C24)

Reduction of effort sharing emissions

GHG emission reductions relative to base year, %

- domestic road transport

- buildings

2005

Effort sharing: GHG emissions, Mt; target, gap, %

Sustainable industry

Circular economy transition

Material footprint, tonnes per person

Circular material use rate, %

Resource productivity, €/kg

Zero pollution industry

Years of life lost due to PM2.5, per 100,000 inhabitants

Air pollution damage cost intensity, per thousand € of GVA

Water pollution intensity, kg weighted by human factors per bn € GVA

397

317

190

220

5.2

0.2

318

702

571

27.5

0.9

2018

23.2

8.1

2.2

40.4

Denmark

2019

24.2

7.6

2.2

2020

22.5

7.6

2.3

2021

23.1

8.6

2.4

2022

23.8

9.3

2.6

2023

21.9

9.1

2.7

0.16

0.09

2.00

0.24

0.16

0.09

1.90

0.26

2018

-2.0

-41.3

0.13

0.08

1.88

0.23

2019

-3.5

-45.2

0.10

0.07

2.03

0.23

2020

-11.1

-48.7

0.12

0.07

1.79

0.23

2021

-21.1

-9.6

-47.6

2021

31.9

2017

0.13

33.7

73.2

42.5

0.60

2018

0.12

33.2

73.0

43.3

0.60

Denmark

EU-27

25-75 (m)

- Electrolyzer, MW

5500-5600 (b), 5850-6700 (n), 4700-5000-(t)

battery, MWh

2017

438

0.31

2017

2018

447

0.71

2018

38.1

2019

455

2.44

2019

37.1

2020

466

7.15

2020

37.0

2021

475

13.33

2021

37.7

2022

472

20.63

2022

38.7

400-650

2023

474

36.10

2023

39.8

Trend

2018

539

1.03

2018

24.2

2021

561

8.96

2021

22.6

Denmark

2019

0.11

33.3

66.6

43.9

0.55

2020

0.12

32.3

68.2

43.9

0.60

2021

0.11

33.9

61.2

42.9

0.55

2022

0.09

32.8

52.4

44.9

0.47

13.0

0.14

0.07

1.47

0.17

2022

-23.9

-10.7

-54.2

2022

30.7

2023

-24.9

-14.2

-54.2

2023

30.3

2023

32.5

46.7

0.40

EU-27

2017

0.34

44.8

158.4

43.3

1.29

2022

0.27

42.5

132.9

44.2

1.09

7.3

0.73

1.25

2.53

2.79

2018

1.4

21.4

0.68

1.26

2.24

3.49

2023

5.2

32.9

WAM

Target

-50.0

Trend

WEM

-5.6

EU-27

2018

14.7

11.6

2.1

2021

15.0

11.1

2.3

Kilde:

Nettonulindustri:

Europa-Kommissionen: "The

net-zero manufacturing industry landscape across Member States: Final

Report",

2025.

Omstilling af bilindustrien:

Eurostat.

Kritiske råstoffer:

Eurostat.

Modvirkning af klimaændringer:

fodnoterne i afsnittet "Modvirkning af klimaændringer", reduktion af indsatsfordelingsemissioner:

EEA's drivhusgasdatafremviser,

Europa-Kommissionen,

statusrapport om klimaindsatsen,

2024.

Bæredygtig industri:

Antal tabte leveår på grund af PM2,5:

Eurostat og EEA,

Harm to human health from air pollution in Europe: burden of disease status,

2024. Luftforureningsskader: EEA,

EU large industry air pollution damage costs intensity,

2024. Omfattede emissioner: As, benzen, Cd, Cr, Hg, NH

, Ni, NMVOC, NOX,

Pb, dioxiner, PM10, PAH og SOX. Vandforureningsintensitet: EEA,

EU large industry water pollution intensity,

2024. Udslip til vand

omfattet af cadmium, bly, kviksølv og nikkel. Andre indikatorer: Eurostat.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 8: ENERGIOMSTILLING TIL OVERKOMMELIGE PRISER

Dette bilag skitserer de fremskridt, der er

gjort, og de aktuelle udfordringer med

hensyn

til

forbedre

energikonkurrenceevnen

prisoverkommeligheden og samtidig fremme

omstillingen

til

nettonulemission.

Det

gennemgår de foranstaltninger og mål, der

foreslås i det endelige (udkast til) ajourføringer af

de nationale energi- og klimaplaner for 2030.

Danmark har gjort fremskridt med yderligere

tilpasning af sit elnet og energisystem i lyset

af sine mål for ren energi.

Der arbejdes på at

forbedre sammenkoblingen (allerede over EU-

gennemsnittet) og udvide nettet. For at håndtere

yderligere elektrificering og øget udbredelse af

vedvarende energi er det vigtigt, at Danmark

fortsat koordinerer indsatsen og overvåger

udfordringerne

gennem

den

nationale

energikrisetaskforce. Arbejdet med at øge

fleksibilitetskilderne er også i gang, men

håndtering af restriktioner og fjernelse af

hindringer for aggregatorers deltagelse i

balanceringstjenester er afgørende for at forbedre

integrationen af prisfleksibelt elforbrug. Danmark

vil drage fordel af en yderligere indsats med

hensyn til boligsektorens energimæssige ydeevne i

betragtning af de foregående års nedadgående

tendens i det endelige energiforbrug. For at

opfylde målene for ren energi arbejdes der på at

forbedre nettet og sikre en stabil og effektiv

energiforsyning. Overordnet set bør der gøres en

indsats for at øge energieffektiviteten (navnlig i

boligsektoren) og forbedre fleksibiliteten i

energisystemet.

Energipriser og -omkostninger

Figur A8.1:

Energipriskomponenter i detailleddet

for husholdninger og erhvervsforbrugere, 2024

i) For privatkunder er forbrugsintervallet DC for elektricitet og

D2 for gas. Skatter og afgifter vises inklusive moms.

ii) For erhvervsforbrugere er forbrugsintervallet ID for

elektricitet og I4 for gas. Skatter og afgifter vises ekskl. moms

og refusionsberettigede afgifter, da disse typisk inddrives af

virksomhederne.

Kilde:

Eurostat.

Danmarks detailpriser på elektricitet steg i

2024

for

både

husholdninger

erhvervsforbrugere.

For husholdninger var

elpriserne i Danmark de næsthøjeste i EU, mens de

for erhvervsforbrugere lå betydeligt under EU-

gennemsnittet på det fjerdelaveste niveau i EU.

Detailpriserne på gas faldt for begge kategorier,

men lå dog fortsat over EU-gennemsnittet for

husholdninger. I forbindelse med husholdningernes

detailpriser på elektricitet og gas var andelen af

skatter og afgifter (inklusive moms) betydeligt

højere end EU-gennemsnittet (49 % og 47,6 %

sammenlignet med et EU-gennemsnit på

henholdsvis 25 % og 15,4 %), og andelen af

energi- og forsyningsomkostninger lå fortsat

under EU-gennemsnittet med en betydelig

reduktion

forhold

til

2023,

mens

netomkostningerne stort set er på niveau med EU-

gennemsnittet. For erhvervsforbrugere var andelen

af skatter og afgifter (ekskl. moms) i den endelige

pris mere end 10 gange lavere end EU-

gennemsnittet for elektricitet og lidt lavere for

gas.

Takket være en stor andel af vedvarende

energi (88,0 %) i sit elektricitetsmiks havde

Danmark EU's syvendelaveste engrospriser

kom (2025) 0204 - Ingen titel

på elektricitet med et gennemsnit på 70,7

EUR/MWh i 2024(

138

) (EU-gennemsnit på 84,7

EUR/MWh).

Sammen med den bredere nordiske

region oplevede Danmark prisstigninger i

vintermånederne i begyndelsen af 2024, som

fandt

sted

midt

betydelige

efterspørgselsstigninger som følge af en kold

vinter (henholdsvis +15,5 % og +14,2 % i januar

og februar i forhold til samme periode i 2023).

Priserne steg igen på grund af prisstigninger på de

centralvesteuropæiske markeder på grund af

dunkelflaute.

Figur A8.2:

Månedlige gennemsnitlige day-ahead-

engrospriser på elektricitet og europæiske

benchmarkpriser på naturgas (nederlandsk TTF)

Nordic(

140

). For begge regioner er der for det meste

tendens til en meget høj tilgængelig kapacitet for

grænseoverskridende handel. Det er imidlertid

vigtigt at operationalisere det regionale

koordinationscenter for at sikre en gnidningsløs

koordinering inden for regionen og med

nabolandene. Danmark har til hensigt at udvikle

projekter med fokus på grænseoverskridende

forbindelser (f.eks. Nordsøenergiøen(

141

) og

Energiøen Bornholm, som er en hybrid

offshoresamkøringslinje med Tyskland).

Danmarks sammenkoblingsniveau oversteg

EU's mål og forventes fortsat at være højt.

Ifølge Danmarks endelige ajourførte nationale

energi-

klimaplan

forventes

sammenkoblingsniveauet at være på 31,7 %

senest i 2030 og dermed at overstige EU's

sammenkoblingsmål på 15 % senest i 2030.

Sammenkoblingsniveauet var allerede 36 % i

2024. Danmark er i færd med at analysere

mulighederne for yderligere sammenkoblinger og

geninvesteringer i samarbejde med andre lande og

TSO'er. Landet planlægger at blive nettoeksportør

af grøn energi inden 2030.

Der er planlagt investeringer i netudvidelse

og grænseoverskridende energiprojekter for

at imødekomme den øgede efterspørgsel.

Energinet planlægger at bygge ca. 2 700 kilometer

elnet i 2030 for at imødekomme den øgede

efterspørgsel på det nationale net. Danmark har

flere

elprojekter

fælles

interesse:

Nordsøenergiøen med Tyskland og Nederlandene

og Energiø Bornholm med Tyskland. Med hensyn til

brintprojekter af fælles interesse har Danmark én

brintsammenkoblingslinje til Tyskland, som støttes

af EU-finansiering på næsten 13 mio. EUR fra

Connecting Europe-faciliteten (CEF).

Gennemførelsen af anbefalingerne fra den

nationale energikrisetaskforce (NEKST) er

afgørende for at fortsætte de positive

fremskridt med hensyn til infrastruktur.

NEKST's arbejde finansieres delvist af EU gennem

genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den

offentliggjorde 34 anbefalinger i december 2024

om hurtigere og mere effektiv udvidelse af

beregner

grænseoverskridende

elektricitetshandelsstrømme sammen.

140

( )Danmark,

Finland, Norge og Sverige er en del af

kapacitetsberegningsregionen Nordic.

141

( )Det

forventes, at Belgien, Tyskland og Nederlandene vil

blive sammenkoblet gennem projektet.

i) Title Transfer Facility (TTF) er et virtuelt handelspunkt for

naturgas i Nederlandene. Den tjener som det primære

benchmark for de europæiske naturgaspriser.

ii) Norden og Central Vesteuropa leverer henholdsvis

gennemsnitspriser på de nordiske markeder (Danmark,

Finland og Sverige) og de centralvesteuropæiske markeder

(Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og

Østrig).

Kilde:

S&P Platts og ENTSO-E.

Fleksibilitet og elnet

Danmark er godt sammenkoblet med EU-

markedet

planlægger

styrke

sammenkoblingskapaciteten

yderligere.

Medlemsstaterne skal sikre, at mindst 70 % af den

tekniske grænseoverskridende kapacitet er til

rådighed for handel. Danmark indgår i

kapacitetsberegningsregionerne Hansa(

139

) og

(

138

)

Fraunhofer (ENTSO-E data)

(

139

)Kapacitetsberegningsregionen

Hansa dækker Danmark,

Tyskland, Nederlandene, Norge, Polen og Sverige. En

kapacitetsberegningsregion er en gruppe lande, der

kom (2025) 0204 - Ingen titel

energiinfrastrukturen i Danmark (herunder 16

anbefalinger om udstedelse af tilladelser til

energiinfrastruktur). Den 20. december 2024 blev

der undertegnet en politisk aftale om hurtigere og

mere effektiv udvidelse af elnettet(

142

). Aftalens

parter

støttede

udpegelsen

tre

fremskyndelsesområder for at sikre enklere og

hurtigere tilladelser til elinfrastruktur, herunder

ved at undtage elinfrastrukturprojekter i

fremskyndelsesområder

fra

miljøkonsekvensvurdering (VVM). De har også

forpligtet sig til at gennemføre nogle af NEKST's

anbefalinger,

herunder

nye

ekspropriationsprocedurer.

Koordinering af udbygningen af elnettet og

kortlægning af flaskehalse bør prioriteres.

Med henblik på yderligere elektrificering og større

udbredelse af vedvarende energi kommer NEKST

til at spille en central rolle i koordineringen af

udviklingen med henblik på at tilpasse og udvide

elnettet og tackle udfordringer som f.eks.

eventuelle

flaskehalse.

Begrænsningen

vedvarende energikilder overvåges i øjeblikket

ikke, men tabet af elnet anslås til 2 % i

transmissionen og 4 % i distributionen(

143

Danmark gør fremskridt med hensyn til at

fremme

fleksibilitetskilder.

Danmarks

operationelle ellagringskapacitet (som rapporteret

i den endelige ajourførte nationale energi- og

klimaplan) er på ca. 3,9 MW (hovedsagelig kemisk

og elektrokemisk). Danmark planlægger centrale

politikker og foranstaltninger, der skal tilskynde til

udbredelse af fleksibilitetstjenester, aggregatorer

og prisfleksibelt elforbrug. Disse omfatter en

rapport om den nye "markedsmodel 3.0" med

henblik på at udvikle fleksible markeder med

konkrete anbefalinger og indsatsområder. Arbejdet

understøttes af en behovsvurdering senest i 2027.

Bestræbelserne på at fremme fleksibiliteten

i Danmarks energisystem er i gang, men der

skal gøres noget ved hindringerne for

integration

efterspørgselsreaktionen.

Udviklingen af et fleksibilitetsforum, der skal

bringe markedsaktører og interessenter sammen,

forventes i høj grad at fremme fleksibiliteten i det

danske energisystem. Danmark har et projekt (PCI)

(

142

)Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet, 2024,

Bred

aftale sikrer hurtigere og mere effektiv udbygning af

elnettet.

143

( )IEA's

gennemgang af energipolitik (Denmark

2023

–

Energy Policy Review).

støbeskeen

avanceret

brintdrevet

trykluftlagringsteknologi med en lagringskapacitet

på op til 19 GWh pr. cyklus. Deltagelse i

balanceringstjenester på efterspørgselssiden er

tilladt, men med forskellige begrænsninger

(navnlig for aggregatorer)(

144

). Danmark bør derfor

revidere restriktionerne og fjerne hindringerne for

aggregatorers deltagelse i balanceringstjenester

for at forbedre integrationen af prisfleksibelt

elforbrug. En løbende overvågningsramme og

inddragelse af interessenter vil sikre, at

anvendelsen af fleksibilitetsressourcer er i

overensstemmelse

med

den

planlagte

behovsvurdering senest i 2027.

Danmark har indført en ramme og værktøjer,

der

fremmer

dynamisk

prissætning.

Udbredelsen

intelligente

elmålere

husholdninger er 100 %. Priserne er ikke reguleret

i Danmark, og forbrugerne har adgang til

forskellige typer markedsbaserede kontrakter.

Danmark har etableret en ramme, der giver

borgerne mulighed for at engagere sig aktivt i

energifællesskaber. Der er registreret 641

energifællesskaber.

Elektricitetens andel af det endelige

energiforbrug er fortsat forholdsvis lav

(navnlig inden for transport), og dette tyder

på, at der er potentiale for yderligere

elektrificering.

I 2023 tegnede elektricitet sig for

20,1 % af Danmarks endelige energiforbrug

(under EU-gennemsnittet på 22,9 %), og denne

andel har været stort set stagnerende i det

seneste årti(

145

). Elektricitet tegnede sig for

henholdsvis

20,2 %

32,8 %

husholdningernes

industriens

endelige

energiforbrug (se også bilag 6 om effektive

institutionelle

rammer).

Transportsektorens

endelige energiforbrug var fortsat ubetydeligt på

2,1 %.

Yderligere

fremskridt

inden

for

elektrificering på tværs af sektorer vil bidrage til

omkostningseffektiv

dekarbonisering

økonomien og give forbrugerne fordelene ved

produktion af vedvarende energi til overkommelige

priser. I andet halvår af 2024 var

husholdningernes elpriser i Danmark blandt de

højeste i EU med elpriser, der kostede 2,8 gange

(

144

)Ifølge

ACER findes en af de mest restriktive

balanceringstjenester i EU i Danmark (*ACER-MMR

2023:

Barriers to demand response).

145

( )Den

samlede årlige vækstrate var 0,1 % mellem 2013 og

2023. Minimums-/maksimumsandele var henholdsvis

19,1 % og 20,5 %.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

mere pr. enhed end gas før skat og 2,9 gange

mere efter. Skatter og afgifter udgjorde 56,1 % af

elpriserne (mod 52,5 % for gas). For

energiintensive industrier lå priserne lidt under EU-

gennemsnittet. Med lavere afgifter på elektricitet

end gas for dette forbrugersegment er der

begrænset plads til finanspolitiske tilpasninger,

hvilket betyder, at industrielle forbrugere primært

vil drage fordel af lavere engrospriser(

146

Figur A8.3:

Danmarks installerede kapacitet for

vedvarende energi (venstre) og

sammensætningen af elektricitetsproduktionen

(højre)

Vedvarende energi og langsigtede

kontrakter

2024 var et rekordår for Danmark med

hensyn til vedvarende energi, hvor 88 % af

landets elektricitetsmiks blev leveret af

vedvarende energi(

147

Den installerede

kapacitet til vedvarende energi steg med næsten

6 % i 2024, og den samlede kapacitet til

vedvarende energi nåede således op på 13539

MW (se figur A6.2). Den dækkede imidlertid den

samme andel af elektricitetsmikset som i 2023 på

grund af øget efterspørgsel efter elektricitet som

følge af elektrificering.

"Andet" omfatter vedvarende kommunalt affald, faste

biobrændstoffer, flydende biobrændstoffer og biogas.

Kilde:

IRENA og Ember.

Danmarks elektricitetsmiks er domineret af

vindkraft.

I 2023 havde Danmark den højeste

andel af vindkraft i sit elektricitetsmiks i EU

(58 %), hvilket er langt over EU-gennemsnittet

(38,5 %)(

148

). På grundlag af den store acceleration

i udbredelsen af solenergi siden 2021 var den

samlede installerede kapacitet i 2024 3,9 GW

(+0,42 GW, en stigning på 11,8 % i forhold til

2023). Den installerede vindkapacitet steg

betydeligt i 2024 i Danmark med 0,34 GW (4,7 %)

–

hovedsagelig på grund af havvindkraft

–

nåede op på 7,6 GW i 2024(

149

Danmark gjorde gode fremskridt i 2024 med

hensyn til at fremskynde planlægnings- og

tilladelsesprocesserne for vedvarende energi

og tilhørende infrastruktur.

Landet var den

første medlemsstat, der gav meddelelse om fuld

gennemførelse af de tilladelsesregler, der skulle

være gennemført senest i juli 2024 i henhold til

det omarbejdede direktiv om vedvarende energi

(RED III)(

150

). Mere specifikt er der indført

forenklede regler for små vedvarende energikilder

og for repowering af eksisterende anlæg samt

overvågning af RED III-fristerne. Der er endvidere

vedtaget en lovgivningsmæssig ramme(

151

) for

landenergiparker, hvor vind-, sol- og Power-to-X-

anlæg kan kombineres, samt foranstaltninger til

(

146

)

Analyse baseret på data fra Eurostat for andet halvår af

2024. For husholdningsforbrugere er forbrugsintervallet

DC for elektricitet og D2 for gas, som henviser til

mellemstore forbrugere og giver et indblik i

prisoverkommelighed. For erhvervsforbrugere er

forbrugsintervallet ID for elektricitet og I4 for gas, som

omfatter store forbrugere, hvilket giver et indblik i den

internationale konkurrenceevne (den pris, der anvendes til

beregningen, omfatter ikke moms og andre

refusionsberettigede skatter/afgifter/gebyrer, da

erhvervsforbrugere normalt er i stand til at inddrive moms

og visse andre skatter).

(

147

)Ember,

Yearly Electricity Data.

(

148

)ESTAT

Shares.

(

149

)IRENA, 2025,

Renewable capacity statistics.

(

150

)Europa-Parlamentet

og Rådet, 2023,

Direktiv (EU)

2023/2413.

151

( )Folketinget,

2024,

L 166

–

2023-24 (som

vedtaget):Forslag

til en lov om statsligt udpegede

energiparker,

Folketinget.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

fremme af flere arealanvendelser. Der arbejdes

også på at strømline miljøgodkendelsesprocessen.

