Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0266
Offentligt
3033596_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.6.2025
COM(2025) 266 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om den efterfølgende evaluering af programmet for rettigheder, ligestilling og
unionsborgerskabet (anden del), den efterfølgende evaluering af programmet ”Europa
for Borgerne” og midtvejsevalueringen af programmet for borgere, ligestilling,
rettigheder og værdier
{SWD(2025) 133 final}
DA
DA
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0002.png
1. Indledning
I denne rapport redegøres der for resultaterne af Europa-Kommissionens evaluering
1
.
Rapporten består af tre dele:
1) den efterfølgende evaluering af
programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab
(herefter REC-programmet)
2
med en vurdering af dets langsigtede virkninger og
bæredygtigheden af virkningerne på grundlag af resultaterne af første del af den efterfølgende
evaluering afsluttet i 2022
3
2) den efterfølgende evaluering af
programmet "Europa for Borgerne" (herefter EfC-
programmet)
4
med en vurdering af de opnåede resultater og de langsigtede virkninger og
bæredygtigheden af virkningerne
3) midtvejsevalueringen af
programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier
(herefter CERV-programmet)
5
med en vurdering af dets foreløbige resultater.
I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering
6
evalueres disse tre programmer
i forhold til kriterierne virkningsfuldhed, effektivitet, sammenhæng, EU-merværdi og relevans.
REC-programmet havde til formål
7
at bidrage til at videreudvikle et område, hvor personers
ligestilling og rettigheder som nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder og de internationale menneskerettighedskonventioner, som EU
har tiltrådt, fremmes, beskyttes og gennemføres effektivt. Sideløbende hermed støttede EfC-
programmet initiativer til styrkelse af historiebevidstheden om nyere europæisk historie og
fremme af aktivt medborgerskab på EU-plan. Siden 2021 har CERV-programmet haft til formål
at støtte og udvikle åbne, demokratiske, lige, inklusive og rettighedsbaserede samfund baseret
på retsstatsprincippet. Dette omfatter et dynamisk og styrket civilsamfund, der på grundlag af
fælles værdier, historie og erindring opmuntrer borgerne til demokratisk, borgerengageret og
social deltagelse og fremmer det europæiske samfunds rige mangfoldighed.
Evalueringen er baseret på dokumentation indsamlet gennem en ledsagende undersøgelse
foretaget af eksterne eksperter
8
. Der gøres heri status over den foregående konsekvensanalyse
9
for at analysere et muligt forslag til et europæisk program for kultur, rettigheder og værdier, og
der tages hensyn til midtvejsevalueringen af REC-programmet
10
, første del af den efterfølgende
REC-evaluering og midtvejsevalueringen af EfC-programmet
11
. Nærmere bestemt bygger
midtvejsevalueringen af CERV-programmet også på resultaterne af anden del af den
efterfølgende evaluering af REC-programmet for 2014-2020 samt den efterfølgende evaluering
af EfC-programmet
12
.
Se arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten.
Forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013.
3
I betragtning af at et betydeligt antal projekter stadig var i gang i 2021, indeholdt den første del af den efterfølgende evaluering af REC-
1
2
programmet
(
COM(2022) 118 final)
et overblik over fordelingen af midler og en vurdering af de foreløbige resultater. Denne rapport
indeholder anden del af den efterfølgende evaluering, og der fokuseres heri på de langsigtede virkninger og bæredygtigheden af programmets
virkninger.
4
Forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014.
5
Forordning (EU) nr. 2021/692 af 28. april 2021.
6
Bedre lovgivning: retningslinjer og værktøjskasse.
7
Artikel 3 i forordning (EU) nr. 1381/2013.
8
Der blev konstateret visse datakvalitetsudfordringer, navnlig med hensyn til datatilgængelighed og -analyse for REC-programmet, og de
blev så vidt muligt afbødet for at opnå solide resultater.
9
SWD(2018) 290 final.
10
SWD(2018) 358 final.
11
SWD(2018) 086 final.
12
Selv om dataindsamlingsaktiviteterne i forbindelse med dels de efterfølgende evalueringer af REC-programmet (anden del) og EfC-
programmet, dels midtvejsevalueringen af CERV-programmet, blev gennemført parallelt, blev den samlede evaluering udformet og planlagt
således, at resultaterne af de to efterfølgende evalueringer kunne indgå i midtvejsevalueringens analyse.
1
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0003.png
De efterfølgende evalueringer af REC- og EfC-programmerne dækker gennemførelsesperioden
fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 og alle aktiviteter i alle deltagende lande
13
i
løbet af det tidsrum. Midtvejsevalueringen af CERV-programmet dækker
gennemførelsesperioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2023 og alle aktiviteter i
alle deltagende lande
14
i løbet af det tidsrum.
En bred vifte af interessenter blev hørt, herunder EU-medlemsstater, der er medlemmer af de
relevante programudvalg, programansøgere og støttemodtagere, ekspertgrupper, agenturer,
programkontaktpunkter, civilsamfundsorganisationer og offentligheden. Samlet set gav mere
end 1 000 interessenter feedback under hele høringsprocessen
15
.
Denne rapport sammenfatter de vigtigste resultater af evalueringen. Den indeholder
bemærkninger, og der peges på områder, hvor Kommissionen kan overveje forbedringer i
forbindelse med den nuværende programmeringsperiode og den næste finansieringscyklus.
2. Vigtigste evalueringsresultater
EfC- og REC-programmerne har været effektive med hensyn til at nå deres mål. Erfaringerne
fra disse programmer, herunder om forenkling af procedurerne med henblik på
effektivitetsgevinster for Europa-Kommissionen og støttemodtagerne og om synlighed, er
inden for rammerne af CERV-programmet blevet omsat til forbedringer. På baggrund af disse
forbedringer kan det endvidere konkluderes, at dette program er godt på vej til at nå sine mål.
I evalueringen konkluderedes det også, at der er et dokumenteret behov for et program, der
behandler de spørgsmål, der er omfattet af CERV-programmet. De vigtigste resultater, der
præsenteres nedenfor, er struktureret efter de fem evalueringskriterier, hvor hvert kriterium
behandles for hvert program.
2.1. Virkningsfuldhed
Programmet for rettigheder, ligestilling og medborgerskab
REC-programmet var effektivt med hensyn til at opfylde sine mål.
Programmet nåede
effektivt ud til en bred vifte af organisationer, herunder offentlige myndigheder,
civilsamfundsorganisationer og forskningsenheder, og sikrede, at brede interessentgrupper nød
godt af dets initiativer. Initiativerne fokuserede på ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem
kønnene, beskyttelse af børn og forebyggelse af racisme og vold, samtidig med at de indirekte
omfattede alle personer i EU, der er udsat for forskelsbehandling, intolerance eller vold.
Målgrupperne var godt fordelt på tværs af de specifikke mål, men visse grupper var oftere
knyttet til specifikke mål, hvilket tyder på en fleksibel og tilpasningsdygtig tilgang inden for
programmet til effektivt at tage hensyn til forskellige behov og sammenhænge.
Antallet af tilskud og indkøbskontrakter, der blev finansieret, samt den andel af budgettet, der
var afsat til de ni specifikke mål, understreger, at REC-programmet bidrog mest til at fremme
en effektiv gennemførelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og til at forebygge
og bekæmpe alle former for vold mod børn, unge, kvinder og andre udsatte grupper i henhold
til planerne i de årlige arbejdsprogrammer. Imidlertid
bidrog de fleste projekter, der blev
13
Alle EU-medlemsstaterne, Island og Serbien opfyldte betingelserne for at deltage i REC-programmet, mens Liechtenstein kun gjorde det
delvist i forbindelse med visse specifikke mål. Ud over alle EU-medlemsstaterne blev EfC-programmet gennemført i seks andre deltagende
partnere: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Kosovo*.
*Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution
1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
14
CERV-programmet finder anvendelse i alle EU's medlemsstater. I november 2024 omfattede de deltagende partnere også: Albanien,
Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Serbien og Ukraine.
15
Afhængigt af, hvilken interessentgruppe det vedrørte, blev der anvendt særlige metoder og værktøjer til at gennemføre høringerne: en
spørgeskemabaseret offentlig onlinehøring, interviews, fokusgrupper, rådgivende workshopper og målrettede undersøgelser. Disse høringer
supplerede data og oplysninger indsamlet med andre metoder såsom skrivebordsundersøgelser og casestudier.
2
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0004.png
finansieret inden for rammerne af REC-programmet, til flere specifikke mål
og ikke kun
til det, som finansieringen var blevet modtaget til.
