Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0219
Offentligt
3039717_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.6.2025
COM(2025) 219 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Nederlandenes økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og
budgetmæssige politikker
{SWD(2025) 219 final}
DA
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
3039717_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Nederlandenes økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og
budgetmæssige politikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024
om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning
samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97(
1
), særlig artikel 3, stk. 3,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af
16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
2
, særlig
artikel 6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
Generelle betragtninger
(1)
I forordning (EU) 2024/1263, som trådte i kraft den 30. april 2024, præciseres
formålet med rammen for økonomisk styring, som tager sigte på dels at fremme sunde
og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst samt
modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, dels at forhindre
uforholdsmæssigt store underskud. Det fastsættes i forordningen, at Rådet og
Kommissionen foretager multilateral overvågning inden for rammerne af det
europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i
TEUF. Det europæiske semester indbefatter navnlig udformning samt overvågning af
gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Forordningen fremmer desuden
det nationale ejerskab til finanspolitikken, og der lægges større vægt på det
mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og
sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og
Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag,
som indeholder medlemsstatens finanspolitiske tilsagn samt reform- og
EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj.
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/1176/oj.
1
2
DA
1
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
3039717_0003.png
investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den
nationale valgperiodes normale varighed. Nettoudgiftskursen
3
i disse planer skal
stemme overens med kravene i forordningen, herunder kravene om, at den offentlige
gæld skal bringes eller fastholdes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af
tilpasningsperioden, eller at den skal forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af
bruttonationalproduktet (BNP), og at det offentlige underskud skal bringes og/eller
fastholdes under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en
medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer
i overensstemmelse med kriterierne i forordningen, kan tilpasningsperioden forlænges
med op til tre år.
(2)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241
4
, hvorved genopretnings-
og resiliensfaciliteten blev oprettet, trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings-
og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af
reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret
af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester for
samordning af de økonomiske politikker bidrager den til økonomisk og social
genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, navnlig
reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og
gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at
styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og
lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den
fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435
5
("REPowerEU-
forordningen"), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en udfasning af
Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette bidrager til
energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig til at øge
udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten.
Nederlandene tilføjede et REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og
resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå
REPowerEU-målene.
Den 8. juli 2022 indgav Nederlandene sin nationale genopretnings- og resiliensplan til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241.
Kommissionen har i medfør af nævnte forordnings artikel 19 vurderet genopretnings-
og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i
overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne i bilag V til forordningen. Den
4. oktober 2022 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af
(3)
(4)
3
4
5
Nettoudgifter som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2024/1263: "nettoudgifter: offentlige
udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til
EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til
medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til
arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af
genopretnings- og resiliensfaciliteten
(EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af
forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner
og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv
2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa. eu/eli/reg/2023/435/oj).
DA
2
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
3039717_0004.png
vurderingen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan
6
, som blev ændret den
17. oktober 2023 i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, for at ajourføre det
maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte samt
for at tilføje kapitlet om REPowerEU
7
. Rådets gennemførelsesafgørelse blev ændret
den 17. oktober 2023 og igen den 5. november 2024
8
. Den seneste revision af Rådets
gennemførelsesafgørelse blev vedtaget den 13. maj 2025. Tilrådighedsstillelsen af
trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5,
har vedtaget en afgørelse om, at Nederlandene på tilfredsstillende vis har opfyldt de
relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En
tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål
for den samme reform eller investering ikke er blevet tilbagerullet.
(5)
Den 21. januar 2025 vedtog Rådet på grundlag af en kommissionshenstilling en
henstilling om fastsættelse af Nederlandenes nettoudgiftskurs
9
. Planen blev forelagt i
overensstemmelse med artikel 11 og artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EU)
2024/1263, dækker perioden 2025-2028 og beskriver en finanspolitisk tilpasning over
fire år.
Den 26. november 2024 vedtog Kommissionen en udtalelse om Nederlandenes udkast
til budgetplaner for 2025. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af
forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2025,
hvori Nederlandene blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilken der skulle
gennemføres en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling
med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet samt et
forslag til den fælles beskæftigelsesrapport 2025, hvori gennemførelsen af
retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for
sociale rettigheder analyseres. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i
euroområdet
10
den 13. maj 2025 og den fælles beskæftigelsesrapport den 10. marts
2025.
Den 29. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som
udgør en strategisk ramme med henblik på at styrke EU's globale konkurrenceevne i
de næste fem år. Kompasset indeholder tre omstillingsforudsætninger for bæredygtig
økonomisk vækst: i) innovation, ii) dekarbonisering og konkurrenceevne og iii)
sikkerhed. For at lukke innovationsgabet vil EU fremme den industrielle innovation,
støtte vækst i opstartsvirksomheder gennem initiativer såsom opstarts- og
opskaleringsstrategien for EU og fremme anvendelsen af avancerede teknologier som
f.eks. kunstig intelligens og kvantecomputing. For at skabe en grønnere økonomi har
Kommissionen præsenteret en omfattende handlingsplan for energi til overkommelige
priser og en aftale om ren industri, som skal sikre, at omstillingen til ren energi
forbliver omkostningseffektiv, konkurrencevenlig – særligt for energiintensive
brancher – og er en drivkraft for vækst. Unionen vil arbejde på at styrke sine globale
Rådets gennemførelsesafgørelse af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af Nederlandenes
genopretnings- og resiliensplan (ST 12275/22 INIT; ST 12275/22 INIT ADD 1).