Danmark sigter mod at øge sin andel af

vedvarende energi betydeligt med fokus på

at udvide produktionen af sol- og vindenergi.

Danmarks endelige ajourførte nationale energi- og

klimaplan indeholder fremskrivninger, der viser, at

andelen af vedvarende energikilder vil nå op på

73,8 % af det endelige energiforbrug senest i

2030 og allerede vil overstige 100 % i elsektoren

senest i 2028 under de eksisterende politikker.

Senest i 2030 sigter Danmark mod at sikre en

firedobling af elproduktionen fra sol og vind,

hvilket overstiger de nuværende fremskrivninger.

Udbredelsen af vedvarende energi i Danmark er

markedsbaseret. Ikke desto mindre har Danmark,

som en del af tilsagnene om vindenergi(

152

) inden

for rammerne af den europæiske handlingsplan

for vindkraft, forpligtet sig til at installere en

onshorevindkapacitet på 0,84 GW og en

offshorevindkapacitet på 1,5 GW mellem 2024 og

2027.

Danmark har ingen uberettigede hindringer

for elkøbsaftaler og klarer sig bedst med

hensyn til at indgå elkøbsaftaler.

Ifølge den

endelige ajourførte nationale energi- og klimaplan

er der ingen uberettigede hindringer for indgåelse

af elkøbsaftaler i Danmark. I 2023 var Danmark

en af de ti bedste medlemsstater med hensyn til

antallet af indgåede elkøbsaftaler, som omfattede

visse elkøbsaftaler med flere købere(

153

men voksede i boligsektoren (2,1 %) og

transportsektoren (1,8 %). I servicesektoren var

ændringen i det endelige energiforbrug af mindre

omfang

–

det faldt med 0,1 %. Som følge af det

omarbejdede energieffektivitetsdirektiv(

154

) skal

Danmark forsøge at nå et primærenergiforbrug på

15,52 Mtoe og et endeligt energiforbrug på 13,73

Mtoe senest i 2030.

En yderligere indsats i boligsektoren vil

hjælpe Danmark med at nå sit 2030-

reduktionsmål for bygningers energiforbrug.

Dette ville især være tilfældet, fordi den

nedadgående tendens i tidligere år inden for fast

ejendom til beboelse kan vendes. Den endelige

nationale energi- og klimaplan er ikke tilstrækkelig

konkret med hensyn til foranstaltningerne til

dekarbonisering af Danmarks bygningsmasse

senest i 2050.

Danmark har givet meddelelse om sin

omfattende vurdering af opvarmning og

køling.

Den identificerer potentialet for

anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktion og

effektiv

fjernvarme

fjernkøling

overensstemmelse

med

det

omarbejdede

energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 1.

Opvarmning og køling udgjorde 82 % af Danmarks

endelige energiforbrug for boliger i 2022. Der blev

solgt ca. 57 000 varmepumper i 2023 (et fald på

36 % i forhold til 2022). Allerede i 2013 blev der

indført et forbud mod at installere fossile

brændsels- og gaskedler i nye bygninger.

Anvendelsen af naturgas til rumopvarmning i

eksisterende bygninger vil blive udfaset senest i

2030.

Danmark har en national finansieringsramme

for energieffektivitet, men der er potentiale

for yderligere forbedringer.

Den nationale

finansieringsramme, der mobiliserer investeringer i

energieffektivitet, består hovedsagelig af tilskud,

subsidier og skattenedsættelser. Mange har været

i drift i flere år nu. I 2024 ophørte støtteordningen

for varmepumpeabonnementer. Den største

støtteordning (aftalen om grøn renovering af

socialt boligbyggeri(

155

) fra 2020) har med succes

kombineret

offentlige

private

finansieringskilder. Der bør dog fortsat gøres en

indsats for at øge andelen af privat finansiering i

(

154

) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2023/1791.

(

155

)Transportministeriet,

2020,

Bred politisk aftale om grøn

renovering af almene boliger.

Energieffektivitet

Danmarks endelige energiforbrug forblev

næsten uændret, men der bør fortsat gøres

en indsats for at nå de EU-fastsatte

energieffektivitetsmål senest i 2030.

På trods

energieffektivitetsgevinster

primærenergiforbruget ændrede det endelig

energiforbrug sig næsten ikke. I 2023 faldt

primærenergiforbruget med 2,3 % til 15,35 Mtoe.

Det endelige energiforbrug voksede med 0,3 % til

13,37 Mtoe. Begge tal ligger dog et godt stykke

under det gennemsnitlige energiforbrug i det

foregående årti. Sammenlignet med 2022 faldt

det endelige energiforbrug i industrien (-6,3 %),

(

152

)2023,

Wind Pledges

–

European Wind Power Action.

(

153

)Pexapark,

2024,

European PPA Market Outlook 2024.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

andre energieffektivitetsforanstaltninger. Med

hensyn til støttede sektorer fokuserer Danmarks

nationale

finansieringsramme

primært

på

bygninger og opvarmning for at støtte en

omstilling til fjernvarme og varmepumper.

Danmark ville drage fordel af (gennem yderligere

ændringer i den nationale finansieringsramme) at

sikre, at landet er lydhør over for opfyldelsen af de

langsigtede politiske mål for energieffektivitet.

Danmark har ikke identificeret et betydeligt

antal

husstande,

der

ramt

energifattigdom.

Energifattigdom håndteres

gennem socialpolitikker (f.eks. finansiel støtte, der

tilgængelig

gennem

sociale

sikringsforanstaltninger) og godtgørelse af

varmerelaterede udgifter. Der er nationale

initiativer, der skal give forbrugerne større klarhed

over og forståelse for deres elregninger.

2023. Næsten halvdelen (45,2 %) af Danmarks

energiforbrug(

156

) blev leveret af vedvarende

energi (og biobrændstoffer), 39,3 % af olie og

olieprodukter, 8,4 % af naturgas og resten af faste

fossile brændstoffer og ikke-vedvarende affald.

Danmark bør arbejde på at fortsætte denne

tendens, fordi forbruget af olie er steget siden

2022.

Subsidier til fossile brændstoffer

I 2023 udgjorde miljøskadelig(

157

) subsidier

til fossile brændstoffer uden en planlagt

udfasning inden 2030 0,06 %(

158

) af

Danmarks BNP(

159

) under det EU-vægtede

gennemsnit på 0,49 %.

Skatteforanstaltninger

tegnede sig for 94 % af dette beløb, mens direkte

tilskud udgjorde 6,1 %. Desuden var Danmarks

effektive CO

-sats for 2023(

160

) i gennemsnit

101,68 EUR pr. ton CO

, hvilket er over det EU-

vægtede gennemsnit på 84,80 EUR(

161

Forsyningssikkerhed og diversificering

Danmark gør fremskridt med hensyn til

yderligere at sikre gasforsyningssikkerheden.

Gasforbruget faldt med 0,5 point mellem 2022 og

2023 og forblev stabilt i 2024. Gasproduktionen i

Danmark steg med 36 % hvert år. Danmark

importerer ikke gas fra Rusland.

Tekniske problemer med gasinfrastrukturen i

2024 forventes at blive løst, hvilket vil

stabilisere gasforsyningen i 2025.

Uforudsete

tekniske

udfordringer

på

Tyra-platformen

påvirkede den indenlandske gasproduktion.

Vedligeholdelse ved indgangspunktet fra Europipe

II og Baltic Pipe reducerede gasstrømmene til

Danmark i 2024. Nogle af disse udfordringer blev

håndteret ved udgangen af 2024, men andre var

uløste og resulterede i et lavere niveau af

oplagring i efteråret 2024. Afskaffelsen af den

tyske lagerafgift i december 2024 og

afhjælpningen af tekniske problemer i de første

måneder af 2025 betyder, at gasforsyningen

forventes at forblive stabil i 2025.

Danmarks

stigende

afhængighed

vedvarende energikilder understøtter landets

bestræbelser på at nå sine mål om

forsyningssikkerhed og diversificering (på

trods af en stigning i olieforbruget i 2023).

De positive fremskridt med hensyn til vedvarende

energis rolle i Danmarks energimiks fortsatte i

(

156

)Indenlandsk

bruttoforbrug (Eurostat).

(

157

) Direkte subsidier til fossile brændstoffer, der tilskynder til

at opretholde eller øge tilgængeligheden af fossile

brændstoffer og/eller anvendelsen af fossile

brændstoffer.

158

( ) Tælleren er baseret på mængder, som de danske

myndigheder har oplyst via den nationale energi- og

klimastatusrapport for 2025. For alle medlemsstater

omfatter den offentlige FoU-udgifter til fossile

brændstoffer som indberettet af IEA (energiteknologisk

FoU-budgetter) og udelukker, af hensyn til den

metodologiske sammenhæng, punktafgiftsfritagelse for

petroleum, der forbruges i lufttrafikken inden for EU-27.

(

159

) Bruttonationalprodukt 2023 i markedspriser, Eurostat.

(

160

) Den effektive CO

-sats er summen af CO

-afgifter, ETS-

tilladelsespriser og brændstofafgifter, der repræsenterer

den samlede effektive CO

-sats, som betales for

emissioner.

161

( ) OECD (2024), Pricing Greenhouse Gas Emissions 2024.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A8.1:

Centrale energiindikatorer

Denmark

2021

Household consumer - Electricity retail price (EUR/KWh)

Energy & supply [%]

Network costs

Taxes and levies including VAT

VAT

Household consumer - Gas retail price

Energy & supply

Network costs

Taxes and levies including VAT

VAT

Non-household consumer - Electricity retail price

Energy & supply

Network costs

Taxes and levies excluding VAT

Non-household consumer - Gas retail price

Energy & supply

Network costs

Taxes and levies excluding VAT

Wholesale electrity price (EUR/MWh)

Dutch TTF (EUR/MWh)

0.3173

23.5%

16.2%

60.2%

20.0%

0.1067

38.9%

11.1%

50.0%

20.0%

0.0979

46.8%

14.6%

4.4%

0.0528

62.1%

4.0%

8.9%

87.8

n/a

2023

0.3681

44.7%

20.8%

34.6%

20.0%

0.1437

45.2%

12.1%

42.7%

20.0%

0.1220

59.1%

13.8%

1.1%

0.0538

59.8%

6.7%

8.2%

84.3

n/a

2022

0.5215

46.7%

10.9%

42.4%

20.0%

0.1797

72.2%

7.7%

20.0%

24.5%

0.1872

62.5%

8.6%

0.7%

0.1219

71.6%

2.1%

3.8%

213.7

n/a

2024

0.3736

29.0%

22.1%

49.0%

20.0%

0.1269

34.1%

18.3%

47.6%

20.0%

0.1169

49.7%

17.6%

1.3%

0.0506

57.1%

8.0%

8.7%

71.1

n/a

2021

0.2314

36.6%

26.7%

36.7%

14.5%

0.0684

43.7%

22.5%

33.8%

15.5%

0.1242

43.0%

15.8%

30.4%

0.0328

66.2%

7.7%

12.5%

111.0

46.9

2022

0.2649

54.3%

25.3%

20.3%

13.4%

0.0948

61.0%

17.3%

21.7%

11.6%

0.1895

66.5%

10.7%

9.9%

0.0722

77.3%

3.8%

6.1%

233.2

123.1

2023

0.2877

55.6%

24.8%

19.6%

13.8%

0.1121

64.5%

17.1%

18.4%

10.2%

0.1971

63.0%

11.9%

11.2%

0.0672

77.3%

5.3%

7.3%

99.1

40.5

2024

0.2879

47.8%

27.2%

25.0%

14.6%

0.1128

53.9%

18.3%

27.8%

13.6%

0.1661

55.8%

15.5%

15.4%

0.0517

68.7%

7.1%

11.6%

84.7

34.4

2017

Gross Electricity Production (GWh)

Combustible Fuels

Nuclear

Hydro

Wind

Solar

Geothermal

Other Sources

Gross Electricity Production [%]

Combustible Fuels

Nuclear

Hydro

Wind

Solar

Geothermal

Other Sources

Net Imports of Electricity (GWh)

As a % of electricity available for final consumption

Electricity Interconnection [%]

Share of renewable energy consumption - by sector [%]

Electricity

Heating and cooling

Transport

Overall

31,023

15,473

14,780

751

49.9%

0.0%

0.1%

47.6%

2.4%

0.0%

4,563

14.1%

50.6%

59.9%

44.1%

6.9%

34.4%

2018

30,370

15,500

13,902

953

51.0%

0.0%

45.8%

3.1%

0.0%

5,224

16.4%

49.7%

62.4%

45.0%

6.9%

35.2%

2019

29,517

12,387

16,150

963

42.0%

0.0%

0.1%

54.7%

3.3%

0.0%

5,811

18.0%

49.0%

65.3%

47.3%

7.1%

37.0%

2020

28,729

11,201

16,330

1,181

39.0%

0.0%

0.1%

56.8%

4.1%

0.0%

6,883

21.9%

51.0%

65.3%

51.1%

9.7%

31.7%

2021

33,051

15,671

16,054

1,309

47.4%

0.0%

48.6%

4.0%

0.0%

4,869

14.5%

45.8%

72.9%

51.3%

10.5%

41.8%

2022

35,124

13,884

19,022

2,203

39.5%

0.0%

54.2%

6.3%

0.0%

1,363

4.2%

42.7%

77.2%

52.3%

10.4%

42.4%

2023

33,733

10,957

19,393

3,363

32.5%

0.0%

0.1%

57.5%

10.0%

0.0%

3,133

9.9%

41.3%

79.4%

54.9%

10.8%

44.4%

2024

36.0%

2020

Import Dependency [%]

of Solid fossil fuels

of Oil and petroleum products

of Natural Gas

Dependency from Russian Fossil Fuels [%]

of Natural Gas

of Crude Oil

of Hard Coal

44.9%

67.4%

55.3%

37.4%

0.0%

12.2%

96.6%

2021

32.2%

10.9%

30.3%

27.8%

0.0%

16.4%

89.5%

2022

42.8%

105.5%

53.3%

27.1%

0.0%

1.6%

14.0%

2023

38.9%

108.4%

50.4%

13.4%

0.0%

2020

57.5%

35.8%

96.8%

83.6%

41.0%

25.7%

49.1%

2021

55.5%

37.2%

91.7%

83.6%

40.9%

25.2%

47.4%

2022

62.5%

45.9%

97.8%

97.6%

20.7%

18.4%

21.5%

2023

58.3%

40.8%

94.5%

90.0%

9.3%

3.0%

1.0%

2017

Gas Consumption (in bcm)

Gas Consumption year-on-year change [%]

Gas Imports - by type (in bcm)

Gas imports - pipeline

Gas imports - LNG

Gas Imports - by main source supplier [%]

Norway

Germany

3.3

-1.4%

0.5

0.0

80.0%

19.5%

2018

3.2

-2.2%

0.4

0.0

74.4%

25.1%

2019

3.1

-2.8%

1.1

0.0

12.8%

86.9%

2020

2.9

-8.3%

2.7

0.0

0.0%

99.9%

2021

3.1

7.0%

2.5

0.0

0.0%

99.9%

2022

2.4

-22.0%

2.7

0.0

28.4%

71.6%

2023

2.3

-1.5%

8.6

0.0

94.7%

5.3%

Kilde:

Eurostat, ENTSO-E og S&P Platts.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 9: KLIMATILPASNING, BEREDSKAB OG MILJØ

I Danmark er landbruget den dominerende

form for arealanvendelse(

162

) og en

væsentlig årsag til miljøforringelse.

En central

udfordring er at løse problemerne med forringelse

biodiversiteten,

forurening

overfladevandområder

risikoen

for

oversvømmelser. Derimod er den overordnede

kvalitet af grundvand og badevand i Danmark god,

og rensningen af byspildevand opfylder de

lovmæssige krav.

2023

iværksatte

Danmark

167

tilpasningsplan( )

for

forbedre

kystbeskyttelsen og beskytte byerne.

Planen

omfatter flere initiativer og afsætter ca. 175 mio.

EUR til klimatilpasning for perioden 2025-2029.

F.eks. vil der blive afsat over 30 mio. EUR om året

til beskyttelse af den danske vestkyst. Planen

tager også fat på udfordringer med en høj

grundvandsstand i byerne, fremmer samarbejde

og videndeling og udvikler nye rammer for

kommunale

kystprojekter.

Den

indeholder

imidlertid ikke en klar forklaring af den rolle, som

naturbaserede

løsninger

spiller

klimatilpasningspolitikken, selv om staten har det

overordnede

ansvar

for

tilpasning

til

klimaændringer.

Den

forbereder

love,

bekendtgørelser, retningslinjer og koordinerer

indsatsen på tværs af statslige myndigheder. På

lokalt plan er kommunerne ansvarlige for

kortlægning

oversvømmelses-

erosionstruede områder, for planlægning og

prioritering af klimatilpasningstiltag og for

udstedelse af tilladelser til projekter. Kommunerne

kan også integrere klimatilpasning i deres

spildevandsplaner.

Klimatilpasning og -beredskab

Danmark er særligt sårbart over for

kystoversvømmelser på grund af stigende

vandstande i havene.

Havstigningstakten

varierer fra region til region med den mindste

stigning i Nordjylland og den største stigning i

Sydvestjylland. Havniveauet forventes at stige

mellem 30 cm og 60 cm mod slutningen af

århundredet(

163

), hvilket fører til en tilsvarende

stigning i vandstanden i forbindelse med

stormfloder. Som følge heraf vil stormfloder kunne

nå længere ind i landet. Omkring halvdelen af

befolkningen er udsat for storme, og de fleste

dyrkede arealer er udsat for kraftig nedbør(

164

). I

forhold til andre EU-lande påvirker tørke derimod

kun et lille område i Danmark (1,7 % af jorden i

2023), hvilket er under EU-gennemsnittet

(3,6 %)(

165

Den danske befolkning er meget godt

forsikret mod klimarisici.

Danmark har den

højeste andel af forsikrede økonomiske tab som

følge af klimarelaterede ekstreme hændelser i EU

med 62 % af de forsikrede økonomiske tab. På

grund af en befolkningstæthed, der ligger over

gennemsnittet, er de økonomiske tab pr. område

imidlertid blandt de største. Antallet af dødsfald

som følge af ekstreme vejrforhold er fortsat lavt

og ligger et godt stykke under EU-

gennemsnittet(

166

Vandresiliens

Overfladevandområder er i en skrøbelig

tilstand.

Ifølge vurderingen af de tredje

vandområdeplaner

har

kun

29,9 %

overfladevandområderne en god/bedre økologisk

tilstand/potentiale, og 1,7 % har en god kemisk

tilstand. Hovedårsagen til den forringede

økologiske

tilstand

udvaskning

næringsstoffer fra husdyrgødning og gødning, der

anvendes i landbruget, hvilket forårsager udbredt

eutrofiering. De næringsstoffer, der findes i søer,

omfatter fosfor og nitrater i kystvande. Den

kemiske

tilstand

for

fleste

overfladevandområder (92,7 %) er ukendt, og

5,6 % af vandområderne har status som god

kemisk tilstand ikke opnået. Den lille prøve af

klassificerede overfladevandområder tyder på en

forværring af den kemiske vandtilstand forårsaget

af giftige forurenende stoffer såsom kviksølv,

(

162

) Danmarks Statistik, 2023,

Arealopgørelser.

(

163

) Danmarks Meteorologiske Institut,

Ændringer i havniveau.

(

164

) OECD, 2024,

OECD Economic Surveys Denmark,

s. 54.

(

165

) Eurostat,

tørkepåvirkningsområde for økosystemer

[sdg_15_42].

(

166

) EEA, 2024,

Economic losses from weather- and climate-

related extremes in Europe.

(

167

) National Klimatilpasningsplan 1.

Kommuner og Forsyning

–

Klimatilpasning.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

anthracen, cadmium, bly og nonylphenoler. Kilden

til og omfanget af denne forurening er uklar(

168

I 2023 registrerede Danmark det værste

niveau af iltudtømning i 21 år, der påvirkede

store områder af kyst- og havområder.

