Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0223
Offentligt
3039713_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.6.2025
COM(2025) 223 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Rumæniens økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og
budgetmæssige politikker
{SWD(2025) 223 final}
DA
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
3039713_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Rumæniens økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og
budgetmæssige politikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024
om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning
samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97
1
, særlig artikel 3, stk. 3,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af
16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
2
, særlig
artikel 6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
Generelle betragtninger
(1)
I forordning (EU) 2024/1263, som trådte i kraft den 30. april 2024, præciseres
formålet med rammen for økonomisk styring, som tager sigte på dels at fremme sunde
og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst samt
modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, dels at forhindre
uforholdsmæssigt store underskud. Det fastsættes i forordningen, at Rådet og
Kommissionen foretager multilateral overvågning inden for rammerne af det
europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i
TEUF. Det europæiske semester indbefatter navnlig udformning samt overvågning af
gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Forordningen fremmer desuden
det nationale ejerskab til finanspolitikken, og der lægges større vægt på det
mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og
sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og
Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag,
som indeholder medlemsstatens finanspolitiske tilsagn samt reform- og
EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj.
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/1176/oj.
1
2
DA
1
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
3039713_0003.png
investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den
nationale valgperiodes normale varighed. Nettoudgiftskursen
3
i disse planer skal
stemme overens med kravene i forordningen, herunder kravene om, at den offentlige
gæld skal bringes eller fastholdes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af
tilpasningsperioden, eller at den skal forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af
bruttonationalproduktet (BNP), og at det offentlige underskud skal bringes og/eller
fastholdes under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en
medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer
i overensstemmelse med kriterierne i forordningen, kan tilpasningsperioden forlænges
med op til tre år.
(2)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241
4
, hvorved genopretnings-
og resiliensfaciliteten blev oprettet, trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings-
og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af
reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret
af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester for
samordning af de økonomiske politikker bidrager den til økonomisk og social
genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, navnlig
reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og
gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at
styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og
lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den
fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435
5
("REPowerEU-
forordningen"), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en udfasning af
Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette bidrager til
energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig til at øge
udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten.
Rumænien tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og
resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå
REPowerEU-målene.
Den 31. maj 2021 indgav Rumænien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241.
Kommissionen har i medfør af nævnte forordnings artikel 19 vurderet genopretnings-
og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i
overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne i bilag V til forordningen. Den
29. oktober 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af
(3)
(4)
3
4
5
Nettoudgifter som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2024/1263: "nettoudgifter: offentlige
udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til
EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til
medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til
arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af
genopretnings- og resiliensfaciliteten
(EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af
forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner
og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv
2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa. eu/eli/reg/2023/435/oj).
DA
2
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
3039713_0004.png
vurderingen af Rumæniens genopretnings- og resiliensplan
6
, som blev ændret den
8. december 2023 i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, for at ajourføre det
maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte samt
for at tilføje kapitlet om REPowerEU
7
. Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af,
at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, har vedtaget en afgørelse
om, at Rumænien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der
er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter,
at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål for den samme reform eller investering
ikke er blevet tilbagerullet.
(5)
Den 21. januar 2025 vedtog Rådet på grundlag af en kommissionshenstilling en
henstilling om godkendelse af Rumæniens nationale mellemfristede plan for finans- og
strukturpolitiske tiltag
8
. Planen blev forelagt i overensstemmelse med artikel 11 og
artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2024/1263, dækker perioden 2025-2028 og
beskriver en finanspolitisk tilpasning over syv år.
Den 26. november 2024 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr.
1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2025, hvori Rumænien blev
udpeget som en af de medlemsstater, for hvilken der skulle gennemføres en
dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på
Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet samt et forslag til den
fælles beskæftigelsesrapport 2025, hvori gennemførelsen af retningslinjerne for
beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder
analyseres. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet
9
den
13. maj 2025 og den fælles beskæftigelsesrapport den 10. marts 2025.
Den 29. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som
udgør en strategisk ramme med henblik på at styrke EU's globale konkurrenceevne i
de næste fem år. Kompasset indeholder tre omstillingsforudsætninger for bæredygtig
økonomisk vækst: i) innovation, ii) dekarbonisering og konkurrenceevne og iii)
sikkerhed. For at lukke innovationsgabet vil EU fremme den industrielle innovation,
støtte vækst i opstartsvirksomheder gennem initiativer såsom opstarts- og
opskaleringsstrategien for EU og fremme anvendelsen af avancerede teknologier som
f.eks. kunstig intelligens og kvantecomputing. For at skabe en grønnere økonomi har
Kommissionen præsenteret en omfattende handlingsplan for energi til overkommelige
priser og en aftale om ren industri, som skal sikre, at omstillingen til ren energi
forbliver omkostningseffektiv, konkurrencevenlig – særligt for energiintensive
brancher – og er en drivkraft for vækst. Unionen vil arbejde på at styrke sine globale
handelspartnerskaber, diversificere sine forsyningskæder og sikre adgang til kritiske
råstoffer og rene energikilder for at mindske afhængighedsforholdene og øge
sikkerheden. Disse prioriterede indsatsområder understøttes af horisontale
katalysatorer, som består i reguleringsmæssig forenkling, uddybning af det indre
marked, finansiering af konkurrenceevne, en opsparings- og investeringsunion,
Rådets gennemførelsesafgørelse af 29. oktober 2021 om godkendelse af vurderingen af Rumæniens
genopretnings- og resiliensplan (12319/21+ADD1).
