Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0900
Offentligt
3051402_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 8.7.2025
SWD(2025) 904 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Rapport om retsstatssituationen 2025
Landekapitlet om Danmark
Ledsagedokument til
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
Rapport om retsstatssituationen 2025
Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
{COM(2025) 900 final} - {SWD(2025) 901 final} - {SWD(2025) 902 final} -
{SWD(2025) 903 final} - {SWD(2025) 905 final} - {SWD(2025) 906 final} -
{SWD(2025) 907 final} - {SWD(2025) 908 final} - {SWD(2025) 909 final} -
{SWD(2025) 910 final} - {SWD(2025) 911 final} - {SWD(2025) 912 final} -
{SWD(2025) 913 final} - {SWD(2025) 914 final} - {SWD(2025) 915 final} -
{SWD(2025) 916 final} - {SWD(2025) 917 final} - {SWD(2025) 918 final} -
{SWD(2025) 919 final} - {SWD(2025) 920 final} - {SWD(2025) 921 final} -
{SWD(2025) 922 final} - {SWD(2025) 923 final} - {SWD(2025) 924 final} -
{SWD(2025) 925 final} - {SWD(2025) 926 final} - {SWD(2025) 927 final} -
{SWD(2025) 928 final} - {SWD(2025) 929 final} - {SWD(2025) 930 final} -
{SWD(2025) 931 final}
DA
DA
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0002.png
R
ESUMÉ
Der er fortsat den opfattelse i offentligheden og blandt virksomhederne, at retsvæsenets
uafhængighed i Danmark er meget høj. De menneskelige og finansielle ressourcer til
retssystemet øges gradvist. De procedureregler, der skal forbedre retsvæsenets effektivitet, er
ved at blive gennemført, men det er for tidligt at vurdere deres virkning. Der er blevet nedsat
et undersøgelsesudvalg, som skal aflægge rapport om domstolenes organisation, struktur og
opgaver. Arbejdet med revisionen af retshjælpssystemet, der blev indledt i 2020, vil blive
genoptaget, da det lovforberedende udvalg ikke havde afsluttet sit arbejde, og et nyt organ har
fået til opgave at fremlægge resultater senest i 2026. Tendensen med stigende gennemsnitlige
sagsbehandlingstider er fortsat.
Danmark opfattes fortsat som et af de mindst korrupte lande i verden. Programmet for
bekæmpelse af korruption, der blev vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af
genopretnings- og resiliensplanen, finder fortsat anvendelse på EU-finansierede projekter.
Systemet for tilsyn med efterforskning og retsforfølgning af korruptionsrelaterede
lovovertrædelser danner grundlag for regelmæssig rapportering. Reformen af reglerne om
privat partistøtte er under behandling i Folketinget. Der er ingen planer om at indføre regler
om svingdørssituationer for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol
med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner, eller om at styrke
integritetsreglerne i Folketinget. Både myndighederne og civilsamfundet mener, at
gennemførelsen af bestemmelserne om whistleblowing er på rette spor. Selv om der ikke er
nogen specifik proces til at indkredse områder med høj risiko for korruption, er bestikkelse i
udlandet et fokusområde for myndighederne.
De menneskelige ressourcer i Radio- og tv-nævnet og Pressenævnet er blevet styrket. Der er
vedtaget nye regler for at styrke gennemsigtigheden i forbindelse med udnævnelsen af
bestyrelsen for Danmarks Radio (DR). De nuværende regler om medieansvar og de
eksisterende mediestøttemekanismer er ved at blive revideret i lyset af den teknologiske
udvikling. Arbejdet med at styrke retten til adgang til oplysninger fortsætter. Journalisters
sikkerhed er fortsat høj, selv om der efterlyses større gennemsigtighed i forbindelse med
indberetning af hændelser.
Lovgivningsprocessen er generelt inkluderende, og reglerne er blevet ændret for at give
Folketinget mere tid til at behandle lovgivningsforslag. Instituttet for Menneskerettigheder
blev genakkrediteret med A-status. Civilsamfundets råderum i Danmark er fortsat åbent, men
nogle interessenter efterlyser en mere gennemsigtig og forudsigelig tilgang til finansiering af
civilsamfundet.
1
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0003.png
H
ENSTILLINGER
Hvad angår henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen 2024, har Danmark:
•
•
gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at afslutte revisionen af retshjælpssystemet
under hensyntagen til europæiske standarder for retshjælp
ikke gjort fremskridt med hensyn til at indføre regler om svingdørssituationer for ministre
og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der
indgives af personer i ledelsesfunktioner
gjort yderligere fremskridt med at videreføre processen med at reformere loven om
offentlighed i forvaltningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at
begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til
europæiske standarder for adgang til officielle dokumenter.
•
På baggrund heraf og under hensyntagen til udviklingen på andre områder i
referenceperioden henstilles det til Danmark:
•
•
•
at fremskynde bestræbelserne for at afslutte revisionen af retshjælpssystemet under
hensyntagen til europæiske standarder for retshjælp
indføre regler om svingdørssituationer for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre
tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i
ledelsesfunktioner
fortsætte med at videreføre processen med at reformere loven om offentlighed i
forvaltningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse
begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til
europæiske standarder for adgang til officielle dokumenter.
2
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0004.png
I.
R
ETSSYSTEMET
1
Uafhængighed
Der er fortsat den opfattelse i offentligheden og blandt virksomhederne, at retsvæsenets
uafhængighed i Danmark er meget høj.
Samlet set opfattede 81 % af borgerne og 82 % af
virksomhederne graden af domstolenes og dommernes uafhængighed som "rimelig god" eller
"meget god" i 2025
2
. Offentlighedens opfattelse af retsvæsenets uafhængighed er faldet en
smule i forhold til 2024 (83 %), men er steget i forhold til 2021 (75 %). Virksomhedernes
opfattelse af retsvæsenets uafhængighed er faldet i forhold til 2024 (88 %) og er faldet en
smule i forhold til 2021 (83 %).
Kvalitet
De menneskelige og finansielle ressourcer til retssystemet øges gradvist.
Flerårsaftalen
om domstolenes økonomi 2024-2027, der tilfører yderligere midler på i alt ca. 308 mio. EUR
(2,3 mia. DKK) i denne periode i forhold til finansieringsniveauet i 2023, er udformet med
henblik på både at sikre det nuværende aktivitetsniveau og gennemføre de initiativer, der er
anført i aftalen
3
. I henhold til aftalen er der blevet ansat yderligere 12 byretsdommere og et
stort antal dommerfuldmægtige og kontorpersonale i 2024
4
. Disse bestræbelser vil fortsætte i
2025, hvor der vil blive udnævnt i alt ni nye dommere samt yderligere dommerfuldmægtige
og kontorpersonale for at styrke sagsbehandlingen ved domstolene
5
. Interessenterne var
generelt positive over de øgede ressourcer til retsvæsenet, men bemærkede, at det var for
tidligt at vurdere indvirkningen på sagsbehandlingstiden
6
.
De procedureregler, der skal forbedre retsvæsenets effektivitet, er ved at blive
gennemført, men interessenterne var enige om, at det var for tidligt at vurdere deres
virkning.
