Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0330
Offentligt
3044824_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.6.2025
COM(2025) 330 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande i 2024
{SWD(2025) 166 final}
DA
DA
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
INDLEDNING ........................................................................................................... 2
MAKROFINANSIEL BISTAND I 2024 ................................................................. 3
2.1
•
•
2.2
•
2.3
•
Det Østlige Partnerskab
................................................................................................... 4
Moldova ........................................................................................................................... 4
Ukraine ............................................................................................................................ 5
Det sydlige naboskab
...................................................................................................... 7
Egypten ............................................................................................................................ 7
Vestbalkan
....................................................................................................................... 8
Nordmakedonien.............................................................................................................. 8
3. SIKRING AF KORREKT ANVENDELSE AF MFA-MIDLER:
OPERATIONELLE VURDERINGER OG EFTERFØLGENDE
EVALUERINGER ........................................................................................................... 9
3.1
3.2
Operationelle vurderinger................................................................................................
9
Evalueringer
.................................................................................................................. 10
4. GENEREL UDVIKLING I FORBINDELSE MED INSTRUMENTET FOR
MAKROFINANSIEL BISTAND .................................................................................. 11
4.1
4.2
MFA-instrumentets funktion
......................................................................................... 11
Makrofinansiel bistand i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027
..................... 12
5. FREMTIDSPERSPEKTIVER – MAKROFINANSIELLE
BISTANDSTRANSAKTIONER I 2025 ....................................................................... 13
1
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
3044824_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande i 2024
1
1. Indledning
Makrofinansiel bistand (MFA) er et finansielt EU-instrument
2
, som tilbydes til
partnerlande, der oplever en betalingsbalancekrise. Siden MFA-instrumentet blev indført i
1990, har det bidraget til at forbedre den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i lande,
der grænser op til eller geografisk ligger tæt på EU, samtidig med at det tilskynder til
strukturreformer. Støtte under instrumentet er afhængig af en ikkeforebyggende
kreditaftale, der er indgået med Den Internationale Valutafond (IMF)
3
. Støtten skal
afhjælpe det umiddelbare presserende behov i partnerlandet for at løse de underliggende
problemer, der skaber pres på betalingsbalancen. Partnerlandet får dermed mulighed for at
øge sit finanspolitiske råderum, forbedre sin gældsholdbarhed og fokusere på at
gennemføre nødvendige reformer. Ved at lette den makroøkonomiske tilpasning kan
makrofinansielle bistandstransaktioner få en positiv økonomisk og social indvirkning, så
landet får mere tid og større råderum til at tackle de grundlæggende årsager til
betalingsbalancekrisen.
Makrofinansiel bistand ydes oftest i form af lån, der finansieres gennem EU-obligationer.
Siden januar 2023 har tilgangen til makrofinansiel bistand ændret sig fra en back-to-back-
tilgang
4
til en fælles struktur, hvor obligationsudstedelser afkobles fra specifikke
udbetalinger. I stedet udsteder Kommissionen nu EU-obligationer af samme type og
overfører provenuet til en central finansieringspulje, som igen finansierer flere EU-
politikprogrammer (herunder makrofinansiel bistand). I nogle tilfælde kan den
makrofinansielle bistand bestå udelukkende af lån, mens den i andre tilfælde kan være en
kombination af lån og gavebistand.
Den makrofinansielle bistand frigives i rater, og kun hvis alle de økonomisk-politiske
betingelser, der er knyttet til disse rater som aftalt med partnerlandet, er opfyldt. Der gælder
ligeledes en politisk forudsætning for makrofinansiel bistand, idet der kræves overholdelse
af demokratiske mekanismer (herunder et parlamentarisk flerpartisystem og overholdelse
af retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne). Dermed supplerer den
makrofinansielle bistand også EU's normale samarbejdsbistand og bidrager til opfyldelse
af de bredere mål om at bevare stabilitet og fremme velstand og EU's kerneværdier uden
for EU's grænser. Dette understøttes af resultaterne af flere uafhængige evalueringer af
1
2
Denne rapport er baseret på de oplysninger, der forelå frem til marts 2025.
 Retsgrundlaget for makrofinansiel bistand til andre tredjelande end udviklingslande er artikel 212 i traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Artikel 213 i TEUF kan anvendes som retsgrundlag, når tredjelandet har
behov for akut finansiel bistand.
3
Der blev gjort en undtagelse fra denne betingelse i forbindelse med oprettelsen af den ekstraordinære MFA+-støtte til
Ukraine efter Ruslands totale invasion i februar 2022.
4
 I behørigt begrundede tilfælde (f.eks. et lille beløb eller en stærk præference for specifik lånestruktur hos
støttemodtagerne) kan back-to-back-tilgangen, hvor Kommissionen udsteder obligationer og overfører provenuet direkte
til modtagerlandet, finde anvendelse (f.eks. udbetaling af lån til Moldova i juli og december 2024).
2
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
3044824_0004.png
afsluttede makrofinansielle bistandstransaktioner
5
samt den nylige metaevaluering af de
sidste ti år af transaktionerne
6
.
I 2024, som var et år med øgede udfordringer på baggrund af den hastige geopolitiske
udvikling, viste det sig, at den makrofinansielle bistand fortsat hurtigt og effektivt kunne
tilpasses til ekstraordinære omstændigheder, samtidig med at den centrale mission om at
fremme stabilitet blev fastholdt. Den makrofinansielle bistand, der blev ydet i forbindelse
med G7-initiativet "Extraordinary Revenue Acceleration Loans for Ukraine" som følge af
Ruslands fortsatte angrebskrig, bekræftede Unionens tilsagn om at omsætte solidaritet til
konkret støtte til Ukraine og samtidig bistå andre partnere, der oplever økonomiske
konsekvenser af krigen. Eskalerende fjendtligheder i Mellemøsten har også bevirket, at
Unionen har ydet makrofinansiel bistand til nøgleaktører i regionen.
Rapporten for 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med Kommissionens
oplysningsforpligtelser som fastsat i de relevante retsakter. Den ledsages af et
arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder en mere detaljeret
analyse af gennemførelsen af individuelle makrofinansielle bistandstransaktioner.
2. M
AKROFINANSIEL BISTAND I
2024
I 2024 vedtog Unionen på baggrund af Ruslands intensiverede aggressionskrig mod
Ukraine og landets fortsatte finansieringsbehov en ny ekstraordinær makrofinansiel
bistandspakke til Ukraine inden for rammerne af G7-initiativet "Extraordinary Revenue
Acceleration Loans for Ukraine". Efter udbetalingen af 18 mia. EUR i 2023 under MFA+-
programmet blev Ukrainefaciliteten Unionens primære instrument til budgetstøtte til
Ukraine i 2024, hvor der blev ydet 16,5 mia. EUR i budgetbistand. Ikke desto mindre
forblev Ukraines finansieringsbehov på et usædvanligt højt niveau i 2024 som følge af
Ruslands igangværende aggressionskrig. Det bevirkede, at G7-lederne i midten af 2024
gav tilsagn om 45 mia. EUR i lån under G7-initiativet "Extraordinary Revenue
Acceleration Loans for Ukraine", der skal betales gennem ekstraordinære indtægter
hidrørende fra immobiliserede russiske statslige aktiver. EU udbyggede tilsagnet med
vedtagelsen af forordning (EU) 2024/2773 om oprettelse af samarbejdsmekanismen
vedrørende lån til Ukraine (ULCM-forordningen), i henhold til hvilken der blev ydet
ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine på op til 18,1 mia. EUR på meget
lempelige vilkår for i størst muligt omfang at lette presset på Ukraines offentlige finanser.