I 2024

forværredes situationen yderligere med næsten

50 % i forhold til 2023(

169

)(

170

). Statsrevisorerne

konstaterede i 2024, at mekanismerne til

overvågning af anvendelsen af gødning er

utilstrækkelige, og at der er risiko for uopdaget

overdreven brug af kvælstof(

171

). Baseret på nyere

forskning(

172

)

steg

anslåede

årlige

omkostninger

ved

vandforurening,

delvis

forårsaget af for mange næringsstoffer, til 1,7

mia. EUR i 2020(

173

) i Danmark. Aftalen om et

Grønt Danmark har imidlertid til formål at

reducere kvælstofforureningen med 13 780 ton

om året(

174

). Undtagelsen, der tillader kvægavlere

at anvende en større mængde husdyrgødning,

udløb endvidere den 31. juli 2024(

175

vådområder/tørveområder og skovhabitater, der er

beskyttet i henhold til habitatdirektivet, er

ugunstig-dårlig/utilstrækkelig(

177

Andelen

beskyttede arter i en god bevaringsstatus er faldet

fra 32 % til 20 % siden den foregående

vurdering(

178

). Desuden bekræftes tabet af

biodiversitet af indekset for almindelige

agerlandsfugle

–

i Danmark har denne indikator

vist en samlet negativ tendens i mere end to årtier

og har ligget under EU-gennemsnittet i mere end

et årti undtagen i 2020(

179

). Danmark er også en

af de EU-medlemsstater, der har det mindste

skovareal pr. indbygger: I øjeblikket er 13 % af

landet dækket af skov(

180

)(

181

Andelen af landområder, der er omfattet af

Natura 2000-nettet i Danmark, er den

mindste i EU med 8,9 % mod EU-

gennemsnittet på 18,6 %.

Derimod ligger

andelen af landets marine Natura 2000-lokaliteter

på 18,2 %, der er et godt stykke over EU-

gennemsnittet på 9 %(

182

). Andelen af det samlede

beskyttede område, herunder andre nationalt

udpegede beskyttede områder, er større, men

Danmarks beskyttede landområde ligger stadig

under EU-gennemsnittet(

183

). Der er behov for en

yderligere indsats for at forbedre kvaliteten af

bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-

områder,

udviklingen

tilstandsvurderingssystem stadig ikke er afsluttet

for visse naturtyper, herunder alle skovtyper(

184

Aftalen om et Grønt Danmark har til formål

at øge den beskyttede natur.

Det er hensigten

at beskytte 20 % af naturen i Danmark og skabe

(

177

) EEA, 2024,

State of nature in the EU.

(

178

) Vurderingerne af rapporteringsperioden 2013-2018

sammenlignet med rapporteringsperioden 2007-2012.

(

179

) Europa-Kommissionen,

Agri Sustainability Compass.

1995:

109,54 DK/104,05 EU. 2010: 82,89 DK/85,58 EU. 2023:

66,84 DK/68,72 EU.

(

180

) Danmarks Statistik, 2023,

Arealopgørelser.

(

181

) Klimarådet, 2024,

Danmarks fremtidige arealanvendelse,

link.

182

( ) Europa-Kommissionen,

Natura 2000-barometer.

Natura

2000-områder, 2023-data, tilgået i april 2025. Europa-

Kommissionen,

EU's dashboard over biodiversitetsstrategien.

Natura 2000-havområder, 2022-data, tilgået i april 2025.

De nyligt udlagte særligt beskyttede havområder øger

Natura 2000-havområdet, men dette afspejles ikke i den

oversigt (18,2 %), der anvendes i dette bilag.

(

183

) 2022: Landområder: 15,1 % DK/26,1 % EU. Havområder:

18,8 % DK/12,3 % EU. De nyligt udlagte særligt beskyttede

havområder øger det beskyttede havområde. Dette afspejles

imidlertid ikke i de Eurostat-data (18,8 %), der anvendes i

dette bilag.

Statistikker | Eurostat,

12.3.2025.

(

184

) 12

landhabitater,

herunder

alle

skovtyper,

ferskvandshabitater og 8 marine habitater.

Biodiversitet og økosystemer

Nedgangen i biodiversiteten giver fortsat

anledning

til

alvorlig

bekymring

Danmark.

Forurening fra landbrug og blandede

kilder (herunder udvaskning af næringsstoffer)

skaber et betydeligt pres for de fleste beskyttede

levesteder og arter(

176

). Kun 5 % af levestederne

blev rapporteret som havende en god

bevaringsstatus i rapporteringsperioden 2013-

2018. Dette er den næstlaveste værdi i EU.

Bevaringsstatus

for

alle

græsarealer,

(

168

) Europa-Kommissionen, 2025,

Rapporter fra Kommissionen

viser, at der er behov for hurtigere fremskridt i hele Europa

for at beskytte vandområder og forvalte

oversvømmelsesrisiciene bedre.

169

( ) Nationalt Center for Miljø og Energi, 2023,

Iltsvind i danske

farvande.

(

170

) Nationalt Center for Miljø og Energi, 2024,

Iltsvind i danske

farvande.

(

171

) Rigsrevisionen,

beretning nr. 2/2024,

21.10.2024.

(

172

) Redigeret af Peter Birch Sørensen, 2024,

Danmarks grønne

nationalprodukt.

(

173

) 12,5 mia. DKK målt i 2023-priser. Skønnene over

forureningsomkostningerne er en undervurdering, fordi det

f.eks. ikke var muligt at medtage alle typer forurenende

stoffer i beregningerne.

174

( ) Ministeriet for Grøn Trepart, 2024,

aftale om Implementering

af et Grønt Danmark.

175

( ) Miljøministeriet,

2024,

"Kvægundtagelsen"

ophører.

Undtagelsen gjaldt for 230 kg N/ha over de tilladte 170 kg

N/ha.

176

( ) EEA,

Main pressures and threats.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

250 000 hektar ny skov, hvilket omfatter 100 000

hektar uberørt naturskov inden 2045(

185

). I henhold

til EU's biodiversitetsstrategi for 2030(

186

), gav

Danmark

tilsagn

forbedre

bevaringsstatussen for levesteder og arter med

faldende tendenser og ii) udvide det beskyttede

område i havmiljøet. I oktober 2024 vedtog

Danmark

sin

ajourførte

nationale

biodiversitetsstrategi og handlingsplan for at

bidrage til de globale biodiversitetsmål(

187

Figur A9.1:

Direkte afhængighed(1) af

økosystemtjenester(2) af bruttoværditilvæksten

genereret af den økonomiske sektor i 2022

Agriculture

Forestry

Fishery and acquaculture

Mining and metals

Construction

Water utilities

Healthcare delivery

Aviation travel and tourism

Food beverages and tobacco

Supply chain and transport

Public services and others

Electricity

Chemical and materials industry

Electronics

Oil and gas

Real estate

Heat utilities

Automotive

Retail consumer goods and…

Information technology

Banking and capital markets

Insurance and asset…

Digital communications

High

Medium

Low

20%

40%

60%

80% 100%

Danmarks økonomi er stærkt afhængig af

økosystemtjenester,

hvilket

udgør

betydelig økonomisk og konkurrencemæssig

risiko.

Danmark har en høj grad af afhængighed

af økosystemtjenester i forsyningskæden, som

anslås til 26 % af bruttoværditilvæksten (BVT),

hvilket er over EU-gennemsnittet på 22 %. Samlet

set er 44 % af den danske økonomis BVT stærkt

afhængig af økosystemtjenester. Flere sektorer,

f.eks. landbrug, skovbrug, fiskeri, minedrift og

metaller,

bygge-

anlægsvirksomhed,

vandforsyning og levering af sundhedsydelser (jf.

figur

A9.1),

særligt

afhængige

økosystemtjenester.

100 %

den

bruttoværditilvækst, der genereres af disse

sektorer,

direkte

afhængig

økosystemtjenester.

Forurening er dyrt.

Baseret på nyere

forskning(

188

) er de anslåede årlige omkostninger

ved truslen mod biodiversiteten på 8 mia. EUR, og

tabet af arter er på næsten 7 mia. EUR(

189

Biodiversitetsomkostninger

den

højeste

omkostningskomponent i miljøomkostninger. De

samlede omkostninger ved forurening har været

stort set konstante mellem 1990 og 2019(

190

hvilket tyder på, at der ikke har været "grøn vækst"

i de seneste tre årtier i Danmark, fordi den

konventionelle nationalindkomst ikke har været

ledsaget af faldende miljøomkostninger. Det

miljøkorrigerede BNP i denne forskning anslås til

41 mia. EUR, hvilket er næsten 14 % lavere end

det konventionelle BNP(

191

(1) Afhængighed baseret på sektorens egne aktiviteter,

undtagen værdikædeaktiviteter i lande og på tværs af

internationale værdikæder. En høj afhængighed indikerer en

høj potentiel eksponering for naturrelaterede chok eller

forværrede tendenser, hvilket betyder, at forstyrrelsen af en

økosystemtjeneste kan forårsage produktionssvigt og

alvorlige økonomiske tab.

(2) Økosystemtjenester er økosystemernes bidrag til de

fordele, der anvendes i økonomiske og andre menneskelige

aktiviteter, herunder leveringstjenester (f.eks. levering af

biomasse eller vandforsyning), regulerings- og

vedligeholdelsestjenester (f.eks. regulering af jordkvalitet eller

bestøvning) og kulturelle tjenester (f.eks. rekreative

aktiviteter).

Kilde:

Hirschbuehl m.fl., 2025,

The EU economy's dependency

on nature,

link.

Bæredygtigt landbrug og

arealanvendelse

Danmarks

kulstoffjernelse

overensstemmelse med dets 2030-mål for

arealanvendelse,

ændringer

arealanvendelse og skovbrug (LULUCF).

Danmark har kun registreret negative emissioner

tre gange siden 1990 (i 2015, 2022 og 2023).

(

188

) Redigeret af Peter Birch Sørensen, 2024,

Danmarks grønne

nationalprodukt,.

189

( ) 60 mia. DKK (biodiversitet) og 50 mia. DKK (arter) i 2022-

priser.

190

( ) Miljøomkostningerne ved luftforurening faldt, men

omkostningerne steg som følge af drivhusgasemissioner og

tab af biodiversitet.

191

( ) 306 mia. DKK i 2023-priser.

(

185

) Ministeriet for Grøn Trepart, 2024,

aftale om Implementering

af et Grønt Danmark.

186

( ) Strategiens mål er at beskytte 30 %

af land- og

havområder inden 2030, hvoraf 10 % skal beskyttes strengt.

(

187

) Ministeriet for Grøn Trepart,

Denmark's National Biodiversity

Strategy and Action Plan.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Dette skyldes det relativt lille skovareal og den

store andel af landbrugsjord. For at opfylde sit

LULUCF-mål

for

2030

yderligere

kulstoffjernelse på -0,4 mio. ton CO

nødvendige(

192

seneste

foreliggende

fremskrivninger viser et overskud over målet på -

0,2 mio. ton CO

e for 2030(

193

). Det tyder på, at

Danmark er godt på vej til at nå sit 2030-mål.

Intensivt landbrug forringer jordbundens

sundhed.

Danmark havde den femtehøjeste

husdyrtæthed (1,59 %) i EU i 2020, og 60 % af

jorden anvendes til landbrug, hovedsagelig til at

dyrke foder til landets husdyr. Danmarks jordbund

indeholder overskydende kvælstof og fosfor og

eroderes af vand, vind, jordbearbejdning og

høst(

194

). De fleste af Danmarks tørvemoser er

blevet drænet, hovedsagelig til landbrug(

195

Derfor er det nødvendigt at omdanne

landbrugsjord til natur. Ifølge Klimarådet vil fokus

på målene for biodiversitet og vandmiljø i

arealplanlægningen også medføre betydelige

klimafordele(

196

Danmark har taget skridt til at ændre

arealanvendelsen,

men

kun

lille

landbrugsareal er faktisk blevet omdannet

til natur.

Danmark har siden 2021 afsat 233

hektar

kulstofrig

lavtliggende

jord

bufferområder ud af 100 000 hektar, hvilket er et

mål, der skal nås senest i 2030(

197

). Aftalen om et

Grønt Danmark øgede dette mål med 40 000

hektar(

198

). Dette er et politisk kompromis, som går

ud på at omdanne ca. 400 000 hektar

landbrugsjord til natur, hvilket svarer til ca. 10 %

af al jord i Danmark og 15 % af landbrugsjorden.

Ved udgangen af 2025 skal 23 lokale

treparter(

199

)

(

192

) Medlemsstaternes nationale LULUCF-mål i

overensstemmelse med forordning (EU) 2023/839.

193

( ) EU-statusrapport om klimaindsatsen 2024 (COM(2024)

498).

194

( ) N over 50 kg/ha: 73 % landbrugsjord, 50 % nationalt

område. P over 50 mg/kg: 31 % landbrugsjord, 25 %

nationalt område. Jorderosion: 45 % nationalt område, 65 %

dyrket areal. Europa-Kommissionen, 2023,

Impact

Assessment Report accompanying the proposal for a Soil

Monitoring Law,

s. 748.

195

( ) UNEP, 2022,

Global Peatlands Assessment:The State of the

World's Peatlands.

(

196

) Klimarådet, 2024,

Danmarks fremtidige arealanvendelse.

(

197

) Landbrugsstyrelsen, november 2024,

Hvad sker der i

indsatsen for at tage lavbundsjorder ud af landbrugsdrift?.

198

( ) Ministeriet for Grøn Trepart, 2024,

aftale om Implementering

af et Grønt Danmark.

(

199

) De lokale treparter vil bestå af repræsentanter fra

kommuner, landbrugs- og naturorganisationer samt

på lokalt plan blive enige om, hvilke

landbrugsarealer der skal omlægges. I aftalen om

et Grønt Danmark nævnes også planen om at

indføre en CO

e-afgift på emissioner fra husdyr,

drænede tørvemoser og landbrugskalk(

200

Danmark

fremmer

bæredygtige

landbrugsmetoder

for

mindske

landbrugets indvirkning på luft, vand og jord.

Udnyttet landbrugsareal (ULA) fuldt ud omlagt til

økologisk landbrug tegnede sig for 11,4 % af

landbrugsarealet i Danmark sammenlignet med

EU-gennemsnittet på 10,5 % i 2022(

201

) og det

nationale mål på 20 % i 2030. Sammenlignet med

deres

relativt

lille

størrelse

giver

landbrugslandskabstræk

såsom

skove,

ikkeproduktive græsarealer og vådområder mange

miljø- og biodiversitetsmæssige fordele, herunder

kulstofbinding, forebyggelse af jorderosion og

skabelse af levesteder for vilde dyr og planter. I

2022

omfattede

5,3 %

Danmarks

landbrugsareal disse karakteristika, hvilket er lidt

under EU-gennemsnittet på 5,6 %. Siden 2023 har

Danmark i sine strategiske planer under den fælles

landbrugspolitik medtaget en forpligtelse for

landbrugerne til som minimum at sikre, at 4 % af

agerjorden anvendes til ikkeproduktive områder

eller landskabstræk.

Danmarks strategiske plan under den fælles

landbrugspolitik er udformet med henblik på

at bidrage til miljø- og klimamålene.

(

202

) I

henhold til bioordningerne er næsten 20 % af de

direkte betalinger til landbrugere afsat til

landbrugsmetoder, som går længere end

minimumskravene på landbrugsområdet, og som

er til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærden.

Derudover er ca. 19 % af budgettet til udvikling af

landdistrikterne forbeholdt landbrugere, der

påtager sig flerårige forvaltningsforpligtelser, der

gavner naturen og biodiversiteten.

I planen er der afsat 28 mio. EUR til

bæredygtige

landbrugsmetoder.

Dette

omfatter i) forøgelse af arealet af økologisk dyrket

landbrugsjord,

ii)

diversificering

Naturstyrelsen. Ministeriet for Grøn Trepart,

De lokale

treparter.

200

( ) Ministeriet for Grøn Trepart,

e-afgift på landbruget.

(

201

) Omfatter ULA i forbindelse med omlægning af

arealanvendelse.

Statistikker | Eurostat,

27.1.2025.

Agriculture biologique au sein de l'union européenne.

(

202

) Europa-Kommissionen,

Overblik:DANMARKS STRATEGISKE

PLAN UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

planteproduktion, biodiversitet og bæredygtighed

og iii) reduktion af tab af næringsstoffer gennem

støtte til vand- og klimaprojekter. Disse

foranstaltninger er afgørende for at sikre, at

Danmarks

landbrugsfødevaresystem

bioøkonomi forbliver konkurrencedygtige på lang

sigt. Sidstnævnte bidrog med en værditilvækst på

8,1 mia. EUR i landets BNP i 2021. Landbruget

genererede 3,8 mia. EUR, mens bidraget fra

fødevareindustrien var på 4,3 mia. EUR(

203

Primærsektoren tegnede sig for 1,5 % af

Danmarks samlede BVT.

(

203

) Europa-Kommissionen, 2023,

dashboard over EU's

overvågningssystem for bioøkonomi.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A9.1:

Nøgleindikatorer for fremskridt med hensyn til klimatilpasning, beredskab og miljø

Climate adaptation and preparedness:

Drought impact on ecosystems

[area impacted by drought as % of total]

Forest-fire burnt area

(1)

[ha, annual average 2006-2023]

Economic losses from extreme events

[EUR million at constant 2022 prices]

Insurance protection gap

(2)

[composite score between 0 and 4]

Heat-related mortality

(3)

[number of deaths per 100 000 inhabitants in 2013-

2022]

Sub-national climate adaptation action

[% of population covered by the EU Covenant of Mayors

for Climate & Energy]

Water resilience:

Water Exploitation Index Plus, WEI+

(4)

[total water consumption as % of renewable freshwater

resources]

Water consumption

[million m

]

Ecological/quantitative status of water bodies

[% of water bodies failing to achieve good status]

Surface water bodies

Groundwater bodies

Biodiversity and ecosystems:

Conservation status of habitats

(6)

[% of habitats having a good conservation status]

Common farmland bird index

2000=100

Protected areas

[% of protected land areas]

Sustainable agriculture and land use:

Bioeconomy's added value

(7)

[EUR million]

Landscape features

[% of agricultural land covered with landscape features]

Food waste

[kg per capita]

Area under organic farming

[% of total UAA]

Nitrogen balance

[kg of nitrogen per ha of UAA]

Nitrates in groundwater

(8)

[mgNO

/l]

Net greenhouse gas removals from LULUCF

[Kt CO

-eq]

9.8

29.7

(9)

(5)

Denmark

2018

46.61

2019

3.19

2020

0.8

2021

1.21

2022

8.65

1.00

2023

1.73

167

1.00

EU-27

2018

6.77

2021

2.76

24 142

62 981

Denmark

2018

7.4

2019

4.3

2020

4.0

2021

4.9

2022

5.2

2023

EU-27

2018

4.5

2021

4.5

527

415

428

430

446

Denmark

58%

EU-27

59%

93%

2018

5.4

75.1

2019

71.5

2020

82.8

2021

72.4

2022

61.8

2023

2018

14.7

72.2

2021

74.4

Denmark

2018

13 746

2019

15 295

2020

16 334

2021

16 181

2022

2023

EU-27

2018

634 378

2021

716 124

11.1

20.5

1 531

221

11.5

27.5

1 292

230

11.6

18.3

198 -

254

11.4

381

7.99

256 077 -

240 984

2 503

(1) Dataene viser gennemsnittet for tidsrummet 2006-2023 baseret på EFFIS

–

det europæiske informationssystem for

skovbrande.

(2) Skala: 0 (ingen beskyttelseskløft)

–

4 (meget stor kløft). EIOPA, 2024, Dashboard on insurance protection gap for natural

catastrophes.

(3) K.R. van Daalen m.fl., 2024, "The 2024 Europe report of the Lancet Countdown on health and climate change: unprecedented

warming demands unprecedented action", The Lancet Public Health.

(4) Denne indikator måler det samlede vandforbrug som en procentdel af de vedvarende ferskvandsressourcer, der er til rådighed

for et givet område og en given periode. Værdier over 20 % anses generelt for at være et tegn på vandknaphed, mens værdier,

der er lig med eller større end 40 %, angiver situationer med alvorlig vandknaphed.

(5) Europa-Kommissionen, 2024, syvende gennemførelsesrapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om

gennemførelsen af vandrammedirektivet (2000/60/EF) og oversvømmelsesdirektivet (2007/60/EF) (tredje runde

vandområdeplaner og anden runde risikostyringsplaner for oversvømmelser).

(6) For denne indikator omfatter EU-gennemsnittet tal for Det Forenede Kongerige i den tidligere konfiguration, EU-28.

(7) Europa-Kommissionen, 2023, dashboards over EU's overvågningssystem for bioøkonomi.

(8) Nitrater kan forblive i grundvandet i lang tid og akkumuleres på et højt niveau gennem input fra menneskeskabte kilder

(hovedsagelig landbrug). EU's drikkevandsstandard fastsætter en grænse på 50 mg NO

/L for at undgå trusler mod menneskers

sundhed.

(9) Nettooptag udtrykkes i negative tal, nettoemissioner i positive tal. De indberettede data stammer fra indberetningen af

drivhusgasopgørelser for 2024. 2030-værdien af nettooptag af drivhusgasser, jf. forordning (EU) 2023/839

–

bilag IIa.