Den 15. juni 2024 trådte mere end 100 ændringer af retsplejeloven, straffeloven og
loven om fuldbyrdelse af straf i kraft. Disse ændringer er knyttet til flerårsaftalen om
domstolenes økonomi og hidrører fra forslagene fra ekspertudvalget under forsæde af en
tidligere højesteretspræsident og Retsplejerådet i 2023
7
. Ændringerne har til formål at
nedbringe sagsbehandlingstiden, f.eks. ved at overføre straffesager mellem domstole på
grundlag af aftaler mellem byretspræsidenter. I oktober 2024 blev fire byretspræsidenter
enige om at overføre 400 straffesager mellem retterne for at reducere efterslæbet.
Interessenterne var enige om, at det var for tidligt at vurdere virkningen af den samlede
reform
8
, men de gav udtryk for visse betænkeligheder med hensyn til afgørelsen om
overførsel af sager uden parternes samtykke
9
. Parterne skal have mulighed for at fremsætte
1
2
3
4
5
6
7
8
9
En oversigt over de institutionelle rammer for alle fire søjler kan findes her
her.
Figur 50 og 52 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2025 og figur 49 og 51 i EU's resultattavle for
retlige anliggender 2023. Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er kategoriseret som følger: meget lav
(under 30 % af de adspurgte opfatter retsvæsenets uafhængighed som rimelig god og meget god), lav
(mellem 30-39 %), middel (40-59 %), høj (60-75 %), meget høj (over 75 %).
Ca. 43 % til igangværende arbejde, resten til initiativer, der er anført i aftalen.
Landebesøg i Danmark, Domstolsstyrelsen.
Domstolsstyrelsen (2025b), Landebesøg i Danmark, Domstolsstyrelsen.
Landebesøg i Danmark, Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen, Advokatsamfundet, Justitia.
Ændringerne vedrører en lang række proceduremæssige aspekter knyttet til domsmænds medvirken i
straffesager, domme afsagt in absentia i straffesager, betingelser for appel i civile sager, appelgrænser, sager
om mindre krav og andre spørgsmål. Domstolsstyrelsen (2024a).
Landebesøg i Danmark, Advokatsamfundet, Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen, Justitia.
Landebesøg i Danmark, Advokatsamfundet, Justitia.
3
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0005.png
bemærkninger til sådanne overførsler, men interessenterne mener, at manglen på udtrykkeligt
samtykke kan give anledning til en vis bekymring for enkeltpersoner, der retsforfølges i
straffesager
10
.
Der er blevet nedsat et undersøgelsesudvalg, som skal aflægge rapport om domstolenes
organisation, struktur og opgaver.
I marts 2025 blev der nedsat et undersøgelsesudvalg,
som skal se på domstolenes strukturelle forhold. Dette er en opfølgning på flerårsaftalen om
domstolenes økonomi for perioden 2024-2027. Udvalget skal kigge på domstolenes struktur,
organisation, specialisering og bygningsportefølje. I henhold til udvalgets kommissorium bør
der ved eventuelle omorganiseringer og strukturelle ændringer af domstolene tages hensyn til,
at det er nødvendigt at sikre brugerfokus, tilgængelighed i hele landet, korte
sagsbehandlingstider, ensartethed og en effektiv opgaveløsning af høj kvalitet. Udvalget
forventes at aflægge rapport inden udgangen af 2026
11
.
Der var sket begrænsede fremskridt med hensyn til at fuldføre gennemgangen af
retshjælpssystemet, da det lovforberedende udvalg, der blev udpeget i 2020, ikke havde
afsluttet sit arbejde, og et nyt organ har fået til opgave at fremlægge resultater senest i
2026
12
.
I december 2024 anmodede Justitsministeriet Retsplejerådet, som er et permanent
rådgivende organ på det civilretlige område, om at gennemgå retshjælpssystemet i Danmark.
Der var allerede blevet nedsat et lovforberedende udvalg til samme formål i 2020
13
, men
ifølge regeringen var det vanskeligt at gøre fremskridt inden for rammerne af det oprindelige
set-up. Retsplejerådet fik et lignende kommissorium
14
. Retsplejerådet forventes at fremlægge
sine resultater senest i sommeren 2026
15
. Da arbejdet med gennemgangen af
retshjælpssystemet er blevet genoptaget efter en pause, er der kun gjort begrænsede
fremskridt med henstillingen om at fuldføre gennemgangen af retshjælpssystemet.
10
11
12
13
14
15
I henhold til de gældende regler kan en byret, hvis det samlede antal verserende sager og
sagsbehandlingstiden ved den berettiger hertil, på anmodning af en part, på eget initiativ og efter aftale med
præsidenten for den pågældende byret eller landsretspræsidenten, henvise en straffesag til en anden byret i
retskredsen, eller hvis omstændighederne kræver det til en anden byret i en af landsretskredsene, hvis en
afgørelse ved denne ret kan forventes at blive truffet væsentligt hurtigere. Inden retten træffer afgørelse om
henvisningen, skal parterne have mulighed for at fremsætte bemærkninger til sagen. Ifølge de danske
myndigheder må straffesagen ikke overføres mod tiltaltes vilje, hvis overførslen vil have væsentlige
negative virkninger for tiltaltes forsvar. En beslutning om at overføre sagen kan kæres til Højesteret af
tiltalte og anklagemyndigheden. Regeringen (2025), skriftligt bidrag. Landebesøg i Danmark,
Domstolsstyrelsen.
Domstolsstyrelsen (2025c).
I rapporten om retsstatssituationen 2024 blev det henstillet til Danmark at "fuldføre gennemgangen af
retshjælpssystemet under hensyntagen til europæiske standarder for retshjælp".
I april 2020 nedsatte Justitsministeriet et lovforberedende udvalg, der skulle gennemgå retshjælpssystemet,
som reaktion på en række undersøgelser foretaget af interessenter, der afslørede visse svagheder i
retshjælpssystemets funktion. Kritikken af systemet fra Advokatsamfundet og Justitia, en tænketank, der
arbejder med retlige spørgsmål, navnlig adgangen til retshjælpskontorer (henset til de regionale forskelle),
retshjælp i forvaltningssager samt behovet for at præcisere retshjælpsforsikringernes dækning. Rapport om
retsstatssituationen 2021, Danmark, s. 4-5, og rapport om retsstatssituationen 2023, Danmark, s. 6-7.
Regeringen (2025), skriftligt bidrag, Landebesøg, Justitia. Justitia mente, at Retsplejerådets kommissorium
adskiller sig fra det lovforberedende udvalgs kommissorium. En væsentlig udeladelse i Retsplejerådets
kommissorium er kravet om at vurdere muligheden for at styrke informationen om den danske
retshjælpsmodel. Justitia bemærkede også, at Retsplejerådets kommissorium – i modsætning til det
lovforberedende udvalgs kommissorium – ikke pålægger rådet at indarbejde henstillinger fra tidligere
rapporter. Danske Advokater, Advokatsamfundet og Justitia.
Regeringen (2025), skriftligt bidrag, s. 4-5.
4
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0006.png
Digitaliseringsniveauet i retssystemet er generelt tilfredsstillende, og det flerårige IT-
projekt vedrørende behandling af straffe- og skiftesager bør afsluttes i 2026.