Lånene har en løbetid på 45 år og en afdragsfri periode på 10 år. Tilbagebetalingen vil
primært afhænge af de ekstraordinære indtægter hidrørende fra immobiliserede russiske
statslige aktiver. Efter frigivelsen af den makrofinansielle bistand i december 2024 er der
planlagt udbetalinger gennem hele 2025.
I 2024 udbetalte Unionen også de sidste trancher af den ændrede makrofinansielle bistand
til Moldova, som var tilrettelagt med henblik på at bidrage til at imødegå virkningerne af
den energikrise, der startede i oktober 2021, og modvirke afsmittende virkninger af
Ruslands igangværende aggressionskrig mod Ukraine. Samtidig blev halvdelen af den
makrofinansielle bistand på 100 mio. EUR, der var aftalt for Nordmakedonien, også
udbetalt for at støtte landet under de stramme globale finansielle forhold, stigende
energipriser og uventede tab på statsejede elselskaber. Den anden og sidste tranche af den
makrofinansielle bistand er til rådighed frem til 2026, men det forekommer usandsynligt,
5
Alle evalueringer findes på Kommissionens websted: https://ec.europa.eu/info/evaluation-reports-economic-and-
financial-affairs-policies-and-spending-activities_en.
6
 SWD(2023) 0016, Commission staff working document, Evaluation of macro-financial assistance to third countries
(meta-evaluation of operations for 2010-2020).
3
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
at den vil blive trukket på grund af manglende fremskridt med gennemførelsen af de
politiske betingelser.
I marts 2024 foreslog Kommissionen i anerkendelse af Egyptens kritiske finansielle
situation og landets vigtige stabiliserende rolle i regionen en makrofinansiel bistand på
5 mia. EUR, herunder en hastende kortfristet operation på 1 mia. EUR, der blev udbetalt i
december 2024, betinget af økonomiske reformer og opfyldelse af benchmarks for
menneskerettigheder. Forslaget om de resterende 4 mia. EUR behandles fortsat af Europa-
Parlamentet og Rådet sammen med Kommissionens forslag om makrofinansiel bistand til
Jordan, som forventes vedtaget i andet kvartal 2025.
Status for gennemførelsen af makrofinansielle bistandstransaktioner i 2024 (pr.
region)
2.1
•
Det Østlige Partnerskab
Moldova
Moldova gennemgår en genopretning efter energikrisen i 2021. Den økonomiske
genopretning begyndte i 2023 og blev styrket i 2024 med en vækst i BNP på 2,6 %. Et
større privatforbrug som følge af lav inflation og stigende reallønninger har sammen med
stigende investeringer opvejet den svage vækst i eksporten. Reallønnen fortsatte med at
stige, og den mere lempelige pengepolitik har understøttet forbrugslån og investeringer.
Underskuddet på de løbende poster steg i 2024 efter et kraftigt fald i 2023 som følge af et
større handelsunderskud forårsaget af faldende vareeksport og stabil import. Stigende
eksport af tjenesteydelser, anført af IKT-sektoren, opvejede delvist nedgangen i
vareeksporten. Pengeoverførslerne faldt fortsat i andet kvartal 2024 til 11,4 % af BNP,
mens tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer som andel af BNP faldt i de
første tre kvartaler af 2024. Budgetunderskuddet i 2024 faldt til 3,9 % af BNP i 2024 som
følge af en styrket opkrævning af indtægter, lavere kapitaludgifter og bedre målretning af
støtteforanstaltninger for at afbøde virkningerne af høje energipriser for husholdningerne.
I 2024 var regeringen fortsat reformorienteret og engageret i at skabe makroøkonomisk
stabilitet, men de negative risici (navnlig i forbindelse med energisituationen) var fortsat
høje. EU-tiltrædelsesforhandlingerne blev officielt indledt i 2024, og ved en
folkeafstemning var der et snævert flertal for de foreslåede forfatningsændringer med
henblik på tiltrædelse af EU.
Moldova blev hårdt ramt af energikrisen i 2021. Efter anmodning fra Moldova den 19.
november 2021 vedtog Kommissionen et forslag om makrofinansiel bistand på
150 mio. EUR (120 mio. EUR i mellemfristede lån og gavebistand på 30 mio. EUR).
Parlamentet og Rådet vedtog en afgørelse herom den 6. april 2022 (afgørelse (EU)
2022/563). Aftalememorandummet, lånefacilitetsaftalen og gavebistandsaftalen
vedrørende denne makrofinansielle bistand blev undertegnet den 22. juni 2022 og
ratificeret af Moldovas parlament den 14. juli 2022.
Som reaktion på den stigende direkte og indirekte indvirkning på Moldovas økonomi som
følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine vedtog Kommissionen den 24. januar 2023 et
forslag om at øge den igangværende makrofinansielle bistand med 145 mio. EUR. Op til
100 mio. EUR heraf var i form af lån og 45 mio. EUR var gavebistand. Europa-Parlamentet
og Rådet vedtog en afgørelse herom den 14. juni 2023 (afgørelse (EU) 2023/1165).
Afgørelsen indeholder bestemmelser om at øge den samlede støtte, der ydes gennem denne
makrofinansielle bistand, til 295 mio. EUR (heraf 75 mio. EUR i gavebistand). Den
yderligere finansielle bistand under den makrofinansielle bistand indgik i en større EU-
4
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
støttepakke til Moldova, som Kommissionens formand bebudede i november 2022, og som
også indeholdt 105 mio. EUR i budgetstøtte.
Den makrofinansielle bistand blev frigivet i fem rater i overensstemmelse med det ændrede
aftalememorandum, der trådte i kraft den 5. september 2023. Den første rate på 50 mio.
EUR (herunder 15 mio. EUR i gavebistand) blev frigivet den 1. august 2022. Anden rate
på 50 mio. EUR (10 mio. EUR i gavebistand) blev frigivet den 22. marts 2023. Den tredje
rate (dvs. den første "yderligere rate" af den supplerende makrofinansielle bistand) blev
frigivet den 25. oktober 2023 (50 mio. EUR i lån) og den 27. oktober 2023 (22,5 mio. EUR
i gavebistand). Den fjerde rate (dvs. den anden "yderligere rate" af den ændrede
makrofinansielle bistand) blev frigivet den 18. juli 2024 (50 mio. EUR i lån og 22,5 mio.
EUR i gavebistand). Den femte og sidste rate blev frigivet den 17. december (45 mio. EUR
i lån) og den 18. december 2024 (5 mio. EUR i gavebistand).
Udbetalingen af den makrofinansielle bistand var betinget af positive resultater under
IMF's udvidede kreditfacilitet/udvidede lånefacilitet (ECF/EFF) for Moldova, som blev
vedtaget i december 2021 og yderligere forhøjet i maj 2022. Efter forhøjelsen beløber
IMF's program sig til 815 mio. USD. I december 2023 godkendte IMF's bestyrelse også en
ordning for Moldova under genopretnings- og bæredygtighedsfaciliteten (til et beløb
svarende til 173 mio. USD) for at støtte Moldovas bestræbelser på at styrke
modstandsdygtigheden over for klimachok, støtte reformer af energisektoren, styrke det
indenlandske beredskab i den finansielle sektor og mobilisere bæredygtig finansiering.