Kilde:

Eurostat og EEA.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

RETFÆRDIGHED

BILAG 10: ARBEJDSMARKED

Det danske arbejdsmarked har i de senere år

været præget af høj beskæftigelse og

deltagelse, idet både beskæftigelsen og

arbejdsløsheden steg en smule i 2024.

Demografiske tendenser påvirker arbejdsmarkedet

med

stigende

deltagelse

blandt

ældre

arbejdstagere og uopfyldt potentiale blandt unge,

der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse,

og sårbare grupper. Der er fortsat mangel på

kvalificeret arbejdskraft på visse områder, hvilket

understreger behovet for, at alle grupper

integreres på arbejdsmarkedet og også i lyset af

den grønne og den digitale omstilling.

Det danske arbejdsmarked er fortsat stærkt.

Beskæftigelsesfrekvensen

oversteg

allerede

landets 2030-mål i 2022 og faldt marginalt til

79,8 % i 2023, hvorefter den steg igen til 80,2 % i

2024, hvilket er et godt stykke over EU-

gennemsnittet på 75,8 %. Erhvervsfrekvensen

fortsatte også med at stige og nåede op på

82,4 % i 2024, hvilket er et af de højeste niveauer

i EU (75,4 %). Efter at have nået sit laveste punkt i

perioden efter pandemien (3,8 % i andet kvartal

2022) steg arbejdsløsheden til 5,1 % i 2023 og

6,2 % i 2024(

204

), der er lidt over EU-

gennemsnittet på 5,9 %. På trods af denne

tendens har Danmark stadig en af de laveste

langtidsledighedsprocenter i EU

–

0,8 % i 2024

(EU: 1,9 %). Uudnyttet arbejdskraftpotentiale(

205

der

måler

uopfyldt

efterspørgsel

efter

beskæftigelse, steg til 12,7 % i 2024 (10,1 % i

2023), og den ligger nu lidt over EU-gennemsnittet

(11,7 %). Dette skyldtes hovedsagelig stigningen i

antallet af arbejdsløse og underbeskæftigede, der

arbejder på deltid, idet sidstnævnte steg fra 2,1 %

til 3,4 % i de sidste to år, hvilket er over EU-

gennemsnittet

på

2,4 %.

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere

(55-64 år) steg fra 71,4 % i 2020 til 75 % i 2024

sammenlignet med et EU-gennemsnit på 65,2 %

som følge af demografiske ændringer og

(

204

) Arbejdsløshedstallene fra 2023 og fremefter har et brud i

tidsserierne.

(

205

) Uudnyttet arbejdskraftpotentiale henviser til, i hvor høj grad

udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen på kort

sigt. Det omfatter underbeskæftigede, der arbejder på deltid,

arbejdsløse, personer, der søger arbejde, men ikke

umiddelbart er til rådighed, og personer, der er til rådighed

for arbejde, men ikke søger det. Ved medregning af

arbejdsløshed omfattes den af samme brud i ovennævnte

tidsserier.

tilpasninger af pensionsordninger. I 2023 fjernede

Folketinget en foranstaltning, der modregnede i

folkepensionen for personer, der stadig var i

beskæftigelse. Siden da er antallet af ansatte over

folkepensionsalderen steget med 19 %(

206

Figur A10.1:

Centrale arbejdsmarkedsindikatorer

(%)

2018

2017

2019

2020

2021

2022

2023

Activity rate 20-64 (rhs)

Employment rate 20-64

Unemployment rate 15-74 (lhs)

Long-term unemployment rate 15-74 (lhs)

Youth unemployment rate 15-24 (lhs)

NEETrate 15-29 (lhs)

Erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens (% af

befolkningen), i alt, i alderen 20-64 år.

Arbejdsløshed og langtidsledighed (% af arbejdsstyrken), i alt,

i alderen 15-74 år.

Ungdomsarbejdsløshed (% af arbejdsstyrken), i alt, i alderen

15-24 år.

NEET: ikke i beskæftigelse eller under uddannelse (% af

befolkningen), i alt, i alderen 15-29 år.

Kilde:

Eurostat og LFS (arbejdsstyrkeundersøgelsen).

Unge er godt integreret i arbejdsstyrken, men

der er fortsat uudnyttet potentiale blandt

dem, der ikke er i beskæftigelse eller under

uddannelse.

I 2024 lå ungdomsbeskæftigelsen

og deltagelsen i arbejdsstyrken på henholdsvis

59 % og 69,1 %, hvilket er betydeligt over de

respektive EU-gennemsnit på 35 % og 41,1 %.

Ungdomsarbejdsløsheden steg til 14,6 % (EU:

14,9 %), og 8 % af de unge var ikke i

beskæftigelse eller under uddannelse (NEET)

sammenlignet med et EU-gennemsnit på 11 %.

Den danske regering har gennemført målrettede

foranstaltninger for at øge unges deltagelse i

beskæftigelse og uddannelse. I oktober 2024

(

206

) Økonomiministeriet,

Flere pensionister i beskæftigelse.

2024

kom (2025) 0204 - Ingen titel

vedtog regeringen(

207

) en politisk aftale sammen

med støttepartier, hvorved unge bl.a. skal have

individuelle beskæftigelsesplaner og støtte.

Sårbare grupper står stadig over for

udfordringer, og deres øgede deltagelse på

arbejdsmarkedet kan bidrage til at afhjælpe

manglen på arbejdskraft.

I 2024 var

beskæftigelsesfrekvensen for personer med en

uddannelse på under primær- og sekundærtrinnet

på 61,4 %, hvilket er over EU-gennemsnittet på

58,7 % for denne gruppe. Dette var imidlertid

næsten 27 procentpoint lavere end for personer

med en videregående uddannelse, som lå på

88,2 % (EU: 86,5 %). International arbejdskraft har

også bidraget til høje beskæftigelsesfrekvenser i

de seneste år(

208

). Både tredjelandsstatsborgere,

der allerede opholder sig i Danmark, og

nyankomne migranter kan bidrage til at afhjælpe

manglen på arbejdskraft, navnlig i sektorer som

byggeri og handel. Beskæftigelsesfrekvensen for

tredjelandsstatsborgere var 72,6 % i 2024

sammenlignet med EU-gennemsnittet på 64,2 %.

Personer med handicap står fortsat over for

betydelige hindringer på arbejdsmarkedet:

Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer

med handicap steg til 26,1 procentpoint i 2024,

hvilket var over EU-gennemsnittet på 24

procentpoint(

209

). I 2023 havde 38 % af NEET'erne

et handicap(

210

). Danmark har endnu ikke fastsat

et beskæftigelsesmål for personer med handicap.

Manglen på arbejdskraft er delvis aftaget,

men er fortsat betydelig.

Andelen af ledige

stillinger(

211

) faldt til 2,5 % i 2024 (EU: 2,5 %)

under højdepunktet på 3,7 % i andet kvartal 2022,

men stadig over niveauet før pandemien (1,9 % i

fjerde kvartal 2019). I januar 2025 lå andelen af

arbejdsgivere, der forventer, at manglen på

arbejdskraft vil begrænse deres produktion(

212

), på

28 % i bygge- og anlægssektoren og oversteg EU-

gennemsnittet

(26 %)

niveauet

før

(

207

) Beskæftigelsesministeriet,

Aftale om Ungeløftet

–

flere unge

i arbejde og forpligtende fællesskaber.

(

208

) Økonomiministeriet,

Economic Survey August 2024.

(

209

) Tallene for 2024 vedrørende Danmark er opdelt i tidsserier.

(

210

) VIVE

–

Det Samfundsvidenskabelige Forskningscenter,

Handicap og beskæftigelse 2023.

(

211

) For Danmarks vedkommende er andelen af ledige stillinger

kun tilgængelig for erhvervsøkonomien (NACE-sektor B-N)

hos Eurostat.

(

212

) ECFIN's konjunktur- og forbrugerundersøgelser.

pandemien(

213

). I industrien er denne andel steget

kraftigt i de seneste måneder og nåede op på

20,6 % i januar 2025 (EU: 18,6 %). Inden for

tjenesteydelser lå andelen også et godt stykke

over niveauet før pandemien på 22,9 %, men

under EU-gennemsnittet for denne sektor

(24,1 %). Ifølge oplysninger fra Cedefop-Eures(

214

)

var de mest efterspurgte profiler i landet i 2024

faglærte (24,6 %), service- og salgsmedarbejdere

(21,3 %) og akademikere (12,6 %). For det meste

blev der anmodet om bygningsarbejdere,

personlige servicemedarbejdere samt forskere og

ingeniører

under

hver

ovennævnte

215

makrogrupper( ). I 2023 var andelen af ledige

stillinger i omstillingssektorerne højere end EU-

gennemsnittet for fremstillingssektoren (2,4 %

mod 2,1 %) og el-, gas-, damp- og

klimaanlægssektoren

(3,8 %

mod

1,8 %).

216

Forgæves rekruttering( ) var mest udbredt inden

for jern-, metal- og bilindustrien, bygge- og

anlægssektoren og den sociale uddannelsessektor

med 18,7 % ubesatte stillinger inden for jern-,

metal- og bilindustrien og 15,4 % inden for både

bygge- og anlægssektoren og den sociale

uddannelsessektor.

(

213

) Andelen i Danmark før pandemien (fjerde kvartal 2019) var

på henholdsvis 23,33 %, 16 % og 6,4 % inden for bygge- og

anlægssektoren, servicesektoren og industrien.

(

214

)

Eures

–

Lande og erhverv | Cedefop.

(

215

)

Fra

januar til september 2024.

(

216

) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

Vores

Arbejdsmarked.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Figur A10.2:

Beveridge-kurve

tredjelandsstatsborgere at blive ansat i

sundhedssektoren. Aftalen omfatter udstedelse af

1 000

arbejdstilladelser

til

udenlandske

sundhedspersonale og en plan for at identificere

partnerskaber med lande uden for EU med henblik

på målrettet rekruttering af sundhedspersonale.

Danmark investerer i opkvalificering og

omskoling for at afhjælpe manglen på

kvalificeret arbejdskraft og misforholdet

mellem udbudte og efterspurgte færdigheder

med

støtte

fra

EU-midler.

Det

makroøkonomiske misforhold mellem udbudte og

efterspurgte færdigheder(

219

) fortsatte med at

falde i 2024 i overensstemmelse med

tendenserne i EU og nåede op på 13,6 %, hvilket

er et godt stykke under EU-gennemsnittet

(19,2 %). For så vidt angår overkvalificering var

15,3 % af arbejdstagerne med en videregående

uddannelse beskæftiget i erhverv, der ikke kræver

dette kvalifikationsniveau, hvilket er under EU-

gennemsnittet på 21,5 %. Den Europæiske

Socialfond Plus (ESF+) og Fonden for Retfærdig

Omstilling (FRO) støtter opkvalificering og

omskoling af arbejdsstyrken. ESF+ hjælper folk

med at erhverve de færdigheder, der er

nødvendige for arbejdsmarkedet, herunder dem,

der er nødvendige for den grønne og den digitale

omstilling, og FRO fokuserer på at udstyre

arbejdstagere i forurenende industrier med de

færdigheder, der er nødvendige for den grønne

omstilling. Genopretnings- og resiliensplanen

omfatter

opkvalificerings-

omskolingsforanstaltninger

for

lærere

på

erhvervsuddannelsesskoler.

Reallønnen steg igen i 2024, hvilket delvis

opvejede faldene i 2022 og 2023, mens den

samlede lønudvikling fortsat er moderat.

Efter at de nominelle lønninger steg med 3,1 % i

2023 og 4,2 % i 2024, forventes den nominelle

lønvækst at forblive stabil og ligge over EU-

gennemsnittet i 2025(

220

). Efter et markant fald på

5,3 % i 2022 og et lille fald på 0,1 % i 2023

forventes reallønnen at stige med 2,8 % i 2024 og

med mere end 2 % i 2025 (tæt på og over EU-

gennemsnittet). Dette opsving afspejler både

(

219

) Den makroøkonomiske indikator for misforhold mellem

udbudte og efterspurgte kvalifikationer måler spredningen i

beskæftigelsesfrekvensen på tværs af kvalifikationsgrupper

(udtrykt ved kvalifikationsniveauer, hvor ISCED 0-2 er lav, 3-

4 medium og 5-7 høj). Kilde: GD EMPL's egne beregninger.

(

220

) Europa-Kommissionen, økonomisk efterårsprognose 2024.

Årlige data baseret på gennemsnittet af de fire kvartaler

Kilde:

Eurostat, arbejdsstyrkeundersøgelsen og Europa-

Kommissionen, EU's konjunktur- og forbrugerundersøgelser.

Data sæsonkorrigeret.

Danmark

gennemfører

arbejdsmarkedsforanstaltninger

for

afhjælpe den vedvarende mangel på

arbejdskraft i nøglesektorer.

Den hastigt

voksende teknologiske og digitale industri driver

efterspørgslen efter kvalificerede IKT-fagfolk, som

ikke altid imødekommes af et tilstrækkeligt udbud.

IKT-specialister tegnede sig for 5,8 % af den

samlede beskæftigelse i 2024, hvilket er over EU-

gennemsnittet på 5 %, men andelen af

virksomheder med ledige IKT-stillinger, der er

vanskelige at besætte (10,7 %), var betydeligt

højere end EU-gennemsnittet (6 %) i 2022. For at

tackle disse udfordringer har Danmark styrket

STEM-uddannelserne (naturvidenskab, teknologi,

ingeniørvirksomhed og matematik) gennem

digitale værktøjer, skolesamarbejde og initiativer

rettet mod kvinders deltagelse på disse områder

(se bilag 12). Demografiske ændringer er

drivkraften bag efterspørgslen efter arbejdskraft,

navnlig til sundhedstjenester, og i de seneste år

har Danmark indført arbejdsmarkedsreformer for

at øge udbuddet af arbejdskraft til sådanne

tjenester med 45 000 inden 2030(

217

). I januar

2024 indgik regeringen(

218

) en aftale med

støttepartier for at gøre det muligt for

(

217

)

DK2030

–

Danmark rustet til fremtiden - Regeringen.dk.

(

218

)

Bred politisk aftale om udenlandsk arbejdskraft i

sundhedsvæsenet og ældreplejen | Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

lavere inflation og højere nominel lønvækst, men i

2025 er det måske ikke tilstrækkeligt til fuldt ud

at dække faldene i 2022 og 2023. I de seneste år

har væksten i enhedslønomkostningerne været

forholdsvis moderat, hvilket giver plads til

yderligere lønstigninger på kort sigt. Efter at være

steget

med

2022

steg

enhedslønomkostningerne med 1,9 % i 2023 og

1,4 % i 2024, hvilket er blandt de laveste

vækstrater

EU.

Den

disponible

bruttohusstandsindkomst pr. indbygger steg mere

end EU-gennemsnittet og nåede op på 122,57 i

2023

(EU:

111.09,

2008=100).

Arbejdsproduktiviteten er fortsat høj, idet

produktiviteten pr. arbejdstime lå på 131,6 % af

EU-gennemsnittet til trods for et fald på 8

procentpoint i 2023. Fastholdelse af en stærk

produktivitetsvækst vil være afgørende for at sikre

en holdbar højere lønvækst på længere sigt.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 11: SOCIALPOLITIK

Danmarks stærke velfærdssystem bekæmper

fortsat fattigdom og social udstødelse

effektivt, selv om visse risikoindikatorer er

steget en smule i de seneste år.

Sociale

ydelser spiller en central rolle med hensyn til at

mindske fattigdom og uligheder, men sårbare

grupper står stadig over for betydelige forskelle,

navnlig blandt tredjelandsstatsborgere, personer

med handicap og husstande med enlige

forsørgere. En yderligere indsats for at afhjælpe

uligheder, der påvirker disse grupper, vil bidrage til

at fremme inklusiv vækst og konkurrenceevne.

Danmark har fortsat en relativt lav andel af

personer i risiko for fattigdom eller social

udstødelse på trods af en lille stigning i de

seneste år.

Andelen af personer i risiko for

fattigdom eller social udstødelse er steget i de

seneste to år fra 17,1 % i 2022 til 17,9 % i 2023

og yderligere til 18 % i 2024, mens EU-

gennemsnittet faldt til 21 %. Efter en kraftig

stigning i 2023 faldt alvorlige materielle og

sociale afsavn til 4 % i 2024 og lå fortsat under

EU-gennemsnittet

på

6,8 %.

Fattigdomsrisikosatsen faldt en smule til 11,6 % i

2024 (EU: 16,2 %), hvilket understreger

effektiviteten

Danmarks

sociale

beskyttelsessystem (se nedenfor). I 2024 lå

andelen af personer i risiko for fattigdom eller

social udstødelse stabilt på 20,7 % for

befolkningen i den erhvervsaktive alder (18-64 år)

og på 12,3 % for personer på 65 år og derover

efter en kraftig stigning for sidstnævnte gruppe

under covid-19-pandemien (se figur A11.1).

Sårbare grupper er fortsat udsat for større risiko

for fattigdom og social udstødelse: I 2024

oplevede voksne født i udlandet en høj risikosats

for fattigdom eller social udstødelse på 29,6 %

(EU: 35,2 %) sammenlignet med 17,2 % for

voksne født i Danmark (EU: 18,3 %). Risikosatsen

for fattigdom eller social udstødelse for personer

med handicap er steget fra 23,1 % i 2019 til

28,1 % i 2024(

221

). Selv om den ligger under EU-

gennemsnittet (28,8 %), er der plads til

forbedringer for at vende tendensen med stigende

ulighed. Danmark har fastsat et mål om at

reducere antallet af personer, der bor i husstande

med meget lav arbejdsintensitet, med 30 000

inden 2030. I 2024 boede ca. 474 400 personer i

sådanne husstande, hvilket er 60 000 over

niveauet i basisåret 2019. Der er behov for en

(

221

) Data for 2024 for Danmark har et brud i tidsserierne

yderligere indsats for at nå det nationale 2030-

mål og forhindre, at flere mennesker oplever

fattigdom.

Figur A11.1:

Risikosats for fattigdom eller social

udstødelse, aldersgrupper

% of

population

2017

Children (<18y)

Elderly (65+)

Working age (18-64)

AROPE: andel af personer i risiko for fattigdom eller social

udstødelse (% af den samlede befolkning)

Kilde:

Eurostat og EU-SILC.

Risikoen for fattigdom eller social udstødelse

blandt børn er steget, men er fortsat relativt

lav.

Andelen af børn i risiko for fattigdom eller

social udstødelse er steget med 2,1 procentpoint i

de seneste to år og nåede op på 15,9 % i 2024

(EU: 24,2 %). Selv om Danmark ikke har fastsat et

supplerende mål for reduktion af børnefattigdom,

var antallet af udsatte børn i 2024 ca. 24 000

højere end i 2019. For at afbøde fattigdommens

indvirkning på børn gennemfører Danmark den

europæiske børnegaranti som led i sin

handlingsplan for 2022. I den toårige

gennemførelsesrapport for 2024 konkluderes det,

at Danmark fortsat opfylder målene i

børnegarantien, men det anerkendes, at der er

plads til forbedringer med hensyn til at sikre lige

muligheder for sårbare børn.

Danmark står over for relativt lav fattigdom

blandt personer i arbejde, selv om visse

grupper fortsat er mere sårbare.

Andelen af

personer i beskæftigelse i risiko for fattigdom i

Danmark var 6,2 % i 2023 sammenlignet med et

EU-gennemsnit på 8,2 %. Andelen var betydeligt

højere blandt personer født uden for EU (15,9 %)

med en stor forskel i forhold til personer født i

Danmark

(10,9

procentpoint

mod

11,3

2024

2015

2016

2018

2019

2020

2021

2022

2023

kom (2025) 0204 - Ingen titel

procentpoint

for

EU)

blandt

enkeltpersonhusstande (14,8 % mod 11,8 %) og

enlige

forældre

(14,7 %

mod

18,9 %).

Deltidsansatte og vikarer står også over for

relativt større udfordringer. Risikoen for fattigdom

blandt personer i arbejde på henholdsvis 9,1 % og

10,4 % i 2023 er imidlertid lavere end EU-

gennemsnittet (12,6 % for begge kategorier).

Figur A11.2:

Fattigdom blandt personer i arbejde,

grupper

% of

employed

2016

2018

2015

2017

2019

2020

2021

2022

2023

2024

baggrund af højere renter og den dermed

forbundne

afdæmpning

realkreditlån.