I overensstemmelse med de specifikke mål er et af resultaterne af REC-programmet antallet af
strukturelle koordineringsmekanismer, der blev oprettet med alle interessenter, herunder
romaer, om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration
16
. Desuden steg
beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i EU
17
fra 62,4 % til 66,2 % ved programmets afslutning,
den kønsbestemte lønforskel
18
i EU faldt til 12,3 %, og procentdelen af mennesker, der anser
vold i hjemmet mod kvinder for uacceptabel
19
steg fra 84 % til 96 %. Det er alt sammen positive
resultater. Det er imidlertid ikke muligt at fastslå årsagssammenhængen, også i betragtning af
at flere faktorer ud over REC-programmet kan have bidraget til de fremskridt, der afspejles i
de tilsvarende indikatorer. REC-finansieringen bidrog til tilrettelæggelsen af Access City-
priserne, den europæiske dag for personer med handicap og oplysningsworkshopper i
medlemsstaterne og til gennemførelsen af EU-handicapkortet i medlemsstaterne.
REC-programmet har givet langsigtede resultater ud over perioden 2014-2020. Der blev
oprettet adskillige værktøjer og mekanismer til grænseoverskridende samarbejde og
tværnationale netværk.
Takket være REC-finansieringen var interessenterne i stand til at
arbejde på tværs af EU og opbygge langsigtede forbindelser for at fremme og gennemføre deres
strategier på længere sigt. Desuden havde de typer aktiviteter, der blev finansieret, som regel
langsigtede virkninger (f.eks. øget viden og bevidsthed som følge af uddannelses- og
oplysningsaktiviteter). Mellem 2016 og 2020 deltog mere end 2,3 millioner mennesker i
uddannelsesaktiviteter.
Programmet skulle håndtere eksterne faktorer, hvor covid-19-pandemien havde den største
indvirkning. Selv om det var nødvendigt at tilpasse tidsplanerne og flytte projektaktiviteter til
onlineplatforme, syntes pandemien ikke at have påvirket effektiviteten af de finansierede
projekter, også takket være de foranstaltninger, som Kommissionen traf (såsom fleksibilitet
med hensyn til at forlænge tilskudsaftalernes varighed). På den positive side tilskyndede
pandemien støttemodtagerne til at gøre bedre brug af digitale teknologier og samarbejde online.
Programmet omfattede alle medlemsstaterne,
idet det største antal projekter blev
gennemført af organisationer i Italien, Belgien, Grækenland og Spanien.
Generelt var
interessenterne tilfredse med, hvordan indkaldelserne af forslag blev offentliggjort og
oplysningerne herom formidlet .
Mindre græsrodsorganisationer stod imidlertid over for
udfordringer med hensyn til at få adgang til oplysninger om finansieringsmuligheder, hvilket
tyder på, at der er behov for bedre opsøgende arbejde og støtte.
Programmet Europa for Borgerne
EfC-programmet nåede sine generelle og specifikke mål.
Selv om det ikke er muligt at
fastslå årsagssammenhængen, viser Eurobarometer-data, at procentdelen af EU-borgere, der
føler sig europæiske
20
, steg fra 63 % i 2014 til 72 % i 2023, hvilket er et godt stykke over
programmets mål på 59 %. I overensstemmelse med de resultatrelaterede indikatorer, der er
fastsat i forordning (EU) nr. 390/2014
21
, anslog programmets støttemodtagere, at over 9,3
millioner deltagere var direkte involveret i aktiviteter på tværs af begge indsatsområder, og at
388 millioner mennesker i hele EU var involveret. Disse tal er betydelige, men estimatet bør
tolkes forsigtigt på grund af forbeholdene vedrørende kvaliteten af rapporteringen om
16
17
Dette tal steg fra nul i 2013 til én i alle 27 medlemsstater i 2023.
Eurostat, "Employment and activity by sex and age - annual data",
https://doi.org/10.2908/LFSI_EMP_A.
18
Eurostat, "Gender pay gap in unadjusted form by NACE Rev. 2 activity",
https://doi.org/10.2908/EARN_GR_GPGR2.
19
Special Eurobarometer 449: Gender-based violence, doi:10.2838/009088.
20
Indikator, der anvendes som en proxy for bidraget til borgernes forståelse af Unionen, dens historie og mangfoldighed, til at fremme
europæisk medborgerskab og til at forbedre betingelserne for borgerbaseret og demokratisk deltagelse på EU-plan.
21
Artikel 15 i forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 og bilag III hertil.
3
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0005.png
deltagerantal. Programmet støttede også gennemførelsen af over 2 500 projekter i hele EU og
14 707 deltagende organisationer på tværs af alle aktioner. Det er derfor rimeligt at hævde, at
programmet i det mindste til en vis grad kan have bidraget til de fremskridt, der er registreret
ved Eurobarometerundersøgelser i årenes løb.
Støttemodtagerne mente, at deres projekter havde opnået de forventede resultater. En tredjedel
af respondenterne i den offentlige høring erkendte, at
programmet havde øget bevidstheden
om EU's fælles historie og værdier og deltagelsen i det civile og demokratiske liv. Det
forhold, at der var særskilte indsatsområder for historiebevidsthed og
civilsamfundsaktiviteter, var nyttig,
idet det ydede tydelige og særskilte bidrag til
opfyldelsen af de generelle og specifikke mål.
EfC-programmet støttede projekter, der skabte resultater med potentiale for langsigtede
virkninger.
Dets netværksværdi
22
, lave administrative byrde, inklusivitet og brede tematiske
anvendelsesområde var succesfaktorer, der øgede den langsigtede virkning. Der blev fundet
flere eksempler på, hvordan aktiviteterne fortsatte efter afslutningen af et projekt eller havde
en virkning ud over projektets forventede resultater, f.eks. udvikling af politiske initiativer på
lokalt plan for at yde mere bistand til ikkestatslige organisationer, der arbejder med sårbare
grupper, og oprettelse af regionale platforme for dialog med interessenter.
De væsentligste uventede virkninger for programmet vedrørte covid-19-pandemien, som
resulterede i, at projekterne blev forsinket eller stod over for betydelige udfordringer i
forbindelse med deres gennemførelse. Dette påvirkede imidlertid ikke nødvendigvis
resultaterne, fordi støttemodtagerne hurtigt tilpassede sig, og som det var tilfældet med REC-
programmet, var de foranstaltninger, Kommissionen traf, effektive. Der var gavnlige
bivirkninger ved den fremskyndede digitalisering som følge af pandemien, som førte til, at
nogle civilsamfundsorganisationer ved hjælp af virtuelle værktøjer nåede ud til flere borgere
end planlagt.
Der blev ydet tilskud til støttemodtagere i alle medlemsstaterne. Programmet var
primært synligt for større, velforbundne støtteberettigede organisationer med et stærkt
fokus på at søge finansieringsmuligheder.
Støttemodtagerne fremhævede måder, hvorpå de
mente, at programmet kunne have været fremmet mere proaktivt, f.eks. gennem sociale og
interaktive medier. Ikke desto mindre har programmet med succes tiltrukket et stigende antal
førstegangsansøgere i årenes løb (svarende til 66 % i 2019), hvilket viser, at potentielle
ansøgere havde eller var blevet opmærksomme på programmet.
Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier
CERV-programmet er godt på vej til at nå sine mål
midtvejs i programmet. Projekterne og
de foreslåede aktiviteter og output er i overensstemmelse med de typer foranstaltninger, der er
planlagt i programmet på tværs af alle indsatsområder. Dertil kommer,
at programmet
allerede har opnået de fleste af målene i forbindelse med indikatorerne.
På grundlag af
den indsamlede dokumentation er det sandsynligt, at de forventede resultater i
interventionslogikken vil blive opnået, selv om det stadig er for tidligt at foretage en endelig
vurdering.
På grundlag af den dokumentation, der er indsamlet til denne evaluering,
var de udvalgte
projekter i overensstemmelse med EU's politiske prioriteter, opfyldte et reelt behov på
området, var baseret på veletablerede metoder og stærke partnerskaber, der var
22
Dvs. fremme af internationalt samarbejde i hele EU, oprettelse af netværk inden for tematiske nicheområder og udveksling af bedste praksis
med ligesindede organisationer.
4
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0006.png
etableret på forhånd, havde en stærk EU-dimension og gav en EU-merværdi
23
samt
omfattede planer om realistiske og bæredygtige resultater
24
. Der var enighed blandt alle de
hørte interessenter om, at omfordelingsmekanismerne på områderne Unionens værdier og
Daphne imødekom vigtige behov i civilsamfundssektoren. Samtidig viste den indsamlede
dokumentation også, at
behovet for øget EU-finansiering
til værdier, rettigheder og
medborgerskab stadig ikke er imødekommet. De knappe ressourcer, der er afsat til disse
kritiske områder, kan begrænse mulighederne for at opfylde CERV-målene.
Eksterne faktorer såsom covid-19, Ruslands angrebskrig mod Ukraine, brexit
25
og specifikke
nationale sammenhænge har haft en begrænset indvirkning på programmet som helhed. Selv
om covid-19 førte til forsinkelser i gennemførelsen af visse projekter, synes dette ikke at have
haft nogen indvirkning på CERV-programmet som sådan. Desuden er covid-19 og Ruslands
angrebskrig mod Ukraine blevet afspejlet i arbejdsprogrammerne for 2021-2022 og 2023-
2025
26
, hvorved programmets relevans er bevaret.
