kom (2025) 0340 - Ingen titel

Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0340
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.6.2025

COM(2025) 340 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om den foreløbige evaluering af strategirammen for det europæiske uddannelsesområde

for 2021-2030

{SWD(2025) 169 final}

kom (2025) 0340 - Ingen titel

1. Indledning

Udvikling af det europæiske uddannelsesområde

som et ægte fælles rum for uddannelse af høj

kvalitet og livslang læring for alle er det overordnede politiske mål for strategirammen for det

europæiske

samarbejde

på

uddannelsesområdet

2021-2030

Det

europæiske

uddannelsesområde er en omfattende EU-politik og -investeringsstrategi for inkluderende

uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet i alle sammenhænge og sektorer, fra den tidlige

barndom til voksenlivet. Byggestenene til det europæiske uddannelsesområde blev lagt mellem

2021 og 2025. Dette arbejde var drevet af fælles strategiske prioriteter

, mål på EU-plan,

europæisk samarbejde, gennemførelse af fælles politikker og nationale reformer. Som svar på

Rådets opfordring foretog Kommissionen en evaluering på grundlag af omfattende høringer og

en ekstern støtteundersøgelse

. Evalueringen vil danne grundlag for Rådets drøftelser om

revisionen af den strategiske ramme forud for dets anden cyklus for årene 2026-2030. Dette

omfatter mulige tilpasninger af mål, forvaltning og prioriterede områder på EU-plan

arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene sammenfattes resultaterne af evalueringen,

herunder undersøgelsen. Ud over de vigtigste resultater af denne evaluering giver meddelelsen

om færdighedsunionen

de seneste strategiske retningslinjer for uddannelse og færdigheder på

EU-plan. Dette skal også afspejles i revisionen af rammen.

2. Konklusioner fra evalueringen

2.1. Styrker

Evalueringen

peger på

EU-merværdien

af den strategiske ramme, der samler medlemsstaterne

med henblik på at drøfte og nå til enighed om kvantificerede mål og skabe enighed og samarbejde

om fælles prioriteter inden for det bredere uddannelses- og erhvervsuddannelsessamfund,

herunder gennem arbejdsgrupperne. Det europæiske uddannelsesområde har, selv om det ikke

har nogen reguleringsbeføjelser, formået at levere resultater og relevante forbedringer ved at

kombinere forskellige støttemekanismer, kvantificerede mål og EU's politiske rammer med

konkret vejledning og samarbejde, mobilisere EU-midler, overvåge fremskridt og støtte

evalueringen af reformer

. Der er gjort fremskridt med hensyn til det europæiske

uddannelsesområdes strategiske prioriteter, idet tendenserne i retning af flere mål på EU-plan

viser en positiv opadgående konvergens (f.eks. unge, der forlader skolen tidligt), mens den på

andre områder (f.eks. grundlæggende færdigheder) er begrænset eller faldende

. Leveringen og

kombinationen af EØS-gennemførelsesinstrumenter blev vurderet som

effektive og

sammenhængende

med hinanden og prioriteterne generelt, samtidig med at det anerkendes, at

der er behov for mere effektivitet og hastighed.

Meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025,

COM/2020/625.

Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske

uddannelsesområde (2021-2030)

(resolutionen om strategirammen for det europæiske uddannelsesområde).

Forbedret kvalitet, lighed, inklusion og gode uddannelsesresultater for alle

Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet for alle

Styrkelse af lærernes kompetencer og motivation

Styrkelse af europæisk videregående uddannelse

Støtte til den grønne og digitale omstilling i og gennem uddannelse.

Kommende, juli 2025.

Resolution om strategirammen for det europæiske uddannelsesområde.

COM/2025/90

Dokumentation i arbejdsdokumentet.

Tabel 1 i arbejdsdokumentet om EØS-gennemførelsesinstrumenter.

Arbejdsdokument, afsnit 4.1 og 5.1. For tendenser i retning af mål, se også bilaget.

kom (2025) 0340 - Ingen titel

Mange politiske initiativer på EU-plan

er blevet udviklet og sat i gang på områder, der spænder

fra inklusiv og digital uddannelse til læring med henblik på bæredygtighed, fremme af mobilitet

og styrkelse af de europæiske videregående uddannelser

. Der er dokumentation for, at det er

lykkedes det europæiske uddannelsesområde at gennemføre vigtige nye tiltag på EU-plan (f.eks.