Domstoles
og anklagemyndigheders brug af digital teknologi er generelt tilfredsstillende, men der er
fortsat visse mangler inden for elektronisk sagsallokering ved hjælp af automatisk fordeling
på grundlag af objektive kriterier eller brug af blockchain- eller AI-applikationer. Der er
indført procedureregler, der tillader digital teknologi ved domstole i civil- og handelsretlige
sager, men der er stadig visse mangler for forvaltningsretlige og strafferetlige sager
16
. I
december 2024 blev der vedtaget en ny digitaliseringsstrategi med fokus på domstolenes
digitale dagsorden og prioriterede områder for perioden 2024-2027, herunder navnlig
afkortning af sagsbehandlingstiden
17
. Domstolsstyrelsen fortsætter også den trinvise
udrulning af et IT-system til behandling af straffe- og skiftesager
18
. Siden oktober 2022 er der
blevet iværksat forskellige løsninger til behandling af både dødsboer og konkursboer samt
behandling af forenklede bødesager. I januar 2025 blev der på pilotbasis iværksat et system
til digitalisering af udvalgte straffesager ved seks domstole. Systemet blev efterfølgende
implementeret ved alle domstole i juni 2025. De følgende faser af alle resterende
administrative elementer på områderne dødsboer, konkursboer og straffesager vil blive
gennemført gradvist inden slutningen af 2026
19
.
Effektivitet
Tendensen med stigende gennemsnitlige sagsbehandlingstider er fortsat.
Antallet af
indkommende civil- og handelsretlige sager i første instans steg fortsat i 2023 (0,9 sager pr.
100 000 indbyggere sammenlignet med 0,8 sager i 2022). Den tid, der skønnes nødvendig for
at afgøre tvister på det civil- og handelsretlige område i første instans, forblev stabil (268
dage i 2022 sammenlignet med 265 dage i 2023), og afgørelsesprocenten for tvister på det
civil- og handelsretlige område forblev stabil på et lavt niveau (93 % i 2022 og 2023)
20
.
Ifølge Domstolsstyrelsen førte bestræbelserne på at mindske efterslæbet af sager ved
byretterne i 2024 til en forventet stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på kort
sigt
21
. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager ved byretterne er steget fra 8,6
måneder i 2023 til 10,7 måneder i 2024. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
almindelige civile sager med hovedforhandling ved byretterne er steget fra 22,5 måneder i
2023 til 22,9 måneder i 2024
22
.
II.
R
AMME FOR BEKÆMPELSE AF KORRUPTION
Opfattelsen blandt sagkyndige, borgere og virksomhedsledere er, at Danmark er et af
de mindst korrupte lande i verden.
I Transparency Internationals korruptionsindeks for
2024 scorer Danmark 90/100 og ligger på førstepladsen både i Den Europæiske Union og
16
17
18
19
20
21
22
Figur 41, 42 og 43 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2025. I begyndelsen af 2025 blev der
gennemført en tidlig version af en ny løsning baseret på kunstig intelligens til planlægning af retsmøder.
Løsningen skal efter planen gennemføres fuldt ud og omfatte alle retsmøder i straffesager og civile sager
inden begyndelsen af 2027. Regeringen (2025a).
Domstolsstyrelsen (2024c).
Rapport om retsstatssituationen 2024, Danmark, s. 4-5.
Domstolsstyrelsen (2025a, 2025d).
Figur 2, 5 og 10 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2025.
Ifølge Domstolsstyrelsen er sagsbehandlingstiden fortsat stigende, mens antallet af verserende sager falder,
fordi domstolenes sagsefterslæb omfatter sager, der er ældre end den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Dataene for straffesager vedrører sager med en dommer og to domsmænd. Domstolsstyrelsen (2024b).
5
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0007.png
globalt
23
. Denne opfattelse har været forholdsvis stabil i de seneste fem år
24
. Det særlige
Eurobarometer om korruption fra 2025 viser, at 28 % af respondenterne mener, at korruption
er udbredt i deres land (EU-gennemsnit: 69 %), og 4 % af respondenterne føler sig personligt
påvirket af korruption i deres dagligdag (EU-gennemsnit: 30 %). For så vidt angår
virksomheder, mener 18 % af virksomhederne, at korruption er udbredt (EU-gennemsnit:
63 %), og 11 % mener, at korruption er et problem, når man driver forretning (EU-
gennemsnit: 35 %). Desuden mener 29 % af respondenterne, at der er tilstrækkelig mange
vellykkede retsforfølgelser til, at det har en afskrækkende virkning, hvad angår korruption
(EU-gennemsnit: 36 %), mens 44 % af virksomhederne mener, at personer og virksomheder,
der er blevet grebet i bestikkelse af en højtstående embedsmand, bliver straffet på behørig vis
(EU-gennemsnit: 33 %)
25
.
Programmet for bekæmpelse af korruption, der blev vedtaget i forbindelse med
gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, finder fortsat anvendelse på
relevante EU-finansierede projekter.
Programmet for bekæmpelse af korruption, der blev
vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen
26
, finder
fortsat anvendelse på relevante EU-finansierede projekter. Der har været overvejelser om den
potentielle nytte af en strategisk ramme i den nationale kontekst, og myndighederne mener
fortsat ikke, at en overordnet strategi for korruptionsbekæmpelse eller et specialiseret organ,
der beskæftiger sig med korruptionsspørgsmål, er påkrævet i den nationale kontekst
27
.
Koordineringen af spørgsmål vedrørende korruptionsbekæmpelse sker fortsat fra sag til sag i
Justitsministeriet. Forummet for bekæmpelse af korruption, der blev oprettet i 2014, har ikke
afholdt møder i de seneste to år. Civilsamfundet og den akademiske verden påpeger fortsat
manglen på strategiske rammer
28
. Generelt mener Greco, at der i det danske system til
bekæmpelse af korruption mangler fokus på integritetsrelaterede risici
29
.
Det system, der er oprettet til indsamling af data om efterforskning og retsforfølgning af
korruptionsrelaterede lovovertrædelser, danner grundlag for regelmæssig
rapportering.
Efter den første rapportering i 2023 fremlagde myndighederne data for 2024
fra alle 13 politikredse om antallet af anmeldelser, sigtelser og domme vedrørende
korruptionsrelaterede lovovertrædelser. Det indberettede antal igangværende efterforskninger
23
24
25
26
27
28
29
Transparency International (2025). Opfattelsen af korruption er kategoriseret som følger: lav (opfattelsen af
korruption blandt eksperter og virksomhedsledere i den offentlige sektor er over 79), relativt lav (79-60),
relativt høj (59-50) og høj (under 50).
I 2020 var scoren 88, mens scoren i 2024 er 90. Scoren stiger/falder betydeligt, når den ændrer sig mere end
fem point, forbedres/forringes (ændring på 4-5 point), er forholdsvis stabil (ændring på 1-3 point) i de
seneste fem år.
Særligt Eurobarometer 561 (Europa-Kommissionen, 2025) og Flash Eurobarometer 557 (Europa-
Kommissionen, 2025)
Rapport om retsstatssituationen 2024, Danmark, s. 9-10.
Landebesøg i Danmark, Justitsministeriet. Se også FN's konvention mod korruption, artikel 5, 6 og 36. I
internationale standarder (såsom UNODC/UNDP (2013) og UNODC (2015)) anbefales det at gennemføre
effektive, koordinerede politikker til bekæmpelse af korruption, der fremmer samfundets deltagelse og
afspejler retsstatsprincippet, sammen med solide strategier til bekæmpelse af korruption, der er identificeret
som god praksis.
Landebesøg i Danmark, Transparency International og Magtudredningen 2.0. Ifølge relevante OECD-
indikatorer for offentlig integritet ligger Danmark under EU-gennemsnittet med hensyn til kvaliteten af den
strategiske ramme (1 ud af 7).
