Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0360
Offentligt
3050947_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.7.2025
COM(2025) 360 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 om
kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 1889/2005 i henhold til forordningens artikel 19
DA
DA
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0002.png
1. INDLEDNING
Kriminelle i hele Europa bruger det finansielle system på en måde, der bringer EU's og EU-
borgernes sikkerhed i fare. De kriminelle udnytter især det finansielle system på to måder: De tager
for det første udbyttet fra strafbare forhold og genindfører det i den lovlige økonomi (hvidvask af
penge). For det andet omdirigerer de penge fra den lovlige økonomi gennem det finansielle system
til finansiering af kriminelle handlinger. Ifølge Europols seneste trusselsvurdering af grov og
organiseret kriminalitet fra 2025 indtager likvide midler
1
stadig en fremtrædende plads i
forbindelse med hvidvaskordninger i dag.
I forordning (EU) 2018/1672 om kontrol af likvide midler, der føres ind i eller ud af
Unionen
2
(forordningen om kontrol med likvide midler), er der fastsat regler til beskyttelse af EU
mod hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme fra svigagtige operatører, der kan forsøge at
krydse EU's ydre grænser med likvide midler på sig eller flytte likvide midler med henblik på at
omgå kontrollen inden for rammerne af det formelle finansielle system.
I denne rapport præsenteres feedback indsamlet af Kommissionen om gennemførelsen af
forordningen om kontrol med likvide midler. Den opfylder forpligtelsen i henhold til artikel 19 i
forordningen om kontrol med likvide midler, i henhold til hvilken Kommissionen skal forelægge
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens anvendelse.
2. GENEREL BAGGRUND
2.1. Den Europæiske Unions lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering
af terrorisme (AML/CFT) og internationale aspekter
Forordningen om kontrol med likvide midler fastsætter kontrol med likvide midler, der føres ind i
eller ud af EU. Den er en del af EU's lovgivningsmæssige ramme for bekæmpelse af hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT) og supplerer direktiv (EU) 2015/849
3
og direktiv
(EU) 2018/1673
4
.
Desuden har forordningen til formål at imødegå anbefaling 32 fra Den Finansielle Aktionsgruppe
(FATF) om pengekurerer. Som medlem af FATF er Kommissionen fast besluttet på at gennemføre
FATF's anbefalinger om udvikling og fremme af globale politiske AML/CFT-standarder på både
nationalt og internationalt plan.
1
2
Se afsnit 3.1 i denne rapport for en definition af likvide midler.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide
midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005 (EUT L
284 af 12.11.2018, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1672/OJ).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF,
EUT L 141 af 5.6.2015, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2015/849/2024-07-09).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig
bekæmpelse
af
hvidvask
af
penge
(EUT
L 284
af
12.11.2018,
ELI:
http://data.europa.eu/eli/dir/2018/1673/OJ).
1
3
4
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0003.png
EU-lovgivningen om kontrol med likvide midler har været gældende siden 2005
5
. Den er blevet
revideret én gang i 2018 for at tage hensyn til udviklingen af internationale normer og EU's
AML/CFT-ramme, men også for at gøre status over Kommissionens prioriteter i henhold til
handlingsplanen for finansiering af terrorisme fra 2016.
2.2. Lovgivningen om kontrol med likvide midler
Forordningen om kontrol med likvide midler trådte fuldt ud i kraft den 3. juni 2021 og blev
yderligere suppleret med:
–
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/776 af 11. maj 2021 om fastlæggelse
af skabeloner for visse blanketter samt tekniske bestemmelser for effektiv udveksling af
oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 om
likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen
6
Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022)1801 af 24. marts 2022 om foranstaltninger
med henblik på ensartet anvendelse af kontrol gennem fastlæggelse af fælles risikokriterier
og -standarder for bevægelser af likvide midler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/1672 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen
(ikke offentliggjort i
Den Europæiske Unions Tidende
(EUT) på grund af dens følsomme,
ikkeklassificerede karakter).
–
2.3. Rapportens omfang
I henhold til artikel 19 i forordningen om kontrol med likvide midler skal Kommissionen senest i
juni 2024 og derefter hvert femte år på grundlag af de oplysninger, den regelmæssigt modtager fra
medlemsstaterne, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af nævnte
forordning.
Nærværende rapport behandler alle punkter i artikel 19, nemlig om:
a) andre aktiver [er] omfattet af denne forordnings anvendelsesområde
b) indberetningsproceduren for uledsagede likvide midler er effektiv
c) tærsklen for uledsagede likvide midler [er blevet revideret]
d) oplysningsstrømmene i overensstemmelse med artikel 9 og 10 og navnlig brugen af CIS
er effektive, eller om der er hindringer for rettidig og direkte udveksling af kompatible og
sammenlignelige oplysninger mellem kompetente myndigheder og med FIU'erne
7
og
e) sanktionerne indført af medlemsstaterne er effektive, forholdsmæssige og afskrækkende
og er i overensstemmelse med Domstolen for den Europæiske Unions faste retspraksis og
har en tilsvarende afskrækkende virkning overalt i Unionen for overtrædelser af denne
forordning.
I overensstemmelse med artikel 19 indeholder rapporten også:
5
6
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med
likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (EUT L 309 af 25.11.2005, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2005/1889/OJ).
EUT L 167 af
12.5.2021,
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/776/OJ.
Finansielle efterretningsenheder.
2
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0004.png
a) en sammenstilling af oplysninger modtaget fra medlemsstaterne om likvide midler, der
har forbindelse til kriminelle handlinger, som påvirker Unionens finansielle interesser
negativt
b) oplysninger om udveksling af oplysninger med tredjelande.
Denne rapport dækker perioden fra forordningens ikrafttræden den 3. juni 2021 til og med den 2.
juni 2024.
