Europaudvalget 2025
JOIN (2025) 0009
Offentligt
2990504_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
UNIONENS HØJTSTÅENDE
REPRÆSENTANT FOR
UDENRIGSANLIGGENDER
OG SIKKERHEDSPOLITIK
Bruxelles, den 21.2.2025
JOIN(2025) 9 final
FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EU's handlingsplan for kabelsikkerhed
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0002.png
1. Indledning
Undersøiske kabler, hvad enten de anvendes til kommunikation eller energitransmission,
opfylder kritiske og strategiske funktioner for de europæiske økonomier og samfund. De
forbinder medlemsstater med hinanden, øer med EU's fastland, regionerne i den yderste periferi
og de oversøiske lande og territorier såvel som EU til resten af verden. Undersøiske
kommunikationskabler står for 99 % af den interkontinentale internettrafik. Undersøiske
elkabler, navnlig samkøringslinjerne, gør det muligt at integrere medlemsstaternes
elektricitetsmarkeder, styrke deres forsyningssikkerhed og bringe vedvarende offshoreenergi
på land. Det er nødvendigt at arbejde på deres modstandsdygtighed og sikkerhed for at beskytte
EU's vitale strategiske interesser.
Selv om undersøiske kabler kan blive beskadiget utilsigtet, tyder de seneste måneders mønster,
som navnlig er set i Østersøen, på, at denne kritiske infrastruktur i stigende grad er målet for
bevidste fjendtlige handlinger. Ved at gøre skade på infrastrukturens integritet forstyrres
væsentlige funktioner og tjenester i EU, hvilket påvirker borgernes dagligdag. Sådanne
sabotagehandlinger — som kan være elementer i større hybride kampagner — udgør en
betydelig risiko for EU's og alle dets medlemsstaters sikkerhed i betragtning af, at sådanne
undersøiske kabler løber under Middelhavet, Atlanterhavet, Nordsøen, Sortehavet og
Østersøen.
Sikkerheden og modstandsdygtigheden i EU's infrastruktur til undersøiske kabler er af største
vigtighed og skal forbedres betydeligt
1
. Ved markeringen af den baltiske
energiuafhængighedsdag i Vilnius den 9. februar 2025 fremsatte kommissionsformand Ursula
von der Leyen fire prioriteter, der skal sikre vores netværk af kritisk infrastruktur med fokus på
forebyggelse, opdagelse, reaktion og reparation samt afskrækkelse.
EU's handlingsplan for
kabelsikkerhed
indeholder en klar tilgang baseret på disse fire prioriteter for yderligere at øge
undersøiske kablers modstandsdygtighed og sikkerhed, og omfatter både kommunikations- og
elkabelinfrastruktur.
EU's kapacitet til at forebygge, opdage, reagere på, genoprette og afskrække fra disse hændelser
vil vise, hvordan vi imødegår disse udfordringer gennem koordinering og solidaritet på EU-
plan og i tæt samarbejde med ligesindede partnere. Selv om beskyttelsen af kritisk infrastruktur
primært er medlemsstaternes opgave, er det i betragtning af undersøiske kablers
grænseoverskridende karakter og økonomiske relevans nødvendigt med en stærkere indsats på
EU-plan, der kan støtte de hårdest ramte medlemsstater og supplere nationale foranstaltninger,
for at sikre en omfattende sikkerhedstilgang i hele EU. Selv om denne handlingsplan primært
fokuserer på undersøiske kabler, kan nogle af dens foranstaltninger udnyttes eller udvides til at
øge sikkerheden i andre kritiske maritime infrastrukturer såsom rørledninger eller
havvindmølleparker.
Handlingsplanens tilgang omfatter hele resilienscyklussen: forebyggelse, opdagelse, reaktion
og reparation samt afskrækkelse. EU skal først
forebygge
forstyrrende hændelser og øge sin
modstandsdygtighed over for trusler mod og sårbarheden af infrastrukturer til undersøiske
kabler. Vi skal også øge vores kapacitet til at
opdage
trusler for at kunne identificere og
foregribe dem så tidligt som muligt. Når en hændelse indtræffer, skal EU øge sin kapacitet til
1 Se også Kommissionens hvidbog fra 2024 "Hvordan håndterer vi Europas behov for digital infrastruktur?"
1
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0003.png
at
reagere
på en koordineret måde og i solidaritet med de medlemsstater, der er hårdest ramt.
EU skal navnlig udvikle den rette kapacitet til hurtig genopretning efter enhver hændelse.
Endelig skal EU opstille en troværdig
afskrækkelse.
Dette kræver handling for at beskytte
sikkerheden i kritisk maritim infrastruktur og drage ondsindede aktører til ansvar, herunder
handlinger overfor "skyggeflåden".
Dette arbejde bygger på flere EU-aktiviteter, der allerede er i gang, og som bidrager til
undersøiske kablers sikkerhed og modstandsdygtighed. Disse aktiviteter fokuserer navnlig på
kapacitetsopbygning (Connecting Europe-faciliteten — digital finansiering og
energifinansiering), foregribelse af risici (henstillingen om sikker og modstandsdygtig
infrastruktur
til
undersøiske
kabler
2
),
vedtagelse
af
cybersikkerhedsrisikostyringsforanstaltninger og indberetning af væsentlige hændelser
(direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau — NIS 2-
direktivet
3
) og styrkelse af kritiske enheders ikkecyberrelaterede fysiske modstandsdygtighed
(direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed
4
).
På grund af det klare civil-militære aspekt er denne handlingsplan desuden fra starten udformet
som et initiativ, der vil arbejde i fuld komplementaritet med igangværende NATO-aktiviteter
5
.
Den vil desuden bidrage til den kommende strategi for den indre sikkerhed, EU-strategien for
beredskab og hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar og sætte tilgangen "all-
hazard, whole-of-government", der blev anbefalet i rapporten fra den særlige rådgiver Sauli
Niinistö
6
, i centrum.
2. Forebyggelse: styrkelse af EU's modstandsdygtighed og beredskab
Det første mål med handlingsplanen er at reducere antallet og virkningerne af forstyrrende
hændelser og gøre det vanskeligere for enhver ondsindet aktør at bringe Unionens sikkerhed i
fare. Dette kræver både foranstaltninger til at øge de undersøiske kablers modstandsdygtighed
og sikkerhed samt til at booste investeringerne i udrulning af nye kabler.
2.1 Gennemførelse af de retlige og sikkerhedsmæssige rammer
EU har indført en horisontal sikkerhedsramme bestående af direktivet om kritiske enheders
modstandsdygtighed og NIS 2-direktivet. I henhold til direktivet om kritiske enheders
modstandsdygtighed skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at øge kritiske enheders
modstandsdygtighed og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Direktivet omfatter både
menneskeskabte og naturlige risici. Medlemsstaterne skal navnlig identificere kritiske enheder,
foretage risikovurderinger
7
og vedtage en modstandsdygtighedsstrategi. Når de kritiske enheder
er identificeret, skal de træffe modstandsdygtighedsstyrkende foranstaltninger såsom at
forebygge hændelser, sikre tilstrækkelig fysisk beskyttelse af deres lokaler og kritiske
infrastruktur, reagere på, modstå og afbøde konsekvenserne af hændelser samt genoprettelse
efter hændelser.
2 Kommissionens henstilling (EU) 2024/779 af 26. februar 2024 om sikker og modstandsdygtig infrastruktur til undersøiske kabler (EUT L, 2024/779, 8.3.2024).
