Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0072
Offentligt
2993899_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.2.2025
COM(2025) 72 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Rapport om energipriser og -omkostninger i Europa
DA
DA
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0002.png
1.
I
NDLEDNING
Rapporten om energipriser og energiomkostninger for 2024 er udarbejdet i kølvandet af en
længere periode med uro, der har kendetegnet de globale og europæiske energimarkeder siden
2020. Nedgangen i energipriserne under covid-19 blev afløst af en langvarig periode med høje
energipriser fra midten af 2021 til udgangen af 2023. Usædvanligt høje priser havde og har
fortsat alvorlige konsekvenser for de europæiske husholdninger, industrien, økonomien som
helhed og de offentlige finanser. Formålet med denne rapport er at analysere udviklingen i
energipriserne og give et klart billede af energiprisernes indvirkning på energiomkostningerne
for EU's industri og husholdninger, på EU's energiimport og på energiafgifterne.
Den Europæiske Union har fastsat en ambitiøs energipolitisk ramme under Europas grønne
pagt, som indebærer en yderligere styrkelse som reaktion på tidligere kriser og aktuelle
udfordringer. Desuden afføder den geoøkonomiske situation et behov for håndgribelige
foranstaltninger for at sikre konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi til både
virksomheder og borgere, samtidig med at de fortsatte fremskridt hen imod dekarbonisering
skal sikres. Handlingsplanen for ren industri og prisoverkommelig energi har til formål at løse
disse udfordringer.
Denne rapport giver et omfattende overblik over udviklingen i energipriser og -omkostninger
i Den Europæiske Union fra 2010 til 2023, eventuelt med yderligere data for første halvdel af
2024, hvis de foreligger
1
. I lighed med den tilgang, der er anvendt i tidligere udgaver
2
, bygger
rapporten på data og analyser fra en tilbundsgående undersøgelse
3
og Kommissionens eget
arbejde, hvor offentligt tilgængelige statistiske kilder prioriteres først og suppleres med
målrettede dataindsamlinger.
Engrospriserne har stabiliseret sig
på både el- og gasmarkederne siden energikrisen i 2021-
2023, dog på et niveau, der er højere end de historiske gennemsnit.
4
På grund af
tidsforskydningen i prisudviklingen i de to markedssegmenter
har de faldende engrospriser
dog endnu ikke haft en afsmittende effekt på detailpriserne på energi,
og de ligger stadig
højere for både husholdninger og virksomheder end før 2021. Husholdningernes gaspriser var
næsten dobbelt så høje i 2023 som før krisen. På samme måde ligger priserne på gas og
elektricitet til industrien lavere end under krisen men stadig 2-4 gange højere end hos EU's
vigtigste handelspartnere, og det truer den europæiske industris konkurrenceevne på lang sigt.
Navnlig i de energiintensive sektorer er de kraftigt stigende energipriser en nøglefaktor, der
påvirker konkurrenceevnen.
EU er afhængig af import for at dække >90 % af sit olie- og gasforbrug. Ud over hensynet til
energisikkerheden udgør
import af fossil energi,
som nåede op på 427 mia. EUR i 2023
(2,5 % af EU's BNP), en væsentlig belastning for den europæiske økonomi. Råolie er fortsat
den største importvare (med en andel på 56 % af den samlede regning) efterfulgt af naturgas
og kul. På trods af et kraftigt fald på grund af prisfald på råvarerne var regningen for importen
i 2023 stadig 45 % højere end gennemsnittet for 2014-2020. I REPowerEU-planen fra 2022
blev der foreslået foranstaltninger til at øge energiforsyningssikkerheden, fremskynde
1
2
Afhængigt af tilgængeligheden blev nogle benchmarks ajourført i september 2024 for at afspejle de seneste tilgængelige data.
COM(2016)769 final, COM(2019)1 final, COM(2020)951 final og COM(2024)136.
3
Undersøgelsen vil blive offentliggjort via Publikationskontoret.
4
I nominelle termer er energipriserne højere end før krisen, men i reale termer (deflateret med prisindeks) ligger de tæt på realprisniveauet
før krisen.
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
udbredelsen af vedvarende energi, dæmpe efterspørgslen og øge energieffektiviteten for at
opnå et mere fleksibelt, omkostningseffektivt og modstandsdygtigt europæisk energisystem i
fremtiden.
Endelig havde energikrisen også en indvirkning på
energibeskatningspolitikken.
I en
kombination med andre foranstaltninger faldt indtægterne fra energiafgifter, samtidig med at
mange medlemsstater ydede kompensation til husholdningerne og industrien for højere
energiomkostninger.
.
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0004.png
2.