Erasmus+-lærerakademier), inspirere og støtte nationale reformer (jf. tekstboks 1) og etablere

strukturelle, systemiske og bæredygtige veje til et dybere europæisk samarbejde mellem

uddannelsesinstitutioner (f.eks. initiativet Europauniversiteter). Aktionerne støttede samarbejdet

mellem medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne på EU-plan, bidrog til politiske

fremskridt og reformer på nationalt og regionalt plan og forbedrede anvendelsen af viden og

bedste praksis på organisatorisk plan.

Boks 1 – Nationale EØS-reformer

Litauen

har en reform, der er en del af uddannelsesudviklingsprogrammet, til formål at forbedre adgangen til

førskoleundervisning og børnepasning for alle børn, især børn med handicap og fra sårbare baggrunde. Den blev

fremmet af Rådets henstilling fra 2019 om førskoleundervisnings- og børnepasningssystemer af høj kvalitet.

Tilpasningen var inspireret af viden, der blev delt gennem arbejdsgruppen for førskoleundervisning og

børnepasning (WG ECEC) og støttet af Den Europæiske Socialfond+ (ESF+) og genopretnings- og

resiliensfaciliteten (RRF).

For at imødekomme de landespecifikke henstillinger om uddannelse, vedtog

Rumænien

to uddannelseslove i

2023 (håndtering af lighedskløfter, deltagelse, læringsresultater, fremskridt hen imod videregående uddannelse

og beskæftigelse) inden for rammerne af centrale strategiske planer (projektet Et uddannet Rumænien,

regeringsprogram 2021-2024). Det europæiske uddannelsesområde og dets centrale initiativ, Pathways to School

Success, som der henvises til i de nationale dokumenter, gav inspiration til disse nationale reformer, der blev

støttet med finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, instrumentet for teknisk støtte (TSI) og ESF+.

Spanien

gjorde uddannelsesreformer i 2021 undervisning i medborgerkundskab til et obligatorisk fag.

Reformen skitserer undervisning i medborgerkundskabsfærdigheder inden for primæruddannelse og obligatorisk

sekundæruddannelse. Gennem det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme faciliterede det spanske

rådsformandskab samarbejdet og udvekslingen af god praksis og var vært for en peerlæringsaktivitet for

medlemmer af arbejdsgruppen om ligestilling og værdier i 2023. Arbejdsgruppens arbejde dannede grundlag for

Rådets konklusioner fra 2023 om, hvordan uddannelse og erhvervsuddannelse kan bidrage til at styrke fælles

europæiske værdier og demokratisk medborgerskab. Dette bidrog til at forbinde de tekniske og politiske niveauer

i det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme. Jean Monnet-aktionerne bidrog også.

Tjekkiet

var en omfattende reform inden for digital uddannelse fokuseret på: 1) en reform af digitale

færdigheder for at modernisere læseplanen, 2) støtte til lærere, 3) forebyggelse af digital udstødelse og 4)

voksenuddannelse rettet mod digitalt udstødte sårbare grupper. Reformen, der bygger på drøftelserne i

arbejdsgruppen DELTA

, er i overensstemmelse med den digitale kompetenceramme for borgerne og de

landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester. Den omfatter betydelige

investeringer i digital infrastruktur og udvikling af færdigheder gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og

instrumentet for teknisk støtte.

Den strategiske rammes styrke ligger i dens stærke fundament af frivilligt samarbejde og fælles

skabelse. Under høringerne i forbindelse med evalueringen bekræftede medlemsstaterne deres

stærke vilje til at fortsætte samarbejdet via den strategiske ramme.

Det europæiske uddannelsesområdes forvaltningsstrukturer (Gruppen på højt plan vedrørende

uddannelse og erhvervsuddannelse, styrket af et nyt koordineringsråd) sikrede stærkere politisk

styring og mere strategisk fastsættelse af dagsordener sammenlignet med tidligere

samarbejdsrammer. Arbejdsgrupper og deres peerlæringsaktiviteter fungerede som vigtige fora

til at drøfte politiske spørgsmål, give inspiration til nationale reformer og tilskynde til innovation.

19 strategiske initiativer for det europæiske uddannelsesområde og 17 projekter og indkaldelser på EU-plan blev analyseret i

evalueringen. Bilag III til arbejdsdokumentet, fodnote 4 og 5, viser den fuldstændige liste.