Boligpriserne steg igen i 2024 (+4,6 % i tredje

kvartal 2024 fra år til år). Ved udgangen af 2024

er boligpriserne steget og skønnes at være lidt

overvurderet (mindre end 5 %). Efter et betydeligt

fald i boligtransaktioner i 2022 (-24,8 % i antal og

-38,0 % i værdi) stabiliserede antallet af

transaktioner sig i 2023 (-0,2 %), mens de

handlede

værdier

steg

(+22,7 %).

Byggetilladelserne faldt med 10,5 % i 2022 og

med yderligere 34,2 % i 2023, hvilket indebærer

et lavere udbud af nye boliger fremadrettet,

hvilket vil lægge et opadrettet pres på

boligpriserne.

Samtidig

danske

husholdningers gældskvote

–

selv om den er

faldende

–

en af de højeste i EU, både som andel

af BNP (88 % i 2023) og af den disponible

bruttohusstandsindkomst (140 % i 2023). I

februar 2024 konkluderede Det Europæiske

Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), at

boligmarkedet i Danmark var udsat for høje risici,

den

makroprudentielle

policysammensætning

kun

var

delvist

hensigtsmæssig og delvist tilstrækkelig til at

afbøde situationen(

222

Den generelle prisoverkommelighed for

boliger er blevet forværret i løbet af det

seneste årti, navnlig med hensyn til folks

mulighed for at købe et hus.

Boligpriserne er

steget hurtigere end husholdningernes indkomster

siden 2015, hvilket afspejles i den konstante

stigning i det standardiserede forhold mellem

boligpriser og indkomster. Dette forhold lå næsten

15 % over det langsigtede gennemsnit i 2021,

men er faldet siden da og lå 5 % over det

langsigtede gennemsnit i 2023. I betragtning af

omkostningerne ved realkreditfinansiering har

husholdningernes lånekapacitet stort set været

stabil i det seneste årti. Med et ret stort

lejemarked har forholdet mellem nye huslejer og

indkomster været ret stabilt i det seneste årti.

Boligudgifterne er fortsat høje på trods af

bestræbelserne på at afbøde virkningerne

heraf.

Danmark har fortsat en af de højeste

andele af husstande med uforholdsmæssigt høje

(

222

) ESRB (2024): "Follow-up report on vulnerabilities in the

residential real estate sectors of the EEA countries, February

2024". På Det Systemiske Risikoråds anbefaling aktiverede

Danmark en sektorspecifik buffer for kreditinstitutters

engagementer med ejendomsselskaber med en sats på 7 %

med virkning fra 30.6.2024.

Total

Part-time

Temporary

Single parents

Fattigdom blandt personer i arbejde (% af de beskæftigede).

Beskæftigede, som har en ækvivaleret disponibel indkomst på

under 60 % af den nationale ækvivalerede medianindkomst.

Kilde:

Eurostat og EU-SILC.

Danmarks stærke sociale ydelsessystem

spiller en afgørende rolle med hensyn til at

mindske fattigdom og uligheder ved at støtte

sårbare grupper.

De sociale ydelsers indvirkning

på fattigdomsbekæmpelsen var blandt de højeste i

EU i 2024 (50,4 % mod 34,4 %). Udgifterne til

social beskyttelse er også relativt høje (27,9 % af

BNP sammenlignet med 26,8 % i EU).

Indkomstuligheden målt ved kvintilsatsen for

indkomster steg i 2023 og forblev stabil i 2024,

idet indkomsten for de rigeste 20 % af

befolkningen var ca. 4,16 gange højere end for de

fattigste 20 %. På trods af dette ligger den fortsat

betydeligt under EU-gennemsnittet på 4,66.

Huspriserne er steget moderat som følge af

husholdningernes

høje

gældsætning.

Huspriserne er steget med næsten 40 % nominelt i

løbet af det seneste årti. Efter at være steget i

2021 og 2022 (henholdsvis +11,7 % og +4,8 %)

faldt boligpriserne en smule i 2023 (-4,2 %) på

kom (2025) 0204 - Ingen titel

boligudgifter på 14,6 % i 2024 sammenlignet med

EU-gennemsnittet på 8,2 %. Uforholdsmæssigt

høje boligudgifter for personer med nogle eller

alvorlige handicap var 21,2 %, hvilket er omtrent

det dobbelte af EU-gennemsnittet på 10,4 %. Selv

Danmark

har

effektivt

socialt

beskyttelsessystem og en række sociale ydelser til

at afbøde virkningerne heraf, er overbelastning af

boligudgifterne fortsat en betydelig udfordring.

Hjemløsheden er steget en smule med 3 %

mellem 2022 og 2024 og berører næsten 6 000

personer(

223

). Mænd tegner sig for størstedelen af

de hjemløse med 77 %(

224

). Mellem 2021 og 2022

steg antallet af brugere af krise- og

hjemløsecentre med 5 %(

225

). Samtidig viser

nationale data et betydeligt fald i antallet af

hjemløse i alderen 18-24 år, hvilket flere

observatører tilskriver stigningen i antallet af

politikker, der tackler problemet med hjemløshed

blandt unge. Den Europæiske Socialfond Plus

(ESF+) støtter hjemløse og personer i risiko for

hjemløshed gennem aktiviteter, der fremmer

social integration.

Udfordringerne i plejesektoren forventes at

fortsætte i lyset af de demografiske

ændringer.

Personalemanglen

inden

for

sundhedssektoren har stået på i flere år, og

efterspørgslen

efter

kvalificerede

fagfolk

forventes at overstige udbuddet med 15 000

arbejdstagere (social- og sundhedspersonale) i

2035(

226

). Danmarks offentlige udgifter til

langtidspleje forventes at stige med 3,3

procentpoint af BNP mellem 2022-2070 på grund

af den aldrende befolkning, den længere

forventede levetid og det stigende behov for

plejetjenester. Til sammenligning forventes de

gennemsnitlige offentlige udgifter i EU kun at

stige med 0,8 procentpoint af BNP(

227

). Den

forventede stigning i de offentlige udgifter til

langtidspleje

falder

sammen

med

indskrivningsniveauet

social-

sundhedsuddannelsesprogrammer, som ikke i

tilstrækkelig grad modsvarer den stigende

efterspørgsel efter kvalificeret personale inden for

(

223

)

Hjemløshed i Danmark 2024

–

vive.dk.

(

224

) "COUNTRY

NOTE: DATA ON HOMELESSNESS IN DENMARK".

(

225

) Fondation Abbé Pierre

–

FEANTSA

–

Ninth Overview of

Housing Exclusion in Europe 2024

–

rapport_–_EN.pdf.

(

226

)

Finansministeriet, DK2030

–

Danmark rustet til fremtiden.

(

227

)

2024 Ageing Report. Economic and budgetary projections for

the EU Member States (2022-2070),

s. 118.

sundhedssektoren(

228

). Den danske regering og en

bred koalition af partier er blevet enige om 13

initiativer, der har til formål at styrke kvaliteten af

social-

sundhedsuddannelserne,

øge

rekrutteringen og reducere frafaldsprocenten i

programmerne. Disse omfatter professionalisering

uddannelsesvejledere,

øget

støtte til

erhvervsuddannelsesinstitutioner og sprogstøtte til

elever samt opkvalificering af lærere(

229

). Den

offentlige pensionsalder i Danmark justeres

regelmæssigt på grundlag af den forventede

levetid, og Folketinget reviderer den hvert femte

år. I 2024 var den statslige pensionsalder 67 år,

og den forventes at stige til 74 i 2070. Den

samlede kompensationsgrad lå stabilt på 47 % i

2024 sammenlignet med et EU-gennemsnit på

61 %.

Danmark klarer sig relativt godt med hensyn

til at bekæmpe energifattigdom.

Andelen af

befolkningen, der ikke er i stand til at holde deres

hjem tilstrækkeligt varme, ligger på 4,4 % i 2024,

hvilket er en stigning på 1,6 procentpoint i forhold

til 2021 og 1,7 procentpoint i forhold til 2017,

men under EU-gennemsnittet på 9,2 %.

Tilsvarende var 4 % af befolkningen i restance

med betalingen af forsyningsregninger i 2024,

hvilket er en stigning på 1,1 procentpoint siden

2021, men under EU-gennemsnittet på 6,9 %. Med

hensyn til strukturelle problemer rapporterede

15 % af den danske befolkning lækager, fugt eller

råd i deres boliger i 2023, hvilket er en lille

forbedring på 1,8 procentpoint i forhold til 2019,

hvilket er tæt på EU-gennemsnittet på 15,5 %.

Danmark har ikke en national definition af

energifattigdom,

men

støtter

sig

tre

hovedindikatorer: lavindkomsthusstande, dårlig

energimæssig ydeevne i boliger og højt

energiforbrug. Sociale foranstaltninger omfatter

varmetilskud til pensionister med lav indkomst og

en række tilskud og målrettede støtteordninger

såsom personlige tilskud til dækning af yderligere

varme- eller elomkostninger. Et af målene med

Danmarks nationale energi- og klimaplan er at

udvide fjernvarmen og modernisere ældre

bygninger, som udgør en betydelig del af den

danske boligmasse.

(

228

) Se

Forberedt på fremtiden III

–

Regeringen.dk

DK2030

–

Danmark rustet til fremtiden

–

Regeringen.dk.

(

229

)

Aftaletekst om SOSU-uddannelserne.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 12: UDDANNELSE OG KVALIFIKATIONER

Selv om uddannelsesresultaterne i Danmark

ligger over EU-gennemsnittet, støtter det

danske uddannelsessystem ikke alle elever i

at udvikle deres fulde potentiale.

Unge med

indvandrerbaggrund halter tydeligvis bagefter.

Antallet

unge,

der

forlader

uddannelsessystemet tidligt, er steget i de seneste

år i modsætning til tendensen i EU. En yderligere

indsats for at mindske skolefrafald og forbedre

deltagelsen

voksenuddannelse,

navnlig

erhvervsrettet uddannelse, kan bidrage til at

afhjælpe den vedvarende mangel på kvalificeret

arbejdskraft og støtte Danmarks konkurrenceevne.

Skolefrafald er fortsat en vedvarende

udfordring i Danmark.

Antallet af unge, der

forlader uddannelsessystemet tidligt, fortsatte

med at stige til 10,4 % i 2023, og lå på samme

niveau i 2024, hvor det er over EU-gennemsnittet

(9,3 %) og målet på EU-plan på 9 %. 11,8 % af de

unge, der er født uden for EU, gik ud af skolen

tidligt, hvilket er et pludseligt fald på 4,6

procentpoint i forhold til det foregående år. Dette

svarer i øjeblikket til en forskel på 1,4 procentpoint

i forhold til indfødte og er 8,2 procentpoint under

EU-gennemsnittet. Forskellen mellem byområder

og landdistrikter er markant, idet den er meget

lavere i de større (6,2 %) og mindre byer (12,3 %)

end i landdistrikter (15,5 %). Da kun omkring en

syvendedel af alle danskere bor i landområder(

230

udfordringen

fortsat

koncentreret.

Kvalitetsprogrammet "Folkeskolen" blev lanceret i

marts 2024 og er en større reform af Danmarks

grundskole. Det har til formål at forenkle

læseplanerne for alle fag, give lærerne større

pædagogisk autonomi og styrke de praktiske

aspekter af læseplanen, samtidig med at der

sikres topkvalitet i uddannelsesresultater og

trivsel(

231

Danmark har en meget høj deltagelse i

førskoleundervisning

børnepasning

(ECEC),

men

der

fortsat

kvalitetsproblemer.

62,9 % af børn under tre år

var i formel børnepasning i 2024, og de fleste af

dem hele dagen(

232

). Dette er en af de højeste

(

230

) Befolkningen i landdistrikterne 2023: 684 197, -0,36 % fra

2022. Befolkningen i byerne: 5 262 755, + 0,89 % fra 2022.

(

231

)

Børne- og Undervisningsministeriet: Aftale om grundskolens

kvalitetsprogram.

(

232

) I Danmark var 58,6 % i formel børnepasning i 25 timer eller

mere i 2024 sammenlignet med et EU-gennemsnit på

28,2 %.

andele i EU og tæt på det nationale Barcelonamål

på 67,5 %. 95,7 % af børnene mellem tre år og

den

skolepligtige

alder

deltog

førskoleundervisning og børnepasning i 2023,

hvilket både er over EU-gennemsnittet (94,6 %) og

målet på EU-plan (96 %), men deltagelsen er

betydeligt lavere blandt børn i risiko for fattigdom

eller social udstødelse (89 %). Kvaliteten af

førskoleundervisning og børnepasning for børn

under tre år varierer betydeligt fra kommune til

kommune(

233

). Lavere lønninger til undervisere i

førskoleundervisning og børnepasning er en af

grundene til, at det er vanskeligt at rekruttere, især

i kommunerne i Region Hovedstaden og på

Sjælland.

Figur A12.1:

Unge, der forlader

uddannelsessystemet tidligt, opdelt efter

urbanisering og fødeland

18.

16.

14.

12.

10.

Cities

Towns & Rural areas Native-born

suburbs

Non-EU

born

År: 2024, aldersklasse: fra 18 til 24 år.

Kilde:

Eurostat [edat_lfse_02]. [edat_lfse_30].

Danmark står over for udfordringer med

hensyn til at tiltrække og fastholde

kvalificerede lærere, hvilket forværrer

personalemanglen.

Kommunerne kæmper for at

tiltrække og fastholde fuldt uddannet personale i

førskoleundervisning og børnepasning og i

folkeskolen. Antallet af fuldt uddannede lærere er

faldet med 11,6 % til 38 000 i de seneste 10 år,

og 20 % af de færdiguddannede kommer aldrig

ind i lærerfaget. Op til en fjerdedel af

(

233

) H.H. Lindeberg m.fl. (2023),

Kvalitet i dagtilbud, National

undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og

rammer i kommunale daginstitutioner og dagplejen for 0-2-

årige børn.digit

VIVE, EVA.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

folkeskolelærerne overvejer at forlade skolen

(f.eks. til fordel for privatskoler), hvilket yderligere

øger behovet for at lette adgangen til

erhvervet(

234

). Ifølge en undersøgelse fra 2021

mangler 18,1 % af lærerne i folkeskolen

pædagogisk uddannelse(

235

De dårlige resultater med hensyn til

grundlæggende færdigheder er steget, men

er fortsat blandt de laveste i EU.

Ifølge OECD's

PISA-resultater fra 2022 viser hver femte 15-årige

ringe resultater med hensyn til grundlæggende

færdigheder, idet 20,4 % klarer sig dårligt i

matematik, 19,0 % i læsning og 19,9 % i

naturvidenskab, hvilket er et godt stykke under EU-

gennemsnittet på henholdsvis 29,5 %, 26,2 % og

24,2 %. Andelen af personer med de bedste

resultater er højere end EU-gennemsnittet, men

der er stadig en betydelig kønsskævhed. Andelen

af drenge (9,9 %) blandt dem, der klarer sig bedst

i matematik, er næsten dobbelt så stor som

andelen af piger (5,4 %). Samtidig registrerede

Danmark også et af de største fald i

toppræstationer i matematik i EU (-3,9 point)

mellem 2018 og 2022. Danske 15-årige klarer sig

også et godt stykke over EU-gennemsnittet inden

for kreativ tænkning: +3,5 point for den

gennemsnitlige score og +6,2 procentpoint for

andelen af dem, der klarer sig bedst (31,3 %).

På trods af generelt gode resultater har

indvandrerbaggrund en stærk indvirkning på

uddannelsesresultaterne.

Underpræstation i

matematik når 34,1 % blandt studerende med

indvandrerbaggrund og stiger til 46 % for dem, der

er født i udlandet (se graf A12.2). På samme måde

forskellen

mellem

unge

med

indvandrerbaggrund og indfødte med hensyn til

grundlæggende digitale færdigheder (49,8 point)

næsten dobbelt så stor som EU-gennemsnittet

(28,5 point). Det er positivt, at den

socioøkonomiske baggrund har meget mindre

indvirkning på grundlæggende færdigheder,

herunder

digitale

færdigheder.

(

236

Kvalitetsprogrammet

bygger

på

tidligere

reformtiltag for at mindske de lave resultater og

øge trivslen. Ikke desto mindre kan yderligere

målrettet støtte til dårligt stillede lærende hjælpe

dem med at realisere deres fulde potentiale.

Figur A12.2:

Underpræstation i matematik i

Danmark efter fødselsland og baggrund

Advantaged

Disadvantaged

Native

Native (foreign-born

parents)

Foreign-born

2018

2022

Kilde:

OECD (2023), PISA 2018 og 2022.

Mangel på kandidater inden for kritiske

sektorer gør det til en politisk prioritet at

øge fastholdelsen af studerende og forbedre

adgangen til erhvervsrettede uddannelser.

Danmark

har

højeste

beskæftigelsesfrekvenser blandt nyuddannede fra

erhvervsuddannelser (87,7 % i forhold til EU-

gennemsnittet på 80 % i 2024), og deres

eksponering for arbejdsbaseret læring ligger over

gennemsnittet (78,8 % i forhold til EU 65,3 % i

2024). Andelen af studerende på erhvervsrettede

uddannelser blandt alle gymnasieelever lå stadig

på 39,9 % i 2023, hvilket er et godt stykke under

EU-gennemsnittet (54,2 %). Lav indskrivning

kombineret med høje frafaldsprocenter udgør

udfordringer, navnlig for de sektorer, der står over

for

akut

mangel,

såsom

bygge-

anlægssektoren, faglærte fag og langtidspleje (se

bilag 10). For at løse disse problemer har Danmark

gjort ordningen "Ret til uddannelsesløft med 110

procent dagpenge" permanent, hvilket giver

støtteberettigede arbejdsløse ret til at gennemføre

erhvervsuddannelse rettet mod erhverv med

mangel på arbejdskraft.

Manglen på kvalifikationer er udbredt.

56 %

af SMV'erne rapporterede om vanskeligheder med

finde

arbejdstagere

med

rette

237

færdigheder( )

efterspørgslen

efter

kvalificeret sundhedspersonale forventes at

overstige udbuddet med 15 000 arbejdstagere i

2035 (se bilag 11). Der er allerede iværksat en

række politiske initiativer for at modvirke denne

tendens. Ud over folkeskolereformerne vil

(

237

)

Eurobarometerundersøgelse.

(

234

) Danmarks Evalueringsinstitut (EVA):

Lærere i grundskolen.

(

235

) Plauborg m.fl. (2022):

Lærere, der bliver i professionen.

(

236

) Forskellen i resultater baseret på antallet af bøger og

computere i hjemmet er blandt de laveste i EU.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

ungdomsuddannelserne blive omstruktureret, så et

af de fire spor, EUX, fjernes, og der indføres EPX,

et nyt erhvervs- og professionsorienteret spor, der

skal tilskynde flere unge til at vælge en

erhvervsuddannelse. Regeringen har planlagt at

afsætte 1 mia. kr. årligt til erhvervsuddannelser

fra 2030 og frem. Danmarks REPowerEU-kapitel

omfatter foranstaltninger til opkvalificering af

lærere på erhvervsrettede uddannelser og

udvikling af grønne læseplaner og grønt udstyr til

erhvervsuddannelsesskoler til en værdi af ca. 28

mio. EUR. ESF+ støtter foranstaltninger, der øger

erhvervsrettede uddannelsers tiltrækningskraft,

samt

flere

opkvalificerings-

omskolingsforanstaltninger for unge og voksne.

Danmark udmærker sig inden for digitale

færdigheder, men der er fortsat udfordringer

med at imødekomme IKT-efterspørgslen og

øge kvinders deltagelse.

I 2023 havde 69,6 %

af befolkningen i alderen 16-74 år som minimum

grundlæggende

digitale

færdigheder

sammenlignet med 55,6 % i hele EU. Danske

studerende rangerer blandt de bedste i EU(

238

)

inden for computer- og informationsfærdigheder

og kun 32 % havde ringe færdigheder i 2022 (EU-

gennemsnit: 43 %). Der er dog stadig behov for en

yderligere indsats for at nå målet på EU-plan på

15 %. Vedvarende mangel på IKT er fortsat en

udfordring (se bilag 10), og det er vanskeligt at

tiltrække unge til sektoren, idet kun 5,5 % af de

færdiguddannede opnår en IKT-relateret grad. Selv

om piger klarer sig 11,3 procentpoint bedre end

drenge med hensyn til grundlæggende digitale

færdigheder (EU-gennemsnit: 7,9 procentpoint), er

kvinder underrepræsenteret inden for IKT og udgør

23,9 % af alle studerende på området, selv om de

ligger over EU-gennemsnittet (20,1 %). Tilsvarende

er andelen af kvindelige IKT-studerende relativt

høj i forhold til alle kvindelige studerende (2,2 %,

EU-gennemsnit: 1,9 %). Undervisningsministeriet

har støttet udviklingen af digitale værktøjer og

ressourcer til lærere og studerende, der styrker

STEM-læring gennem interaktivt og engagerende

indhold. Øget samarbejde mellem primær- og

sekundærskoler og universiteter har også ført til

fælles projekter og initiativer, der udsætter

eleverne for avancerede STEM-koncepter og

forskning. For at afhjælpe kønsskævheden har

nogle universiteter i Danmark iværksat målrettede

initiativer for at tilskynde kvinder til at gennemføre

STEM-studier.