Denne rapport omfatter ikke Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022)1801 om
fastlæggelse af fælles risikokriterier og -standarder for bevægelser af likvide midler, da det er et
følsomt ikkeklassificeret dokument, der som nævnt ovenfor ikke er offentliggjort i EUT.
2.4. Ressourcer anvendt til udarbejdelse af rapporten
Denne rapport bygger på:
–
–
–
–
–
medlemsstaternes svar på en EU-undersøgelse, der dækker alle aspekter af gennemførelsen
af forordningen om kontrol med likvide midler
oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder under udvekslingerne med
Kommissionen, herunder møderne i ekspertgruppen vedrørende kontrol med likvide midler
oplysninger fra Kommissionens tjenestegrene
statistiske data, der er tilgængelige i toldinformationssystemets (CIS) Cash-modul
8
oplysninger fra FIU'er
9
.
3. VIGTIGE ELEMENTER I FORORDNINGEN OM KONTROL MED LIKVIDE
MIDLER
3.1. Definitionen af likvide midler
"Likvide
midler"
består i henhold til definitionen af fire kategorier
10
:
–
–
–
kontanter (sedler og mønter)
ihændehaverpapirer (f.eks. rejsechecks, checks, gældsbreve eller pengeanvisninger)
råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler, jf. punkt 1 i bilag I til forordningen
om kontrol med likvide midler (dvs. mønter med et guldindhold på mindst 90 % og umøntet
ædelmetal, f.eks. barrer eller klumper med et guldindhold på mindst 99,5 %)
forudbetalte kort, som er anonyme kort, der opbevarer eller giver adgang til en pengeværdi
eller til pengemidler
11
.
CIS indeholder også data om sager vedrørende Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland, da
forordningen om kontrol med likvide midler fortsat finder anvendelse i Det Forenede Kongerige i
henhold til artikel 5 i og bilag 2 til
protokollen om Irland/Nordirland i Windsorrammen.
Rådets direktiv 91/308/EØF indeholder en forpligtelse til at indberette enhver mistænkelig transaktion
til FIU'er. FIU'er blev nedsat som knudepunkter til at vurdere sådanne transaktioner, samarbejde med
deres modparter i andre lande og om nødvendigt tage kontakt til de retslige myndigheder.
Artikel 2, stk. 1, litra a) i forordning (EU) 2018/1672.
Selv om forudbetalte kort er omfattet af definitionen af likvide midler i forordningen om kontrol med
likvide midler, er de i øjeblikket ikke omfattet af reglerne om bevægelser af likvide midler, fordi det
relevante punkt i bilag I til forordningen om kontrol med likvide midler nævner: P.M. (pro memoria).
3
–
8
9
10
11
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0005.png
3.2. Angivelsespligten for likvide midler (angivelse af likvide midler)
Fysiske personer, der rejser ind i eller ud af EU
12
med likvide midler til en værdi af 10 000 EUR
eller derover på sig, i deres bagage eller i transportmidler, pålægges
en forpligtelse til at angive
disse. Forpligtelsesgraden er fastsat således, at det ikke begrænser den frie bevægelighed unødigt
eller overbebyrder borgere og myndigheder med administrative formaliteter.
De berørte bærere skal stille de likvide midler til rådighed for de kompetente myndigheder med
henblik på inspektion. De skal give følgende oplysninger, enten skriftligt eller elektronisk:
–
–
fuldstændige personoplysninger såsom navn, nationalitet og fødselsdato for bæreren, ejeren
og den tiltænkte modtager af de likvide midler
de likvide midlers værdi og art, deres oprindelse, tilsigtede anvendelse og transportmåde.
Definitionen af "bærer" omfatter ikke bærere, som udfører erhvervsmæssig transport af varer eller
personer
13
.
3.3. Angivelsespligten for uledsagede likvide midler (indberetningsangivelse)
For så vidt angår bevægelser af
uledsagede likvide midler
(dvs. likvide midler, der indføres til
eller udføres af EU i postforsendelse, med kurer, i uledsaget bagage eller i containergods), kan de
kompetente myndigheder enten systematisk eller individuelt fra sag til sag kræve, at afsenderen
eller modtageren eller en repræsentant herfor foretager en indberetningsangivelse i
overensstemmelse med nationale procedurer. Forpligtelsen til at indberette uledsagede likvide
midler er underlagt en tærskel på 10 000 EUR, som er den samme som den, der gælder for personer,
der har likvide midler på sig.
3.4. Beløb under tærsklen
Forordningen om kontrol med likvide midler indeholder også bestemmelser om registrering af
oplysninger om bevægelser af likvide midler under den fastsatte tærskel, hvis der er indikationer
på kriminelle handlinger i forbindelse med disse bevægelser
14
. Disse oplysninger deles med den
respektive FIU og med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
3.5. Kapacitet til midlertidigt at tilbageholde likvide midler med henblik på yderligere
efterforskning
De kompetente myndigheder har ret til
midlertidigt at tilbageholde likvide midler
15
under visse
omstændigheder og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i national ret:
–
for det første hvis forpligtelsen til at angive eller indberette likvide midler ikke er blevet
opfyldt og
Artikel 3 i forordning (EU) 2018/1672.
Artikel 2, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2018/1672.
Artikel 6 i forordning (EU) 2018/1672.
Artikel 7 i forordning (EU) 2018/1672.
4
12
13
14
15
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0006.png
–
for det andet hvis der er indikationer på kriminelle handlinger, uanset beløbsstørrelsen eller
om de likvide midler er ledsagede eller uledsagede.
Tilbageholdelsens varighed er begrænset til den tid, som andre kompetente myndigheder som
absolut minimum har brug for til at fastslå, om der er grundlag for yderligere indgreb, såsom
efterforskning eller beslaglæggelse af de likvide midler på grundlag af andre retlige instrumenter.
Denne periode er fastsat i forordningen om kontrol med likvide midler og kan ikke overstige 30
dage. Den kan forlænges til højst 90 dage i specifikke og behørigt vurderede tilfælde.
