Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0030
Offentligt
2975951_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 29.1.2025
COM(2025) 30 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET
EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Et konkurrenceevnekompas for EU
DA
DA
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0002.png
Et konkurrenceevnekompas for EU
EU har økonomisk styrke på mange områder, men er nødt til at handle nu for at
genvinde sin konkurrenceevne og sikre sin velstand.
EU har alt det, der kræves for at
føre an i morgendagens globale økonomi. EU har en enestående talentmasse og en
kvalificeret arbejdsstyrke, en stor pulje af privat kapital, et indre marked af kontinental
størrelse og stabile og forudsigelige retlige rammer, og EU hviler på retsstatsprincippet og
har en unik social markedsøkonomi. I de senere år har EU vist en enestående evne til at
reagere på en række kriser. Det har modstået pandemien og det energichok, som Ruslands
afpresning på energiområdet forårsagede. EU har gjort håndgribelige fremskridt med både
den digitale og den grønne omstilling og indført nye politikker og nye
finansieringsinstrumenter for at understøtte genopretningen og øge den økonomiske vækst.
EU er nødt til hurtigst muligt at tage fat på de mangeårige hindringer og strukturelle
svagheder, der holder det tilbage. I mere end to årtier har EU ikke holdt trit med
andre større økonomier på grund af en vedvarende forskel i produktivitetsvæksten.
EU er faldet bagud i forhold til USA inden for avancerede teknologier, mens Kina har halet
ind i mange sektorer og vinder kapløbet om førerskab på visse nye vækstområder. Den
grundlæggende årsag hertil er manglen på innovation. EU formår at omsætte sine idéer til
nye, salgbare teknologier eller at integrere sådanne teknologier i sit industrielle grundlag.
Samtidig hæmmer nationale begrænsninger de europæiske virksomheders evne til at slå
igen. De presses af høje energipriser og en stor regelbyrde. De oplever også stadig mere
ulige globale konkurrencevilkår, der er kendetegnet ved omfattende anvendelse af
industrisubsidier i udlandet. EU er også i stigende grad afhængig af strategiske input og
stærkt koncentrerede forsyningskæder.
For at sikre EU's fremtid som et økonomisk kraftcenter, et investeringsmål og et
produktionscenter er der et presserende behov for resolut handling i EU.
Det, der står på spil for EU, er ikke kun økonomisk vækst, men EU-modellens
fremtid.
Hvis ikke EU øger sin produktivitet, risikerer det at blive fastlåst på en
lavvækstkurs med lavere indkomst for de beskæftigede, mindre velfærd for dårligt stillede
og færre muligheder for alle. EU står over for en verden med stor magtrivalisering,
konkurrence om det teknologiske overherredømme og et kapløb om kontrollen med
ressourcerne. I en sådan verden er EU's konkurrenceevne, og det, EU står for, uadskilleligt
forbundet.
Vores frihed, sikkerhed og autonomi vil mere end nogensinde afhænge af vores evne til at
innovere, konkurrere og vokse. Det vil være nøglen til at finansiere EU's teknologiske
omstilling og energiomstilling. Det vil sikre, at vores særlige sociale model fortsat er
bæredygtig, og det vil sikre EU de nødvendige ressourcer til at garantere dets sikkerhed og
spille en global rolle i udenrigsanliggender. Det er afgørende, at vi skaber betingelserne
for, at virksomhederne kan trives, og at alle har samme chance for succes. Øget
konkurrenceevne og produktivitet vil gå hånd i hånd med større medborgerindflydelse. En
ren økonomi er en stærk drivkraft for et mere konkurrencedygtigt EU. EU skal sikre sin
bæredygtige velstand og konkurrenceevne, samtidig med at det bevarer sin unikke sociale
markedsøkonomi, lykkes med både den digitale og den grønne omstilling og værner om
sin suverænitet, økonomiske sikkerhed og globale indflydelse. Hvis EU accepterer en
styret og gradvis økonomisk tilbagegang, er det, som Mario Draghi har advaret om, dømt
til langsomt at sygne hen.
I februar 2024 godkendte repræsentanter for europæiske virksomheder og fagforeninger
Antwerpenerklæringen, hvori der opfordres til, at der indgås en industriaftale. I
Letta-
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0003.png
rapporten
1
blev der advaret om, at hvis EU ikke i langt højere grad udnytter det indre
marked, vil EU miste sin betydning i en verden, der er kendetegnet ved konkurrence
mellem stormagter. Risikoen for afindustrialisering og økonomiske vanskeligheder indgik
som et centralt element i den offentlige debat på tværs af medlemsstaterne inden valget til
Europa-Parlamentet. På grundlag af Det Europæiske Råds strategiske dagsorden vedtog
EU's stats- og regeringschefer Budapesterklæringen, hvori der opfordres til, at der indgås
en aftale om europæisk konkurrenceevne.
Draghi-rapporten
2
, der er udarbejdet på anmodning af Kommissionens formand, Ursula
von der Leyen, indeholder en skarp analyse af den vanskelige situation, EU befinder sig i.
I rapporten advares der om, at EU ikke længere vil kunne forlade sig på mange af de
faktorer, der tidligere har understøttet væksten: høj ekstern efterspørgsel som følge af et
åbent globalt handelssystem, adgang til billig og rigelig energi fra fossile brændstoffer og
"fredsdividenden" som følge af en periode med relativ geopolitisk stabilitet, som har gjort
det muligt for EU's regeringer at bruge penge på andre prioriteter. EU er ved at miste sine
vækstmotorer på et tidspunkt, hvor det står over for massive investeringsbehov for at
modernisere sin økonomi, finansiere den grønne og den digitale omstilling og garantere
sin sikkerhed. Draghi-rapporten indeholder en klar diagnose og konkrete anbefalinger til
at bringe EU ind på en anden kurs.
Tiden er inde til handling.
Den nye Kommission har på grundlag af formandens politiske retningslinjer et ambitiøst
politisk mandat til at blive en vækst- og investeringskommission. Konkurrenceevne er det
centrale element i dette mandat.
Denne meddelelse indeholder et kompas, der skal være
retningsgivende for arbejdet i de kommende fem år, og en liste over prioriterede
tiltag, der skal skabe ny økonomisk dynamik i EU.
En ny konkurrenceevnemodel baseret på innovationsdrevet produktivitet
Draghi-rapporten viser, at innovation skal stå i centrum for den europæiske
fornyelse, samtidig med at andre hindringer for vækst skal fjernes.
EU's industrielle
struktur er blevet statisk og domineres af traditionelle sektorer, der bruger færre midler på
forskning og innovation end teknologistyrede sektorer i USA, og er kendetegnet ved kun
få startupvirksomheder, der når den kritiske masse med nye banebrydende teknologier
3
.
Med et befolkningstal, der forventes at falde, kan EU ikke regne med, at et stigende forbrug
af arbejdskraft kan fungere som drivkraft for fremtidig vækst. Der skal derfor sættes gang
i produktiviteten igen ved at skubbe grænsen for innovation og ved at investere i
færdigheder, ikke ved at begrænse lønningerne.
Samtidig er EU nødt til at tage fat på at fjerne andre forhold, der potentielt bremser dets
konkurrenceevne. Omstillingen til en dekarboniseret økonomi skal være
konkurrencevenlig og teknologineutral, samtidig med at overgangen til renere energikilder
skal mindske energiomkostningerne og prisudsvingene. EU-lovgivningen skal stå i et
rimeligt forhold til målet. EU skal også sikre sin industrielle tilstedeværelse i centrale
teknologiske sektorer og afbøde de risici for dets sikkerhed og modstandsdygtighed, der
1
https://www.consilium.europa.eu/media/ny3j24sm/much-more-than-a-market-report-by-enrico-
letta.pdf
https://commission.europa.eu/topics/strengthening-european-competitiveness/eu-competitiveness-
looking-ahead_en
Europa-Kommissionen: (2025), Årlig rapport om det indre marked og konkurrenceevnen. Dette tegner
sig for ca. to tredjedele af forskellen i BNP pr. indbygger mellem EU og USA.
2
2
3
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
skyldes afhængighed – ellers vil geopolitisk usikkerhed stå i vejen for udsigterne for vores
virksomheder og tynge investeringerne.
Formålet med kompasset er at understøtte EU's iboende styrker, udnytte dets
ressourcer og fjerne hindringerne på europæisk og nationalt plan.
EU skal være det sted, hvor fremtidens teknologier, tjenester og rene produkter
opfindes, fremstilles og markedsføres, samtidig med at vi holder kursen mod
klimaneutralitet.
Et EU, der fortsat er hjemsted for banebrydende videnskabelig og
forskningsmæssig innovation, som fastholder og tiltrækker de mest talentfulde og skaber
kvalitetsjob til alle, hvor opadgående konvergens mellem regioner styrker vores globale
position og vores enhed, og som fremstår som et førende globalt investeringsmål og
belønner risici og iværksætteri.
Et konkurrenceevnepas
I konkurrenceevnekompasset fastsættes konkurrenceevne som et af EU's overordnede
principper for handling.
Med kompasset forfølges to overordnede mål. For det første at afdække, hvilke politiske
ændringer der er nødvendige for, at EU kan gå op i et højere gear. På nogle områder vil
det være nødvendigt at opgradere de eksisterende politikker, mens der på andre områder
vil være behov for en væsentlig ændring for at tilpasse sig de nye realiteter. Det andet mål
er at udvikle nye måder at samarbejde på for hurtigere at træffe bedre beslutninger,
forenkle vores rammer og regler og afhjælpe fragmentering. EU kan kun matche sine
konkurrenter af kontinental størrelse, hvis EU's politik og de nationale politikker er afstemt
efter de samme mål og styrker hinanden. Da mange vigtige løftestænger, lige fra
beskatning til arbejdsmarkedsforhold og industripolitikker, i vid udstrækning eller delvist
henhører under medlemsstaternes regeringer, vil koordinerede nationale reformer og
investeringer være et centralt element i denne overordnede strategi.
I Draghi-rapporten peges der på
tre omstillingsforudsætninger for at styrke
konkurrenceevnen,
og i kompasset fastlægges en tilgang og en række
flagskibsforanstaltninger for at opfylde hver af disse forudsætninger i de kommende år:
•
Mindskelse af innovationskløften
•
En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne
•
Mindskelse af overdreven afhængighed og øget sikkerhed
Disse hovedpunkter suppleres af foranstaltninger vedrørende
horisontale katalysatorer,
som er nødvendige for at understøtte konkurrenceevnen på tværs af alle sektorer:
•
forenkling
af de lovgivningsmæssige rammer, reduktion af byrder og fremme af
hastighed og fleksibilitet
•
fuld udnyttelse af fordelene ved
det indre markeds
størrelse ved at fjerne hindringer
•
finansiering
ved hjælp af en opsparings- og investeringsunion og et omlagt EU-budget
•
fremme af
færdigheder og kvalitetsjob
og samtidig sikring af social retfærdighed
•
bedre koordinering af politikker
på EU-plan og nationalt plan.
3
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0005.png
I slutningen af hvert afsnit findes der en tidsplan og en ikkeudtømmende liste over
planlagte initiativer.
Figur1: Konkurrenceevnekompasset
1. De tre omstillingsforudsætninger for at styrke konkurrenceevnen
1.1. Mindskelse af innovationskløften
EU's andel af globale patenter er på størrelse med USA's og Kinas. Alligevel udnyttes kun
en tredjedel af de patenter, der er registreret af universiteter i EU
4
, kommercielt. For
europæiske forskere og iværksættere er vejen fra opdagelse og patentering til
markedsføring fuld af hindringer.
EU er nødt til igen at sætte gang i en positiv innovationsdynamik.
Draghi-rapporten
viser, at produktivitetsvækst er resultatet af en kombination af to forudsætninger: disruptiv
innovation som følge af nye, dynamiske startupvirksomheder, der udfordrer de etablerede
virksomheder og effektivitetsgevinster i ældre traditionelle industrier, der anvender disse
innovationer. Hvis disse to forudsætninger kun er opfyldt i begrænset omfang – hvilket er
tilfældet i EU – kommer økonomien frem for alt til at hvile på sektorer med færre
muligheder for radikal innovation, og den private sektors udgifter til forskning og
udvikling stagnerer
5
.
Hvis vi ønsker, at fremtidens industri skal være "Made in
Europe", er EU nødt til at puste nyt liv i innovationscyklussen.
4
5
Europa-Kommissionen, Årlig rapport om det indre marked og konkurrenceevnen (2025).
IMF, 2024, Regional Economic Outlook Note Europe: Europe's Declining Productivity Growth:
Diagnoses and Remedies, 13. november 2024
4
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0006.png
Opstart og opskalering af virksomheder i EU hæmmes i øjeblikket af
markedsfragmentering,
risikokapitalbegrænsninger
og
utilstrækkelig
innovationsstøtte.