Programmets synlighed afhænger hovedsagelig af de nationale CERV-kontaktpunkter og
informationswebinarer. Information deles også via flere andre kanaler
27
, som når ud til
potentielle ansøgere i hele EU.
Programmet synes at være relativt velkendt i EU's
medlemsstater, men hovedsagelig blandt større organisationer med internationale
netværk eller i større byer.
De nationale kontaktpunkters bestræbelser på at øge programmets
synlighed og inddragelsen af interessenter blev i vid udstrækning værdsat . Af den indsamlede
dokumentation fremgik det imidlertid, at det er muligt at øge kendskabet til CERV-
programmet, navnlig uden for dets egne snævert afgrænsede målgrupper.
Programmet
omfatter alle EU-medlemsstaterne og en række lande uden for EU,
som har
valgt at deltage i programmet på frivillig basis.
Den geografiske balance er også blevet
forbedret inden for rammerne af CERV-programmet,
idet andelen af projekter i Østeuropa
er højere end det var tilfældet i forbindelse med de foregående programmer
28
.
CERV-programmet viser et stærkt engagement hvad angår integration af ligestilling
mellem kønnene og fremme af en mere inklusiv og retfærdig tilgang til dets aktiviteter.
For at sikre en effektiv gennemførelse og baseret på den praksis, der allerede blev påbegyndt
inden for rammerne af de foregående programmer, blev ligestilling mellem kønnene integreret
i indkaldelser af forslag og evalueringsmetoder
2930
. Desuden vurderes og bedømmes hvert
projekt, der finansieres gennem tilskud, også på grundlag af dets bidrag til ligestilling mellem
kønnene. Trods den betydelige uddannelses- og vejledningsindsats fandt et betydeligt antal
støttemodtagere fortsat, at inddragelse af kønsaspektet var en udfordring. Sammenligninger
De interviewede og adspurgte støttemodtagere anså programmets EU-dimension for at være en vigtig styrke og motiverende faktor for dem
til at ansøge om at måtte arbejde på tværs af flere EU-medlemsstater. Nogle gange var det kun muligt at arbejde i hele Europa og med at
fremme og gennemføre EU-strategier gennem finansiering inden for rammerne af CERV-programmet.
24
Det første tilskud, der blev tildelt, var ofte et springbræt til videreudvikling af metodologier og tilgange til det eller de efterfølgende projekter
og bidrog til at konsolidere organisationernes netværk.
25
Flere af de interviewede beklagede, at Det Forenede Kongerige havde valgt ikke at forhandle om deltagelse i CERV-programmet.
26
Ruslands angrebskrig mod Ukraine blev fremhævet i arbejdsprogrammet for 2023-2025 for CERV, navnlig i indkaldelser af forslag om
europæisk historiebevidsthed (dvs. som noterer sig udfordringen med historiefordrejning og revisionisme), om børns rettigheder (dvs. mental
sundhed) og kønsbestemt vold og vold mod børn (dvs. støtte til ofre for krigsforbrydelser). Den vægt, der blev lagt på "solidaritet" under
indsatsområde 3 (borgernes engagement og deltagelse), kan også betragtes som en reaktion på både Ruslands angrebskrig mod Ukraine og
covid-19.
27
F.eks. et nyhedsbrev fra GD JUST, der blev lanceret i 2019, EU's portal for finansiering og udbud og informationsmøder om indkaldelse af
forslag.
28
I betragtning af disse resultater synes fraværet af nationale kontaktpunkter i Belgien, Bulgarien, Irland, Malta, Ungarn og Polen ikke at
have haft en indvirkning på den geografiske balance i 2021-2023, eftersom der var andre informationskanaler, der var rettet mod potentielle
ansøgere.
29
Ansøgerne skal påvise, hvordan de vil respektere og overvåge ligestilling mellem kønnene under projektgennemførelsen, og eksperter, der
har indgået kontrakt med henblik på at støtte evalueringen af forslag, uddannes i at spore udgifter i forbindelse med ligestilling mellem kønnene
som en del af
Kommissionens arbejde med at integrere ligestilling mellem kønnene i EU-budgettet.
Denne tilgang har bidraget til
kapacitetsopbygning blandt eksperter og forbedret dataindsamling, herunder kønsopdelte data.
30
Informationsmøder og Q&A-dokumenter giver vejledning i at indarbejde et kønsperspektiv i forslag.
23
5
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0007.png
mellem kønsscorerne
31
for CERV-programmet og tilsvarende EU-finansieringsprogrammer
32
viser, at CERV-programmet har den største andel af midler afsat til projekter, der specifikt har
til formål at fremme ligestilling mellem kønnene, hvilket er i overensstemmelse med
programmets mål.
Mellem 2021 og 2023 bidrog hver fjerde euro af den CERV-
finansiering, der blev ydet som tilskud, kraftigt til ligestilling mellem kønnene,
Desuden
er ca. halvdelen af alle de tilskudsfinansierede projekter tæt forbundet med fremme af
ligestilling mellem kønnene
33
.
2.2. Effektivitet
Programmet for rettigheder, ligestilling og medborgerskab
I REC-forordningen blev der fastsat et budget på 439 476 000 EUR for 2014-2020, mens de
årlige beløb blev fastsat i arbejdsprogrammerne. I august 2024 var 91 % af det bevilgede
budget blevet brugt på tilskud og udbud
34
. På trods af covid-19-pandemien bekræftede
støttemodtagerne, at de havde brugt de midler, de var blevet tildelt, som planlagt, selv om
pandemien stadig var den faktor, der hyppigst blev nævnt som en faktor, der påvirkede
udgifterne. På den ene side reducerede pandemien rejse- og opholdsbudgettet, mens den på den
anden side undertiden øgede projekternes interne omkostninger, f.eks. på grund af
(omkostningsfrie) projektforlængelser, eller på grund af uforudsete omkostninger i forbindelse
med overgangen til onlineseminarer og podcasts.
De fleste støttemodtagere var tilfredse med, at der forelå rettidige oplysninger om
indkaldelser af forslag, støtteberettigelseskriterierne og udvælgelsesprocessen, samt med
den feedback, de modtog.
Indførelsen af eGrants-portalen i 2016 fik blandede reaktioner:
Nogle satte pris på brugervenligheden, mens andre oplevede tekniske vanskeligheder. Den
nuværende evaluering bekræftede resultaterne af første del af den efterfølgende evaluering,
nemlig at små organisationer såsom civilsamfunds- og græsrodsorganisationer kæmpede for at
sikre den krævede medfinansiering på 20 %. Efter interessenternes opfattelse var både
ansøgningsproceduren og rapporteringen byrdefuld
35
. Interessenterne foreslog et skift i retning
af en mere resultatorienteret tilgang, hvilket i mellemtiden blev håndteret inden for rammerne
af CERV-programmet med finansiering i form af faste beløb. Desuden er antallet af årlige
projektleverancer, som støttemodtagerne anser for at være for højt, også blevet reduceret inden
for rammerne af CERV-programmet.
På trods af den fremhævede administrative byrde i forbindelse med ansøgnings- og
rapporteringsprocessen
opvejede fordelene ved REC-programmet klart omkostningerne
for støttemodtagerne.
Ikke alene er der interesse i fortsat at søge om finansiering, men for
mange tilbagevendende ansøgere
udfyldte programmet et reelt hul ved at yde uafhængig
finansiering, og i mange tilfælde kunne ingen anden finansiering have dækket de
finansierede temaer og typer af aktiviteter.
Programmet Europa for Borgerne
31
32
Der tildeles kønsscorer til projektforslag som led i Kommissionens arbejde med at integrere ligestilling mellem kønnene i EU-budgettet.
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), programmet Et Kreativt Europa, Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Erasmus+,
Horisont Europa, programmet for retlige anliggender og LIFE-programmet.
33
Mellem 2021 og 2023 fik ca. 23 % af den CERV-finansiering, der blev ydet via tilskud, en score på 2 baseret på den metode til integration
af kønsaspektet, som Kommissionen har vedtaget, mens 53 % af finansieringen fik en score på 1. Metoden er baseret på et pointsystem med
fire point. Score 2 angiver interventioner, hvis hovedformål er at forbedre ligestillingen mellem kønnene. Score 1 angiver interventioner, der
har ligestilling mellem kønnene som et vigtigt og bevidst mål, men ikke som hovedårsagen til interventionen. Datakilde: Europa-
Kommissionens budgetresultatdata.
34
Da der stadig er udestående betalinger af flere tilskud, der sluttede i 2024, vil denne procentdel sandsynligvis stige yderligere.
35
Nogle af de modtagne tilbagemeldinger vedrørte unødvendige gentagelser i rapporteringen og ændringer af rapporteringskravene i
gennemførelsesperioden.
6
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0008.png
I forordning (EU) nr. 390/2014 fastsættes budgettet for EfC-programmet til 185 468 000 EUR.