3.6. Udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og med Kommissionen
For at sikre et effektivt samarbejde indeholder forordningen om kontrol med likvide midler
bestemmelser om
udveksling mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder
af følgende
oplysninger: i) angivelser udarbejdet på eget initiativ
16
, ii) sager vedrørende beløb under tærsklen,
iii) angivelser og indberetningsangivelser, hvor der er indikationer på, at de likvide midler har
forbindelse til kriminelle handlinger, og anonymiserede oplysninger om risici og resultater af
risikoanalyser.
Hvis der er indikationer på, at de likvide midler har forbindelse til kriminelle handlinger, der kan
skade EU's finansielle interesser, skal de relevante oplysninger desuden også deles med
Kommissionen, Den Europæiske Anklagemyndighed og Europol, hvor de har kompetence til at
handle.
Der er udviklet et særligt modul i CIS til gennemførelse af forordningen om kontrol med likvide
midler og for at muliggøre udveksling af oplysninger. Dette modul forvaltes af Det Europæiske
Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
3.7. Oplysninger, der skal sendes til den finansielle efterretningsenhed (FIU)
De kompetente myndigheder, der indsamler oplysninger i henhold til forordningen om kontrol med
likvide midler,
fremsender
disse
rettidigt
til den nationale FIU, således at den nationale FIU kan
analysere oplysningerne yderligere og sammenholde dem med andre oplysninger som fastsat i
direktiv (EU) 2015/849
17
.
3.8. Sanktioner
For at
tilskynde til overholdelse
og afskrække fra omgåelse skal medlemsstaterne i henhold til
artikel 14 i forordning (EU) 2018/1672 indføre
sanktioner for manglende overholdelse
af
forpligtelsen til at angive eller indberette likvide midler. Disse sanktioner bør ikke tage hensyn til
de mulige kriminelle handlinger forbundet med de likvide midler, som kan være genstand for
16
Dvs. hvis forpligtelsen til at angive ledsagede likvide midler efter artikel 3 eller forpligtelsen til at
indberette uledsagede likvide midler efter artikel 4 ikke er opfyldt, udarbejder de kompetente
myndigheder på eget initiativ en skriftlig eller elektronisk angivelse, som så vidt muligt indeholder de
nødvendige oplysninger.
Artikel 9 i forordning (EU) 2018/1672.
5
17
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0007.png
yderligere efterforskning
anvendelsesområde
18
.
og
foranstaltninger,
der
falder
uden
for
forordningens
Disse sanktioner bør være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning og ikke gå
videre, end hvad der er nødvendigt for at tilskynde til overholdelse. Sanktioner indført af
medlemsstaterne bør have en tilsvarende afskrækkende virkning over alt i EU for overtrædelse af
forordningen om kontrol med likvide midler.
3.9. En harmoniseret angivelsesblanket
For at sikre en ensartet anvendelse af kontrol og de kompetente myndigheders effektive
behandling, fremsendelse og analyse af angivelserne, er der ved Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2021/776 fastsat modeller for:
–
–
–
angivelsen af likvide midler og det relevante supplerende ark
indberetningsangivelsen og det relevante supplerende ark
blanketten til officiel brug (udfyldes og vedlægges angivelser udarbejdet på eget initiativ i
henhold til artikel 5, stk. 3), omkodning af oplysninger i henhold til artikel 6, stk. 1 og 2, og
angivelser indhentet i henhold til artikel 3 og 4, hvis der er indikationer på kriminelle
handlinger
fremsendelse af anonymiserede oplysninger om risici og resultater af risikoanalyser.
–
3.10. Oplysningskampagner
For at
øge bevidstheden
om de forpligtelser, der er fastsat i forordningen om kontrol med likvide
midler, skal medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen udvikle passende
informationsmateriale om forpligtelsen til at angive eller indberette likvide midler
19
.
3.11. De vigtigste nye forskrifter i forordning (EU) nr. 2018/1672
De vigtigste nye forskrifter i forordningen om kontrol med likvide midler er:
•
en udvidet definition af likvide midler,
der også dækker råvarer anvendt som højlikvide
værdiopbevaringsmidler (guld) og forudbetalte kort, både med hensyn til ledsagede og
uledsagede likvide midler (i fragt- og postforsendelser)
øget udveksling af oplysninger
mellem kompetente myndigheder og mellem kompetente
myndigheder og FIU'er
en bestemmelse om brug af
IT-systemet
til sådanne udvekslinger
de beføjelser, der er tillagt de kompetente myndigheder til at gribe ind i tilfælde af mindre
beløb i likvide midler, hvis de har mistanke om en
forbindelse med kriminelle handlinger
de beføjelser, der er tillagt de kompetente myndigheder til at kræve, at afsenderen eller
modtageren (eller en repræsentant for denne) foretager en
indberetningsangivelse
for likvide
midler, der føres ind i eller ud af Unionen i postpakke, kurerforsendelse, uledsaget bagage
eller containergods (bevægelser af uledsagede likvide midler).
•
•
•
•
18
19
Betragtning 35 til forordning (EU) 2018/1672.
Artikel 8 i forordning (EU) 2018/1672.
6
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0008.png
4.
VURDERING
AF
MEDLEMSSTATERNES
GENNEMFØRELSE
FORORDNINGEN OM KONTROL MED LIKVIDE MIDLER
AF
4.1. Oplysningskampagner
Kommissionen har i samarbejde med medlemsstaterne organiseret en omfattende
informationskampagne i hele EU for at understøtte gennemførelsen af forordningen om kontrol
med likvide midler og for at oplyse EU-borgerne og personer, der rejser ind i EU, om deres
forpligtelser.
Kommissionen stillede særligt kampagnemateriale til rådighed for alle medlemsstaterne, herunder
faktablade, infografik, plakater og kortfilm med undertekster på det relevante sprog. Alt materiale
er blevet oversat til 30 sprog
20
for at sikre en bred dækning
21
.