3 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32022L2555
4 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32022L2557
5 I overensstemmelse med de tre fælles erklæringer om samarbejdet mellem EU og NATO og de vedtagne vejledende principper, der er nedfældet i Rådets og Det
Europæiske Råds konklusioner.
6
Safer Together – Strengthening Europe's Civilian and Military Preparedness and Readines
.
Rapport af Sauli Niinistö, tidligere præsident for Republikken Finland, i sin
egenskab af særlig rådgiver for formanden for Europa-Kommissionen (2024).
7 Risikovurderingerne skal foretages i 11 sektorer, herunder sektorerne for energi og digital infrastruktur.
2
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0004.png
I henhold til NIS 2-direktivet skal enheder, der er udbydere af digitale infrastrukturer og
tjenesteydelser, og som driver undersøiske kabler (såsom telekommunikationsvirksomheder
eller digitale virksomheder), beskytte deres net- og informationssystemer samt deres fysiske
miljø mod enhver begivenhed, herunder menneskeskabte skader eller miljørisici.
Medlemsstaterne skal også inkludere beskyttelsen af undersøiske kommunikationskabler i
deres nationale cybersikkerhedsstrategier og herved kortlægge potentielle risici og afbødende
foranstaltninger for at sikre det højeste niveau af beskyttelse mod alle farer. Eftersom NIS 2-
kravene anses for mindst at svare til kravene i direktivet om kritiske enheders
modstandsdygtighed, og for at undgå overlap og unødvendige administrative byrder for enheder
fra den digitale infrastruktursektor, der er identificeret som kritiske under direktivet om kritiske
enheders
modstandsdygtighed,
finder
kun
NIS
2-bestemmelserne
om
risikostyringsforanstaltninger og forpligtelser til indberetning af hændelser anvendelse
8
.
Hændelser, der påvirker undersøiske kommunikationskabler, bør derfor indberettes til
CSIRT'en
9
eller til den kompetente myndighed.
For at øge virkningen af denne horisontale sikkerhedsramme er det vigtigt, at alle aktører og
enheder, der er relevante for at øge undersøiske kablers modstandsdygtighed, er underlagt
sikkerhedsforanstaltninger på en ensartet og sammenhængende måde i alle medlemsstater. Med
henblik herpå opfordrer Kommissionen alle medlemsstater til at sikre, at
alle operatører af
undersøisk kommunikationsinfrastruktur er omfattet af den nationale lovgivning til
gennemførelse af NIS 2-rammen.
Ud over at opfylde deres retlige forpligtelser i henhold til
direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed
opfordres medlemsstaterne desuden til
under alle omstændigheder at sørge for, at enheder, der leverer væsentlige tjenester til
undersøisk elektronisk kommunikation og transmission af elektricitet, medtages i deres strategi
for styrkelse af kritiske enheders modstandsdygtighed og i risikovurderingen af væsentlige
tjenester samt til at identificere de relevante enheder, der driver denne infrastruktur, som
kritiske.
Medlemsstaternes hurtige og fuldstændige gennemførelse af disse retsakter bør
være en umiddelbar prioritet.
Kommissionen iværksatte også en mere målrettet tilgang til undersøiske kommunikationskabler
gennem sin
henstilling om sikker og modstandsdygtig infrastruktur til undersøiske
kabler
10
. Henstillingen indeholder en strategisk EU-politikramme til vurdering af risiciene for
disse kommunikationsinfrastrukturer og fastlæggelse af afbødende foranstaltninger. Den
fastsætter, at Kommissionen og medlemsstaterne skal
foretage en kortlægning og analyse af
eksisterende og planlagte infrastrukturer samt regelmæssige konsoliderede vurderinger
på EU-plan af risici, sårbarheder og afhængigheder af infrastrukturer til undersøiske
kabler.
Henstillingen
indeholder
desuden
en
opfordring
til
at
udvikle
en
"kabelsikkerhedsværktøjskasse", der omfatter afbødende foranstaltninger, som
medlemsstaterne opfordres til at vedtage for at mindske de identificerede risici, sårbarheder og
afhængighedsforhold. Den ekspertgruppe
11
, der er nedsat for at opfylde henstillingen, arbejder
i øjeblikket med at
foretage risikovurderinger og udvikle risikoscenarier for kritisk
undersøisk infrastruktur.
Når dette arbejde er færdigt, kan navnlig risikoscenarierne
stresstestes regelmæssigt. Som en videreførelse af det arbejde, der er udført ved Nevers-
risikovurderingen
12
, bør risikovurderingerne anlægge en bred tilgang, der også omfatter
8 Som defineret i betragtning 20 i direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed.
9 Enhed, der håndterer IT-sikkerhedshændelser.
10 Kommissionens henstilling (EU) 2024/779 af 26. februar 2024 om sikker og modstandsdygtig infrastruktur til undersøiske kabler (EUT L, 2024/779, 8.3.2024).
11 Bestående af Kommissionen, medlemsstaterne og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA).
12
Report on the cybersecurity and resiliency of the EU communications infrastructures and networks | Shaping Europe's digital future.
3
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0005.png
afhængigheder i forsyningskæden for at sikre, at reservedele leveres i tide og i det omfang, der
er nødvendigt for udrulningen af kabler.
Kommissionen vil foreslå at
finansiere beredskabstest/stresstest
af kommunikationskabler
under forordningen om cybersolidaritet, hvor der er afsat i alt
30 mio. EUR
til
beredskabsforanstaltninger i kritiske sektorer frem til 2027 under EU's program for et digitalt
Europa. En første indkaldelse af forslag fra medlemsstaterne forventes i år.
Elkabler udformes og installeres med en forventet levetid på mindst 40 år, hvor der vil være
behov for minimale indgreb. Dette omfatter beskyttelse mod fiskeriaktiviteter, bl.a. gennem
forstærkning af armerede kabler og kabelnedgravninger, hvilket allerede gør dem temmelig
modstandsdygtige. Som skitseret i Rådets henstilling fra 2022 om en koordineret EU-tilgang til
styrkelse af kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed
13
bør mulighederne for at gennemføre
stresstest
på nationalt plan udvikles yderligere, da sådanne test kan være nyttige med henblik
på at øge kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed, også for undersøiske kabler. For yderligere
at garantere deres sikkerhed kræves der ved
forordningen om risikoberedskab
14
, at der
identificeres elkrisescenarier, herunder dem, der følger af ondsindede angreb, og at
medlemsstaterne efterfølgende vedtager foranstaltninger for at forebygge en krise og afbøde
virkningerne heraf, hvis en sådan alligevel skulle opstå. Desuden bør medlemsstaterne og
systemoperatørerne eller andre ejere og operatører af energiinfrastruktur sikre, at elkabler
udformes og installeres på en måde, der maksimerer deres sikkerhed.
Endelig bør en sådan risikovurdering og stresstest suppleres med
koordinerede øvelser
omkring sikkerheden og modstandsdygtigheden af infrastrukturer til undersøiske kabler.
EU-strategien for maritim sikkerhed (EUMSS)
15
omfatter også en række foranstaltninger
vedrørende maritime sikkerhedsøvelser, bl.a. med det formål at forbedre overvågningen og
beskyttelsen af kritisk maritim infrastruktur. Heri deltager medlemsstaternes flåder, kystvagter
og andre relevante myndigheder samt EU-agenturer. EU vil også gøre bedst mulig brug af
eksisterende øvelser om maritim sikkerhed og hybride trusler i samarbejde med partnere,
navnlig NATO.