Efter den pludselige afskedigelse af direktøren for Moldovas nationalbank (NBM) i
december 2023 har der fundet drøftelser sted om betydningen af god regeringsførelse og
centralbankens uafhængighed. Dette førte til en række foranstaltninger, der gjorde det
muligt for IMF at afslutte den femte gennemgang under ECF/EFF-ordningerne og den
første gennemgang under RSF den 28. juni 2024. Den 17. december 2024 afsluttede IMF
den sjette gennemgang under ECF/EFF-ordningerne og den anden gennemgang under RSF
sammen med Moldova, hvilket gav mulighed for en udbetaling på 162,6 mio. USD. IMF-
programmet forventes at omfatte to yderligere gennemgange og løbe indtil oktober 2025.
•
Ukraine
Trods de alvorlige ødelæggelser af menneskelig og fysisk kapital siden Ruslands
omfattende invasion i 2022 har Ukraines økonomi udvist bemærkelsesværdig
modstandsdygtighed. BNP steg med 5,3 % i 2023 og forventes at være vokset med 3,5 % i
2024, selv om der blev konstateret en vis afmatning i væksten i anden halvdel af 2024.
Genopretningen er blevet understøttet af genåbningen af eksportruter (navnlig gennem
Sortehavet og Donau) og stærk international finansiel bistand (herunder fra EU's
ekstraordinære makrofinansielle bistand i 2023 og gennemførelsen af Ukrainefaciliteten
fra 2024). Inflationen, som var faldet betydeligt i 2023, steg i slutningen af 2024 på grund
af stigende elomkostninger efter intensiverede angreb på energiinfrastrukturen og på
grund af kraftig lønvækst som følge af mangel på arbejdskraft. Ukraines nationalbank
strammede pengepolitikken som reaktion herpå og forhøjede den pengepolitiske rente til
14,5 % i januar 2025. Underskuddet på de løbende poster steg til 7,6 % af BNP i 2024,
hovedsagelig som følge af en reduktion af de internationale tilskud, mens
handelsunderskuddet forblev stabilt, da den øgede import til forsvar og genopbygning
opvejede eksportgevinsterne. På trods af de udfordrende forhold er banksektoren fortsat
stabil og rentabel med faldende andele af misligholdte lån og tilstrækkelige kapitalbuffere.
De offentlige finanser er fortsat under pres med et budgetunderskud på 19,1 % af BNP i
2024, som i vid udstrækning var drevet af høje forsvars- og genopbygningsudgifter.
Skatteforanstaltningerne forventes at øge indtægterne i 2025, men det finanspolitiske gab
5
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
er fortsat betydeligt. De fremtidige vækstudsigter overskygges af usikkerheden som følge
af ødelæggelse af (energi-)infrastruktur, mangel på arbejdskraft og krigens fremtidige
forløb. I den forbindelse er vedvarende international støtte fortsat afgørende for Ukraines
økonomiske stabilitet og evne til at modstå Ruslands angrebskrig.
Efter udbetalingen af 18 mia. EUR under MFA+-programmet i 2023 blev
Ukrainefaciliteten Unionens primære budgetstøtteinstrument i 2024 og ydede 16,5 mia.
EUR i bistand under søjle I. Ikke desto mindre øgede Ruslands eskalerende og fortsatte
aggressionskrig finansieringsbehovet yderligere i 2024 og derefter. Der opstod et
resterende finansieringsgab på trods af den støtte, der blev ydet gennem Ukrainefaciliteten
samt bidrag fra andre partnere. Som reaktion herpå gav G7-lederne på deres topmøde i juni
2024 i Puglia, Italien, tilsagn om at yde Ukraine 45 mia. EUR i ERA-lån, som vil blive
tilbagebetalt ved hjælp af fremtidige ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske
statslige aktiver, der forefindes i Unionen og andre relevante jurisdiktioner.
På grundlag af dette tilsagn forelagde Kommissionen den 20. september 2024 et forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en lånesamarbejdsmekanisme
for Ukraine og om ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine. Europa-Parlamentet
og Rådet vedtog dette forslag den 24. oktober 2024 som forordning (EU) 2024/2773
(ULCM-forordningen), der trådte i kraft den 29. oktober 2024. På grundlag af de
bekræftede bidrag fra G7-partnerne efter G7-finansministrenes møde den 25. oktober 2024
i Washington DC bekræftede Unionen et makrofinansielt bistandslån på 18,1 mia. EUR til
Ukraine, som skulle frigives via en enkelt rate. Afgørelsen om bemyndigelse til frigivelse
af raten blev vedtaget af Europa-Kommissionen den 18. december 2024, og den første
udbetaling til Ukraine på 3 mia. EUR fandt sted den 10. januar 2025. Efterfølgende
udbetalinger følger i løbet af 2025.
I betragtning af de ekstraordinære omstændigheder ydes denne makrofinansielle bistand
på meget lempelige vilkår. Ukraine er fortsat formelt ansvarlig for tilbagebetalingen af
ERA-lånene, men tilbagebetalingerne skal finansieres gennem de ekstraordinære indtægter
fra de immobiliserede russiske aktiver. Ukraine forventes derfor ikke at anvende egne
midler til direkte tilbagebetaling af lånene. Tilbagebetalinger bliver i stedet forvaltet via
ULCM, således at Ukraine kan fremrykke fordelene ved de ekstraordinære indtægter og
samtidig minimere indvirkningen på landets offentlige finanser. Hvis de ekstraordinære
indtægter viser sig at være utilstrækkelige til at tilbagebetale det makrofinansielle
bistandslån, vil den meget lempelige løbetid på 45 år med en afdragsfri periode på 10 år,
inden tilbagebetalingen af hovedstolen begynder, desuden give rig mulighed for at sikre
en stabilisering af Ukraines makroøkonomiske situation. Denne finansieringsordning
mindsker det umiddelbare pres på Ukraines offentlige finanser og sikrer samtidig, at
tilbagebetalingerne fortsat vil være håndterbare, når de begynder i 2030'erne, hvilket i
væsentlig grad afbøder risiciene for den finansielle stabilitet i genopretningsperioden.
Tilførslen af indtægter til ULCM afhænger af den fortsatte immobilisering af disse aktiver,
som er afhængig af forlængelse af sanktionerne hver sjette måned. Rådet vedtog den
seneste forlængelse den 27. januar 2025. Forlængelsen af sanktionerne kræver
enstemmighed i Rådet.
Som med tidligere makrofinansielle bistandsprogrammer var udbetalingen af dette
ekstraordinære makrofinansielle bistandslån på 18,1 mia. EUR betinget af opfyldelsen af
de politiske forpligtelser, der er fastsat i aftalememorandummet mellem Unionen og
Ukraine. Aftalememorandummet, som blev godkendt af medlemsstatsudvalget for
makrofinansiel bistand den 7. november 2024, trådte i kraft den 4. december 2024. Den
vellykkede gennemførelse af de politiske betingelser, der stemmer overens med en
delmængde af de betingelser, der ligger til grund for planen for Ukraine (som dækker
centrale reformområder såsom makrofinansiel stabilitet, statsejede virksomheder, offentlig
6
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
3044824_0008.png
forvaltning, retsstatsprincippet og forsvar), gjorde det muligt at frigive den eneste rate af
det makrofinansielle bistandslån den 18. december 2024.