Startupvirksomheder i EU har svært ved at ekspandere inden for det
indre marked på grund af vedvarende lovgivningsmæssige hindringer. De har også i
mindre grad adgang til venturekapital og andre former for risikovillig kapital end
tilsvarende amerikanske virksomheder: EU tegner sig for kun 5 % af den rejste globale
venturekapital sammenlignet med 52 % i USA og 40 % i Kina
6
. Disse to faktorer
forstærker hinanden indbyrdes: Udsigten til lavere vækst for startupvirksomheder i EU og
højere omkostninger i tilfælde af konkurs gør dem mindre attraktive for investorerne. Som
følge heraf forsøger mange af dem at skaffe sig finansiering i USA og flytter dertil for at
drage fordel af et større marked og kundegrundlag.
Ved hjælp af en særlig opstarts- og opskaleringsstrategi for EU vil der kunne tages
hånd om hindringer for oprettelsen af nye virksomheder og deres vækst.
Den vil for
det første forbedre forbindelserne mellem universiteter og erhvervsliv og skabe bedre
muligheder for at udnytte patenter kommercielt. Den vil fjerne de hindringer, der opstår
som følge af manglende adgang til risikovillig kapital, et fragmenteret indre marked og
begrænset tilgængelighed af en talentfuld og faglært arbejdsstyrke og begrænset mobilitet
for denne samt utilstrækkeligt målrettet innovationsstøtte. Den
europæiske
innovationslov
vil fremme innovative virksomheders adgang til europæiske forsknings-
og teknologiinfrastrukturer, intellektuelle aktiver, der er skabt på grundlag af offentligt
finansieret forskning og innovation med henblik på at øge patenteringen, samt
reguleringsmæssige sandkasser, der giver innovatorer mulighed for at udvikle og afprøve
nye idéer.
At gøre det muligt for innovative virksomheder at drage fordel af et fælles harmoniseret
regelsæt i hele EU, uanset hvor de investerer og er aktive i det indre marked, i stedet for at
blive mødt af 27 forskellige retlige ordninger, vil være en reel gamechanger.
Kommissionen vil derfor fremsætte forslag til den
28. retlige ordning,
som vil forenkle
de gældende regler og mindske omkostningerne i tilfælde af konkurs, herunder alle
relevante aspekter af selskabsret, insolvenslovgivning og arbejds- og skatteret.
Efterhånden som de innovative virksomheder i EU vokser, vil EU gøre alt, hvad der
er muligt, for at sikre, at de har den finansiering, de har brug for.
Der mangler ikke
kapital i EU, men den stilles primært til rådighed gennem bankfinansiering snarere end
egenkapital eller andre former for risikovillig kapital. For at skabe et mere passende
finansieringsmiljø for startupvirksomheder og vækstvirksomheder vil de kommende
initiativer under opsparings- og investeringsunionen indeholde foranstaltninger til fremme
af europæisk venturekapital (se afsnit 2.3).
Kommissionen vil desuden samarbejde med EIB-Gruppen og private investorer om at
indføre et TechEU-investeringsprogram for at afhjælpe finansieringsgabet med henblik på
at støtte disruptiv innovation, styrke EU's industrielle kapacitet og opskalere virksomheder,
der investerer i innovative teknologier såsom kunstig intelligens, ren teknologi, kritiske
råstoffer, energilagring, kvantedatabehandling, halvledere, biovidenskab og
neuroteknologi.
Efterhånden som visionen for landbrugets og fødevaresystemernes fremtid udvikler sig,
bør iværksætteri i landbruget også støttes som en drivkraft for innovative og mere
bæredygtige former for landbrugspraksis.
6
EIB, "The scale-up gap: Financial markets constraints holding back innovative firms in the European
Union", 2024
5
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0007.png
EU vil også støtte innovationspipelinen ved at sætte fornyet fokus på at øge udgifterne
til forskning og udvikling og sikre koordinering i forbindelse med projekter med stor
gennemslagskraft.
For overordnet at skabe et mere innovationsfremmende miljø vil
Kommissionen forelægge
en retsakt om det europæiske forskningsrum
for at styrke
investeringerne i forskning og udvikling og bringe dem op på målet på 3 % af BNP,
målrette forskningsstøtten mere mod strategiske prioriteter, styrke tilpasningen mellem
EU's og medlemsstaternes finansieringsprioriteter og fremme udbredelsen af viden og
talent i hele EU. Som foreslået i Draghi-rapporten bør det arbejde, som Det Europæiske
Innovationsråd har indledt for at støtte opskaleringen af højrisikovirksomheder, fortsætte
med øget risikotagning inspireret af elementer i DARPA-modellen
7
.
Ekspertise inden for teknologier til fremtidens økonomi
Efterhånden som hindringerne for opskalering fjernes, er EU nødt til at sikre
forudsætningerne for, at avancerede teknologier fremmes.
EU skal stå i spidsen for
innovation i teknologiske sektorer, der vil få betydning i morgendagens økonomi – såsom
kunstig intelligens (AI), halvleder- og kvanteteknologier, avancerede materialer,
bioteknologier, teknologier for ren energi, robotteknologier, rumteknologier, opkoblet og
autonom mobilitet osv. – for at styrke suveræniteten og konkurrenceevnen på det
teknologiske område.
EU har stået i spidsen for skabelsen af en stabil og sikker ramme for virksomheder, der
udvikler og anvender digitale teknologier på det indre marked, med foranstaltninger såsom
forordningen om data og datastyring, forordningen om cyberrobusthed og forordningen
om kunstig intelligens samt sektorspecifikke initiativer såsom forordningen om
nettonulindustri og det nye europæiske sundhedsdataområde. EU's standarder har påvirket
udviklingen af de globale lovgivningsmæssige rammer. Der skal nu fokuseres på at udvikle
og udnytte vores evner på teknologiområdet og fremme en industriel udvikling i
verdensklasse i EU for at opnå produktivitetsgevinster ved hjælp af teknologi.
EU har brug for den databehandlings-, cloud- og datainfrastruktur, som AI-
lederskab kræver.
Som led i
strategien for AI-kontinentet
vil initiativet vedrørende
AI-
fabrikker
sigte mod at udnytte alle fordelene ved aggregering og netværkseffekter på
europæisk plan. Med udgangspunkt i EU's eksisterende netværk af EuroHPC-
supercomputere i verdensklasse oprettes der med initiativet "AI-fabrikker", der skal styrke
EU's computerkraft og gøre den tilgængelig for startupvirksomheder, forskere og
industrien, således at de kan træne, udvikle og forbedre deres AI-modeller. Sideløbende
hermed vil Kommissionen ved hjælp af en
EU-retsakt om udvikling af cloudtjenester
og kunstig intelligens
sætte gang i offentlige og private initiativer med henblik på at
etablere nye AI-gigafabrikker, der er specialiseret i træning af meget store AI-modeller,
der muliggør skabelsen af centrale AI-økosystemer i hele EU. I retsakten vil der også blive
fastsat minimumskriterier for de cloudtjenester, der udbydes i EU. Dette vil supplere
støtten til mikrochipdesign og -fremstilling i EU , herunder yderligere tiltag i forbindelse
med banebrydende AI-mikrochips. Da tilgængeligheden af store data af høj kvalitet indgår
som et væsentligt element i udviklingen af kunstig intelligens, vil Kommissionen
fremsætte forslag til en
strategi for en dataunion
for at forbedre og lette sikker privat og
offentlig datadeling, forenkle reguleringsordningen og dens anvendelse og fremskynde
udviklingen af nye systemer eller applikationer.
7
Draghi-rapporten, "The future of European competitiveness – In-depth analysis and recommendations",
s. 248.
6
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
EU skal også opretholde en førerposition inden for
kvanteteknologier,
som kan
revolutionere de digitale krypteringssystemer, der understøtter nutidens kommunikation
på sikkerheds- og forsvarsområdet, sundhed via scanning og opdagelse af lægemidler samt
forretningstransaktioner. En
strategi for kvanteteknologi
og en
retsakt om
kvanteteknologi
skal bygge på den eksisterende mikrochipforordning for at afhjælpe
lovgivningsmæssig fragmentering, afstemme EU-programmer og nationale programmer
til hinanden og støtte investeringer i paneuropæiske kvantedatabehandlings-,
kommunikations- og sensorinfrastruktur.
Investering i nye vækstmotorer
Biovidenskab er drivkraften bag innovation inden for bioteknologi og rummer et stort
potentiale for at øge konkurrenceevnen i mange sektorer, lige fra lægemidler til landbrug,
energi, fødevarer og foder. Med
EU's bioøkonomiske strategi
vil EU positionere sig på
det hurtigt voksende bioøkonomiske marked med et betydeligt vækstpotentiale inden for
biobaserede materialer, bioproduktion og biokemikalier samt i agrobioteknologiske
sektorer, mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer og forbedre de økonomiske
perspektiver for vores landdistrikter. En ny
EU-retsakt om bioteknologi
vil skabe de
rammer, der fremadrettet vil fremme innovationen på områder såsom medicinsk
teknologivurdering og kliniske forsøg og mere generelt udnytte det potentiale, som
bioteknologier kan tilføre vores økonomi.
Efterspørgslen efter
innovative avancerede materialer
vil stige eksponentielt i de
kommende år, tiltrække investeringer og omforme de globale forsyningskæder.
Kommissionen vil fremlægge en
retsakt om avancerede materialer
for at skabe
rammebetingelserne for støtte til hele livscyklussen, fra forskning og innovation til
etablering af startupvirksomheder til fremstilling og ibrugtagning.
På samme måde er
rumsektoren
en højteknologisk sektor, der forventes at vokse nifoldigt
inden 2030. Det er nødvendigt at opretholde den europæiske rumsektors konkurrenceevne
ved hjælp af en øget koordinering af offentlige udgifter og støtte til investeringer i
europæiske innovative startupvirksomheder og vækstvirksomheder og styrke
modstandsdygtigheden i rumsektorens forsyningskæde. Et forslag til en
retsakt om
rumsektoren
vil sikre og forbedre det indre marked for aktiviteter i rumsektoren, ved
hjælp af en række foranstaltninger, der harmoniserer kravene til sikkerheden,
modstandsdygtigheden og bæredygtigheden i forbindelse med disse aktiviteter på EU-plan
og fjerner fragmentering som følge af national lovgivning.
Konkurrencepolitikken udgør også en vigtig løftestang for EU's konkurrenceevne.
En streng og effektiv håndhævelse af kartel- og fusionsreglerne i overensstemmelse med
klare og forudsigelige regler skaber fair konkurrence og tilskynder virksomhederne til at
innovere og blive mere effektive. Samtidig skal konkurrencepolitikken i det globale kapløb
om at udvikle avancerede teknologier og banebrydende innovationer holde trit med
udviklingen på markedet og den teknologiske innovation. Det kræver en ny tilgang, der er
bedre tilpasset fælles mål og giver virksomhederne mulighed for at opskalere på de globale
markeder – samtidig med at der altid sikres lige vilkår på det indre marked.
Dette bør afspejles i
de reviderede retningslinjer for vurdering af fusioner,
således at
innovation, modstandsdygtighed og konkurrenternes investeringsintensitet i visse
strategiske sektorer tillægges tilstrækkelig vægt i lyset af den europæiske økonomis akutte
behov. Mere generelt kræver den nye tilgang til EU's konkurrencepolitik ikke blot, at
håndhævelsen forenkles og fremskyndes, men også at den styrkes og i højere grad
målrettes. Det vil sikre en sammenhængende tilgang, der er befordrende for EU's
7
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0009.png
overordnede mål, navnlig for at mindske innovationskløften, imødekomme behovet for
skalaeffektivitet, hvor det er relevant, og støtte dekarboniseringen af EU's industri.
Kommissionen vil f.eks. revidere rammen for teknologioverførsel
8
for at sikre, at
virksomhederne har klare, enkle og ajourførte regler for konkurrencefremmende
teknologilicensaftaler, og derved lette teknologiudbredelsen, tilskynde til indledende
forskning og udvikling og fremme innovation. Håndhævelsen af forordningen om digitale
markeder vil åbne op for lukkede økosystemer og gøre det muligt for innovative
virksomheder at udbyde nye digitale tjenester til kunderne. Endelig vil Kommissionen
fremme en bredere anvendelse af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse sammen
med værktøjet til koordinering af konkurrenceevnen (se afsnit 2.5).
Udbredelse af innovation i hele økonomien
Digitalisering og udbredelse af avancerede teknologier i hele den europæiske
økonomi er den næstvigtigste forudsætning for at øge EU's produktivitetsvækst.
Samlet set vil 70 % af den nye værdi, der skabes i den globale økonomi i de næste 10 år,
blive muliggjort takket være digitaliseringen
9
.
Integration af kunstig intelligens i strategiske sektorer, hvor EU traditionelt har stået
stærk, vil være afgørende for at bevare disse sektorers konkurrencefordel.