Danmarks

gennemførelsesprocent

for

videregående

uddannelser

steget

betydeligt i det seneste årti, men andelen af

STEM-studerende er fortsat relativt lav.

Med

51,2 % i 2024 ligger gennemførelsesprocenten for

videregående uddannelser både et godt stykke

over EU-gennemsnittet (44,2 %) og målet på EU-

plan (45 %). I 2022 var kun 23,9 % af de

studerende indskrevet på STEM-studier, hvilket er

lidt under EU-gennemsnittet, mens 45,1 % af de

studerende på erhvervsuddannelser var indskrevet

på STEM-områder (EU-gennemsnit: 36,2 %).

Forskellige foranstaltninger til at gøre STEM-

uddannelser mere tilgængelige og attraktive for

studerende omfatter udvikling af læseplaner,

finansiering

tilskud,

læreruddannelse,

partnerskaber med erhvervslivet, programmer

uden for læseplanerne, forskning og innovation og

offentlige oplysningskampagner. Ikke desto mindre

er der stadig plads til forbedring af

læringsfaciliteter, støttetjenester for studerende,

klarhed

undervisningen

239

arbejdsmarkedsparathed( ).

Reformer af de videregående uddannelser

fokuserer

på

større

fleksibilitet

afkortning af studieprogrammer.

Dette gælder

især for kandidatuddannelserne, således at de

danske studerende (som typisk har en lang

studietid) at komme hurtigere og bedre forberedt

ind på arbejdsmarkedet, hvilket mindsker den

eksisterende mangel på kvalificeret arbejdskraft.

En vigtig nyskabelse er, at studerende på

forkortede kandidatuddannelser får ret til at vende

tilbage til universitetet senere i livet for yderligere

uddannelse. Sammen med andre initiativer gør

dette det danske system for livslang læring mere

fleksibelt og styrker integrationen af de

videregående uddannelser.

Deltagelsen i voksenuddannelse er faldet,

men Danmark har gjort fremskridt inden for

energiintensive

industrier.

Den

årlige

deltagelse i voksenuddannelse faldt en smule fra

50,4 % i 2016 til 47,1 % i 2022. Dette er under

EU's overordnede 2030-mål på 60 % (som også er

Danmarks mål), men et godt stykke over EU-

gennemsnittet på 39,5 %. Ikke desto mindre er

(

239

) DEA (2024),

KVALITET PÅ STEM.

(

238

) International Computer and Information Literacy Study

(ICILS) 2023.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

deltagelsen i uddannelse inden for energiintensive

industrier steget, idet andelen af ansatte under

uddannelse i de seneste fire uger er steget fra

14,3 % i 2020 til 25,3 % i 2024 (EU-

gennemsnittet steg kun fra 7,6 % til 11,1 %). I

2024 blev der rapporteret om mangel på

arbejdskraft i erhverv, der kræver specifikke

færdigheder i forbindelse med den grønne

omstilling, herunder miljøingeniører, fagfolk inden

for miljøbeskyttelse og ledere af landbrugs- og

skovbrugsproduktion(

240

). Selv om Danmark klarer

sig bedre end EU-gennemsnittet, er det fortsat

afgørende at øge deltagelsen i voksenuddannelse

for at afhjælpe mangler i nøglesektorer og

opretholde Danmarks konkurrenceevne.

(

240

) Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed 2025,

Euresrapport om mangel på og overskud af arbejdskraft

2024, baseret på data fra de nationale

Eureskoordinationsbureauer. Kravene til færdigheder og

viden er i overensstemmelse med ESCO's taksonomi for

færdigheder med henblik på den grønne omstilling med

eksempler, der er analyseret ved hjælp af ESCO's indeks for

grøn intensitet.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 13: DEN SOCIALE RESULTATTAVLE

Tabel A13.1:Den

sociale resultattavle for Danmark

Social Scoreboard for Denmark

Adult participation in learning (during the last 12 months, excl. guided on

the job training, % of the population aged 25-64, 2022)

Early leavers from education and training

(% of the population aged 18-24, 2024)

Equal opportunities and

access to the labour market

Share of individuals who have basic or above basic overall digital skills

(% of the population aged 16-74, 2023)

Young people not in employment, education or training

(% of the population aged 15-29, 2024)

Gender employment gap

(percentage points, population aged 20-64, 2024)

Income quintile ratio

(S80/S20, 2024)

Employment rate

(% of the population aged 20-64, 2024)

Dynamic labour markets

and fair workingconditions

Unemployment rate

(% of the active population aged 15-74, 2024)

Long term unemployment

(% of the active population aged 15-74, 2024)

Gross disposable household income (GDHI) per capita growth

(index, 2008=100, 2023)

At risk of poverty or social exclusion (AROPE) rate

(% of the total population, 2024)

At risk of poverty or social exclusion (AROPE) rate for children

(% of the population aged 0-17, 2024)

Impact of social transfers (other than pensions) on poverty reduction

(% reduction of AROP, 2024)

Social protection and

inclusion

Disability employment gap

(percentage points, population aged 20-64, 2024)

Housing cost overburden

(% of the total population, 2024)

Children aged less than 3 years in formal childcare

(% of the under 3-years-old population, 2024)

Self-reported unmet need for medical care

(% of the population aged 16+, 2024)

Critical situation

To watch

Weak but improving Good but to monitor

On average

Better than average

Best performers

47,1

10,4

69,6

8,0

6,5

4,16

80,2

6,2

0,8

122,6

18,0

15,9

50,4

26,1

14,6

62,9

3,1

(1) Opdatering af 5. maj 2025. Medlemsstaterne kategoriseres i den sociale resultattavle efter en metode, der er aftalt med

Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse. Nærmere oplysninger om metode findes i bilaget til den fælles

beskæftigelsesrapport 2025 (https://employment-social-affairs.ec.europa.eu/joint-employment-report-2025-0).

Kilde:

Eurostat.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 14: SUNDHED OG SUNDHEDSSYSTEMER

Det danske sundhedssystem klarer sig

relativt godt, idet den høje forventede

levetid ved fødslen hænger sammen med en

lav påvirkelig og forebyggelig dødelighed og

en høj grad af fornuftig digitalisering.

Manglen på sundhedspersonale (praktiserende

læger og sygeplejersker i visse regioner og også

hospitalslæger i visse specialområder) og en ulige

geografisk fordeling af sundhedsressourcerne

udgør imidlertid en udfordring. Disse problemer

kan afhjælpes i betragtning af det høje

finansieringsniveau, der er til rådighed for landets

sundhedssystem.

Den forventede levealder ved fødslen i

Danmark ligger lidt over EU-gennemsnittet.

Dødeligheden på grund af kræft er høj. I 2023 var

den forventede levetid ved fødslen 81,8 år og steg

igen til over niveauet før covid-19. Der er en klar

kønsskævhed i Danmark, hvor kvinder lever 3,8 år

længere end mænd. Kvinder lever imidlertid 2,5 år

længere med dårligt helbred end mænd.

Sammenlignet med andre EU-lande havde

Danmark i 2022 lavere dødelighed som følge af

sygdomme, der kan forebygges og behandles.

Dette peger på effektiviteten af det offentlige

sundhedssystem med hensyn til at forebygge

dødsfald som følge af sådanne tilstande. I 2022

var de vigtigste dødsårsager kræft, hjerte-kar-

sygdomme

efterfulgt

sygdomme

åndedrætssystemet. Kræftdødeligheden i Danmark

var 260 pr. 100 000 indbyggere i 2022, hvilket er

over

EU-gennemsnittet

på

235.

Blandt

kræftformerne er lungekræft fortsat den hyppigste

dødsårsag

efterfulgt

tyktarms-

endetarmskræft. Dette har givet anledning til en

række initiativer til forebyggelse af kræft (f.eks.

politikker til reduktion af rygning) og til fremme af

bedre adgang til kræftscreening og -behandling.

Danmark deltager i EU4Health-finansierede fælles

aktioner

rettet

mod

kræft

andre

ikkeoverførbare

sygdomme,

antimikrobiel

resistens,

e-sundhed,

det

europæiske

sundhedsdataområde, kliniske forsøg, mangel på

lægemidler og de europæiske netværk af

referencecentre for sjældne sygdomme.

Figur A14.1:

Forventet levetid ved fødslen, år

81.5

81.3

81.6

81.5

81.8

81.3

81.4

80.4

2019

2020

80.6

80.1

2021

Denmark

2022

2023

Kilde:

Eurostat (demo_mlexpec).

Danmarks sundhedssystem klarer sig godt

med hensyn til at levere tjenester til

befolkningen

med

fokus

på

primær

sundhedspleje.

I 2022 var sundhedsudgifterne

pr. indbygger blandt de højeste i EU. Størstedelen

af sundhedsudgifterne går til ambulant behandling

(36,4 %). Dette illustrerer sammen med et lavt

antal hospitalssenge (195 pr. 100 000 indbyggere

i 2022 blandt de laveste i EU) klart Danmarks

ambulante plejemodel. Egenbetaling tegner sig for

en lidt mindre andel af sundhedsudgifterne i

Danmark (13 %) end EU-gennemsnittet (14,3 %).

Næsten halvdelen af alle egenbetalingerne går til

ambulante lægemidler, mens den næsthøjeste

andel går til tandpleje(

241

). Udgifterne til primære

sundhedsydelser som andel af de løbende

sundhedsudgifter ligger meget tæt på EU-

gennemsnittet for tandpleje og relativt tæt på

almindelig ambulant pleje(

242

). Gennem sin

genopretnings-

resiliensplan

investerer

Danmark 33 mio. EUR i sundhedspleje. Den danske

genopretnings-

resiliensplan

omfatter

investeringer, der har til formål at sikre

tilstrækkelige lagre af kritiske lægemidler og

forbedre infrastrukturen til forvaltning og

overvågning af medicinske modforanstaltninger i

en nødsituation. En ny aftale mellem Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Danmarks

Apotekerforening styrker apotekernes rolle i den

primære sundhedspleje. Aftalen for 2025-2026

tildeler midler til apoteker, der tilbyder telefonisk

og digital rådgivning til sundheds- og

plejepersonale og pårørende, der håndterer

medicin(

243

(

241

)

OECD/European Commission (2024),

Health at a Glance:

Europe 2024

–

State of Health in the EU Cycle,

s. 186 og

187.

(

242

)

I Health at a Glance: Europe 2024,

s. 151.

(

243

)

https://www.ism.dk/nyheder/2025/januar/ny-aftale-styrker-

apotekernes-rolle-i-det-naere-sundhedsvaesen.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A14.1:Nøgleindikatorer

for sundhed

2019

Cancer mortality per 100 000 population

Mortality due to circulatory diseases per 100 000 population

Current expenditure on health, purchasing power standards, per capita

Public share of health expenditure, % of current health expenditure

Spending on prevention, % of current health expenditure

Available hospital beds per 100 000 population**

Doctors per 1 000 population*

Nurses per 1 000 population*

Mortality at working age (20-64 years), % of total mortality

Number of patents (pharma / biotech / medical technology)

Total consumption of antibacterials for systemic use,

daily defined dose per 1 000 inhabitants****

282.5

215.3

3 764

83.7

2.2

208

4.3

10.1

14.0

289

15.3

2020

271.0

207.4

3 998

84.3

3.2

207

4.4

10.2

13.5

274

14.3

2021

270.6

211.8

4 410

85.1

8.8

199

4.5

10.3

12.9

243

14.4

2022

259.6

210.8

4 154

84.6

5.0

195

n.a.

12.3

129

15.2

2023

n.a.

83.5

2.5

n.a.

12.3

200

16.2

EU average*

(latest year)

234.7 (2022)

336.4 (2022)

3 684.6 (2022)

81.3 (2022)

5.5 (2022)

444 (2022)

4.2 (2022)*

7.6 (2022)*

14.3 (2023)

29 (2023)***

20.0 (2023)

*EU-gennemsnittet vægtes for alle indikatorer undtagen for læger og sygeplejersker pr. 1 000 indbyggere, for hvilke det simple

EU-gennemsnit anvendes på grundlag af data fra 2022 (eller de seneste data fra 2021), undtagen for Luxembourg (2017).

Lægetæthedsdata henviser til praktiserende læger i alle lande undtagen Grækenland, Portugal (med autorisation til at praktisere)

og Slovakiet (erhvervsaktiv). Sygeplejerskernes tæthed: Dataene vedrører praktiserende sygeplejersker (EU-anerkendte

kvalifikationer) i de fleste lande undtagen Frankrig og Slovakiet (erhvervsaktive) og Grækenland (kun hospitaler). **"Tilgængelige

hospitalssenge" omfatter somatisk pleje, ikke psykiatrisk pleje. ***EU-medianen anvendes til patenter.

Kilde:

Eurostats database, Den Europæiske Patentmyndighed og ****Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med

Sygdomme (ECDC) for 2023.

Figur A14.2:

Påvirkelig dødelighed

per 100 000 population

91.3

89.2

91.7

93.3

89.7

73.0

66.2

63.5

64.3

64.0

psykiatri" fra november 2023 har regeringen og

aftaleparterne besluttet at forbedre adgangen til

regionale akutte psykiatriske tjenester, herunder

via en akut psykiatrisk nødhotline, der er integreret

i det eksisterende beredskabssystem, og via

forstærkninger med psykiatrisk ekspertise(

244

Danmark har flere læger og sygeplejersker

pr. 1 000 indbyggere end EU-gennemsnittet

ifølge tal fra 2022, men specifik mangel på

arbejdskraft udgør en udfordring.

Der var

1 034 praktiserende sygeplejersker pr. 100 000

indbyggere i 2022, hvilket er betydeligt mere end

EU-gennemsnittet på 756. Lægetætheden i

Danmark (ca. 4,5 pr. 1 000 indbyggere i 2022) har

i flere år ligget over EU-gennemsnittet på 4,2 pr.

1 000 indbyggere. Lægetætheden synes dog at

være højere i hovedstadsregionen København og i

andre større byer end i fjerntliggende og tyndt

befolkede regioner. Mens antallet af læger og

sygeplejersker i forhold til befolkningens størrelse

er steget i løbet af de seneste ti år, har væksten i

antallet af sygeplejersker været mere beskeden.

Stigningen i antallet af læger i forhold til

befolkningens størrelse skyldes udelukkende en

stigning i antallet af specialister, mens tætheden

af praktiserende læger er forblevet uændret. I

2024

vedtog

regeringen

imidlertid

vidtrækkende sundhedsreform, den største i

Danmark i næsten 20 år(

245

), der sigter mod at

(

244

)

https://www.ism.dk/nyheder/2025/januar/aftale-om-national-

psykiatrisk-akuttelefon-er-paa-plads.

(

245

)

Historisk reform flytter sundhedsvæsenet tættere på

borgerne | Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

2018

2019

2020

Denmark

2021

2022

Aldersstandardiseret dødelighed

(dødelighed, der kunne

undgås gennem optimal sundhedspleje af høj

kvalitet)

Kilde:

Eurostat (hlth_cd_apr).

Med hensyn til folkesundheden er der

mulighed for yderligere forbedringer med

hensyn til sygdomsforebyggelse.

I 2022 faldt

andelen af udgifter til forebyggelse i Danmark til

5 % af de samlede udgifter til sundhed, hvilket

bringer den under EU-gennemsnittet på 5,5 %.

Mellem 2019 og 2021 øgede Danmark i

forbindelse med covid-19 sine udgifter til

immuniseringsprogrammer,

epidemiologisk

overvågning

risiko-

sygdomsbekæmpelsesprogrammer

betydeligt.

Stigningstakten var på ca. 300 %, hvilket langt

oversteg stigningen i EU-gennemsnittet på 106 %.

Andre områder, der kan forbedres, er at øge

forbruget af frugt og grøntsager, som i øjeblikket

ligger under EU-gennemsnittet, og reducere vaping

blandt 15-24-årige, hvilket ifølge tal fra 2022

ligger over EU-gennemsnittet. For andre

livsstilsfaktorer klarer Danmark sig bedre end EU-

gennemsnittet. Som led i "aftalen om bedre

kom (2025) 0204 - Ingen titel

reducere ventetiden, styrke det frie valg af

sundheds- og plejesteder og en bedre fordeling af

praktiserende læger, specialister og hospitalslæger

(ud over øget udbud) samt kroniske plejepakker,

der sikrer mere integreret pleje.

Fastholdelsen af sygeplejersker på offentlige

hospitaler er blevet en voksende udfordring.

Mellem 2020 og 2022 faldt antallet af

sygeplejersker, der var ansat på offentlige

hospitaler, idet mange skiftede til andre typer

sundhedsfaciliteter

–

navnlig inden for den

kommunale sundhedssektor og i mindre omfang

private hospitaler. Samlet set var ca. 4 700

sygeplejestillinger ubesatte på hospitaler i 2022.

Antallet af færdiguddannede sygeplejersker pr.

100 000 indbyggere ligger også under EU-

gennemsnittet. Desuden er mere end en fjerdedel

(ca. 29 %) af sygeplejerskerne 55 år og derover,

hvilket giver anledning til bekymring med hensyn

til arbejdsstyrkens bæredygtighed, navnlig i

betragtning af manglen på praktiserende læger og

hospitalslæger på nogle af ovennævnte

specialområder. Denne mangel på arbejdskraft har

gjort det umuligt at reducere efterslæbet af

patienter på ventelister og dermed ventetiden for

kirurgiske indgreb. Den danske regering vedtog i

2022

reform,

der

skal

styrke

sundhedssystemet,

herunder

forbedre

lægedækningen i områder med lægemangel(

246

Regeringen nedsatte også en "kommission for

robusthed", der skulle se på personalemangel og

rekrutteringsspørgsmål.

2023

bebudede

regeringen en pakke af foranstaltninger til

afhjælpning af personalemangel og lange

ventelister(

247

). Regeringen nedsatte desuden

sundhedsstrukturkommissionen i marts 2023 med

den opgave at komme med forslag til løsninger,

der

skal

sikre

forebyggende

sammenhængende sundhedsvæsen med mere

lighed, og som er nært og bæredygtigt(

248

Danmarks

sundhedssystem

bidrager

væsentligt til innovation og industriel

udvikling i EU's sundhedssektor.

Danmark er

blandt de EU-lande, der indberetter betydelige

offentlige udgifter til sundhedsforskning og -

udvikling(

249

sideløbende

med

private

investeringer foretaget af store selskaber med

hovedsæde i EU og af lægemiddelsektoren

generelt. Danmark fik i 2023 udstedt 200

europæiske patenter inden for de kombinerede

områder lægemidler, bioteknologi og medicinsk

teknologi(

250

). Dette er et bemærkelsesværdigt højt

tal for et relativt lille EU-land og langt over EU-

medianen på 29. Landet har også gennemført et

stort antal kliniske forsøg(

251

Danmark vil fremskynde digitaliseringen af

sit sundhedssystem, med støtte fra EU-

programmer.

Det har blandt de højeste andele i

EU af personer, der har adgang til deres personlige

patientjournaler online og gør brug af

telemedicin/onlinesundhedstjenester

(undtagen

telefon) i stedet for personlige konsultationer.

Danmarks genopretnings- og resiliensplan

fokuserer også på at styrke digitale løsninger i

sundhedssektoren med planlagte investeringer i e-

sundhedstjenester og -applikationer.

(

246

) Se

https://commission.europa.eu/system/files/2023-

05/2023-Denmark-NRP_da.pdf.

247

( ) Se

https://eurohealthobservatory.who.int/monitors/health-

systems-monitor/updates/hspm/denmark-2012/acute-

package-to-address-waiting-lists-and-staff-shortages.

248

( )

https://www.ism.dk/temaer/sundhedsstrukturkommissionen.

(

249

) Yderligere oplysninger findes i bilag 3.

(

250

) Den Europæiske Patentmyndighed,

Data to download |

epo.org.

(

251

) EMA (2024),

Monitoring the European clinical trials

environment,

s. 9.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

HORISONTAL

BILAG 15: VERDENSMÅLENE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

I dette bilag foretages en vurdering af

Danmarks

fremskridt

hen

imod

verdensmålene

(SDG'erne)

inden

for

dimensionerne

konkurrenceevne,

bæredygtighed, social retfærdighed og

makroøkonomisk stabilitet.