Budgettet blev forhøjet to gange i gennemførelsesperioden: i 2014 med 2,25 mio. EUR og i
2020 med 6,9 mio. EUR. Med undtagelse af 2014 og 2020 forblev programudgifterne stabile i
årenes løb og i overensstemmelse med planerne i de respektive arbejdsprogrammer.
Succesraterne varierede meget
36
, med et stort antal forslag af god kvalitet, som ikke kunne
finansieres.
Fordelene ved EfC-programmet opvejede omkostningerne for
støttemodtagerne,
hvor de fleste støttemodtagere med succes absorberede den finansiering,
de var blevet tildelt. De, der oplevede vanskeligheder med at absorbere midlerne, oplevede
disse vanskeligheder på grund af de ekstraordinære omstændigheder, der opstod under covid-
19-pandemien. Næsten alle de EfC-modtagere, der blev hørt, mente, at ansøgningsprocessen
var klar, tilgængelig, enkel og ligetil. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at programmet
allerede anvendte engangsbeløb, da det ikke var afhængigt af eGrants-systemet (som det var
tilfældet for REC-programmet fra 2016 og fremefter). For nogle EfC-modtagere kan
overgangen til eGrants-systemet have givet udfordringer, hvilket fik dem til at mene, at de
tidligere procedurer var enklere i sammenligning.
De forenklinger, der var sket i løbet af programmets successive gentagelser, forbedrede
adgangen for civilsamfundsorganisationer af alle typer og størrelser.
Anvendelsen af faste
beløb og enhedsomkostninger var en vellykket del af programmet.
Selv om det var en udfordring for nogle mindre civilsamfundsorganisationer eller
græsrodsorganisationer, blev medfinansieringskravet accepteret som nødvendigt og
befordrende for mobiliseringen af yderligere midler. De fleste støttemodtagere havde ingen
særlige vanskeligheder med at rejse de supplerende midler. Forskudsbetalingen steg fra 40 %
til 50 % i 2019 og til 60 % i 2020, hvilket har gjort det endnu lettere for mindre organisationer
at få adgang til programmet.
Programmets finansiering skabte værdifulde resultater, som bidrog til dets mål og EU's
bredere politiske mål og prioriteter.
Ved evalueringen blev der imidlertid konstateret nogle
få tilfælde, hvor den administrative byrde kunne have været reduceret yderligere, f.eks. gennem
mere vejledning.
Kommunikationen mellem Kommissionen og støttemodtagerne var åben og klar.
Udvælgelsesprocessen blev generelt betragtet som retfærdig og gennemsigtig, og det blev
bemærket, at Kommissionen gav passende feedback om resultaterne.
Generelt blev
rapporteringskravene anset for at have været klare, ligetil og enkle,
selv om mindre erfarne
støttemodtagende organisationer ville have sat pris på mere omfattende vejledning og
uddannelse i rapporteringskrav og -formularer. Gruppen for civil dialog, der er et særligt træk
ved EfC-programmet, gav meningsfulde input.
Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier
Analysen af effektivitetskriteriet bekræftede, at
fordelene ved CERV-programmet hidtil har
opvejet de omkostninger,
som støttemodtagerne har båret på grund af deres deltagelse.
De
vigtigste fordele
ved finansieringen var direkte projektrelaterede (dvs.
muligheden for at
føre den ønskede strategi ud i livet),
men også relaterede til
øget netværkssamarbejde og
samarbejde med partnere i andre lande,
og
øget synlighed og anerkendelse af
organisationen,
fordi den har modtaget EU-støtte. Muligheden for at
afprøve innovative
tilgange for at imødegå samfundsmæssige udfordringer,
der involverer nye typer
interessenter og gavner deres målgrupper gennem større kapacitetsudvikling, blev også anset
for at være vigtige fordele ved finansieringen. Leveomkostningskrisen betød imidlertid, at
36
Fra kun 6 % for civilsamfundsprojekter til 30 % for forslag i første fase af venskabsbysamarbejde.
7
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0009.png
fordelene ved finansieringen blev reduceret betydeligt, idet mange støttemodtagere kæmpede
for at opretholde de planlagte projektbudgetter og i nogle tilfælde måtte tilpasse rækken af
planlagte aktiviteter.
De vigtigste virkninger af de nye gennemførelseselementer
37
, som Kommissionen har
indført inden for rammerne af CERV-programmet, har gjort det muligt at forbedre
forudsigeligheden, mindske bureaukratiet og styrke programovervågningen
38
og at
medtage flere græsrodsorganisationer og mindre organisationer
gennem
omfordelingsmekanismer
39
. En undtagelse fra denne generelle forenkling og mindskelse af
bureaukratiet er enhedsomkostninger. Indførelsen af dem på institutionelt niveau i
Kommissionen synes at have øget kompleksiteten, især da de ikke afspejler de faktiske
omkostninger ved aktiviteter og medfører udfordrende begrænsninger af rejseomkostningerne.
Ansøgningsprocessen er rettidig, med
oplysninger om indkaldelserne, der når ud til
ansøgerne, når de har brug for det.
For projektstøttemodtagere
har de vigtigste
omkostninger ved programmet været forbundet med den personaletid og de ressourcer,
der er nødvendige for at investere i ansøgningsprocessen,
med store forskelle mellem
mindre organisationer, som anså disse omkostninger for at være meget højere, og større
organisationer med professionaliserede tilbudsteam, for hvem disse omkostninger syntes at
udgøre en mindre udfordring.
Det er blevet konstateret, at den administrative byrde udgør
en risiko i forbindelse med meget små projekter
(f.eks. venskabsbysamarbejde), bl.a. på
grund af udfordringerne ved at anvende eGrants-systemet, som kan afholde ansøgere fra at
ansøge, når den indsats, der kræves for at ansøge, er højere end det relativt begrænsede
forventede tilskudsbeløb.
Selv om tilfredsheden med den feedback om ansøgningerne, der blev modtaget fra
Kommissionen, var høj, synes der at være plads til at forbedre sammenhængen, hvad angår
detaljeringsgraden, og til at gøre det klarere, hvad Kommissionen forventer af ansøgningerne
40
.
Hvad angår tilgangen til rapportering
blev der foretaget betydelige forbedringer med
hensyn til rapporteringskravenes klarhed i forhold til REC-programmet.
F.eks. har en
reduktion af rapporteringskravene gjort projekterne mere resultatorienterede.
Den begrænsede ineffektivitet, der blev konstateret, vedrørte rapporteringskravene for
modtagere af driftstilskud
41
.
Processen med at anmode om budgetændringer blev også
fremhævet som byrdefuld.
Dataindsamling gennem EU's undersøgelse om retfærdighed,
rettigheder og værdier – et af programmets overvågningsværktøjer – blev også kritiseret for sin
manglende relevans for målgrupperne, sin længde og kravet om at indsamle ligestillingsdata
42
.
Evalueringen viste også, at
eGrants-systemets manglende brugervenlighed
og tekniske
problemer var en vigtig faktor, der påvirkede programmets effektivitet
43
.
Endelig viser det begrænsede antal informations- og kommunikationsteknologiværktøjer (IKT-
værktøjer), der er indgået kontrakt om og tildelt støtte til, sammenlignet med andre typer
37
38
Flerårige arbejdsprogrammer, faste beløb, omfordelingsmekanisme og resultatovervågningsramme.
Der er indført en resultatovervågningsramme, og der findes særlige dataindsamlingsværktøjer til indsamling af indikatorer for output og
resultater.
39
Alle interessenter, der blev hørt i forbindelse med evalueringen, bekræftede, at indførelsen af omfordeling til tredjeparter (dvs. finansiel
støtte til tredjeparter) har bidraget til at forbedre adgangen til EU-finansiering for små organisationer og græsrodsorganisationer gennem
forenklede ansøgningsprocesser, der lettes af "formidlere".
40
Ansøgerne foreslog f.eks., at der skabes større klarhed om den anvendte terminologi og metode, og at der indføres mere specifikke eksempler
og bedste praksis.
41
Tidsplanen for rapporterne var ikke altid i overensstemmelse med støttemodtagernes regnskabsår, hvilket førte til anmodninger om
forlængelser. Dette skyldtes ofte, at de krævede data endnu ikke var tilgængelige på det planlagte rapporteringstidspunkt, fordi de var
afhængige af støttemodtagerens afslutning af regnskabsåret. Rapporteringsskabelonen var endvidere udformet til projektbaseret rapportering,
som måske ikke anses for egnet af alle typer støttemodtagere.
42
Undersøgelsen blev tilpasset i september 2024 på grundlag af tidligere feedback fra støttemodtagerne.
43
Selv om systemet for nylig blev revideret, kunne dets effektivitet ikke vurderes inden for rammerne af denne evaluering.
8
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0010.png
finansierede aktiviteter, at digitaliseringsmulighederne kan udnyttes endnu bedre på
projektniveau.