4.2. Ledsagede likvide midler
I den periode, der er omfattet af denne rapport, blev der indgivet 310 042 angivelser af likvide
midler. Der blev anmeldt 23 097 sager med overtrædelser i CIS+ Cash (dvs. sager, hvor der enten
ikke blev indgivet nogen angivelse, eller hvor de afgivne oplysninger var ufuldstændige eller
ukorrekte, eller hvor der var indikationer på, at de likvide midler havde forbindelse til kriminelle
handlinger).
Proceduren for angivelse af ledsagede likvide midler er blevet gennemført af alle medlemsstaterne
i overensstemmelse med de statistiske resultater, der fremgår af figur 2 i bilag A. I perioden mellem
2022 og 2023 tegnede Polen, Tyskland og Frankrig sig for 57 % af de indberettede sager
omhandlende ledsagede likvide midler.
Ifølge resultaterne af undersøgelsen anser medlemsstaterne proceduren for angivelse af likvide
midler for at være effektiv og giver den en positiv vurdering (65 % vurderede den som meget god,
30 % som god og 5 % som tilfredsstillende).
De fleste respondenter var enige om følgende punkter:
•
Forordningen om kontrol med likvide midler giver toldmyndighederne beføjelse til at standse
og tilbageholde likvide midler, hvis der er indikationer på, at disse likvide midler har
forbindelse til kriminelle handlinger.
Angivelsesproceduren er pålidelig med hensyn til at afsløre grænseoverskridende bevægelser
af likvide midler.
Angivelsesproceduren gør det muligt for toldmyndighederne at indsamle oplysninger med
henblik på at identificere ulovlige bevægelser af likvide midler. Den brede vifte af indsamlede
oplysninger er særlig nyttig i forbindelse med efterfølgende efterforskning.
•
•
20
AR, BG, CH, CS, DA, DE, EL, EN, ES, ET, FI, FR, GA, HI, HR, HU, IT, JP, LT, LV, MT, NL, PL,
PT, RO, RU, SE, SK, SL, TR.
Se f.eks. faktabladet
Bliv bekendt med de opdaterede regler for kontrol med likvide midler!.
7
21
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
To medlemsstater bemærkede imidlertid, at proceduren kunne forbedres. En af medlemsstaterne
nævnte i den forbindelse specifikt den dårlige kvalitet af de data, som bærerne havde oplyst i deres
angivelser af likvide midler.
4.3. Uledsagede likvide midler
I den periode, der er omfattet af denne rapport, er der blevet indgivet 6 532 indberetningsangivelser
for likvide midler, og der blev anmeldt 102 overtrædelser i forbindelse med denne procedure i CIS+
Cash. Seks medlemsstater havde ikke registreret nogen indberetningsangivelser for likvide midler
for perioden 2022-2023 (Belgien, Irland, Malta, Slovenien, Finland og Sverige).
De fleste af de medlemsstater, der besvarede undersøgelsen, havde et neutralt til positivt syn på
indberetningsproceduren for uledsagede likvide midler (seks vurderede den som god, 11 som
tilfredsstillende og tre som dårlig). De mener, at den giver mulighed for bedre kontrol med
bevægelser af likvide midler, og at den fungerer effektivt. Nogle medlemsstater gav udtryk for, at
proceduren er effektiv, da den er baseret på risikoanalyse snarere end på obligatorisk indgivelse af
indberetningsangivelsen for likvide midler.
Ikke desto mindre udtrykte medlemsstaterne følgende tre forbehold:
–
–
–
Proceduren for indberetning af uledsagede likvide midler er administrativt kompleks.
Fristen på 30 dage for indgivelse af indberetningsangivelsen på anmodning fra
toldmyndighederne er for lang.
Risikoanalysen skal finjusteres for at være effektiv.
En medlemsstat bemærkede, at det forhold, at indberetningen af uledsagede likvide midler kun
sker efter anmodning og ikke er obligatorisk i alle tilfælde, gør toldkontrollen mere udfordrende.
Denne medlemsstat tilføjede ligeledes, at tallene fra internationale aktioner efter dens opfattelse
viser, at risikoen for uledsaget transport af likvide midler i post-, pakke- og kurerforsendelser er
lavere end oprindeligt antaget.
4.4. De kompetente myndigheders anvendelse af CIS Cash
De kompetente myndigheder fremsender de relevante oplysninger, der skal registreres i CIS, på
følgende måde:
a) ved manuelt at indtaste oplysningerne via CIS-brugergrænsefladen eller
b) ved at eksportere oplysningerne fra deres nationale system(er) og importere dem i CIS ved hjælp
af XML-dataformatet i CIS eller
c) ved at koble deres nationale system(er) direkte til CIS ved hjælp af CIS-systemgrænsefladen.
11 medlemsstaters toldmyndigheder har koblet deres nationale systemer direkte til CIS via en
system til system-grænseflade, der stilles til rådighed af CIS (Belgien, Bulgarien, Estland,
Grækenland, Frankrig, Letland, Malta, Østrig, Polen, Portugal og Sverige). To medlemsstater
(Tjekkiet og Tyskland) har indtil videre ikke anvendt systemet, selv om de har fået adgang via
denne system til system-grænseflade. Tyskland angav rent faktisk i øjeblikket at anvende en Excel-
fil, der er udviklet på føderalt plan, til at indberette data for likvide midler. Ikke desto mindre er
Tyskland i øjeblikket ved at udvikle automatisk adgang. Tjekkiet svarede, at landets nationale
system endnu ikke var koblet til CIS på undersøgelsestidspunktet.
8
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0010.png
Med hensyn til dataudvekslingen gennem CIS angav de medlemsstater, der deltog i undersøgelsen,
deres generelt positive erfaringer med dataudveksling (se figur 4 i bilag B). De betragter CIS+
Cash-modulet som et "system, der er let at anvende", hvilket giver mulighed for en problemfri
databehandling. En medlemsstat anførte, at CIS+ Cash-modulet er en vigtig informationskilde til
identifikation og analyse af formodede tilfælde af hvidvask af penge.
