Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0256
Offentligt
3028889_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.5.2025
COM(2025) 256 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Evaluering af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed
{SEC(2025) 157 final} - {SWD(2025) 128 final}
DA
DA
kom (2025) 0256 - Ingen titel
3028889_0002.png
I. BAGGRUND OG SAMMENHÆNG
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed ("myndigheden") blev oprettet ved forordning (EU)
2019/1149
1
af 20. juni 2019 ("oprettelsesforordningen").
På baggrund af den øgede arbejdskraftmobilitet, de fortsatte udfordringer med håndhævelse og
samarbejde samt vedvarende problemer for arbejdstagere i grænseoverskridende situationer
2
blev Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed oprettet som et decentraliseret agentur
for at bidrage til at styrke retfærdigheden i og tilliden til det indre marked, bidrage til at
sikre fair arbejdskraftmobilitet i hele Den Europæiske Union og bistå medlemsstaterne og
Europa-Kommissionen med en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU's retlige ramme
vedrørende arbejdskraftmobilitet og koordinering af sociale sikringsordninger.
Den
Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed har dermed også til formål at bidrage til en social
markedsøkonomi med høj konkurrenceevne i overensstemmelse med artikel 3 i traktaten om Den
Europæiske Union (TEU). Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds opgaver omfatter at
bidrage til adgangen til oplysninger og tjenester for borgere og arbejdsgivere, styrke samarbejdet,
gennemføre fælles inspektioner, foretage analyser og risikovurderinger, lette udvekslingen af
oplysninger og opbygge kapacitet blandt medlemsstaterne.
I overensstemmelse med kravene i oprettelsesforordningen og retningslinjerne for bedre
regulering evaluerede Kommissionen Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds arbejde
vedrørende
perioden fra juli 2019 til udgangen af første halvår 2023.
Evalueringen indeholder
en analyse af myndighedens effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi,
i det omfang det er muligt under hensyntagen til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds
tidlige udviklingsstadium i evalueringsperioden. Covid-19-udbruddet og Ruslands angrebskrig
mod Ukraine har skabt betydelige udfordringer for den indledende fase af myndighedens
arbejde.
Denne evaluering tager de første skridt til at vurdere agenturets resultater i forhold til dets
specifikke mål og aktiviteter og vurderer, om der er behov for at ændre dets mandat, jf. artikel 40
i oprettelsesforordningen. Selv om evalueringen i flere henseender kan have karakter af en
statusrapport, har den til formål at bidrage til et bedre evidensgrundlag for den næste evaluering i
overensstemmelse med de eksisterende rapporteringsforpligtelser samt for en eventuel ændring
af myndighedens mandat.
II. VIGTIGSTE RESULTATER
Overordnet set har Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed spillet en afgørende rolle med
hensyn til at styrke samarbejdet mellem de nationale myndigheder. Den har navnlig lettet og
støttet samordnede og fælles inspektioner af udstationerede og andre mobile arbejdstagere i
forskellige sektorer, hvoraf nogle i samarbejde med arbejdsmarkedets parter er blevet udpeget
som værende de mest sårbare over for svig og misbrug i forbindelse med social sikring. Desuden
1
2
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/ALL/?uri=CELEX%3A32019R1149#d1e32-56-1.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:52018SC0068.
1
kom (2025) 0256 - Ingen titel
3028889_0003.png
har Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed forbedret adgangen til oplysninger om
arbejdskraftens mobilitet for arbejdstagere, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter. Den har
afholdt arrangementer med medlemsstaterne for at øge bevidstheden om den type støtte, som
myndigheden yder, og fremvise sine aktivitetsområder.
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed har skabt og styrket synergier med en række andre
europæiske organer via aftalememoranda/samarbejdsaftaler, f.eks. med Den Administrative
Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger eller andre EU-agenturer. Dette har
gjort det muligt for myndigheden at udvikle en samlet tilgang til sine forskellige opgaver.