F.eks. Rådets henstillinger om

Veje til succes i skolen, Europa i bevægelse, Læring med henblik på den grønne omstilling og

bæredygtig udvikling, Forbedring af udbuddet af digitale færdigheder inden for uddannelse og undervisning,

eller meddelelser

fra Kommissionen om en

Europæisk strategi for universiteter

eller en

Plan for en europæisk grad.

Arbejdsgruppen om det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme for digital uddannelse: læring, undervisning og

vurdering.

kom (2025) 0340 - Ingen titel

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

fremmede en ægte europæisk dimension i

uddannelse og erhvervsuddannelse

(f.eks. gennem alliancer mellem Europauniversiteter og

Learning EU-initiativer), der går videre end tidligere samarbejdsrammer.

Evalueringen viser, at samarbejdet på EU-plan i nogle tilfælde oversteg forventningerne og de

oprindelige ambitioner. Den tilvejebragte effektive kommunikationslinjer og en koordineret

reaktion, der fungerede som et knudepunkt for krisestyring (f.eks. ved at hjælpe medlemsstaterne

med at opretholde kontinuiteten i uddannelsen under covid-19 og integrere fordrevne ukrainske

lærende i deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer), hvilket styrkede EU's

modstandsdygtighed over for kriser.

Evalueringen har vist, at der er stærk enighed om, at de store udfordringer, der er struktureret

gennem de strategiske prioriteter, som Rådet udpegede i 2021, og i overensstemmelse med

Rådets resolution fra 2023

, forbliver

relevante.

Samtidig tyder resultaterne på, at Rådet kan

overveje

at ajourføre prioriteterne for at tilpasse sig den nye virkelighed.

2.2. Plads til forbedringer

2.2.1. Selv om der er gjort fremskridt,

er der fortsat betydelige udfordringer.

Disse omfatter

forringede grundlæggende færdigheder, mangel på lærere, et utilstrækkeligt antal

færdiguddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik,

forskelle i adgang og resultater, uopfyldt efterspørgsel efter læringsmobilitet, lav deltagelse i

voksenuddannelse og svækkelse af det demokratiske engagement blandt unge. Den vedvarende

manglende evne til at nå nogle af målene kræver en hurtig forøgelse af fokus, effektivitet og

hastighed i gennemførelsen af reformer.

2.2.2. Resultaterne af evalueringen viser, at der er mulighed for at forbedre

effektiviteten og den

eksterne sammenhæng

af det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme

Koordineringen og sammenhængen på tværs af sektorer

er uklar og suboptimal mellem

de forskellige sektorpolitiske områder vedrørende uddannelse og færdigheder. Dette er

især tilfældet mellem uddannelse, beskæftigelse og økonomisk politik og aktører

. Den

fragmenterede tilgang gør det vanskeligt at fastsætte sammenhængende politiske og

investeringsprioriteter, der støtter bedre kompetencer, færdigheder og innovation med

bæredygtige investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse, lige fra grundlæggende

færdigheder til voksenuddannelse. Evalueringen understreger betydningen af semestret

som en central kanal for det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme til at

fremme evidensbaserede reformer og investeringer i uddannelse og færdigheder. Dette

kræver overvejelser om, hvordan man kan styrke uddannelses- og

erhvervsuddannelsesaktørernes rolle samt koordineringen og synergierne mellem

politikområderne

b. Den frivillige og uformelle karakter af

styringsmodellen,

tillige med uklare

ansvarsområder, huller i informationsstrømmen mellem forvaltningsorganer og i

formidlingen af det europæiske uddannelsesområdes resultater på nationalt plan,

forhindrer, at rammen fulde potentiale med hensyn til at fremme og støtte nationale

reformer i overensstemmelse med fælles prioriteter kan nås

. Et eksempel er

2023/C 185/08

Arbejdsdokument, afsnit 4.1. Der blev allerede peget på nogle områder, hvor der kunne ske forbedringer, i

Rådets resolution

fra 2023 om det europæiske uddannelsesområde: Frem mod 2025 og tiden derefter.

De vejledende principper blev fastsat i

Rådets resolution om forvaltningsstrukturen for strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde mod det

europæiske uddannelsesområde og tiden derefter (2021-2030)

Ejerskab og inklusion, ansvar og samarbejde.

Arbejdsdokument, afsnit 4.1.6.

Arbejdsdokument, afsnit 4.1.2.