Ikke desto mindre nævnte nogle medlemsstater, at de var stødt på udfordringer, da de overførte
oplysninger fra deres nationale systemer til CIS. To medlemsstater påpegede, at når de støder på
overtrædelser, skal dataene indlæses manuelt to gange i stedet for automatisk at blive overført fra
CIS+ Cash-modulet til CIS+ Fraud-modulet. Kommissionen er bekendt med dette problem, som
hindrer gennemførelsen af princippet om én rapport pr. beslaglæggelse. Vanskeligheden skyldes,
at de to moduler er baseret på forskellige retsgrundlag. Der arbejdes på at løse dette.
Desuden har tre medlemsstater (Spanien, Italien og Slovenien) stadig problemer med den direkte
overførsel af specifikke oplysninger til CIS+ Cash-modulet på grund af interne tekniske problemer.
Alle tre rapporterede, at de arbejder på at finde en løsning.
4.5. FIU'ers adgang til data
Undersøgelsen viste, at selv om det i forordningen om kontrol med likvide midler klart er fastsat,
at fremsendelsen af oplysninger fra nationale FIU'er skal ske via CIS+ Cash-modulet
22
, er det ikke
alle medlemsstaternes FIU'er, der har adgang til det endnu. På undersøgelsestidspunktet var det
faktisk kun 20 medlemsstater, der havde adgang hertil.
Blandt medlemsstaternes FIU'er uden adgang til CIS+ Cash-modulet:
–
forklarede tre medlemsstater, at de i øjeblikket var i færd med at etablere opkoblingen til CIS+
Cash-modulet
–
forklarede én medlemsstat, at dens toldmyndigheder i henhold til dens nationale lovgivning
deler oplysninger i henhold til forordningen om kontrol med likvide midler med FIU'en ved
hjælp af et nationalt værktøj
–
forklarede én medlemsstat, at den nationale FIU på grund af tekniske problemer ikke er i stand
til at få adgang til CIS-data.
4.6. Sanktioner
Medlemsstaterne skal klart skelne mellem de sanktioner, der udelukkende pålægges for manglende
angivelse eller indberetning af likvide midler i henhold til forordningen om kontrol med likvide
midler, og de sanktioner, de kan pålægge for kriminelle handlinger. Alle medlemsstater har indført
sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelsen til at angive ledsagede likvide midler eller
forpligtelsen til at indberette uledsagede likvide midler.
Der er blevet indført en række sanktioner i henhold til de forskellige nationale lovgivninger. Nogle
medlemsstater (Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien,
Italien, Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland og
22
Det fremgår af artikel 9 i forordning (EU) 2018/1672, at de kompetente myndigheder skal fremsende
oplysninger om angivelser af likvide midler, indberetningsangivelser, angivelser på eget initiativ og
beløb under tærsklen, der mistænkes for at være forbundet med kriminelle handlinger, til FIU'er via det
Cash-modul, der er tilgængeligt i CIS.
9
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
Sverige) har kun indført administrative sanktioner uden at pålægge strafferetlige sanktioner (jf.
tabel 1 i bilag B). De administrative sanktioner består af:
–
et beløb, der skal beslaglægges, med et fastsat minimums- og maksimumsniveau
og/eller
–
en bøde med et fastsat minimums- og maksimumsniveau
og/eller
–
en fast procentdel af det beløb på over 10 000 EUR, der skal beslaglægges, på særlige
betingelser, der er fastsat i forordningen om kontrol med likvide midler
og/eller
–
en bøde af en størrelse, der afhænger af personens juridiske kategori eller status.
Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Nederlandene og Portugal pålægger både strafferetlige og
administrative sanktioner. To medlemsstater (Irland og Cypern) pålægger kun strafferetlige
sanktioner.
4.7. Udveksling af oplysninger med lande uden for EU
Medlemsstaterne eller Kommissionen kan i forbindelse med gensidig administrativ bistand
fremsende følgende oplysninger til et land uden for EU efter skriftlig tilladelse fra den kompetente
myndighed, der oprindeligt indhentede oplysningerne, forudsat at en sådan overførsel er i
overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning og EU-lovgivning om overførsel af
personoplysninger til lande uden for EU:
a) angivelser udarbejdet på eget initiativ i medfør af artikel 5, stk. 3
b) oplysninger, der er indsamlet i medfør af artikel 6
c) angivelser, der er indsamlet i medfør af artikel 3 eller 4, hvor der er indikationer på, at de likvide
midler har forbindelse til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Desuden skal enhver sådan fremsendelse af oplysninger fra medlemsstaterne anmeldes til
Kommissionen.
Ifølge undersøgelsen har syv medlemsstater gennemført i alt 85 udvekslinger af oplysninger med
lande uden for EU, siden forordningen om kontrol med likvide midler trådte i kraft. Over 90 % af
udvekslingerne fandt sted med Ukraine og Det Forenede Kongerige. Der blev foretaget et mindre
antal udvekslinger med Kasakhstan, Tyrkiet og USA – se figur 5 i bilag B.
4.8. Likvide midler i forbindelse med kriminelle handlinger, der skader EU's finansielle
interesser
Hvis der er indikationer på, at de likvide midler har forbindelse til kriminelle handlinger, der kan
skade EU's finansielle interesser, stilles de oplysninger, som de kompetente myndigheder har
10
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0012.png
registreret, i henhold til forordningen om kontrol med likvide midler til rådighed for
Kommissionen, Den Europæiske Anklagemyndighed og Europol, hvor de hver især har
kompetence til at handle, samt for de kompetente myndigheder i andre medlemsstater. EU's
finansielle interesser er "alle indtægter, udgifter og aktiver, som er opført på, opnået gennem eller
tilfalder Unionens budget, og budgetterne for de institutioner, organer, kontorer og agenturer, der
er oprettet i henhold til traktaterne, og de budgetter, disse forvalter og overvåger"
23
.