Greco (2023), anbefaling i og xii. Danmarks omdømme som et land med et lavt korruptionsniveau kan
bidrage til, at der kun i begrænset omfang fokuseres på korruption. Det forhold, at korruption ikke
behandles direkte i straffeloven, kan også afspejle en begrænset bevidsthed i Danmark.
Hvidvasksekretariatet (2022), s. 78.
6
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0008.png
af komplekse eller grænseoverskridende sager, der behandles af National enhed for Særlig
Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) centralt, er fortsat lavt i
2024
30
, og data fra politikredsene giver et bredere billede af efterforskningsaktiviteter, tiltaler
og afgørelser
31
.
En reform af reglerne om privat partistøtte er under behandling i Folketinget.
Den
ændrede lov om offentlig partistøtte, der blev vedtaget i 2023, trådte i kraft i januar 2024. For
så vidt angår reglerne om privat partistøtte har ændringen af loven været under behandling i
Folketinget siden juni 2023
32
, hvilket har givet anledning til kritik fra civilsamfundet
33
.
Forhandlingerne om lovforslaget har til formål at løse problemet med flere og anonyme
donationer og indføre sanktioner for overtrædelse af reglerne om rammerne for politiske
partier, som nogle organisationer anser for nødvendige
34
.
Der er ingen planer om at indføre regler om svingdørssituationer for ministre og om
lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der
indgives af personer i ledelsesfunktioner
35
.
Der har ikke været fokus på manglen på regler
om integritet for ministre og personer i ledelsesfunktioner og om lobbyvirksomhed og
svingdørssituationer, og myndighederne har ingen planer på dette område
36
. Civilsamfundet
argumenterer fortsat for behovet for at regulere svingdørssituationer i betragtning af de
forskellige interessegruppers kompleksitet og professionaliseringen af lobbyvirksomhed, der
kan gøre kontakterne mellem den offentlige og den private sektor mere uigennemsigtige
37
.
Denne mangel på fremskridt blev også bemærket af Greco
38
. De danske myndigheder mener
fortsat, at det nuværende system fungerer godt, men bekræfter samtidig, at der ikke findes
nogen specifik overvågningsmekanisme
39
. Nylige svingdørssituationer gav fortsat anledning
til bekymring for, hvordan passende etiske standarder kan sikres uden klare regler. Der er
heller ikke nogen integritetsregler for folketingsmedlemmerne, da der ikke er nogen
adfærdskodeks og noget system til registrering af folketingsmedlemmernes eksterne
aktiviteter og finansielle interesser
40
. Der blev ikke gjort fremskridt med denne anbefaling.
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
Der er i øjeblikket ingen korruptionsrelaterede lovovertrædelser ud over bestikkelse i udlandet. Landebesøg
i Danmark, NSK.
I 2024 registrerede politiet 42 rapporter om bestikkelse (herunder både i den private og den offentlige
sektor) sammenlignet med 156 i 2023. Der blev afsagt 129 domme i bestikkelsessager i 2024 sammenlignet
med 13 i 2023. Status januar 2025. Regeringen (2025), skriftligt bidrag, s. 14-15.
Indenrigs- og sundhedsministeren (2023).
Landebesøg i Danmark, Transparency International.
Rapport om retsstatssituationen 2024, Danmark, s. 11.
Rapport om retsstatssituationen 2024 indeholdt en henstilling til Danmark om at "indføre regler om
"svingdørssituationer" for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med
indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner".
Regeringen (2025), skriftligt bidrag.
Landebesøg i Danmark, Magtudredningen 2.0. Det er et projekt, der er igangsat af regeringen og
Folketinget, hvor det undersøges, hvordan Danmark styres, hvordan betroet magt håndteres, og hvem der
har indflydelse. Se
https://ps.au.dk/forskning/forskningsprojekter/magtudredningen2.
Disse henstillinger omfatter bl.a. behovet for en adfærdskodeks for personer i ledelsesfunktioner, øget
gennemsigtighed i lobbyvirksomhed og regler for ansættelsen af personer i ledelsesfunktioner efter ophør af
offentlige tjeneste, flere data bør medtages i ministrenes finansielle erklæringer, og disse erklæringer skal
være underlagt omfattende kontrol. Greco (2023), anbefaling i, ii, iii, v, vi, vii, viii.
Landebesøg i Danmark, Justitsministeriet.
Politik (2025). På grund af manglende fremskridt med hensyn til reglerne om integritet i Folketinget
bemærkede Greco, at graden af overholdelse af gruppens anbefalinger fra 2018 fortsat er utilfredsstillende.
Greco (2024).
7
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0009.png
Både myndighederne og civilsamfundet mener, at gennemførelsen af bestemmelserne
om whistleblowing er på rette spor.
Ifølge myndighederne er gennemførelsen af
bestemmelserne om whistleblowing gået godt
41
. Transparency International Denmark giver
udtryk for det samme synspunkt i en rapport fra 2025 om evaluering af, hvordan rammen for
whistleblowing fungerer i praksis. Ifølge rapporten har antallet af indberetninger været
stigende siden 2022 (en stigning på 50 % fra 2022 til 2023 og derefter på 23 % fra 2023 til
2024), og denne tendens vil sandsynligvis fortsætte. Parallelt hermed konkluderes det i
rapporten, at op til 60 % af indberetningerne for det meste afvises, idet de anses for at ligge
uden for anvendelsesområdet for lovgivningen om whistleblowing
42
.
Selv om der ikke er nogen specifik proces til at indkredse områder med høj risiko for
korruption, er bestikkelse i udlandet et fokusområde for myndighederne.
Med hensyn til
virksomhedernes holdning til korruption i EU mener 11 % af virksomhederne i Danmark
(EU-gennemsnit: 25 %), at korruption de seneste tre år i praksis har forhindret dem i at vinde
et offentligt udbud eller en offentlig indkøbskontrakt
43
. 44 % af virksomhederne opfatter
graden af Klagenævnet for Udbuds uafhængighed som meget eller rimelig god
44
. Ifølge
resultattavlen for det indre marked og konkurrenceevne om adgang til offentlige udbud i
Danmark udgør udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver i 2023 17 % (EU-gennemsnit:
29 %). I forbindelse med bestikkelse i udlandet
45
, som i 2023 blev afdækket af OECD som et
risikoområde i Danmark
46
overvejer myndighederne, hvordan der mest hensigtsmæssigt
følges op på anbefalingerne. Overordnet set anser myndighederne ikke korruption for at være
en stor risiko og har ikke nogen særlig overvågningsmekanisme i denne henseende, hvilket
nogle interessenter anfægter
47
, også da risici på nogle områder, f.eks. i lægemiddelindustrien
og energisektoren, har tiltrukket offentlighedens opmærksomhed
48
. Det forventes dog, at der
gennemføres en generel risikovurdering i 2026 i henhold til reglerne om bekæmpelse af
hvidvask af penge, som også kan omfatte korruption
49
.
III.
M
EDIEPLURALISME OG MEDIEFRIHED
De menneskelige ressourcer i Radio- og tv-nævnet og Pressenævnet er blevet styrket.
Den nationale medietilsynsmyndighed, Radio- og tv-nævnet, har fået flere menneskelige
ressourcer til at varetage nye opgaver som følge af gennemførelsen af forordningen om
gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame og den europæiske retsakt
om mediefrihed
50
. Observatoriet for mediepluralisme (MPM) 2025 bemærker, at otte ud af 11
medlemmer af mediemyndigheden udnævnes af kulturministeren, men at der ikke er tegn på
statslig indblanding i myndighedens afgørelser. Risikoen med hensyn til mediemyndighedens
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
Landebesøg i Danmark, Justitsministeriet.