Arbejdsdokument, afsnit 4.1.1-4.1.2.

kom (2025) 0340 - Ingen titel

handlingsplanen for digital uddannelse: Her mindskede manglen på strategisk styring fra

Gruppen på Højt Plan effektiviteten af gennemførelsen af de relevante rådshenstillinger.

2.2.3. To store

huller hæmmer evidensbaseret politikudformning.

For det første viste målene

på EU-plan sig at være vellykkede med hensyn til at fokusere og spore reformer og informere

om samarbejde og gensidig læring på EU-plan. Der mangler dog sådanne mål for nogle af de

vigtigste mangeårige eller nye prioriteter (f.eks. STEM, lighed, medborgerskabsfærdigheder).

For det andet er dokumentationen for nationale reformer, der følger op på EU-initiativer, fortsat

spredt. Overvågning på EU-plan inden for enhver åben koordinationsmetode kræver systematisk

dokumentation for resultaterne og virkningerne af de nationale politikker som reaktion på EU's

flagskibsinitiativer. En sådan dokumentation vil være nødvendig, for at det europæiske

uddannelsesområde kan leve op til sit fulde potentiale til at støtte evidensbaseret politik

gennem

gensidig læring og som grundlag for en intelligent kombination af tilgængelige EØS-

gennemførelsesinstrumenter.

3. En ny sammenhæng

Selv om de prioriteter, der blev aftalt i 2021 for den strategiske ramme, fortsat er relevante, vil

rammen i sin anden cyklus fungere i en ny virkelighed. Nye politiske prioriteter, der imødegår

udfordringer som fremhævet i flere rapporter fra 2024

, bør derfor også afspejles.

Det Europæiske Råd har forpligtet sig til at stræbe efter et fremgangsrigt og konkurrencedygtigt

Europa, øge investeringerne i borgernes kompetencer og færdigheder, økonomiske og sociale

velfærd, uddannelse og erhvervsuddannelse gennem hele livet og styrke den økonomiske, sociale

og territoriale samhørighed samt et frit og demokratisk Europa ved at værne om de europæiske

værdier i Unionen og på globalt plan

. Dette er relevant i forbindelse med Kommissionens mål

om at fortsætte arbejdet med det europæiske uddannelsesområde for at fremme en fælles tilgang

til udvikling af færdigheder, læringsmobilitet, kvalitet og inklusion og samtidig styrke

Erasmus+-programmet

. Manglen på færdigheder, utilstrækkelig omstillingshastighed og

fragmenteret og ineffektiv forvaltning hæmmer EU's konkurrenceevne. 2025-meddelelsen om

færdighedsunionen

fremhæver uddannelse og færdigheder som centrale katalysatorer for EU's

økonomiske konkurrenceevne, beredskab og stabilitet. I overensstemmelse med denne øgede

ambition fortjener

uddannelses- og erhvervsuddannelsesprofilen at blive hævet til det

højeste politiske niveau.

Det centrale formål med alle uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer fra den tidlige

barndom til voksenuddannelse er at give lærende, uanset alder, køn, socioøkonomisk, etnisk eller

migrationsmæssig baggrund eller særlige behov, de nødvendige kompetencer og færdigheder til

fremtiden, uanset hvad den indebærer. I denne forbindelse peger evalueringen på behovet for

yderligere at støtte medlemsstaterne i at tilpasse deres uddannelsessystemer, så elever,

studerende og lærere kan trives.

4. Spørgsmål til drøftelse

Rådets konklusioner om fremme af evidensbaseret politik og praksis på uddannelsesområdet med henblik på at gennemføre

det europæiske uddannelsesområde,

C/2024/3642.

Letta, E. Much more than a market

Draghi, M. The future of European competitiveness

Heitor, M. Align, act, accelerate: Research, technology and innovation to boost European competitiveness

Niinistö, S. Safer Together – Strengthening Europe's Civilian and Military Preparedness and Readiness

Den strategiske dagsorden for 2024-2029

Mission letter, Roxana Mînzatu

kom (2025) 0340 - Ingen titel

Resultaterne af evalueringen i arbejdsdokumentet, de områder, der kan forbedres, jf. ovenfor

(afsnit 2.2) og den nye politiske kontekst (afsnit 3) kan give Rådet inspiration til revisionen af

den strategiske ramme med henblik på at ajourføre prioriteterne, styrke den tværsektorielle

koordinering, styrke forvaltningen og fremme dokumentation, der skaber større

gennemslagskraft. Håndtering af vedvarende udfordringer (2.2.1) kræver mere fokus og

hurtigere gennemførelse af effektive reformer i lyset af den nye virkelighed. For at være

konkurrencedygtig og forberedt på fremtiden skal kvalifikationskløften lukkes, og forvaltningen

skal være sammenhængende og effektiv.