14 medlemsstater har indberettet 23 sådanne sager til Kommissionen for rapporteringsperioden.
Alle sager vedrører ledsagede likvide midler og er næsten ligeligt fordelt mellem sager vedrørende
likvide midler, der føres ind i EU (11 sager), og sager vedrørende likvide midler, der føres ud af
EU (12 sager).
4.9. Nødvendige forbedringer med hensyn til medlemsstaternes gennemførelse af visse
foranstaltninger
•
Nogle medlemsstaters FIU'er har stadig ikke adgang til CIS+ Cash-modulet eller anvender
det ikke til at overføre de relevante oplysninger. Denne situation giver anledning til visse
betænkeligheder, da dette medfører en manglende overholdelse af lovgivningen og dens
mål, da udvekslingen af oplysninger finder sted uden for de fastsatte lovgivningsmæssige
rammer. Kommissionen har ved flere lejligheder mindet medlemsstaterne om kravet om at
overholde artikel 9 i forordning (EU) 2018/1672.
Med hensyn til sanktionerne er nogle medlemsstaters sanktioner ikke tilstrækkeligt
afskrækkende, jf. FATF's seneste rapporter om gensidig evaluering. I den forbindelse har
EU-Domstolen undersøgt de nationale sanktionsmekanismer, der er vedtaget til
gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1889/2005. Det modsatte problem, nemlig
overdrevne sanktioner, giver også anledning til bekymring. Ifølge Domstolens dom i sag
C-255/14
24
fandt Domstolen, at en bøde svarende til 60 % af de ikke-angivne likvide
midler på over 50 000 EUR ikke synes at være forholdsmæssig, da en sådan bøde går ud
over, hvad der er nødvendigt for at sikre overholdelsen af denne forpligtelse og opfyldelsen
af de mål, der forfølges med nævnte forordning. Medlemsstaterne bør tage hensyn til denne
retspraksis samt FATF's rapporter om gensidig evaluering.
Medlemsstaterne har først for nylig efter en specifik anmodning fra Kommissionen
underrettet Kommissionen om deres udveksling af oplysninger med lande uden for EU.
Kommissionen har ved flere lejligheder mindet medlemsstaterne om deres forpligtelse til
straks at underrette om enhver udveksling af oplysninger med et land uden for EU. For at
lette medlemsstaternes underretning har Kommissionen udarbejdet og delt en fælles
skabelon, der kan anvendes på frivillig basis. Nogle medlemsstater har allerede taget denne
i brug.
Med hensyn til den obligatoriske indberetning af sager, der kan skade EU's finansielle
interesser, var de oplysninger, som medlemsstaterne indberettede, enten ukorrekte eller
ufuldstændige. Medlemsstaternes indberetning af disse sager skal forbedres.
•
•
•
23
Artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et
forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO"), EUT L 283 af
31.10.2017.
Domstolens dom af 16. juli 2015,
Robert Michal Chmielewski mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-
alföldi Regionális Vám- og Pénzügyőri Főigazgatósága,
sag C-255/14, ECLI:EU:C:2015:475.
11
24
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0013.png
5. VURDERING AF BEHOVET FOR AT ÆNDRE FORORDNINGEN OM KONTROL
MED LIKVIDE MIDLER
5.1. Anvendelsesområde: analyse af andre aktiver, der potentielt kan medtages
5.1.1. Resultater af undersøgelsen om definitionen af likvide midler
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag I er blevet delegeret
til Kommissionen. Der er to grunde til dette, nemlig: i) en umiddelbart tilpasning til fremtidige
ændringer af FATF's internationale standarder og ii) forhindring af omgåelse af forordningen ved
at forlade sig på råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler eller på forudbetalte kort.
Som led i undersøgelsen blev medlemsstaterne spurgt ind til fordelene ved at medtage andre aktiver
i forordningens anvendelsesområde. 14 af de 20 medlemsstater, der gennemførte undersøgelsen,
svarede, at listen over aktiver, der i øjeblikket er omfattet af definitionen, er tilstrækkelig. Nogle
medlemsstater fremsatte dog forslag til ændringer af listen (jf. figur 6 i bilag B). Disse foreslåede
ændringer fremgår af de fem punkter nedenfor.
–
–
Fire medlemsstater foreslog tilføjelsen af forudbetalte kort.
Seks medlemsstater foreslog tilføjelsen af andre råvarer anvendt som højlikvide
værdiopbevaringsmidler såsom ædelstene, ædle metaller og legeringer samt "luksusvarer" af
høj værdi såsom armbåndsure, smykker eller ædle metaller (f.eks. platin) og sten (f.eks.
diamanter).
En medlemsstat foreslog tilføjelsen af kryptovaluta
25
.
En medlemsstat foreslog medtagelsen af sølv/bronze med de samme betingelser, som i
øjeblikket gælder for guldindhold.
To medlemsstater foreslog, at den betingelse, der begrænser anvendelsen af forordningen til
mønter og umøntet ædelmetal med et guldindhold over en bestemt procentdel, fjernes, og at
værdien af guld i stedet anvendes som den eneste relevante betingelse (svarende til eller over
10 000 EUR).
–
–
–
En medlemsstat anførte, at tilføjelse af forudbetalte kort kunne bidrage til at identificere og
bekæmpe smuglertendenser. Ifølge den pågældende medlemsstat bør en sådan tilføjelse til bilag I
imidlertid kun foretages efter behørig høring af de 27 medlemsstater og efter udarbejdelse af klare
retningslinjer på EU-plan.