Rådets gennemførelsesafgørelse af 17. oktober 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelsen af
4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan (ST
13613/1/23, 13613/23 REV 1; ST 13613/1/23 ADD1 REV1).
ST 13789/24 INIT; ST 13789/24 ADD 1 REV 1.
Rådets henstilling af 21. januar 2025 om fastsættelse af Nederlandenes nettoudgiftskurs (EUT C,
C/2025/648, 10.2.2025).
Rådets henstilling af 13. maj 2025 om den økonomiske politik i euroområdet (EUT C, C/2025/2782,
22.5.2025, ELI: http:// data.europa.eu/eli/C/2025/2782/oj).
(6)
(7)
6
7
8
9
10
DA
3
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
3039717_0005.png
handelspartnerskaber, diversificere sine forsyningskæder og sikre adgang til kritiske
råstoffer og rene energikilder for at mindske afhængighedsforholdene og øge
sikkerheden. Disse prioriterede indsatsområder understøttes af horisontale
katalysatorer, som består i reguleringsmæssig forenkling, uddybning af det indre
marked, finansiering af konkurrenceevne, en opsparings- og investeringsunion,
fremme af færdigheder og kvalitetsjob samt bedre koordinering af EU-politikker.
Konkurrenceevnekompasset er afstemt med det europæiske semester, hvilket sikrer, at
medlemsstaternes økonomiske politikker stemmer overens med Kommissionens
strategiske målsætninger, og at der således skabes en fælles tilgang til økonomisk
styring, der fremmer bæredygtig vækst, innovation og modstandsdygtighed i hele
Unionen.
(8)
I 2025 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At
gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i
opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom
planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer,
der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er udstedt i de
senere år. De landespecifikke henstillinger er fortsat lige relevante for vurderingen af
de ændrede genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med artikel 21 i
forordning (EU) 2021/241.
De landespecifikke henstillinger 2025 dækker centrale økonomipolitiske udfordringer,
som ikke håndteres i tilstrækkelig grad gennem de foranstaltninger, der indgår i
genopretnings- og resiliensplanerne, idet der tages hensyn til relevante udfordringer
identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2019-2024.
Den 4. juni 2025 offentliggjorde Kommissionen landerapporten 2025 for
Nederlandene. Heri foretages der en vurdering af Nederlandenes fremskridt med
efterlevelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, og der gøres status over
Nederlandenes gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af
denne analyse udpeges i landerapporten de mest presserende udfordringer, som
Nederlandene står over for. Rapporten indeholder også en vurdering af Nederlandenes
fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og
opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og
fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede
Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.
Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Nederlandene i henhold
til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. De væsentligste resultater af
Kommissionens undersøgelse af de makroøkonomiske sårbarheder i Nederlandene
med henblik på nævnte forordning blev offentliggjort den 13. maj 2025
11
. Den
4. juni 2025 konkluderede Kommissionen, at Nederlandene er berørt af
makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne relateret til den store private gæld i en
situation med et overvurderet boligmarked og til det store overskud på
betalingsbalancens løbende poster er fortsat relevante, selv om der er sket en
forbedring, bl.a. i form af en mere dynamisk indenlandsk efterspørgsel; sårbarhederne
er af grænseoverskridende relevans. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster
er det største i euroområdet og forventes at forblive stort. Hvad angår forholdet
mellem opsparing og investeringer bidrager alle sektorer af økonomien til
SWD(2025) 71 final.
(9)
(10)
(11)
11
DA
4
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
3039717_0006.png
overskuddet. Virksomhedernes overskud er i høj grad drevet af ikkefinansielle
selskabers aktiviteter i udlandet og bidraget fra multinationale selskabers
akkumulerede fortjeneste. Selv om væksten i forbruget og investeringerne har været
centrale for genopretningen efter pandemien, halter Nederlandene bagefter resten af
euroområdet, når det kommer til niveauet af investeringer i virksomhederne og i den
offentlige sektor. Husholdningernes gæld er fortsat blandt de største i EU, men er
faldet markant som følge af nævnereffekter, mens deres låntagning steg kraftigt i
2024. Boligpriserne steg hurtigere sidste år og forventes også at stige kraftigt i 2025,
idet der ikke er sat ind over for de strukturelle udfordringer. Der er kun truffet
begrænsede politiske tiltag. Der er truffet visse foranstaltninger, som kan mindske
overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, men overordnet set ventes de ikke
at have nogen stor virkning. Der er truffet visse foranstaltninger til at hjælpe med at
øge boligudbuddet, men der er kun sat begrænset ind for at mindske husholdningernes
incitamenterne til at optage lån. Den senest indførte begrænsning af lejeprisen udgør
en risiko for udviklingen af de private og sociale lejemarkeder.
Vurdering af den årlige statusrapport
(12)
Den 21. januar 2025 rettede Rådet en henstilling til Nederlandene med følgende
maksimale vækstrater i nettoudgifterne: 3,5 % i 2025, 3,3 % i 2026, 3,0 % i 2027, og
3,0 % i 2028, hvilket svarer til maksimale kumulerede vækstrater – beregnet med 2023
som basisår – på 10,4 % i 2025, 14,0 % i 2026, 17,5 % i 2027 og 21,0 % i 2028. Den
29. april 2025 forelagde Nederlandene sin årlige statusrapport
12
om overholdelsen af
de anbefalede maksimale vækstrater i nettoudgifterne og om gennemførelsen af
reformer og investeringer til reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret
inden for rammerne af de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester.