Rådets gennemførelsesafgørelse af 8. december 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelsen af
29. oktober 2021 om godkendelse af vurderingen af Rumæniens genopretnings- og resiliensplan
(15833/23+ADD1).
Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Rumæniens nationale mellemfristede plan for
finans- og strukturpolitiske tiltag (EUT C, 2025/647, 10.2.2025).
Rådets henstilling af 13. maj 2025 om den økonomiske politik i euroområdet (EUT C, C/2025/2782,
22.5.2025, ELI:
http:// data.europa.eu/eli/C/2025/2782/oj).
(6)
(7)
6
7
8
9
DA
3
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
3039713_0005.png
fremme af færdigheder og kvalitetsjob samt bedre koordinering af EU-politikker.
Konkurrenceevnekompasset er afstemt med det europæiske semester, hvilket sikrer, at
medlemsstaternes økonomiske politikker stemmer overens med Kommissionens
strategiske målsætninger, og at der således skabes en fælles tilgang til økonomisk
styring, der fremmer bæredygtig vækst, innovation og modstandsdygtighed i hele
Unionen.
(8)
I 2025 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At
gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i
opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom
planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer,
der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er udstedt i de
senere år. De landespecifikke henstillinger er fortsat lige relevante for vurderingen af
de ændrede genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med artikel 21 i
forordning (EU) 2021/241.
De landespecifikke henstillinger 2025 dækker centrale økonomipolitiske udfordringer,
som ikke håndteres i tilstrækkelig grad gennem de foranstaltninger, der indgår i
genopretnings- og resiliensplanerne, idet der tages hensyn til relevante udfordringer
identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2019-2024.
Den 4. juni 2025 offentliggjorde Kommissionen landerapporten 2025 for Rumænien.
Heri foretages der en vurdering af Rumæniens fremskridt med efterlevelsen af de
relevante landespecifikke henstillinger, og der gøres status over Rumæniens
gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse
udpeges i landerapporten de mest presserende udfordringer, som Rumænien står over
for. Rapporten indeholder også en vurdering af Rumæniens fremskridt med
gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af
Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og
fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede
Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.
Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Rumænien i henhold til
artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. De væsentligste resultater af
Kommissionens undersøgelse af de makroøkonomiske sårbarheder i Rumænien med
henblik på nævnte forordning blev offentliggjort den 13. maj 2025
10
. Den 4. juni 2025
konkluderede Kommissionen, at Rumænien er berørt af uforholdsmæssigt store
makroøkonomiske ubalancer. Navnlig er sårbarhederne taget til, da både Rumæniens
budgetunderskud og underskuddet på betalingsbalancens løbende poster er steget, og
omkostningskonkurrenceevnen blev forværret i 2024. Det store offentlige underskud
steg i 2024. Den fortsatte vækst i det offentlige underskud, navnlig stigningen i
lønningerne i den offentlige sektor og pensioner, har øget privatforbruget og det
allerede
store
underskud
på
betalingsbalancens
løbende
poster.
Enhedslønomkostningerne steg yderligere i 2024 efter de allerede meget høje
vækstrater i de foregående år, hvilket har udhulet omkostningskonkurrenceevnen.
Soliditeten i blandingen af eksterne finansieringskilder, som er baseret på betydelige
udenlandske direkte investeringer og EU-midler, hvilket har begrænset stigningen i
den eksterne gæld, faldt i 2024. Der ventes kun marginale fald i det offentlige
underskud og i underskuddet på de løbende poster i 2025 og 2026.
SWD(2025) 126 final.
(9)
(10)
(11)
10
DA
4
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
3039713_0006.png
Enhedslønomkostningerne og inflationen ventes at aftage, men dog at forblive høje.
Der blev kun truffet begrænsede politiske foranstaltninger i 2024, og de
makroøkonomiske risici er taget til. Den politiske usikkerhed steg hen mod slutningen
af sidste år, og landet er derfor sårbart over for ændringer af investortilliden og høje
låneomkostninger. Forbindelserne mellem banker og stat er de stærkeste i EU og er
strammet yderligere i 2024. Den omfattende pakke med budgetkonsoliderende
foranstaltninger, der blev vedtaget ved udgangen af 2024, herunder en fastfrysning af
pensioner og offentlige lønninger, skal stadig suppleres med yderligere
foranstaltninger til at sikre fuld overensstemmelse med målene i den mellemfristede
plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. Der blev vedtaget en reform af
mindstelønnen i begyndelsen af 2025. Gennemførelsen af den mellemfristede plan for
finans- og strukturpolitiske tiltag og af skattereformen i 2025 kan bidrage til væsentligt
at mindske de finanspolitiske sårbarheder. Samtidig er der behov for strukturreformer,
navnlig dem der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, for at styrke
konkurrenceevnen, eksportresultaterne og tiltrække yderligere EU-finansiering. Der vil
imidlertid sandsynligvis være behov for yderligere foranstaltninger. Overordnet set vil
både budgetunderskuddet og underskuddet på betalingsbalancen – hvis der ikke sættes
resolut ind med både finanspolitiske reformer og strukturreformer – sandsynligvis
forblive for store, hvilket vil gøre Rumænien sårbart over for ændringer i
investortilliden og eksterne chok.
