Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0265
Offentligt
3033576_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.6.2025
COM(2025) 265 final
2025/0136 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets rammekonvention om
kunstig intelligens og menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet
DA
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
3033576_0002.png
BEGRUNDELSE
(1)
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 om harmoniserede regler for
kunstig intelligens ("forordningen om kunstig intelligens")
1
har Unionen vedtaget den første
omfattende forordning om kunstig intelligens (AI) og fastsætter dermed en global standard.
Forordningen om kunstig intelligens, som trådte i kraft den 1. august 2024, harmoniserer fuldt
ud reglerne for omsætning, ibrugtagning og anvendelse af AI-systemer i medlemsstaterne
2
med det formål at fremme innovation og udbredelse af pålidelig AI og samtidig beskytte
sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder, herunder demokrati, retsstatsprincippet og
miljøet.
Forskellige internationale organisationer, herunder Europarådet, har også øget deres indsats
for reguleringen af AI, idet de anerkender, at AI anvendes på tværs af grænserne, og at der er
behov for internationalt samarbejde for at håndtere de fælles udfordringer, som disse
teknologier medfører.
Mellem juni 2022 og marts 2024 udarbejdede Europarådets udvalg vedrørende kunstig
intelligens (CAI)
3
en retligt bindende rammekonvention (i det følgende benævnt
"konventionen") for at imødegå de potentielle risici, som AI udgør for menneskerettigheder,
demokrati og retsstatsprincippet.
Den 17. maj 2024 vedtog Europarådets Ministerkomité teksten til konventionen
4
, besluttede at
åbne konventionen for undertegnelse i Vilnius (Litauen) den 5. september 2024 og opfordrede
medlemmer af Europarådet, andre tredjelande, der deltog i udarbejdelsen af konventionen, og
Unionen til at overveje at undertegne den ved denne lejlighed, samtidig med at den mindede
om, at konventionen også er åben for tiltrædelse af ikkemedlemsstater
5
.
Unionen undertegnede konventionen den 5. september 2024 efter vedtagelsen af Rådets
afgørelse (EU) 2024/2218 af 28. august 2024 om undertegnelse på Den Europæiske Unions
vegne af Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens og menneskerettigheder,
demokrati og retsstatsprincippet
6
. Konventionen blev ved den lejlighed også undertegnet af
Amerikas Forenede Stater, Andorra, Det Forenede Kongerige, Georgien, Island, Israel,
Montenegro, Norge, Republikken Moldova og San Marino. Den kan også på et hvilket som
helst tidspunkt undertegnes af andre medlemmer af Europarådet og af ikkemedlemsstater, der
har deltaget i udarbejdelsen af den. Efter konventionens ikrafttræden kan Europarådets
Ministerkomité med forbehold af proceduren i konventionens artikel 31 opfordre enhver stat,
1
2
3
4
5
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler
for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr.
168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU)
2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens).
Forordningen om kunstig intelligens, betragtning 1 og 8.
Decision concerning the work of the CAI at the 132nd Session of the Committee of Ministers – Follow-
up, CM/Inf(2022)20, DD(2022)245
(foreligger ikke på dansk).
Council of Europe Framework Convention on Artificial Intelligence and Human Rights, Democracy
and the Rule of Law Vilnius (Foreligger ikke på dansk), 5.IX.2024, CETS 225.
CM/Del/Dec(2024)133/4.
Rådets afgørelse (EU) 2024/2218 af 28. august 2024 om undertegnelse på Den Europæiske Unions
vegne af Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens og menneskerettigheder, demokrati og
retsstatsprincippet, ST/12385/2024/INIT (EUT L, 2024/2218).
DA
1
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
der ikke er medlem af Europarådet, og som ikke har deltaget i udarbejdelsen af denne
konvention, til at tiltræde den.
I den forbindelse er formålet med nærværende forslag til Rådets afgørelse at indlede
processen for indgåelse af konventionen på Unionens vegne på de vilkår, der er fastsat i
Rådets afgørelse 2024/2218 om bemyndigelse til undertegnelse heraf. Indgåelsen af den første
internationale aftale om AI giver Unionen en værdifuld mulighed for at fremme en fælles
tilgang til regulering af AI på internationalt plan og skabe en ramme for samarbejde med
Europarådets medlemmer og ikkemedlemsstater, der bliver parter i konventionen.
•
Konventionens indhold
Formålet med konventionen er at sikre, at aktiviteter inden for AI-systemers livscyklus er i
fuld overensstemmelse med menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet.
Konventionens parter skal gennemføre den ved hjælp af passende lovgivningsmæssige,
administrative eller andre foranstaltninger til gennemførelse af dens bestemmelser efter en
gradueret og differentieret tilgang, afhængigt af alvoren af og sandsynligheden for negative
virkninger. Konventionen bør udelukkende gennemføres i Unionen gennem forordningen om
kunstig intelligens, som fuldt ud harmoniserer reglerne for omsætning, ibrugtagning og
anvendelse af AI-systemer og anden EU-ret, hvor det er relevant.