I dag
anvender kun en begrænset andel af EU's virksomheder digitale teknologier – f.eks. kun
13 %, hvad angår kunstig intelligens
10
.
Strategien for anvendelse af kunstig intelligens
vil fremme nye industrielle anvendelser af kunstig intelligens i sektorer såsom
fremstillingsindustrien,
bilindustrien,
energisektoren,
robotteknologisektoren,
lægemiddelsektoren, luftfartssektoren samt inden for finansielle tjenesteydelser og vil
forbedre offentlige tjenester, f.eks. inden for sundhedsvæsen og retsvæsen.
Digitaliseringen af offentlige tjenester og integrationen af kunstig intelligens i den
offentlige sektor vil øge konkurrenceevnen.
Bedre koordinering på EU-plan af og støtte
til denne vertikale anvendelse af kunstig intelligens og anvendelse af kunstig intelligens
inden for videnskab kan sikres via et "CERN for AI". I den forbindelse skal
Det
Europæiske Forskningsråd
og
Det Europæiske Innovationsråd
inden for deres
respektive områder forfølge de samme strategiske interesser og arbejde tættere sammen
for at opnå resultater.
Førende fremstillingsvirksomheder er også nødt til at øge deres FoU-intensitet og samtidig
fremskynde
udbredelsen
af
innovation.
Strategiske
partnerskaber
med
startupvirksomheder kan fremme udviklingen af nye produkter og systemer. EU-
forskningsmidlerne vil fremover udgøre målrettet støtte til industriens konkurrenceevne
med en mere strategisk og mindre bureaukratisk tilgang til støtte til overgangen fra anvendt
forskning til opskaleringsfasen.
En mindskelse af innovationskløften vil kræve investeringer i den nyeste digitale
infrastruktur,
herunder moderne fibernet, trådløse og satellitbaserede løsninger,
investeringer i 6G og cloudcomputingkapacitet. Alligevel er Europa langt bagud i forhold
til sine egne mål for det digitale årti 2030, hvad angår infrastrukturforbindelser. For at rette
8
Gruppefritagelsesforordningen
teknologioverførsel.
for
teknologioverførselsaftaler
og
retningslinjerne
for
9
Det Verdensøkonomiske Forum, "For inclusive growth, leaders must embrace a global and open
economic future", januar 2025.
Eurostat, EU survey on ICT usage and e-commerce in enterprises (januar 2025). Selv om der kan
konstateres en betydelig stigning fra år til år, er potentialet for en meget bredere anvendelse af kunstig
intelligens fortsat underudnyttet.
8
10
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0010.png
op på dette vil der i en
retsakt om digitale netværk
blive foreslået løsninger til at forbedre
markedsincitamenterne til at opbygge fremtidens digitale net, mindske byrden og
overholdelsesomkostningerne og forbedre den digitale konnektivitet for slutbrugerne ved
at skabe et integreret indre marked for konnektivitet og en mere koordineret frekvenspolitik
i EU.
Flagskibsforanstaltninger - søjle 1
•
Opstarts- og opskaleringsstrategi [andet kvartal 2025]
•
28. ordning [fjerde kvartal 2025–første kvartal 2026]
•
Europæisk innovationslov [fjerde kvartal 2025–første kvartal 2026]
•
Retsakt om det europæiske forskningsrum [2026]
•
Initiativ vedrørende AI-fabrikker [første kvartal 2025], strategi for anvendelse af
kunstig intelligens, strategi for kunstig intelligens inden for videnskaben og strategi for
en dataunion [tredje kvartal 2025]
•
EU-retsakt om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens [fjerde kvartal 2025–
første kvartal 2026]
•
EU's strategi for kvanteteknologi [andet kvartal 2025] og retsakten om kvanteteknologi
[fjerde kvartal af 2025]
•
EU-retsakt om bioteknologi og EU's bioøkonomiske strategi [2025-2026]
•
Strategi for biovidenskab [andet kvartal 2025]
•
Retsakt om avancerede materialer [2026]
•
Retsakt om rumsektoren [andet kvartal 2025]
•
Revision af retningslinjerne for vurdering af horisontale fusioner
•
Retsakt om digitale netværk [fjerde kvartal 2025]
1.2. En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne
EU har udstukket en ambitiøs ramme med henblik på at blive en dekarboniseret
økonomi inden 2050.
EU vil holde kursen, bl.a. ved hjælp af det mellemliggende 2040-
mål på 90 %
11
. Denne ramme kan fremme konkurrenceevnen, hvis målene og politikkerne
er godt afstemt, da den giver sikkerhed og forudsigelighed for både virksomheder og
investorer. Som det fremgår af Draghi-rapporten, er dekarboniseringspolitikker desuden
en stærk drivkraft for vækst, når de er vel integreret i industri-, konkurrence- og
handelspolitikken samt i den økonomiske politik. Dette mantra vil danne udgangspunktet
11
Jf. Europas valg – Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029.
9
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0011.png
for
aftalen om ren industri,
der har til formål at gøre EU til et attraktivt sted for
fremstillingsindustrien, herunder for energiintensive industrier, og fremme ren teknologi
og nye cirkulære forretningsmodeller med henblik på at opfylde de aftalte
dekarboniseringsmål.
Energi til overkommelig priser
EU er nødt til at sætte direkte ind mod problemet med høje og svingende energipriser for
europæiske virksomheder og husholdninger. Energipriserne er meget højere end i
konkurrerende regioner og varierer betydeligt i EU. Nogle af årsagerne til de høje
energipriser i EU er strukturelle. EU er afhængig af import af fossile brændstoffer til at
dække næsten to tredjedele af sit energibehov. Ruslands udnyttelse af denne afhængighed
i forbindelse med dets angrebskrig mod Ukraine er den vigtigste årsag til de seneste
prisstigninger. Denne afhængighed kan kun mindskes over tid, i takt med at en større andel
af energien i EU genereres uden brug af fossile brændstoffer. EU er derfor nødt til at
fremskynde omstillingen til ren energi og fremme elektrificeringen. Nogle af
omkostningskomponenterne i energipriserne kan imidlertid reduceres
på kort sigt,
da de
skyldes ineffektivitet i udformningen af nettariffer og beskatning eller manglende
integration af energimarkedet.
Disse spørgsmål vil blive behandlet i
handlingsplanen for energi til overkommelige
priser
gennem en række foranstaltninger, der skal sikre, at husholdninger og
industrikunder har en bredere direkte adgang til billig elektricitet. Planen vil bidrage til at
udnytte fordelene ved lavere energiomkostninger som følge af yderligere
markedsintegration, udvide anvendelsen af garantier og risikoreduktionsinstrumenter for
at lette indgåelsen af langsigtede elkøbsaftaler, tilskynde industrielle kunder til at levere
efterspørgselsfleksibilitetstjenester og tilskynde til en retfærdig fordeling af
omkostningerne ved energisystemet ved hjælp af bedre udformede eltariffer.
Et uundværligt element i denne plan er investeringer i EU's elnet,
der skal ledsage
fremskridtene hen imod et energineutralt system, mindske risikoen for begrænsning af
vedvarende energi og udnytte fordelene ved det indre energimarked. EU skal investere
mere i modernisering og udvidelse af sit net af energitransmissions- og
distributionsinfrastruktur og fremskynde investeringer i el-, brint- og kuldioxidtransportnet
samt lagringssystemer.
En økonomisk begrundelse for ren produktion
For at omstille økonomien til ren produktion og cirkularitet er EU nødt til at udvikle
pionermarkeder og politikker for at belønne pionerer.
At udnytte styrken på EU's
hjemmemarked er den stærkeste drivkraft i denne proces. Dette kan gøres gennem nye
foranstaltninger til fremme af efterspørgslen efter kulstoffattige produkter såsom
benchmarking/mærkning, ufravigelige krav eller præference i forbindelse med offentlige
indkøb eller finansielle incitamenter gennem differencekontrakter. Ved at sikre
koordinering mellem EU og medlemsstaterne vil Kommissionen fremme
efterspørgselsaggregering og koordinere indsatsen mellem medlemsstaterne, herunder
gennem en bredere og lettere anvendelse af ordninger for "auktion som en tjeneste"
12
.
12
"Auktion som en tjeneste" er først blevet anvendt inden for rammerne af EU's Innovationsfond i
forbindelse med den Europæiske Brintbank, hvilket har givet medlemsstaterne mulighed for at yde
støtte til støtteberettigede projekter, hvortil EU's finansiering var utilstrækkelig.
10
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
Ud over efterspørgselsincitamenter skal producenter af rene teknologier hjælpe med
at omsætte innovative aktiviteter med henblik på at blive førende inden for
fremstillingsindustrien.
Det kræver fleksible og understøttende statsstøtteregler for i
højere grad at støtte op om virksomhederne, navnlig energiintensive virksomheder, i deres
bestræbelser på at skifte til rene teknologier. I
aftalen om ren industri
vil Kommissionen
redegøre for, hvordan målrettet og forenklet støtte kan fremme investeringer i
dekarbonisering yderligere, samtidig med at der undgås markedsforvridninger. I samme
ånd vil Kommissionen opfordre medlemsstaterne til at sikre, at de elementer i deres
skattesystemer, der påvirker private investeringsincitamenter såsom afskrivningsregler og
skattefradrag, også fremmer de økonomiske argumenter for en ren produktion.
Energiintensive sektorer såsom stål-, metal- og kemikaliindustrien er de mest sårbare
i denne omstillingsfase.
Disse industrier er rygraden i det europæiske produktionssystem,
da de producerer visse input, der er afgørende for hele værdikæden. For at understøtte deres
omstilling vil der i medfør af aftalen om ren industri blive fremlagt skræddersyede
handlingsplaner for nogle af dem på grundlag af en tæt dialog med og høring af
interessenterne. F.eks. vil der i
handlingsplanen for stål- og metalsektoren
i foråret 2025
blive foreslået konkrete foranstaltninger til at adressere investeringsbehovene, adgangen
til primære og sekundære materialer og anvendelsen af handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter samt til at fastlægge en langsigtet løsning til erstatning af de
nuværende beskyttelsesforanstaltninger i lyset af den globale ikkemarkedsmæssige
overkapacitet.
Kemikalieindustripakken,
der forventes vedtaget ved udgangen af 2025,
vil være af afgørende betydning for at sikre vores industris konkurrenceevne samt
beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, idet der også ses på forsyningen af kritiske
kemikalier.
Mobilitet og teknologineutralitet er afgørende for konkurrenceevnen.
Kommissionen
har indledt en strategisk dialog med bilindustrien for hurtigst muligt at tackle de aktuelle
udfordringer og udforme konkrete strategier og løsninger for at sikre, at denne
nøgleindustri har en solid fremtid i EU. I denne dialog vil der blive taget fat på
udfordringerne i forbindelse med innovation og lederskab inden for fremtidige teknologier,
ren omstilling og dekarbonisering, adgang til globalt konkurrencedygtige
produktionsmidler og forsyningssikkerhed, retfærdig global handel og konkurrence,
lovgivningsmæssig strømlining og gennemførelse og skabelse af øget efterspørgsel ved at
investere i ladeinfrastruktur og fremme udbredelsen af elbiler. CO
2
-standarderne giver
langsigtet sikkerhed for, at de nødvendige investeringer kanaliseres i den retning. Som led
i dialogen vil vi finde umiddelbare løsninger til at sikre industriens investeringskapacitet
ved at se på mulighederne for fleksibilitet for derved at sikre, at vores industri forbliver
konkurrencedygtig, uden at sænke det overordnede ambitionsniveau for 2025-målene.
Hvis vi skal nå målet om klimaneutralitet for biler i 2035, vil det desuden kræve en
teknologineutral tilgang, hvor e-brændstoffer spiller en rolle gennem en målrettet ændring
af lovgivningen som led i den planlagte revision. Resultatet af dialogen vil indgå i en EU-
industrihandlingsplan for bilindustrien,
herunder ambitiøse initiativer på udbuds- og
efterspørgselssiden såsom et forslag om grønnere virksomhedsvognparker.
Sideløbende hermed vil Kommissionen fremlægge en
investeringsplan for bæredygtig
transport
med yderligere foranstaltninger for at mindske risikoen i forbindelse med de
investeringer, der er nødvendige for hurtigt at øge ladeinfrastrukturen og produktionen og
distributionen af vedvarende og kulstoffattige transportbrændstoffer. I en ny strategi vil
den rolle, som
europæiske havne og europæisk søfartsindustri
kommer til at spille i
11
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0013.png
EU's fremtidige økonomi, blive fremhævet, samtidig med at der også vil blive gjort en
yderligere indsats for at styrke EU's grænseoverskridende jernbaneforbindelser, herunder
en plan for et ambitiøst europæisk højhastighedsjernbanenet.
EU er nødt til at bekæmpe kulstoflækagen i dets industrier.