Vurdering af den årlige statusrapport
(12)
Den 21. januar 2025 rettede Rådet en henstilling til Rumænien med følgende
maksimale vækstrater i nettoudgifterne: 5,1 % i 2025, 4,9 % i 2026, 4,7 % i 2027, og
4,3 % i 2028, hvilket svarer til maksimale kumulerede vækstrater – beregnet med 2023
som basisår – på 20,2 % i 2025, 26,0 % i 2026, 31,9 % i 2027 og 37,6 % i 2028. I
2025-2030 stemmer disse maksimale vækstrater i nettoudgifterne overens med den
korrigerende kurs i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr.
1467/97 som henstillet af Rådet den 21. januar 2025 med henblik på at bringe
situationen med et uforholdsmæssigt stor underskud til ophør
11
. Rumænien har endnu
ikke forelagt en årlig statusrapport om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion
på Rådets henstilling af 21. januar 2025 med henblik på at bringe situationen med et
uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, gennemføre de reformer og investeringer,
som ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, og gennemføre reformer
og investeringer som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret i de
landespecifikke henstillinger under det europæiske semester.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en eksistentiel
udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har anbefalet en koordineret
aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte
EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne, og
Det Europæiske Råd bifaldt forslaget på sit møde den 6. marts 2025.
Ifølge data valideret af Eurostat
12
steg Rumæniens offentlige underskud fra 6,6 % af
BNP i 2023 til 9,3 % i 2024, mens den offentlige gæld steg fra 48,9 % af BNP ved
udgangen af 2023 til 54,8 % ved udgangen af 2024. Ifølge Kommissionens
beregninger svarer dette til en vækstrate i nettoudgifterne på 19,9 % i 2024. Ifølge
Rådets henstilling med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i
Rumænien til ophør, C/2025/5038.
Eurostats Euroindikatorer, 22.4.2025.
(13)
(14)
11
12
DA
5
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
3039713_0007.png
Kommissionens estimater var den finanspolitiske kurs
13
, som omfatter både nationalt
finansierede og EU-finansierede udgifter, ekspansiv med 0,8 % af BNP i 2024.
(15)
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes det reale BNP at stige med 1,4 % i
2025 og 2,2 % i 2026, mens HICP-inflationen ventes at være på 5,1 % i 2025 og 3,9 %
i 2026.
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der et offentligt underskud på
8,6 % af BNP i 2025. Det forventede fald i underskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig
gennemførelsen af en finanspolitisk konsolideringspakke ved udgangen af 2024.
Pakken omfattede en nominel fastfrysning af lønninger og pensioner og visse
yderligere indtægtsforøgende foranstaltninger. Ifølge Kommissionens beregninger
svarer dette til en vækst i nettoudgifterne på 5,4 % i 2025. Ifølge Kommissionens
prognose forventes den finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede
og EU-finansierede udgifter, at være kontraktiv med 1,4 % af BNP i 2025.Den
offentlige gældskvote ventes at stige til 59,4 % ved udgangen af 2025. Stigningen i
gældskvoten i 2025 afspejler hovedsagelig det meget store primære underskud og i
mindre grad en stigning i rentebetalingerne.
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der at blive finansieret
offentlige udgifter med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings-
og resiliensfaciliteten svarende til 0,9 % af BNP i 2025 sammenlignet med 0,6 % af
BNP i 2024. De udgifter, der finansieres med tilskud fra genopretnings- og
resiliensfaciliteten,
vil
muliggøre
investeringer
af
høj
kvalitet
og
produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på
Rumæniens offentlige saldo og offentlige gæld.
De offentlige forsvarsudgifter udgjorde 1,9 % af BNP i 2021, 1,8 % af BNP i 2022 og
1,7 % af BNP i 2023
14
. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes
forsvarsudgifterne at udgøre 1,7 % af BNP i både 2024 og 2025. Dette svarer til et fald
på 0,2 procentpoint i forhold til 2021.
Den 21. oktober 2024 henstillede
15
Rådet til, at Rumænien strammer finanspolitikken
for at opnå en finanspolitisk tilpasning for 2024 som helhed. I 2024 steg det
strukturelle underskud i Rumænien med 2,4 procentpoint af BNP til 8,8 % af BNP.
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes nettoudgifterne i Rumænien at
stige med 5,4 % i 2025 og med 26,4 % i 2024 og 2025 samlet set. Ifølge
Kommissionens forårsprognose 2025 ventes væksten i nettoudgifter i Rumænien i
2025 at ligge over den anbefalede maksimale vækstrate, der er fastsat i henhold til den
korrigerende kurs, både årligt og kumuleret, med en afvigelse
16
på 0,1 % af BNP i
Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra den årlige ændring i den underliggende offentlige
budgetstilling. Den bruges til at bedømme den økonomiske impuls fra finanspolitiske tiltag, både dem
der finansieres nationalt, og dem der finansieres over EU-budgettet. Den finanspolitiske kurs måles som
forskellen mellem i) den potentielle vækst på mellemlang sigt og ii) ændringen i de primære udgifter
ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og inkl. udgifter finansieret med
ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-
fonde.