I evalueringen fremhæves mulighederne for yderligere at forbedre gennemførelsen af specifikke
aktiviteter og øge synergierne mellem disse aktiviteter. Der peges endvidere på nye udfordringer,
som kun delvist kan løses ved hjælp af oprettelsesforordningen (f.eks. tredjelandsstatsborgere,
der arbejder inden for EU). Endelig nævnes udfordringer i forbindelse med personale,
budgetforvaltning og budgetgennemførelse.
II.1 Virkningsfuldhed
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed har gjort fremskridt med hensyn til sine fire
specifikke mål,
men resultaterne har været varierede, hovedsagelig fordi myndigheden var i sin
indledende fase, og den var nødt til at prioritere aktiviteter, der var godkendt af bestyrelsen.
Budgettet var i overensstemmelse med disse prioriteter. Generelt var kvaliteten af Den
Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds resultater ret høj.
Samlet set
har Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bidraget til at fremme
tilgængeligheden af og adgangen til oplysninger om EU's rettigheder og -forpligtelser
vedrørende arbejdstagermobilitet. Den har også udviklet værktøjer, der styrker
samarbejdet mellem de nationale myndigheder
og har
støttet medlemsstaterne ved at lette
og styrke samarbejdet,
herunder fælles uddannelsesinstitutioner, kapacitetsopbygning (f.eks.
uddannelse) og mægling.
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds fremskridt med hensyn til dens fire specifikke mål
kan sammenfattes som følger:
1) Lette adgangen til oplysninger om rettigheder og pligter
arbejdskraftmobilitet i hele Unionen samt relevant adgang til tjenester.
med
hensyn
til
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds kampagner fik betydelig opmærksomhed og nåede
ud til et betydeligt antal mennesker. Selv om effektiviteten ikke kunne vurderes endeligt på grund
af manglende resultatrelaterede indikatorer
,
blev informationskampagnerne generelt opfattet
positivt af interessenter, herunder repræsentanter for den offentlige forvaltning og
arbejdsmarkedets parter på EU-plan. Kommunikationens effektivitet er for det meste blevet
hæmmet af utilstrækkelig timing og målretning, hvilket også har skabt vanskeligheder for
partnerne med hensyn til at støtte disse bestræbelser. Ikke desto mindre gennemførte Den
Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed også en række andre informationsaktiviteter med
varierende grader af opfølgning og udbredelse på nationalt plan. Da oplysningerne om
rettigheder og forpligtelser fortsat er fragmenterede, påpegede interessenter – navnlig
2
kom (2025) 0256 - Ingen titel
arbejdsmarkedets parter – et yderligere behov for lettilgængelige og praktiske oplysninger om
mobile arbejdstageres og arbejdsgiveres rettigheder og forpligtelser. Den Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndigheds oversættelsesfacilitet blev rost af forskellige interessenter for at
hjælpe de nationale myndigheder med at spare omkostninger. Euresnettets Europæiske
Koordineringsbureaus
overflytning
fra
Kommissionen
til
Den
Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndighed forløb gnidningsløst på trods af vedvarende ledige stillinger og det
rekrutterede personales begrænsede erfaring. Der opstod alligevel udfordringer på grund af
forskellige prioriteter og manglende klarhed om ansvarsfordelingen mellem Den Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndighed og Kommissionen i forbindelse med Euresnettet, portalen og
relaterede IT-tjenester.
2) Fremme og styrke samarbejdet medlemsstaterne imellem om håndhævelse af relevant EU-
ret i hele Unionen, herunder lette samordnede og fælles inspektioner.
En af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mest effektive aktiviteter var fremme af
samordnede og fælles inspektioner, som gav mulighed for videndeling og gensidig læring om
inspektionspraksis mellem inspektører fra forskellige medlemsstater. På trods af den geografiske
spredning af samordnede og fælles inspektioner i hele Unionen og deres anerkendte nytteværdi
var deres fulde potentiale endnu ikke blevet udnyttet. Effektiviteten af samordnede og fælles
inspektioner var i sagens natur knyttet til medlemsstaternes aktive deltagelse før, under og efter
inspektionerne.
