Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0603
Offentligt
3035179_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.6.2025
COM(2025) 603 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om tilladelse til Danmark til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som
fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263
(Aktivering af den nationale undtagelsesklausul)
DA
DA
 kom (2025) 0603 - Ingen titel
3035179_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om tilladelse til Danmark til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som
fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263
(Aktivering af den nationale undtagelsesklausul)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
som henviser til forordning (EU) 2024/1263, særlig artikel 26,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af
de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning
1
udgør sammen med
den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af
gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
2
og
det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige
rammer
3
de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring.
Rammens formål er at sikre holdbarhed af den offentlige gæld samt bæredygtig og
inklusiv vækst gennem reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab
og lægger vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en
effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.
De maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der fastsættes ved en rådshenstilling i
overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, eller artikel 19 i forordning (EU) 2024/1263,
udgør enkeltstående operationelle indikatorer for den årlige budgetovervågning for
hver medlemsstat og er et centralt element i den nye ramme for økonomisk styring. De
maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der fastsættes ved nævnte rådshenstilling,
skaber en budgetmæssig begrænsning i fire eller fem år, som er baseret på en
tilpasningsperiode af en varighed på fire år, som eventuelt kan forlænges med en
yderligere periode på op til tre år.
Rammen giver større fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af reglerne i tilfælde af
exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for medlemsstaternes kontrol, og som
har stor indvirkning på disses offentlige finanser, jf. artikel 26 i forordning (EU)
2024/1263. I sådanne tilfælde kan Rådet efter anmodning fra en medlemsstat og på
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de
økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 1466/97 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj).
Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/1997/1467/2024-04-30).
Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer
(EUT L 306 af 23.11.2011, ELI:
http://data.europa.eu/eli/dir/2011/85/2024-04-30).
(2)
(3)
1
2
3
DA
1
DA
 kom (2025) 0603 - Ingen titel
3035179_0003.png
grundlag af en henstilling fra Kommissionen, der er baseret på dens analyse, inden for
fire uger efter henstillingen fra Kommissionen vedtage en henstilling, hvori det giver
en medlemsstat tilladelse til at afvige fra dens maksimale vækstrater i nettoudgifterne
som fastsat af Rådet, hvis i) exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for
medlemsstatens kontrol, ii) har stor indvirkning på dens offentlige finanser, iii)
forudsat at en sådan afvigelse ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på
mellemlang sigt. Rådet tidsbegrænser en sådan afvigelse.
(4)
På mødet i Versailles den 10. og 11. marts 2022 forpligtede stats- og
regeringscheferne sig til at styrke de europæiske forsvarskapaciteter i lyset af Ruslands
militære aggression mod Ukraine. Disse mål blev gentaget i det strategiske kompas for
sikkerhed og forsvar. I sine konklusioner om europæisk forsvar af 6. marts 2025
bifaldt Det Europæiske Råd Kommissionens hensigt om at anbefale, at den nationale
undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten aktiveres på en koordineret måde som
en øjeblikkelig foranstaltning.
I sin meddelelse af 19. marts 2025
4
opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til på
koordineret vis at udnytte fleksibiliteten ved den nationale undtagelsesklausul med
henblik på at sikre maksimal indvirkning på EU's forsvarskapaciteter. Denne
fleksibilitet skal lette overgangen til et varigt højere niveau af forsvarsudgifter. Det
fremgår af meddelelsen, at aktiveringen af den nationale undtagelsesklausul vil give
medlemsstaterne mulighed for at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne,
der blev fastsat af Rådet ved godkendelsen af de mellemfristede planer for finans- og
strukturpolitiske tiltag eller ved fastsættelsen af korrigerende kurser under proceduren
i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, forudsat at denne afvigelse er
begrundet i en forøgelse af forsvarsudgifterne i forhold til referenceåret, og at den
årlige overskridelse til og med 2028 højst udgør 1,5 % af BNP. Stigninger derudover
vil være genstand for den sædvanlige vurdering af overholdelsen af reglerne. Dette loft
er nødvendigt for ikke at bringe den finanspolitiske holdbarhed i fare, samtidig med at
alle medlemsstaterne kan få gavn af fleksibiliteten, efterhånden som de øger niveauet
af forsvarsudgifter. Den nøjagtige tilladte afvigelse fastsættes, når de endelige data er
tilgængelige, for at sikre, at den yderligere fleksibilitet kun anvendes til det tilsigtede
formål.