Den årlige statusrapport afspejler også Nederlandenes halvårlige rapportering om de
fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af Nederlandenes genopretnings- og
resiliensplan, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2021/241.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en eksistentiel
udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har anbefalet en koordineret
aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte
EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne, og
Det Europæiske Råd bifaldt forslaget på sit møde den 6. marts 2025.
Ifølge data valideret af Eurostat
13
steg Nederlandenes offentlige underskud fra 0,4 %
af BNP i 2023 til 0,9 % i 2024, mens den offentlige gæld faldt fra 45,2 % af BNP ved
udgangen af 2023 til 43,3 % ved udgangen af 2024. Ifølge Kommissionens
beregninger svarer dette til en vækstrate i nettoudgifterne på 6,8 % i 2024. Ifølge den
årlige statusrapport 2025 anslår Nederlandene, at væksten i nettoudgifter udgjorde
5,7 % i 2024. Kommissionen anslår, at væksten i nettoudgifter var højere end antaget i
den årlige statusrapport. Forskellen mellem Kommissionens beregninger og de
nationale myndigheders skøn skyldes små uoverensstemmelser i den anslåede virkning
af diskretionære indtægtsforanstaltninger. Ifølge Kommissionens estimater var den
(13)
(14)
12
13
De årlige statusrapporter 2025 findes på:
https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-and-fiscal-
governance/stability-and-growth-pact/preventive-arm/annual-progress-reports_en
Eurostats Euroindikatorer, 22.4.2025.
DA
5
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
3039717_0007.png
finanspolitiske kurs
14
, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede
udgifter, stort set neutral i 2024.
(15)
Ifølge den årlige statusrapport forventes der i det makroøkonomiske scenario, der
ligger til grund for Nederlandenes budgetfremskrivninger, en realvækst i BNP på
1,9 % i 2025 og 1,5 % i 2026, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 3,0 % i 2025
og 2,4 % i 2026. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes det reale BNP at
stige med 1,3 % i 2025 og 1,2 % i 2026, mens HICP-inflationen ventes at være på
3,0 % i 2025 og 2,0 % i 2026.
Ifølge den årlige statusrapport ventes det offentlige underskud at stige til 2,3 % af
BNP i 2025, mens den offentlige gældskvote ventes at stige til 45,0 % ved udgangen
af 2025. Denne udvikling svarer til en vækst i nettoudgifterne på 7,9 % i 2025. Ifølge
Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der et offentligt underskud på 2,1 % af
BNP i 2025. Stigningen i underskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig nedsættelser af
den personlige indkomstskat, stigende offentlige udgifter til aflønning af ansatte og
forbrug i produktionen som følge af et højere grundlag end forventet i 2024 samt en
reduktion af visse indtægtskomponenter som følge af foregribelseseffekter, der øgede
indtægterne i 2024. Ifølge Kommissionens beregninger svarer dette til en vækst i
nettoudgifterne på 7,0 % i 2025. Disse lavere fremskrivninger af væksten i
nettoudgifterne end i den årlige statusrapport skyldes et højere underforbrug, der
antages i Kommissionens skøn, samt små uoverensstemmelser i virkningen af
diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Ifølge Kommissionens estimater
forventes den finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-
finansierede udgifter, at være ekspansiv med 0,6 % af BNP i 2025. Den offentlige
gældskvote ventes at stige til 45,0 % ved udgangen af 2025. Stigningen i gældskvoten
i 2025 afspejler hovedsagelig budgetunderskuddet samt stock-flow-tilpasninger.
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der at blive finansieret
offentlige udgifter med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings-
og resiliensfaciliteten svarende til 0,1 % af BNP i 2025 sammenlignet med 0,1 % af
BNP i 2024. De udgifter, der finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte fra
genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og
produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på
Nederlandenes offentlige saldo og offentlige gæld.
Nederlandenes offentlige forsvarsudgifter har ligget stabilt på 1,3 % af BNP mellem
2021 og 2023
15
. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes forsvarsudgifterne
at udgøre 1,5 % af BNP i både 2024 og 2025. Dette svarer til en stigning på 0,2
procentpoint af BNP i forhold til 2021.
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes nettoudgifterne i Nederlandene at
stige med 7,0 % i 2025 og med 14,3 % i 2024 og 2025 samlet set. Ifølge
Kommissionens forårsprognose 2025 ventes væksten i nettoudgifter i Nederlandene i
(16)
(17)
(18)
(19)
14
15
Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra den årlige ændring i den underliggende offentlige
budgetstilling. Den bruges til at bedømme den økonomiske impuls fra finanspolitiske tiltag, både dem
der finansieres nationalt, og dem der finansieres over EU-budgettet. Den finanspolitiske kurs måles som
forskellen mellem i) den potentielle vækst på mellemlang sigt og ii) ændringen i de primære udgifter
ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og inkl. udgifter finansieret med
ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) under genopretnings- og resiliensfaciliteten andre EU-fonde.
Eurostat, offentlige udgifter opdelt efter formålsklassifikationen for offentlig forvaltning og service
(COFOG).