2.2
•
Det sydlige naboskab
Egypten
En stadigt mere ustabil situation i Palæstina har haft konsekvenser for regionen, herunder
Egypten. Fra 2024 er de økonomiske forventninger i Egypten imidlertid blevet væsentligt
forbedret efter samlingen af det fragmenterede valutakurssystem i marts 2024, understøttet
af store finansieringsforpligtelser fra internationale partnere. Det reale BNP steg med
2,4 % i det seneste regnskabsår (juli 2023-juni 2024) (et fald fra 3,8 % i regnskabsåret
2022/2023) og nåede en vækst på 3,5 % i tredje kvartal 2024 i forhold til året før.
Arbejdsløsheden forblev stort set stabil og var på 6,7 % i september 2024 (i forhold til
7,0 % i 2024). Forbrugerprisinflationen var fortsat høj og lå på 24,1 % i december 2024,
men dog lavere end det midlertidige toppunkt på 35,7 % i februar 2024. Mellem februar
og december steg de officielle reserver fra 35,3 mia. USD til 47,1 mia. USD (ca. 10
måneders import). Dette skyldtes fortløbende tildelinger under den vigtige Ras El-Hekma-
aftale, en investering på 35 mia. USD fra en statsejet fond i De Forenede Arabiske
Emirater i et ejendomsprojekt på Egyptens nordkyst. Budgetunderskuddet i regnskabsåret
2023/2024 blev også afhjulpet af engangsindtægterne fra Ras El-Hekma, som lå på 3,6 %
af BNP i regnskabsåret 2023/2024 (sammenlignet med -6,2 % af BNP i det foregående
regnskabsår). Den primære saldo blev forbedret markant i samme periode. IMF anslår, at
den offentlige gæld faldt til 90,9 % af BNP ved udgangen af regnskabsåret 2023/2024 (et
fald fra 95,9 % i det foregående regnskabsår), da nogle af indtægterne fra Ras El-Hekma-
investeringsaftalen blev anvendt til gældsreduktion. Underskuddet på de løbende poster
forværredes til 5,5 % af BNP i regnskabsåret 2023/2024 (sammenlignet med et underskud
på 1,2 % af BNP i det foregående regnskabsår). Ensretningen af valutakurserne og den
øgede tillid som følge af den internationale støtte siden marts har understøttet eksporten
og turismen, men trækket på betalingsbalancens løbende poster som følge af
forstyrrelserne i Det Røde Hav har været langvarigt og vil sandsynligvis kun aftage
gradvist.
Den 17. marts 2024 blev EU og Egypten enige om at udbygge forbindelserne og udvikle
et strategisk og omfattende partnerskab for fælles velstand, stabilitet og sikkerhed, der
dækker specifikke samarbejdsområder. Partnerskabet understøttes af en finansiel pakke på
op til 7,4 mia. EUR bestående af kort- og langsigtet støtte til den nødvendige
makroøkonomiske og socioøkonomiske reformdagsorden. I betragtning af Egyptens
vanskelige økonomiske og finansielle situation og landets rolle som en vigtig
stabiliserende faktor i en stadig mere ustabil region foreslog Kommissionen den 15. marts
2024 at støtte Egypten med to makrofinansielle bistandstransaktioner på op til 5 mia. EUR
samlet i langfristede lån på meget lempelige vilkår. Den makrofinansielle bistandspakke
blev opdelt i i) et forslag til en kortfristet makrofinansiel bistandstransaktion på 1 mia.
EUR (undtagelsesvis baseret på artikel 213 i TEUF
7
) for at tillade fuld udbetaling i en
enkelt rate i 2024 i lyset af Egyptens presserende finansieringsbehov (og Europa-
Parlamentets pause forud for valget i sommeren 2024) og ii) et forslag om en ordinær
makrofinansiel bistandstransaktion på op til 4 mia. EUR (baseret på artikel 212 i TEUF).
Rådet vedtog den kortsigtede makrofinansielle bistand den 12. april 2024 (afgørelse (EU)
7
Artikel 213 i TEUF finder anvendelse i tilfælde, hvor der er behov for akut finansiel bistand, og kræver kun Rådets
vedtagelse.
7
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
2024/1144) . Europa-Parlamentet og Rådet behandler i øjeblikket forslaget om ordinær
makrofinansiel bistand.
Den makrofinansielle bistandspakke blev foreslået sammen med en udvidet IMF-
lånefacilitet på grundlag af en aftale på embedsmandsplan, der blev indgået den 6. marts
2024, og som derefter blev vedtaget af IMF's bestyrelse den 29. marts 2024. Programmet,
der første gang blev vedtaget i december 2022, blev forhøjet fra 3 mia. USD til 8 mia. USD
og udgør et stærkt udgangspunkt for yderligere fremskridt med økonomiske reformer. IMF
og Egypten nåede 24. december 2024 til enighed på embedsmandsplan om den fjerde
gennemgang.
Den kortsigtede makrofinansielle bistand blev understøttet af et aftalememorandum. I
aftalememorandummet blev udbetalingen af støtten fastsat i en enkelt rate, og det indeholdt
desuden en række aftalte reformer af den økonomiske politik for at forbedre den
makroøkonomiske stabilitet og modstandsdygtighed, forbedre erhvervsklimaet og
konkurrenceevnen og fremme den grønne omstilling. I overensstemmelse med
aftalememorandummet var udbetalingen af støtten betinget af: i) gennemførelse af de
aftalte reformer af den økonomiske politik, ii) gennemførelse af konkrete og troværdige
tiltag vedrørende respekt for effektive demokratiske mekanismer (herunder et
parlamentarisk flerpartisystem) og retsstatsprincippet og sikring af overholdelse af
menneskerettighederne og iii) et program for udbetaling af midler fra IMF. Den samlede
vurdering af gennemførelsen var positiv. Afgørelsen om frigivelse af makrofinansiel
bistand blev vedtaget den 18. december 2024, og den enkelte rate blev udbetalt fuldt ud
den 27. december 2024.
2.3
•
Vestbalkan
Nordmakedonien
Genopretningen af økonomien efter covid-19 går fortsat langsomt. Den reale produktion
steg med 2,8 % i 2024. Væksten var drevet af investeringer og det offentlige forbrug, hvor
sidstnævnte til dels afspejlede en kraftig stigning i lønningerne i den offentlige sektor.
Væksten i husholdningernes forbrug steg også, understøttet af stigende realindkomster.
Balancen over for udlandet bidrog negativt til væksten, da efterspørgslen på de vigtigste
eksportmarkeder var lav. Inflationen, som var aftaget tidligere på året, steg igen i
september til et gennemsnit på 3,5 % i forhold til året før mod 9,4 % i 2023. Stigningen
sidst på året skyldtes hovedsagelig stigende priser på fødevarer, alkohol og tobak på trods
af de prislofter, som regeringen havde indført for basisvarer. Selv om faldet i
energipriserne medførte et lille overskud på betalingsbalancens løbende poster ved
udgangen af 2023, blev det igen til et underskud i 2024 (-2,3 %) som følge af en forværring
af underskuddet på varehandelen og et lavere overskud på den sekundære indkomst.
Underskuddet på den primære indkomst steg også.