Transparency International bemærkede, at oplysningskampagner kan anvendes til at imødegå dette problem
(Whistleblowing i Danmark, 2024).
Flash Eurobarometer 557 om virksomhedernes holdning til korruption i EU (2025). Dette er 14
procentpoint lavere end EU-gennemsnittet.
Figur 59 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2025.
Der er i øjeblikket tre igangværende sager om bestikkelse i udlandet. Landebesøg i Danmark, SSK og NSK.
OECD (2023).
Landebesøg i Danmark, Transparency International og Magtudredningen 2.0.
Rapport om retsstatssituationen 2024, Danmark, s. 12.
Regeringen (2025), skriftligt bidrag. Ifølge den seneste trusselsrisikovurdering er korruptionsniveauet,
herunder bestikkelse i den private og offentlige sektor, lavt i Danmark, og der er ingen tegn på, at omfanget
og udbyttet vil stige i de kommende år. Hvidvasksekretariatet (2022), s. 78.
Herunder yderligere seks medarbejdere. Landebesøg, Radio- og tv-nævnet.
8
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0010.png
uafhængighed anses for at være meget lav
51
. Pressenævnet har også fået en ny medarbejder,
der skal behandle et stigende antal klager. I 2024 traf Pressenævnet det højeste antal
afgørelser siden dets oprettelse, selv om andelen af sager, hvor der blev konstateret problemer
med presseetik, var lavere end i de sidste par år
52
.
Der er vedtaget nye regler for at styrke gennemsigtigheden i forbindelse med
udnævnelsen af bestyrelsen for Danmarks Radio (DR).
Public service-medierne i
Danmark – hovedsagelig Danmarks Radio (DR) og TV 2 Danmark – betragtes som
uafhængige
53
. Ifølge MPM 2025 er der en lav risiko for public service-mediernes
uafhængighed og ingen dokumenterede tilfælde af direkte politisk indblanding i redaktionelle
politikker eller udnævnelser til ledelsen. De dækker tilsammen omkring 80 % af
publikumsandelen i landet
54
. For at forbedre gennemsigtigheden er der vedtaget en ny lov om
ændring af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed. Der fastsættes heri nye
kompetencebaserede kriterier for udnævnelse af bestyrelsen i Danmarks Radio (DR). Loven
træder i kraft i 2027
55
.
De nuværende regler om medieansvar og de eksisterende mediestøttemekanismer er ved
at blive revideret i lyset af den teknologiske udvikling.
Medieansvarsudvalget, der blev
nedsat i 2022, fremlagde i januar 2025 en rapport om mulighederne for at ajourføre den
nuværende ramme for mediernes ansvar under hensyntagen til de digitale mediers
virkelighed. Udvalget bestod af en række eksperter og repræsentanter fra medieindustrien,
civilsamfundet og statslige myndigheder. Rapporten indeholder anbefalinger som grundlag
for efterfølgende drøftelser på politisk plan. En af anbefalingerne vedrører oprettelsen af en
offentlig finansieret, uafhængig medieombudsmand. Institutionen kunne få kompetencer i
forbindelse med både nye medieaktører og traditionelle medier, f.eks. ved proaktivt at
indbringe sager for Pressenævnet
56
. Interessenterne har generelt hilst forslaget velkommen,
men de mener, at den fremtidige medieombudsmand bør udpeges af mediesektoren, og at
denne ikke bør have mulighed for at indbringe sager for domstolene
57
. Anbefalingerne fra
Medieansvarsudvalget omfatter også en kvalitetsmærkeordning for ansvarlige medier og en
forenklet retslig procedure for ærekrænkelse på sociale medier. Regeringen forventes at
træffe beslutning om de næste skridt i efteråret 2025. Sideløbende hermed arbejdes der på en
mulig ændring af de nuværende mediestøttemekanismer, så de bliver mere neutrale i
distributionsmæssig henseende
58
. Der er i øjeblikket direkte tilskud til tekstbaserede
nyhedsmedier på tryk og online
59
. Ifølge MPM 2025 er der en meget høj
markedskoncentration af audiovisuelle medietjenester. Avismarkedet er mere mangfoldigt
60
.
Der er gjort visse yderligere fremskridt med henstillingen om at styrke retten til adgang
til oplysninger
61
.
Det udvalg, som undersøger mulige ændringer af loven om offentlighed i
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
Center for Mediepluralisme og Mediefrihed (2025), s. 15-16.
Pressenævnet (2025).
Landebesøg i Danmark, Dansk Journalistforbund og Danske Medier.
Center for Mediepluralisme og Mediefrihed (2025), s. 20-29. Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium
(2024).
Folketinget (2025). Landebesøg i Danmark, Kulturministeriet.
Kulturministeriet (2025), Landebesøg i Danmark, Kulturministeriet.
Dansk Journalistforbund (2025), Landebesøg i Danmark, Dansk Journalistforbund og Danske Medier.
Landebesøg i Danmark, Kulturministeriet.
Nordicom (2022).
Center for mediepluralisme og mediefrihed (2025), s. 20.
Rapporten om retsstatssituationen 2024 indeholdt en henstilling til Danmark om "at videreføre processen
med at reformere loven om offentlighed i forvaltningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt,
9
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0011.png
forvaltningen med henblik på at give bredere adgang til den politiske beslutningsproces,
forventes at afslutte sit arbejde og offentliggøre en rapport senest i efteråret 2025.
Justitsministeriet nedsatte udvalget i februar 2024
62
. På baggrund af udvalgets rapport vil der
blive indledt politiske forhandlinger om revision af loven
63
. Interessenterne bemærkede, at
der var sket fremskridt på udvalgsniveau, og at der skulle udvises politisk vilje til at gå videre
med relevante reformer og begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om
aktindsigt
64
. I 2024 vedrørte klager vedrørende aktindsigt i henhold til offentlighedsloven
hovedsagelig myndighedernes – navnlig centraladministrationens – afslag på aktindsigt eller
sagsbehandlingstiden
65
. Da arbejdet i udvalget er i gang, og dets rapport skal offentliggøres
senest i efteråret 2025, er der gjort visse yderligere fremskridt med henstillingen fra sidste år.
Journalisters sikkerhed er fortsat høj, selv om der efterlyses større gennemsigtighed i
forbindelse med indberetning af hændelser.
Bortset fra ét tilfælde, hvor et russisk
advokatfirma truede med at sagsøge et dansk undersøgende nyhedsmedie, er der ikke blevet
fundet sager, der potentielt kan klassificeres som strategiske retssager mod offentligt
engagement (SLAPP), i Danmark siden den seneste retsstatsrapport. Ud over denne
indberetning registrerede Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og
journalisters sikkerhed endnu en indberetning vedrørende en stigning i antallet af deepfake-
reklamekampagner på Meta-platforme rettet mod danske journalister
66
. Der er blevet
registreret ti indberetninger i Media Freedom Rapid Response, herunder ovennævnte
advarselsskrivelse til det danske undersøgende nyhedsmedie om et muligt sagsanlæg og et
par trusler mod journalister
67
. Danmark er ikke omfattet af EU's direktiv om bekæmpelse af
SLAPP på grund af en fravalgsordning
68
. Ifølge MPM 2025 er der visse modsætninger
mellem den nationale lovgivning om utilbørlig behandling af religiøse tekster, der i det
væsentlige udgør blasfemi, og retten til at udtrykke sig politisk eller kunstnerisk
69
.