2.1.
U
DVIKLINGEN I ENERGIPRISERNE
Elpriser
Fra 2015 til 2019 svingede de europæiske
engrospriser på elektricitet
mellem 40 og 60
EUR/MWh. Spotpriserne var forholdsvis stabile indtil udgangen af 2018 og faldt derefter i
2019 på grund af svag efterspørgsel, lavere brændstofomkostninger og øget produktion af
vedvarende energi. I 2020 førte covid-19 til et yderligere betydeligt fald i efterspørgslen efter
elektricitet, som sammen med stigende produktion af vedvarende energi pressede
engrospriserne til usædvanligt lave niveauer (17 EUR/MWh i maj 2020), herunder stadig
hyppigere perioder med negative priser i løbet af dagen.
Energikrisen i 2021-2022 førte til omfattende forstyrrelser på de globale og europæiske
energimarkeder. Dette påvirkede også engrospriserne på elektricitet i EU, da højere gaspriser
(se kapitel 2.2 om gas) medførte, at elpriserne steg
5
til mellem 150 og 270 EUR/MWh (Figur
1). Oven i de kraftigt stigende gaspriser, der førte til højere elpriser, samt lave eller variable
niveauer af vandkraft og produktion af vedvarende energi og afbrydelser på
atomkraftværkerne (på grund af vedligeholdelse), steg elpriserne til rekordhøjder i 2022 (og
nåede op på 400 EUR/MWh i august 2022).
Siden udgangen af 2022 har engrospriserne på elektricitet imidlertid stabiliseret sig på et
lavere niveau på day-ahead-markederne, selv om de ligger højere end de historiske
gennemsnit (85 EUR
2023
/MWh i gennemsnit i fjerde kvartal 2023 sammenlignet med 56
EUR
2023
/MWh i gennemsnit i perioden 2008-2020). Priserne på terminsmarkederne har i 2023
også stabiliseret sig på et niveau over de historiske gennemsnit.
Figur 1: Udviklingen i de månedlige gennemsnitlige day-ahead-engrospriser på grundlastelektricitet i Europa i EUR2023/MWh
med det europæiske elbenchmark og intervallet af minimums- og maksimumspriser på tværs af de vigtigste EU-markeder
Kilde: Trinomics et al. (2024), baseret på data fra S&P Platts, ENTSO-E
I tiåret før energikrisen var EU's engrospriser på elektricitet lavere end eller sammenlignelige
med priserne i Japan og Det Forenede Kongerige (Figur 2), men noget højere end de
amerikanske priser. Energikrisen førte til en priskonvergens mellem Europa og Asien.
Samtidig forblev priserne i USA på grund af billig indenlandsk gasforsyning forholdsvis lave,
5
I Europa er gasfyrede kraftværker ofte den marginale teknologi, der fastsætter engrospriserne på elektricitet.
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0005.png
hvilket yderligere øgede forskellen mellem de europæiske og amerikanske engrospriser på
elektricitet
6
.
Figur 2: Sammenligning af månedlige gennemsnitlige day-ahead-engrospriser på elektricitet i EU i forhold til globale
handelspartnere (EUR2023/MWh)
Kilde: Trinomics et al. (2024), baseret på data fra S&P Platts, ENTSO-E, JEPX, EIA
Detailpriser på elektricitet
er også steget i 2022 og 2023 i kølvandet på de stigende
engrospriserne på elektricitet, som på trods af den stigende anvendelse af dynamiske
priskontrakter blev væltet over på forbrugerne med en forsinkelse. I gennemsnit steg
energikomponenten
af husholdningernes detailpriser betydeligt i denne periode, mens andelen
af
skatter og afgifter
faldt som følge af midlertidige kompensationsforanstaltninger truffet af
nationale myndigheder i hele EU-27 (Figur 3).
Figur 3: Udviklingen i og sammensætningen af EU-husholdningernes elpris (ekskl. moms)
300
250
264
95
71
97
264
98
71
94
261
100
71
90
245
106
58
247
106
57
84
236
103
57
75
234
100
60
74
246
95
58
262
59
57
272
58
58
EUR2023/MWh
200
150
100
50
145
155
81
92
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Energi
Net
Skatter og afgifter
Kilde: Trinomics et al. (2024), baseret på data fra Eurostat (nrg_pc_204_c), VaasaETT
Konkret steg den gennemsnitlige detailpris på elektricitet til husholdninger i EU-27 med 12 %
6
Der foreligger ingen data for Kina efter 2020.