Den 6. februar 2023 vedtog Kommissionen et forslag om at yde makrofinansiel bistand til
Nordmakedonien til et beløb på op til 100 mio. EUR i lån til udbetaling i to lige store rater.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse blev vedtaget den 12. juli 2023 (afgørelse (EU)
2023/1461), og aftalememorandummet blev undertegnet med de nordmakedonske
myndigheder i januar 2024. Aftalememorandummet indeholder 20 politiske betingelser
(hvoraf otte vedrører den første udbetaling) på følgende områder: offentlige finanser,
erhvervsklimaet, uddannelse og arbejdsmarked, energi samt retsvæsenet, god
regeringsførelse og bekæmpelse af korruption. Kommissionen bekræftede, at alle
8
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
betingelser for den første rate var opfyldt, og besluttede den 22. april 2024 at frigive den
tilsvarende udbetaling på 50 mio. EUR.
Den makrofinansielle bistand er betinget af positive resultater med hensyn til det
igangværende IMF-program. Efter myndighedernes anmodning og en aftale på
embedsmandsplan vedtog IMF's bestyrelse den 22. november 2022 en 24-måneders
ordning inden for rammerne af den forebyggende likviditetslinje. I januar 2024 afsluttede
IMF den første gennemgang af programmet. IMF's forebyggende likviditetslinje udløb
imidlertid i november 2024, uden at den anden revision fandt sted, hvilket betyder, at en
væsentlig forudsætning for udbetaling af anden og sidste rate af den makrofinansielle
bistand i øjeblikket ikke er opfyldt.
Første halvdel af den makrofinansielle bistand blev udbetalt, men det forekommer
usandsynligt, at anden og sidste tranche af den makrofinansielle bistand vil blive trukket.
Den nye regering har ikke gjort fremskridt med hensyn til at gennemføre de politiske
betingelser, der er knyttet til den sidste rate på 50 mio. EUR, som omfatter sikring af
parlamentets vedtagelse af flere love, herunder afledt ret til energieffektivitetsloven og
gennemførelseslovgivning for den nye lov om bekæmpelse af hvidvask af penge. Desuden
har Nordmakedonien for nylig optaget to bilaterale lån på hver 500 mio. EUR til en gunstig
rente fra den ungarske statsejede Eximbank, hvilket afhjælper behovet for ekstern
finansiering. Under disse omstændigheder er det usandsynligt, at den anden tranche af den
makrofinansielle bistand vil blive udbetalt. Rådighedsperioden for den makrofinansielle
bistand udløber i august 2026.
3. SIKRING AF KORREKT ANVENDELSE AF MFA-MIDLER:
OPERATIONELLE VURDERINGER OG EFTERFØLGENDE
EVALUERINGER
3.1
Operationelle vurderinger
I overensstemmelse med kravene i forordning (EU, Euratom) 2024/2509
(finansforordningen) gennemfører Kommissionen operationelle vurderinger med bistand
fra eksterne konsulenter for at få rimelig sikkerhed for de administrative procedurers og
finanskredsløbs funktion i modtagerlandene.
Operationelle vurderinger fokuserer på offentlige finansforvaltningssystemer (navnlig
hvordan finansministerier og centralbanker er organiseret, og hvilke procedurer de
gennemfører) og – mere specifikt – på, hvordan de konti, der modtager EU-midler,
forvaltes. Der lægges også særlig vægt på de eksterne revisionsinstitutioners funktion,
uafhængighed og arbejdsprogrammer og på, hvor effektiv deres kontrol er. Procedurerne i
forbindelse med offentlige indkøb på centralt plan undersøges også.
En operationel vurdering, der blev foretaget for Moldova i 2020 forud for covid-19-
operationen, viste en betydelig styrkelse af systemerne til forvaltning af de offentlige
finanser og af de finansielle kredsløb siden den seneste revision i 2015. I vurderingen blev
det konkluderet, at Moldovas finansielle procedurer er egnede til et efterfølgende
makrofinansielt bistandsprogram. Den seneste operationelle vurdering af Ukraines
administrative og finansielle kredsløb blev foretaget i 2022 forud for den ekstraordinære
makrofinansielle bistand og tildeling under MFA+. Det var den tredje af denne type
vurderinger, der blev foretaget for Ukraine. Den blev dog foretaget på afstand på grund af
krigen. Samlet set blev det konkluderet, at der var gjort betydelige fremskridt med hensyn
til at styrke systemerne til forvaltning af de offentlige finanser og andre finansielle kredsløb
siden sidste vurdering i 2018. Vurderingen fremhævede også de ukrainske myndigheders
fortsatte tilsagn om løbende forbedringer. Vurderingen understregede prioriteringen af
9
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
3044824_0011.png
reformer af forvaltningen af de offentlige finanser på centrale områder og anbefalede
yderligere tiltag, når sikkerheden forbedres, i betragtning af de betydelige
genopbygningsbestræbelser, der ligger forude. Ukraine-faciliteten omfatter stærke
revisions- og kontrolforanstaltninger, herunder oprettelse af et uafhængigt
revisionsudvalg, der har til opgave at vurdere effektiviteten af Ukraines forvaltnings- og
kontrolsystemer og foretage regelmæssige revisioner på stedet.
I 2023 blev der foretaget en operationel vurdering af Nordmakedonien i forbindelse med
den nye makrofinansielle bistandstransaktion. Eksterne konsulenter fandt landets
finansielle kredsløb og procedurer tilfredsstillende og vurderede, at landets system til
forvaltning af de offentlige finanser generelt var forsvarligt, og bemærkede, at der på det
seneste var sket betydelige fremskridt.
Der blev foretaget to operationelle vurderinger i 2024 som forberedelse til de nye
makrofinansielle bistandstransaktioner i Egypten og Jordan, hvor den første del af den
makrofinansielle bistand til Egypten blev gennemført fuldt ud i 2024, og resten forventes
at blive vedtaget af medlovgiverne i 2025 samtidig med bistanden til Jordan. Det var den
anden operationelle vurdering for Egypten siden 2013, og en del af vurderingen blev
foretaget på afstand på grund af forsinkede sikkerhedsgodkendelser. De egyptiske
myndigheder har gjort betydelige fremskridt, herunder indført ny lovgivning om
forvaltning af offentlige finanser og banktransaktioner. Egyptens ramme for forvaltning af
de offentlige finanser og finansielle kredsløb blev vurderet som tilstrækkelige i relation til
MFA-programmet, forudsat at reformtempoet fastholdes. Det var den anden operationelle
vurdering for Jordan siden 2020, og den bekræftede fremskridt med hensyn til at forbedre
systemerne til forvaltning af de offentlige finanser og større effektivitet i anvendelsen af
offentlige midler. Der er dog stadig udfordringer, herunder begrænset uafhængighed og
gennemsigtighed i revisionsudvalget, underudnyttelse af Udvalget for Klager over Indkøb
og et underudviklet sekundært marked for statspapirer. På trods af problemerne blev det i
vurderingen konkluderet, at Jordans finansielle systemer udgør et stærkt grundlag for det
makrofinansielle bistandsprogram. Resultaterne af de operationelle vurderinger for Jordan
og Egypten vil blive taget i betragtning ved udarbejdelsen af de økonomisk-politiske
betingelser for begge makrofinansielle bistandsforanstaltninger.
3.2
Evalueringer
I overensstemmelse med finansforordningen og de tilsvarende afgørelser om
makrofinansiel bistand foretager Kommissionen evalueringer
8
efter afslutningen af
makrofinansielle bistandstransaktioner for at vurdere deres virkning. De to vigtigste mål
med disse evalueringer er at analysere virkningen af den makrofinansielle bistand på
modtagerlandets økonomi, navnlig på bæredygtigheden af dets stilling over for udlandet,
og at vurdere merværdien ved EU's indsats.