DA
6
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
3039717_0008.png
2025 at ligge over de anbefalede maksimale vækstrater, med en afvigelse
16
på 1,4 % af
BNP på årsbasis. Når 2024 og 2025 betragtes samlet, forventes den kumulative vækst i
nettoudgifterne også at ligge over den anbefalede maksimale vækstrate, svarende til en
afvigelse på 1,4 % af BNP. De forventede afvigelser overstiger tærsklen på 0,3 % af
BNP for den årlige afvigelse og tærsklen på 0,6 % af BNP for den kumulative
afvigelse. Samlet set betyder dette, at der er risiko for afvigelse fra den anbefalede
maksimale vækst i nettoudgifterne, når der næste forår foreligger endelige data for
2025.
(20)
Ifølge den årlige statusrapport ventes det offentlige underskud at stige til 2,8 % af
BNP i 2026, mens den offentlige gældskvote ventes at stige til 47,8 % ved udgangen
af 2026. Efter 2026 forventes det offentlige underskud i den årlige statusrapport at
falde til 2,0 % af BNP i 2027 og 2,2 % i 2028. Samtidig ventes den offentlige
gældskvote efter 2026 at stige til 48,5 % i 2027 og til 49,2 % i 2028. På grundlag af de
politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes
der ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 et offentligt underskud på 2,7 % af
BNP i 2026. Stigningen i underskuddet i 2026 afspejler hovedsagelig en reform af det
militære pensionssystem, som kræver en engangsoverførsel fra regeringen til en
pensionsfond, der er uden for regeringens kontrol, med en budgetvirkning på 0,7 % af
BNP, hvilket registreres som en engangsforanstaltning. Uden denne transaktion ville
den offentlige saldo forbedres moderat, da momssatserne på visse varer og
tjenesteydelser øges, og de personlige indkomstskattegrupper ikke er fuldt ud tilpasset
inflationen. Denne udvikling svarer til en vækst i nettoudgifterne på 3,8 % i 2026.
Ifølge Kommissionens estimater forventes den finanspolitiske kurs, som omfatter både
nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, at være stort set neutral i 2026.
Den offentlige gældskvote ventes ifølge Kommissionen at stige til 47,8 % ved
udgangen af 2026. Stigningen i gældskvoten i 2026 afspejler hovedsagelig
budgetunderskuddet samt stock-flow-tilpasninger.
Vigtigste politiske udfordringer
(21)
Det nederlandske system for privat indkomstbeskatning behandler visse aktiver
anderledes end resten, hvilket påvirker kapitalallokeringen og fordrejer de økonomiske
beslutninger. Boligformuen og pensionsbidragene får særbehandling, hvilket øger
efterspørgslen på ejerboligmarkedet og sænker husholdningernes disponible indkomst
som følge af høje pensionsbidrag. Desuden giver besiddelse af aktiver i selskaber med
stærkt koncentreret aktiemasse og stemmeret (et selskab, hvor størstedelen af dets
aktier kun ejes af få personer) skatteyderne mulighed for at udsætte skattebetalinger på
sådanne afkast, samtidig med at de stadig nyder godt af disse afkast gennem skattefrie
lån fra selskabet. Husholdninger med aktiver på de finansielle markeder beskattes
desuden på grundlag af skønnede afkast, hvilket er ugunstigt, når det faktiske afkast er
lavere. Husholdningernes formue er i Nederlandene derfor yderst koncentreret i
illikvide formuer såsom boliger eller pension. Dette udsætter husholdningerne for
større økonomisk risiko under økonomiske kriser og fører i mange tilfælde ikke til et
optimalt forbrugsmønster i løbet af deres levetid, da den disponible indkomst presses
af høje pensionsbidrag og afdrag på realkreditlån i den erhvervsaktive alder. Den ulige
skattemæssige behandling inden for og på tværs af aktivtyper giver anledning til
skattearbitrage, mindsker skattesystemets evne til at fungere som en automatisk
stabilisator, forværrer de økonomiske uligheder og kan skævvride en effektiv
Fra 2026 vil opgørelserne fremgå af den kontrolkonto, der er oprettet i henhold til artikel 22 i
forordning (EU) 2024/1263.
16
DA
7
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
kapitalallokering. Som følge heraf er denne ulige behandling også relevant, når det
drejer sig om at rette op på makroøkonomiske ubalancer.
(22)
Overvurderingerne på boligmarkedet har foruden de ovennævnte skatteincitamenter
også været drevet af en mangel på nye boliger. Regeringen kunne fremskynde sine
planer om at øge boligudbuddet ved at fjerne de mange hindringer, der i øjeblikket
hæmmer boligbyggeriet, og navnlig forenkle planlægnings- og tilladelsesprocesserne,
som i gennemsnit tager op til 6-7 år at gennemføre, ud af en samlet byggeperiode på
10 år. Dette ville bidrage til at afbøde makroøkonomiske ubalancer.
Det underudviklede private lejemarked, der er kendetegnet ved høje omkostninger og
begrænsede muligheder for lejere, udgør betydelige udfordringer med hensyn til
prisoverkommelighed
og
øger
fattigdomsrisikoen
for
lav-
og
mellemindkomsthusstande. Den seneste politiske udvikling, herunder udvidelsen af
kontrollen med huslejepriser, forbud mod at købe ejendomme med henblik på
udlejning og ændringer i den skattemæssige behandling af udlejningsejendomme, har
forværret den eksisterende forsyningsknaphed i den private udlejningssektor. Manglen
på økonomisk overkommelige lejeboliger hæmmer arbejdskraftens mobilitet og
konkurrenceevnen. For at løse dette problem kunne en afbalancering af incitamenterne
mellem boligejerskab og udlejning samt det at gøre investeringer mere attraktive ved
at give markedskræfterne mulighed for i højere grad at operere i sektoren bidrage til at
udvide det private udlejningsmarked. Dette ville igen bidrage til at afbøde
makroøkonomiske ubalancer.