Analyser og risikovurderinger blev oprindeligt ikke betragtet som en prioritet i Den Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndighed, hvis indsats hovedsagelig var begrænset til kortlægningsaktiviteter.
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds indsats i denne henseende er også bundet af
oprettelsesforordningen, som ikke giver myndigheden en detaljeret holdning til behandlingen af
personoplysninger, og de nationale myndigheder er tilbageholdende med at dele deres
oplysninger, hvilket hindrede Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed i at tilbyde analytiske
tjenester på virksomhedsniveau eller proaktivt identificere og henvise formodede sager til
medlemsstaterne.
Samarbejdet mellem medlemsstaterne var gnidningsløst, hvilket førte til en øget fælles forståelse
af EU-reglerne blandt de nationale håndhævende myndigheder og øget ekspertise. I de første år
efter Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds oprettelse blev der organiseret
kapacitetsopbygningsaktiviteter på ad hoc-basis. Interessenterne satte dog stor pris på dem, og de
spillede en vigtig rolle i udviklingen af myndigheden.
3) Mægle og bidrage til at finde en løsning i tilfælde af grænseoverskridende tvister mellem
medlemsstater.
Mæglingsfunktionen, herunder detaljerede procedurer og retningslinjer, blev oprettet i tæt
samarbejde med medlemsstaterne. Funktionen er imidlertid hidtil blevet underudnyttet, idet kun
fire sager blev behandlet ved udgangen af 2023, hvoraf tre blev afsluttet for tidligt og
hovedsagelig var begrænset til koordinering af de sociale sikringsordninger. Som følge heraf kan
der ikke drages nogen konklusioner om dens effektivitet. Dette skyldes også Den Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndigheds bestyrelses beslutning om, at myndigheden skal prioritere områder
3
kom (2025) 0256 - Ingen titel
3028889_0005.png
såsom inspektioner og oplysningskampagner i sine første aktivitetsår. Mæglingsfunktionen blev
først fuldt operationel ved udgangen af 2022.
4) Støtte samarbejdet medlemsstaterne imellem om bekæmpelse af sort arbejde.
Den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde blev uden problemer overført fra
Kommissionen til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. Beslutningen om at medtage
platformen under kontoret for håndhævelse og analyse (Enforcement and Analysis Unit) på
grund af dens klare forbindelser med de nationale strategier og foranstaltninger på området for
sort arbejde blev vurderet som positiv, men med mulighed for yderligere udvikling. Synergier
med andre af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds aktiviteter er ikke i væsentlig grad
blevet til virkelighed. Platformen blev oprettet for at hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe
sort arbejde, men også for at vedtage en bredere tilgang, herunder undersøgelse af årsagerne til
problemer og – ideelt set – forebyggende arbejde.
II.2 Effektivitet
Det er en udfordring at vurdere effektiviteten af en ung organisation som Den Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndighed,
mens den navigerer i sin etableringsfase, rekrutterer personale,
udvikler procedurer og undersøger optimale måder at opfylde sit mandat på. Denne
eksperimenterende periode omfatter naturligvis områder, hvor der kan ske forbedringer, og
organisatorisk læring, også i betragtning af de udfordringer, som pandemien har medført.
I evalueringsperioden forhindrede manglen på et passende overvågningssystem, at der blev
foretaget en solid vurdering af omkostningseffektiviteten af Den Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndigheds aktiviteter. Ikke desto mindre var de fleste af de hørte interessenter
enige om, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed udviste en tilstrækkelig grad af
omkostningseffektivitet, hvor fordelene ved dens aktiviteter generelt opvejede omkostningerne.
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds forvaltningsstrukturer blev generelt vurderet til at
være effektive og fremme positive resultater med hensyn til arbejdskraftmobilitet og samarbejde
mellem medlemsstaterne, f.eks. via organisering af oversættelser, samordnede og fælles
inspektioner og møder.