2.2 En styrket EU-investeringsramme
For at øge undersøiske kablers modstandsdygtighed er det afgørende at sætte yderligere skub i
EU's investeringer i undersøiske kabelinfrastrukturer med fokus på øget kabelredundans samt
sikkerheds- og reparationskapacitet. Der er behov for en større indsats for at mindske
afhængigheden af aktører uden for EU — herunder nogle, der af EU betragtes som
højrisikoleverandører — i betragtning af, hvad der kendetegner markederne for energi- og
datakabler.
Derfor vil Kommissionen foreslå en
EU-investeringsramme for EU-kabelinfrastrukturer,
der er vigtige
for EU's modstandsdygtighed og sikkerhed. Denne investeringsramme vil tage
økonomiske sikkerhedshensyn i betragtning, og der arbejdes i øjeblikket på den sammen med
medlemsstaterne.
2.2.1 Kabelprojekter af europæisk interesse for telekommunikation
13 Rådets henstilling af 8. december 2022 om en koordineret EU-tilgang til styrkelse af kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed (2023/C/20/01) (EUT C 20 af 20.1.2023,
s. 1).
14 Forordning (EU) 2019/941 (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 1) er i øjeblikket under revision.
15 Rådets konklusioner om den reviderede EU-strategi for maritim sikkerhed (EUMSS) og dens handlingsplan,
st14280-en23.pdf
4
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0006.png
Med Connecting Europe-facilitetens digitale program har Europa allerede et effektivt
finansieringsinstrument for undersøiske kommunikationskabelinfrastrukturer. Med
undertegnelsen af 30 nye projekter i december 2024 har programmet nu en portefølje på
51
projekter
til en værdi af
420 mio. EUR
for at styrke Unionens forbindelsesrygrad og forbinde
EU med partnerlande uden for EU.
Mere specifikt har Kommissionen takket være disse investeringer øget EU's tilstedeværelse på
linjerne til Afrika og Mellemøsten, i Central- og Østeuropa, i Atlanterhavet og i Norden,
herunder Baltikum, hvor der for sidstnævntes vedkommende netop er blevet investeret
35,6
mio. EUR
i otte undersøiske datakabler.
Figur: kabelprojekter finansieret under indkaldelser 1-3 under Connecting Europe-facilitetens digitale program.
Kortet kan ændre sig i overensstemmelse med den faktiske gennemførelse af programmet.
I årene 2025-2027 vil der under Connecting Europe-faciliteten blive investeret yderligere
540
mio. EUR
i digital infrastruktur, herunder undersøiske kabler, i alt næsten
1 mia. EUR
under
den indeværende flerårige finansielle ramme.
Som anført i henstillingen om sikker og modstandsdygtig infrastruktur til undersøiske kabler
forventes ekspertgruppen at foreslå et
udkast til en liste over strategiske kabelprojekter af
fælleseuropæisk interesse.
Disse kabelprojekter af fælleseuropæisk interesse kan prioriteres
og fremskyndes med henblik på EU-finansiering suppleret med nationale midler og, hvor det
er muligt, med privat finansiering i overensstemmelse med kriterierne i henstillingen samt
Unionens finansierings- og statsstøtteregler. Med henblik herpå vil Kommissionen ved hjælp
af en delegeret retsakt revidere forordningen om Connecting Europe-faciliteten (bilag, del V)
for at skabe en klar ramme for Connecting Europe-facilitetens investeringer i undersøiske
kabler, der afspejler de prioriteter, som ekspertgruppen har foreslået, på grundlag af en grundig
analyse af de faktiske behov for modstandsdygtighed, f.eks. på medlemsstats- eller
havregionsplan. Det er altafgørende at prioritere projekter, der er vigtige ud fra et strategisk
modstandsdygtighedsperspektiv, men som private investorer sandsynligvis ikke vil betragte
som interessant. Kommissionen vil derfor indlede en særlig dialog med industrien, private
investorer, Den Europæiske Investeringsbank samt nationale erhvervsfremmende banker og
institutioner for at undersøge mulighederne for i fællesskab at finansiere disse
5
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
kabelinfrastrukturer under de strategiske kabelprojekter af fælleseuropæisk interesse. Hensigten
er at nå til enighed om en kontraktmæssig ramme for inddragelse af finansielle partnere med
henblik på at kombinere tilskud fra Connecting Europe-faciliteten med midler, der ikke kommer
fra EU-budgettet, til finansiering af kabelinfrastrukturer (blandingsfacilitet med nationale
midler og private investeringer).
En kombinationen af eksisterende midler, der kan støtte digital infrastruktur, kan undersøges
nærmere og kunne omfatte Connecting Europe-faciliteten, instrumentet for naboskab,
udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, instrumentet til førtiltrædelsesbistand
(IPA) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Investeringer under Global Gateway
bør også foretages på en sådan måde, at EU's modstandsdygtighed styrkes, navnlig når det
gælder forbindelserne med regionerne i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier.
Som skitseret i henstillingen om sikker og modstandsdygtig infrastruktur til undersøiske kabler
kræver dette afstemning mellem forskellige finansieringskilder på EU-plan og en stærk
koordinering, således at EU handler i en Team Europe-tilgang. Konkret kan dette gennemføres
gennem koordinering af investeringer i forskellige kabelsegmenter i overensstemmelse med
kompetenceområderne for de relevante programmer (EU-konnektivitet og internationale linjer).
Det samme gør sig gældende for investeringer i relevante befordrende rammer (f.eks.
kapacitetsopbygning, juridisk rådgivning).
2.2.2 Elektricitetsprojekter af fælles interesse og elektricitetsprojekter af gensidig
interesse
Med hensyn til elkabler defineres der i EU's regelsæt for transeuropæiske energinet (TEN-E)
en udførlig proces for udvælgelse af projekter af fælles interesse og projekter af gensidig
interesse med tredjelande. EU har allerede udvalgt 100 elektricitetsprojekter af fælles interesse
og fremskyndet deres tilladelser og opførelse, herunder gennem finansiering — navnlig
energifonde under Connecting Europe-faciliteten, som har investeret over 8 mia. EUR i EU's
energiinfrastruktur, hvoraf størstedelen er gået til elkabler. De største tilskud, som
energifondene under Connecting Europe-faciliteten har finansieret, er følgende (alle inden for
elektricitet):
•
•
•
•
•
det baltiske synkroniseringsprojekt: 1,23 mia. EUR samlet > EE, LT, LV, PL
Great Sea Interconnector (undersøisk): 658 mio. EUR > CY, EL
Bornholm energiø (undersøisk): 645 mio. EUR > DE, DK
Biscayabugten (undersøisk): 578 mio. EUR > ES, FR
Celtic Interconnector (undersøisk): 531 mio. EUR > FR, IE
Der er allerede et tvingende behov for at elinfrastrukturen rulles længere og hurtigere ud for at
støtte EU's klima- og energimål. I november 2023 offentliggjorde Kommissionen EU's
nethandlingsplan med skitser til 14 ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, der har til formål
at styrke investeringsrammen for elnet. Disse foranstaltninger forventes afsluttet medio 2025.
EU skal investere mere i modernisering og udvidelse af sit net af infrastruktur til
energitransmission og -distribution og fremskynde investeringer i elektricitet. I de kommende
år vil der være behov for investeringer på ca. 530-540 mia. EUR i elnet med et gennemsnit på
77 mia. EUR om året. Dette er betydeligt højere end de 85 mia. EUR, der blev investeret mellem
2021 og 2023. Pakken om europæiske net vil også sigte mod yderligere at fremskynde
6
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
investeringer i netinfrastruktur og søge at forhindre, at aktører fra ikkepålidelige tredjelande
deltager i projekter om kritiske elkabler.