I 2024 afsluttede Kommissionen den fælles efterfølgende evaluering af transaktionerne til
landene i Det Østlige Partnerskab, Moldova, Georgien og Ukraine (2017-2020). Den
eksterne rapport og dens ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
blev offentliggjort i januar 2025. For alle tre lande viste undersøgelsen, at transaktionerne
havde en positiv indvirkning på gældsholdbarheden og den makroøkonomiske situation.
Dette var særlig vigtigt for Ukraine i betragtning af operationens større omfang og landets
mere udfordrende makroøkonomiske situation. Samlet set blev det i evalueringen
konkluderet, at de tre operationer var vellykkede med hensyn til at fremme en positiv
ændring på flere centrale reformområder, og at de var i overensstemmelse med EU's
8
Alle evalueringer findes på Kommissionens websted:
https://ec.europa.eu/info/evaluation-reports-economic-and-
financial-affairs-policies-and-spending-activities_en.
10
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
3044824_0012.png
overordnede politiske ramme, idet de var tilpasset myndighedernes reformdagsordener og
andre donorers programmer.
I 2024 udsendte Kommissionen den efterfølgende evaluering af MFA-operationerne
vedrørende covid-19 til 10 partnerlande (2020-2022), og den offentliggøres sammen med
det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene i 2025. I evalueringen
vurderes den makrofinansielle bistandspakke på 3 mia. EUR, der blev ydet i 2020 til
partnere i de østlige nabolande, Vestbalkan og de sydlige nabolande for at afbøde de
økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien.
4. G
ENEREL UDVIKLING I FORBINDELSE MED INSTRUMENTET FOR MAKROFINANSIEL
BISTAND
4.1
MFA-instrumentets funktion
I den fælles erklæring fra 2013 fra Europa-Parlamentet og Rådet om makrofinansiel
bistand
9
beskrives bistanden som værende af makroøkonomisk og finansiel karakter, og
det fastslås klart, at formålet bør være at "genoprette en holdbar ekstern
finansieringssituation i de bistandsberettigede lande og områder, der har problemer med at
opnå ekstern finansiering". For at den makrofinansielle bistand kan blive et vellykket
nødinstrument, er det derfor vigtigt at mobilisere bistanden effektivt og i tide.
Beslutningstagningen i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure betegnes
ofte som tidskrævende, og det er en alvorlig mangel ved et kriseinstrument, der har til
formål at reagere hurtigt på betalingsbalancekriser
10
.
Under de ekstraordinære forhold på grund af covid-19-krisen og Ruslands angrebskrig
mod Ukraine blev de relevante makrofinansielle bistandspakker imidlertid meget hurtigt
vedtaget, fordi alle institutioner gjorde fuld brug af den tilladte proceduremæssige
fleksibilitet. I disse tilfælde blev Europa-Parlamentet og Rådet enige om at anvende de
eksisterende hasteprocedurer, og dermed var det muligt at vedtage den tilsvarende bistand,
inden for en måned efter at Kommissionen havde forelagt sine forslag. Europa-Parlamentet
påberåbte sig en særlig bestemmelse (artikel 163) i Europa-Parlamentets forretningsorden,
således at Europa-Parlamentet kunne vedtage forslaget direkte på plenarmødet og dermed
springe den sædvanlige fase i INTA-udvalget over.
Både Europa-Parlamentets og Rådets forretningsorden indeholder en hasteprocedure, der
er nødvendig for hurtig vedtagelse i ekstraordinære situationer, hvorimod
standardproceduren tager betydeligt længere tid. Det var tilfældet for Kommissionens
nylige forslag om makrofinansiel bistand til Jordan, som blev fremsat i april 2024, men
som ikke forventes vedtaget før i andet kvartal 2025. Den lange forsinkelse skyldes til dels
valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 og det efterfølgende behov for at nedsætte nye
udvalg. I Egyptens tilfælde fik det presserende behov for at frigive en første del af støtten
allerede i andet halvår 2024 Kommissionen til undtagelsesvis i marts 2024 at beslutte at
fremsætte forslag om en første hastende, kortsigtet makrofinansiel bistandstransaktion for
at hjælpe Egypten. Det skete på grundlag af artikel 213 i TEUF (der gælder i tilfælde, hvor
der er behov for akut finansiel bistand, og kun kræver vedtagelse i Rådet). Kommissionen
erkendte imidlertid, at det ikke var den ideelle tilgang, og foreslog derfor at yde
størstedelen af den makrofinansielle bistand til Egypten via en anden og mellemfristet
makrofinansiel bistandstransaktion, der følger de normale procedurer i henhold til artikel
212 i TEUF (med inddragelse af begge medlovgivere og ikke kun Rådet). I denne
9
Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet, som blev vedtaget sammen med afgørelsen om yderligere
makrofinansiel bistand til Georgien (afgørelse nr. 778/2013/EU af 12. august 2013). Findes på:
https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013D0778&from=DA.
10
 Der blev foretaget en metaevaluering af de sidste ti års operationer i 2023 – SWD(2023) 0016, Commission staff
working document, Evaluation of macro-financial assistance to third countries (meta-evaluation of operations for 2010-
2020).
11
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
3044824_0013.png
forbindelse er det vigtigt at bemærke, at den forenklede procedure
11
til vedtagelse af en
afgørelse fra Europa-Parlamentet er blevet ændret. I modsætning til hasteproceduren
kræver den forenklede procedure ikke en anmodning fra formanden om at behandle
forslaget som uopsætteligt. Under den forenklede procedure bliver vedtagelsesprocessen
forenklet, idet der kræves færre trin til godkendelse end ved standardproceduren. Den
forenklede procedure er endnu ikke blevet anvendt i forbindelse med igangværende
makrofinansiel bistand, men den kunne være hensigtsmæssig ved makrofinansiel bistand i
en nødsituation og sikre en formålstjenlig og øget effektivitet i forhold til ordinære
transaktioner.
Den ekstraordinære mikrofinansielle bistand til Ukraine under G7-initiativet
"Extraordinary Revenue Acceleration Loans for Ukraine" blev endnu en gang gennemført
uden at høre direkte under et IMF-program (selv om Ukraine modtager fungerende
udbetalinger under den udvidede lånefacilitet). Desuden modtog Ukraine tilførsler gennem
EU-budgettets margen samt MFA+. Bistanden blev ydet på meget lempelige vilkår med
en løbetid på 45 år og en afdragsfri periode på 10 år. Tilbagebetalinger, herunder renter og
andre omkostninger i forbindelse med lånet, dækkes af de ekstraordinære indtægter fra de
immobiliserede russiske centralbankaktiver, hvilket minimerer indvirkningen på Ukraines
offentlige finanser.
De igangværende forberedelser til den næste flerårige finansielle ramme (FFR) giver
mulighed for at udnytte de seneste erfaringer med makrofinansiel bistand. Dette kunne
give input til overvejelser om fremtiden for den makrofinansielle bistand sammen med
Europa-Parlamentet og Rådet.
4.2
Makrofinansiel bistand i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027
Den nuværende FFR-periode har været kendetegnet ved et usædvanligt pres på mange
økonomier som følge af konsekvenserne af covid-19-pandemien i hele verden. Desuden er
EU's partnerlande fortsat sårbare på grund af strukturelle svagheder i deres økonomier.