Situationen for de
energiintensive industrier, der er omfattet af det europæiske emissionshandelssystem
(ETS), og behovet for at minimere tilfælde af omgåelse og utilsigtede konsekvenser for
værdikæderne
vil
danne
grundlag
for
den
kommende
revision
af
kulstofgrænsetilpasningsmekanismen
13
. For at styrke mekanismens effektivitet vil vi ved
denne revision analysere den mulige udvidelse af anvendelsesområdet til yderligere
sektorer og produkter i efterfølgende produktionsled samt mulige foranstaltninger til at
imødegå virkningerne for eksporten af relevante varer. Det vil styrke målet om at
forebygge "kulstoflækage" og sikre, at det har en større indvirkning med hensyn til at
fremme global CO
2
-prissætning og som følge heraf lige konkurrencevilkår på
internationalt plan.
For at beskytte og fremme
ren teknologi og dekarboniseret produktion
i EU vil aftalen
om ren industri og resultaterne heraf på en koordineret måde mobilisere forskellige
politiske løftestænger, lige fra lempelser af reglerne for tilladelser og godkendelser til
industripolitiske incitamenter, fra reformerede regler for offentlige udbud til
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og fra målrettede Global Gateway-investeringer
og internationale partnerskaber til udvidet markedsadgang. Den politiske indgriben vil ske
på grundlag af en vurdering af behov og markedsudsigter med fokus på teknologier, der er
afgørende for dekarboniseringen og den økonomiske modstandsdygtighed, og nye
sektorer, eller på teknologier, hvor den nuværende indenlandske produktion i EU risikerer
at blive sat under pres af internationale konkurrenter, der nyder godt af ulige vilkår eller
uigennemsigtige subsidier eller støttepolitikker, der fører til strukturel overkapacitet.
Energieffektive teknologier udvikles i vid udstrækning i EU og giver dermed en
konkurrencefordel for EU's økonomi. At opnå klimaneutralitet vil kræve negative
emissioner. Der vil blive udviklet incitamenter, f.eks. i forbindelse med revisionen af ETS-
direktivet i 2026, til at skabe et forretningsmæssigt grundlag for permanent kulstoffjernelse
for at kompensere for resterende emissioner fra sektorer, hvor det er vanskeligt at
nedbringe emissionerne.
Endelig vil det i
visionen for EU's landbrug og fødevareproduktion
blive fastlagt,
hvordan det er muligt at sikre langsigtet konkurrenceevne og bæredygtighed inden for
planetens belastningsgrænser for landbrugs- og fødevaresektorerne og dermed sikre
velfungerende landdistrikter, fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed. Den europæiske
havpagt vil gøre det muligt for EU at udnytte sit enorme havområde og sin meget lange
kystlinje til at fremme innovation gennem nye blå teknologier, produktion af ren energi og
fødevaresikkerhed.
Udnyttelse af potentialet i den cirkulære økonomi
Ressourceeffektivitet og fremme af cirkulær anvendelse af materialer bidrager til
dekarboniseringen, konkurrenceevnen og den økonomiske sikkerhed.
Det europæiske
genfremstillingsmarkeds cirkulære potentiale forventes at vokse fra sin nuværende værdi
på 31 mia. EUR til 100 mia. EUR inden 2030, hvilket vil skabe 500 000 nye
13
Denne revision er uafhængig af de igangværende forberedelser til at forenkle visse aspekter af
mekanismen på kort sigt. Jf. afsnit 2.1 nedenfor.
12
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0014.png
arbejdspladser
14
. EU skal sigte mod at skabe et indre marked for affald og genanvendelige
materialer, øge effektiviteten og udvide genanvendelsen. Et forslag til en
retsakt om
cirkulær økonomi
skal tjene til at fremme investeringer i genanvendelseskapacitet og
tilskynde EU's industri til effektivt at erstatte nye materialer og reducere deponeringen og
forbrændingen af brugte råstoffer. Samtidig hermed vil der blive indført krav om
miljøvenligt design for vigtige produktgrupper.
Flagskibsforanstaltninger - søjle 2
•
Aftale om ren industri og handlingsplanen for energi til overkommelige priser [første
kvartal 2025]
•
Retsakt om fremskyndelse af industriel dekarbonisering [fjerde kvartal 2025]
•
Handlingsplan for elektrificering og pakke om europæiske net [første kvartal 2026]
•
Nye statsstøtteregler [andet kvartal 2025]
•
Handlingsplan for stål- og metalsektoren [2025]
•
Kemikalieindustripakke [fjerde kvartal 2025]
•
Strategisk dialog om fremtiden for den europæiske bilindustri og handlingsplanen for
industrien [første kvartal 2025].
•
Investeringsplan for bæredygtig transport [tredje kvartal 2025]
•
EU-havnestrategi og søfartsindustristrategi [2025]
•
Plan for højhastighedsjernbaner [2025]
•
Revision af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen [2025]
•
Retsakt om cirkulær økonomi [fjerde kvartal 2026]
•
Vision for landbrug og fødevarer [første kvartal 2025]
•
Den europæiske havpagt [andet kvartal 2025].
•
Ændring af klimaloven [2025]
1.3. Mindskelse af overdreven afhængighed og øget sikkerhed
De globale forbindelser, som EU har skabt rundt om i verden, støtter både økonomisk
vækst og sikkerhed.
EU er meget åben over for handel, hvilket skaber dybe indbyrdes
forbindelser og støtter forskellige forsyningskæder og tætte alliancer med centrale
partnere. Handel vil være afgørende for EU's fremtidige vækst.
I et globalt økonomisk system, der er præget af geopolitiske konkurrence- og
handelsspændinger, skal EU imidlertid i højere grad integrere hensyn til sikkerhed og åben
14
Verdensbanken, 2022.
13
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0015.png
strategisk autonomi i sine økonomiske politikker. Sikkerhedsmiljøet er en forudsætning
for virksomhedernes økonomiske succes og konkurrenceevne i EU. Virksomhederne vil
ikke foretage langsigtede investeringer på områder, hvor de oplever usikkerhed om
sikkerhedsmiljøet eller trusler mod kritisk infrastruktur, hvor de frygter, at deres
forsyningskæder vil blive afbrudt eller blokeret som følge af internationale spændinger,
eller hvor deres investeringer risikerer at gå tabt på grund af illoyal konkurrence som følge
af ulige konkurrencevilkår på verdensplan. Samtidig kan sikkerhed og
modstandsdygtighed blive en drivkraft for konkurrenceevne og innovation.
Handel og økonomisk sikkerhed
Handel med tredjelande er en vigtig forudsætning for EU's velstand.
I dag tegner
udenrigshandelen med varer og tjenesteydelser sig allerede for en stor del af EU's BNP. I
2023 oversteg den transatlantiske handel mellem EU og USA 1,5 billioner EUR. EU og
USA tegner sig tilsammen for næsten 30 % af den globale handel. Fremadrettet forventes
90 % af den globale økonomiske vækst at finde sted uden for EU's grænser. En høj grad af
åben handel er derfor afgørende, ikke kun for at opretholde EU's velstand, men også for at
øge dets modstandsdygtighed.
EU's evne til at diversificere og mindske sine afhængighedsforhold vil afhænge af, at
der indgås effektive partnerskaber.
EU har allerede det største og hurtigst voksende
netværk af handelsaftaler i verden, der omfatter 76 lande og tegner sig for næsten halvdelen
af EU's handel. Vi er den største handelspartner for 72 lande, der tegner sig for 38 % af
verdens BNP. Vi mobiliserer også Global Gateway-investeringspakker i hele verden på
centrale områder, der forbinder EU's økonomiske interesser med dets partneres interesser.
Afslutningen af forhandlingerne om
aftalen mellem EU og Mercosur
og moderniseringen
af
den globale aftale mellem EU og Mexico
viser, hvordan gensidigt fordelagtig handel
kan gå hånd i hånd med skabelsen af lige vilkår, gensidighed og øget økonomisk sikkerhed.
Med udgangspunkt i referencescenariet, hvor EU's årlige eksport til Mercosur beløber sig
til 84 mia. EUR, vil afskaffelsen af de høje Mercosur-toldsatser f.eks. gøre det muligt for
EU's eksportører at spare over 4 mia. EUR i told om året
15
og give en pionerfordel. Adgang
til offentlige udbud, eksklusiv præferenceadgang til visse kritiske råstoffer og grønne varer
og beskyttelse af mere end 350 geografiske betegnelser for traditionelle fødevarer i EU
skaber store muligheder for at øge handelen. Samtidig er der indført
beskyttelsesforanstaltninger for følsomme sektorer
16
. EU vil fortsætte med at arbejde tæt
sammen med sine partnere om fortsat at udvide sit omfattende netværk af handelsaftaler,
hvilket åbner op for europæiske virksomheders markedsadgang og sikrer større
gensidighed, og samtidig fremme åben regelbaseret global handel, der styres af et
moderniseret WTO.
EU er nødt til fortsat at tilpasse sit udbud og søge nye måder at uddybe sine partnerskaber
og skabe fordele for vores virksomheder på, fra
digitale handelsaftaler
(der er
forhandlinger i gang med Korea, mens forhandlingerne med Singapore er afsluttet) og
aftaler om gensidig anerkendelse
(nogle er på plads, og andre er på vej med flere
15
Den gennemsnitlige importtold på 13,5 % i Mercosur er højere end i mange andre regioner. I
modsætning hertil er den gennemsnitlige toldsats, der anvendes af EU for alle importerede varer, 1,8 %.
Derfor er fordelene ved en toldliberalisering i forhold til Mercosur store for EU.
Yderligere beskyttelsesmekanismer såsom beskyttelsesklausuler gør det muligt for EU at reagere, hvis
importvarer fra Mercosur såsom oksekød inden for et toldkontingent viser sig at volde betydelig skade
for EU's markeder. Ud over beskyttelsesklausuler vil Kommissionen mobilisere yderligere støtte ved
at oprette en reserve til en værdi af mindst 1 mia. EUR i det usandsynlige tilfælde, at der opstår
markedsforstyrrelser efter aftalens gennemførelse.
14
16
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0016.png
partnere, herunder Australien, Canada, Japan, New Zealand, Schweiz og USA, med
henblik på at reducere omkostningerne ved overensstemmelsesprocedurer) til
aftaler om
fremme af bæredygtige investeringer
(hvoraf den første er indgået, og andre er på vej).
Med henblik herpå vil vores nye
partnerskaber for ren handel og investering
samle
målrettede handels- og investeringsregler, Global Gateway-investeringer og
reguleringssamarbejde i et enkelt partnerskab på tværs af ministerier og myndigheder. De
vil give mulighed for at bidrage til at sikre forsyningen af råstoffer, ren energi, bæredygtige
transportbrændstoffer og ren teknologi fra hele verden og samtidig øge EU's bæredygtige
investeringer, der også er til gavn for partnerlande, samt bidrage til at nå de globale
energimål, som kommissionsformand Ursula von der Leyen er fortaler for. Inden for
rammerne af den nye
pagt for Middelhavsområdet
vil et ambitiøst initiativ for
samarbejde om energi og ren teknologi på tværs af Middelhavsområdet stimulere store
offentlige og private investeringer i vedvarende energi.
Samtidig kan EU's handelsforbindelser undertiden skabe risici.
I en situation med
stadig større spændinger kan overdreven afhængighed udnyttes og endda anvendes som
våben. Visse tredjelande kan via deres industripolitik bevidst søge at skabe overkapacitet
og strategisk afhængighed. Det kræver en forståelse af risiciene og en målrettet og afstemt
reaktion på dem.
På de områder, hvor det europæiske marked kun hviler på en eller en håndfuld
leverandører af vigtige varer, tjenesteydelser eller andre produktionsmidler, har EU
brug for politikker og investeringer for at sikre sin økonomiske sikkerhed
og
minimere potentialet for at anvende afhængighedsforhold eller økonomisk tvang som
våben. I Draghi-rapporten redegøres der for, hvordan EU skal sikre modstandsdygtigheden
i sine forsyningskæder, navnlig med hensyn til kritiske råstoffer, eller importen af vigtige
avancerede rene eller digitale teknologier såsom halvledere. Et andet eksempel er den
nuværende forsyningsafhængighed, hvad angår aktive ingredienser i kritiske lægemidler,
der er afgørende for folkesundheden generelt og visse patienter i særdeleshed, eller
gødningsstoffer, som understøtter fødevaresikkerheden.
EU er nødt til fortsat at forfølge politikker, der mindsker dets afhængighed af enkelte eller
stærkt koncentrerede leverandører på tværs af vigtige strategiske sektorer ved hjælp af
genanvendelse, innovation og forskning, målrettet finansiel støtte til etablering eller
fremme af indenlandsk forarbejdnings- eller produktionskapacitet og oprettelse af reserver
og lagre samt de bilaterale og multilaterale partnerskaber for diversificering, der er nævnt
ovenfor. På baggrund af Ruslands afpresning på energiområdet i forbindelse med landets
angrebskrig vil Kommissionen desuden fremlægge en køreplan vedrørende lovlige
foranstaltninger til at sætte en stopper for importen af russisk energi.