Anvendelsesområdet for konventionen omfatter AI-systemer, der potentielt griber ind i
menneskerettigheder, demokrati eller retsstatsprincippet, efter en differentieret tilgang. De
principper og forpligtelser, der beskrives i konventionen, finder anvendelse på aktiviteter
inden for AI-systemers livscyklus, der gennemføres af offentlige myndigheder eller private
aktører, der handler på deres vegne. I den private sektor er parterne forpligtet til at håndtere
risici og virkninger, der opstår som følge af private aktørers aktiviteter inden for AI-systemers
livscyklus, på en måde, der er i overensstemmelse med konventionens formål og hensigt, men
de har valget mellem at anvende konventionens forpligtelser eller træffe andre passende
foranstaltninger. Et udkast til erklæring, der forpligter Unionen til gennem forordningen om
kunstig intelligens og anden relevant EU-ret at anvende de principper og forpligtelser, der er
fastsat i konventionens kapitel II-VI, på private aktørers aktiviteter vedrørende omsætning,
ibrugtagning og anvendelse af AI-systemer i Unionen, er knyttet som bilag til dette forslag til
Rådets afgørelse.
AI-aktiviteter vedrørende national sikkerhed er udelukket fra konventionens
anvendelsesområde, idet de under alle omstændigheder skal gennemføres på en måde, der er i
overensstemmelse med gældende international menneskerettighedslovgivning og med respekt
for demokratiske institutioner og processer. Konventionen udelukker også forsknings- og
udviklingsaktiviteter vedrørende AI-systemer, der endnu ikke er stillet til rådighed for brug,
medmindre der er risiko for, at afprøvning eller lignende aktiviteter kan gribe ind i
menneskerettigheder, demokrati eller retsstatsprincippet. I overensstemmelse med
Europarådets statut hører spørgsmål vedrørende nationalt forsvar ikke ind under
konventionens anvendelsesområde.
Konventionen indeholder endvidere en række generelle forpligtelser og grundlæggende
principper, herunder beskyttelse af den menneskelige værdighed og individuelle autonomi,
samt fremme af ligestilling og ikkeforskelsbehandling. Derudover giver den mandat til
respekt for privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger samt gennemsigtighed og
tilsyn for at sikre kontrol og ansvar. Den indeholder også et princip om sikker innovation og
afprøvning i kontrollerede miljøer.
DA
2
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
3033576_0004.png
I et særligt kapitel om retsmidler beskrives også et sæt foranstaltninger, der har til formål at
sikre tilgængelige og effektive retsmidler mod krænkelse af menneskerettighederne som følge
af aktiviteter inden for AI-systemers livscyklus. Den omfatter også effektive
proceduremæssige garantier og beskyttelsesforanstaltninger for personer, hvis rettigheder er
blevet væsentligt påvirket af brugen af AI-systemer. Derudover bør enkeltpersoner informeres
om, at de interagerer med et AI-system og ikke med et menneske.
Konventionen indeholder endvidere et kapitel om foranstaltninger til vurdering og afbødning
af risici og negative virkninger, der skal gennemføres iterativt med henblik på at identificere
faktiske og potentielle indvirkninger på menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet
og træffe passende forebyggelses- og afbødningsforanstaltninger.
Desuden fastsætter konventionen, at parterne skal vurdere behovet for forbud mod eller
moratorier for visse anvendelser af AI-systemer, der anses for at være uforenelige med
respekten for menneskerettighederne, demokratiets funktion eller retsstatsprincippet.
Konventionen indeholder bestemmelser om en opfølgningsmekanisme i form af en
partskonference bestående af repræsentanter for parterne, som regelmæssigt afholder
konsultationer med henblik på at lette en effektiv anvendelse og gennemførelse af
konventionen.
I konventionen lægges også op til etablering af en mekanisme for internationalt samarbejde
både mellem konventionens parter og i forbindelserne med ikkemedlemslande og relevante
interessenter med henblik på at opfylde konventionens formål.
Hver part bør endvidere på nationalt plan oprette eller udpege en eller flere effektive
mekanismer til at føre tilsyn med overholdelsen af de forpligtelser, der følger af
konventionen, således som parterne har givet dem virkning.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Konventionen fastsætter generelle principper og forpligtelser til beskyttelse af
menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, som er i fuld overensstemmelse med
målene i forordningen om kunstig intelligens og de detaljerede krav til AI-systemer og
forpligtelser, der pålægges udbydere og idriftsættere af sådanne systemer.