Eurostat, offentlige udgifter opdelt efter formålsklassifikationen for offentlig forvaltning og service
(COFOG).
Rådets henstilling af 21. oktober 2024 om Rumæniens økonomiske, budgetmæssige,
beskæftigelsesmæssige og strukturelle politikker (EUT C, C/2024/6830 af 29.11.2024).
Fra 2026 vil opgørelserne fremgå af den kontrolkonto, der er oprettet i henhold til artikel 22 i
forordning (EU) 2024/1263.
(16)
(17)
(18)
(19)
13
14
15
16
DA
6
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
forhold til den anbefalede maksimale vækst i nettoudgifter i 2025, og en afvigelse på
1,7 % af BNP i forhold til den anbefalede maksimale kumulerede vækst i nettoudgifter
i 2024 og 2025. Denne høje vækst i nettoudgifterne skyldes høj vækst i de løbende
udgifter i 2024 (+18,7 % i forhold til 2023), navnlig lønudgifterne i den offentlige
sektor (+21,5 % i forhold til 2023) og sociale overførsler, herunder pensioner
(+19,5 % i forhold til 2023). De forventede afvigelser overstiger ikke tærsklen på
0,3 % af BNP for årlige afvigelser, mens de væsentligt overstiger tærsklen på 0,6 % af
BNP for kumulative afvigelser. Det betyder, at der er høj risiko for en stor afvigelse
fra den anbefalede maksimale vækst i nettoudgifterne og en stærk formodning om, at
der ikke træffes virkningsfulde foranstaltninger.
(20)
På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for
prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 et offentligt
underskud på 8,4 % af BNP i 2026. Denne udvikling svarer til en vækst i
nettoudgifterne på 8,1 % i 2026. Faldet i underskuddet i 2026 afspejler hovedsagelig
en forøgelse af væksten i de offentlige indtægter som følge af det forventede opsving i
den økonomiske aktivitet. Ifølge Kommissionens estimater forventes den
finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede
udgifter, at være stort set neutral i 2026. Finanspolitisk konsolidering kan også bidrage
til at forbedre stillingen over for udlandet. Den offentlige gældskvote ventes ifølge
Kommissionen at stige til 63,3 % ved udgangen af 2026. Stigningen i gældskvoten i
2026 afspejler hovedsagelig, at der fortsat er et meget højt primært underskud.
I henstillingen om godkendelse af Rumæniens mellemfristede plan præciseres det sæt
reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden,
sammen med en tidsplan for gennemførelsen heraf. De omfatter eksisterende og
intensiverede foranstaltninger fra genopretnings- og resiliensplanen såsom en
omfattende revision af skatterammen, der dækker alle beskatningsområder,
modernisering af skatteforvaltningssystemet, årlige udgiftsanalyser, en reform af både
generelle og særlige pensioner og en ny mekanisme til fastsættelse af
mindstelønninger samt yderligere reformer og investeringer såsom foranstaltninger til
forbedring af virksomhedsfinansieringen og en reform af de statsejede virksomheders
udgiftssystem. Blandt de reformer og investeringer, der lå til grund for en forlængelse,
som skulle have været gennemført senest den 30. april 2025, blev nogle ikke
gennemført, f.eks. den centrale reform af revisionen af skattesystemet.
Vigtigste politiske udfordringer
(22)
I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og med
kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og
resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer,
som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere
alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante
landespecifikke henstillinger. Det er afgørende at afslutte den effektive gennemførelse
af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, inden for denne
stramme tidshorisont for at styrke Rumæniens langsigtede konkurrenceevne gennem
den grønne og den digitale omstilling og samtidig sikre social retfærdighed. For at
opfylde tilsagnene i genopretnings- og resiliensplanen senest i august 2026 er det
vigtigt, at Rumænien hurtigt intensiverer gennemførelsen af reformer og investeringer
ved at sætte ind over for forsinkelser i udbudsprocedurerne, sikre en effektiv
forvaltning og styrke den administrative kapacitet. For at lette denne proces er
Rumænien nødt til at ændre planen og fjerne investeringer, der ikke længere kan
gennemføres på grund af objektive omstændigheder, samtidig med at
(21)
DA
7
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
3039713_0009.png
tilskudskomponenten bevares. Det er fortsat afgørende, at lokale og regionale
myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter
inddrages systematisk for at sikre et bredt ejerskab til og således en vellykket
gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen.
(23)
Tempoet for gennemførelsen af programmer under samhørighedspolitikken i
Rumænien, som omfatter støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
(EFRU), Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), Den Europæiske Socialfond Plus
(ESF+) og Samhørighedsfonden, er taget til. Det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne
på at sikre en hurtig gennemførelse af disse programmer og samtidig sikre, at de
skaber de størst mulige konkrete resultater. Rumænien har allerede truffet
foranstaltninger inden for rammerne af programmerne under samhørighedspolitikken
for at styrke konkurrenceevne og vækst. Samtidig står Rumænien fortsat over for
udfordringer, herunder dem vedrørende uddannelse, beskæftigelse og social inklusion,
samt fremme af den regionale konkurrenceevne gennem forskning og innovation,
herunder ved at udvikle eller fremstille kritiske teknologier, øge vandresiliensen, især i
den østlige og sydlige del af landet, og gøre boliger mere økonomisk overkommelige.
I henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060 skal Rumænien – som led i
midtvejsgennemgangen af programmerne under samhørighedspolitikken – gennemgå
hvert enkelt program under hensyn til bl.a. de udfordringer, der blev identificeret i de
landespecifikke henstillinger fra 2024. Ved de kommissionsforslag, som blev vedtaget
den 1. april 2025
17
, blev fristen for indgivelse af vurderingen – for hvert program – af
resultatet af midtvejsgennemgagen forlænget til efter den 31. marts 2025. Forslaget
skaber desuden større fleksibilitet med hensyn til at fremskynde
programgennemførelsen og øge incitamenterne for medlemsstaterne til at afsætte
samhørighedspolitiske midler til fem af Unionens prioriterede strategiske områder,
nemlig konkurrenceevne inden for strategiske teknologier, forsvar, boliger,
vandresiliens og energiomstilling.
Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) giver mulighed for at
investere inden for en central strategisk EU-prioritet ved at styrke EU's
konkurrenceevne. STEP kanaliseres gennem 11 eksisterende EU-fonde.
Medlemsstaterne kan også bidrage til InvestEU-programmet, som støtter investeringer
i prioriterede områder. Rumænien kunne udnytte disse initiativer til at støtte
udviklingen eller fremstillingen af kritiske teknologier, herunder rene og
ressourceeffektive teknologier.
Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og
resiliensplanen og andre EU-midler er rettet mod, står Rumænien over for en række
yderligere udfordringer i forbindelse med dekarbonisering af økonomien og
energiproduktion, forberedelse og prioritering af store projekter, kvaliteten og
effektiviteten af den offentlige forvaltning, social beskyttelse og adgang til væsentlige
tjenester, arbejdsmarkedsdeltagelse og mangel på kvalificeret arbejdskraft, fattigdom
og social udstødelse.
Det fremgår af konkurrenceevnekompasset, at alle institutioner på EU-plan, nationalt
plan og lokalt plan skal yde en betydelig indsats for at skabe enklere regler og
hurtigere administrative procedurer. Kommissionen har fastsat ambitiøse mål for
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og
(EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i
forbindelse med midtvejsgennemgangen (COM(2025) 123 final).
(24)
(25)
(26)
17
DA
8
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
3039713_0010.png
reduktion af den administrative byrde – mindst 25 % generelt og mindst 35 % for
SMV'er – og har indført nye redskaber, som skal hjælpe med at nå disse mål, bl.a.
systematisk stresstestning af EU-lovgivningen og øget dialog med interessenter.
Rumænien er også nødt til at yde en indsats for at opfylde disse ambitioner. 82 % af
virksomhederne mener, at de administrative procedurers kompleksitet er et problem
for deres virksomhed, når de driver forretning i Rumænien
18
. Forudsigeligheden i
beslutningstagningen er fortsat en udfordring, da den har en negativ indvirkning på
erhvervsklimaet. Antallet af nøddekreter
19
, der er vedtaget, er stadig meget stort,
hvilket har skabt usikkerhed og sandsynligvis hæmmet investeringerne. På trods af de
etablerede institutionelle rammer for høringer er inddragelsen af relevante
interessenter i udformningen og gennemførelsen af reformer svag, og der finder
sjældent en reel dialog sted, selv om der for nylig er taget visse skridt til at forbedre
høringernes effektivitet. Konsekvensanalyser af lovgivningen er fortsat en formalitet,
mens deres kvalitet er tvivlsom, og den faktiske anvendelse af dem er usikker. Hurtig
gennemførelse af de reformer i genopretnings- og resiliensplanen, der har til formål at
styrke kapaciteten til politisk koordinering og konsekvensanalyse på alle
forvaltningsniveauer og øge kvaliteten af offentlige høringer, vil bidrage til at forbedre
de økonomiske og sociale resultater.
(27)
Selv om Rumænien med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten gør visse
fremskridt med at øge andelen af vedvarende energi i sit energimiks, er landets
energisystem stadig stærkt afhængigt af fossile brændstoffer, som udgør ca. 70 % af
landets energimiks. Udfasning af kul og begrænsning af brugen af naturgas ved at
erstatte dem med renere alternativer, navnlig vedvarende energikilder, vil forbedre
Rumæniens luftkvalitet, reducere CO
2
-emissionerne og beskytte landets økonomi mod
prischok på fossile brændstoffer samt mindske afhængigheden og øge
energisikkerheden. I betragtning af Rumæniens betydelige, men underudnyttede
potentiale for vedvarende energi (vind- og solenergi) kan en fremskyndelse af
udrulningen støtte landets tilsagn om at øge andelen af vedvarende energi i det
samlede energiforbrug til 38 % senest i 2030, hvilket er uden for rækkevidde med de
nuværende politikker. Rumænien står stadig over for mange hindringer for
udbredelsen af vedvarende energi – fra prisusikkerhed til besværlige procedurer for
tilladelser og uklare regler for arealanvendelse. Gennemførelsen af loven om
offshorevind fra 2024 kan navnlig tilføje 3-7 gigawatt elektricitet senest i 2030, mens
yderligere lovgivningsmæssige reformer, også i genopretnings- og resiliensplanen,
rettet mod at forenkle og fremskynde tilladelsesprocedurerne kan fjerne hindringerne
for udrulningen af vedvarende energi. Disse bestræbelser vil gøre det muligt for
Rumænien at opfylde sine klimaforpligtelser for 2030, skabe arbejdspladser og
forsyne husholdninger og industri med mere økonomisk overkommelig energi.