Med hensyn til Østersøområdet har Kommissionen fokuseret på at fjerne de baltiske landes og
Finlands energiisolation og fremskynde deres sammenkobling med og integrationen på det
europæiske energimarked i Nordeuropa. I de seneste 15 år er der til disse formål investeret over
2.7 mia. EUR i EU-midler i regionen. Undersøiske samkøringslinjer spiller en central rolle i
denne energiintegration og i sikringen af forsyningssikkerheden i regionen. Med et potentiale
for vedvarende offshoreenergi på 91 GW vil Østersøen desuden være et af de centrale områder
for udviklingen af EU's vedvarende offshoreproduktion og tilhørende infrastruktur. Alt dette
udgør en væsentlig udvikling og diversificering af infrastrukturen, der har den direkte virkning
at reducere disse nets sårbarhed.
2.2.3 Intelligente kabler og tidlig varsling
Intelligente kabelsystemer giver nogle interessante muligheder med hensyn til at forebygge
angreb og opdage hændelser. De kan anvendes som store geografiske sensornetværk til at
overvåge aktiviteter i området, foregribe trusler og sårbarheder og fungere som et system til
tidlig varsling for at beskytte både selve kabelinfrastrukturen og dens omgivelser, og den tjener
dermed både civile (f.eks. miljøovervågning) og militære formål.
Connecting Europe-facilitetens digitale del opfører intelligente kabler i arbejdsprogrammet for
2024-27. Henstillingen om sikker og modstandsdygtig infrastruktur til undersøiske kabler
indeholder også henvisninger til sensor- og overvågningssystemer samt anvendelse og
udbredelse af innovative løsninger til at opdage og afværge trusler. Med forordningen om
transeuropæiske energinet fremmes også grænseoverskridende intelligente elnet, og
energifondene under Connecting Europe-faciliteten har allerede fremskyndet finansieringen på
410 mio. EUR til sådanne projekter, hovedsagelig til anlægsarbejder.
Ud over deres primære funktion som bredbåndskabler kan intelligente kabelsystemer anvendes
som grundlag for at forbinde undervandsressourcer som f.eks. dockingstationer (søsættelse,
genoprettelse, dataoverførsel) til undervandsdroner og -systemer til udforskning af havbunden,
udførelse af reparationer, overvågning m.m. På lang sigt kunne en sådan udvidelse af flåden
med avancerede fartøjer og anlæg samt deres interoperabilitet med og support til moderne
fartøjer tænkes ind i kommende EU-programmer.
Der vil blive iværksat gennemførlighedsundersøgelser under Connecting Europe-faciliteten i
tæt samarbejde med Den Europæiske Forsvarsfond og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og
Akvakulturfond (EHFAF). Igangværende BlueInvest-projekter beskæftiger sig med
undervandsobservationer, -kommunikation og -overvågning, navnlig søsættelses- og
dockingløsninger til autonome undervandsfartøjer (AUV'er), samt teknologier til
sværmintelligens. Der vil også blive sikret koordinering med relevant finansiering fra Horisont
Europa, navnlig gennem en særlig foranstaltning om "preparing the advancement of the state
of the art of submarine cable infrastructures".
Kommissionen vil oprette
et industriforum,
der skal høre de mest relevante aktører og
brancheorganisationer inden for undersøisk kabelteknologi med henblik på at
udarbejde en
industriel køreplan for indførelse af overvågnings- og beskyttelsesteknologier for
7
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0009.png
infrastrukturer til undersøiske kabler.
Den ekspertgruppe af medlemsstater, der er nedsat for
at opfylde henstillingen, vil blive tæt inddraget i dette arbejde.
De vigtigste tiltag vedrørende forebyggelse
•
Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne og ENISA gennem den ekspertgruppe, der er
nedsat for at gennemføre henstillingen om sikker og modstandsdygtig infrastruktur til
undersøiske kabler, senest i fjerde kvartal 2025 færdiggøre:
▪
▪
▪
▪
•
en
kortlægning
af eksisterende og planlagte infrastrukturer til undersøiske kabler
en
koordineret risikovurdering
(risici, sårbarheder og afhængigheder) af undersøiske
kabler under hensyntagen til forsyningssikkerheden for reservedele og stresstestmetoderne
en
kabelsikkerhedsværktøjskasse
med afbødende foranstaltninger
en prioriteret liste over
kabelprojekter af europæisk interesse.
Kommissionen vil inden udgangen af 2025 foreslå en delegeret retsakt med henblik på at ændre
del V i bilaget til forordningen om Connecting Europe-faciliteten for at prioritere kabelprojekter
af europæisk interesse som projekter af fælles interesse under Connecting Europe-faciliteten.
Dette vil være et første skridt i retning af en EU-investeringsramme for undersøiske
kabelprojekter.
Kommissionen vil:
▪
gennemgå rammen for energiforsyningssikkerheden med særlig vægt på kritisk
energiinfrastruktur
▪
fremskynde investeringer i og øge sikkerheden af kritiske elkabler gennem pakken om
europæiske net
•
Medlemsstaterne:
•
•
•
skal hurtigst muligt omsætte og gennemføre direktivet om kritiske enheders
modstandsdygtighed og NIS 2-direktivet.
opfordres til at sikre, at alle operatører af undersøisk kommunikationsinfrastruktur er
omfattet af den nationale lovgivning til gennemførelse af NIS 2-rammen.
opfordres til at tage behørigt hensyn til enheder, der leverer væsentlige tjenester til
undersøisk elektronisk kommunikation og transmission af elektricitet, når direktivet om
kritiske enheders modstandsdygtighed gennemføres, navnlig med hensyn til strategi,
risikovurdering og identifikation af kritiske enheder.
skal sikre, at elkabler udformes og installeres på en måde, der maksimerer deres sikkerhed.
•
3. Opdagelse: forøgelse af EU's kapacitet til at overvåge og opdage trusler
I dag kan utilstrækkeligt samarbejde på regionalt, nationalt og europæisk plan udnyttes i hybride
kampagner, der udnytter fragmenteringen af forskellige lag af overvågningsmekanismer,
hvilket gør det muligt at undgå afsløring og opstille plausibel benægtelse. Hurtig sporing i
realtid har vist sig at være en af de vigtigste faktorer til at modvirke sabotage mod undersøiske
8
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0010.png
kabler. De seneste hændelser i Østersøen blev opdaget næsten i realtid, hvilket gjorde det muligt
at standse fartøjet, inden der skete yderligere skader. De største udfordringer består i at fastslå
forsætlighed og udarbejde forudsigelses- og trusselsindikatoranalyser.
3.1 Støtte til en integreret overvågningsmekanisme for undersøiske kabler
I dag er der ingen kapacitet til effektivt at overvåge alle dimensioner af truslerne omkring
undersøiske kabler eller til at danne et fælles og integreret situationsbillede på
havområdeniveau. For at kunne udsende tidlige varslinger er det vigtigt at få flere systemer til
at arbejde sammen og kombinere data, der kommer fra nationale kilder og EU-kilder.