Definitionen af "AI-system" i konventionen er fuldt ud i overensstemmelse med definitionen i
forordningen om kunstig intelligens, da begge er baseret på definitionen af sådanne systemer i
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings AI-principper
7
, således at der
sikres en fælles forståelse af, hvilke digitale teknologier der udgør kunstig intelligens.
Både konventionen og forordningen om kunstig intelligens følger også en risikobaseret
tilgang til regulering af AI-systemer og indeholder specifikke bestemmelser om
risikovurderinger og konsekvensanalyser og risikobegrænsende foranstaltninger.
Forordningen om kunstig intelligens omfatter navnlig en række relevante forbud og tilfælde af
højrisikoanvendelser af AI-systemer i alle offentlige og private sektorer, herunder inden for
demokrati og retsvæsen. De detaljerede regler og procedurer for udvikling, omsætning og
idriftsættelse af AI-systemer på disse områder i forordningen om kunstig intelligens vil
7
OECD's definition af et "AI-system" blev ajourført den 8. november 2023 (C(2023) 151 og C/M(2023)
14, punkt 218) for at sikre, at den fortsat er teknisk nøjagtig og afspejler den teknologiske udvikling,
herunder med hensyn til generativ AI.
DA
3
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
3033576_0005.png
således sikre, at de grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet respekteres i
hele AI-livscyklussen.
Konventionen indeholder principper og forpligtelser, der allerede er omfattet af forordningen
om kunstig intelligens, såsom foranstaltninger til beskyttelse af menneskerettigheder,
sikkerhed og pålidelighed, kontrol og ansvar, datastyring og databeskyttelse, gennemsigtighed
og tilsyn, ligestilling og ikkeforskelsbehandling samt digitale færdigheder og digital dannelse.
Gennemsigtighed er et andet fælles element i begge retlige instrumenter, herunder
foranstaltninger med hensyn til identifikation af AI-genereret indhold og underretning af
personer, der interagerer med AI-systemer. Begge retlige instrumenter omfatter endvidere
relevante bestemmelser om risikovurdering og konsekvensanalyser samt risikostyring,
registrering, offentliggørelse (til bemyndigede organer og myndigheder og, hvor det er
relevant, berørte personer), sporbarhed og forklarlighed, sikker innovation og afprøvning i
kontrollerede miljøer foruden en række foranstaltninger, der muliggør effektive retsmidler,
herunder ret til at anmode om og indhente oplysninger og klage til en kompetent myndighed
samt proceduremæssige garantier.
Det tilsynssystem, der beskrives i konventionen, er også i fuld overensstemmelse med det
omfattende system for forvaltning og håndhævelse i forordningen om kunstig intelligens, som
består af håndhævelse på EU-plan og nationalt plan og procedurer for konsekvent
gennemførelse af EU-reglerne i medlemsstaterne. I konventionen lægges navnlig op til
etablering af en eller flere effektive tilsynsmekanismer på nationalt plan, som skal udføre
deres opgaver uafhængigt og upartisk og have de beføjelser, den ekspertise og de ressourcer,
som er nødvendige for effektivt at kunne varetage opgaverne med at føre tilsyn med
overholdelsen af forpligtelserne i konventionen, således som parterne har givet dem virkning.
Mens forordningen om kunstig intelligens finder anvendelse på AI-systemer, der bringes i
omsætning, ibrugtages eller anvendes i Unionen, har konventionen en bredere geografisk
rækkevidde, der omfatter Europarådets medlemmer og ikkemedlemsstater rundt om i verden,
som kan blive parter i konventionen. Konventionen udgør således en enestående mulighed for
at fremme pålidelig kunstig intelligens uden for Unionen i en første international juridisk
bindende traktat, der bygger på en stærk menneskerettighedsbaseret tilgang til AI-regulering.
Både konventionen og forordningen om kunstig intelligens er integrerede dele i en
lovgivningsmæssig tilgang til kunstig intelligens med konsekvente og gensidigt forstærkende
forpligtelser på flere internationale niveauer og fælles mål om at sikre pålidelig kunstig
intelligens.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Konventionen deler også fælles mål med andre EU-politikker og anden EU-lovgivning, der
har til formål at gennemføre de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
8
.
Navnlig er princippet om ligestilling og ikkeforskelsbehandling, der er nedfældet i
konventionen, fuldt ud i overensstemmelse med EU-lovgivning om ikkeforskelsbehandling og
vil fremme integrationen af ligestillingshensyn i udformningen, udviklingen og anvendelsen
8
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391).
DA
4
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
3033576_0006.png
af AI-systemer og den effektive gennemførelse af forbuddet mod forskelsbehandling som
fastsat i gældende international og i parternes nationale lovgivning.