En forøgelse af andelen af vedvarende energi kræver betydelige forbedringer af
Rumæniens elnet, som i øjeblikket ikke kan rumme en stor udvidelse af vind- og
(28)
18
19
"Businesses' attitudes towards corruption in the EU" (virksomhedernes holdning til korruption i EU),
Flash Report,
Eurobarometerrapport (april 2024).
Statslige nøddekreter er lovgivningsmæssige retsakter, der har retskraft som en lov. I henhold til artikel
115 i Rumæniens forfatning kan regeringen kun vedtage nøddekreter i ekstraordinære situationer, der
kræver, at de vedtages straks, idet den er forpligtet til at begrunde sagens hastende karakter.
Nøddekreterne træder i kraft, efter at de er blevet forelagt det kompetente parlamentskammer til
drøftelse, og efter at de er blevet offentliggjort i den officielle tidende. Efterfølgende skal de godkendes
ved lov i parlamentet, men de begynder at have retsvirkninger på datoen for deres ikrafttræden.
DA
9
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
3039713_0011.png
solproduktionen
20
. Utilstrækkelig transmissionskapacitet og forældet infrastruktur
fører til overbelastning, begrænsning af produktionen af vedvarende energi i
spidsbelastningsperioder og vanskeligheder med at forbinde nye projekter. Rumæniens
energistrategi har til formål at løse disse problemer og sigter mod, at elnettet (både
transmission og distribution) moderniseres og digitaliseres ved hjælp af intelligente
teknologier og energilagring. Dette vil også øge energisikkerheden, da et robust net
bedre kan håndtere stigninger i efterspørgslen eller forsyningschok. Et stærkere
nationalt net kan suppleres af stærkere forbindelser med nabolandene (f.eks. Ungarn,
Bulgarien, Moldova og Ukraine). Projekter som den nye HVDC-samkøringslinje i
Sortehavet (der forbinder Rumæniens Sortehavskyst med Centraleuropa) kan øge
strømmen på tværs af grænserne og muliggøre fremtidig eksport af havvind. En
forbedring af de grænseoverskridende elsammenkoblinger vil kunne integrere
Rumænien bedre i det europæiske energimarked og gøre landets elsystem mere stabilt,
samtidig med at energisikkerheden øges.
(29)
Under den nylige energikrise indførte Rumænien nødforanstaltninger såsom prislofter
og omfattende subsidier til elektricitet og gas for at beskytte husholdninger og
virksomheder mod kraftigt stigende energipriser. Selv om disse indgreb ydede
kortsigtet hjælp og beskyttede sårbare forbrugere, havde de høje finanspolitiske
omkostninger, ligesom de skabte markedsforvridninger. Generelle prislofter sender de
forkerte signaler til markedet og modvirker energibesparelser og investeringer i
effektivitet eller ny kapacitet. Da energipriserne har stabiliseret sig, er det afgørende at
udfase disse nødstøtteordninger. Rumænien yder betydelige relevante subsidier til
fossile brændstoffer uden en planlagt udfasning inden 2030. Navnlig kan subsidier til
fossile brændstoffer, der hverken bekæmper energifattigdom på en målrettet måde
eller afhjælper reelle energisikkerhedsproblemer, men samtidig hindrer elektrificering
og ikke er afgørende for industriens konkurrenceevne, betragtes som en
udfasningsprioritet. I Rumænien er subsidier til fossile brændstoffer såsom støtte til
opvarmning, der leveres til husholdninger, og til dækning af fossile
brændstofvirksomheders tab økonomisk ineffektive, og de forlænger afhængigheden
af fossile brændstoffer. Rumænien kan derimod drage fordel af at bruge besparelserne
til at bidrage til at afhjælpe det uholdbart høje offentlige underskud. Genopretning af
ikkefordrejede energipriser kan tilskynde til investeringer i vedvarende energi og
energieffektivitet og dermed fremskynde Rumæniens omstilling til ren energi.
Investeringer i energieffektivitet (renovering af bygninger med henblik på bedre
isolering og opgradering af varmesystemer), miljøinfrastruktur (modernisering af
fjernvarmenet, forbedring af affalds- og vandsystemer og afhjælpning af
industriområder, der er berørt af forurening) og nettonulteknologier (udvikling af nye
industrier, der beskæftiger sig med f.eks. solpanelkomponenter, batterimontering eller
endda brintprojekter) er supplerende foranstaltninger til Rumæniens reformer på
udbudssiden. Disse har til formål at sikre, at energiomstillingen er
omkostningseffektiv og inklusiv på tværs af regioner, navnlig kulafhængige regioner,
så en retfærdig omstilling muliggøres.