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0006.png
til 262 EUR
2023
/MWh
7
mellem 2020 og 2022. I 2023 steg priserne med yderligere 4 % til 272
EUR
2023
/MWh. Under krisen toppede detailpriserne på elektricitet over 500 EUR/MWh i
Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Italien og Nederlandene.
Detailpriserne for husholdninger varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, til dels på
grund af nyligt indførte interventioner på detailmarkedet
8
(Figur 4). Mange lande ydede
midlertidigt direkte subsidier eller nedsatte skatterne i 2023 for at afbøde virkningerne af
prisstigninger, og nogle medlemsstater havde meget lave eller endda negative afgifter på
elektricitet til husholdninger, herunder Irland (subsidier på 66 EUR/MWh), Portugal
(subsidier på 40 EUR/MWh) og Grækenland (subsidier på 37 EUR/MWh)
9
.
I lighed med tidligere år er der betydelige forskelle i husholdningernes elpriser på tværs af
medlemsstaterne. I 2023 blev den højeste gennemsnitlige detailmarkedspris i EU registreret i
Belgien med 383 EUR
2023
/MWh, mens Bulgarien havde den laveste pris på 116
EUR
2023
/MWh.
Figur 4: Husholdningernes elpriser i EU-medlemsstaterne
10
(2023, DD-forbrugskategorien)
Kilde: Trinomics et al. (2024), baseret på data fra Eurostat (nrg_pc_204_c), VaasaETT
Priserne på industriel elektricitet
fulgte en udvikling svarende til husholdningernes priser
og steg fra 132 EUR/MWh i 2020 til 238 EUR/MWh i anden halvdel af 2022 (80,3 %),
toppede i første halvdel af 2023 med 241 EUR/MWh, begyndte at falde i sidste del af 2023 og
landede på 197 EUR/MWh i første halvdel af 2024. Men i modsætning til husholdningernes
priser drives priserne på industriel elektricitet mere af engrosmarkedet på grund af den større
eksponering for energipriskomponenten. Den massive vækst i energipriskomponentens andel
blev kun delvist modvirket af nedsættelser af skatter og afgifter. I 2023 udgjorde
energipriskomponenten 63 % af de samlede elomkostninger for mellemstore industrielle
elforbrugere (i ID-forbrugskategorien),
11
mens netafgifternes andel er faldet til 12 % af
7
8
Priserne henviser til DD-forbrugskategorien i faste euro (EUR
2023
betyder justeret for inflation med 2023 som basisår)
F.eks. i Ungarn, Malta og Bulgarien.
9
Den irske foranstaltning er særligt bemærkelsesværdig, hvor forbrugstilskuddet afbødede de høje engrosmarkedsprisers indvirkning på
detailpriserne (via komponenten "Energi og forsyning" på 339 EUR/MWh i 2023).
10
DD-forbrugskategorien (Eurostat) anvendes som det vigtigste referencepunkt for denne sammenlignende analyse. I nogle medlemsstater
kan et andet interval være det mest repræsentative.
11
ID-forbrugskategorien (Eurostat) er repræsentativ for mellemstore industrielle elforbrugervirksomheder. I gennemsnit falder 24 % af det
samlede elforbrug til erhvervsformål i EU's medlemsstater inden for denne kategori.
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0007.png
omkostningerne (fra ca. 30 % i 2018 og før), og skatter og afgifter udgjorde kun 25 % af de
samlede omkostninger.
Foretages en
sammenligning internationalt
steg elpriserne betydeligt i alle større økonomier
under energikrisen, undtagen i USA (Figur 5). De elpriser, som industrien i EU skulle betale,
svarede til priserne i Japan i 2023, hvorimod industrien i EU havde en konkurrencefordel før
energikrisen. Det Forenede Kongeriges elpriser forblev på et meget højt niveau i hele 2023,
mens priserne i USA var forholdsvis stabile og fortsat lå tæt på det historiske niveau.
Figur 5: Industrielle elpriser i EU-27, USA, Det Forenede Kongerige, Japan, Canada og Sydkorea (EUR2023/MWh)
Kilde: Trinomics et al. (2024), S&P Platts, Eurostat, Enerdata EnerMonthly
2.2.