Journalister nyder imidlertid generelt godt af gunstige arbejdsvilkår, herunder et omfattende
socialsikringssystem
70
. Udenrigsministeriet støtter også projekter, der skaber sikrere
mediemiljøer og fremmer pressefriheden uden for Danmark
71
. Anbefalinger fra et særligt
udvalg om fremtidig økonomisk støtte til danske medier forventes offentliggjort i efteråret
2025
72
. Dansk Journalistforbund opfordrer til større gennemsigtighed i indberetningen af
hændelser i overensstemmelse med handlingsplanen for sikkerhed for journalister, som blev
vedtaget i 2022 og havde til formål at gøre det lettere for journalister at indberette chikane
eller trusler
73
.
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
navnlig ved at begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til
europæiske standarder om adgang til officielle dokumenter".
Rapport om retsstatssituationen 2024, Danmark, s. 16.
Regeringen (2025), skriftligt bidrag, s. 18, Landebesøg i Danmark, Kulturministeriet.
Landebesøg i Danmark, Danske Medier og Dansk Journalistforbund.
Folketingets Ombudsmand (2025).
Europa-Rådet, Platform to promote the protection of journalism and safety of journalists. Danmark har
reageret på en af de to indberetninger.
Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed, Media Freedom Rapid Response.
Artikel 1 og 2 i Protokol nr. 22 om Danmarks stilling.
Center for Mediepluralisme og Mediefrihed (2025), s. 12-13.
Center for mediepluralisme og mediefrihed (2025), s. 15.
Se International Media Support (2025).
Landebesøg i Danmark, Kulturministeriet.
Landebesøg i Danmark, Dansk Journalistforbund, Rapport om retsstatssituationen 2022, Danmark, s. 14.
10
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0012.png
IV.
A
NDRE
INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE DEMOKRATISK KONTROL OG
BALANCE
Lovgivningsprocessen er generelt inkluderende, og reglerne er blevet ændret for at give
Folketinget mere tid til at behandle lovgivningsforslag.
I juni 2024 blev reglerne for
Folketingets behandling af lovgivningsforslag ændret for at give Folketinget mulighed for
mere grundige overvejelser
74
. Tredje og sidste behandling finder nu sted tidligst 40 dage efter
fremsættelsen for Folketinget og tidligst to dage efter afslutningen af andenbehandlingen. Der
var ingen hastebehandling af lovforslag i folketingsåret 2024-2025
75
. Med hensyn til
offentlige høringer anså interessenterne dem for at være inkluderende og fristerne stort set
acceptable, om end nogle interessenter bemærkede, at høringsperioderne til tider var for
korte. Siden den sidste rapport har der været 151 offentlige høringer, og 41 af disse (27 %)
var kortere end de anbefalede fire uger
76
.
Institut for Menneskerettigheder blev genakkrediteret i oktober 2024 med A-status.
Instituttet blev genakkrediteret med A-status i oktober 2024 af Den Globale Alliance af
Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (GANHRI) og dens Underudvalg for
Akkreditering (SCA). I den forbindelse fremsatte SCA anbefalinger til instituttet, herunder
om at indføre retningslinjer for bestyrelsesmedlemmernes interessekonflikter og angive en
objektiv og uafhængig procedure for udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i sine vedtægter.
Instituttet er i færd med at beslutte, hvordan der følges bedst op herpå. SCA understregede, at
instituttet skal have tilstrækkelige ressourcer til effektivt at varetage de nye opgaver
77
. Fra
den 1. januar 2025 har instituttet også til opgave at fremme, analysere og overvåge og
understøtte kønsfordelingen i børsnoterede selskabers selskabsorganer
78
. I marts 2025 valgte
Folketinget en ny ombudsmand
79
. Stillingen blev opslået offentligt efter indstilling fra Institut
for Menneskerettigheder. Selv om stillingen og Folketingets behandling af ansøgninger
normalt ikke offentliggøres, offentliggjorde Folketinget denne gang en indkaldelse af
ansøgninger til den ledige stilling på instituttets opfordring. Både Institut for
Menneskerettigheder og Folketingets Ombudsmand mener, at de har tilstrækkelige ressourcer
til deres aktiviteter.
Over to tredjedele af de adspurgte virksomheder i Danmark har tillid til effektiviteten
af investeringsbeskyttelsen.
76 % af virksomhederne er meget eller ret sikre på, at
investeringer er beskyttet af lovgivningen og domstolene
80
. For så vidt angår myndigheder,
der er relevante for erhvervsdrivende, opfatter 60 % af virksomhederne Konkurrence- og
74
75
76
77
78
79
80
Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, før det kan vedtages. Før ændringen måtte den sidste
behandling tidligst finde sted 30 dage efter fremsættelsen. Folketinget kan dog tillade en kortere periode
end 40 dage ved simpelt flertal (men ikke kortere end 30 dage). Regeringen (2025), skriftligt bidrag, s. 19.
Mellem oktober 2024, hvor folketingsåret begyndte, og den 28. maj 2025. I tilfælde af hastebehandling vil
perioden mellem fremsættelsen for Folketinget og den sidste behandling være mindre end 40 dage.
Regeringen (2025), skriftligt bidrag, s. 20. Sekretariatet for Folketingets Udvalg for Forretningsordenen,
skriftligt bidrag.
Ud af disse 41 forslag var der for 25 en høringsperiode på under 21 dage og for 16 en høringsperiode på
under 14 dage. Perioden fra 24. juli 2024 til 20. marts 2025: Regeringen (2025), skriftligt bidrag.
Folketingsåret går fra oktober til juli det følgende år.
Den Globale Alliance af Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (2024).
ENNHRI (2025).
Folketingets Ombudsmand (2025).
Figur 54 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2025. Kun 7 % af de adspurgte investorer opfatter de
hyppige ændringer i lovgivningen eller bekymringer om kvaliteten af lovgivningsprocessen og retsvæsenets
kvalitet, effektivitet eller uafhængighed som en årsag til den manglende tillid til investeringsbeskyttelse.
11
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0013.png
Forbrugerstyrelsens grad af uafhængighed som meget eller rimelig god
81
. Der findes ingen
retlige mekanismer på højesteretsniveau til at sikre gennemførelsen af forvaltningsretlige
afgørelser
82
.
Den 1. januar 2025 havde Danmark tre ledende domme fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, der endnu ikke var blevet fuldbyrdet, hvilket er det
samme antal som det foregående år
83
.
På daværende tidspunkt var Danmarks andel af
ledende domme fra de seneste 10 år, der var blevet fuldbyrdet, 57 % (i forhold til 50 % i
2024, 43 %, der endnu ikke var blevet fuldbyrdet), og det gennemsnitlige tidsrum, inden
dommene blev fuldbyrdet, var to år og tre måneder (i forhold til to år i 2024)
84
. Den ældste
ledende dom, der efter fire år endnu ikke er blevet fuldbyrdet, vedrører umenneskelig eller
nedværdigende behandling
85
. Med hensyn til overholdelse af betalingsfrister var der pr. 31.
december 2024 ingen sager, der afventede bekræftelse af betalinger (som i 2023)
86
. Den 15.
juni 2025 er antallet af ledende domme, der endnu ikke er blevet fuldbyrdet, steget til 4
87
. I
juni 2024 blev retsplejeloven ændret for at give rigsadvokaten eller en domfældt mulighed for
at anmode om genoptagelse af en sag, der er behandlet i det strafferetlige system, for at rette
sig efter en endelig dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
88
. Ud fra et
bredere perspektiv gav regeringen i april 2025 to eksperter til opgave at rapportere om
Danmarks forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, hvilket
vil bidrage til at præcisere grænserne for medlemsstaternes skønsmargen inden for
konventionens anvendelsesområde
89
.