Danmarks nettoudgiftskurs blev godkendt ved Rådets henstilling af 21. januar 2025
5
.
Den 30. april 2025 fremsatte Danmark en anmodning for Rådet og Kommissionen om
aktivering af den nationale undtagelsesklausul.
I anmodningen anfører Danmark, at i en situation med øgede geopolitiske spændinger
udgør Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine og den trussel, dette udgør for den
europæiske sikkerhed, en eksistentiel udfordring for Unionen, som kræver en
betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne. Denne situation er en ekstraordinær
omstændighed, som ligger uden for hver medlemsstats kontrol.
Danmark har i sin anmodning indberettet data for de samlede forsvarsudgifter (tabel
1). Derudover påtænker Danmark at styrke sin sikkerhed og sit forsvar yderligere i de
kommende år. Forøgelsen af forsvarsudgifterne har således en betydelig indvirkning
på Danmarks offentlige finanser.
Meddelelse fra Kommissionen (C(2025) 2000 final af 19.3.2025).
Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Danmarks nationale mellemfristede plan for
finans-
og
strukturpolitiske
tiltag
(EUT
C,
C/2025/654,
10.2.2025,
ELI:
http://data.europa.eu/eli/C/2025/654/oj).
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
4
5
DA
2
DA
 kom (2025) 0603 - Ingen titel
3035179_0004.png
Tabel 1: Samlede forsvarsudgifter i Danmark
2021 a
Samlede offentlige
forsvarsudgifter
(i % af BNP)
1,2
2022 a
1,2
2023 a
1,8
2024 b
1,8
2025 b
2,8
Kilde:
a: Eurostat, b: oplysninger, som Danmark har forelagt Rådet og Kommissionen.
(10)
Danmark anslår, at forøgelsen af de samlede forsvarsudgifter målt i BNP mellem 2021
og 2025 vil svare til omkring 1,6 procentpoint og dermed vil medføre en forringelse af
den offentlige saldo og en forøgelse af den offentlige gæld.
En forøgelse af udgifterne i den periode, der er omfattet af den nationale
undtagelsesklausul, vil alt andet lige føre til en større gæld og et lavere overskud ved
udgangen af denne periode. Ifølge Kommissionens indikative fremskrivninger, som
bygger på en antagelse om en lineær fordeling frem mod 2028 af den fulde forøgelse
af de offentlige udgifter, der er tilladt i henhold til nærværende henstilling, vil det
offentlige underskud og den offentlige gæld målt i BNP i 2028 være henholdsvis 1,1
og 2,4 procentpoint højere, end hvis nettoudgifterne stiger i overensstemmelse med
den kurs, der er fastsat i Rådets henstilling. Dette vil sandsynligvis kræve en
yderligere finanspolitisk tilpasning efter perioden med aktivering af den nationale
undtagelsesklausul for at opfylde kravene i den finanspolitiske ramme, herunder for at
sikre, at gældskvoten bringes eller forbliver på en troværdig nedadgående kurs eller
forbliver på et forsvarligt niveau under 60 % af BNP på mellemlang sigt, og at
underskuddet forbliver eller bringes ned under 3 % af BNP og fastholdes under
referenceværdien på mellemlang sigt. Danmark anerkender, at de strukturelt højere
forsvarsudgifter fremover muligvis vil kræve, at der gennemføres politiske tiltag til at
sikre finanspolitisk holdbarhed og overensstemmelse med budgetreglerne på
mellemlang sigt.
De nationale statistikmyndigheder og Eurostat indsamler og offentliggør data
vedrørende offentlige forsvarsudgifter i overensstemmelse med den internationale
formålsklassifikation for offentlig forvaltning (COFOG)
6
inden for rammerne af det
europæiske nationalregnskabssystem (ESA2010)
7
. Disse data kan bruges til at vurdere
indvirkningen af offentlige forsvarsudgifter på det offentlige underskud, den offentlige
gæld og nettoudgifterne samt beslægtede begreber. Eurostat vil i tæt samarbejde med
de nationale statistikmyndigheder indføre en dataindsamlingsproces. Udgangspunktet
bør være forsvarskategorierne under COFOG, idet der også tages hensyn til NATO's
definition, og det forbliver muligt at håndtere uregelmæssigheder, der måtte kunne
tilskrives
forskelle
i
de
respektive
årlige
indberetningssystemer.
Dataindsamlingsprocessen skal ensrettes efter indberetningsfristerne i henhold til
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.