EU's situationsbillede for sikkerheden i forbindelse med maritime infrastrukturer kan drage
fordel af flere systemer såsom de integrerede maritime tjenester
16
for maritim overvågning og
situationsbevidsthed til søs, der hostes af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed
(EMSA). Andre systemer supplerer med yderligere data, såsom MARSUR-netværket (maritim
overvågning) for medlemsstaternes søværn inden for Det Europæiske Forsvarsagenturs ramme
for et genkendeligt maritimt billede, Eurosur, som er den integrerede ramme, der drives af
Frontex for udveksling af oplysninger og operationelt samarbejde inden for den europæiske
grænse- og kystbevogtnings tjenester, samt den frivillige fælles ramme for
informationsudveksling (CISE) for det maritime område, der forvaltes af EMSA. Det er
nødvendigt at forbinde og udnytte kapaciteten i alle disse rammer for at opnå synergier, idet der
bygges videre på allerede operationelle løsninger, og dobbeltarbejde undgås. Desuden kan
efterretningsanalyser udarbejdet af den fælles efterretningsanalysekapacitet (SIAC) også
bidrage til at tilvejebringe strategiske vurderinger for at forbedre den bredere
situationsbevidsthed.
For at støtte medlemsstaternes indsats foreslår Kommissionen at støtte udviklingen og
ibrugtagningen af
en integreret overvågningsmekanisme for undersøiske kabler — én for
hvert havområde
— som medlemsstaterne kan deltage i på frivillig basis. Målet er at støtte de
medlemsstater, der er villige til — på et pålideligt regionalt havområdeniveau — at
sammenkoble data fra flere kilder, herunder EMSA, medlemsstater, private operatører,
intelligente kabler, skibsfartsindustrien eller militære kilder. Dette kan efterfølgende give
rettidig og nøjagtig situationsbevidsthed med henblik på bedre opdagelse og overvågning,
herunder for patruljerende skibe. Dette vil gøre det muligt tidligt at opdage trusler med henblik
på at afkorte reaktionstiden, muliggøre afhjælpende foranstaltninger (f.eks. opbringning) og øge
kapaciteten til at placere ansvar. Selv om der primært fokuseres på undersøiske kabler, kan
denne tilgang også udnyttes til øget overvågning og dannelsen af et mere nøjagtigt
situationsbillede med henblik på sikkerheden af andre kritiske maritime infrastrukturer såsom
rørledninger eller havvindmølleparker.
Knudepunkter for de enkelte havområder kunne drage fordel af forskellige tjenester og EU-
instrumenter såsom:
16
Inden for Unionens maritime informationsudvekslingssystem, der er reguleret ved direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og
trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (VTMIS). De integrerede maritime tjenester er EU-dækkende og giver information og kommunikation på tværs af
grænser og sektorer.
9
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0011.png
•
•
•
•
•
Tidlig opdagelse af mistænkelige maritime aktiviteter (fartøjer af interesse)
i
nærheden af kabler (gennem udvikling af open source- og AI-software) baseret på
adfærdsanalyser og trafikanalyser, der f.eks. er tilgængelige i EMSA, samt geofencing.
Hvis de deltagende medlemsstater er enige herom, bør det være muligt at integrere
militære overvågningssystemer og -data.
Forbedrede rumovervågningstjenester,
der nøje overvåger aktiviteten af fartøjer af
interesse gennem Copernicus Maritime Surveillance, der drives gennem EMSA, hvilket
bør omfatte punktuel overvågning og et permanent/regelmæssigt blik på de mest
følsomme regioner, som muliggøres af den nye statslige EU-jordobservationstjeneste
Dedikerede overvågningstjenester
såsom droner (til lands, undervands og i luften)
med følge- og sporingssystemer og mulighed for at overvåge fartøjer af interesse,
navnlig når der opdages en mistænkelig aktivitet, ved at anvende og udvide EMSA's
kapacitet til at indkøbe sådanne tjenester, idet der trækkes på erfaringerne med rescEU
17
.
Netværksovervågning i realtid:
med anvendelse af softwareværktøjer såsom SIEM-
systemer (Security Information and Event Management) kan der opdages
uregelmæssigheder i datatrafikken, der kan tyde på afbrydelser eller uautoriserede
adgangsforsøg.
System til afsløring af indtrængen (IDS):
specialiserede systemer til overvågning af
fysiske aktiviteter og datalagsaktiviteter, der identificerer ulovlige indgreb eller
mistænkelige aktiviteter i nærheden af landingsstationer eller repeatere.
Desuden vil
SIAC regelmæssigt udarbejde rapporter om mistænkelige fartøjer og trusler
mod undersøiske kabelinfrastrukturer baseret på efterretninger fra medlemsstaterne,
koordineret med og støttet af Den Europæiske Unions Satellitcenter (SATCEN) efter
anmodning fra SIAC.
Lige nu
er det bydende nødvendigt at sikre, at alle relevante myndigheder på nationalt plan har
adgang til EMSA's systemer og tjenester. For yderligere at øge den maritime
situationsbevidsthed vil Kommissionen i samarbejde med EMSA og medlemsstaterne
undersøge muligheden for at fremskynde udbredelsen af den frivillige fælles ramme for
informationsudveksling (CISE) for at den kan nå op på sit fulde potentiale og dermed tilskynde
flere medlemsstater til at tilslutte sig.
På kort sigt
er det allerede muligt at iværksætte en
dedikeret regional integreret
overvågningsmekanisme med fokus på Østersøen.
Dette kan gøres ved at udnytte en åben
indkaldelse af forslag under programmet for et digitalt Europa (22 mio. EUR) til oprettelse af
grænseoverskridende sikkerhedsoperationscentre (SOC'er). Som det
første regionale
overvågningsknudepunkt kan det blive et testcenter for integration af alle relevante data,
tjenester, netværk og enheder for et givet havområde.
På
mellemlang sigt
kan denne tilgang
udvides til at omfatte andre havområder.
Gennem EU's rammeprogram for forskning er der allerede investeret betydelige ressourcer i
udviklingen af innovative teknologier til opdagelse og bedre situationsbevidsthed, som er
tilgængelige for grænsevagter, politi, operatører af kritisk infrastruktur og andre nationale
myndigheder
18
. Kommissionen vil fortsat fremme udviklingen og udbredelsen af
teknologiske
17
rescEU er den strategiske reserve af europæiske katastrofeberedskabskapaciteter og -lagre, der finansieres fuldt ud af EU under EU-civilbeskyttelsesmekanismen.
18
Som f.eks. undervandsdetektionsteknologier (projekterne SMAUG og UNDERSEC), løsninger til automatisk påvisning af unormal fartøjsadfærd, navnlig i tilfælde af
slukket eller spoofed AIS (MARISA, AI-ARC, PROMENADE, EFFECTOR og COMPASS2020), samt tidlige varslingssignaler og situationsbevidsthed i realtid
(VIGIMARE).
10
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
løsninger
til forbedring af detektionskapaciteten for hændelser og den effektive anvendelse af
disse oplysninger. Dette vil blive stimuleret af en oversigtsrapport, som Kommissionen
udarbejder i 2025.
3.2 Civil og militær tilgang
En
stærk civil-militær tilgang
er afgørende for mekanismens effektivitet. Maritim
situationsbevidsthed, overvågning og afvisning kræver de mest avancerede flådekapaciteter.
Medlemsstaterne bør investere yderligere i at udvikle, anskaffe og drive sådanne kapaciteter på
en koordineret måde med støtte fra EU — Den Europæiske Forsvarsfond med henblik på
forskning og udvikling og det foreslåede program for den europæiske forsvarsindustri med
henblik på fælles anskaffelser.
