Europaudvalget 2024-25
C (2025) 2000
Offentligt
3017421_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
08. maj 2025
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 2 (alm. del) af 6.
maj 2025
Spørgsmål
Ministeren bedes opstille en tabel for anvendelsen af fleksibiliteten inden for
rammerne af Kommissionens meddelelse om aktivering af den nationale und-
tagelsesklausul (C (2025) 2000) på danske data og forventede udvikling i for-
svarsudgifter svarende til tabel 1 i regeringens samlenotat om oplæg til koor-
dineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul forud for mødet i Euro-
paudvalget den 9. maj 2025.
Svar
Regeringen har 30. april 2025 anmodet om aktivering af den nationale undta-
gelsesklausul
i EU’s finanspolitiske regler i opfølgning på Kommissionens for-
slag til EU-landene om en koordineret aktivering af klausulen mhp. styrkelse
af europæisk forsvar. Beslutningen skal ses i lyset af, at regeringen ser med
stor alvor på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og finder det centralt,
at EU står sammen om en hurtig oprustning. Det officielle anmodningsbrev,
som blev sendt til Folketingets Europaudvalg til orientering 30. april, angiver
niveauet for de danske forsvarsudgifter i 2021-25 opgjort pba. Eurostats
COFOG-opgørelse. Opgørelsen er således ikke baseret på NATO-opgørelsen.
Samlenotatet vedrørende EU-landenes aktivering af den nationale undtagel-
sesklausul i EU’s finanspolitiske regler vedrører den generelle implementering
af klausulen, som indebærer, at EU-landene kan øge forsvarsudgifterne med
1,5 pct. af BNP ift. niveauet indeholdt i udgiftsstierne i deres finans- og struk-
turpolitiske planer, der skal sikre overholdelse af EU-reglerne om underskud
og gæld. Samlenotatet vedrører ikke Danmarks anmodning om aktivering af
klausulen eller udviklingen i nationale forsvarsudgifter i Danmark, idet beslut-
ninger herom håndteres i særskilte forløb. Tabel 1 i samlenotatet gengiver et
beregningsteknisk eksempel på implementering af den nationale undtagelses-
klausul i et hypotetisk land.
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
 c (2025) 2000 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af tabel for anvendelsen af fleksibiliteten inden for rammerne af Kommissionens meddelelse om aktivering af den nationale undtagelsesklausul på danske data og forventede udvikling i forsvarsudgifter
3017421_0002.png
Tabel 1
nedenfor følger samme format som
tabel 1
med det beregningstekniske
eksempel i samlenotatet, men indeholder i stedet niveauet for danske forsvars-
udgifter i 2021-25. Det bemærkes, at forsvarsudgifterne i 2024, som er opgjort
til 1,8 pct. af BNP, er baseret på en foreløbig opgørelse fra Danmarks Statistik,
mens udgifternes andel af BNP i 2025 er baseret på Finansministeriets skøn.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt skøn for forsvarsudgifterne i
2026-28, der vil afhænge af kommende politiske beslutninger.
Tabel 1
Fleksibilitet under den nationale undtagelsesklausul
–
Danmarks forsvarsudgifter
(pct. af BNP)
Forsvarsudgifter
Skønnet stigning i forsvarsudgifter (2021
som referenceår)
Skønnet anvendt fleksibilitet målrettet til
forsvarsudgifter (ift. 2024-niveau)
Fleksibilitet til at øge alle udgifter (stigning
i forsvarsudgifter i perioden 2021 til 2024)
2021
1,2
-
-
-
2022
1,2
-
-
-
2023
1,8
-
-
-
2024
1,8
-
-
-
2025
2,8
1,6
1,0
0,6
2026
-
-
-
0,6
2027
-
-
-
0,6
2028
-
-
-
0,6
Anm: Tallene for 2021-2023 er baseret på Eurostats COFOG-opgørelse. Tallet for 2024 er baseret på en foreløbig COFOG-
opgørelse fra Danmarks Statistik. Tallet for 2025 er baseret på Finansministeriets skøn. Der kan forekomme afvigelser i
opgjorte forsvarsudgifter pba. hhv. COFOG og NATO’s metoder, idet NATO’s definition dækker bredere end COFOG.
Fx medregner NATO pensions-udgifter til pensioneret personale. Desuden kan der forekomme forskelle, ift. hvornår
virkningen af indkøbt materiel indgår.
Kilde: Finansministeriet
Danmark overholder med afstand kravene til offentlig saldo og gæld i EU’s fi-
nanspolitiske regler, og undtagelsesklausulen giver derfor ikke på det nuvæ-
rende grundlag øget fleksibilitet til højere forsvarsudgifter inden for rammerne
af EU-reglerne ift. de muligheder, Danmark allerede har. Grænsen for fleksi-
bilitet på 1,5 pct. af BNP er således ikke bindende for Danmark. Fleksibiliteten
har en større praktisk betydning i lande med større underskud og gældskvoter.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister
Side 2 af 2