2.3. Sammenhæng
Programmet for rettigheder, ligestilling og medborgerskab
Evalueringen bekræftede resultaterne af første del af den efterfølgende evaluering, der viste, at
målene og interventionerne i REC-programmet var i overensstemmelse med EU's
bredere politikker og prioriteter.
Dette blev sikret gennem REC-programmeringens
udformning, idet prioriteterne i indkaldelsen af forslag blev fastlagt på grundlag af udviklingen
på specifikke strategiske områder og Kommissionens prioriteter. Programmet finansierede
aktiviteter, der fokuserede på forebyggelse, beskyttelse og støtte til ofre, herunder
bevidstgørelse af den brede offentlighed, uddannelse af fagfolk og kapacitetsopbygning i
organisationer og strukturer, der arbejder med disse spørgsmål. Det styrkede LGBTIQ+-
personers stilling, støttede ofre for hadforbrydelser og fremmede deres rettigheder. Der blev
finansieret aktiviteter for at støtte personer med handicap og fremme deres rettigheder og for
at støtte romaer og fremme deres inklusion og rettigheder. Programmet finansierede også
aktiviteter med henblik på at fremme ligestilling gennem økonomisk uafhængighed, forene
arbejds- og privatliv og mindske den kønsbestemte lønforskel, men også aktiviteter, der har til
formål at sætte en stopper for kønsbestemt vold. Derudover blev integration af kønsaspektet og
fremme af ligestilling mellem kønnene integreret i programudformningen: De skulle integreres
og evalueres i alle finansierede projekter for at sikre, at ligestilling mellem kønnene kunne
indgå i udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af aktiviteterne.
REC-programmet bidrog også til Kommissionens nye prioriteter
44
, der er fastsat af
kommissionsformand Ursula von der Leyen for 2019-2024.
REC-programmet supplerede andre EU-finansieringsinstrumenter
45
. Sammenhængen
blev sikret gennem de forskellige faser af programmets livscyklus: fra de mål, der er fastsat i
forordningen, gennem gennemførelsen (årlige arbejdsprogrammer) og indtil projektstart. Ca.
en tredjedel af de REC-modtagere, der blev hørt i forbindelse med denne evaluering, erklærede,
at de havde modtaget finansiering fra andre kilder
46
. Støttemodtagerne rapporterede ikke om
manglende sammenhæng eller overlapninger med disse finansieringskilder eller med nationale,
regionale eller lokale fonde.
Programmet Europa for Borgerne
EfC-programmet var i overensstemmelse med EU's politikker og prioriteter.
Som med
REC-programmet viste evalueringen, at EfC-programmet var i overensstemmelse med
Kommissionens prioriteter for 2014-2020, men også, at det var fleksibeltog kunne tilpasses til
den nye Kommissions prioriteter for 2019-2024. Projekter, der blev finansieret inden for
rammerne af programmet, omhandlede kritiske spørgsmål såsom falske nyheder,
mediekendskab og e-demokrati. Mange omhandlede solidaritet og social inklusion, brugen af
digitale værktøjer til at øge det demokratiske engagement og opretholdelsen af EU's værdier.
Overordnet set havde alle projekter til formål at tilskynde til større demokratisk deltagelse.
Under covid-19-pandemien understregede den øgede digitalisering yderligere denne
overensstemmelse. I de årlige arbejdsprogrammer blev potentielle støttemodtagere konsekvent
anbefalet proaktiv brug af sociale medier med det formål at nå ud til især de yngre generationer,
hvilket betalte sig, som det fremgår af det samlet set store antal deltagere under 30 år i
En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa. Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (2019-2024)
.
Som f.eks.: Erasmus+, programmet for retlige anliggender, Horisont 2020, AMIF, ESF, Kreativt Europa og Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling.
46
F.eks. fra FN-agenturer eller Visegradfonden.
44
45
9
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0011.png
programmet (dvs. næsten halvdelen af de anslåede direkte deltagere). Programmet fremmede
bottom-up-aktiviteter, der bidrog til centrale EU-prioriteter.
Programmet støttede det europæiske borgerinitiativ
(ECI) – et enestående tværnationalt
instrument, der sætter EU-borgerne i stand til at engagere sig direkte i lovgivningsprocessen –
i overensstemmelse med EU's mål om at styrke deltagelsesdemokratiet.
Programmet
supplerede andre EU-programmer
47
, idet det støttede unikke aktiviteter, der har øget dets
tydelige bidrag til EU's mål. Programmets elementer fremmede effektivt netværkssamarbejde
og skabte nye muligheder for synergier. Dette var særlig værdifuldt for at styrke det
grænseoverskridende samarbejde, lette uddannelsesmæssige og kulturelle udvekslinger
gennem andre programmer såsom Erasmus+ og fremme bilaterale partnerskaber med
venskabsorganisationer.
Fokus på kulturarv og historiebevidsthedsaktiviteter var i
overensstemmelse med initiativer som f.eks. det europæiske år for kulturarv (2018),
hvilket fremhæver programmets rolle med hensyn til at fremme en fælles europæisk
identitet.
Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier
CERV-programmet har en unik plads inden for EU's politik- og finansieringslandskab,
idet det afhjælper mangler, hvor der ikke er anden finansiering til rådighed, som bekræftet af
støttemodtagerne og den offentlige høring.
CERV-programmet giver fordele, som ikke alle
findes i andre programmer,
såsom paneuropæisk dækning, en bred vifte af temaer,
muligheden for at sikre uafhængige finansieringskilder, et særligt fokus på EU's værdier,
tilskud af en betydelig størrelse, driftstilskud og omfordelingsmekanismer. Det, der generelt
klart fremgår, er, at
CERV-programmet optager, hvad der ellers ville være en stort set tom
plads i finansieringslandskabet for værdier og rettigheder.
Da finansieringskløften er betydelig, anvender støttemodtagerne – hvis de kan – imidlertid også
andre finansieringskilder, f.eks. Visegradfonden. For visse specifikke emner søger
støttemodtagerne at supplere finansieringen inden for rammerne af CERV-programmet med
finansiering fra andre EU-programmer såsom Erasmus+ og Horisont Europa eller med statslig
finansiering (på nationalt, regionalt og lokalt plan).
Med hensyn til den interne sammenhæng på tværs af de fire programområder er der ikke opstået
nogen specifikke problemer. Støttemodtagerne synes at være tilfredse med den fælles
arkitektur, der har erstattet de foregående programmer, og mener ikke, at opdelingen af temaer
på tværs af indsatsområderne er et problem.
CERV-programmets nye programarkitektur
–
at samle EU-finansiering på områderne værdier, rettigheder og unionsborgerskab i et enkelt
program –
blev anset for at fremme sammenhæng og synergier mellem forskellige politiske
prioriteter og blev anset for at have bidraget til en mere holistisk tilgang til håndtering af
samfundsmæssige udfordringer og fremme af EU's værdier.
Programmets gennemførelse er i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser
og mål,
herunder FN's mål for bæredygtig udvikling. Ved indkaldelser af forslag krydshenvises
der systematisk til internationale forpligtelser. Resultaterne af resultatmålingen af EU-
budgettet viser indtil videre kun begrænset grøn budgettering af horisontale grønne prioriteter
– hvilket også skyldes programmets karakter – men der er ikke desto mindre flere projekter
med en klimaændringsdimension.
47
F.eks. Erasmus+, Et Kreativt Europa og Den Europæiske Socialfond. Synergierne mellem disse programmer blev udnyttet i praksis, navnlig
gennem lejlighedsvist uformelt samarbejde mellem nationale strukturer såsom EfC's nationale kontaktpunkter, Et Kreativt Europas kontorer
og de nationale Erasmus+-agenturer.
10
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0012.png
2.4. EU-merværdi
Programmet for rettigheder, ligestilling og medborgerskab
Dokumentationen bekræftede, at
REC-programmets resultater kun kunne være opnået
gennem en indsats på EU-plan. Programmet har bidraget til
en
konsekvent og
sammenhængende gennemførelse af EU-retten og bred offentlig bevidsthed om de
rettigheder, der følger heraf.
Som allerede beskrevet ovenfor var øget viden og bevidsthed et
af de vigtigste resultater, som støttemodtagerne rapporterede om.
REC-programmet bidrog til
udviklingen af gensidig tillid mellem medlemsstaterne og
forbedring af det grænseoverskridende samarbejde,
som det tydeligt fremgår af de 157
tværnationale netværk, der blev oprettet mellem 2016 og 2020. Programmet har også bidraget
til at
udarbejde og formidle bedste praksis
og til
at skabe minimumsstandarder, praktiske
værktøjer og løsninger for at håndtere grænseoverskridende eller EU-dækkende
udfordringer.
Resultaterne af disse aktiviteter blev fortsat anvendt, efter at projekterne var
afsluttet.
Ved at stille uafhængig finansiering til rådighed gjorde programmet det muligt at behandle
følsomme emner, som ikke ville være blevet finansieret på nationalt plan. Næsten alle de
adspurgte støttemodtagere bekræftede, at
hvis programmet ikke var blevet videreført, ville
de nationale regeringer sandsynligvis ikke have kunnet udfylde hullet.