Mere konkret kan den militære dimension af den integrerede overvågningsmekanisme, navnlig
udrulningen af en undervandssituationsbevidsthed, behandles inden for rammerne af
forsvarsprojekter af fælles interesse som foreslået i det fremtidige program for den europæiske
forsvarsindustri. Projekter til udvikling af maritime kapabiliteter under det permanente
strukturerede samarbejde (PESCO) og inden for rammerne af Det Europæiske Forsvarsagentur
bør fremskyndes.
Der kan også mobiliseres midler fra Den Europæiske Forsvarsfond til udvikling af nationale
sensorer
til
forudsigende
trusselsanalyse
og
til
national
rumbaseret
radiofrekvensdetektionskapacitet, som kan gøre det muligt hurtigere at opdage fartøjer af
interesse. I denne henseende er Kommissionen parat til at samarbejde med medlemsstaterne om
at etablere et netværk af nationale undersøiske sensorer (vibrationer, trykændringer eller
usædvanlig aktivitet nær kablet), intelligente bøjer (overvågning af akustiske signaturer for at
opdage potentielle trusler såsom skibsankre) eller anvendelsen af optiske kabler som sensorer
(Distributed Acoustic Sensing).
Kommissionen vil integrere rumbaserede radiofrekvensdetektionskapaciteter i EU's
rumprogram og dermed supplere eksisterende udstyr og data fra undersøiske operatører.
Undersøiske optiske kabler og elkabler samt havvindmølleparker giver også betydelige
muligheder for at indsamle undersøiske data. Et stærkt samarbejde mellem private operatører
og militæret er afgørende for at realisere dette potentiale.
Private enheders rolle
er af afgørende betydning for at øge detektionskapaciteten. Private
enheder bør tilskyndes til at forbedre både frivillig og lovgivningsmæssig indberetning af
hændelser. Oplysninger om disse hændelser, herunder dem, der hører under den retlige
rapporteringsforpligtelse, bør omgående deles med alle berørte medlemsstater. Integration af
denne funktionalitet i de regionale knudepunkter, vil f.eks. give mulighed for hurtigere reaktion
og imødegåelse og undgå yderligere afbrydelser og hændelser forårsaget af det samme fartøj.
11
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0013.png
De vigtigste tiltag vedrørende opdagelse
Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne:
•
støtte udviklingen og ibrugtagningen på frivillig basis af en
integreret
overvågningsmekanisme for undersøiske kabler for hvert havområde,
der er
udformet med henblik på at sammenkoble data fra relevante kilder og udarbejde i realtid
et nøjagtigt maritimt situationsbillede for det pågældende havområde.
arbejde hen imod en hurtig oprettelse af et
dedikeret regionalt knudepunkt i
Østersøområdet som et testcenter for den integrerede overvågningsstrategi.
undersøge konceptet med et
net af undersøiske sensorer,
der skal hjælpe med til at
sikre undersøiske kabler.
lancere et
dedikeret overvågningsdroneprogram
(til lands, undervands og i luften) for
at fremme udviklingen og udbredelsen af sådanne kapaciteter.
udarbejde en
rapport for at fremme anvendelsen af nye teknologiske løsninger
til
opdagelse af kabelhændelser.
støtte udviklingen af offentlig-private
partnerskaber med kabeloperatører
med henblik
på at fremme øget frivillig indberetning af kabelhændelser.
•
•
•
•
•
4. Reaktion og genoprettelse: Stærkere samarbejde og solidaritet i EU
4.1 Reaktion: mod en mere koordineret kriserespons
Når en hændelse indtræffer ved et undersøisk kabel, kan flere krisestyringsrammer aktiveres.
EU-planen for kritisk infrastruktur fra 2024
19
har til formål at forbedre koordineringen og
reaktionen på EU-niveau i forbindelse med forstyrrelser af kritisk infrastruktur af væsentlig
grænseoverskridende relevans, som er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om
kritiske enheders modstandsdygtighed. Cybersikkerhedsplanen, som i øjeblikket er under
revision, dækker kriser som følge af omfattende cybersikkerhedshændelser, der påvirker
tilgængeligheden af net- og informationssystemer for de sektorer, der hører ind under NIS 2-
direktivet, herunder sabotage af undersøiske kabler. Den sektorspecifikke energilovgivning,
f.eks. for el- og gassektoren, indeholder specifikke operationelle bestemmelser til håndtering af
kriser, hvor tekniske eksperter fra medlemsstaterne også kan involveres direkte.
De seneste hændelser i Østersøen har understreget
behovet for en mere skræddersyet og
koordineret reaktion ved at udnytte synergier mellem disse forskellige
krisestyringsrammer.
I betragtning af undersøiske kablers særlige karakter og den civil-
militære dimension af disse hændelser er det navnlig vigtigt, at medlemsstaterne gør effektiv
19
Rådets henstilling af 25. juni 2024 om en plan for koordinering af reaktionen på EU-plan på forstyrrelser af kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende
relevans (EUT C, C/2024/4371, 5.7.2024).
12
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0014.png
brug af de eksisterende mekanismer til indberetning af hændelser som fastsat i direktivet om
kritiske enheders modstandsdygtighed og NIS 2-direktivet. Desuden bør medlemsstaterne
anvende de kontaktlister, der er fastsat i EU's plan for kritisk infrastruktur og i
cybersikkerhedsplanen i tilfælde af hændelser, og sikre, at disse kontaktpunkter har de
nødvendige forbindelser til alle de dimensioner, der vedrører kabelhændelser.
Desuden
bør samarbejdet og synergierne med NATO intensiveres.
På grundlag af det
igangværende arbejde i forbindelse med den strukturerede dialog mellem EU og NATO om
modstandsdygtighed vil samarbejdet på personaleniveau blive yderligere uddybet på området
for modstandsdygtighed og beskyttelse af kritisk undersøisk infrastruktur, herunder
undersøiske kabler. De enkelte medarbejderne vil fokusere på at fremme synergier mellem de
respektive initiativer på operationelt plan, herunder gennem øvelses- og scenariebaserede
drøftelser, der muliggøres af målrettet informationsudveksling og koordinering under en krise.
Dette er endnu vigtigere i lyset af, at NATO øger sine maritime sikkerhedsaktiviteter i
Østersøen.
Endelig kan medlemsstaterne også få adgang til akut hjælp under Fonden for Intern Sikkerhed
f.eks. for at støtte indsatsen til undersøgelse og sikring af infrastrukturen. Hvis en hændelse på
et undersøisk kabel er en del af en større hybrid kampagne, kan der indsættes
EU-
hybridberedskabshold
for at støtte de berørte medlemsstater på disses anmodning .
4.2 Genoprettelse: mod en EU-reserveflåde af kabellæggere
Når der indtræffer en hændelse ved infrastruktur til undersøiske kabler, er det altafgørende at
gribe hurtigt ind og reparere det beskadigede kabel. Selv om de nuværende kabellæggere har
vist sig at være effektive til at reparere beskadigede kabler inden for en rimelig reaktionstid, vil
deres nuværende antal og kapacitet imidlertid være utilstrækkelig til at gribe rettidigt ind i
tilfælde af systemiske og samtidige angreb på kritiske kabler i flere forskellige havområder i
Unionen. Vedligeholdelses- og reparationsfartøjer er en stor flaskehals, der gør det svært at
genoprette kapaciteten efter en hændelse
20
. Desuden er tilgængeligheden af reparationsudstyr
og specialiserede arbejdstagere et problem, navnlig for komplekse kabler såsom undersøiske
elnet.