Konventionen er desuden i overensstemmelse med gældende EU-ret om databeskyttelse,
herunder den generelle forordning om databeskyttelse
9
, for så vidt angår de grundlæggende
rettigheder til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger med effektive garantier og
beskyttelsesforanstaltninger, der skal være på plads for enkeltpersoner, i overensstemmelse
med parternes gældende nationale samt de internationale retlige forpligtelser.
De foranstaltninger, der beskrives i konventionen, og som har til formål at beskytte parternes
demokratiske processer i forbindelse med aktiviteter inden for AI-systemets livscyklus, er i
fuld overensstemmelse med målene og de detaljerede regler i retsakten om digitale tjenester
10
(og adfærdskodeksen om desinformation
11
), som regulerer leveringen af formidlingstjenester i
Unionen med henblik på at garantere et sikkert,
forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, hvor
de grundlæggende rettigheder, herunder retten til ytringsfrihed og retten til at modtage og
videregive oplysninger, respekteres.
De er også i overensstemmelse med forordningen om
gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame
12
, som indeholder et
specifikt gennemsigtighedskrav, når AI-systemer anvendes til at formidle politiske reklamer.
Foranstaltningerne er også i overensstemmelse med Unionens politikker inden for demokrati
og frie, retfærdige og modstandsdygtige valg
13
, herunder handlingsplanen for europæisk
demokrati fra 2020
14
,
pakken om styrkelse af demokratiet og integriteten af valg
15
og den
nylige pakke om forsvar af demokratiet fra 2023
16
.
Konventionen er i overensstemmelse med Unionens digitale strategi, idet den bidrager til at
fremme teknologi, der tjener alle, hvilket er en af de tre hovedsøjler til støtte for de politiske
retningslinjer og målsætninger, der blev annonceret i meddelelsen om "Europas digitale
fremtid i støbeskeen"
17
. Sidstnævnte har til formål at sikre, at AI udvikles på måder, der
respekterer menneskerettighederne og vinder befolkningens tillid, skaber et Europa, der er
klar til den digitale tidsalder og gør de næste ti år til det digitale årti
18
.
Desuden indeholder den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det
digitale årti
19
flere digitale rettigheder og principper, der er i overensstemmelse med
konventionens mål og principper, idet begge instrumenter fremmer en stærk
menneskerettighedsbaseret tilgang til teknologi.
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for
digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277
af 27.10.2022, s. 1).
Adfærdskodeksen om desinformation | Europas digitale fremtid i støbeskeen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og
målretning i forbindelse med politisk reklame, PE/90/2023/REV/1 (EUT L 2024/900 af 20.3.2024).
Beskyttelse af demokratiet — Europa-Kommissionen (europa.eu).
https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/new-push-european-
democracy/protecting-democracy_da
.
https://commission.europa.eu/publications/reinforcing-democracy-and-integrity-elections-all-documents_en
.
Meddelelse fra Kommissionen om forsvar af demokratiet (COM(2023) 630 final).
Meddelelse fra Kommissionen: Europas digitale fremtid i støbeskeen (COM(2020) 67 final).
Meddelelse fra Kommissionen,
Det digitale kompas 2030:Europas kurs i det digitale årti
(COM(2021) 118
final).
Europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
(COM(2022) 28 final).
DA
5
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
3033576_0007.png
Konventionen er også i overensstemmelse med EU's strategi for børns rettigheder
20
og den
europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+)
21
, som har til formål at sikre, at børn
beskyttes, respekteres og styrkes online, så de kan imødegå udfordringer i forbindelse med
nye virtuelle verdener og kunstig intelligens.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Forslaget til afgørelse om bemyndigelse til at indgå konventionen på Unionens vegne
forelægges Rådet i henhold til artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), i TEUF.
I henhold til det proceduremæssige retsgrundlag for Rådets afgørelse – artikel 218, stk. 6, litra
a), nr. v), i TEUF – vedtager Rådet en afgørelse om indgåelse af aftalen på forslag af
Kommissionen som forhandler efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, hvis der indgås en
aftale, der dækker et område, hvor den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse.
Artikel 218, stk. 8, første afsnit, i TEUF foreskriver afstemning med kvalificeret flertal med
henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse.
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), i
TEUF afhænger primært af aftalens formål og indhold. Hvis en gennemgang af en EU-retsakt
viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to elementer, og det ene af disse kan
bestemmes som det primære eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal
retsakten ifølge retspraksis have ét enkelt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære
eller fremherskende formål eller element. Hvis det derimod undtagelsesvis godtgøres, at
retsakten samtidig har flere formål eller elementer, der er uadskilleligt forbundne, uden at det
ene er sekundært i forhold til det andet, således at forskellige bestemmelser i traktaten finder
anvendelse, skal retsakten have de dertil svarende forskellige retsgrundlag.