Det nederlandske langtidsplejesystem står over for betydelige udfordringer som følge
af en aldrende befolkning, dyr institutionel pleje og generøs dækning for
ydelsesberettigede. Nederlandene klarer sig godt sammenlignet med de fleste
medlemsstater med hensyn til langtidsplejesystemets tilstrækkelighed, tilgængelighed
og kvalitet samt arbejdsstyrkens størrelse på området. Men systemet lægger i stigende
grad pres på det offentlige budget. I 2022 udgjorde udgifterne til langtidsleje i
Nederlandene 3,8 % af BNP, hvilket er langt det højeste niveau i EU. Desuden
forventes det i Kommissionens rapport om befolkningens aldring fra 2024, at
stigningen i udgifterne til langtidspleje frem til 2070 i Nederlandene vil være en af de
største i EU. Foranstaltninger til at afhjælpe dette kan omfatte tilpasning af
egenbetalingen, dvs. patienternes egne bidrag, til omkostningerne ved den pleje, de
modtager, på tværs af forskellige typer ydelser. Systemet ville fungere mere effektivt,
hvis patienterne bestemte deres valg af plejemiljø baseret på deres individuelle
plejebehov i stedet for at vælge et miljø, der minimerer deres egenbetaling. Yderligere
investeringer i forebyggelse for at udskyde behovet for langtidspleje og yderligere
forbedre leveringen af pleje i nærmiljøet kunne også bidrage til at reducere
omkostningerne. Disse forbedringer kunne sikre, at fordelene ved systemet fordeles
mere effektivt, uden at det går ud over systemets høje dækning og kvalitet.
I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og med
kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og
resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer,
som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere
alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante
landespecifikke henstillinger. Det er afgørende at afslutte den effektive gennemførelse
af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, inden for denne
stramme tidshorisont for at styrke Nederlandenes langsigtede konkurrenceevne
gennem den grønne og den digitale omstilling og samtidig sikre social retfærdighed.
Det er fortsat afgørende, at lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter,
(23)
(24)
(25)
DA
8
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
3039717_0010.png
civilsamfundet og andre relevante interessenter inddrages systematisk for at sikre et
bredt ejerskab til og således en vellykket gennemførelse af genopretnings- og
resiliensplanen.
(26)
Tempoet for gennemførelsen af programmer under samhørighedspolitikken i
Nederlandene, som omfatter støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
(EFRU), Fond for Retfærdig Omstilling (FRO) og Den Europæiske Socialfond Plus
(ESF+), er taget til. Det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at sikre en hurtig
gennemførelse af disse programmer og samtidig sikre, at de skaber de størst mulige
konkrete resultater. Nederlandene har allerede truffet foranstaltninger inden for
rammerne af programmerne under samhørighedspolitikken for at styrke
konkurrenceevne og vækst. Samtidig står Nederlandene fortsat over for udfordringer,
og der kan være mulighed for at styrke konkurrenceevnen yderligere, herunder
gennem opkvalificering og omskoling af sårbare grupper samt udvikling og
fremstilling af kritiske teknologier. I henhold til artikel 18 i forordning (EU)
2021/1060 skal Nederlandene – som led i midtvejsgennemgangen af programmerne
under samhørighedspolitikken – gennemgå hvert enkelt program under hensyn til bl.a.
de udfordringer, der blev identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2024. Ved
de kommissionsforslag, som blev vedtaget den 1. april 2025
17
, blev fristen for
indgivelse af vurderingen – for hvert program – af resultatet af midtvejsgennemgagen
forlænget til efter den 31. marts 2025. Forslaget skaber desuden større fleksibilitet med
hensyn til at fremskynde programgennemførelsen og øge incitamenterne for
medlemsstaterne til at afsætte samhørighedspolitiske midler til fem af Unionens
prioriterede strategiske områder, nemlig konkurrenceevne inden for strategiske
teknologier, forsvar, boliger, vandresiliens og energiomstilling.
Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) giver mulighed for at
investere inden for en central strategisk EU-prioritet ved at styrke EU's
konkurrenceevne. STEP kanaliseres gennem 11 eksisterende EU-fonde.
Medlemsstaterne kan også bidrage til InvestEU-programmet, som støtter investeringer
i prioriterede områder. Nederlandene kunne udnytte disse initiativer til at støtte
udviklingen eller fremstillingen af kritiske teknologier, herunder rene og
ressourceeffektive teknologier.
Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og
resiliensplanen og andre EU-midler er rettet mod, står Nederlandene over for en række
yderligere udfordringer i forbindelse med: i) investeringer i forskning og udvikling, ii)
adgang til finansiering, iii) afhængighed af fossile brændstoffer, iv) overbelastning af
elnettet, v) uforholdsmæssigt store kvælstofaflejringer, vi) mangel på arbejdskraft og
færdigheder, vii) grundlæggende færdigheder samt viii) deltagelse i programmer inden
for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM).
Nederlandene har et velfungerende forsknings- og innovationssystem, der ligger på
fjerdepladsen i det sammenfattende innovationsindeks. De seneste tendenser tyder
imidlertid på, at den offentlige og private FoU-intensitet er faldet til under
gennemsnittet i EU og på verdensplan, hvilket kan hæmme konkurrenceevnen på lang
sigt. Navnlig sektorer som fremstillingsindustrien og informations- og
kommunikationsteknologi (IKT) står over for betydelige investeringsmangler, idet
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og
(EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i
forbindelse med midtvejsgennemgangen (COM(2025) 123 final).