Som led i sin strategi for økonomisk sikkerhed
17
definerede EU fire risikoområder og ti
kritiske teknologier. På grundlag af de igangværende tilbundsgående risikovurderinger vil
der blive truffet rimelige og målrettede afbødende foranstaltninger for at beskytte den
økonomiske sikkerhed, fremme konkurrenceevnen og indgå partnerskaber for at reagere
på de afdækkede risici og øge modstandsdygtigheden. Det omfatter foranstaltninger såsom
screening af udenlandske direkte investeringer, eksportkontrol og overvågning af
udgående investeringer. Kommissionen vil udvikle økonomiske sikkerhedsstandarder for
centrale forsyningskæder sammen med vores G7-partnere og andre ligesindede partnere.
Illoyal konkurrence og lige konkurrencevilkår
17
Fælles meddelelse om en europæisk økonomisk sikkerhedsstrategi (JOIN(2023) 20).
15
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0017.png
På de områder, hvor illoyal konkurrence truer vores indre marked, bør vi også anvende de
beskyttelsesværktøjer,
vi
har
til
rådighed,
såsom
handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter, og håndhæve forordningen om udenlandske subsidier strengt.
Hvad der vil udgøre en passende blanding af disse elementer, vil variere fra sektor til
sektor. EU vil også fortsat presse på for at få et moderniseret WTO-regelsæt.
En mere indgående koordinering mellem medlemsstaterne og forskellige former for
efterspørgselsaggregering eller fælles indkøb på EU-plan kan øge løftestangseffekten over
for udenlandske leverandører. For eksempel er det afgørende for EU's konkurrenceevne at
sikre en pålidelig og diversificeret forsyning af råstoffer, da de udgør afgørende input til
energi-, fødevareproduktions- og industrisektoren. Med udgangspunkt i gennemførelsen af
retsakten om kritiske råstoffer skal der føres en politik, der kombinerer fremme af
indenlandsk produktion, lageropbygning og diversificering. Efter de seneste erfaringer
med AggregateEU vil Kommissionen oprette
en platform for fælles indkøb af kritiske
råstoffer
for at indkredse behovene i EU's industrier, aggregere efterspørgslen og
koordinere fælles indkøb. På samme måde vil
forordningen om kritiske lægemidler
have
til formål at styrke forsyningen af kritiske lægemidler og ingredienserne hertil, afhjælpe
markedssvigt og mindske afhængigheden.
EU er nødt til at tackle den udfordring, som illoyal konkurrence og global
outputoverkapacitet udgør.
Det skyldes ofte systematiske, statslige overinvesteringer og
subsidier, der er koncentreret i forsyningskæderne i kritiske og strategiske industrisektorer.
Strukturel
ikkemarkedsmæssig
overkapacitet
omsættes
til
aggressive
markedseksportstrategier, som øger presset på de europæiske producenter, der allerede
konkurrerer på ulige vilkår. Tabet af europæisk baseret produktionskapacitet og knowhow
i kritiske sektorer kan gøre EU faretruende afhængig af import i centrale segmenter af
økonomien.
Den offentlige sektor spiller en central rolle.
I en situation, hvor andre store aktører
pålægger deres markeder adgangsbegrænsninger og søger at øge produktionskapaciteten
inden for kritiske teknologier, skal EU beskytte sin egen kapacitet. Kommissionen vil
foreslå, at der for strategiske sektorer og teknologier indføres
europæisk præference i
forbindelse med offentlige indkøb.
Offentlige indkøb tegner sig for ca. 14 % af EU's
BNP
18
. Den planlagte revision af direktivet om offentlige udbud har til formål at styrke
den teknologiske sikkerhed og de indenlandske forsyningskæder samt forenkle og
modernisere reglerne, navnlig for startupvirksomheder og innovative virksomheder.
Forsvarsindustri, sikkerhed og beredskab
EU's forsvarsindustri er en vigtig drivkraft for konkurrenceevnen, men den er ikke
stor nok og lever ikke op til sit potentiale.
Selv om de europæiske virksomheder i
forsvarssektoren formår at konkurrere på verdensplan, lider de under en kombination af
strukturelle svagheder og årtiers underinvestering. Sektoren er fragmenteret og
kendetegnet ved hovedsagelig nationale aktører, hvoraf mange opererer på relativt små
hjemmemarkeder, hvilket svækker forsyningskapaciteten. Investeringerne i FoU på
forsvarsområdet ligger væsentligt under niveauet i USA. EU er derfor stærkt afhængig af
leverandører uden for EU. Der er en reel risiko for, at EU ikke kan følge med, når det
kommer til innovation inden for forsvarsindustrien og udvikling af nye avancerede
våbensystemer, hvilket smitter negativt af på teknologier med dobbelt anvendelse. EU's
forsvarsindustri skal være leveringsdygtig inden for hele kapacitetsspektret og være en
drivkraft for innovation i hele økonomien.
18
Europa-Kommissionen, Årlig rapport om det indre marked og konkurrenceevnen (2025).
16
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0018.png
Vi er nødt til at styrke og støtte medlemsstaternes bestræbelser på at investere mere
og bedre i fællesskab og på europæisk plan
19
. Der er et stærkt behov for en mere
omfattende koordinering for at finansiere, udvikle, producere og bevare den nødvendige
forsvarskapacitet og -infrastruktur (herunder med dobbelt anvendelse) i EU. Det er
nødvendigt at styrke forsvarssamarbejdet mellem medlemsstaterne betydeligt ved at
aggregere efterspørgslen gennem mere udbredt brug af fælles indkøb på forsvarsområdet,
fremme en hurtig industriel opskalering og samarbejdet om fælles FoU inden for fælles
europæiske initiativer, samle ressourcerne gennem forsvarsprojekter af fælleseuropæisk
interesse, integrere EU's industrielle kapacitet og oprette et indre marked for forsvar samt
forbedre SMV'ernes adgang til finansiering med henblik på at opskalere, mindske
ineffektivitet og fremme interoperabilitet. Kommissionen vil sammen med den højtstående
repræsentant fremlægge en
hvidbog om fremtiden for det europæiske forsvar,
som vil
præsentere de tiltag, der er nødvendige for at nå disse mål.
Erfaringerne har vist, at det kan betale sig at være forberedt. Nu er der behov for
konkrete tiltag.
EU og medlemsstaterne er nødt til at inddrage alle forvaltningsniveauer
og hele samfundet for at beskytte økonomien og borgerne; dette omfatter også et
omfattende offentlig-privat samarbejde og et nyt princip om indbygget beredskab. I
tilfælde af begrænset industriel kapacitet og produktionskapacitet kan koordineringen af
indkøb eller oplagringen af kriserelevante varer f.eks. ske i fællesskab på EU-plan.
Kommissionen og den højtstående repræsentant vil med udgangspunkt i Niinistö-rapporten
fremlægge en
EU-strategi for beredskab,
der opridser en fælles tilgang til eksisterende
og potentielle trusler.
Tiltagende hybride trusler kræver større parløb mellem den offentlige og den private
sektor.
Den digitale tidsalder indebærer flere og flere cybertrusler og cyberangreb. Hele
økonomiske sektorer og livsnødvendige tjenester
20
er afhængige af en robust digital
infrastruktur og transport- og ruminfrastruktur såvel som robuste energinet og robust
teknologisk hardware. Undersøiske kabler er et af de seneste klare eksempler på et område
med stigende sikkerhedsrisiko. EU skal tage højde for den sikkerhedsmæssige trussel mod
kritisk infrastruktur, både af digital og fysisk karakter og på alle stadier, det være sig i
opførelsesfasen og i forbindelse med valget af teknologi til driften og mulighederne for
genopretning. Strategien for indre sikkerhed vil indeholde en omfattende EU-strategi til
håndtering af sikkerhedstrusler, både online og offline, og foranstaltninger til at sikre, at
sikkerhedsaspektet automatisk integreres i al EU-lovgivning og -politik.
Klimaændringer og ekstreme vejrforhold udgør en stigende trussel mod EU's
økonomiske sikkerhed.
EU og medlemsstaterne er derfor nødt til at forbedre deres
modstandsdygtighed og øge deres beredskab, regelmæssigt ajourføre deres
klimarisikovurderinger og forbedre modstandsdygtigheden af deres kritiske infrastruktur.
Integrering af modstandsdygtighed over for klimaændringer i byplanlægningen,
udbredelse af naturbaserede løsninger, udvikling af naturkreditter og tilpasning af
landbruget, samtidig med at fødevaresikkerheden bevares, er også mulige tiltag til at
beskytte EU's økonomi og samfund mod de værste naturkatastrofer såsom oversvømmelse,
tørke, naturbrande og storme, som ødelægger forsyningskæderne og produktionsstederne.
Derfor vil der blive fremlagt en
europæisk klimatilpasningsplan.
Samtidig skal medlemsstaterne mere generelt gøre noget ved den tiltagende vandknaphed
ved at forbedre deres vandforvaltningspraksis og -infrastruktur, øge vandeffektiviteten og
19
Fælles meddelelse – "En ny strategi for den europæiske forsvarsindustri: Vejen til beredskab i EU
gennem en reaktionsdygtig og modstandsdygtig forsvarsindustri i Europa" (JOIN(2024) 10 final).
Jf. den nye europæiske handlingsplan for cybersikkerhed for hospitaler og sundhedstjenesteydere
(COM(2025) 10 final).
17
20
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0019.png
fremme bæredygtig vandanvendelse. På EU-plan vil Kommissionen fremlægge en
EU-
strategi for vandresiliens.
Flagskibsforanstaltninger - søjle 3
•
Indgå og gennemføre ambitiøse handelsaftaler, partnerskaber for ren handel og
investeringer
•
Et initiativ om samarbejde om energi og clean tech i Middelhavsområdet [fjerde kvartal
2025]
•
En fælles platform til indkøb af kritiske råstoffer [andet og tredje kvartal 2025]
•
Revision af direktiverne om offentlige udbud [2026]
•
En hvidbog om fremtiden for det europæiske forsvar [første kvartal 2025]
•
En EU-strategi for beredskab [første kvartal 2025]
•
En strategi for indre sikkerhed [første kvartal 2025]
•
En retsakt om kritiske lægemidler [første kvartal 2025]
•
En europæisk klimatilpasningsplan [2026]
•
En strategi for vandresiliens [andet kvartal 2025]
2. Horisontale katalysatorer for konkurrenceevne
2.1. Enklere, lettere, hurtigere: EU-reglerne skal understøtte konkurrenceevnen
Regelbyrden er blevet en stopklods for EU's konkurrenceevne.
Til trods for EU's
avancerede politik for bedre regulering er regelbyrden fortsat en af de største hindringer
for langsigtede investeringer for to ud af tre virksomheder
21
. Mange peger på, at de mange
forskellige, komplekse og langsommelige tilladelsesprocedurer og administrative
procedurer gør EU til et mindre attraktivt sted at investere sammenlignet med andre
regioner. Genopretningen af EU's konkurrenceevne kræver, at der gøres endnu mere end
hidtil for at mindske bureaukratiet. Reguleringen skal være proportional, stabil, konsekvent
og teknologineutral.
Hele EU såvel som de nationale og lokale institutioner skal yde en betydelig indsats
for at skabe enklere regler og hurtigere administrative procedurer.
Det skal være
hurtigere og billigere for virksomhederne og borgerne at få adgang til midler og indhente
administrative afgørelser. F.eks. vil den planlagte
retsakt om fremskyndelse af
dekarbonisering,
som vil bygge på tilladelsesprocedurerne for vedvarende energi og
forordningen om nettonulindustri, give mulighed for at anvende fremskyndede
tilladelsesprocedurer i flere (f.eks. energiintensive) sektorer under omstilling. De
procedurer, der anvendes i forbindelse med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse
og energiinfrastrukturprojekter af fælles interesse, vil blive gjort enklere og hurtigere.
Forslaget til den flerårige finansielle ramme vil give mulighed for yderligere at strømline
21
EIB's investeringsundersøgelse 2023.
18
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0020.png
adgangen til og forenkle EU's finansieringsinstrumenter, som i dag er spredt over alt for
mange programmer.
Ændringerne vil begynde med Kommissionen.
Den første kommissær nogensinde med
ansvar for gennemførelse og forenkling vil koordinere Kommissionens arbejde på området
og stå i spidsen for en gennemgang af al gældende EU-lovgivning med henblik på at
afdække muligheder for forenkling, konsolidering og kodificering af lovgivning alt efter
behov. Hver kommissær vil holde gennemførelsesdialoger med interessenter to gange om
året for at få indsigt i anvendelsesvanskeligheder, få kendskab til virksomhedernes
udfordringer og afdække muligheder for forenkling og for at lette byrden. Kommissionens
tjenestegrene vil også foretage realitetstjek med interessenterne, som vil bidrage yderligere
til stresstesten af EU-lovgivningen. Forenklingen skal bygge på en indsigt i, hvordan
værdikæderne rent faktisk fungerer, og reglerne skal være baseret på tillid og incitamenter
snarere end på udførlig kontrol. Kommissionen vil i løbet af næste måned præsentere sin
overordnede tilgang.