Med hensyn til det materielle retsgrundlag er konventionens materielle anvendelsesområde
omfattet af anvendelsesområdet for forordningen om kunstig intelligens, herunder for så vidt
angår undtagelsen fra anvendelsesområdet for AI-systemer, der udelukkende anvendes til
forskning og udvikling, national sikkerhed og militære aktiviteter. Det ovenfor anførte
anskueliggør også, at konventionens principper og forpligtelser i vid udstrækning er omfattet
af og overlapper de mere detaljerede krav til AI-systemer og de specifikke forpligtelser for
udbydere og idriftsættere af sådanne systemer i henhold til forordningen om kunstig
intelligens. Hvis Rådet vedtager den foreslåede afgørelse, og Unionen undertegner
konventionen, vil forordningen om kunstig intelligens udgøre den primære EU-lovgivning til
gennemførelse af konventionen i Unionens retsorden med fuldt harmoniserede regler om
omsætning, ibrugtagning og anvendelse af AI-systemer i Unionen, der finder direkte
anvendelse i medlemsstaterne, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i forordningen om
kunstig intelligens
22
.
I betragtning af, at konventionens anvendelsesområde og målsætninger er tilpasset og fuldt ud
i overensstemmelse med forordningen om kunstig intelligens, og at der er en betydelig
overlapning mellem begge retlige instrumenter, er det materielle retsgrundlag for indgåelsen
20
21
22
Meddelelse fra Kommissionen om en EU-strategi for børns rettigheder (COM(2021) 142 final).
Meddelelse fra Kommissionen – Et digitalt årti for børn og unge: den nye europæiske strategi for et
bedre internet for børn (BIK+) (COM(2022) 212 final).
Se artikel 1 og betragtning 1 i forordningen om kunstig intelligens.
DA
6
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
3033576_0008.png
af konventionen artikel 114 i TEUF, som er det primære retsgrundlag for forordningen om
kunstig intelligens.
Arten af de internationale aftaler ("kun EU" eller "blandede") afhænger af, om det specifikke
emne er foreneligt med EU's enekompetence eller delte kompetence.
Artikel 3, stk. 2, TEUF bestemmer, at Unionen har enekompetence "til at indgå internationale
aftaler [...] for så vidt [indgåelsen] kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde." En
international aftale kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde, hvis de områder,
der er omfattet af aftalen, overlapper eller i vidt omfang er omfattet af EU-retten
23
.
Konventionens personelle anvendelsesområde er fuldt ud i overensstemmelse med
forordningen om kunstig intelligens, idet begge retlige instrumenter i princippet omfatter både
offentlige og private aktører (med frivillig anvendelse af konventionens principper og
forpligtelser på andre private aktører end dem, der handler på vegne af offentlige
myndigheder), mens det materielle anvendelsesområde for begge retlige instrumenter
udelukker AI-aktiviteter, der alene vedrører national sikkerhed, forsvar og forskning, fra de
gældende regler.
I betragtning af, at det personelle og materielle anvendelsesområde for henholdsvis
konventionen og forordningen om kunstig intelligens overlapper hinanden, kan indgåelsen af
konventionen berøre fælles EU-regler eller ændre deres anvendelsesområde som omhandlet i
artikel 3, stk. 2, i TEUF. Unionen bør derfor anses for at have ekstern enekompetence til at
indgå konventionen, og konventionen bør indgås på Unionens vegne som en "kun EU"-aftale,
da den blev undertegnet i henhold til bemyndigelsen i Rådets afgørelse (EU) 2024/2218.
•
Proportionalitetsprincippet
Konventionen går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de politiske mål om at
udvikle en sammenhængende tilgang til regulering af kunstig intelligens på internationalt
plan.
Konventionen fastsætter en retlig ramme på højt niveau for kunstig intelligens, der giver
mulighed for fleksibilitet, hvilket gør det muligt for parterne konkret at udforme
gennemførelsesrammerne. Den risikobaserede tilgang sikrer også reglernes proportionalitet og
muliggør differentiering af gennemførelsesforanstaltningerne på en måde, der står i et rimeligt
forhold til risiciene, på samme måde som i forordningen om kunstig intelligens.
•
Valg af retsakt
Det valgte instrument er et forslag til Rådets afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 6, litra a),
nr. v), i TEUF.
23
F.eks. sag C-114/12, Kommissionen mod Rådet (radio- og tv-selskabers beslægtede rettigheder),
ECLI:EU:C:2014:2151, præmis 68-69, udtalelse 1/13, Tredjestaters tiltrædelse af Haagerkonventionen,
EU:C:2014:2303, præmis 71-74, sag C-66/13, Green Network, EU:C:2014:2399, præmis 27-33, og
udtalelse 3/15, Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er
blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede, ECLI:EU:C:2017:114, præmis 105-108.