Programmet øgede
kapaciteten
hos
en
lang
række
centrale
civilsamfundsaktører
og
menneskerettighedsorganisationer. Flere modtagere af driftstilskud fremhævede, at REC-
finansiering havde været afgørende for deres organisation, og at de ellers ikke ville have været
i stand til at forblive operationelle.
Programmet Europa for Borgerne
De virkninger, der er konstateret som følge af EfC-programmet, ville sandsynligvis ikke
være blevet opnået uden den specifikke støtte via programmet på EU-plan.
Mange
støttemodtagere ville have haft svært ved at gennemføre projekter af samme omfang eller med
samme virkning.
Programmet gjorde det navnlig muligt for civilsamfundsorganisationerne at imødegå deres
udfordringer i forbindelse med manglende finansiering af arbejdsområder, der er kritiske for
europæisk medborgerskab.
Det var afgørende for de aktiviteter, der kræver
grænseoverskridende samarbejde og et bredere europæisk perspektiv, da ingen lignende
nationale eller regionale ordninger kunne matche programmets omfang og størrelse.
Programmet finansierede aktiviteter, der involverede borgere og organisationer fra flere
deltagende lande, og som fremmede en følelse af europæisk identitet og tilhørsforhold. Det
fortsatte derfor med at udfylde det, der ellers ville have været et hul, og skabte vilkår, der
muliggjorde lige adgang til programmet for alle undtagen nogle mindre organisationer.
Disse resultater kunne kvantificeres gennem antallet af projekter, der omfattede flere lande, og
omfanget af det grænseoverskridende samarbejde, der blev opnået. Det forhold, at det ved
hjælp af programmet var muligt at slå bro over nationale forskelle og fremme en
sammenhængende europæisk tilgang, var afgørende for at tackle de forskellige udfordringer
på nationalt plan. På programniveau omfattede 70 % af projekterne et tværnationalt
partnerskab. Ved at lette grænseoverskridende partnerskaber og udveksling af bedste praksis
gjorde programmet det muligt for civilsamfundsorganisationer af alle størrelser at deltage i
mere inklusive og effektive aktiviteter. Denne støtte var afgørende for at øge organisationernes
kapacitet til at operere i større målestok eller ud over deres sædvanlige mandat. Selv om de
fleste støttemodtagere ikke altid anså EfB-finansieringen for at være kritisk, var den ikke desto
mindre medvirkende til at hjælpe dem med at opnå mere, end de kunne have gjort uden den.
11
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0013.png
Programmet gjorde det muligt for organisationer at gennemføre specifikke projekter og nå ud
til et bredere publikum, navnlig på områder, hvor de nationale eller regionale
finansieringsmuligheder har været begrænsede. I nogle tilfælde var finansieringen afgørende
for, at organisationer, der opererer i udfordrende finansieringslandskaber, kunne overleve.
Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier
I mangel af offentlige midler i mange EU-medlemsstater på de tematiske områder, der er
omfattet af CERV-programmet, yder
CERV-finansiering fortsat et vigtigt bidrag til
civilsamfundets arbejde på disse områder.
Programmet tilfører merværdi ud over den værdi,
der skabes af medlemsstaterne hver for sig.
De fleste af de hørte interessenter mente, at den offentlige finansiering af tværnationale
projekter vedrørende rettigheder og samfundsmæssige udfordringer i medlemsstaterne var
minimal eller ikkeeksisterende. Mange civilsamfundsorganisationer stod også over for
udfordringer med hensyn til at opnå nationale midler på områderne ligestilling og ikke-
forskelsbehandling og bekæmpelse af vold mod kvinder. I denne sammenhæng blev
muligheden for at opnå direkte finansiering fra Kommissionen fremhævet som en vigtig
faktor, der bidrager til retfærdighed og uafhængighed.
Den indsamlede dokumentation tyder på, at der uden CERV-programmet sandsynligvis ville
være blevet observeret en negativ virkning. Dette ville muligvis have påvirket det allerede
svindende civilsamfundsmæssige råderum i hele EU og i betydelig grad bremset fremskridtene
i retning af ligestilling mellem kønnene og ligestilling generelt. Feedback fra interessenter
bekræftede også, at en indstilling af CERV-finansieringen ville føre til et yderligere fald i
følelsen af europæisk medborgerskab og identitet, flere hindringer for personer med handicap,
en stigning i volden mod børn, en stigning i ekstremisme og radikalisme og yderligere
splittelse.
2.5. Relevans
Programmet for rettigheder, ligestilling og medborgerskab
REC-programmet var fortsat relevant ved effektivt at imødekomme både eksisterende og
nye behov i EU, herunder vedvarende samfundsmæssige udfordringer såsom
forskelsbehandling af LGBTIQ+-personer, romaer, personer med handicap og ældre.
Spørgsmål som hadforbrydelser, hadefuld tale og vold mod kvinder og børn, der er opstået i
specifikke sammenhænge såsom onlinemiljøet og covid-19-pandemien, var også centrale i
programmet.
Tempoet i udviklingen med
48
at opnå fuld ligestilling og grundlæggende rettigheder i hele EU
understreger den fortsatte relevans af programmets mål, mens de høje ansøgningsrater under
forskellige specifikke mål bekræftede den stærke efterspørgsel efter støtte. Den fleksible
programmering sikrede, at REC-programmet kunne reagere på det dynamiske sociopolitiske
landskab i EU og fortsat være relevant for interessenternes og borgernes skiftende behov.
På grund af covid-19-pandemien var det nødvendigt, at programmet var fleksibelt med hensyn
til procedurer, tidsfrister og aktiviteter. Støttemodtagerne var meget positive med hensyn til,
hvordan de dermed forbundne udfordringer blev håndteret, og at projektets fremskridt blev
sikret. Støttemodtagerne mente, at der i forbindelse med programmet også var blevet reageret
på politiske faktorer og i mindre grad økonomiske faktorer. Med hensyn til udfordringer blev
48
Special Eurobarometerundersøgelse 535 viste f.eks., at forskelsbehandling fortsat er udbredt, idet 42 % af respondenterne er enige i denne
erklæring på grund af religion eller tro, 45 % på grund af alder, 49 % på grund af handicap og 54 % på grund af seksuel orientering. Se også:
https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2972.
I denne forbindelse skal det bemærkes, at EU-lovgivningen kun dækker disse grunde på
visse af livets områder.
12
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0014.png
inflation og begrænsninger i kriterierne for støtteberettigelse, navnlig for så vidt angår lande
uden for EU, nævnt som væsentlige problemer.
REC-programmet var effektivt rettet mod marginaliserede og sårbare grupper,
f.eks. ofre
for vold, etniske minoriteter og børn, i overensstemmelse med de kritiske udfordringer, som
EU's samfund står over for.
Programmet viste sig at være af stor relevans for
støttemodtagerne, da finansieringen stemte overens med deres strategiske mål, og der
ikke var behov for uforholdsmæssige tilpasninger af deres aktiviteter.
Ved at fokusere på
kapacitetsopbygning, videndeling og strukturel støtte blev støttemodtagernes behov på effektiv
vis imødekommet
49
. Programmet hjalp også netværkene med at vokse og konsolidere sig,
hvilket var afgørende for at øge aktiviteternes virkning og fremme internationalt samarbejde.
Nogle støttemodtagere foreslog følgende forbedringer på følgende områder: større
opmærksomhed på intersektionalitet i forbindelse med håndteringen af spørgsmål vedrørende
køn og social inklusion og større fokus på nye spørgsmål såsom desinformation, mental
sundhed og udvikling i den tidlige barndom og inddragelse af lande uden for EU med henblik
på et bedre internationalt samarbejde.
Programmet Europa for Borgerne
Tilpasningen til EU's bredere politiske mål og prioriteter og fremme af en følelse af
europæisk identitet, som blev opnået med EfC-programmet, er fortsat relevante mål.
Ved
at støtte ECI styrkede programmet det demokratiske liv og gav borgerne mulighed for at
påvirke EU's politikker. Kommissionen forfulgte via sine bestræbelser på at informere om og
forbedre adgangen til ECI en praktisk tilgang til borgerindflydelse. Programmet tilskyndede
også til aktivt medborgerskab gennem græsrodsinitiativer ved at fremme en følelse af
tilhørsforhold og gensidig forståelse blandt europæerne og skabe platforme for meningsfuld
dialog om og indsats inden for fælles spørgsmål. Venskabsbyaktiviteter fremmede
grænseoverskridende interaktioner og kulturelle udvekslinger og styrkede derved følelsen af
en europæisk identitet og en løbende dialog om integration og fælles værdier, mens projekter
om europæisk historiebevidsthed bidrog til en fælles forståelse af europæisk historie.
EfC-programmet var relevant for de endelige støttemodtagere og adresserede for det
meste de behov og målgrupper inden for tematiske områder, der stadig er relevante i dag.