4.1. Tilpasning af prioriteterne til den nye virkelighed for Europas konkurrenceevne og

beredskab

Som led i revisionen af den strategiske ramme kan Rådet øge fokus og intensivere indsatsen for

at tackle de mest vedvarende og nye spørgsmål (kandidater inden for STEM, grundlæggende

færdigheder, lærerfaget) under de nuværende strategiske prioriteter

. Rådet kunne overveje

fremme livslang læring og udvikling af færdigheder som en horisontal prioritet på tværs

af alle uddannelsesniveauer,

begyndende med grundlæggende færdigheder og

undervisning i

medborgerkundskab som en strategisk prioritet,

støttet af et nyt mål på EU-plan (jf. punkt

4.3 og bilaget). Dette vil være i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen

, udvidelsen

af begrebet grundlæggende færdigheder til at omfatte medborgerskabsfærdigheder, som fastsat i

handlingsplanen for grundlæggende færdigheder

, og anmodningen fra Rådet, Europa-

Parlamentet og konferencen om Europas fremtid

4.2. Forvaltningsreform og tværsektoriel koordinering for at hæve

ambitionsniveauet og styre strukturreformer

Bedre tværsektoriel koordinering

for at overvinde politisk fragmentering (2.2.2a) er i

overensstemmelse med det øgede ambitionsniveau for færdighedsunionen. At nedbryde siloer

mellem uddannelsessektoren, beskæftigelsessektoren og den økonomiske og finansielle sektor

er afgørende for at fremme en fælles tilgang til udvikling af færdigheder. Den strategiske ramme,

herunder dens forvaltning på politisk og teknisk plan, kunne være mere

nøje afstemt med det

europæiske semester.

Kommissionen er fast besluttet på at spille en ledende rolle med hensyn til at styrke

forbindelserne mellem EØS og det europæiske semester, herunder gennem det nye Europæiske

Råd på Højt Niveau for Færdigheder. Dette centrale instrument vil danne grundlag for EU-27-

henstillingen om menneskelig kapital, der blev bebudet i meddelelsen om færdighedsunionen.

Henstillingen fra EU-27 kan udgøre et fast holdepunkt med hensyn til at styrke uddannelsens

rolle inden for det europæiske semester til støtte for effektiv erhvervelse, anerkendelse og

fastholdelse af færdigheder i hele EU

Revisionen af den strategiske ramme kan afspejle,

hvordan den politiske profil for uddannelse

kan højnes

for at øge støtten til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af

Angivet i resolutionen om det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme for perioden 2021-2030, der giver mulighed

for en revision inden cyklussen, der dækker årene 2026-2030.

Arbejdsdokument, afsnit 4.3.

COM(2025) 88 final

Rådets konklusioner om uddannelse som bidrag til styrkelse af fælles europæiske værdier og demokratisk medborgerskab

(2023). Se også:

Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af foranstaltninger til undervisning i medborgerkundskab

(2022),

Europa-Parlamentets beslutning om Europa-Parlamentets forslag til ændring af traktaterne

(2023),

Konference om

Europas fremtid

(2022).

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd, marts 2025

kom (2025) 0340 - Ingen titel

evidensbaserede reformer. Det er også nødvendigt at drøfte, hvordan den strategiske ramme i

højere grad kan tilpasses færdighedsunionen med hensyn til livs- og arbejdsfærdigheder.

Stærkere, strømlinede, forenklede og bedre forbundne forvaltningsordninger

(2.2.2.b) vil

bidrage til at styrke og sikre mere målrettet støtte til evidensbaserede reformer i medlemsstaterne

og styrke forbindelsen mellem koordinering på EU-plan og gennemførelse på nationalt plan.

Rådets revision kan sigte mod at øge informationsstrømmene og samarbejdet ved at give

strategiske styringsorganer et klarere ansvar for politisk styring, styring af gennemførelsen og

overvågning af fremskridt.