DA
7
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
3033576_0009.png
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
Grundlæggende rettigheder
Konventionen har til formål dels at imødegå mulige risici rettet mod menneskerettighederne
samt overtrædelser af disse ved at sikre, at aktiviteter inden for AI-systemers livscyklus er i
overensstemmelse med principperne om respekt for menneskerettighederne, demokratiet og
retsstatsprincippet, samtidig med at det anerkendes, at AI kan beskytte og lette udøvelsen af
disse rettigheder i det digitale miljø, dels at forbedre samfunds- og miljømæssig velfærd og
teknologiske fremskridt.
De konkrete principper og forpligtelser, der beskrives i konventionen, skal sikre beskyttelsen
af og respekten for menneskerettighederne, som er nedfældet i flere internationale og
regionale instrumenter
24
, som finder anvendelse på parterne, herunder Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder og internationale instrumenter om
menneskerettigheder, som Unionen har indgået.
Konventionen fastsætter således en fælles minimumsstandard for anvendelse af beskyttelse af
menneskerettighederne i forbindelse med kunstig intelligens, samtidig med at den
eksisterende beskyttelse af menneskerettighederne opretholdes og parterne får mulighed for at
yde en bredere beskyttelse med strengere garantier.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Konventionen lægger op til, at der ydes finansielle bidrag fra ikkemedlemsstater til
partskonferencens aktiviteter. Mens alle Europarådets medlemmer vil bidrage via
Europarådets almindelige budget i overensstemmelse med Europarådets statut, vil en part, der
ikke er medlem, yde bidrag uden for budgettet. Bidrag fra en part, der ikke er medlem af
Europarådet, fastlægges i fællesskab af Ministerkomitéen og den pågældende part, der ikke er
medlem.
Konventionen griber ikke ind i parternes nationale love og bestemmelser vedrørende
budgetkompetencer og procedurer for budgetbevillinger. Rammekonventionen fastsætter ikke,
på hvilken måde bidrag, herunder beløb og nærmere bestemmelser, for en part, der ikke er
medlem af Europarådet, skal fastsættes. Retsgrundlaget for sådanne parters bidrag vil være
selve rammekonventionen og den eller de retsakter, hvorved bidraget fastsættes
25
.
24
25
Såsom verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, konventionen fra 1950 til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ETS nr. 5), den internationale konvention
om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, den internationale konvention om økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder fra 1966, den europæiske socialpagt fra 1961 (ETS nr. 35) samt deres
respektive protokoller og den europæiske socialpagt (revideret) fra 1996 (ETS nr. 163), De Forenede
Nationers konvention fra 1989 om barnets rettigheder og De Forenede Nationers konvention fra 2006
om rettigheder for personer med handicap.
Se punkt 134 i den forklarende rapport til Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens og
menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.
DA
8
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
3033576_0010.png
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Partskonferencen, der består af repræsentanter for parterne, vil overvåge parternes effektive
gennemførelse af konventionen og fremsætte specifikke henstillinger med henblik herpå.
Partskonferencen vil også overveje eventuelle ændringer af konventionen.
Hver part skal forelægge en rapport for partskonferencen inden for de første to år efter
tiltrædelsen og derefter med jævne mellemrum med en detaljeret beskrivelse af de
foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre konventionen. Parterne opfordres endvidere
til at samarbejde om at opfylde konventionens mål. Dette internationale samarbejde kan
omfatte udveksling af relevante oplysninger om kunstig intelligens og mulighederne for
gennem denne at påvirke menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet negativt
eller positivt.
For at sikre overvågning og gennemførelse af konventionen skal hver part udpege en eller
flere effektive tilsynsmekanismer på nationalt plan. På EU-plan vil Kommissionen sikre
overvågning og gennemførelse af konventionen i overensstemmelse med traktaterne.
Betragtningerne i dette forslag til indgåelse af konventionen bekræfter, at Rådet i
overensstemmelse med artikel 218, stk. 9, i TEUF på forslag af Kommissionen skal vedtage
afgørelser om fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne på
partskonferencen, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, navnlig
forretningsordenen for partskonferencen. Ved forhandlingen af denne forretningsorden, som
skal vedtages ved konsensus senest 12 måneder efter konventionens ikrafttræden
26
, vil
Unionen bestræbe sig på at sikre et resultat, der tildeler den 27 stemmer, hvilket afspejler
antallet af medlemsstater. Hvis Unionen tildeles 27 stemmer, vil Kommissionen, der
repræsenterer Unionen, bestræbe sig på at sikre øget koordinering med medlemsstaterne for at
udtrykke ensartede holdninger inden partskonferencen og udøve sin stemmeret på Unionens
vegne. En sådan øget koordinering er særlig relevant, eftersom alle medlemsstater også er
medlemmer af Europarådet, og under hensyntagen til den hastigt skiftende karakter af AI
samt behovet for at have en sammenhængende globalt gældende ramme på området. Med
henblik på at sikre øget koordinering bør Rådet inddrages i formuleringen af enhver holdning,
uanset dens art, herunder holdninger på grundlag af artikel 16, stk. 1, i TEU og artikel 218,
stk. 9, i TEUF. Hvis Unionen, selv om den har gjort sit bedste, ikke er i stand til at opnå en
tildeling på 27 stemmer, vil Kommissionen for at sikre, at Unionen har et antal stemmer, der
afspejler dens indflydelse i Europarådet og giver den mulighed for på passende vis at forsvare
sine interesser, foreslå, at medlemsstaterne i henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF og under fuld
overholdelse af Unionens enekompetence bemyndiges til at tiltræde konventionen sammen
med Unionen.