Gaspriser
Engrospriser på gas
i EU's gasknudepunkter svingede mellem 5 og 30 EUR/MWh i perioden
2015-2020 og faldt derefter i 2020, hvor en relativt mild vinter og covid-19-nedlukninger
pressede gaspriserne ned under 5 EUR/MWh i maj-juli 2020. En stigende efterspørgsel i
genopretningsperioden efter covid-19 begyndte at få gaspriserne til at stige fra midten af
2021, og i december 2021 fik knapheden på de europæiske gasmarkeder engrospriserne til at
stige til 113 EUR/MWh. Den russiske invasion af Ukraine, Ruslands anvendelse af landets
gaseksport som våben og den efterfølgende usikkerhed om gasforsyningerne førte til fortsat
høje spotpriser på over 100 EUR
2023
/MWh
12
i hele juni-december 2022, mens andelen af
russisk rørledningsgas i den europæiske import faldt fra 51 % i 2021 til 15 % i 2023. Samlet
set faldt andelen af import af russisk gas fra 45 % til 15 %, og andelen af import af russisk
LNG i EU's LNG-import faldt til 15 % fra 20 % i samme periode af 2021-2023. Trods lavere
efterspørgsel steg priserne yderligere og nåede den 26. august 2022 en rekordhøj spotpris på
320 EUR
2023
/MWh.
Fra september 2022 faldt spotpriserne på gas gradvist fra toppunktet i august 2022 til 42
EUR
2023
/MWh i april 2023 af flere årsager – høje lagerbeholdninger, en mild vinter, mindre
usikkerhed om forsyningen via russiske rørledninger (baseret på RePowerWU's bestræbelser
på at begrænse gasforbruget i EU, men også Ruslands beslutning om at indstille leverancerne
til visse EU-medlemsstater) og en positiv udvikling i LNG-importkapaciteten. I begyndelsen
af 2024 er der opstået en ny "prisligevægt" på ca. 30-40 EUR
2023
/MWh (Figur 6), der afspejler
12
EUR
2023
betyder
i 2023-euro (faste euro).
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0008.png
udfasningen af russisk rørledningsgas, den reducerede indenlandske produktion i EU og
overgangen fra rørledningsforsyning til import af LNG (flydende naturgas).
Regionale engrosprisforskelle (f.eks. mellem TTF, NBP og THE-knudepunkterne) kan i vid
udstrækning forklares ved forskellene i markedskarakteristika med hensyn til rørlednings-,
LNG-eksport- og sammenkoblingskapacitet med naboregioner. Generelt har markeder med
flere importkilder (f.eks. flere gasrørledninger og adgang til LNG-terminaler) et lavere
prisniveau end markeder med kun én forsyningskilde.
Engrospriserne på naturgas påvirkes af en række faktorer såsom temperatur
(varmeefterspørgsel), niveauet af industrielle aktiviteter, tilgængeligheden af vedvarende
energiproduktion
(hovedsagelig
efterspørgsel
efter
gasfyret
elproduktion),
opfyldningsniveauer i gaslagerfaciliteter og injektionsrater til opfyldning af lagre samt
rørlednings- og LNG-import. En af de vigtigste nylige faktorer, der definerede gaspriserne,
var omlægningen af gasimporten fra rørledningsgas til LNG-import, hvilket yderligere
eksponerede de europæiske gasmarkeder for de globale LNG-markeder og dermed skabte
større prisvolatilitet.
Figur 6: Udvalgte day-ahead-engrospriser på gas i europæiske gasknudepunkter
Kilde: Trinomics et al (2024), baseret på data fra P Platts, Enerdata EnerMonthly
LNG spillede kun en udlignende rolle i EU's gasforsyning før 2021, hvilket delvis skyldes
omkostningskonkurrenceevnen for russisk rørledningsgas i forhold til LNG
13
og den rigelige
europæiske forsyning, der kom fra Nederlandene (indtil 2023). For at erstatte russisk
rørledningsgas vendte Europa sig mod øget import af LNG, der især kom fra USA (Figur 7),
hvis andel steg fra 27 % i 2021 til 43 % i 2023, og andre globale kilder såsom Qatar, som
øgede LNG-eksporten til EU med 22 % i 2022 og med 12 % i 2023. I samme periode af 2021-
2023 faldt andelen af russisk LNG-eksport fra 20 % til 15 % i forbindelse med en næsten
fordobling af EU's samlede LNG-import, mens de russiske LNG-mængder steg med 32 %.
Dette suppleres af øget import via rørledninger fra Norge, Algeriet og Aserbajdsjan.
Efterhånden som importen af russisk rørledningsgas faldt markant, fordobledes LNG's andel
af den samlede import mellem 2021 og 2023 (fra 15-20 % til 35-40 %).
13
Baker Institute for Public Policy. (2023). Why is Europe not replacing Russian pipeline gas with long-term LNG contracts?
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0009.png
Figur 7: LNG-import og dennes andel af EU-27's samlede gasimport og
-forbrug
Kilde: Trinomics et al. (2024), baseret på data fra ENTSO-G, Eurostat
Denne ændring i den europæiske gasforsyning påvirkede til gengæld også de globale LNG-
markeder,
da Europa blev den største LNG-importør i perioden 2022-2023 og overhalede
Japan, Kina og Sydkorea.