Rumæniens infrastruktur, navnlig den, der vedrører bæredygtig transport, ren energi
og miljømæssige og digitale tjenester, kræver stadig betydelige investeringer på trods
af den betydelige støtte fra samhørighedspolitikken, genopretnings- og
resiliensfaciliteten og andre EU-fonde. I mange tilfælde oplever selv modne projekter
Se f.eks. OECD Economic Surveys: Romania 2024.
(30)
(31)
20
DA
10
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
forsinkelser, og store projekter prioriteres ikke altid tilstrækkeligt til at holde
tidsplanen. Afhjælpning af disse mangler vil øge planlægningssikkerheden og gøre det
muligt at gennemføre projekter rettidigt, hvilket ofte bidrager til at sikre supplerende
private investeringer. Den offentlige forvaltnings kvalitet og effektivitet skal forbedres
yderligere. Anvendelse og om nødvendigt yderligere forbedring af den ramme for
strategisk og budgetmæssig planlægning, der blev indført med genopretnings- og
resiliensplanen, vil støtte landets langsigtede udvikling samt prioriteringen af
foranstaltninger og politikkoordinering på centralt og lokalt plan. Navnlig synes den
sektorspecifikke strategiske ramme stadig at være fragmenteret, idet der forekommer
overlapninger på tværs af sektorer, og der savnes en klar fastsættelse af prioriteter.
(32)
Kvinders deltagelse på Rumæniens arbejdsmarked ligger fortsat under EU-
gennemsnittet (60,3 % mod 70,8 % i EU). Desuden oplever unge en høj arbejdsløshed,
da Rumænien har den tredjehøjeste arbejdsløshed blandt unge i EU (23,9 % mod
14,9 % i EU) og den højeste andel af unge, der ikke er i beskæftigelse, uddannelse
eller oplæring i EU (19,4 % mod 11 % i EU). En forbedring af kvinders og unges
respektive stilling og en forøgelse af deres deltagelse på arbejdsmarkedet kan delvist
modvirke ugunstige demografiske forhold og give disse mennesker yderligere
muligheder. I den henseende vil det være vigtigt at tackle udfordringerne i forbindelse
med aktiveringsforanstaltninger og adgang til førskoleundervisning og børnepasning,
navnlig i landdistrikterne. I 2024 var kun 11,4 % af børnene i alderen 0-3 år indskrevet
i formel børnepasning, hvilket er et godt stykke under EU-gennemsnittet på 39,2 %, og
kun 75,7 % (EU: 94,6 %) af børnene på tre år og op til alderen for obligatorisk
grundskoleundervisning deltog i førskoleundervisning og børnepasning i 2022.
Rumænien kunne overveje at målrette aktiveringsforanstaltningerne på
arbejdsmarkedet
bedre og omdirigere støtten fra mindre effektive
beskæftigelsessubsidier til uddannelse og opsøgende arbejde.
Selv om antallet af ledige stillinger fortsat er lavt, er Rumænien blandt de
medlemsstater, der har det højeste antal erhverv med personalemangel. Arbejdsgiverne
udpeger manglen på passende færdigheder hos arbejdsstyrken som en af deres
vigtigste erhvervsmæssige begrænsninger. Gennemførelsesgraden for videregående
uddannelser og den andel af den voksne befolkning, der som minimum har
grundlæggende digitale færdigheder, er fortsat stagnerende på et lavt niveau, hvilket
hæmmer konkurrenceevnen. I betragtning af det forventede fald i Rumæniens
befolkning i den erhvervsaktive alder kan manglen på kvalificeret arbejdskraft blive
værre uden forbedrede politikker, der skal hjælpe folk med at finde arbejde og sikre
opkvalificering og fastholdelse af talent. Effektiviteten i forbindelse med
opkvalificering og omskoling hæmmes af manglen på grundlæggende færdigheder,
hvilket afspejles i de dårlige resultater fra 2022-programmet for international
elevevaluering (PISA). Sammenholdt med resten af EU har Rumænien en af de største
andele af 15-årige, der mangler grundlæggende færdigheder i matematik (48,6 % i
forhold til EU: 29,5 %), læsning (41,7 % i forhold til EU: 26,2 %) og videnskab (44 %
i forhold til EU: 24,2 %). Rumænien er i færd med at modernisere
erhvervsuddannelsessystemet for at opfylde arbejdsmarkedets behov, men kun et
mindretal af de studerende nyder godt af arbejdsbaseret læring, og
beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede er lav. For at gøre uddannelse,
erhvervsuddannelse og livslang læring mere relevant for arbejdsmarkedet er det vigtigt
i højere grad at inddrage lokale virksomheder i uddannelsesudbuddet og omsætte
viden om færdigheder bedre til evidensbaseret politikudformning og tilpassede
læseplaner og uddannelsestilbud.