Programmets struktur støttede en bred vifte af initiativer i overensstemmelse med
civilsamfundsorganisationernes behov og prioriteter, hvilket gav dem fleksibilitet til at
skræddersy projekter til specifikke tematiske områder.
Modtagernes primære fokus på borgerinddragelse og -deltagelse fremhævede programmets
relevans i betragtning af dets fokus på borgerne. Civilsamfundsorganisationerne var også et
centralt mål, hvilket viser, at programmets formål var at fremme åben dialog og samarbejde,
hvilket er afgørende for at nå EU's politiske mål. De offentlige myndigheder var målgruppe for
fortalervirksomhed, hvilket øgede programmets relevans ved at fremme en effektiv dialog
mellem civilsamfundet og beslutningstagerne. Inklusionen af sårbare grupper viste også, i hvor
høj grad programmet sigtede mod at tackle uligheder og lade marginaliserede stemmer blive
hørt i den demokratiske proces.
Der var enighed blandt støttemodtagerne om, at programmets prioriteter i høj grad var
afstemt efter de største behov i medlemsstaterne med hensyn til aktivt medborgerskab og
historiebevidsthed.
En betydelig del af respondenterne i den offentlige høring mente også, at
49
F.eks. bemærkede mange modtagere af driftstilskud, at kapacitetsopbygningsindsatsen støttede deres organisatoriske udvikling og
langsigtede bæredygtighed. Mange støttemodtagere fremhævede også, at finansieringen gjorde det muligt for dem at iværksætte projekter,
som de ellers ikke ville have været i stand til at gennemføre. Denne finansiering tjente ofte som grundlag for yderligere projektudvikling og
metodologiske fremskridt.
13
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0015.png
programmets mål stadig var relevante for de aktuelle udfordringer og behov i deres
medlemsstater. Det forhold, at projekter finansieret via programmet blev fortsat, understregede
dets relevans yderligere, da en betydelig andel af modtagerne modtog finansiering til projekter,
der byggede på tidligere initiativer og tidligere resultater. Dette viser, at programmets støtte var
i overensstemmelse med tidligere behov og prioriteter og sikrede, at finansieringen forblev
relevant over tid.
Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier
CERV-programmet er fortsat relevant i betragtning af dets mål som fastsat i forordning
(EU) 2021/692
50
.
Den dokumentation, der er indsamlet til denne evaluering, bekræfter de
mangler, der er konstateret i konsekvensanalysen. EU står over for betydelige udfordringer i
forbindelse med ligestilling, rettigheder og demokrati. På trods af fremskridt på nogle områder
oplever mange EU-borgere stadig forskelsbehandling, vold og ulighed. Covid-19-pandemien
og Ruslands angrebskrig mod Ukraine har forstærket disse problemer, hvilket navnlig påvirker
sårbare grupper såsom børn, personer med handicap og kvinder. Overordnet set understreger
disse udfordringer behovet for en øget indsats for at fremme ligestilling, rettigheder og
demokrati i EU, herunder større støtte til civilsamfundet og oplysningsinitiativer.
Dokumentationen peger på, at der er en
meget stærk overensstemmelse mellem behovene
hos de relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, og de
foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af programmet,
som derved bidrager
til EU's kapacitet til at reagere på ovennævnte udfordringer. Dette viser, at programmet ikke
kun er direkte rettet mod de støttemodtagende organisationers missioner og strategier, men at
det også giver dem mulighed for at nå ud til nye målgrupper. Den EU-dækkende dimension
blev også anset for at imødekomme civilsamfundsorganisationernes ambitioner og behov for
at videreføre projekter, der involverer flere lande, for at øge læringen og virkningen.
Modtagerne understregede, at CERV-finansiering samt finansiering inden for rammerne af de
foregående programmer havde været afgørende for at realisere centrale prioriteter og initiativer,
der var afgørende for deres organisationers vækst og bæredygtighed. Finansieringen gjorde det
muligt for dem at gennemføre projekter, som de ellers ikke ville have været i stand til at
gennemføre, og disse projekter skabte ofte grundlag for yderligere projektarbejde
51
.
Det tematiske fokus i forbindelse med de indkaldelser af forslag,
52
der blev offentliggjort
mellem 2021 og 2023, var relevant for de fleste af de interessenter, der blev hørt i forbindelse
med denne evaluering: Det er en af programmets vigtigste styrker. Der er dog stadig visse
mangler, hovedsagelig med hensyn til større medtagelse af temaer vedrørende klimaændringer
og energi, intersektionalitet, levering af tjenesteydelser, desinformation, krigsforbrydelser og
støtte til ofre. Programmet var også relevant for de endelige støttemodtagere, idet "borgere"
var den hyppigst identificerede gruppe blandt dem, der nød godt af det.
Programmet har allerede vist sig at være fleksibelt, idet det har kunnet tilpasses skiftende
behov, både med hensyn til processer og procedurer for at reagere på covid-19-
folkesundhedsrestriktionerne og konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine samt
tematisk.
Der er stadig mulighed for yderligere at udnytte de muligheder, som digitaliseringen
medfører.
Den tilgang, der anvendes i forbindelse med programmet, har udviklet sig, så den
50
51
Artikel 2 i forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021.
Med hensyn til tilgange og materialer.
52
Disse omfattede f.eks. emner som kapacitetsopbygning og kendskab til EU's charter om grundlæggende rettigheder, bekæmpelse af enhver
form for intolerance, racisme, fremmedhad og forskelsbehandling, lige deltagelse og repræsentation af kvinder og mænd i den politiske og
økonomiske beslutningstagning og bekæmpelse af kønsstereotyper, fremme af demokratisk deltagelse gennem debat om Europas fremtid og
mange andre emner.
14
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0016.png
holder trit med digitaliseringstempoet, hvilket afspejles i de brede definitioner for tildeling af
finansiering. Disse aspekter synes dog endnu ikke at have skabt interesse for eller kapacitet til
at reagere på de foreliggende muligheder, da kun et lille antal IKT-værktøjer hidtil er blevet
finansieret.
3. Konklusioner og erfaringer
3.1. Konklusioner
Samlet set
blev målene for EfC- og REC-programmerne nået, mens der er gjort gode
fremskridt med CERV-programmet med hensyn til at nå målene herfor.
CERV-
programmets mål er fortsat yderst relevante. På grundlag af resultaterne af denne evaluering er
der ingen grund til ikke at videreføre CERV-indsatsområdernes generelle og specifikke mål
eller at ændre målene, tilgangen til indsatsområderne eller omfordelingen af temaer på tværs
af indsatsområderne.
Både EfC- og REC-programmerne støttede projekter, der skabte resultater med
potentiale for langsigtede virkninger
53
. Et betydeligt antal støttemodtagere i begge
programmer var også tilbagevendende modtagere af tilskud til foranstaltninger inden for
rammerne af CERV-programmet.
Mellem 2021 og 2023 nåede
CERV-programmet
ud til
3 033 civilsamfundsorganisationer
med støtte- og kapacitetsopbygningsaktiviteter i alle medlemsstater. Samlet set forventes
projekter, hvortil der blev tildelt støtte i 2021-2023, at nå ud til mindst 44 millioner
mennesker. Projekterne bidrager til programresultaterne på en bæredygtig måde.
Selv
om det er for tidligt midtvejs at foretage en endelig vurdering af programmets succes og
virkning, tyder den høje grad af konkurrence og af projektkontinuitet og den tætte
overensstemmelse mellem indkaldelsesdokumenter og EU's prioriteter på, at projekterne
bidrager bæredygtigt til at nå programmets mål.
Den
meget høje andel af projekter af høj kvalitet
er til gavn for opfyldelsen af de politiske
mål. Der er dog
et finansieringsgab på områderne for ligestilling, rettigheder og ligestilling
mellem kønnene og for bekæmpelse af vold mod kvinder og børn, som kan begrænse
muligheden til at opfylde målene for disse CERV-indsatsområder.
Selv om de foregående programmer allerede omfattede alle medlemsstaterne,
er den
geografiske balance blevet forbedret under CERV-programmet, idet
andelen af projekter
i Østeuropa er steget.
De nationale kontaktpunkter og de tjenester, de yder til potentielle
ansøgere, er en af programmets vigtigste styrker.
Alligevel har deres forsinkede udpegelse
eller endog deres fravær i nogle EU-medlemsstater indtil videre ikke ført til en
underrepræsentation af modtagere fra disse medlemsstater.
Programmets synlighed er stadig
begrænset,
idet programmet hovedsagelig er velkendt blandt større organisationer med EU-
dækkende netværk.
CERV-programmet har ydet et stærkt bidrag til at fremme ligestilling mellem kønnene
med god praksis, der kan fremhæves som en model, der skal følges for at fremme
ligestilling mellem kønnene – og ligestilling generelt – gennem strategisk finansiering og
initiativer.