Indsatsen bør i højere grad koncentreres om at gennemføre hårdt tiltrængte strukturreformer med

større effektivitet. Som det fremgår af evalueringen, kan en intelligent kombination af forvaltning

og flagskibsinitiativer (navnlig handlingsplanen for grundlæggende færdigheder, strategiplanen

for STEM-uddannelse og den europæiske grad) være drivkraften bag og rammen for de nationale

reformprioriteter og tilskynde til en stærkere og hurtigere virkning

. Kommissionen arbejder på

en omfattende teknisk

værktøjskasse på EU-plan

udformet med henblik på at øge støtten til

gennemførelsen gennem tematisk samarbejde og gensidig læring og drage fordel af en mere

effektiv mobilisering af midler. Som supplement til instrumentet for teknisk støtte vil denne

værktøjskasse, herunder værktøjer til gensidige læringsaktiviteter og peerlæringsaktiviteter,

peerrådgivning, læringslaboratorieuddannelse og finansiering af tværnationale reformprojekter,

tilbyde skræddersyet tværnational støtte til medlemsstaterne. Dette vil øge deres kapacitet til at

fremskynde udformningen og gennemførelsen af relevante strukturreformer.

4.3. Afhjælpning af vidensgab

Arbejdet med at lukke vidensgab (2.2.3) for at fremme evidensbaseret politikudformning starter

ikke fra bunden. Vurdering af effektiviteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne

ved hjælp af mål på EU-plan og støtteindikatorer bidrog til at målrette nationale reformer og

vejlede evidensbaseret politikudformning

. Rapporten om uddannelsesovervågning er, som det

fremgår af evalueringen, blevet en effektiv kanal til at formidle viden mellem evidens og politik.

Rapporten er udarbejdet, så den kan forstås af ikkespecialister, og den gør store mængder viden

letfordøjelig med henblik på den politiske debat. Onlineværktøjskassen til overvågning er blevet

tilpasset efter Rådets anmodning om indikatorer inden for lighed, lærerfaget og læring med

henblik på bæredygtighed.

For at målrette og styre den politiske debat for 2026-2030-cyklussen er der behov for drøftelser

om at samle sektormålene for det europæiske uddannelsesområdes 2021-2025-cyklus og de

tematiske mål for færdighedsunionen. Rådets kunne i forbindelse med sin gennemgang overveje

at supplere sættet af mål med to nye mål på EU-plan om lighed og undervisning i medborgerskab.

Dette ville understrege deres afgørende rolle med hensyn til at fremme grundlæggende

færdigheder og inkluderende uddannelse af høj kvalitet. En mulig

kombination af tematiske og

sektorspecifikke mål

til støtte for øget overvågning af fremskridt er nærmere beskrevet i bilaget.

I 2026-2030-cyklussen kan overvågningen på EU-plan desuden styrkes gennem konsekvent

rapportering fra medlemsstaterne, der bidrager til gensidig læring og evidensbaseret

politikudformning. I overensstemmelse med resultaterne af evalueringen kunne en drøftelse i

Rådet fokusere på en sådan rapportering, hvor landenes rapporteringsbyrde og det europæiske

uddannelsesområdes effektivitet afvejes.

Arbejdsdokument,

afsnit 5.2 og 5.7.

afsnit 4.1.2 og 5.3.

kom (2025) 0340 - Ingen titel

Den

viden, der opnås fra en sådan overvågning på EU-plan,

kan bidrage til det nye

europæiske observatorium for efterretninger om færdigheder. Et stærkere evidensgrundlag

danner til gengæld grundlag for Det Europæiske Råd på Højt Niveau for Færdigheder og EU-

27-henstillingen om menneskelig kapital inden for rammerne af det europæiske semester. Dette

vil bidrage til at styre investeringer i uddannelse og færdigheder og knytte EU-midler til

strukturreformer.

5. Konklusion

Evalueringen understregede EØS-strategirammens merværdi og resultater, dets stærke frivillige

samarbejde og medskabelse med praksis i centrum. Den kaster også lys over begrænsninger, der

forhindrer fuld gennemførelse og overvågning af virkninger og reformer inden for uddannelse

og færdigheder. Europa-Kommissionen er fast besluttet på at støtte den fortsatte forbedring af

det europæiske uddannelsesområde. Dette er nødvendigt for at sikre, at uddannelsessamfundet

mobiliseres til at skabe de ændringer, der er nødvendige for at fremme Europas konkurrenceevne,

sociale samhørighed, beredskab og demokrati.