Med hensyn til varer af høj værdi anførte en medlemsstat, at sådanne varer også letter ulovlige
midlers bevægelighed på tværs af grænserne, da de kan anvendes som erstatning for valuta. Ikke
desto mindre har der ikke været nogen særlig undersøgelse eller analyse af den potentielle relevans
af toldkontrol i henhold til forordningen om kontrol med likvide midler for denne type svig.
5.1.2. Analyse af forudbetalte
værdiopbevaringsmidler
kort
og
råvarer
anvendt
som
højlikvide
25
Betragtning 13 til forordning (EU) 2018/1672. "På trods af den store risiko, der er forbundet med
virtuelle valutaer, hvilket er dokumenteret i Kommissionens rapport af 26. juni 2017 om vurderingen af
de risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked og vedrører
grænseoverskridende aktiviteter, har toldmyndighederne ikke kompetence til at overvåge disse."
12
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0014.png
a) Analyse foretaget af Kommissionen og Europol
Kommissionen er af den opfattelse, at det ikke er klart dokumenteret, at definitionen af likvide
midler skal ændres. Dette synspunkt er baseret på det arbejde, der er udført i forbindelse med den
overnationale vurdering af risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der
påvirker det indre marked og vedrører grænseoverskridende aktiviteter.
Ifølge Europol bruges forudbetalte kort til at begå forskellige former for økonomisk og finansiel
kriminalitet, herunder finansiering af terrorisme. Truslen skyldes hovedsagelig forudbetalte "open
loop"-kort, som sælges på internettet, på postkontorer og i lokale butikker, og som kan anvendes
som almindelige debet- eller kreditkort. Europol betragter forudbetalte kort som
højrisikoprodukter, da de kan anvendes anonymt online eller i offshorejurisdiktioner til at foretage
betalinger i EU. Desuden er der ingen juridiske begrænsninger på antallet af kort, som en person
kan købe, eller på, hvem der er berettiget til at købe et kort.
Den europæiske trusselsvurdering af finansiel og økonomisk kriminalitet 2023
26
giver to eksempler
på brugen af forudbetalte kort til ulovlige formål:
I det første eksempel bliver der begået romantiksvindel med brug af forudbetalte kort. I det andet
eksempel anvendes forudbetalte kort sammen med kryptovouchere til at kanalisere kriminelt
udbytte til kryptovalutaspilleplatforme, der hostes i jurisdiktioner uden for EU, hvor transaktioner
er vanskelige at spore.
Selv om forudbetalte kort er kendt som en højrisikobetalingsmetode i forbindelse med hvidvask af
penge, indberettede Kommissionen og Europol ingen sager omhandlende ulovlig brug af
forudbetalte kort, der involverer grænseoverskridende fysisk bevægelighed for personer eller
transport med kurer eller pakke.
b) Analyse foretaget af medlemsstaternes FIU'er
Medlemsstaternes FIU'er blev også spurgt ind til, om der var dokumentation for, at forudbetalte
kort eller råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler (undtagen mønter med mindst
90 % guld og umøntet ædelmetal med mindst 99,5 % guld) i vid udstrækning anvendes til hvidvask
af penge. Hvis FIU'erne rent faktisk mente, at der forelå en sådan dokumentation, blev de spurgt,
hvilken slags dokumentation de havde fundet frem til, og for hvilke typer forudbetalte kort og
råvarer.
Ni medlemsstaters FIU'er afgav svar.
På grundlag af deres svar synes det ikke klart dokumenteret,
at forudbetalte kort i vid udstrækning anvendes til hvidvask af penge, navnlig i forbindelse med
personer, der rejser ind i eller ud af EU.
Desuden udtalte de, at det i praksis er vanskeligt at skelne
et forudbetalt kort fra andre typer debet- eller kreditkort.
Med hensyn til råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler bemærkede FIU'erne, at
rejsende til EU undertiden undlader at angive varer af høj værdi såsom luksusure, smykker,
diamanter og kryptovaluta. Dette gøres for at undgå at betale told og moms ved import og udgør
skatteunddragelse, som adskiller sig fra hvidvask af penge.
Der bør derfor foretages en grundig evaluering af fordelene ved at medtage disse typer aktiver i
bilag I – under hensyntagen til toldkontrolkapaciteten.
26
Jf.
The Other Side of the Coin: An Analysis of Financial and Economic Crime | Europol.
13
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
5.2. Tærskel for uledsagede likvide midler
I undersøgelsen blev medlemsstaterne også spurgt, om de anså den finansielle tærskel på 10 000
EUR for uledsagede likvide midler for at være passende (jf. figur 7 i bilag B).
Ud af de 20 medlemsstater, der deltog i undersøgelsen, besvarede kun 14 dette spørgsmål. 95 % af
dem mente, at tærsklen var passende, og at det derfor ikke var nødvendigt at revidere den.
De bemærkede også, at tærsklen er velkendt for alle modparter, og understregede, at forordningen
om kontrol med likvide midler indeholder de nødvendige bestemmelser med hensyn til beløb under
tærsklen med henblik på registrering af relevante oplysninger og tilbageholdelse af likvide midler
til foretagelse af yderligere efterforskning, hvis der er tegn på kriminelle handlinger.
Der var derfor generel enighed om at bibeholde den nuværende tærskel.
6. KONKLUSION
På grundlag af resultaterne af undersøgelsen og de øvrige oplysninger fra medlemsstaterne og
Kommissionens tjenestegrene fungerer forordningen om kontrol med likvide midler effektivt med
hensyn til at nå sine mål.
Medlemsstaterne opfatter forordningen som et vigtigt juridisk instrument til at kontrollere den
fysiske bevægelse af likvide midler ved EU's ydre grænser og bekæmpe hvidvask af penge.
Informationsstrømme finder sted via CIS+ Cash-modulet, og der udveksles rettidigt direkte
sammenlignelige oplysninger mellem de kompetente myndigheder og med FIU'erne. Ikke desto
mindre er der i nogle medlemsstater stadig plads til forbedringer i forbindelse med anvendelsen af
CIS-systemet.