På
kort sigt
vil Kommissionen foreslå at gøre det lettere at indgå kontrakter med
reparationstjenester, der er tilgængelige på markedet, eventuelt gennem EU-
civilbeskyttelsesmekanismen. Som øjeblikkelig handling kan der, for at øge EU's reaktionsevne
på en omkostningseffektiv måde, ydes støtte til modulære reparationsudstyrskapaciteter, der er
klar til hurtig installation på fartøjer.
Det er lige så vigtigt at sikre forsyningssikkerheden for kabelreservedele (f.eks. faskinekasser,
indkapslingsmaterialer eller transformere til understationer) og træffe de nødvendige
foranstaltninger til at
oplagre essentielle materialer og udstyr,
hvis og hvor det er nødvendigt,
så reparation altid er muligt. Disse lagerreserver bør placeres strategisk i højrisikoområder for
at sikre en hurtig indsats. På grund af undersøiske elkablers særlige karakter og skræddersyede
design bør medlemsstaterne, kabelejerne og kabelproducenterne arbejde sammen om at
20 Dette blev bekræftet af ekspertgruppen vedrørende henstillingen om sikker og modstandsdygtig infrastruktur til undersøiske kabler.
13
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0015.png
standardisere designkrav,
reparationsbesætninger.
reservedele
(såsom
samlinger)
samt
uddannelse
af
På
mellemlang sigt
kan
Kommissionen støtte anskaffelse eller indgåelse af kontrakter om
yderligere
kabellæggere
og
reparationsfartøjer,
eventuelt
målrettet
mod
Østersøen/Nordsøen, Middelhavet og Atlanterhavsområdet, med prioritering af
Østersøen/Nordsøen, som i øjeblikket er det mest berørte område. Tilføjelsen af flere fartøjer
til den nuværende flåde vil afkorte reaktionstiden på systemiske svigt, der rammer kritisk
infrastruktur til undersøiske kabler. Dette kunne også ske i form af regionale rammeaftaler til
sikring af øjeblikkelig og prioriteret tilgængelighed af egnede fartøjer med specialiseret
besætning i tilfælde af behov for kabelreparation eller -udlægning. Et pilotprojekt for en
regional rammeaftale med støtte fra Kommissionen kunne først afprøves for Østersøen sammen
med medlemsstaterne, kabelejerne og kabelproducenterne.
På
mellemlang sigt
foreslår Kommissionen, at der oprettes en
multifunktionel EU-
reserveflåde af kabellæggere,
som skal anvendes i nødsituationer til at lægge eller reparere
elektriske eller optiske undersøiske kabler, der forbinder EU's områder. Fartøjerne vil have
isbryderkapabilitet, så de kan operere på nordlige breddegrader og under ekstreme vejrforhold,
og kunne omfatte modulopbygget udstyr til reparation eller udlægning. De ville også kunne
indsættes mod andre trusler såsom miljøtrusler (f.eks. olieudslip). EU-finansiering kan,
sammen med medlemsstaternes støtte, mobiliseres til dette formål. Flåden kan f.eks.
samfinansieres af Connecting Europe-faciliteten
21
i synergi med andre fonde, navnlig
samhørighedsfondene med interesserede medlemsstater. Denne kapacitet kunne eventuelt
integreres i EU-civilbeskyttelsesmekanismen, herunder rescEU.
21
Under Connecting Europe-faciliteten kan dette finansieres som ledsageforanstaltning i henhold til artikel 9, stk. 1, i Connecting Europe-forordningen.
14
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0016.png
I betragtning af EU's avancerede industrielle kapabilitet til bygning af specialiserede fartøjer til
vedligeholdelse og reparation af undersøiske kabler kan dette desuden bidrage til den
kommende søfartsindustristrategi, der har til formål at styrke Europas maritime
fremstillingssektor.
De vigtigste tiltag vedrørende reaktion og genopretning
Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne:
•
øge
effektiviteten af EU's kriserespons i alle dens dimensioner
ved at øge
synergierne med de eksisterende rammer og i samarbejde med medlemsstaterne
vurdere behovet for en mere skræddersyet tilgang.
samle midler fra Unionens finansieringsprogrammer, herunder udnytte muligheden
for medlemsstaternes frivillige overførsler fra samhørighedsfondene til Connecting
Europe-faciliteten, for at finansiere en forøgelse af
EU's kabellæggerkapacitet
og
modulopbygget reparationsudstyr.
på mellemlang sigt og afhængigt af behovene foreslå, at der opbygges en
multifunktionel EU-reserveflåde af kabellæggere,
der er klar til brug, eventuelt
gennem en
gennemførelsesretsakt under EU-civilbeskyttelsesmekanismen
(herunder rescEU).
Dette kunne suppleres af regionale rammeaftaler for at sikre, at
der altid er egnede fartøjer med specialiseret besætning til rådighed.
udforme en fælles tilgang for at sikre forsyningssikkerheden for
kabelreservedele
gennem f.eks. målrettede lagre.
•
•
•
Kommissionen og den højtstående repræsentant vil:
•
styrke det operationelle samarbejde med NATO
om kabelinfrastrukturers og
andre kritiske undersøiske infrastrukturers modstandsdygtighed og beskyttelse.
5. Afskrækkelse
Alle denne handlingsplans foranstaltninger, som forbedrer EU's modstandsdygtighed og
reaktion i tilfælde af en hændelse, fungerer på sin vis som afskrækkelse, men det er også vigtigt
at kunne følge op, når det drejer sig om at fastslå ansvar (f.eks. kriminalteknik) og opstille
sanktioner. Dette er særlig vigtigt, da disse handlinger oftest forberedes og planlægges med det
formål at hindre afsløring. EU bør være udstyret med de nødvendige midler til at kvalificere,
bevise, fastslå ansvar og pålægge sanktioner. EU vil derfor styrke sin afskrækkelsesposition
ved at drage gerningsmændene til ansvar for deres handlinger og øge omkostningerne for
ondsindede aktører.
5.1 Reaktion på hybride kampagner: øgede omkostninger for gerningsmænd
EU har oprettet en hybrid værktøjskasse, som udgør en ramme for en omfattende håndtering af
hybride kampagner, der påvirker EU og dets medlemsstater og partnere. Den fremmer en
15
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0017.png
informeret, målrettet og koordineret reaktion på sådanne kampagner på EU-plan ved hjælp af
hele viften af EU-værktøjer og -foranstaltninger.
Foranstaltningerne spænder fra erklæringer og fælles henvisninger til andre diplomatiske
foranstaltninger og koordineret kommunikation, også sammen med partnere, herunder NATO.
Disse foranstaltninger har til formål at øge bevidstheden om trusselsbilledet, drage ondsindede
aktører til ansvar og signalere de mulige konsekvenser af deres adfærd. De har også til formål
at afskrække fra lyssky operationer ved at imødegå plausible benægtende historier.
EU bør aktivt gøre bedst mulig brug af de eksisterende sanktionsordninger for at forebygge og
reagere på sabotage, der er rettet mod undersøisk infrastruktur. EU kan anvende den nyligt
etablerede sanktionsordning i lyset af Ruslands destabiliserende aktiviteter. Disse sanktioner
kan være rettet mod dem, der er ansvarlige for at gennemføre, støtte eller drage fordel af de
handlinger eller politikker fra Ruslands side, som har til formål at destabilisere EU, dets
medlemsstater, tredjelande og internationale organisationer (opførelse på listen medfører
indefrysning af aktiver og et rejseforbud). Desuden bidrager foranstaltninger, der begrænser
"skyggeflådens" kapacitet til at omgå EU's sanktioner, til at forbedre sikkerheden i EU's
havområder. For at opnå større effektivitet vil EU og G7 fortsat undersøge yderligere
muligheder for at imødegå de risici, der er forbundet med skyggeflåden.