Med hensyn til operationel effektivitet stødte Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed på
betydelige vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af forpligtede ressourcer, som det
fremgår af den høje andel af fremførsler på aktionsudgifter. Den Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndighed opnåede først finansiel autonomi i maj 2021, og den havde generelt
en lav grad af budgetgennemførelse, hovedsagelig på grund af opstartsfasen, herunder behovet
for at ansætte personale.
Udfordringerne i forbindelse med oprettelsesprocessen gjorde sammen med
personalestruktur og personaleudskiftning Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds
forvaltning af arbejdsbyrden og budgetgennemførelsen vanskelig.
Selv om der var
bemærkelsesværdige forbedringer i evalueringsperioden, er der stadig
mulighed for, at Den
Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed kan forbedre sine aktiviteter uden behov for
yderligere ressourcer.
4
kom (2025) 0256 - Ingen titel
3028889_0006.png
II.3 Sammenhæng
I løbet af evalueringsperioden
var Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed godt
integreret i EU's bredere politiske forvaltningsstruktur og tiltrak sig betydelig politisk
opmærksomhed på alle niveauer.
Dette blev opnået gennem en lang række arrangementer og medlemsstatsbesøg af den
administrerende direktør og andet personale i Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og et
stærkt samarbejde med arbejdsmarkedets parter på EU-plan.
Den Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat og aktiviteter har været i overensstemmelse med
EU's politikker i betragtning af dens nylige oprettelse og stabile politiske miljø siden
vedtagelsen af oprettelsesforordningen.
Den samarbejdede med forskellige tjenestegrene i
Kommissionen og arbejdede tæt sammen med de nationale myndigheder om at anvende
ajourførte EU-regler såsom det reviderede udstationeringsdirektiv
3
, Mobilitetspakke I for
vejtransport
4
, og forordningen om den fælles digitale portal
5
.
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds aktiviteter var i overensstemmelse med
aktiviteterne i andre agenturer og organer.
Den indgik formelle aftaler med Europa-
Kommissionen, Eurofound, Cedefop, EU-OSHA, Den Administrative Kommission for
Koordinering af Sociale Sikringsordninger og SOLVIT. Selv om samarbejdet med visse
organisationer, f.eks. Europol og ILO, kunne styrkes, konstaterede interessenterne ingen større
overlap eller uoverensstemmelser mellem de respektive organisationer. Samarbejdet med andre
agenturer såsom Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder er begyndt,
selv om det er for tidligt at observere resultaterne af dette samarbejde.
For så vidt angår Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rolle i forhold til
tredjelandsstatsborgere, er aktiviteter til støtte for rekruttering eller matchning af statsborgere fra
lande uden for EU med virksomheder i EU ikke omfattet af oprettelsesforordningen. Når
tredjelandsstatsborgere er udsat for risici i forbindelse med mobilitet eller udstationering inden
for EU, kan Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed imidlertid gribe ind, f.eks. gennem en
sektorbaseret tilgang til problematiske situationer, hvor mobile EU-arbejdstagere og vandrende
arbejdstagere står over for lignende risici for udnyttende arbejdsvilkår.
II.4 EU-merværdi
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds merværdi kommer fra dens
kapacitet til at
koordinere spørgsmål og emner vedrørende arbejdskraftens mobilitet inden for EU og
koordinering af de sociale sikringsordninger.
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed har støttet EU's koordinerings- og
samarbejdsaktiviteter inden for mobilitet inden for EU og skabt et centralt "knudepunkt",
3
4
https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2018/957/oj/dan.
https://transport.ec.europa.eu/transport-modes/road/mobility-package-i_da.
5
https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2018/1724/oj/dan.
5
kom (2025) 0256 - Ingen titel
3028889_0007.png
der fremmer systematisk, fleksibel, gennemsigtig og mindre kompleks håndhævelse
sammenlignet med de enkelte medlemsstaters bilaterale eller begrænsede multilaterale indsats.