(27)
(28)
(29)
17
DA
9
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
investeringernes andel af værditilvæksten er lavere end i euroområdet. Investeringer i
forskning og udvikling som andel af bruttoværditilvæksten i den private sektor halter
bagefter andre europæiske innovationsledere. Samtidig falder de offentlige
investeringer i forskning og udvikling til under EU-gennemsnittet, og de seneste
budgetnedskæringer i den nationale vækstfond har yderligere reduceret den offentlige
støtte til innovation. For at tackle disse udfordringer er der behov for en målrettet
tilgang med fokus på centrale konkurrenceområder, investering i forsknings- og
testfaciliteter samt fremme af prioriterede teknologier, der er skitseret i den nationale
teknologistrategi, herunder kvanteteknologi, halvledere, kunstig intelligens og
datavidenskab. Ved at styrke den offentlige støtte til innovation kan Nederlandene
styrke innovationslandskabet og bevare sin position som førende inden for europæisk
innovation.
(30)
Selv om landet har velkapitaliserede finansielle markeder, der udgør en stabil
finansieringskilde for økonomien, samt et af de dybeste venturekapitalmarkeder i EU,
har nogle nystartede virksomheder og vækstvirksomheder vanskeligt ved at få adgang
til finansiering. Der er navnlig et finansieringsgab for nystartede virksomheder med et
kapitalbehov på over 10 mio. EUR og vækstvirksomheder, der søger finansiering på
over 50 mio. EUR forud for kommercialisering i stor skala. De er stærkt afhængige af
udenlandske investorer. Den nederlandske regering har bebudet flere initiativer til at
lette opskaleringen af investeringer gennem Invest-NL og det nederlandske
ventureinitiativ, men disse initiativer skal gennemføres og overvåges effektivt. Det
nuværende finansieringsgab kan hæmme innovative investeringer og
konkurrenceevnen på lang sigt, da nystartede virksomheder og vækstvirksomheder
viser højere produktivitetsvækst end andre nye virksomheder. For at løse dette
problem kan Nederlandene drage fordel af at anvende finansieringsværktøjer og -
ordninger såsom garantier eller fund-to-fund-instrumenter til at kanalisere
finansieringsressourcer og tiltrække institutionelle investorer såsom indenlandske
pensionsfonde, som er de største i euroområdet.
Nederlandene er stadig stærkt afhængig af fossile brændstoffer. I 2023 tegnede olie og
naturgas sig for henholdsvis 43,9 % og 33,8 % af landets samlede energimiks, mens
andelen af vedvarende energi kun udgjorde 13,8 %. Dette gør den nederlandske
økonomi sårbar over for den globale prisudvikling og hindrer overgangen til en grøn
økonomi. Selv om Nederlandene fremmer udbredelsen af vedvarende energikilder,
navnlig offshorevindenergi, ligger landets andel af vedvarende energi stadig under
EU-gennemsnittet og under EU's mål. Der er derfor behov for en yderligere indsats fra
Nederlandenes side for at sikre yderligere udrulning af vedvarende energi og nå EU's
2030-mål for vedvarende energi. Dette kan omfatte foranstaltninger til reduktion af
finansielle risici i offshorevindsektoren med henblik på at bevare tiltrækningskraften
ved investeringer i sektoren.
Overbelastningen af elnettet er blevet forværret og påvirker både landdistrikter og
byområder samt både transmissions- og distributionsnettene. Dette hindrer
omstillingen til ren energi, begrænser den økonomiske aktivitet og undergraver
Nederlandenes konkurrenceevne. Netoperatører er ofte tvunget til at afvise
anmodninger om netadgang fra nye elproducenter og -forbrugere. Selv om
overbelastning af nettet håndteres gennem en kombination af investeringer i net- og
lovgivningsinitiativer, forventes det, at overbelastning af nettet fortsat vil være en stor
udfordring på kort til mellemlang sigt og derfor kræver fortsat opmærksomhed og
handling. Nederlandene kunne drage fordel af at øge kapaciteten i sit transmissions- og
distributionsnet, gennemføre fleksibilitetsløsninger og reducere niveauet af loop flows
(31)
(32)
DA
10
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
på en strukturel måde for at maksimere budområdeoverskridende handel med
elektricitet via eksisterende grænseoverskridende infrastruktur.
(33)
Overdreven kvælstofaflejring, der hovedsagelig, men ikke udelukkende, skyldes den
intensive landbrugssektor, er fortsat en betydelig miljømæssig udfordring, der påvirker
Nederlandenes økonomi som helhed. Overdreven kvælstofaflejring fører til
overgødskning og forsuring af jord- og vandområder, samtidig med at den lægger
betydelige begrænsninger på godkendelsen af byggeaktiviteter, hvilket forsinker
etableringen af nødvendig infrastruktur og påvirker landets konkurrenceevne.
Overflade- og grundvandskvaliteten giver også fortsat anledning til bekymring, idet
mange vandområder ikke overholder vandrammedirektivet og nitratdirektivet. Der er
derfor behov for yderligere foranstaltninger for strukturelt at imødegå
uforholdsmæssigt store kvælstofaflejringer fra de udledende sektorer og for at fremme
omstillingen til bæredygtigt landbrug, herunder økologisk landbrug. Nederlandene
kunne navnlig drage fordel af at indføre landbrugsmetoder, der har til formål at
reducere næringsstof- og pesticidforureningen og drivhusgasemissionerne.