Dette skyldes de finansielle bidrag, idet hver fjerde euro i tilskud har bidraget
kraftigt til ligestilling mellem kønnene. Omkring halvdelen af de tilskudsfinansierede projekter
var tæt knyttet til fremme af ligestilling mellem kønnene. Alligevel blev der i dokumentationen
53
Som f.eks.: unges mulighed for at engagere sig i EU, øget fundraising og operationel kapacitet hos de deltagende organisationer, skabelse
af bæredygtige output og projektresultater, som kan genbruges og formidles og bidrag til videndeling og bevidstgørelse om specifikke emner
under programmernes tematiske anvendelsesområde.
15
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
peget på behovet for at være mere opmærksom på intersektionalitet i forbindelse med
håndteringen af spørgsmål vedrørende køn og social inklusion.
Eksterne faktorer såsom covid-19, Ruslands angrebskrig mod Ukraine og specifikke nationale
sammenhænge har haft en begrænset indvirkning på CERV-programmet. Covid-19 påvirkede
både EfC- og REC-finansierede projektaktiviteter. Selv om pandemien nødvendiggjorde
tilpasninger, tilskyndede den også støttemodtagerne til at gøre bedre brug af digitale
teknologier og samarbejde online.
De nye elementer i CERV-programmet har medført effektivitetsgevinster for
Kommissionen og støttemodtagerne ved at forbedre forudsigeligheden, styrke
overvågningen og mindske den administrative byrde og rapporteringsbyrden.
Disse
elementer er frugten af erfaringerne med EfC- og REC-programmerne med hensyn til behovet
for forenkling og har medført ændringer, der gennemføres på tværs af EU-programmerne.
Ansøgnings- og rapporteringsprocessen under CERV-programmet kan sammenlignes med
REC-programmet, men er mere kompleks for mindre organisationer såsom byer og kommuner
i forhold til EfC-programmet (også på grund af indførelsen af eGrants-systemet). Med CERV-
programmet blev der indført finansiering med faste beløb for yderligere at mindske den
administrative byrde. Indførelsen af enhedsomkostninger på institutionelt niveau i
Kommissionen synes imidlertid at have øget kompleksiteten, hvilket forværres af, at disse
enhedsomkostninger ikke afspejler de faktiske omkostninger ved aktiviteterne og medfører
urealistiske begrænsninger af rejseomkostningerne.
Indførelsen af omfordelingsmekanismer
har ført til, at CERV-programmet er mere rummeligt end REC-programmet, idet det har
gjort det muligt at nå ud til mindre organisationer og græsrodsorganisationer med
programmet.
Manglen på en solid overvågningsramme for REC-programmet blev afhjulpet i
forbindelse med CERV-programmet ved at strømline indikatorerne og indføre særlige
dataindsamlingsværktøjer.
De
vigtigste fordele ved CERV-programmet er direkte projektrelaterede
(dvs. muligheden
for at gennemføre en ønsket tilgang), men der er
også bredere og samfundsmæssige fordele.
Disse omfatter øget netværkssamarbejde og samarbejde generelt i hele EU, øget synlighed og
anerkendelse af organisationer, der modtager CERV-finansiering, og mulighed for at afprøve
innovative tilgange til håndtering af samfundsmæssige udfordringer, udvide projektmålgrupper
og forbedre organisationernes kapacitet.
EfC-, REC- og CERV-programmerne har alle været i overensstemmelse med bredere EU-
politikker og -prioriteter og har med hensyn til deres mål kompletteret andre EU-
finansieringsprogrammer.
Det er sandsynligt, at de konstaterede virkninger som følge af
EfC- og REC-programmerne ikke ville være blevet opnået uden specifik støtte på EU-plan:
Støttemodtagerne ville have haft vanskeligt ved at gennemføre projekter af samme omfang
eller med samme virkning.
CERV-programmet
indtager
en
plads
i
civilsamfundsorganisationernes
finansieringslandskab, som ellers ville være ledig.
Programmets brede vifte af temaer,
paneuropæiske dækning, specifikke fokus på EU's værdier, tilskud af en betydelig størrelse,
driftstilskud og omfordelingsmekanismer gør programmet til en vigtig finansieringskilde for
organisationer, der fremmer EU's værdier og rettigheder. En af de vigtigste fordele ved CERV-
programmet er, at det gør det muligt at tilvejebringe uafhængige finansieringskilder, der sætter
organisationer i stand til at bevare deres autonomi og forfølge deres mål uden utilbørlig
påvirkning. Da finansieringskløften stadig er betydelig, anvender støttemodtagerne imidlertid
også andre finansieringskilder, hvis de overlapper med CERV-programmets emner, og hvis der
er mulighed for synergier.
16
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
3033596_0018.png
De tre programmer udfyldte alle en rolle i finansieringslandskabet, som medlemsstaterne
generelt ikke ville have haft kapacitet til at udfylde.
Finansieringen fra EfB- og REC-programmerne var afgørende for aktiviteter, der
krævede grænseoverskridende samarbejde og et bredere europæisk perspektiv,
da ingen
lignende nationale eller regionale ordninger kunne matche programmernes omfang og
størrelse. EfB-programmet finansierede aktiviteter, der involverede borgere og organisationer
fra flere deltagende lande, og som fremmede en følelse af europæisk identitet og tilhørsforhold.
REC-programmet skabte tværnationale resultater, navnlig øget bevidsthed om og forståelse af
de rettigheder og politikker, der er omfattet af programmet, oprettelse eller styrkelse af
grænseoverskridende samarbejde og partnerskaber og skabelse af bedste praksis og værktøjer,
der blev anvendt på tværs af forskellige medlemsstater.
CERV-programmet giver ligesom sine forgængere en klar merværdi. For mange
civilsamfundsorganisationer er det deres eneste mulige finansieringskilde på dette område.
Hvis CERV-programmet ikke havde eksisteret, ville det have haft negative virkninger og
sandsynligvis påvirket det allerede indskrænkede civilsamfunds råderum i EU.
Respekten
for retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og den demokratiske dialog, ligestilling
mellem kønnene og handicappedes rettigheder ville også været blevet berørt. Volden mod børn,
ekstremismen og radikalismen ville sandsynligvis været steget. Følelsen af at være europæisk
borger ville være blevet svækket. Disse konklusioner understøttes af den dokumentation, der
er indsamlet til denne evaluering
54
.
Der er et klart behov for, at CERV-programmet fortsætter, fordi de udfordringer, som
dette program blev oprettet for at tackle, fortsat eksisterer og i nogle tilfælde er blevet
værre,
f.eks. den stigende polarisering af samfundet, den stigende populisme og ekstremisme
og truslen mod EU's værdier. Mange af disse mangler er blevet yderligere forstærket af
udfordringer såsom covid-19-pandemien og den økonomiske afmatning, der fulgte. De behov,
som EfC-, REC- og CERV-programmerne blev oprettet for at imødekomme,
er derfor stadig
meget store
og ser ud til at
vare ved
i den resterende del af denne flerårige finansielle ramme.
3.2. Erfaringer fra evalueringen
Baseret på konklusionerne fra midtvejsevalueringen kan nogle områder, hvor der er behov for
forbedringer eller opfølgning, håndteres gennem den nuværende gennemførelse af CERV-
programmet.
Der blev med programmet opnået fremragende resultater i perioden 2021-2023, hvoraf de fleste
oversteg milepælene og målene betydeligt. Det kan være nødvendigt at revurdere og revidere
de mål, der er fastsat i programmets resultatovervågningsramme, for bedre at afspejle
programmets faktiske kapacitet og virkning.
Omfordelingsmekanismerne viste sig at være effektive med hensyn til at imødekomme kritiske
behov i civilsamfundssektoren og for programmets målgrupper. Ud over videreførelsen af
denne ordning kan det være umagen værd at overveje potentielt at udvide og opskalere den for
yderligere at støtte sektoren og skabe en endnu større virkning.
CERV-programmet er allerede nået ud til et stort antal mennesker. Det er dog primært velkendt
blandt større organisationer med EU-dækkende netværk, hvilket tyder på, at dets rækkevidde
og anerkendelse kunne forbedres hos et bredere publikum.
Programmets betydelige bidrag til fremme af ligestilling mellem kønnene er et
bemærkelsesværdigt resultat. Denne succes kan fremhæves som bedste praksis og fremvises
54
Hovedsageligt fremskaffet gennem høring af interessenter og eksperter samt skrivebordsundersøgelser af relevante tendenser i EU's
medlemsstater.
17
 kom (2025) 0266 - Ingen titel
som en model til efterfølgelse for andre programmer, idet den viser effektive metoder til at
fremme og styrke ligestilling mellem kønnene – og ligestilling generelt – gennem strategisk
finansiering og initiativer.
Endelig er der stadig mulighed for yderligere at udnytte de muligheder, som digitaliseringen
giver på aktivitetsniveau. På trods af den mulighed, som arbejdsprogrammerne giver, synes
disse elementer endnu ikke at have skabt interesse eller kapacitet til at reagere på de
foreliggende muligheder, idet der hidtil kun er blevet finansieret et lille antal IKT-værktøjer
sammenlignet med andre typer aktiviteter.
18