Civilsamfundets råderum i Danmark er fortsat åbent, men nogle interessenter
efterlyser en mere gennemsigtig og forudsigelig tilgang til finansiering af
civilsamfundet.
Civilsamfundets råderum i Danmark betragtes fortsat som åbent
90
, og de
retlige rammer for civilsamfundsorganisationer er en afgørende faktor, selv om nogle
organisationer skal håndtere administrative byrder, f.eks. i forbindelse med kontakten med
banker eller i deres samarbejde med kommuner
91
. Driftsmiljøet er generelt sikkert, selv om
Institut for Menneskerettigheder har konstateret en vis afståelse fra at deltage i offentlige
drøftelser
92
. Den nuværende finansieringsordning for civilsamfundet er baseret på et
finanslovforslag fremsat af regeringen i Folketinget, der indeholder en liste over de
civilsamfundsorganisationer, som årligt udvælges til offentlig finansiering, og de beløb, de
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
Figur 60 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2025.
Figur 49 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2025. De fremlagte data afspejler udelukkende de
mekanismer, der er indført ved de øverste domstole. De samme eller andre mekanismer kan være indført
ved domstole i lavere instanser.
Der redegøres for tilsynsprocessen på Europarådets
websted.
Alle tal beregnet af det europæiske gennemførelsesnetværk (EIN) og baseret på antallet af sager, der
betragtes som verserende på den årlige skæringsdato den 1. januar 2025. EIN (2025), skriftligt input, s. 3.
Menneskerettighedsdomstolens dom, 45439/18, Aggerholm mod Danmark, fra 2020 er endnu ikke blevet
fuldbyrdet.
Europarådet (2025), s. 156.
Data ifølge Europarådets onlinedatabase (Hudoc).
ENNHRI (2025).
Justitsministeriet (2025b).
CIVICUS' rating, som er en skala med fem kategorier: åben, indsnævret, obstrueret, undertrykt og lukket.
Se også rapporten om retsstatssituationen 2024, Danmark, s. 21.
I juni 2024 offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder en rapport om retten til ytringsfrihed og
selvcensur, som viste, at 10 % af de adspurgte personer i 2024 har afholdt sig fra at deltage i den offentlige
debat i det fysiske offentlige rum gennem demonstrationer eller offentlige møder på grund af frygt for
negative reaktioner. Frygt for vold og trusler er årsagen til selvcensur for 31 % af dem, der har afholdt sig
fra at deltage i den offentlige debat i et fysisk rum i 2024. Institut for Menneskerettigheder (2024), s. 10.
12
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0014.png
tildeles
93
. Regeringen yder også finansiering til civilsamfundsorganisationer gennem en bred
vifte af tematiske åbne indkaldelser. På lokalt plan er kommunerne forpligtet til at samarbejde
med
civilsamfundsorganisationer
og
udbetale
midler
til
støtte
for
civilsamfundsorganisationers frivillige sociale arbejde. Nogle interessenter mener, at den
nuværende finansieringsordning med finanslovforslaget medfører risici, der fører til
selvcensur, og at den bør være mere gennemsigtig og forudsigelig. Regeringen meddelte, at
den havde til hensigt at indføre en ny finansieringsmodel for 2026
94
. Med henblik herpå
afholdt social- og boligministeren den 17. december 2024 et møde med ca. 200 deltagere fra
en bred vifte af civilsamfundsorganisationer og repræsentanter for det politiske system om en
ny finansieringsmodel for civilsamfundsorganisationer samt en række bilaterale drøftelser
med repræsentanter for civilsamfundsorganisationer
95
.
93
94
95
Interessenterne henviste til eksempler på civilsamfundsorganisationer, der har oplevet pres og negative
udtalelser fra politikere om deres aktiviteter eller lobbyarbejde med krav om at skære i deres bevillinger
forud for Folketingets afstemning om finanslovforslaget for 2025. De mente, at dette havde en særlig
negativ indvirkning på civilsamfundsorganisationernes ytringsfrihed, der førte til selvcensur. Nyt Europa,
Globalt Fokus. Berlingske (2024a, 2024b), Radio IIII (2024). Lignende eksempler er tidligere blevet
rapporteret. Se også rapporten om retsstatssituationen 2024, Danmark, s. 20.
Folketinget (2024).
Regeringen (2025), skriftligt bidrag.
13
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0015.png
Bilag I: Liste over kilder i alfabetisk rækkefølge*
*
Listen over indkomne bidrag i forbindelse med høringen om rapporten om retsstatssituationen 2024
kan findes på
https://commission.europa.eu/publications/2023-rule-law-report-targeted-stakeholder-
consultation_en.
Advokatsamfundet (2024),
Advokater set udefra: Advokater er særligt forpligtede,
https://www.advokatsamfundet.dk/nyheder-medier/tidligere-artikler/2024/advokaten-3/2024-
advokaten-3-advokater-set-udefra-advokater-er-saerligt-forpligtede/.
Berlingske (2024a),
Berlingske mener: Sagen om Mellemfolkeligt Samvirke peger på et generelt
problem
–
dine
skattekroner
bruges
på
venstreorienteret
propaganda,
https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-sagen-om-mellemfolkeligt-samvirke-peger-paa-
et-generelt.
Berlingske (2024b),
Blå partier: Stop bevillingen til Mellemfolkeligt Samvirke,
https://www.berlingske.dk/politik/blaa-partier-stop-bevillingen-til-mellemfolkeligt-samvirke.
Center for Mediepluralisme og Mediefrihed (2025), Monitoring Media Pluralism in the Digital Era
(2024), landerapport: Denmark,
https://cmpf.eui.eu/projects/media-pluralism-monitor/.
Dansk Journalistforbund (2025),
DJ og Danske Medier: Dele af Medieansvarsudvalgets forslag om en
offentligt finansieret ombudsmand går for vidt,
https://journalistforbundet.dk/nyhed/dj-og-danske-
medier-dele-af-medieansvarsudvalgets-forslag-om-en.
Dansk Journalistforbund (2025),
Input til rapporten om retsstatssituationen 2025.
Den danske regering (2025a), supplerende skriftligt bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2025.
Den Globale Alliance af Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (2024),
Underudvalget for
Akkreditering
–
Rapport
–
Oktober
2024,
https://www.ohchr.org/sites/default/files/documents/countries/nhri/report-sca-second-session-2024-
en.pdf.
Det
Europæiske
Audiovisuelle
Observatorium
(2024),
Yearbook
2023/2024,
https://www.obs.coe.int/en/web/observatoire/-/key-trends-2023/2024-report-just-published.
Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed, Media Freedom Rapid Response – Danmark.
Domstolsstyrelsen
(2024b),
emner/straffesag/domsmandssager/.
Domsmandssager,
https://www.domstol.dk/alle-
Domstolsstyrelsen
(2024c),
Ny
digitaliseringsstrategi
skal
fremme
sagsbehandling,
https://www.domstol.dk/aktuelt/2024/12/ny-digitaliseringsstrategi-skal-fremme-sagsbehandling/.
Domstolsstyrelsen
(2025a),
Domstolsstyrelsen
udvider
pilotperiode
for
straffesagssystemhttps://www.domstol.dk/aktuelt/2025/3/domstolsstyrelsen-udvider-pilotperiode-for-
straffesagssystem/.