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed har styrket netværkssamarbejde, videndeling, tillid
og koordinering mellem de nationale forvaltninger, og dens uddannelses- og
kapacitetsopbygningsaktiviteter er blevet særligt godt modtaget. Det forhold, at medlemsstaterne
beslutter
at
sende
udstationerede
nationale
eksperter
til
Den
Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndighed, understreger dens anerkendte værdi og investeringsværdighed.
På trods af store fremskridt
står Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed over for
udfordringer med hensyn til at udnytte sit potentiale fuldt ud på grund af visse
begrænsninger i dens mandat.
Konsekvent information af høj kvalitet om arbejdskraftmobilitet
kræver koordinering på EU-plan, men oplysningerne om rettigheder og forpligtelser er fortsat
fragmenterede, hovedsagelig på grund af de nationale systemers forskelligartethed. At operere i
et komplekst miljø med afbalancerede nationale kompetencer og EU-kompetencer gør det
vanskeligt at finde løsninger, og det vil tage tid at opnå maksimal EU-merværdi.
II.5 Relevans
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat og mål er fortsat yderst relevante i
betragtning af de igangværende tendenser såsom øget arbejdskraftmobilitet i EU, der også
påvirker tredjelandsstatsborgere, mangel på arbejdskraft og den grønne, digitale og
demografiske omstilling.
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte
medlemsstaterne i deres bestræbelser på at sikre fair arbejdskraftmobilitet. Evalueringen peger på
behovet for at styrke Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og forbedre effektiviteten og
virkningsfuldheden af dens aktiviteter, og
den fremhæver et potentielt behov for at revidere
mandatet.
Nogle
potentielle områder, hvor der kan ske forbedringer, og som kan kræve en revision af
oprettelsesforordningen, omfatter
beføjelser til at håndtere personoplysninger, en styrket evne
til at anmode om samarbejde fra medlemsstaterne om samordnede og fælles inspektioner og på
informationsområdet, muligheden for bedre at håndtere tredjelandsstatsborgeres situation og
udøve større indflydelse på udpegelsen af nationale forbindelsesofficerer, muligheden for et mere
struktureret operationelt samarbejde med medlemsstaterne og stabilisering af myndighedens
personale i betragtning af den store andel af udstationerede nationale eksperter. Desuden kan en
styrkelse af medlemsstaternes kapacitet til at samarbejde med Den Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndighed også hjælpe myndigheden med bedre at opfylde sit mandat.
III. ERFARINGER OG PERSPEKTIVER
Evalueringen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds indledende operationer giver flere
vigtige erfaringer, der kan være retningsgivende for dens fremtidige strategiske retning og
forbedre dens resultater. Kommissionen opfordrer Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed
til at vedtage en handlingsplan med milepæle for hvert af resultaterne. Følgende punkter skal
tages i betragtning:
6
kom (2025) 0256 - Ingen titel
1.
Forbedring af overvågningssystemet:
Evalueringen fremhæver behovet for, at Den
Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed forbedrer sit overvågningssystem baseret på
SMART-mål (specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte) og centrale
resultatindikatorer. Overvågningssystemet bør fokusere på virkninger, resultater og
udfald og på at fastsætte og måle særlige mål, der kan nås i betragtning af Den
Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mål og mandat. Ud over at give det nødvendige
input til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds næste evaluering kan et sådant
overvågningssystem bidrage til at forbedre den strategiske forvaltning under
myndighedens ledelse ved at udstikke retningslinjer for organisationen og øge de samlede
præstationer.
2.
Strategisk integration og sammenhæng:
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds
aktiviteter kunne være mere integrerede og koordinerede både internt og med andre EU-
enheder. Gennemførelsen af en omfattende strategisk tilgang, der omfatter alle aktiviteter,
kan forbedre sammenhængen og ensartetheden. Med hensyn til den interne organisation
vil dette indebære en tilpasning af forskellige aktiviteter for at skabe synergier og
forbedre de samlede resultater.
3.