Den nyligt indførte indberetningsprocedure for uledsagede likvide midler fungerer tilstrækkeligt
godt.
Der er på nuværende tidspunkt ikke behov for at revidere tærsklen eller medtage andre aktiver i
bilag I til forordningen om kontrol med likvide midler. Kommissionen overvåger nøje nye
tendenser inden for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og den mulige anvendelse af
andre råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler og af forudbetalte kort som et
middel til at omgå angivelsespligten. Denne første vurdering viser ikke, at der er behov for at ændre
de nuværende rammer.
14
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0016.png
BILAG A – ÅRLIG STATISTIK OVER LEDSAGEDE OG ULEDSAGEDE LIKVIDE
MIDLER
Følgende figurer vedrørende kontrol med likvide midler er baseret på:
- data udtrukket fra CIS+ Cash-modulet på undersøgelsestidspunktet
- data indberettet af medlemsstater, der stadig støder på vanskeligheder med den direkte overførsel
af specifikke oplysninger til CIS+ Cash-modulet på grund af interne tekniske problemer.
De dækker perioden mellem den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2023.
Figur 1 viser det samlede antal sager omhandlende likvide midler, der håndteres ved EU's grænser.
For referenceperioden (1/1/2022-31/12/2023) identificerede de kompetente myndigheder, der har
beføjelse til at gennemføre forordningen om kontrol med likvide midler, 226 796 sager. Dette
omfatter sager med og uden overtrædelse.
Figur 2 og figur 3 viser det samlede antal sager pr. medlemsstat omhandlende ledsagede likvide
midler (figur 2) og uledsagede likvide midler (figur 3) for referenceperioden (1/1/2022-
31/12/2023).
15
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0017.png
Der er stor forskel mellem det samlede antal sager omhandlende ledsagede likvide midler (221
836, herunder med overtrædelser) og det samlede antal sager omhandlende uledsagede likvide
midler (4 960, herunder med overtrædelser).
Kommissionen offentliggør hvert år statistiske data i overensstemmelse med artikel 18 i forordning
(EU) 2018/1672 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af EU. Disse rapporter kan
ses på TAXUD's websted, hvor der også findes generelle oplysninger om kontrol med likvide
midler:
Kontrol med likvide midler – Europa-Kommissionen (europa.eu).
16
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0018.png
BILAG B – UNDERSØGELSESSVAR
Nedenstående figurer viser et udvalg af medlemsstaternes svar.
Figur 4 viser resultaterne af vurderingen foretaget af de medlemsstater, der deltog i undersøgelsen.
Vurderingen viser, hvordan medlemsstaterne opfattede gennemførelsen af artikel 9 og 10 i
forordningen om kontrol med likvide midler. Generelt havde medlemsstaterne positive erfaringer
med udvekslingen af data via CIS+ Cash-modulet. Kun nogle få medlemsstater vurderede
specifikke aspekter af deres erfaring med CIS+ Cash-modulet som dårlige eller meget dårlige.
Figur 5 viser antallet af udvekslinger af oplysninger med lande uden for EU om sager omhandlende
likvide midler. De fleste udvekslinger af oplysninger mellem medlemsstater og lande uden for EU
på grundlag af artikel 11 fandt sted med Det Forenede Kongerige, Ukraine og Rusland. Der blev
også indberettet nogle få udvekslinger med Tyrkiet, USA, De Forenede Arabiske Emirater og
Kasakhstan (kun 8,23 % af de samlede udvekslinger med lande uden for EU).
Tabel 1 sammenfatter de forskellige sanktionssystemer, som medlemsstaterne har indført for at
overholde artikel 14 i forordningen om kontrol med likvide midler. De fleste medlemsstater
anvender administrative sanktioner.
17
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0019.png
Tabel 1: Medlemsstaternes sanktionssystemer i henhold til forordningen om kontrol med likvide
midler
Sanktioner
Medlemsstater
•
Sanktionstype
beslaglæggelse af et bestemt beløb med et
fastsat
minimums-
og/eller
maksimumsbeløb
og/eller
•
pålagt bøde med et fastsat minimums-
og/eller maksimumsbeløb
og/eller
BE, CZ, DK, DE, EL,
•
beslaglæggelse af beløb over 10 000 EUR
ES, FR, HR, IT, LU,
på visse betingelser
HU, MT, AT, PL, RO, og/eller
SI, SK, FI, SE
•
en procentdel af det samlede beløb af de
ikke-angivne likvide midler eller af det
beløb, der overstiger tærsklen
og/eller
•
bøde af en størrelse, der afhænger af
personens
juridiske
kategori/status
(juridisk person, enkeltmandsvirksomhed
eller selvstændig erhvervsdrivende, fysisk
person)
procentdel af værdien af ikke-angivne
likvide midler, en bøde eller et beslaglagt
beløb (med fastsatte minimums- og/eller
maksimumsgrænser)
Administrativ
•
Administrativ og
strafferetlig
BG, EE, LV, LT, NL,
PT
og/eller
•
•
fængselsstraf,
omstændighederne
afhængigt
af
fængselsstraf, hvis angivelsespligten ikke
er opfyldt
Strafferetlig
CY, IE
eller
•
en bøde
I figur 6 sammenfattes medlemsstaternes forslag om behovet for at ændre bilag I til forordningen
om kontrol med likvide midler. Blandt de 14 medlemsstater, der gennemførte undersøgelsen,
støtter 43 % forslaget om at tilføje andre råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler,
og 29 % støtter forslaget om at tilføje forudbetalte kort.
18
 kom (2025) 0360 - Ingen titel
3050947_0020.png
Figur 7 viser medlemsstaternes svar på undersøgelsen af tærsklen på 10 000 EUR, der er fastsat i
forordningen om kontrol med likvide midler. Der er generel enighed om, at den nuværende tærskel
er effektiv og bør forblive uforandret (95 % positive svar).
19