De 17 verdensmål

og de dertil knyttede indikatorer udgør en

referenceramme for FN's 2030-dagsorden for

bæredygtig udvikling. Målet er at afskaffe alle

former for fattigdom og bekæmpe uligheder samt

klimaændringer og miljøkrisen, samtidig med at

det sikres, at ingen lades i stikken. EU og

medlemsstaterne er engageret i denne historiske

globale rammeaftale og agter at spille en aktiv

rolle for at gøre flest mulige fremskridt hen imod

verdensmålene.

Figuren

nedenfor

tager

udgangspunkt

EU's

indikatorer

for

verdensmålene, som blev udviklet for at kunne

følge fremskridtene med opfyldelsen af disse mål

inden for EU.

Danmark klarer sig godt med hensyn til alle

verdensmålene vedrørende

konkurrenceevne

(SDG 4, 8 og 9) og er på rette vej med hensyn

til SDG 8 og 9.

Andelen af husstande med en

højhastighedsinternetforbindelse (SDG 9) steg

mellem 2019 og 2023 (fra 93 % til 97,2 %) og

ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet

(78,8 % i 2023). Efter flere år med lavere FoU-

intensitet

steg

Danmarks

indenlandske

bruttoudgifter til FoU igen til 2,99 % af BNP i

2023, hvilket er over EU-gennemsnittet (2,24 %i

2023). Antallet af patentansøgninger til Den

Europæiske

Patentmyndighed

pr.

million

indbyggere nåede op på 431 i 2024, hvilket er et

godt stykke over EU-gennemsnittet (156 i 2024).

Med hensyn til SDG 4 (Kvalitetsuddannelse) klarer

Danmark sig bedre end EU-gennemsnittet med

hensyn til alle indikatorer undtagen én: Andelen af

unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt,

som en procentdel af befolkningen mellem 18 og

24, lå fast på 10,4 % mellem 2019 og 2024.

Figur A15.1:

Fremskridt hen imod verdensmålene i Danmark

Der findes detaljerede datasæt om de forskellige verdensmål i ESTAT-rapporten

Sustainable development in the European Union,

for nærmere oplysninger om omfattende landespecifikke data om medlemsstaternes fremskridt på kort sigt se:

Key findings

–

Sustainable development indicators

–Eurostat

(europa.eu).

En høj status betyder ikke, at et land er tæt på at nå et specifikt mål

for bæredygtig udvikling, men signalerer, at det klarer sig bedre end EU i gennemsnit. Scoren for fremskridt er et absolut mål

baseret på indikatortendenserne i de seneste fem år. Beregningen tager ikke hensyn til målværdier, da de fleste af EU's politiske

mål kun gælder for det samlede EU-niveau. Afhængigt af datatilgængeligheden for hvert mål vises ikke alle 17 mål for

bæredygtig udvikling for hvert land.

Kilde:

Eurostat, senest ajourført den 28. april 2025. Dataene vedrører hovedsagelig perioden 2018-2023 eller 2019-2024. Data

om målene for bæredygtig udvikling kan variere på tværs af rapporten og bilagene hertil på grund af forskellige skæringsdatoer.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Situationen er lidt værre end EU-gennemsnittet

(9,3 % i 2024). Genopretnings- og resiliensplanen

omfatter foranstaltninger, der skal bidrage til at

tackle de resterende digitaliseringsudfordringer og

fremme grøn opkvalificering.

Danmark gør fremskridt hen imod alle

verdensmålene om

bæredygtighed

(SDG 2, 6,

7, 9, 11, 12, 13, 14 og 15). Danmark klarer

sig godt med hensyn til alle verdensmålene

på dette område på nær SDG 2 (Stop sult) og

SDG 15 (Livet på land), hvor landet scorer

lidt under EU-gennemsnittet.

Andelen af

vedvarende

energi

det

endelige

bruttoenergiforbrug (SDG 7) steg betydeligt fra

35,2 % i 2018 til 44,4 % i 2023, hvilket er et godt

stykke over EU-gennemsnittet (24,6 % i 2023).

Nettodrivhusgasemissionerne (SDG 13) faldt fra

9,1 ton pr. indbygger i 2018 til 6,5 ton pr.

indbygger i 2023, hvilket er tættere på EU-

gennemsnittet (6,8 ton pr. indbygger i 2023).

Nettodrivhusgasemissionerne fra arealanvendelse

og skovbrug (SDG 13) faldt betydeligt fra 57,9 ton

e pr. km² i 2018 til -11,7 ton i 2023, hvilket

imidlertid er højere end EU-gennemsnittet (-47 ton

e pr. km² i 2023). Andelen af grønne

obligationer udstedt af virksomheder og regeringer

ud af de samlede udstedte obligationer (SDG 13) i

2023 var højere end EU-gennemsnittet (16,6 %

mod 6,8 %). Med hensyn til affaldsproduktion og -

håndtering (SDG 12) steg den cirkulære

materialeanvendelse fra 8,1 % til 9,1 % mellem

2018 og 2023 og ligger under EU-gennemsnittet

(11,8 % i 2023). Genanvendelsesprocenten for

kommunalt affald (SDG 11) faldt imidlertid

mellem 2017 (47,6 %) og 2022 (45,7 %) og ligger

under EU-gennemsnittet (48,7 % i 2022). Efter en

periode med stigning faldt materialefodaftrykket

(SDG 12) til 21,9 ton pr. indbygger i 2023. Det

ligger fortsat et godt stykke over EU-

gennemsnittet (14,2 ton pr. indbygger i 2022).

Med hensyn til SDG 14 (Livet i havet) klarer

Danmark sig lidt bedre end EU-gennemsnittet med

hensyn til flere indikatorer. Andelen af beskyttede

landområder (SDG 15) i Danmark ligger betydeligt

under EU-gennemsnittet (15,1 % af det samlede

areal sammenlignet med 26,1 % i 2022).

Foranstaltningerne i Danmarks genopretnings- og

resiliensplan støtter prioriteterne for grøn

omstilling og dekarbonisering ved at tilskynde til

udfasning af fossile brændstoffer inden for

fjernvarme,

fremskynde

udbredelsen

vedvarende energikilder, fremme bæredygtig

transport, fremme grøn forskning og innovation og

beskatte drivhusgasemissioner.

Danmark klarer sig godt og gør fremskridt

med de fleste verdensmål vedrørende

social

retfærdighed

(SDG 5, 7, 8 og 10). Danmark

klarer sig godt med hensyn til SDG 1 (Afskaf

fattigdom) og SDG 3 (Sundhed og trivsel) og

meget godt med hensyn til SDG 4

(Kvalitetsuddannelse). Landet bevæger sig

imidlertid lidt væk fra disse verdensmål.

Landet klarer sig over EU-gennemsnittet for de

fleste

indikatorer

vedrørende

fattigdom,

kvalitetsuddannelse,

ren

økonomisk

overkommelig energi, inklusiv vækst og ulighed

(SDG 1, 4, 7, 8 og 10). Med hensyn til mindre

ulighed (SDG 10) har Danmark gjort fremskridt

med alle indikatorer vedrørende uddannelses- og

beskæftigelsesforskelle mellem EU-borgere og

ikke-EU-borgere. Forskellene er navnlig blevet

mindre for antallet af unge, der ikke er i

beskæftigelse, uddannelse eller træning (1,3

procentpoints forskel mellem EU-borgere og ikke-

EU-borgere i 2024 sammenlignet med 5,2

procentpoint

2019),

for

beskæftigelsesfrekvensen (8 procentpoints forskel

mellem EU-borgere og ikke-EU-borgere i 2024

sammenlignet med 19,2 procentpoint i EU-

gennemsnittet). Begge værdier lå betydeligt under

EU-gennemsnittet i 2024. Danmarks resultater

med hensyn til flere indikatorer vedrørende

fattigdom er blevet forværret, hvilket fremgår af i)

en stigning i andelen af befolkningen, der oplever

alvorlige materielle og sociale afsavn (fra 3,5 % i

2018 til 4,9 % i 2023), ii) en stigning i andelen af

husstande

med

uforholdsmæssigt

høje

boligudgifter (14,7 % i 2018 til 15,4 % i 2023) og

iii) en stigning i andelen af befolkningen, der

rapporterede, at deres medicinske behov ikke blev

opfyldt (1,3 % i 2018 til 2,7 % i 2023). Andelen af

befolkningen, der ikke er i stand til at holde deres

hjem tilstrækkeligt varme (SDG 7), steg mellem

2018 og 2023, men ligger stadig betydeligt under

EU-gennemsnittet (6,9 % mod 10,6 % i 2023).

Danmark klarer sig godt og gør fremskridt

hen imod alle verdensmålene vedrørende

makroøkonomisk stabilitet

(SDG 8, 16, 17).

Landet klarer sig meget godt med hensyn til

indikatorer for fred og retfærdighed, idet der er en

høj grad af tillid til dets institutioner (SDG 16). I

2024 var opfattelsen af korruption meget lavere

end EU-gennemsnittet. Danmark klarer sig over

EU-gennemsnittet med hensyn til næsten alle

indikatorer vedrørende SDG 8 (Anstændigt arbejde

og økonomisk vækst). Langtidsledigheden i procent

af arbejdsstyrken er det halve af EU-

gennemsnittet (0,8 % mod 1,9 % i 2024). Det

kom (2025) 0204 - Ingen titel

reale BNP pr. indbygger (60 510 EUR i 2024) er

næsten dobbelt så højt som EU-gennemsnittet

(33 530 EUR i 2024). Miljøafgifternes andel af de

samlede skatteindtægter var 4,7 % i 2023. Den

var 8,1 % i 2018.

Da målene for bæredygtig udvikling udgør en

overordnet ramme, forklares eller afbildes alle

forbindelser til relevante mål for bæredygtig

udvikling med ikoner i de øvrige bilag.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 16: FREMSKRIDT MED DE LANDESPECIFIKKE HENSTILLINGER OG

ANVENDELSE AF EU-MIDLER

Danmark

står

over

for

strukturelle

udfordringer på visse politikområder som

identificeret

landespecifikke

henstillinger, der er rettet til landet som led i

det europæiske semester.

De vedrører bl.a.

vedvarende

energi,

energiinfrastruktur

energinet, miljøpolitik og ressourceforvaltning,

uddannelse, færdigheder, erhvervsuddannelse og

gæld i den private sektor.

Kommissionen

har

vurderet

landespecifikke henstillinger for 2019-2024

under

hensyntagen

til

politiske

foranstaltninger, som Danmark hidtil har

truffet,

tilsagnene

landets

genopretnings- og resiliensplan.

På nuværende

tidspunkt har Danmark som minimum gjort "visse

fremskridt" med hensyn til 94 % af de

landespecifikke henstillinger(

252

) og "begrænsede

fremskridt" med hensyn til 100 % (tabel A16.2).

EU's

finansieringsinstrumenter

stiller

ressourcer til rådighed for Danmark ved at

støtte investeringer og strukturreformer for

at øge konkurrenceevnen, den miljømæssige

bæredygtighed og den sociale retfærdighed

og samtidig bidrage til at tackle de

udfordringer, der er identificeret i de

landespecifikke

henstillinger.

over

finansieringen på 1,6 mia. EUR fra genopretnings-

og resiliensfaciliteten i 2021-2026 yder EU's

samhørighedspolitiske fonde(

253

) 0,5 mia. EUR til

Danmark (svarende til 0,9 mia. EUR med national

medfinansiering) for 2021-2027(

254

) for at styrke

den regionale konkurrenceevne og vækst. Støtten

fra disse instrumenter udgør tilsammen 0,55 % af

BNP i 2024(

255

). Disse instrumenters bidrag til

forskellige politiske mål er beskrevet i figur A16.1

(

252

) 17 % af de landespecifikke henstillinger for 2019-2024 er

blevet gennemført fuldt ud, 37 % er gennemført i væsentlig

grad, og der er gjort visse fremskridt med hensyn til 40 %.

(

253

) I 2021-2027 omfatter fondene under

samhørighedspolitikken Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus og

Fonden for Retfærdig Omstilling. Oplysningerne om

samhørighedspolitikken i dette bilag er baseret på vedtagne

programmer med skæringsdatoen 5. maj 2025.

(

254

) Programmer vedrørende det europæiske territoriale

samarbejde er ikke medtaget i figuren.

(

255

) Finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten

omfatter både tilskud og lån, hvor det er relevant. BNP-

tallene er baseret på data fra Eurostat for 2024.

og A16.2. Denne støtte kommer oven i den

finansiering, der blev ydet til Danmark under den

flerårige finansielle ramme for 2014-2020, som

finansierede projekter frem til 2023 og har haft

fordele for økonomien og det danske samfund.

Projektudvælgelsen

under

samhørighedspolitikkens programmer for 2021-

2027 er langt fremme, og gennemførelsen af

udvalgte projekter har taget fart.

Den danske genopretnings- og resiliensplan

indeholder 48 investeringer og 12 reformer,

der skal stimulere bæredygtig vækst

med

fokus på at støtte den grønne omstilling af

økonomien og øge energieffektiviteten og

reduktion af CO

emissioner. Et år inden udløbet af

genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsramme

er gennemførelsen godt på vej med 67 % af

midlerne udbetalt. På nuværende tidspunkt har

Danmark opfyldt 57 % af milepælene og målene i

sin genopretnings- og resiliensplan(

256

). Med en

vedvarende indsats bør Danmark være i stand til

at afslutte alle foranstaltninger i genopretnings-

og resiliensplanen senest den 31. august 2026.

Danmark modtager også støtte fra flere

andre EU-instrumenter,

herunder dem, der er

opført i tabel A16.1. Som en medlemsstat med en

betydelig landbrugssektor er Danmark en stor

modtager af midler under den fælles

landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik giver

Danmark 4,8 mia. EUR i henhold til den strategiske

plan under den fælles landbrugspolitik for 2023-

2027(

257

). Desuden er transaktioner svarende til

865,9 mio. EUR(

258

) blevet undertegnet under

InvestEU-instrumentet med støtte fra EU-

garantien, hvilket forbedrer adgangen til

finansiering for mere risikobetonede transaktioner

i Danmark.

(

256

) Pr. maj 2025 har Danmark indsendt tre

betalingsanmodninger.

(

257

) En oversigt over Danmarks formelt godkendte strategi for

gennemførelse af EU's fælles landbrugspolitik på nationalt

plan findes på:

https://agriculture.ec.europa.eu/cap-my-

country/cap-strategic-plans/denmark_da

(

258

) Dataene afspejler situationen pr. 31.12.2024.

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Figur A16.1:

Fordeling af midler fra genopretnings-

og resiliensfaciliteten i Danmark efter

politikområde

Green transition

Digital transformation

Smart, sustainable and

inclusive growth

Europa til at udvikle cleantech og relaterede

værdikæder og færdigheder i Nord- og

Sønderjylland. Desuden yder Den Europæiske

Socialfond Plus (ESF+) ca. 88 mio. EUR (ca. 74 %

af den samlede ESF+-tildeling) til støtte for

opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger for

at hjælpe folk med at udvikle de færdigheder og

kompetencer, der er nødvendige for den grønne og

den digitale omstilling.

Andre fonde bidrager til konkurrenceevnen i

Danmark, f.eks. gennem åbne indkaldelser.

Connecting

Europe-faciliteten

har

støttet

strategiske investeringer i jernbaneinfrastruktur

såsom Femern-tunnelen mellem Danmark og

Tyskland. Den bidrog også til integrationen af

energimarkedet,

dekarboniseringen

energisystemet og energiforsyningssikkerheden,

navnlig gennem forbedret sammenkobling af

elektricitet. I den digitale sektor har den styrket

backboneinfrastrukturens

kapacitet,

modstandsdygtighed og sikkerhed ved at udrulle

undersøiske kabler, og den har fremmet

udrulningen af 5G langs transportkorridorer.

Horisont Europa har finansieret forskning og

innovation på tværs af spektret, fra videnskabelige

gennembrud til opskalering af innovationer, med

Det Europæiske Forskningsråd og klima, energi og

mobilitet som topprioriteter. I Danmark har

instrumentet for teknisk støtte ydet bistand på

centrale områder, herunder udarbejdelsen af den

sociale klimaplan, gennemførelsen af et revideret

emissionshandelssystem og tilpasningen til

forordningen om nettonulindustri.

Danmarks genopretnings- og resiliensplan

indeholder også ambitiøse foranstaltninger

til forbedring af erhvervsklimaet og

konkurrenceevnen.

Som

led

foranstaltninger,

der

omfattet

betalingsanmodninger indgivet i løbet af det

seneste år, modtog 550 SMV'er finansiering til

digitale projekter til støtte for deres digitale

omstilling. Dette initiativ forventes at være særlig

vigtigt for den økonomiske genopretning, da

SMV'er har været blandt de hårdest ramte af

krisen. Desuden nød 500 virksomheder godt af et

skattefradrag på 130 % for udgifter til forskning

og udvikling i den private sektor i regnskabsåret

2022. Foranstaltningen har til formål at

fremskynde investeringer i forskning og udvikling.

Fradraget forventes også at tilskynde mindre

virksomheder til i stigende grad at beskæftige sig

med forskning og udvikling, da de også er

berettiget til fradrag.

Social & territorial cohesion

Health & resilience

Next generation

(1) Hver foranstaltning i genopretnings- og resiliensplanen

bidrager til at nå målene for to af de seks politiske søjler i

genopretnings- og resiliensfaciliteten. Det primære bidrag

vises i den ydre cirkel, mens det sekundære bidrag vises i den

indre cirkel. Hver cirkel udgør 100 % af midlerne fra

genopretnings- og resiliensfaciliteten. Derfor udgør det

samlede bidrag til alle søjler i dette diagram 200 % af de

tildelte midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Kilde:

Europa-Kommissionen.

Figur A16.2:

Fordeling af samhørighedspolitikkens

fonde på tværs af politiske mål i Danmark

Smarter Europe

Greener Europe

Connected Europe

Social Europe

Europe closer to citizens

JTF specific objective

Kilde:

Europa-Kommissionen.

Fondene under samhørighedspolitikken har

til formål at øge danske virksomheders

produktivitet

konkurrenceevne

forbedre erhvervsklimaet.

Den Europæiske

Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Fælles

Overgangsfond (FRO) vil støtte over 11 500

virksomheder. Blandt disse investerer 2 200 små

og mellemstore virksomheder (SMV'er) i

færdigheder

med

henblik

på

intelligent

specialisering, industriel omstilling og iværksætteri,

over 400 virksomheder samarbejder med

forskningsorganisationer for at fremme forskning

og innovation, og næsten 100 SMV'er forventes at

udvikle nye og innovative produkter eller løsninger.

Danmark anvender også over 50 mio. EUR fra FRO

til platformen for strategiske teknologier for

kom (2025) 0204 - Ingen titel

EU-midler spiller en væsentlig rolle med

hensyn

til

fremme

miljømæssig

bæredygtighed og grøn omstilling i Danmark

i løbet af det nuværende syvårige EU-budget

(den flerårige finansielle ramme).

156,5 mio.

EUR fra EFRU og FRO anvendes til at støtte den

grønne omstilling. Formålet med denne

finansiering er at reducere udledningen af

drivhusgasser i Danmark med 260 000 t CO

årligt, omdanne over 26 000 ton affald til

råstoffer og støtte en retfærdig klimaomstilling

ved at skabe over 800 nye job og opkvalificere og

omskole over 3 000 arbejdstagere i SMV'er i de

hårdest ramte regioner. I Danmarks strategiske

plan under den fælles landbrugspolitik er der afsat

432 mio. EUR (66 % af midlerne til udvikling af

landdistrikterne) til miljø- og klimamål og 819 mio.

EUR (20 % af de direkte betalinger) til

økoordninger, der støtter biodiversitet, økologisk

landbrug og bæredygtig praksis. F.eks. kan

landbrugere,

der

gennemfører

afgrødediversificering eller etablerer vådområder,

skove eller græsarealer, modtage ekstra støtte. For

at bevare og beskytte biodiversiteten fremmer den

strategiske plan under den fælles landbrugspolitik

medtagelsen

vedligeholdelsen

landskabstræk på bedrifterne. Ud over udgifterne i

forbindelse med planen har Danmark fastholdt

kravet om, at 4 % af produktionsjorden skal ligge

brak i 2025.

Danmarks genopretnings- og resiliensplan,

herunder

REPowerEU-kapitlet

har

omfattende sæt reformer og investeringer

med henblik på den grønne omstilling.