(11)
(12)
6
7
Manual on sources and methods for the compilation of COFOG statistics – Classification of the Functions
of Government (COFOG) – 2019-udgaven (findes kun på engelsk).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
DA
3
DA
 kom (2025) 0603 - Ingen titel
3035179_0005.png
(13)
Selv om nogle kontrakter om militært udstyr undertegnes, mens den nationale
undtagelsesklausul er aktiveret, kan det hænde, at leveringen først finder sted på et
senere tidspunkt og dermed først påvirker de offentlige finanser efter perioden med
aktivering af den nationale undtagelsesklausul. For at tage højde for denne mulighed
bør fleksibiliteten inden for rammerne af den nationale undtagelsesklausul derfor også
omfatte forsvarsudgifter, der er forbundet med en sådan senere levering, forudsat at de
dertil knyttede kontrakter blev undertegnet i den periode, hvor klausulen var aktiveret,
og at disse senere forsvarsudgifter forbliver inden for ovennævnte loft.
Udgifter, der finansieres med lån fra det nye instrument for foranstaltninger til fordel
for sikkerhed i Europa ("Security Action for Europe" – SAFE)
8
med henblik på at
styrke den europæiske forsvarsindustri, vil automatisk være omfattet af denne
fleksibilitet. Medlemsstaterne skal derfor indberette alle forsvarsrelaterede udgifter,
der afholdes inden for rammerne af SAFE-instrumentet, til Eurostat under kategorierne
"forsvarsprodukter" og "andre produkter til forsvarsformål" som defineret i forslaget
til forordning om oprettelse af SAFE-instrumentet.
Denne henstilling ændrer ikke definitionerne af offentligt underskud, offentlig gæld og
nettoudgifter eller beslægtede begreber. Danmark indsamler og indberetter data
vedrørende disse begreber i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1263, (EF)
nr. 479/2009 og (EF) nr. 549/2013,
(14)
(15)
HAR VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
1. I perioden 2025-2028 gives Danmark tilladelse til at afvige fra og overskride de
maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der er fastsat ved Rådets henstilling C/2025/654
9
,
forudsat at størrelsen af overskridelsen af disse vækstrater i nettoudgifterne ikke overstiger:
i) stigningen i forsvarsudgifter målt i BNP siden 2021,
ii) forudsat at størrelsen af overskridelsen af de maksimale vækstrater i nettoudgifterne
ikke overstiger 1,5 % af BNP.
2. I årene efter 2028 kan Danmark stadig afvige fra og overskride de maksimale
vækstrater i nettoudgifterne som fastsat i en rådshenstilling i overensstemmelse med
artikel 17 eller 19 i forordning (EU) 2024/1263, forudsat at størrelsen af
overskridelsen af disse maksimale vækstrater i nettoudgifterne er knyttet til levering af
militært udstyr, der er indgået kontrakt om inden udgangen af 2028, og at den forbliver
inden for det overordnede loft, der er nævnt ovenfor.
3. I overensstemmelse med artikel 22, stk. 7, i forordning (EU) 2024/1263 registreres
afvigelser fra de af Rådet fastsatte maksimale vækstrater i nettoudgifterne, som tillades
ved denne henstilling, ikke som en debetpost på Danmarks kontrolkonto.
8
9
Rådets forordning (EU) 2025/… om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa gennem
styrkelse af den europæiske forsvarsindustri (SAFE-instrumentet).
Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Danmarks nationale mellemfristede plan for
finans-
og
strukturpolitiske
tiltag
(EUT
C,
C/2025/654,
10.2.2025,
ELI:
http://data.europa.eu/eli/C/2025/654/oj).
DA
4
DA
 kom (2025) 0603 - Ingen titel
4. For at sikre korrekt registrering af de yderligere udgifter skal Danmark medtage
faktiske og forventede data om samlede forsvarsudgifter (COFOG-sektion 02) og
forsvarsinvesteringer (COFOG-sektion 02 P.51) samt udgifter, der vil blive finansieret
med SAFE-lån, som ikke er omfattet af COFOG-sektion 02,:
a) for årene T-4, T-3, T-2 og T-1 (hvor T er det indeværende år) i indberetningen til
Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr.
479/2009
b) for årene 2021 til og med år T (det indeværende år) i de mellemfristede planer for
finans- og strukturpolitiske tiltag og de årlige statusrapporter i overensstemmelse
med artikel 11, stk. 1, artikel 15 og artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1263.
Denne henstilling er rettet til Danmark.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
5
DA