Andelen af nederlandske arbejdstagere med fleksible eller midlertidige kontrakter er
næsten dobbelt så stor som EU-gennemsnittet. Desuden er der forskellige incitamenter
på det nederlandske arbejdsmarked, der skaber ulige vilkår mellem ansatte og
selvstændige uden ansatte, som muliggør proformaselvstændighed og resulterer i en
relativt høj andel af selvstændige på det nederlandske arbejdsmarked. Den udbredte
anvendelse af fleksibel beskæftigelse har bidraget til segmenteringen af
arbejdsmarkedet (dvs. opdelingen af arbejdsmarkedet i forskellige kategorier af
arbejdstagere med forskellige niveauer af jobsikkerhed og/eller adgang til sociale og
andre ydelser) og påvirker i uforholdsmæssig grad sårbare grupper såsom
arbejdstagere med lavere kvalifikationsniveauer og personer med migrantbaggrund.
Disse arbejdstagere er mere tilbøjelige til at blive fanget i usikre job med begrænset
adgang til uddannelse, utilstrækkelig social beskyttelse og en højere risiko for
fattigdom blandt personer i arbejde og social udstødelse. Den høje udbredelse af
selvstændige og fleksibel beskæftigelse kan også påvirke produktivitetsvæksten, da
der ved disse former for beskæftigelse ofte er færre muligheder for læring, udvikling
og uddannelse. Regeringen er i færd med at gennemføre en pakke af foranstaltninger,
der skal mindske incitamenterne til selvstændig virksomhed og fleksibel
beskæftigelse. Dette omfatter: i) forskellige lovgivningsmæssige ændringer for at
begrænse proformaselvstændighed og mindske forskellene mellem selvstændige og
ansatte, som alle er omfattet af den nederlandske genopretnings- og resiliensplan, og
ii) et lovforslag, der har til formål at skabe jobsikkerhed for dem, der arbejder under
fleksible ansættelseskontrakter. Det er vigtigt at sikre en hurtig og omfattende
gennemførelse af disse planer for at løse disse vedvarende problemer på det
nederlandske arbejdsmarked.
Manglen på arbejdskraft og færdigheder er fortsat en betydelig udfordring i
Nederlandene og påvirker en lang række sektorer, herunder sundhedspleje,
uddannelse, teknologi og IKT. Nederlandene skiller sig også ud i denne henseende
sammenlignet med andre lande, idet nederlandske virksomheder er betydeligt mere
tilbøjelige til at rapportere om ansættelsesvanskeligheder sammenlignet med EU-
gennemsnittet. Der er flere strukturelle faktorer, der påvirker manglen på arbejdskraft,
herunder demografiske tendenser, langsom vækst i arbejdsstyrken og det lave
gennemsnitlige antal arbejdstimer. Disse begrænsninger hæmmer produktiviteten og
konkurrenceevnen. På trods af en høj erhvervsfrekvens har Nederlandene et uudnyttet
arbejdskraftpotentiale, især blandt personer med migrantbaggrund og deltidsansatte,
(34)
(35)
DA
11
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
særligt kvinder. For at øge udbuddet af arbejdskraft kan folk tilskyndes til at arbejde
flere timer, herunder gennem politiske foranstaltninger, der sætter dem i stand til at
kombinere arbejde med familie- og omsorgsforpligtelser, og ved at fremme arbejdets
kvalitet og bedre arbejdsvilkår. Tiltrækning af talenter kan også øge udbuddet af
arbejdskraft. Afhjælpning af manglen på arbejdskraft vil kræve en mangesidet tilgang,
der er rettet mod sektorspecifikke hindringer og fremmer produktivitetsfremmende
investeringer. Det vil være afgørende at styrke opkvalificerings- og
omskolingsmulighederne, især for personer i periferien af arbejdsmarkedet, for at
afhjælpe mangler, tilskynde til sektormobilitet og støtte den langsigtede økonomiske
modstandsdygtighed. Politiske foranstaltninger på efterspørgselssiden kan fokusere på
at fremme sektorer med høj merværdi samt sektorer med relation til samfundsmæssige
udfordringer såsom uddannelse og sundhedspleje, tilskynde til mobilitet på tværs af
sektorer og øge produktivitetsfremmende investeringer samt investeringer i forskning
og udvikling.
(36)
Faldet i grundlæggende færdigheder i Nederlandene er et af de største i EU, og det
undergraver resultaterne i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet samt
konkurrenceevnen. Selv om Nederlandene stadig har en relativt høj andel af
højtuddannede, er antallet af elever, der klarer sig dårligt, steget kraftigt inden for
matematik, naturvidenskab og læsning i løbet af det seneste årti. Underpræstation er
fire gange mere udbredt blandt dårligt stillede elever end blandt deres jævnaldrende.
Lærermanglen er betydelig og kan påvirke læringsresultaterne og hindre adgangen til
uddannelse af høj kvalitet for alle, da den varierer i forhold til andelen af dårligt
stillede elever i skolerne og mellem regionerne. For at løse disse problemer kunne
Nederlandene evaluere og gennemgå eksisterende foranstaltninger til forbedring af
grundlæggende færdigheder såsom "masterplanen for grundlæggende færdigheder",
der blev lanceret i 2022, og overveje foranstaltninger til forbedring af elevernes
læringsresultater, f.eks. ved at gøre det lettere at skifte mellem forskellige
uddannelsesforløb, og med fokus på skoler med en dårligt stillet elevpopulation.