Information:
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed kan øge indvirkningen og
nytten af oplysningskampagner ved at udvikle relevante indikatorer og strategier til
måling af deres succes. Inddragelsen af interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter og
medlemsstaterne, i opfølgningen på Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds
informationsaktiviteter kan styrkes yderligere.
4.
Konsolidering af Eures:
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør intensivere
indsatsen for at udvikle Eures og knytte det til sine aktiviteter. Den bør bygge videre på
analysen af arbejdskraftens mobilitet og samtidig forbedre Euresnettets tjenester for
optimalt at støtte jobsøgende og arbejdsgivere ved hjælp af digitale værktøjer. Den
Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør undersøge, hvordan Eures' effektivitet og
virkningsfuldhed kan forbedres ved at forbedre forvaltningen af Eures-
koordinationsgruppen og præcisere arbejdsdelingen og ansvarsfordelingen mellem
Kommissionens tjenestegrene og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, navnlig
for så vidt angår Eures-portalens IT-værktøjer og juridiske fortolkninger af Eures-
forordningen.
5.
Mæglingsfunktion:
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed kan identificere
årsagerne til underudnyttelsen af sin mæglingsfunktion og undersøge, hvordan den kan
øge sin omkostningseffektivitet og medlemsstaternes engagement i mæglingsprocessen.
6.
Kapacitetsopbygning:
Den
Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndigheds
kapacitetsopbygning kan drage fordel af mere resultatorienterede mål, der gør det muligt
at definere den bedre og udvide den, hvis det er nødvendigt, og at dække en bredere vifte
af programmer og mål. Dette vil indebære øget støtte til Euresnettet for at sikre, at det er
en fuldt integreret del af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds aktiviteter.
7
kom (2025) 0256 - Ingen titel
7.
Integration af digitale værktøjer og innovationer:
Da digitaliseringen fortsat former
arbejdsmarkederne, bør Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed fokusere på
yderligere at integrere digitale værktøjer og innovationer i sine aktiviteter. Dette omfatter
optimering af Eures-portalen (bl.a. ved at øge synergierne med Europass) og håndtering
af relaterede udfordringer såsom afskedigelser og i rekrutteringsprocesser samt udvikling
af værktøjer til yderligere at støtte medlemsstaternes anvendelse og udvikling af digitale
værktøjer.
8.
Operationel effektivitet:
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed kan identificere
metoder til at forbedre effektiviteten af møder og ressourceudnyttelsen, både med hensyn
til finansielle og menneskelige ressourcer. En god balance mellem intern ekspertise og
afhængighed af eksterne kontrahenter kan forbedre den operationelle effektivitet uden
nødvendigvis at kræve yderligere ressourcer. Der bør sikres en yderligere stabilisering af
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds personale i betragtning af den høje andel af
udstationerede nationale eksperter. Muligheden for at omdanne udstationerede nationale
eksperter til vedtægtsomfattet personale kan bidrage til at løse denne udfordring.
Tilpasning af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat:
Evalueringen påpeger,
at der er plads til at forbedre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds resultater på grundlag
af dens nuværende mandat og mål. Samtidig bemærker den visse begrænsninger i mandatet, som
kan påvirke Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds potentiale. Hvis der overvejes
ændringer af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat eller anvendelsesområde, er
det nødvendigt med en omfattende analyse af myndighedens behov, omkostninger, fordele og
potentielle bivirkninger på grundlag af denne evaluering samt rapporten fra Europa-Parlamentet
og andre relevante input fra interessenter. Målrettede ændringer kan styrke Den Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndighed, herunder dens effektivitet og virkningsfuldhed, såsom øgede
databehandlingskompetencer, forbedret samarbejde med medlemsstaterne, herunder med hensyn
til tilvejebringelse af oplysninger, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rolle i forhold til
tredjelandsstatsborgere, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds ansvar med hensyn til
udviklingen af Eures og omdannelsen af en række udstationerede nationale eksperter til
vedtægtsomfattet personale.
8