5.2 Styrkelse af Unionens indsats mod skyggeflåden
De seneste hændelser udstiller den rolle, som disse fartøjer, der ofte er gamle, i dårlig stand og
med skjulte ejerskabs- og forsikringsforhold, kan spille. Denne flåde af ældre fartøjer —
hovedsagelig tankskibe og andre fragtfartøjer, der anvendes til at omgå sanktioner — udgør en
alvorlig sikkerhedsrisiko for Unionen, uanset om der er tale om miljørisici (olieudslip), risici
for kritiske infrastrukturer (kabelbrud) eller risici for energiforsyningssikkerheden, hvilket gør
det til en bredere geopolitisk trussel. Fartøjer af interesse (dvs. fartøjer, der berettiger særlig
opmærksomhed) bør også omfatte fartøjer, der udfører usikre operationer, eller som er
camoufleret som fiskeri- eller forskningsfartøjer, men som er udstyret med overvågningsudstyr.
Der skal træffes konkrete foranstaltninger for at mindske disse fartøjers mulige indvirkning og
forhindre dem i at forårsage skader (forsætligt eller ej) i havområderne omkring Unionen i
overensstemmelse med den internationale havret
22
. EU bør samarbejde med sine partnere om
at tilpasse de forskellige lister over forbudte fartøjer og dermed sikre, at der ikke findes
smuthuller.
EU bør fortsætte og styrke den koordinerede tilgang for yderligere at styrke det opsøgende
arbejde over for flag- og havnestater, hvis fartøjer mistænkes for skadelig adfærd, for at øge
ansvarligheden.
Endelig bør EU og dets medlemsstater i samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation
fastlægge en fælles forståelse af de relevante bestemmelser i den internationale havret, der gør
det muligt for medlemsstaterne som kyst- og flagstater at beskytte kritisk infrastruktur mere
effektivt og træffe foranstaltninger over for skyggeflåden og alle andre fartøjer af interesse, der
opererer på åbent hav. Navnlig bør de retlige rammer for opbringning eller bording af fartøjer,
22
Navnlig De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) og Den Internationale Søfartsorganisations resolution A.1192(33) af 6. december 2023.
16
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0018.png
der udgør en risiko for EU, vurderes nøje og være i fuld overensstemmelse med De Forenede
Nationers havretskonvention (UNCLOS).
5.3 Kabeldiplomati — samarbejde med partnere
Kabelinfrastrukturnettet er interkontinentalt, og hændelser finder også sted i andre dele af
verden. Det er derfor vigtigt at udvikle et stærkt internationalt samarbejde om kabelsikkerhed.
For det første bør EU med hensyn til undersøiske kablers modstandsdygtighed udvikle og
anvende et avanceret kabeldiplomati. Som bebudet i henstillingen om sikker og
modstandsdygtig infrastruktur til undersøiske kabler bør medlemsstaterne og Unionen, der
arbejder i en Team Europe-tilgang og gennem EU-delegationerne, fortsat samarbejde om at
fremme udviklingen af sikre, pålidelige og modstandsdygtige infrastrukturer til undersøiske
kabler med nabolande, strategiske partnere, andre tredjelande, i multilaterale fora og i
multiinteressentfora. For at opnå en bredere virkning vil principperne bag EU's
kabelsikkerhedsværktøjskasse blive fremmet for de infrastrukturer, der forvaltes eller udvikles
i samarbejde med udvidelses- og naboskabslande (Medusa på tværs af Middelhavet,
Sortehavskabler osv.) og andre tredjelande (BELLA med Latinamerika og Caribien, EurAfrica-
kablet, andre Global Gateway-projekter osv.).
For det andet bør Unionen, når det drejer sig om at håndtere hændelser, forbedre udvekslingen
af oplysninger med f.eks. partnere i den indopacifiske region, der står over for lignende
hændelser i forbindelse med kritisk undersøisk infrastruktur. Dette bør ske ved at udnytte
eksisterende partnerskaber og netværk til yderligere at fremme initiativer vedrørende sikkerhed,
situationsbevidsthed og undersøiske kablers modstandsdygtighed og samtidig sikre, at EU's
støtte til tredjelande er i fuld overensstemmelse med EU's sikkerhedsinteresser. Den højtstående
repræsentant vil iværksætte diplomatiske initiativer i multilaterale fora såsom FN for at øge
bevidstheden om de aktuelle sikkerhedstrusler mod EU og dets medlemsstater
23
. Disse
spørgsmål vil også blive behandlet i relevante
sikkerheds- og forsvarsdialoger
med partnere
og kan også indgå i
sikkerheds- og forsvarspartnerskaber,
hvor det er relevant. For det tredje
kunne arbejdet på multilateralt plan også omfatte en mulig overvejelse af, hvordan alle mulige
handlingsmuligheder kan udnyttes fuldt ud i overensstemmelse med den internationale havret,
herunder FN's havretskonvention (UNCLOS), med henblik på at øge beskyttelsen af
infrastruktur til undersøiske kabler samt fremme normer og bedste praksis.
23
Dette kunne omfatte ITU's internationale rådgivende udvalg for undersøiske kablers modstandsdygtighed.
17
DA
DA
 join (2025) 0009 - Ingen titel
2990504_0019.png
De vigtigste tiltag vedrørende afskrækkelse
Kommissionen og den højtstående repræsentant vil sammen med medlemsstaterne:
•
•
•
•
•
•
anvende et
proaktivt kabeldiplomati
for at nå ud til strategiske partnere, herunder i
multilaterale fora, med henblik på at samarbejde om spørgsmål vedrørende kabelsikkerhed.
styrke
EU's kapacitet til at reagere på og begrænse virkningerne af skyggeflåden.
øge
kapaciteten til at drage ondsindede aktører til ansvar,
navnlig ved at gøre bedst
mulig brug af de eksisterende sanktionsordninger og koordineret tilskrivning af ansvar.
optrappe den
strategiske kommunikationstilgang
til kabelsikkerhed for at imødegå hybride
kampagner, der misbruger plausibel benægtelse.
lancere
overvejelser på internationalt plan om, hvordan den internationale havret kan
anvendes fuldt ud
til at øge sikkerheden omkring undersøiske kabler
styrke
dialogen og samarbejdet med NATO
om kabelsikkerhed.
6. Konklusion
I lyset af det øgede sikkerhedstrusselsniveau skal EU handle hurtigt og beslutsomt. Med en
mere koordineret og effektiv brug af de værktøjer, der er til rådighed, kan EU være et effektivt
eksempel på solidaritet og enhed.
Foranstaltningerne i denne handlingsplan har til formål at tilvejebringe øjeblikkelig og
kortsigtet respons på de aktuelle trusler, som EU står over for, navnlig i Østersøen.
Handlingsplanen følger en holistisk tilgang ved at tage fat på de kritiske undersøiske
infrastrukturers modstandsdygtighedscyklus. Kommissionen og den højtstående repræsentant
vil samarbejde med medlemsstaterne og partnerne, herunder NATO, om at operationalisere
disse tiltag med det klare mål at finde konkrete løsninger på veldefinerede
sikkerhedsudfordringer.
18
DA
DA