Domstolsstyrelsen
(2025b),
Særlig
indsats
for
bunkebekæmpelse
https://www.domstol.dk/aktuelt/2025/3/saerlig-indsats-for-bunkebekaempelse-i-2024/.
i 2024,
Domstolsstyrelsen
(2025c),
Kommissorium
for
strukturudvalg
for
domstolene,
https://www.domstol.dk/media/3wlf0qjz/kommissorium-for-strukturudvalg-for-domstolene_april-
2025.pdf.
14
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0016.png
Domstolsstyrelsen (2025d),
Straffe- og
os/digitalisering/straffe-og-skifteprogrammet/.
skifteprogrammet,
https://www.domstol.dk/om-
forenkler
retsplejen,
Domstolsstyrelsen (Danmarks Domstole) (2024a),
Nye regler
https://www.domstol.dk/aktuelt/2024/6/nye-regler-forenkler-retsplejen/.
ENNHRI (2025)
https://rule-of-law.ennhri.org/?country%5B0%5D=15&year%5B0%5D=2025&
Europa-Kommissionen (2021),
Rapport om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark.
Europa-Kommissionen (2023),
EU's resultattavle for retlige anliggender for 2023.
Europa-Kommissionen (2023),
Rapport om retsstatssituationen 2023, landekapitlet om Danmark.
Europa-Kommissionen (2024),
Rapport om retsstatssituationen 2024, landekapitlet om Danmark.
Europa-Kommissionen (2025),
EU's resultattavle for retlige anliggender for 2025.
Europa-Kommissionen (2025),
Flash Eurobarometerundersøgelse 557 om virksomhedernes holdning
til korruption i EU.
Europa-Kommissionen (2025),
Særlig Eurobarometerundersøgelse 561 om korruption.
Europarådet, Platform to promote the protection of journalism and safety of journalists (2025),
https://fom.coe.int/en/pays/detail/11709504.
Folketinget (2024),
https://www.ft.dk/samling/20241/forespoergsel/F5/BEH1-16/forhandling.htm.
Folketinget (2025),
L 161 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.,
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L161/som_vedtaget.htm.
Folketingets
Ombudsmand
(2025),
Beretning
https://www.ombudsmanden.dk/Media/638790845705040412/Beretning%202024_web.pdf.
2024,
Folketingets Ombudsmand (2025),
Christian Britten Lundblad valgt som ny ombudsmand,
https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/nyheder/2025/christian-britten-lundblad-valgt-som-ny-
ombudsmand.
Greco (2023),
Fifth evaluation round, Compliance report on Preventing corruption and promoting
integrity in central governments (top executive functions) and law enforcement agencies.
Greco (2024),
Fourth evaluation round, fourth interim compliance report on Denmark, Corruption
prevention in respect of members of parliament, judges and prosecutors.
Hvidvasksekretariatet (2022),
The National risk assessment of money laundering,
https://hvidvask.dk/en/-/media/mediefiler/hvidvask/hvidvask-en/publications/nrv/national-risk-
assessment-2022.pdf.
Indenrigs-
og
sundhedsministeren
(2023),
Forhandling
https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/B28/BEH1-36/forhandling.htm.
i Folketinget,
Institut
for
Menneskerettigheder
(2024),
Ytringsfrihed
og
selvcensur,
https://menneskeret.dk/files/media/document/Ytringsfrihed-og-selvcensur_DK_juni2024.pdf.
International Media Support (2025),
https://www.mediasupport.org/about/.
15
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
3051402_0017.png
Justitsministeriet (2025a),
Nyt udspil fra regeringen skal skabe et trygt Danmark for alle,
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nyt-udspil-fra-regeringen-skal-skabe-et-trygt-
danmark-for-alle/.
Justitsministeriet (2025b),
Justitsministeren udpeger eksperter til udredning om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention,
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/justitsministeren-
udpeger-eksperter-til-udredning-om-den-europaeiske-menneskerettighedskonvention/.
Kulturministeriet
(2025),
Medieansvarsudvalget
har
afleveret
sine
https://kum.dk/aktuelt/nyheder/medieansvarsudvalget-har-afleveret-sine-anbefalinger.
anbefalinger,
Nordicom (2022),
Direct media subsidies to news media – a Nordic overview,
https://www.nordicom.gu.se/en/facts-analysis/nordic/factsheets/direct-media-subsidies-news-media-
nordic-overview.
OECD (2023),
Working Group on Bribery in international business transactions, Phase 4 evaluation
of Denmark: Final report,
https://one.oecd.org/document/DAF/WGB(2023)4/FINAL/en/pdf.
Politik (2025),
Søren Gade forsvarer sig mod kritik af bestyrelsespost i Esbjerg,
https://www.dr.dk/nyheder/politik/soeren-gade-forsvarer-sig-mod-kritik-af-bestyrelsespost-i-esbjerg.
Pressenævnet
(2025),
Årsberetning
for 2024,
https://www.pressenaevnet.dk/uncategorized/aarsberetning-for-2024/.
Radio IIII (2024),
Lars Løkke
afviser blankt at trække NGO i støtte,
https://radio4.dk/nyheder/lars-loekke-afviser-blankt-at-traekke-
ngo-i-stoette-q2RJlOSCuqLcabTfNoJN.
Regeringen (2025),
Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2025.
Transparency
International
(2025),
https://www.transparency.org/en/cpi/2024.
Transparency
International
(2025),
https://transparency.dk/whistleblowers/.
Corruption
Whistleblowing
Perceptions
i
Index
Danmark
2024,
i 2024
UNODC (2015),
National Anti-Corruption Strategies: A Practical Guide for Development and
Implementation,
https://www.unodc.org/documents/corruption/Publications/2015/National_Anti-
Corruption_Strategies_-_A_Practical_Guide_for_Development_and_Implementation_E.pdf.
UNODC/UNDP (2013),
Kuala Lumpurerklæringen om strategier til bekæmpelse af korruption,
https://www.unodc.org/roseap/uploads/archive/documents/2013/10/corruption/Kuala_Lumpur_Statem
ent_on_Anti-Corruption_Strategies_Final_21-22_October_2013.pdf.
16
 kom (2025) 0900 - Ingen titel
Bilag II: Landebesøg i Danmark
Kommissionens tjenestegrene afholdt i april 2025 virtuelle møder med:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Slots- og Kulturstyrelsen
Advokatsamfundet
Danske Medier
Dansk Journalistforbund
Pressenævnet
Institut for Menneskerettigheder
Globalt Fokus
Den Danske Dommerforening
Justitia
Magtudredningen 2.0-projektet
Erhvervsministeriet
Kulturministeriet
Justitsministeriet
Rigsrevisionen
Domstolsstyrelsen
Nyt Europa
Folketingets Ombudsmand
Anklagemyndigheden, herunder National enhed for Særlig Kriminalitet og
Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet
Sekretariatet for Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
Højesteret
Transparency International Danmark
Dansk Industri
Kommissionen mødtes også med følgende organisationer på en række horisontale møder:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Amnesty International
Araminta
Civil Liberties Union for Europe
Civil Society Europe
Det Europæiske Borgerforum
European Partnership for Democracy
Det Europæiske Ungdomsforum
Den Internationale Juristkommission
Den Internationale Menneskerettighedssammenslutning (FIDH)
JEF Europe
Philea – Philanthropy Europe Association.
Transparency International
17