(33)
DA
11
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
3039713_0013.png
(34)
På trods af de seneste fremskridt har Rumænien fortsat en af de højeste andele af
voksne og børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse i EU (27,9 % mod et EU-
gennemsnit på 21,0 %) og et socialt beskyttelsessystem med et lavt niveau, hvad angår
tilstrækkelighed og dækning. Rumænien har brug for en målrettet indsats for at gøre
fremskridt med hensyn til at reducere antallet af personer, der er truet af fattigdom
eller social udstødelse, senest i 2030. Dette kan opnås ved at øge det sociale
beskyttelsessystems effektivitet, sikre stabil finansiering, effektiv overvågning og
konsekvensanalyse og bedre adgang til væsentlige og understøttende tjenester,
herunder for romasamfund. Det er fortsat en udfordring at sikre øget adgang til
sundhedsydelser af høj kvalitet, navnlig i landdistrikterne og for sårbare grupper.
Mangel på kvalificeret personale begrænser adgangen til sundhedspleje og
langtidspleje. EU-finansierede programmer yder betydelig støtte, bl.a. gennem de
2 000 integrerede fællesskabstjenester, der vil blive etableret i landdistrikterne, og
styrkelsen af social-, sundheds-, uddannelses- og arbejdsformidlingstjenesterne. Hvis
der tages fat på disse udfordringer, vil det også bidrage til at støtte den opadgående
sociale konvergens i overensstemmelse med Kommissionens landeanalyse i anden
fase i overensstemmelse med rammen for social konvergens
21
.
I lyset af Kommissionens dybdegående undersøgelse og konklusionerne om
tilstedeværelsen af uforholdsmæssigt store ubalancer afspejler henstilling 1 og 2
henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Politikker, som
der henvises til i henstilling 1 og 2, bidrager til at afhjælpe sårbarheder i forbindelse
med store eksterne og finanspolitiske underskud,
øge de samlede forsvarsudgifter og styrke det overordnede forsvarsberedskab i
overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 6. marts 2025;
stramme finanspolitikken betydeligt for at sikre, at nettoudgifterne holdes inden for
den korrigerende kurs som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud, og for at styrke stillingen over for udlandet; gennemføre det sæt reformer
og investeringer, der ligger til grund for den forlængede tilpasningsperiode, som
henstillet af Rådet den 21. januar 2025
i lyset af de gældende frister for en rettidig gennemførelse af reformer og
investeringer inden for rammerne af forordning (EU) 2021/241, hurtigt øge tempoet
for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-
kapitlet;
fremskynde
gennemførelsen
af
programmerne
under
samhørighedspolitikken (EFRU, JTF, ESF+, Samhørighedsfonden), idet den
anledning, som midtvejsgennemgangen giver, udnyttes, hvor det er muligt; sørge for
at udnytte EU-instrumenterne bedst muligt, herunder mulighederne under InvestEU
og platformen for strategiske teknologier for Europa, med henblik på at øge
konkurrenceevnen
forbedre den offentlige forvaltnings kvalitet og effektivitet og gøre
beslutningstagningen mere forudsigelig, samtidig med at det sikres, at
lovgivningsinitiativer ikke undergraver retssikkerheden, gennem passende høringer
af interessenter, effektive konsekvensanalyser og strømlinede administrative
procedurer; forberede og prioritere store infrastrukturprojekter bedre og fremskynde
SWD(2025)95 – Second-stage country analysis on social convergence in line with the Social
Convergence Framework (SCF) (anden fase af landeanalysen af social konvergens i overensstemmelse
med rammen for social konvergens), 2025.
(35)
HENSTILLER, at Rumænien i 2025 og 2026 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
3.
21
DA
12
DA
 kom (2025) 0223 - Ingen titel
deres gennemførelse, sikre, at modne offentlige investeringsprojekter gennemføres
rettidigt, og tilskynde til private investeringer for at fremme en bæredygtig
økonomisk udvikling
4.
fremskynde udrulningen af vedvarende energi, forbedre netkapaciteten, styrke
grænseoverskridende elforbindelser, fremme lovgivningsmæssige reformer, der
mindsker risikoen ved projekter vedrørende ren energi, og forbedre
gennemsigtigheden og effektiviteten i tilladelsesprocessen; mindske afhængigheden
af fossile brændstoffer, navnlig ved at udfase subsidier til fossile brændstoffer i
varmesektoren og investere i energieffektivitet, miljøinfrastruktur og innovation
under hensyntagen til regionale forskelle såsom indvirkningen på kulregionerne;
afvikle de gældende energistøttenødforanstaltninger og bruge de deraf følgende
besparelser til at nedbringe det offentlige underskud
styrke kvinders og unges deltagelse på arbejdsmarkedet ved at forbedre effektiviteten
af aktive arbejdsmarkedspolitikker og deltagelse i førskoleundervisning og
børnepasning; afhjælpe manglen på færdigheder ved at fremme arbejdsstyrkens
grundlæggende færdigheder og arbejdsmarkedsrelevante færdigheder samt forbedre
interessenternes engagement og gøre bedst mulig brug af viden om færdigheder i
uddannelses- og færdighedspolitikker
mindske risikoen for fattigdom og social udstødelse ved at udvide den sociale
beskyttelse og forbedre dens effektivitet, herunder gennem bedre adgang til
væsentlige og understøttende tjenester af høj kvalitet, med fokus på integrerede
social-, sundheds-, uddannelses- og arbejdsformidlingstjenester, navnlig for romaer
og andre ugunstigt stillede grupper, samtidig med at den finanspolitiske holdbarhed
opretholdes.
5.
6.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
13
DA