Nederlandene står over for en udfordring med at sikre tilstrækkelige postgymnasiale
kandidater inden for STEM-områder, hvilket forværrer manglen på færdigheder. Selv
om andelen af personer med en videregående uddannelse ligger over EU-
gennemsnittet, halter landet bagefter med hensyn til andelen af færdiguddannede inden
for STEM-fagene. Navnlig er kvinder og studerende med migrationsbaggrund
underrepræsenteret inden for STEM-områderne. For at løse dette problem kan der
ydes målrettet uddannelsesstøtte, herunder personlig vejledning og skræddersyede
undervisningsprocesser. Sådanne initiativer kan bidrage til at nedbryde hindringer og
tilskynde underrepræsenterede grupper til specifikt at gennemføre STEM-uddannelser.
I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes
økonomier og disse økonomiers kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære
Unions rette virkemåde henstillede Rådet i 2025, at euromedlemsstaterne træffer
foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at
efterkomme henstillingen fra 2025 om den økonomiske politik i euroområdet. For
Nederlandene bidrager henstilling 2, 3 og 5 til at efterkomme den første henstilling om
konkurrenceevne i henstillingen om euroområdet, mens henstilling 1, 4 og 5 bidrager
til at efterkomme den anden henstilling om modstandsdygtighed, og henstilling 1
bidrager til at efterkomme den tredje henstilling om makroøkonomisk og finansiel
stabilitet i 2025-henstillingen.
I lyset af Kommissionens dybdegående undersøgelse og konklusionerne om
tilstedeværelsen af ubalancer afspejler henstilling 1 en henstilling i henhold til artikel 6
(37)
(38)
(39)
DA
12
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
i forordning (EU) nr. 1176/2011. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1,
bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til stor privat gæld i en situation med et
overvurderet boligmarked samt sårbarheder relateret til det store overskud på
betalingsbalancens løbende poster. Henstilling 1 bidrager til dels at rette op på
ubalancer, dels at gennemføre henstillingen vedrørende den økonomiske politik i
euroområdet, jf. betragtning 38,
HENSTILLER, at Nederlandene i 2025 og 2026 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
øge de samlede forsvarsudgifter og styrke det overordnede forsvarsberedskab i
overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 6. marts 2025; sikre, at
nettoudgifterne følger den kurs, der blev anbefalet af Rådet den 21. januar 2025;
ensrette beskatningen af forskellige typer af formueindkomst, bl.a. for at mindske
incitamenterne til gældsfinansieret boligejerskab; fjerne hindringer for opførelse af
nye boliger ved at forenkle planlægnings- og godkendelsesprocedurerne; støtte
udviklingen af en økonomisk overkommelig privat udlejningssektor, herunder ved at
gøre investeringer i sektoren mere attraktive; håndtere den forventede stigning i
aldersrelaterede udgifter til langtidspleje ved at gøre systemet mere
omkostningseffektivt, herunder ved at fordele ydelserne mere effektivt
i lyset af de gældende frister for en rettidig gennemførelse af reformer og
investeringer inden for rammerne af forordning (EU) 2021/241, sikre en effektiv
gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet;
fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken
(EFRU, JTF, ESF+), idet den anledning, som midtvejsgennemgangen giver,
udnyttes, hvor det er muligt; sørge for at udnytte EU-instrumenterne bedst muligt,
herunder mulighederne under InvestEU og platformen for strategiske teknologier for
Europa, med henblik på at øge konkurrenceevnen
øge den offentlige og private FoU-intensitet ved at målrette støtten til investeringer i
strategiske nøgleteknologier; afhjælpe finansieringskløften for nystartede
virksomheder og vækstvirksomheder i den sene fase ved at udnytte de tilgængelige
finansieringsværktøjer og skabe incitamenter til at tiltrække institutionelle investorer
reducere den generelle afhængighed af fossile brændstoffer ved at fremskynde
udbredelsen af vedvarende energi og forbedre energieffektiviteten, især i bygninger;
mindske overbelastningen af elnettet ved at øge kapaciteten i transmissions- og
distributionsnettet,
gennemføre
fleksibilitetsløsninger,
maksimere
budområdeoverskridende handel og yderligere forenkle tilladelsesprocedurerne;
gennemføre strukturelle foranstaltninger til effektivt at imødegå overdreven
kvælstofaflejring og forringelse af vandkvaliteten, især ved at gøre en yderligere
indsats for bæredygtigt landbrug
2.
3.
4.
DA
13
DA
kom (2025) 0219 - Ingen titel
5.
vedtage og gennemføre foranstaltninger til at mindske incitamenterne til at anvende
fleksible eller midlertidige kontrakter; gennemføre omfattende foranstaltninger til at
afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, herunder ved at trække på
underudnyttet arbejdskraftpotentiale, ved at styrke opkvalificerings- og
omskolingsmulighederne for alle gennem målrettede og skræddersyede aktive
arbejdsmarkedspolitikker og ved at tilskynde til mobilitet til højproduktive sektorer
og sektorer, der er relateret til samfundsmæssige udfordringer; forbedre de
grundlæggende færdigheder, bl.a. ved at afhjælpe lærermangel og målrette støtten
mod dårligt stillede skoler, og øge deltagelsen i STEM-programmer gennem
målrettet uddannelsesstøtte og karriererådgivning, navnlig for kvinder og studerende
med indvandrerbaggrund.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
14
DA