Regionen er også stadig udsat for stor geopolitisk usikkerhed og oplever fortsat økonomisk
ustabilitet, som forværres yderligere af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og senest af
den eskalerende konflikt i Mellemøsten. I betragtning af de fortsat udfordrende globale
udsigter vil behovet for, at EU kan yde makrofinansiel bistand, sandsynligvis fortsat være
stort i de kommende år, selv om anvendelsesområdet er umuligt at forudsige, da der er tale
om et kriseinstrument. Det er derfor vigtigt at sikre, at der fortsat er tilstrækkelige
budgetmidler til rådighed for MFA-instrumentet i de sidste år af den nuværende FFR.
MFA-lån er garanteret under garantien for foranstaltninger udadtil i henhold til forordning
(EU) 2021/947 (forordningen om oprettelse af NDICI – et globalt Europa) med en
tilførselssats på 9 %, som det var tilfældet under tidligere FFR'er
12
. Det samlede budget,
der oprindeligt var afsat til dækning af tilførslen af MFA-lån, var fastsat til ca. 1 mia. EUR,
hvilket svarer til et lånevolumen på 11 mia. EUR. Siden begyndelsen af den nuværende
FFR i 2021 og i forbindelse med EU's betydelige støtte til Ukraine via makrofinansiel
bistand i 2022 var omkring to tredjedele af de øremærkede hensættelser allerede blevet
11
 I henhold til den forenklede procedure (artikel 52 i Europa-Parlamentets forretningsorden) kan formanden for Europa-
Parlamentets udvalg foreslå, at forslaget godkendes uden ændringer. Medmindre medlemmer eller en politisk gruppe
eller politiske grupper, der mindst når op på den middelhøje tærskel af udvalget, gør indsigelse, betragtes den foreslåede
procedure som vedtaget. Alternativt kan formanden foreslå, at der fastsættes en frist for fremlæggelse af ændringsforslag,
uden at der først er udarbejdet et rapportudkast. Medmindre medlemmer eller en politisk gruppe eller politiske grupper,
der mindst når op på den middelhøje tærskel af udvalget, gør indsigelse, betragtes den foreslåede procedure som vedtaget.
12
 Forordning (EU) 2021/947 (instrumentet NDICI-Global Europa) blev vedtaget og trådte i kraft i juni 2021.
Forordningen spiller en vigtig rolle for den budgetmæssige udformning af den makrofinansielle bistand, men det
makrofinansielle bistandsinstrument som sådan er fortsat adskilt fra NDICI-Global Europa, og specifikke
makrofinansielle bistandstransaktioner aktiveres fortsat efter behov ved særskilte ad hoc-afgørelser.
12
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
anvendt ved udgangen af 2023. I den forbindelse og efter det ekstraordinære møde i Det
Europæiske Råd den 1. februar 2024 om midtvejsrevisionen af FFR blev der overført
hensættelsesforpligtelser på ca. 225 mio. EUR i forbindelse med den ekstraordinære
makrofinansielle bistandstransaktion på 5 mia. EUR til Ukraine, der blev udbetalt i 2022,
til Ukrainefaciliteten. Kombineret med forhøjelser af budgettet til tilførsel af
makrofinansielle bistandslån har dette gjort det muligt at mobilisere tilstrækkelige midler
til at finansiere den vedtagne kortfristede makrofinansielle bistand til Egypten på op til 1
mia. EUR. Denne forhøjelse af budgettet under NDICI vil gøre det muligt at finansiere en
regelmæssig makrofinansiel bistandstransaktion til Egypten på op til 4 mia. EUR, hvis den
vedtages af medlovgiverne, samtidig med at der er mulighed for andre makrofinansielle
bistandstransaktioner frem til udgangen af 2027 (se afsnit 5 nedenfor).
5. F
REMTIDSPERSPEKTIVER
–
MAKROFINANSIELLE BISTANDSTRANSAKTIONER I
2025
I betragtning af den makrofinansielle bistands ikkeprogrammerbare og krisedrevne
karakter er det vanskeligt præcist at anslå fremtidige operationer for den resterende del af
den nuværende FFR. Denne del fokuserer derfor på operationer, der allerede er godkendt
i 2025, og omhandler desuden mulige operationer i lyset af den hastigt skiftende
geopolitiske udvikling.
Den igangværende konflikt i Mellemøsten har øget den økonomiske usikkerhed og haft
alvorlige konsekvenser for landene i regionen. Der er allerede planlagt foranstaltninger for
Egypten og Jordan. De to lande har oplevet negative konsekvenser som følge af faldende
turisme og handel, hvilket har afsløret landenes strukturelle svagheder. Egyptens
afhængighed af ustabil ekstern finansiering samt en overdreven statskontrol har øget
presset på betalingsbalancen. I Jordan kommer konflikten oven i andre nylige
chokvirkninger udefra, som har forværret budgetunderskuddene og de strukturelle
problemer, hvilket har ført til stor offentlig gæld og store finansieringsbehov. Også andre
lande i regionen er hårdt ramt.
Den 8. oktober 2023 anmodede de jordanske myndigheder om en makrofinansiel
bistandstransaktion på 700 mio. EUR (MFA IV). Som svar foreslog Kommissionen den 8.
april 2024 en ny makrofinansiel bistandspakke på op til 500 mio. EUR. Dette forslag blev
udarbejdet efter en omhyggelig vurdering af Jordans eksterne finansieringsbehov og
landets kapacitet til at dække disse behov, både i overensstemmelse med principperne om
retfærdig byrdefordeling mellem donorerne i tæt samarbejde med IMF og i
overensstemmelse med den nye udvidede lånefacilitet for Jordan på 1,2 mia. USD for
perioden 2024-2027. I januar 2025 indgav Jordan en anmodning om en ny makrofinansiel
bistand på 1 mia. EUR (dermed yderligere 500 mio. EUR i makrofinansiel bistand i forhold
til Kommissionens forslag) på baggrund af den fortsatte regionale usikkerhed, yderligere
konsekvenser for landets finanspolitiske og økonomiske udsigter og behovet for at beskytte
fremdriften i landets reformdagsorden. Medlovgiverne forventes at vedtage den fjerde
makrofinansielle bistandstransaktion (på 500 mio. EUR) i andet kvartal 2025, og der
forventes tre udbetalinger i perioden 2025-2027. Den 29. januar 2025 meddelte
kommissionsformand Ursula von der Leyen, at Kommissionen vil fremsætte et forslag om
yderligere makrofinansiel bistand på 500 mio. EUR, hvilket forventes at ske i foråret 2025.
Medlovgiverne overvejer i øjeblikket den anden del af den makrofinansielle bistand på 5
mia. EUR til Egypten, som repræsenterer størstedelen af den makrofinansielle
bistandspakke med op til 4 mia. EUR i perioden 2025-2027. Denne makrofinansielle
bistand skal støtte Egypten i forbindelse med eksterne chok, navnlig Ruslands fortsatte
angrebskrig mod Ukraine og afsmittende virkninger af eskaleringerne i Mellemøsten. Den
deraf følgende kapitaludstrømning og lavere indtægter fra udenlandsk valuta, navnlig som
13
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
følge af kraftigt faldende indtægter fra turismen og Suezkanalen, har bidraget til en
betydelig udvidelse af det eksterne finansieringsgab med fortsatte nedadrettede risici som
følge af den komplekse geopolitiske situation. Afgørelsen forventes i øjeblikket vedtaget i
andet kvartal af 2025.