Denne Kommission vil levere en hidtil uset forenklingsindsats.
Den vil søge at opfylde
de aftalte politiske målsætninger på den enkleste, mest målrettede, mest effektive og
mindst byrdefulde måde. For at sikre en vedvarende og målbar indsats i de kommende år
har Kommissionen fastsat nogle ambitiøse og kvantificerede mål for reduktion af
indberetningsbyrden: mindst 25 % for alle virksomheder og mindst 35 % for SMV'er.
Indberetningsbyrden tegner sig for en del af den overordnede administrative byrde. For at
højne vores ambitionsniveau yderligere bør reduktionsmålene på 25 % og 35 % fremover
henvise til
omkostningerne ved alle administrative byrder
og ikke kun
indberetningskravene. Det svarer til et reduktionsmål på omkring 37,5 mia. EUR i
tilbagevendende omkostninger indtil udløbet af mandatet (
22
). Særlige foranstaltninger
rettet specifikt mod SMV'er vil sigte mod at opfylde målet på 35 %.
Allerede næste måned vil vi præsentere den
første i en række omnibuspakker om
forenkling.
Den første omnibuspakke vil bl.a. indeholde omfattende forenklinger inden
for rapportering om bæredygtig finansiering, due diligence i forbindelse med
bæredygtighed og taksonomi. I overensstemmelse med målene for rammen for bæredygtig
finansiering om at mobilisere investeringer i grøn omstilling vil Kommissionen sikre, at
kravene er bedre afstemt efter investorernes behov, at fristerne er mere rimelige, at de
finansielle parametre ikke er til hinder for investeringer i mindre virksomheder under
omstilling, og at virksomhedernes forpligtelser står i rimeligt forhold til omfanget af deres
aktiviteter. Kommissionen vil navnlig rette op på det forhold, at mindre virksomheder i
forsyningskæderne i praksis bliver pålagt overdrevne rapporteringsforpligtelser, hvilket
aldrig var de lovgivende instansers hensigt.
For at sikre, at reglerne er afstemt efter virksomhedernes størrelse, vil der snart blive
foreslået en
ny definition af små midcapselskaber.
Takket være indførelsen af denne nye
kategori af virksomheder, som er større end SMV'er, men mindre end store selskaber, vil
tusindvis af virksomheder i EU drage fordel af en skræddersyet lovgivningsmæssig
forenkling, ligesom det allerede er tilfældet for SMV'er. Kommissionen er også i gang med
at forberede en
forenkling af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen
for mindre
markedsaktører.
Kommissionen vil i løbet af året og gennem hele sit mandat løbende fremlægge
forenklingsforanstaltninger, som vil bygge på dialoger med interessenter.
Revisionen af
22
På baggrund af tilgængelige data på EU-plan og nationalt plan og under hensyn til Stoiber-gruppen på
Højt Plans skøn over den administrative byrde anslår Eurostat, at grundbeløbet for de samlede
tilbagevendende (årlige) administrative omkostninger løber op i næsten 150 mia. EUR i EU.
19
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0021.png
REACH-forordningen
vil omfatte gældende EU-ret samt nye initiativer vedrørende
kemikalier, medføre en reel forenkling i praksis og gøre det muligt at træffe hurtigere
afgørelser om vigtige farlige stoffer og samtidig sikre bæredygtighed,
konkurrencedygtighed og sikkerhed. Efter forslaget om en gennemgribende revision af
EU's lægemiddellovgivning med henblik på at sikre hurtigere tilladelsesprocedurer og
strømline reguleringsprocesserne er Kommissionen nu i gang med at forberede kortfristede
gennemførelsesforanstaltninger for at mindske byrden og skabe forenklinger for
medicinsk udstyr.
Der vil i år også blive præsenteret en omfattende forenklingspakke for
at lette landbrugsbedrifternes byrde og støtte landbrugerne.
Ved nye initiativer vil der i forbindelse med konsekvensanalysen blive indført et stærkere
filter i form af et nyt
SMV- og konkurrenceevnetjek,
herunder en undersøgelse af de
forventede virkninger på omkostningsforskelle i forhold til internationale konkurrenter.
Der vil blive lagt større vægt på vurderingen af omkostningerne ved foreslåede delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter, hvor det er relevant.
Digitaliseringen vil gå hånd i hånd med forenklingstiltag for at lette
indberetningsbyrden.
Virksomhederne og de offentlige myndigheder skal i højere grad
hjælpes, når de gennemfører EU-lovgivning – gennem mere støtte, kapacitetsopbygning
og teknisk bistand. På forvaltningsniveau skal det gøres lettere at anvende digitale
værktøjer og kunstig intelligens til at intensivere forenklingsindsatsen, og der bør sikres
fuld grænseoverskridende interoperabilitet mellem de offentlige organers løsninger såsom
e-fakturering, e-underskrift, e-udbud og digitale produktpas. Hvor det er muligt, bør
rapporteringen foregå elektronisk med udgangspunkt i standardiserede data. Den nye
europæiske virksomhedstegnebog,
som vil bygge på EU's e-IDAS-regler, vil danne
grundlaget for at drive forretning på enkel og digital vis i EU ved at skabe et miljø, hvor
virksomhedernes interaktion med alle offentlige forvaltninger foregår gnidningsløst.
For at sikre lige vilkår i hele det indre marked og bekæmpe fragmentering og
overregulering vil Kommissionen fokusere strengt på
fuld harmonisering og
håndhævelse.
Kommissionen vil arbejde videre med at sikre en mere ensartet
gennemførelse og håndhævelse af databeskyttelsesforordningen, samtidig med at den vil
arbejde på at forenkle reglerne for registrering.
Alle EU-institutionerne skal arbejde sammen for at undgå en form for
reguleringsmæssig skraldeeffekt.
Alle institutionerne skal leve op til tilsagnet om bedre
regulering gennem hele lovgivningsprocessen i overensstemmelse med nærhedsprincippet
og proportionalitetsprincippet. En revideret interinstitutionel aftale med Rådet og Europa-
Parlamentet vil sikre, at målet om forenkling og gennemførelse fastholdes fra start til slut
i lovgivningsprocessen.
2.2. Optimal udnyttelse af EU's indre marked
Det indre marked spiller en vigtig rolle for målet om at opnå kontinental størrelse i
en verden af kæmper.
I 30 år har det indre marked været EU's gennemprøvede katalysator
for konkurrenceevne
23
. Det udgør i dag hjemmemarkedet for 23 millioner virksomheder
og tilvejebringer varer og tjenester til næsten 450 millioner europæere. Virksomhederne
nyder godt af den fri bevægelighed og forudsigelige forretningsbetingelser, som
understøttes af garantier for respekten for retsstatsprincippet. Forbrugerne har adgang til
et stort udvalg af varer og tjenester og høj beskyttelse. Det indre marked er dog langt fra
fuldt gennemført. Til trods for den vedvarende indsats for at fjerne hindringer for den fri
23
Mario Monti, "A new strategy for the single market at the service of Europe's economy and society",
rapport til Europa-Kommissionens formand, 9. maj 2010.
20
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0022.png
bevægelighed af varer, tjenester, kapital og mennesker, er der stadig nogle vedholdende
hindringer, og der opstår også fortsat nye hindringer og kilder til fragmentering.
Den årlige rapport om det indre marked og konkurrenceevne 2025 blotlægger
omkostningerne ved manglende handling: I de seneste år er niveauet for
markedsintegration faldet.
Målt på EU's BNP er samhandelen mellem medlemsstaterne
faldet for både varer (23,8 %) og tjenester (7,6 %) i 2023
24
. Inden for det indre marked
udgør den grænseoverskridende handel med tjenesteydelser mindre end en tredjedel af
handelen med varer, og i modsætning til varehandelen er den interne handel med
tjenesteydelser ikke højere end handelen med lande uden for EU. I Letta-rapporten
kortlægges de mange resterende hindringer, og den viser også de mange fordele ved at
fremskynde integrationen inden for elektronisk kommunikation, energi og finansielle
markeder og ved at opbygge et indre marked for forsvar.
Hvis de resterende hindringer fjernes, og det indre marked udvides, vil alle
dimensioner af konkurrenceevnen blive styrket,
idet det vil medføre større markeder,
lavere energipriser og bedre adgang
25
. Med henblik på at skabe et mere velfungerende
indre marked for alle brancher vil en horisontal strategi for det indre marked skabe en mere
moderne styringsramme, fjerne interne hindringer i EU og forhindre, at der opstår nye,
fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og indeholde forslag til en ny tilgang til
gennemførelse. En styrket taskforce for håndhævelse af reglerne for det indre marked vil
sikre, at reglerne kan gennemføres uden at skabe for mange byrder, og samtidig sikre en
generel gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen. Der vil blive iværksat
yderligere harmoniseringstiltag for at mindske den tilbageværende regelfragmentering,
både for at skabe et dybere indre marked og enklere regler. En tidlig og gradvis integration
af kandidatlande i dele af det indre marked vil give virksomhederne mulighed for at indgå
i europæiske værdikæder, lette konvergensprocessen og øge investeringerne, samhandelen
og konkurrenceevnen.
En moderniseret samhørighedspolitik er afgørende for at styrke væksten, mindske
ulighederne og styrke konkurrenceevnen i hele det indre marked, samtidig med at
regionerne og lokalsamfundene støttes i deres langsigtede udvikling og retfærdige
omstilling.
Kommissionen vil benytte lejligheden til at gøre standardiseringsprocesserne
hurtigere og mere tilgængelige,
især for SMV'er og startupvirksomheder. EU's
nuværende standardiseringssystem kan ikke følge med de hurtige innovationscyklusser
inden for nye teknologier. Det er yderst vigtigt at deltage systematisk og aktivt i globale
standardiseringsprocesser for at påvirke resultaterne i retning af EU's interesser, hjælpe
industrien med at forblive konkurrencedygtig på centrale teknologimarkeder såsom 5G og
6G, kunstig intelligens, teknologier til vedvarende energi, opladningsinfrastruktur til
elektriske køretøjer, tilgængelighed og tingenes internet. I de tilfælde, hvor der ikke findes
harmoniserede standarder, hvor de ikke er tilgængelige, eller hvor der er et presserende
behov, skal der findes alternativer, som kan give virksomhederne vished for, at de
overholder EU-reglerne.
24
25
Europa-Kommissionen, Årlig rapport om det indre marked og konkurrenceevnen (2025).
IMF anslår, at de resterende hindringer for samhandelen i EU rent værdimæssigt kan sammenlignes
med en skat på 45 % i fremstillingssektoren og på 110 % i servicesektoren. Den direkte virkning ved at
reducere de anslåede sektormæssige hindringer internt i EU til det niveau, der kan konstateres for de
amerikanske delstater, kunne potentielt øge produktiviteten med 6,7 %. IMF, "Europe's Declining
Productivity Growth: Diagnoses and Remedies" – Regional Economic Outlook, november 2024.
21
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0023.png
2.3. Finansiering af konkurrenceevne og en opsparings- og investeringsunion
EU står over for et massivt finansieringsbehov for at opfylde de aftalte målsætninger.
Innovation, ren omstilling, digitalisering og teknologisk udbredelse i alle sektorer af
økonomien medfører store investeringsomkostninger, bl.a. i forbindelse med den
nødvendige massive opskalering af fælles goder såsom infrastruktur på hele kontinentet.
Medlemsstaterne har forpligtet sig til kvantificerede mål for vedvarende energi, til at øge
FoU-udgifterne til 3 % af BNP, til at øge forsvarsudgifterne til mindst 2 % af BNP (for
NATO-medlemmer) og til at opgradere EU's digitale infrastruktur. Draghi-rapporten
indeholder en vurdering af det samlede yderligere investeringsbehov i EU, som lyder på
750-800 mia. EUR om året i 2030, hvilket betyder, at EU's samlede investeringskvote vil
skulle stige med omkring 5 procentpoint af EU's BNP om året for at nå et niveau, der ikke
er set siden 1960'erne og 1970'erne. Det er afgørende at sikre tilstrækkelige offentlige og
private investeringer for at fremme produktivitetsvækst og opfylde EU's målsætninger med
hensyn til innovation, klimaneutralitet og forsvar.
En så storstilet indsats kræver, at EU og medlemsstaterne bliver langt bedre til at
mobilisere private investeringer, herunder også fra institutionelle investorer, og til mere
målrettet at dirigere den offentlige finansiering de rette steder hen. Mange virksomheder
har brug for venturekapital og egenkapitalinvesteringer for at vokse, men EU er stadig alt
for afhængig af bankfinansiering
26
.