Den

danske genopretnings- og resiliensplan omfatter

støtte til en undersøgelse af den tekniske og

økonomiske gennemførlighed af CO

-lagring i

udtømte olie- og gasfelter i den danske del af

Nordsøen. Genopretnings- og resiliensplanen

støttede også udarbejdelsen af anbefalinger om

konkrete modeller for en ensartet CO

e-afgift og

omkostningseffektive reduktioner af drivhusgasser

ved at øge afgifterne på fossile brændstoffer.

Fremme af retfærdighed, social samhørighed

og forbedring af adgangen til basale

tjenester er blandt de vigtigste prioriteter

for EU-finansieringen i Danmark.

I Danmark

fremmer ESF+ social inklusion med fokus på aktivt

at støtte sårbare personer i at blive integreret og

deltage på arbejdsmarkedet. ESF+ vil støtte

mindst 1 500 personer, der er hjemløse eller i

risiko for hjemløshed, og mindst 4 600 personer

på kanten af arbejdsmarkedet.

Danmarks genopretnings- og resiliensplan

indeholder flere reformer og investeringer

vedrørende retfærdighed og socialpolitik.

Den

danske genopretnings- og resiliensplan støttede et

studie foretaget af Aarhus Universitetshospital om

virkningerne og bivirkningerne af covid-19-

vacciner,

som

stilles

til

rådighed

for

Sundhedsministeriet

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A16.1:Udvalgte

EU-midler med vedtagne tildelinger

–

sammenfattende data (mio. EUR)

Instrument/policy

RRF grants (including the RepowerEU allocation)

RRF loans

Allocation 2021-2026

1 625.9

Disbursed since 2021 (1)

1 092.0

Disbursed since 2021 (3)

(covering total payments to the

Member State on commitments

originating from both 2014-

2020 and 2021-2027

programming periods)

483.8

275.7

180.0

28.1

132.9

Instrument/policy

Allocation 2014-2020 (2)

Allocation 2021-2027

Cohesion policy (total)

European Regional Development Fund (ERDF)

European Social Fund (ESF, ESF+)

Just Transition Fund (JTF)

Fisheries

European Maritime, Fisheries and Aquaculture Fund (EMFAF)

and the European Maritime and Fisheries Fund (EMFF)

Migration and home affairs

Migration, border management and internal security - AMIF,

BMVI and ISF (4)

The common agricultural policy under the CAP strategic

plan (5)

Total under the CAP strategic plan

European Agricultural Guarantee Fund (EAGF)

European Fund for Agricultural Development (EAFRD)

630.1

362.4

267.7

455.7

247.2

119.6

89.0

201.0

209.0

24.6

Allocation 2023-2027

4 809.3

4 156.5

652.9

37.2

18.7

Disbursements under the

CAP Strategic Plan (6)

1 680.2

1 590.2

90.0

(1) Skæringsdatoen for data om udbetalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten er den 31. maj 2025.

(2) Tildelingerne under samhørighedspolitikken for 2014-2020 omfatter REACT-EU-bevillinger, som der blev indgået forpligtelser

om i 2021-2022.

(3) Disse beløb vedrører kun udbetalinger foretaget fra 2021 og fremefter og omfatter ikke betalinger foretaget til

medlemsstaten før 2021. Tallene omfatter derfor ikke de samlede betalinger svarende til tildelingen for 2014-2020.

Skæringsdatoen for data om udbetalinger under EHFAF og EHFF er den 29. april 2025. Skæringsdatoen for data om udbetalinger

under samhørighedspolitikkens fonde, AMIF, IGFV og ISF, er den 5. maj 2025.

(4) AMIF: Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden IGFV: instrumentet for grænseforvaltning og visa ISF: Fonden for Intern

Sikkerhed.

(5) Udgifter uden for den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik er ikke medtaget.

(6) Skæringsdatoen for data om udbetalinger fra ELFUL er den 5. maj 2025. Oplysningerne om EGFL-udbetalinger er baseret på

medlemsstaternes erklæringer frem til marts 2025. Udbetalingerne af direkte betalinger (EGFL) begyndte i 2024.

Kilde:

Europa-Kommissionen.

100

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A16.2:Oversigt

over de landespecifikke henstillinger for 2019-2024

Denmark

2019 CSR 1

Focus investment-related economic policy on education and skills,

research and innovation to broaden the innovation base to include more

companies,

and on sustainable transport to tackle road congestion.

2019 CSR 2

Ensure effective supervision and the enforcement of the anti-money

laundering framework

2020 CSR 1

Take all necessary measures, in line with the general escape clause of

the Stability and Growth Pact, to effectively address the COVID-19

pandemic, sustain the economy and support the ensuing recovery.

When economic conditions allow, pursue fiscal policies aimed at

achieving prudent medium-term fiscal positions and ensuring debt

sustainability, while enhancing investment.

Enhance the resilience of the health system, including by ensuring

sufficient critical medical products and addressing the shortage of

health workers.

2020 CSR 2

Front-load mature public investment projects and

Assessment in May 2025

Some progress

Substantial progress

SDG 4

SDG 9

Relevant SDGs

Substantial progress

SDG 11

SDG 8, 16

Not Assessed / No Input to

Add

SDG 8, 16

Substantial progress

SDG 3

SDG 8, 16

promote private investment to foster the economic recovery.

Full implementation

SDG 8, 9

Focus investment on the green and digital transition, in particular on

clean and efficient production and use of energy,

Substantial progress

SDG 7, 9, 13

sustainable transport

Substantial progress

SDG 11

as well as research and innovation.

Support an integrated innovation strategy with a broader investment

base.

2020 CSR 3

Improve the effectiveness of anti-money laundering supervision and

effectively enforce the anti-money laundering framework.

Substantial progress

SDG 9

Substantial progress

SDG 9

SDG 8, 16

(fortsættes på næste side)

101

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel (fortsat)

2021 CSR 1

In 2022, maintain a supportive fiscal stance, including the impulse

provided by the Recovery and Resilience Facility, and preserve

nationally financed investment.

When economic conditions allow, pursue a fiscal policy aimed at

achieving prudent medium-term fiscal positions and ensuring fiscal

sustainability in the medium term.

At the same time, enhance investment to boost growth potential.

Pay particular attention to the composition of public finances, both on

the revenue and expenditure sides of the budget, and to the quality of

budgetary measures, to ensure a sustainable and inclusive recovery.

Prioritise sustainable and growth-enhancing investment, notably

supporting the green and digital transition.

Give priority to fiscal structural reforms that will help provide financing

for public policy priorities and contribute to the long-term sustainability

of public finances, including by strengthening the coverage, adequacy,

and sustainability of health and social protection systems for all.

2022 CSR 1

In 2023, ensure prudent fiscal policy, in particular by limiting the growth

of nationally financed primary current expenditure below medium-term

potential output growth, taking into account continued temporary and

targeted support to households and firms most vulnerable to energy

price hikes and to people fleeing Ukraine. Stand ready to adjust current

spending to the evolving situation.

Expand public investment for the green and digital transitions, and for

energy security taking into account the REPowerEU initiative, including

by making use of the Recovery and Resilience Facility and other Union

funds.

For the period beyond 2023, pursue a fiscal policy aimed at achieving

prudent medium-term fiscal positions.

Implement the new property tax system in order to restore the link

between market prices and taxes and ensure fairer taxation.

Stimulate investment in construction of affordable housing to alleviate

the most pressing needs.

Increase the financial resilience of highly indebted borrowers.

2022 CSR 2

Not Assessed / No Input to

Add

Not Assessed / No Input to

Add

Not Assessed / No Input to

Add

SDG 8, 16

Not Assessed / No Input to

Add

SDG 8, 16

Not Assessed / No Input to

Add

Some progress

SDG 8, 16

Not Assessed / No Input to

Add

SDG 8, 16

Not Assessed / No Input to

Add

Not Assessed / No Input to

Add

Substantial progress

Some progress

Limited progress

SDG 8, 16

SDG 8, 10, 12

SDG 8

RRP implementation is monitored by assessing

Proceed with the implementation of its recovery and resilience plan, in

RRP payment requests and analysing reports

line with the milestones and targets included in the Council

published twice a year on the achievement of

the milestones and targets. These are to be

Implementing Decision of 13 July 2021.

reflected in the country reports.

Progress on the cohesion policy programming

Swiftly finalise the negotiations with the Commission of the 2021-2027

documents is monitored under the EU cohesion

cohesion policy programmes and proceed with their implementation.

policy.

2022 CSR 3

Some progress

Strengthen circular economy and waste management policies including

by promoting waste prevention and reuse, increasing recycling, and

Some progress

SDG 6, 12, 15

gradually shifting away from incineration of municipal waste to greener

sources of heat generation.

2022 CSR 4

Some progress

Reduce overall reliance on fossil fuels. Further diversify energy supply

and

help decarbonise the economy by accelerating the deployment of

renewables, including by introducing reforms to simplify and expedite

administrative and permitting procedures,

upgrading energy transmission networks, increasing interconnections

with neighbouring countries

and improving energy efficiency.

Some progress

SDG 7, 9, 13

Some progress

SDG 7, 8, 9, 13

SDG 7, 9, 13

SDG 7

(fortsættes på næste side)

102

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel (fortsat)

2023 CSR 1

Wind down the energy support measures in force by the end of 2023.

Should renewed energy price increases necessitate support measures,

ensure that these are targeted at protecting vulnerable households and

firms, fiscally affordable, and preserve incentives for energy savings.

While maintaining a sound fiscal position in 2024,

preserve nationally financed public investment and ensure the effective

absorption of RRF grants and other EU funds, in particular to foster the

green and digital transitions.

For the period beyond 2024, continue to pursue investment and reforms

conducive to higher sustainable growth and preserve a prudent medium-

term fiscal position

Implement the new property tax system in order to restore the link

between market prices and taxes and ensure fairer taxation.

Accelerate investment in the construction of affordable housing to

alleviate the most pressing needs.

2023 CSR 2

Continue the steady implementation of its recovery and resilience plan

and, following the recent submission of the addendum, including the

REPowerEU chapter, rapidly start the implementation of the related

measures. Proceed with the speedy implementation of cohesion policy

programmes, in close complementarity and synergy with the recovery

and resilience plan.

2023 CSR 3

Strengthen circular economy and waste management policies, including

by accelerating the implementation of Denmark’s national action plan

for circular economy, promoting waste prevention and reuse of

municipal and other waste, increasing recycling rates, reducing food

waste, and shifting away from the incineration of municipal waste to

greener sources of heat generation.

2023 CSR 4

Reduce reliance on fossil fuels and

Substantial progress

Full implementation

SDG 8,16

Full implementation

SDG 8,16

Full implementation

Substantial progress

Limited progress

SDG 8,16

SDG 8, 10, 12

SDG 8

RRP implementation is monitored through the

assessment of RRP payment requests and

analysis of the bi-annual reporting on the

achievement of the milestones and targets, to

be reflected in the country reports. Progress

with the cohesion policy is monitored in the

context of the Cohesion Policy of the European

Union.

Some progress

SGD 12, 6, 15

Some progress

SDG 7, 9, 13

increase the share of renewables in the energy supply.

Address increasing demand and flexibility needs by incentivising the

necessary electricity network developments at transmission and

distribution level.

Streamline the applicable permit-granting rules for renewable energy

Implement additional measures that support energy efficiency in private

and public buildings to reduce energy bills and energy system costs.

Substantial progress

SDG 7, 9, 13

Some progress

SDG 7, 9, 13

SDG 7, 8, 9, 13

SDG 7

Ensure a better roll-out of decarbonised heating sources.

Step up policy efforts aimed at the provision and acquisition of the skills

needed for the green transition.

Substantial progress

SDG 7, 9, 13

Some progress

SDG 4

(fortsættes på næste side)

103

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel (fortsat)

2024 CSR 1

Submit the medium-term fiscal-structural plan in a timely manner

2024 CSR 2

Full implementation

SDG 8, 16

RRP implementation is monitored through the

Continue with the swift and effective implementation of the recovery and

assessment of RRP payment requests and

resilience plan, including the REPowerEU chapter, ensuring completion

analysis of the bi-annual reporting on the

of reforms and investments by August 2026. Accelerate the

achievement of the milestones and targets, to

implementation of cohesion policy programmes. In the context of their

be reflected in the country reports. Progress

mid-term review, continue focusing on the agreed priorities, while

with the cohesion policy is monitored in the

considering the opportunities provided by the Strategic Technologies for

context of the Cohesion Policy of the European

Europe Platform initiative to improve competitiveness

Union.

2024 CSR 3

Take further efforts for sustainable agriculture by stepping up

decarbonisation measures and action to reduce nutrient losses

Some progress

SDG 12, 6, 15

Kilde:

Europa-Kommissionen.

104

kom (2025) 0204 - Ingen titel

BILAG 17: KONKURRENCEDYGTIGE REGIONER

Danmarks

hovedstadsregion,

Region

Hovedstaden, er fortsat førende i landets

økonomi og klarer sig bedre end andre

regioner med hensyn til BNP-vækst,

produktivitet,

innovation

folks

færdigheder og uddannelsesniveau.

Selv om

alle regioner har gunstige arbejdsmarkedsvilkår,

afspejles kløften mellem land og by i form af

sociale indikatorer såsom

fattigdom og

uddannelsesniveau.

regioner, hvor produktivitetsvæksten forbedredes,

var Region Hovedstaden og Region Sjælland (kun

en smule), mens forskellen i produktivitet og den

årlige realproduktivitetsvækst er blevet større

mellem den bedst præsterende region, Region

Hovedstaden, og den lavest præsterende region,

Region Nordjylland. Dette falder sammen med

forskelle i FoU-udgifter inden for erhvervssektoren,

hvor hovedstadsregionen langt overstiger EU-

gennemsnittet, mens alle andre danske regioner

ligger under EU-gennemsnittet, hvor Region

Nordjylland er den laveste (tabel A17.1).

Figur A17.2:

Arbejdsproduktivitet pr. time

Konkurrencedygtighed

Region Hovedstaden tegner sig for 43 % af

Danmarks BNP, og den langsigtede årlige

vækst i BNP pr. indbygger overstiger EU-

gennemsnittet.

De øvrige fire regioner har lavere

langsigtede vækstrater under EU-gennemsnittet

og faldende BNP pr. indbygger i forhold til det

nationale gennemsnit. Region Sjælland er med sit

yderligere faldende BNP pr. indbygger (88 % af

EU-gennemsnittet) fortsat den eneste region, der

kan kategoriseres som en "overgangsregion" under

samhørighedspolitikken. Den følges tæt af Region

Nordjylland, som ligger lidt under gennemsnittet

for EU's BNP pr. indbygger på 98 % (figur A17.1).

Figur A17.1:

Gennemsnitlig årlig vækst i realt BNP

pr. indbygger i forhold til BNP pr. indbygger i

2013

Capital region

Linear (National average)

2.5

GDP per head growth, 2014-2023 (%)

2015 EUR per hour worked

2013

2018

2012

2014

2015

2016

2017

2019

2020

2021

Other NUTS2 regions

Capital region

National average

2022

EU27

Enhed: Realt BNP pr. arbejdstime (EUR, 2015-priser).

Kilde:

ARDECO (JRC).

Other NUTS2 regions

Linear (EU27_2020)

2.0

Syddanmark

Hovedstaden

1.5

1.0

0.5

0.0

110

130

150

170

GDP per head, 2013 (EU27=100)

Sjælland

Midtjylland

Nordjylland

I 2024 var halvdelen af den danske

beskæftigelse koncentreret i videnintensive

tjenesteydelser,

beskæftigelsen

højteknologiske industrier lå over EU-

gennemsnittet, hvilket begge er væsentlige

drivkræfter for produktivitet og økonomisk

vækst.

Desuden er Region Hovedstaden førende i

Danmark med hensyn til beskæftigelse i disse

sektorer efterfulgt af Region Sjælland, som begge

ligger over EU-gennemsnittet. Region Syddanmark

har den laveste andel af beskæftigede inden for

videnintensive services og højteknologiske

sektorer. Region Nordjylland har også langt den

laveste andel af FoU-udgifter inden for

erhvervssektoren.

I hovedstadsregionen er mere end halvdelen

af befolkningen i den erhvervsaktive alder

højtuddannede.

I Region Midtjylland er andelen

næsten 15 procentpoint lavere (43,0 %). Andre

danske regioner ligger tæt på EU-gennemsnittet

på 36,1 % og ligger på mellem 35 % og 38 %.

X-akse: BNP pr. indbygger, 2013 (KKS, indeks EU-27 = 100).

Y-akse: Årlig gennemsnitlig realvækst i BNP pr. indbygger, 2014-2023

(EUR, 2015-priser, %). Boblestørrelse: indbyggertal 2023.

Kilde:

ARDECO (JRC).

Den voksende forskel i BNP mellem Region

Hovedstaden og de øvrige NUTS 2-regioner

synes at være drevet af forskelle i

produktivitetsvæksten.

(Figur A17.2). De eneste

105

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Tabel A17.1:Udvalgte

indikatorer på regionalt plan i Danmark

GDP per

head

(PPS)

Real GDP

per head

growth

R&D

Productivity

Real

Productivity

Real

expenditure Employment Employment Population At-risk-of-

- GDP per productivity - GDP per productivity

Greenhouse

in business in knowledge-

in high-

with high poverty or

person

growth

hour

growth

gas

enterprise

intensive

technology educational

social

employed (per person worked

(per hour

emissions

sector

services

sectors

attainment exclusion

(PPS)

employed)

(PPS)

worked)

(BERD)

% of

% of total

tCO2eq.

population

employment employment

population per person

aged 25-64

2024

1.5

1.8

3.1

0.7

1.0

1.4

0.4

41.5

49.8

56.7

48.5

44.3

46.6

45.8

2024

5.2

6.4

11.1

6.5

2.3

3.9

3.6

2024

36.1

45.1

57.1

35.3

38.4

43.0

35.4

2024

21.0

18.0

17.1

15.1

18.5

19.7

20.3

2023

7.1

6.9

2.4

7.5

9.0

7.7

14.6

GDP

(PPS)

Real GDP

growth

million

Index

EU-27 = 100

Average

annual

% change

Average

Index

annual

EU-27 = 100

% change

2023

100

114

133

102

104

2014-2023

0.6

0.8

1.5

0.6

0.5

0.3

0.1

2022

100

140

170

114

123

124

113

2013-2022

0.9

1.0

1.7

1.2

0.4

1.0

0.4

% of GDP

2023

European Union (27 MS)

Denmark

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

15905280

285614

127523

25414

50019

57188

21706

2023

100

125

168

111

107

2014-2023 2014-2023

1.7

2.3

3.2

1.8

1.9

1.1

1.6

1.7

2.3

1.4

1.5

1.2

0.8

2022

Kilde:

Eurostat og JRC.

Social retfærdighed

Arbejdsmarkedsforholdene

generelt

gunstige i alle regioner, men risikoen for

fattigdom og social inklusion er steget i de

seneste år

(se bilag 11). Der er ikke store

forskelle mellem regionerne, men landdistrikterne

klarer sig dårligere med hensyn til unges

deltagelse på arbejdsmarkedet og uddannelse,

mens byområderne lider under fattigdom (figur

A17.3).

Figur A17.3:

Sociale indikatorer efter

urbaniseringsgrad, 2024

store boligudgifter(

259

) i 2024, hvilket er betydeligt

over EU-gennemsnittet på ca. 10 %. Boligpriserne i

København

usædvanligt

høje,

mens

boligomkostningerne er mindre udtalte i mindre

byer, forstæder og landdistrikter (figur A17.3).

Bæredygtighed

Danmark har reduceret udledningen af

drivhusgasser pr. person betydeligt fra 13,4

til 6,9 ton CO

e mellem 1990 og 2023.

Mens

Region Hovedstaden er den mindst udledende

region med 2,4 ton CO

e pr. person, er Region

Nordjyllands emissioner fortsat seks gange højere

(Kort A17.1). Alle regioner bevæger sig imidlertid i

retning af klimaneutralitet.

Cities

Towns and suburbs

Rural areas

Low

educated (25-

64)

Early leavers

(18-24)

NEET (15-34)

House cost

overburden

AROPE

Enhed: Procentdel af den respektive befolkning (%)

Kilde:

Eurostat.

Boliger til overkommelige priser er fortsat en

stor udfordring i Danmark

(se bilag 11). Dette

er især tilfældet i store byer, hvor 22,7 % af

bybefolkningen står over for uforholdsmæssigt

(

259

) Andelen af husstande med uforholdsmæssigt høje

boligudgifter er den procentdel af befolkningen, som lever i

husstande, hvor de samlede boligomkostninger (uden

boligydelser) udgør mere end 40 % af den disponible

indkomst (uden boligydelser).

106

kom (2025) 0204 - Ingen titel

Kort A17.1:

Drivhusgasemissioner pr. indbygger,

2023

Kilde:

Eurostat og JRC.

107