Kommissionen vil opfordre hver medlemsstat til at sende en repræsentant, der skal ledsage
Kommissionens repræsentation som en del af Unionens delegation, til partskonferencens
møder. Princippet om loyalt samarbejde skal respekteres.
26
I henhold til konventionens artikel 30, stk. 3, træder den i kraft den første dag i den måned, der følger
efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor fem undertegnende parter, herunder
mindst tre af Europarådets medlemsstater, har udtrykt deres samtykke til at være bundet af
konventionen.
DA
9
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
3033576_0011.png
2025/0136 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets rammekonvention om
kunstig intelligens og menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114
sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2024/2218
27
blev Europarådets
rammekonvention om kunstig intelligens og menneskerettigheder, demokrati og
retsstatsprincippet ("konventionen") undertegnet den 5. september 2024 på Den
Europæiske Unions vegne med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.
Konventionen fastsætter generelle principper og forpligtelser, som parterne
i konventionen skal overholde for at sikre beskyttelsen af menneskerettigheder,
demokrati og retsstatsprincippet i forbindelse med aktiviteter inden for livscyklussen
for systemer med kunstig intelligens (AI).
Den 13. juni 2024 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 16 og
114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689
28
, som indeholder harmoniserede
regler, der indeholder generelt fuldt harmoniserede regler for omsætning,
ibrugtagning og anvendelse af AI-systemer i Unionen. Disse regler finder direkte
anvendelse i medlemsstaterne, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nævnte
forordning. Konventionen skal gennemføres i Unionen udelukkende ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 og anden relevant gældende EU-
ret, hvor det er relevant.
Aktiviteter inden for AI-systemers livscyklus i forbindelse med beskyttelse af
nationale sikkerhedsinteresser er udelukket fra konventionens anvendelsesområde.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689, som vil være den
primære EU-retsakt til gennemførelse af konventionen, udelukker også AI-systemer,
der bringes i omsætning, ibrugtages eller anvendes med eller uden ændring til
formål, der udelukkende vedrører national sikkerhed, og output fra AI-systemer, der
Rådets afgørelse (EU) 2024/2218 af 28. august 2024 om undertegnelse på Den Europæiske Unions
vegne af Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens og menneskerettigheder, demokrati og
retsstatsprincippet, ST/12385/2024/INIT (EUT L, 2024/2218, 4.9.2024).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler
for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr.
168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU)
2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens) (EUT
L, 2024/1689, 12.7.2024,
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj).
(2)
(3)
(4)
27
28
DA
10
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
3033576_0012.png
anvendes i Unionen udelukkende til sådanne formål, uanset hvilken type enhed der
udfører disse aktiviteter. Desuden forbliver den nationale sikkerhed den enkelte
medlemsstats eneansvar som fastsat i artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske
Union (TEU). Den holdning, som Unionen skal give udtryk for på den
partskonference, der er oprettet ved konventionen, bør derfor respektere ovennævnte
grænser. Kommissionen bør navnlig afholde sig fra at drøfte eller indtage nogen
holdning til aktiviteter inden for AI-systemers livscyklus i forbindelse med
beskyttelse af nationale sikkerhedsinteresser på partskonferencens møder.
(5)
Da konventionens personelle og materielle anvendelsesområde og dens materielle
bestemmelser i vidt omfang falder sammen med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/1689, som suppleres af anden relevant EU-ret, kan indgåelsen
af konventionen berøre fælles EU-regler eller ændre deres anvendelsesområde jf.
artikel 3, stk. 2, i TEUF. Sådan anden relevant gældende EU-ret omfatter retsakter,
der har til formål at gennemføre de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, såsom EU-
lovgivningen om ikkeforskelsbehandling, herunder Rådets direktiv 2000/43/EF
29
og
2000/78/EF
30
, gældende EU-ret om beskyttelse af personoplysninger, herunder
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
31
og (EU) 2022/2065
32
,
der har til formål at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, hvor de
grundlæggende rettigheder, herunder retten til ytringsfrihed og retten til at modtage
og videregive oplysninger, respekteres, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2024/900 om politisk reklame
33
, og produktsikkerhedslovgivning og lovgivning
om produktansvar, herunder Rådets direktiv 85/374/EØF
34
. Unionen har derfor
ekstern enekompetence til at indgå konventionen. Derfor bør kun Unionen blive part
i konventionen.