Opsparingskvoterne i de europæiske husholdninger var 65 % højere end i USA i 2022
27
.
EU's finanssektor formår imidlertid ikke at kanalisere midlerne effektivt over i produktive
investeringer eller at tilføre tilstrækkelig kapital til innovation i EU's økonomi. Borgerne
opnår derfor ikke et tilstrækkeligt afkast af deres opsparing, og hvert år investerer
europæerne 300 mia. EUR af deres opsparing i markeder uden for EU.
EU er nødt til at skabe mere integrerede, dybere og mere likvide kapitalmarkeder for
at mobilisere private midler og dirigere dem over i fremtidsorienterede
vækstsektorer.
Det er også nødvendigt at indgyde større risikovillighed hos private
investorer ved at anvende offentlige midler som anker.
Vi har tøvet alt for længe, og derfor vil Kommissionen i 2025 fremlægge en
strategi til en
opsparings- og investeringsunion,
som vil blive efterfulgt af en række specifikke forslag
med henblik på at skabe velstand for EU's borgere og rejse kapital til projekter, der
gennemføres i Europa. Det kræver en større udbredelse af billige opsparings- og
investeringsprodukter på EU-plan – og at detailinvestorerne tilskyndes til at udnytte dem.
Kommissionen vil også søge at udnytte potentialet ved private pensionsordninger og
arbejdsmarkedspensioner til at hjælpe EU's borgere med at planlægge deres pensionering
og kanalisere deres opsparing ud i økonomien. Sideløbende hermed vil Kommissionen
tage skridt til at fjerne hindringerne for en markedsdreven konsolidering af den finansielle
markedsinfrastruktur.
Endelig vil Kommissionen foreslå foranstaltninger til at fremme EU's
securitiseringsmarked med henblik på at forøge bankernes finansieringskapacitet (hvilket
især bør give bedre adgang til erhvervslån og lån til SMV'er) samt foranstaltninger til at
indføre et mere ensartet tilsyn. Den vil arbejde på en reform og harmonisering af
insolvensbehandlingen i hele EU, som stadig foregår meget forskelligt, herunder af
konkursordenen og betingelserne for insolvens eller af reglerne for finansiel
26
Virksomhederne i EU tyr i langt mindre grad til markedsfinansiering, idet mindre end 30 % af deres
finansiering kommer fra omsættelige aktier og gældsinstrumenter, sammenlignet med ca. 70 % for
amerikanske virksomheder. IMF, "IMF Background Note on CMU for Eurogroup", 15. juni 2023.
Autumn 2024 Economic Forecast: A gradual rebound in an adverse environment,
november 2024.
22
27
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0024.png
sikkerhedsstillelse og afregning. Den vil også søge at fjerne de skattemæssige hindringer
for grænseoverskridende investering.
Bedre økonomisk samordning
Foruden direkte offentlige investeringer vil der også være behov for offentlig støtte
til at mindske risikoen ved private investeringer og dermed mobilisere sådanne
investeringer i den krævede størrelsesorden.
I lyset af størrelsen af medlemsstaternes
budgetter (omkring 50 % af EU's BNP) vil EU's evne til at finansiere strategiske offentlige
investeringer, herunder i europæiske offentlige goder, afhænge af en prioritering og
samordning af de nationale makroøkonomiske og budgetmæssige politikker i retning heraf.
EU's reviderede ramme for økonomisk styring støtter dette mål ved at styrke
integrationen af bæredygtige budgetmæssige og vækstfremmende politikker
ved
hjælp af tilpasningsstier, der følger en mere gradvis kurs og således skaber større
finanspolitisk råderum til gennemførelsen af prioriterede reformer og investeringer
sammenlignet med den tidligere ramme
28
. I forbindelse med den første vurdering under
den nye ramme blev tilpasningsstien forlænget fra fire til syv år for fem medlemsstater
med udgangspunkt i et sæt reform- og investeringstilsagn. På længere sigt vil styrkelsen af
gældsholdbarheden gennem finanspolitisk konsolidering i stigende grad gå hånd i hånd
med beskyttelse af offentlige investeringer og sikring af større nationalt ejerskab og bedre
håndhævelse.
Et omlagt EU-budget
Med forordningen om platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) er EU
begyndt at omdirigere midler fra 11 forskellige finansieringsprogrammer og over i
industrielle projekter inden for tre kritiske teknologier, nemlig digitale teknologier og deep
tech-innovation, rene og ressourceeffektive teknologier samt bioteknologier. Den fælles
STEP-portal har gjort det lettere og enklere for projektpromotorer,
forvaltningsmyndigheder og investorer at få adgang til EU-finansiering. Erfaringerne med
STEP har indtil videre vist, at EU's budgetstøtte med fordel kan omdirigeres til klare og
fælles konkurrenceevnerelaterede prioriteter.
Den næste flerårige finansielle ramme vil give mulighed for at gå endnu længere og
genoverveje, hvordan EU-budgettet skal sammensættes og midlerne fordeles til støtte
for konkurrenceevnerelaterede prioriteter.
EU's budgetudgifter er i dag fordelt over alt
for mange programmer, ofte med begrænset koordineret strategisk styring og alt for stor
kompleksitet for modtagerne. For at bringe EU's konkurrenceevne i centrum skal der
vedtages fælles finansieringsprioriteter i form af offentlige goder i EU og multinationale
investeringsprojekter, som fastlægges med udgangspunkt i en styrket mekanisme for
politikstyring (se afsnit 2.5). Under den næste FFR bør en
Europæisk Fond for
Konkurrenceevne
udgøre et mere integreret svar på disse behov. Fonden vil omfatte en
investeringskapacitet, som vil støtte strategiske teknologier og produktioner (fra kunstig
intelligens til rumteknologi, fra clean tech- til bioteksektorerne osv.), der er helt centrale
for EU's konkurrenceevne, herunder forskning og innovation og vigtige projekter af fælles
interesse. Den vil fungere som løftestang for og nedbringe risikoen ved private
investeringer.
Offentlig finansiering er ikke tilstrækkelig: Der er også behov for private
investeringer i stor skala. EIB-Gruppens potentiale skal udnyttes til fulde til at
tiltrække private investeringer og afhjælpe EU's investeringsbehov inden for alle
28
ECB Blog, "Mind the gap: Europe's strategic investment needs and how to support them", 2024
23
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0025.png
prioriterede områder,
fra dekarbonisering til forsvar. Netværket af europæiske
erhvervsfremmende banker såvel som andre internationale finansielle institutioner kan
også hjælpe med at mobilisere yderligere offentlige investeringer. Mindskelse af risikoen
ved finansielle instrumenter og budgetgarantier har vist sig at være effektive midler med
en gennemsnitlig multiplikatoreffekt på over 15 indtil videre. Med udgangspunkt i den
vellykkede gennemførelse af InvestEU, hvorigennem der allerede er mobiliseret
218 mia. EUR i investeringer
29
, heraf 65 % fra private kilder, vil der blive fremsat forslag
om at gøre endnu mere brug af metoder til at mindske risikoen ved EU-finansierede
ordninger med henblik på at støtte mere risikobetonede investeringer og investeringer i
vækstvirksomheder i centrale økonomiske sektorer. Der bør også trækkes yderligere på
EIB-Gruppens egne midler. Kombineret med EU-midler bør dette give mulighed for at
udbrede anvendelsen af garantier, lån og blandingsinstrumenter samt andre typer af
finansielle instrumenter (herunder egenkapital) inden for de politisk prioriterede områder,
der støttes af EU-budgettet. Samtidig bør de eksisterende finansieringsprogrammer dække
bredere, begyndende med InvestEU, ved at gøre EIB-Gruppens og andre partneres
mandater bredere, enklere, hurtigere og mere fleksible. Den åbne arkitektur ved sådanne
redskaber giver mulighed for øget samarbejde og synergieffekter med og mellem nationale
erhvervsfremmende banker.
2.4. Fremme af færdigheder og kvalitetsjob, samtidig med at der sikres social
retfærdighed
EU's befolkning udgør grundlaget for dets konkurrenceevne.
EU er hjemsted for nogle
af verdens bedste videnskabsfolk og forskere såvel som for pulserende kreative og
kulturelle brancher. Der kan trækkes på en stor pulje af kvalificerede arbejdstagere, solide
uddannelsessystemer, inkluderende arbejdsmarkeder, regler om ikkeforskelsbehandling og
en robust velfærdsstat. EU's arbejdsmarked gennemgår imidlertid gennemgribende
forandringer. Beskæftigelsen i EU steg til 216,5 millioner i 2023, og
beskæftigelsesfrekvensen blev således bragt op på 75,3 %, hvilket er en ny rekord, mens
arbejdsløsheden lå på et historisk lavt niveau (6,1 %). Alligevel er der fortsat mangel på
kvalifikationer og arbejdskraft. For eksempel melder næsten fire ud af fem små og
mellemstore virksomheder i EU om vanskeligheder med at finde arbejdstagere med de
rette kvalifikationer
30
.
Effektive socialpolitikker, som bygger på den europæiske søjle for sociale rettigheder,
er afgørende for at skabe et konkurrencedygtigt EU.
En mere konkurrencedygtig
økonomi med større produktivitet vil sikre, at vores sociale model er økonomisk
bæredygtig på lang sigt, og at borgerne selv klart kan se muligheder for økonomisk
fremgang. Alle europæere skal være i stand til at bidrage til og drage fordel af en forbedret
konkurrenceevne.
For at sikre et godt match mellem de udbudte færdigheder og arbejdsmarkedets
behov vil Kommissionen fremlægge et initiativ til skabelse af en union med
færdigheder,
hvor der fokuseres på investeringer, voksenuddannelse og livslang læring,
erhvervelse af fremtidssikrede færdigheder, fastholdelse af færdigheder, retfærdig
mobilitet, tiltrækning og integrering af en kvalificeret talentmasse fra tredjelande og
anerkendelse af forskellige typer uddannelse for at give mennesker mulighed for at arbejde
29
InvestEU yder bredt baseret investeringsstøtte inden for fire investeringsområder: bæredygtig
infrastruktur, forskning, innovation og digitalisering, SMV'er og sociale investeringer og færdigheder.
Eurobarometer European Year of Skills (2023) – "Skills shortages, recruitment and retention strategies
in small and medium-sized enterprises".
24
30
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0026.png
i hele Unionen. Det er afgørende at opkvalificere og omskole EU's eksisterende
arbejdsstyrke for at muliggøre overgangen til nye job og erhverv. En union med
færdigheder vil omfatte en strategisk plan for STEM-uddannelser, en handlingsplan for
grundlæggende færdigheder, som vil fokusere på skoleundervisningen, og en europæisk
strategi for erhvervsuddannelse, og den vil styrke alliancen mellem Europauniversiteter.
For at sikre, at de udbudte færdigheder og erhverv forbliver arbejdsmarkedsrelevante, skal
der føres en solid dialog med arbejdsmarkedets parter, det skal gøres lettere at få anerkendt
og valideret færdigheder, og der skal opbygges et evidensgrundlag for nuværende og
fremtidige tendenser i færdigheder og på arbejdsmarkederne. Der vil derfor blive iværksat
et initiativ vedrørende kompetenceportabilitet, som skal gøre det lettere at opnå
anerkendelse af erhvervede kompetencer, når man flytter fra et sted til et andet. Samtidig
skal EU også blive en mere tilgængelig og attraktiv destination for kvalificerede fagfolk
fra tredjelande, som vi konkurrerer om med andre lande. Dette skal ske med udgangspunkt
i eksisterende talentpartnerskaber med partnerlande og den kommende EU-talentpulje.
Da andelen af personer i den erhvervsaktive alder i EU bliver mindre og mindre, er
det nødvendigt at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen
31
. Der findes mange faktorer, der
begrænser adgangen til arbejdsmarkedet for kvinder samt unge og ældre borgere, som
ønsker at forblive økonomisk aktive. Det er også vanskeligt for lavtuddannede, personer
med handicap og andre underrepræsenterede grupper at komme ind på arbejdsmarkedet.
Mulighederne for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og produktiviteten beror i høj grad på
adgangen til rimelige arbejdsvilkår, anstændige lønninger, en rimelig balance mellem
arbejdsliv og privatliv og på adgangen til økonomisk overkommelig børnepasning og
langtidspleje af kvalitet. For at håndtere disse og andre udfordringer for
arbejdsmarkedsdeltagelsen vil Kommissionen samarbejde med arbejdsmarkedets parter
om at præsentere en plan for kvalitetsjob. Kommissionen vil også præsentere en plan for
boliger til overkommelige priser.