I november 2022 anmodede Tunesien om makrofinansiel bistand på 1,2 mia. EUR til støtte
for landets finansieringsbehov i lyset af det forværrede globale miljø og de høje
internationale råvarepriser. Dette fulgte efter den aftale på embedsmandsplan, der blev
indgået med IMF i oktober 2022 om en ny udvidet lånefacilitet (fire år, 1,9 mia. USD).
IMF's bestyrelse har imidlertid endnu ikke vedtaget programmet, da Tunesien endnu ikke
har gennemført tidligere foranstaltninger, navnlig med hensyn til reform af
brændstofsubsidier. En blomstrende turisme og stabile pengeoverførsler har midlertidigt
lettet det eksterne finansieringspres for Tunesien. Med forbehold af en omhyggelig
vurdering af forudsætningerne for makrofinansiel bistand og Tunesiens eksterne
finansieringsbehov er Kommissionen parat til at udarbejde et forslag til en ny
makrofinansiel bistand, når IMF-programmet er på plads. Dette blev også bekræftet som
led i det omfattende partnerskab mellem EU og Tunesien, der blev aftalt i juli 2023. Det
blev bemærket, at dette ville kræve en omfattende og effektiv gennemførelse af yderligere
reformer.
I april 2022 indgik Libanon en aftale på embedsmandsplan med IMF (fire år, 3 mia. USD),
men har kun gjort begrænsede fremskridt med landets lange liste over forudgående
foranstaltninger. Libanons BNP er siden fortsat faldet, mange offentlige institutioner er
ikkefungerende, og valutaen er faldet drastisk i værdi, hvilket har ført til en bredt funderet
dollarisering af den libanesiske økonomi. I januar 2025 valgte det libanesiske parlament
en præsident, og et par dage senere blev en ny premierminister udnævnt. Dermed sluttede
mere end fem års politisk dødvande, og betingelserne for et fornyet fokus på reformer er
til stede. I februar 2025 gav den nye regering udtryk for, at den havde til hensigt at
genoptage samarbejdet med IMF om et nyt program, og det ses som et muligt positivt tiltag
til håndtering af den økonomiske krise gennem international bistand og omfattende
reformer. Kommissionen er parat til at støtte en omfattende reformdagsorden med en
makrofinansiel bistandstransaktion, når forudsætningerne (herunder planmæssige
udbetalinger under et ajourført IMF-program) er blevet opfyldt.
På samme måde løste den pludselige udvikling i den politiske situation i Syrien i december
2024 det langvarige politiske dødvande med afsættelsen af Assads regime. Med en ny
regering, som stadig skal finde sit fodfæste, og en situation, hvor mange parametre stadig
er uklare (f.eks. menneskerettighedssituationen), anes der en teoretisk mulighed for, at et
meningsfuldt engagement fra EU's side, eventuelt suppleret med makrofinansiel bistand,
kan følge i fremtiden.
I de østlige nabolande og på Vestbalkan påvirkes den økonomiske udvikling fortsat af
Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og det skaber handelsforskydninger og finansielle
forstyrrelser. I andre lande end Ukraine har krigen belastet både husstande og
virksomheder, givet næring til inflationen og skabt et øget finansieringsbehov på tværs af
lande i begge regioner. Ukraine og Moldova er fortsat afhængige af betydelig international
bistand, og her spiller EU en central rolle. EU's Ukrainefacilitet på 50 mia. EUR (2024-
2027) støtter sammen med den nyligt godkendte makrofinansielle bistand under G7-
initiativet "Extraordinary Revenue Acceleration Loans for Ukraine" Ukraines
modstandsdygtighed. Moldovas vækstplan (1,9 mia. EUR, 2025-2027) har til formål at
fremme markedsadgang og indkomstkonvergens. Reform- og vækstfaciliteten for
Vestbalkan skal yde op til 6 mia. EUR (2024-2027) i tilskud og lån til støtte for en
fremskyndelse af landenes reformbestræbelser.
14
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
Kommissionen er rede til at overveje alle andre kommende anmodninger om
makrofinansiel bistand og vil, hvis det er relevant, foreslå nye og/eller opfølgende
makrofinansielle bistandstransaktioner til støtteberettigede partnere.
Tabel 1 giver en oversigt over forpligtelser og betalinger i forbindelse med makrofinansiel
bistand og udbetaling af MFA-lån for 2022, 2023, 2024 og (foreløbig) 2025.
15
 kom (2025) 0330 - Ingen titel
3044824_0017.png
Tabel 1: Forpligtelser og betalinger vedrørende MFA-gavebistand og udbetalinger
af MFA-lån 2022-2025 (EUR)
13
2022
Forpligtelsesbevillinger til gavebistand i
budgettet
Operationelle vurderinger, efterfølgende
evalueringer
Andre mulige makrofinansielle
bistandstransaktioner
Forpligtelser i alt
Betalingsbevillinger til gavebistand i budgettet
Operationelle vurderinger, efterfølgende
evalueringer
Makrofinansiel bistand til Moldova (EU
2022/563), afsluttet
Makrofinansiel bistand til Moldova (tillæg) (EU
2023/1165), afsluttet
Andre mulige makrofinansielle
bistandstransaktioner
Udbetalinger i alt
Uudnyttede bevillinger til gavebistand
Udbetalinger af MFA-lån
MFA Jordan III (afsluttet)
MFA Moldova (afsluttet)
Makrofinansiel hastebistand Ukraine (afsluttet)
Ekstraordinær makrofinansiel bistand Ukraine
(afsluttet)
MFA Moldova tillæg (afsluttet)
MFA+ Ukraine (afsluttet)
MFA Nordmakedonien
Kortfristet MFA Egypten (afsluttet)
MFA ERA Ukraine
MFA Jordan (under forberedelse) *
MFA Egypten (under forberedelse) *
Udbetalinger af MFA-lån i alt
Covid-19-MFA-transaktioner: afsluttet
MFA Tunesien (afsluttet)
Udbetalinger af covid-19-MFA-lån, i alt
Udbetalinger af alle MFA-lån, i alt
300 000 000
300 000 000
7 535 000 000
-
-
18 090 000 000
-
-
1 145 000 000
-
-
19 749 000 000
2023
2024
2025
30 114 460
114 460
30 000 000
30 114 460
20 868 187
-
15 000 000
-
-
15 000 000
5 868 187
-
-
35 000 000
1 200 000 000
6 000 000 000
-
-
-
-
-
-
-
7 235 000 000
45 423 330
350 000
45 073 330
45 423 330
39 880 000
329 765
10 000 000
22 500 000
-
32 829 765
7 050 235
57 367 177
619 440
56 747 737
57 367 177
57 367 177
749 270
5 000 000
22 500 000
-
23 249 270
34 117 907
-
59 267 773
700 000
58 567 773
59 267 773
59 267 773
700 000
-
-
58 567 773
59 267 773
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
18 116 000 000
300 000 000
1 333 000 000
19 749 000 000
200 000 000
40 000 000
-
-
50 000 000
18 000 000 000
-
-
-
-
-
18 090 000 000
-
45 000 000
-
-
50 000 000
-
50 000 000
1 000 000 000
-
-
-
1 145 000 000
* For Jordan og Egypten er de lånebeløb, der skal udbetales i 2025, usikre estimater, fordi de makrofinansielle
bistandstransaktioner i øjeblikket er under forberedelse og endnu ikke er blevet vedtaget af medlovgiverne.
13
Tabellen tager ikke højde for forslag til nye MFA-transaktioner efter december 2024.
16