Partskonferencen vil spille en vigtig rolle i den effektive gennemførelse af
konventionen, herunder ved at fremsætte specifikke anbefalinger med hensyn til dens
fortolkning og anvendelse. Partskonferencen vil også overveje eventuelle ændringer
af konventionen. I overensstemmelse med artikel 218, stk. 9, i TEUF bør Rådet på
forslag af Kommissionen vedtage afgørelser om fastlæggelse af, hvilke holdninger
der skal indtages på Unionens vegne på partskonferencen, når dette organ skal
vedtage retsakter, der har retsvirkninger, navnlig partskonferencens forretningsorden.
Ved forhandlingen af denne forretningsorden, som skal vedtages ved konsensus
senest 12 måneder efter konventionens ikrafttræden, vil Unionen bestræbe sig på at
sikre et resultat, der tildeler den 27 stemmer, hvilket afspejler antallet af
medlemsstater. Hvis Unionen tildeles 27 stemmer, bør Kommissionen, der
(6)
29
30
31
32
33
Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset
race eller etnisk oprindelse (EFT
L 180 af 19.7.2000, s. 22).
Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med
hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT
L 303 af 2.12.2000, s. 16).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT
L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for
digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT
L 277 af
27.10.2022, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og
målretning
i
forbindelse
med
politisk
reklame
(EUT
L,
2024/900,
20.3.2024,
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/900/oj).
34
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2853 af 23. oktober 2024 om produktansvar og om
ophævelse af Rådets direktiv 85/374/EØF, PE/7/2024/REV/1 (EUT L, 2024/2853, 18.11.2024).
DA
11
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
repræsenterer Unionen, sikre øget koordinering med medlemsstaterne for at udtrykke
ensartede holdninger ved partskonferencen og udøve sin stemmeret på Unionens
vegne. En sådan øget koordinering er særlig relevant, eftersom alle medlemsstater
også er medlemmer af Europarådet, og under hensyntagen til den hastigt skiftende
karakter af AI samt behovet for at have en sammenhængende globalt gældende
ramme på området. Med henblik på at sikre øget koordinering bør Rådet inddrages
i formuleringen af enhver holdning, uanset dens art, herunder holdninger på grundlag
af artikel 16, stk. 1, i TEU og artikel 218, stk. 9, i TEUF. Hvis Unionen, selv om den
har gjort sit bedste, ikke er i stand til at opnå en tildeling på 27 stemmer, bør
Kommissionen for at sikre, at Unionen har et antal stemmer, der afspejler dens
indflydelse i Europarådet og giver den mulighed for på passende vis at forsvare sine
interesser, foreslå, at medlemsstaterne i henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF og under
fuld overholdelse af Unionens enekompetence bemyndiges til at tiltræde
konventionen sammen med Unionen.
(7)
Kommissionen vil opfordre hver medlemsstat til at sende en repræsentant, der skal
ledsage Kommissionens repræsentation som en del af Unionens delegation, til
partskonferencens møder. Princippet om loyalt samarbejde skal respekteres.
For så vidt angår enhver anden aftale, der måtte blive indgået i fremtiden
i Europarådets regi eller i andre internationale fora, herunder inden for AI, og for så
vidt angår enhver ændring af konventionen bør opdelingen af eksterne kompetencer
mellem Unionen og medlemsstaterne vurderes i lyset af hvert af disse instrumenters
særlige karakteristika. Det er yderst vigtigt, at Unionen og dens medlemsstater fortsat
kan spille deres direkte og aktive rolle med hensyn til at udtrykke Unionens stemme
og forsvare dens interesser på en konsekvent og koordineret måde i fuld
overensstemmelse med traktaterne.
Konventionen bør godkendes på Unionens vegne –
(8)
(9)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Indgåelsen af Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens og menneskerettigheder,
demokrati og retsstatsprincippet ("konventionen") godkendes herved på Unionens vegne.
Teksten til den konvention, der skal indgås, er knyttet til denne afgørelse som bilag I.
Artikel 2
De erklæringer, der skal forelægges Europarådets generalsekretær, og som er knyttet til denne
afgørelse i bilag II, godkendes herved på Unionens vegne.
Artikel 3
Konventionen gennemføres i Unionen udelukkende ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/1689 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og anden relevant
gældende EU-ret, hvor det er relevant.
Artikel 4
DA
12
DA
 kom (2025) 0265 - Ingen titel
Denne afgørelse træder i kraft den
[…].
Udfærdiget i Bruxelles,
På Rådets vegne
[…]
Formand
DA
13
DA