Endelig er vores arbejdsverden under forandring, og selv om der kommer nye
hurtigtvoksende økonomiske sektorer til, så skal arbejdstagerne have mulighed for
at tilpasse sig
for at fastholde og finde arbejde og samtidig havde adgang til et
sikkerhedsnet under deres omstilling. I forbindelse med det europæiske semester vil der
blive sat stærkt fokus på at tilskynde medlemsstaterne til at modernisere deres sociale
beskyttelsessystemer med henblik på at sikre adgang til passende og effektiv beskyttelse
for alle arbejdstagere. Pensionsreformer bør ledsages af initiativer til at fremme et længere
arbejdsliv, støtte aktiv og sund aldring og skabe mere inkluderende arbejdsmarkeder.
2.5. En fælles indsats for at maksimere virkningen: Et værktøj til koordinering af
konkurrenceevnen
EU vil ikke kunne opfylde sine mål, medmindre der sker en bedre koordinering af de
nationale politikker og EU-politikkerne.
EU formår ikke at høste alle fordelene ved at
handle i fællesskab, da industri- og forskningspolitikkerne er fragmenterede mellem EU
og medlemsstaterne og på tværs af mange forskellige og ikkekoordinerede målsætninger.
Inden for det indre marked anvender hver medlemsstat sin egen industripolitik og støtte til
at styrke sin egen nationale konkurrenceevne uden at have øje for, hvad der sker i andre
medlemsstater, og endda i nogle tilfælde til skade for dem. Dette gør disse politikker og de
31
Europa-Kommissionen: De demografiske ændringer i Europa: værktøjer til videre handling
(COM(2023) 577).
25
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0027.png
anvendte midler mindre effektive og begrænser de overordnede fordele set ud fra et EU-
perspektiv
32
.
Kommissionen vil foreslå et nyt redskab til koordinering af konkurrenceevnen, så
den sammen med medlemsstaterne kan håndtere fælles prioriteter relateret til
konkurrenceevne
inden for udvalgte centrale områder og projekter af strategisk betydning
og fælleseuropæisk interesse. Med det europæiske semester og NextGenerationEU er der
indført en vellykket praksis med at kombinere reformer og investeringer for at gennemføre
EU's prioriteter på nationalt plan. Denne praksis skal suppleres med koordinerede
foranstaltninger på tværs af grænserne og på EU-plan.
Formålet med værktøjet til koordinering af konkurrenceevnen vil være at få industri-
og forskningspolitikken og investeringerne til at gå op i en højere enhed på EU-plan
og nationalt plan.
Det vil bidrage til gennemførelsen af nye vidtrækkende initiativer
og/eller grænseoverskridende projekter med europæisk merværdi, som vil styrke den
strukturelle økonomiske omstilling, produktiviteten og væksten på lang sigt og skabe
kvalitetsjob – alt sammen til gavn for det indre marked. I tæt samarbejde med
medlemsstaterne og andre centrale interessenter vil der blive udpeget tiltag inden for fælles
konkurrenceevnerelaterede prioriteter i en given sektor, nødvendige reformer og
investeringer samt konkrete projekter, der kræver grænseoverskridende koordinering.
Koordineringsværktøjet vil fungere sideløbende med et strømlinet europæisk semester
med fokus på reformer og investeringer til at styrke konkurrenceevnen på nationalt plan.
Sammen vil de udgøre en sammenhængende og enkel mekanisme for politikstyring, der
kan danne grundlag for beslutninger om investeringer og reformer på EU-plan og nationalt
plan. Denne nye mekanisme vil knytte EU's prioriteter til EU-budgettet, fordi det for at
skabe en reel investeringsunion er nødvendigt at ensrette Unionens udgifter såvel som de
offentlige og de private udgifter i medlemsstaterne efter EU's konkurrenceevnerelaterede
prioriteter.
I en indledende fase vil Kommissionen foreslå, at der som en slags pilotprojekt foretages
en koordinering af EU's og medlemsstaternes politikker på nogle få udvalgte områder, som
har en klar merværdi for EU's konkurrenceevne. Det kunne dreje sig om energi- og
transportinfrastruktur (f.eks. elnet og -lagring samt bæredygtige brændstoffer og
opladning), digital infrastruktur og vertikale anvendelser af kunstig intelligens,
bioteknologi samt anden vigtig produktionskapacitet (f.eks. for kritiske lægemidler).
I betragtning af det store investeringsbehov skal den offentlige finansiering til
gennemførelsen af sådanne pilotprojekter hjælpe med at mobilisere så meget privat kapital
som overhovedet muligt. Kommissionen vil følge fremskridtene hen imod en effektiv
tilpasning i tæt samarbejde med medlemsstaterne. På grundlag af disse erfaringer vil
Kommissionen sammen med medlemsstaterne udvikle en mekanisme for
investeringsstyring. Kommissionen agter at samarbejde om en metode til at afdække og
fastlægge andre strategiske infrastrukturnet, sektorer eller aktiviteter, der kunne være
egnede som genstand for investeringer og politisk koordinering inden for rammerne af
32
IMF Working Paper 24/249, "Industrial Policy in Europe: A Single Market Perspective", udarbejdet af
Andrew Hodge, Roberto Piazza, Fuad Hasanov, Xun Li, Maryam Vaziri, Atticus Weller og Yu Ching
Wong, december 2024.
26
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0028.png
værktøjet til koordinering af konkurrenceevne, under hensyntagen til deres potentiale for
innovation, dekarbonisering og økonomisk sikkerhed
33
.
Under den nuværende FFR kan finansielle incitamenter til gennemførelse af
koordinerede investeringer bygge på de positive erfaringer med STEP,
hvorunder der
allerede er omdirigeret mere end 6 mia. EUR fra medlemsstaternes og regionernes
fondsmidler under samhørighedspolitikken til støtte for strategiske mål og 8,7 mia. EUR
fra de fem programmer, der forvaltes direkte af Kommissionen. Foruden den yderligere
omprogrammering af fondene under samhørighedspolitikken kan de finansielle
incitamenter til at gennemføre handlingsplanerne komme fra EIB-Gruppen, nationale
erhvervsfremmende banker og andre gennemførelsespartnere og bygge på en forbedret
InvestEU-garanti. Dette kunne omfatte en omprogrammering af medlemsstaternes
NextGenerationEU-midler til deres nationale afdelinger under InvestEU og målrettede
ændringer af InvestEU-reglerne for at øge deres risikokapacitet.
Under den næste FFR vil gennemførelsen af værktøjet til koordinering af
konkurrenceevnen blive støttet af en ny fond for konkurrenceevne.
Fonden vil
afhjælpe det aktuelle problem med, at udgifterne er fordelt på alt for mange overlappende
programmer, hvoraf mange finansierer det samme, men med forskellige krav, og hvor det
er vanskeligt at kombinere finansieringen effektivt. Fondens overordnede arkitektur vil
gøre det muligt at følge europæiske projekter gennem hele investeringsforløbet, fra
forskning gennem opskalering og industriel anvendelse til fremstilling. Den vil give
mulighed for på fleksibel vis at mobilisere hele vores finansielle værktøjskasse: tilskud,
lån, egenkapital og offentlige indkøb. For at sikre sammenhæng og maksimal slagkraft kan
finansiering, som er knyttet til fremtidige nationale planer, der kombinerer centrale
reformer og investeringer, desuden give finansielle incitamenter og støtte til de
foranstaltninger, der er indkredset ved hjælp af koordineringsværktøjet.
33
I Draghi-rapporten præsenteres der (på side 41) et nyttigt – om end nødvendigvis skematisk og
ikkeudtømmende – udgangspunkt, hvor der skelnes mellem fire brede områder, som hver kræver sin
specifikke politiske værktøjskasse: i) brancher, hvor EU's omkostningsmæssige ulempe er for stor, til
at EU er en seriøs konkurrent, og hvor der er behov for diversificering for at begrænse
afhængighedsforhold; ii) brancher, hvor EU's interesser fokuserer på produktionens beliggenhed (og
dertil hørende beskæftigelse) i Europa snarere end teknologiernes oprindelse; iii) brancher, hvor
europæiske virksomheder skal fastholde den relevante knowhow og produktionskapacitet, så
produktionen kan øges i tilfælde af geopolitiske spændinger; og iv) "brancher i støbeskeen", hvor EU
har et innovativt forspring, og der er et stort fremtidigt vækstpotentiale.
27
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
2975951_0029.png
Flagskibsforanstaltninger – katalysatorer
En omnibusforenkling og definition af små midcapselskaber [26.2.2025]
•
En europæisk virksomhedstegnebog [2025]
•
En strategi for det indre marked [andet kvartal 2025]
•
Revision af standardiseringsforordningen [2026]
•
En opsparings- og investeringsunion [første kvartal 2025]
•
Den næste FFR, inklusive en konkurrenceevnefond og et værktøj til koordinering af
konkurrenceevnen [2025]
•
En Union med færdigheder [første kvartal 2025]
•
En plan for kvalitetsjob [fjerde kvartal 2025]
•
Et initiativ til kompetenceportabilitet [2026]
3. Konklusion
Ledestjernen for de næste år skal være genoprettelsen af EU's konkurrencemæssige
styrke.
Europa besidder alle aktiverne til at være konkurrencedygtig i morgendagens
globale økonomi, men der er et presserende behov for at ændre gear. EU skal udnytte sine
fordele og hurtigt udstikke sin egen vej til innovationsbaseret produktivitetsvækst og en
klimaneutral fremtid. Konkurrenceevnekompasset peger mod et EU, hvor innovatorer
hurtigt kan markedsføre produkter, og hvor virksomheder let kan få adgang til finansiering
takket være et integreret og velfungerende marked for privat kapital i hele EU. Et EU, hvor
en nystartet virksomhed kan etablere og udvide sin forretning – hvad enten det er inden for
varer eller tjenesteydelser – i en hvilken som helst del af det indre marked. Et EU, hvor en
rimelig andel af de største globale aktører inden for deep tech-sektorer er europæisk, og
hvor fremstillingssektoren og landbrugerne formår at forblive konkurrencedygtige,
samtidig med at de omstiller sig til kulstoffattig og bæredygtig produktion. Et EU, hvor
arbejdstagerne kan udfolde sig i job af høj kvalitet og samtidig være sikret gennem stabile
sociale beskyttelses- og sikkerhedsnet. Et EU, hvor alle kunder kan få adgang til ren energi
og produkter til rimelige priser, uanset hvor og hvornår de har brug for det, takket være et
af verdens største kontinentale markeder og netinfrastrukturer. Et EU, der sammen med
medlemsstaterne udnytter den kollektive styrke til at handle i fællesskab og mindske
overdrevne afhængighedsforhold.
Kompasset repræsenterer en ny tilgang til konkurrenceevne, hvor industripolitikker,
investeringer og reformer kombineres ud fra en fælles vision.
Alle komponenter
styrker hinanden indbyrdes. Reformer til uddybning af det indre marked er nødvendige,
for at industripolitikker og investeringer kan få fuld virkning, udvide markedets størrelse,
lette virksomhedernes muligheder for opskalering og opretholde et sundt konkurrencepres
til gavn for virksomheder og arbejdstagere. Den nye tilgang understøttes af en storstilet
forenklingsindsats og en ny forvaltningsramme for koordinering af tiltag på EU-plan og på
medlemsstatsniveau.
28
 kom (2025) 0030 - Ingen titel
Konkurrenceevne er ikke kun et ansvar på EU-plan.
EU-institutionerne, de nationale
regeringer og de regionale myndigheder såvel som virksomhederne har alle et ansvar for
at tackle denne udfordring og for at yde en
ægte fælles indsats
ved i endnu højere grad at
engagere sig og samarbejde. Værktøjet til koordinering af konkurrenceevnen er et vigtigt
redskab til opfyldelse af de strategiske prioriteter. I forbindelse med gennemførelsen af
denne dagsorden vil Kommissionen samarbejde tæt med interessenterne og høre dem
regelmæssigt for at udpege prioriterede indsatsområder og finde løsninger, der kan skabe
bedre rammevilkår for erhvervslivet. Den sociale dialog vil fortsat spille en grundlæggende
rolle.
Kompasset vil danne rammen for Kommissionens arbejde i hele mandatperioden.
Konkurrenceevnen kan ikke genoprettes med et snuptag. Nogle af foranstaltningerne vil
blive fremlagt hurtigt og vil også hurtigt kunne skabe konkrete resultater, men mange vil
først give resultater på mellemlang sigt og vil kræve, at vi holder en fast kurs.
Fremskridtene med konkurrenceevnekompasset vil blive overvåget løbende, og der vil
årligt blive gjort status over dem i den årlige rapport om det indre marked og
konkurrenceevnen.
Det er nu, vi skal gribe muligheden.
EU står over for et valg om enten at handle i
fællesskab for en fremtid med bæredygtig velstand for alle eller at acceptere splittelse og
økonomisk tilbagegang.
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Råd samt
arbejdsmarkedets parter til at tilslutte sig konkurrenceevnekompasset og til at bidrage
aktivt til gennemførelsen af de initiativer, det indeholder.
29