Den øgede efterspørgsel i EU har bevirket en stigning i de globale
LNG-priser og omdirigeret en betydelig mængde LNG-forsendelser til Europa, som tidligere
primært gik til de asiatiske markeder.
En
sammenligning af internationale engrospriser på naturgas
viser tydeligt denne
virkning: Med undtagelse af USA oplevede både EU og større LNG-importerende lande
(Japan, Sydkorea, Kina og Indien) prisstigninger (Figur 8), mens priserne i USA ikke ændrede
sig drastisk i samme periode.
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0010.png
Figur 8: Day-ahead-engrospriserne på gas i EU (NL TTF) og hos EU's vigtigste handelspartnere
14
Kilde: Trinomics et al., baseret på data fra S&P Platts
Detailpriserne på gas
(Figur 9) er hovedsagelig drevet af engrospriserne på gas, men
ændringerne i 2021 og 2022 blev afspejlet forskelligt (i omfang og overvæltningens
hastighed) i medlemsstaterne. Dette skyldtes hovedsagelig forskelle i typen af og niveauet for
de nationale kriseafbødningsforanstaltninger og medlemsstaternes forskellige strukturer for
kontraktlængde og detailhandlernes forskellige strategier for gasindkøb (langsigtede
kontrakter, prisafdækning).
Figur 9: Gennemsnitlige gaspriser for husholdninger i EU-medlemsstater
15
i 2023 i D2-forbrugskategorien
Kilde: Trinomics et al. (2024), baseret på data fra VaasaETT, Eurostat
Parallelt med den store stigning i engrospriserne på gas i 2021 og 2022 begyndte de
14
15
For Japan/Korea, Indien og Kina anvendes CIF-priserne for LNG som reference. Alle priser er EUR
2023
.
Eurostat rapporterer ikke detailpriser på gas for Cypern, Finland og Malta.
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0011.png
gennemsnitlige husholdningspriser
at stige fra 2021-niveauet på 70-80 EUR
2023
/MWh til 125
EUR
2023
/MWh
16
i august 2022. Husholdningspriserne toppede fra tredje kvartal 2022 til andet
kvartal 2023 på 112 EUR
2023
/MWh, hvorefter de faldt og stabiliserede sig i alle medlemsstater
på et niveau, der var næsten dobbelt så højt som før krisen (100 EUR
2023
/MWh i stedet for
~60 EUR
2023
/MWh).
På grund af forskelle i detailmarkedernes karakteristika, nationale kriseforanstaltninger og
deres konsekvenser for overvæltningsgraden er der betydelige forskelle i husholdningernes
gaspriser i medlemsstaterne. I 2023 blev de højeste priser konstateret i Sverige og
Nederlandene (~210 EUR
2023
/MWh) og de laveste i Slovakiet, Rumænien, Kroatien og
Ungarn (alle under 60 EUR
2023
/MWh).
Energiomkostningers, netafgifters samt skatters og afgifters relative andel af
husholdningernes gaspriser ændrede sig også betydeligt. Energiomkostningskomponenten
(engrospris plus en avance) tegnede sig for 43 % af detailprisen i 2020, men nåede op på 64 %
i 2023. I samme periode faldt netafgiftskomponentens andel fra 24 % til 17 %, mens andelen
af skatter og afgifter faldt fra 33 % til 19 %, hovedsageligt som følge af statslige indgreb
(lavere skattesatser eller tilbagebetalinger) i detailpriserne.
Detailpriser på gas til industrien
i EU steg betydeligt under energikrisen. Priserne for
mellemstore industrielle gasforbrugere (I3-forbrugskategorien)
17
blev næsten fordoblet fra 40
EUR
2023
/MWh i 2021 til 76 EUR
2023
/MWh i 2023. For de største industrielle gasforbrugere
(I5-forbrugskategorien
18
), sprang priserne fra 39 EUR
2023
/MWh i 2021 til 87 EUR
2023
/MWh i
2022 og faldt derefter til 59 EUR
2023
/MWh i 2023. Betydelige stigninger i gaspriserne førte til
store stigninger i energiomkostningerne, navnlig for energiintensive virksomheder. De højere
gaspriser svækkede den europæiske industris konkurrenceevne, navnlig i energiintensive
sektorer, sammenlignet med konkurrenter som f.eks. USA og Kina, hvor priserne fortsat er
betydeligt lavere (Figur 10).
16
17
EUR
2023
betyder i 2023-euro (reelle euro).
I3-forbrugskategorien (Eurostat) er SMV'er og mellemstore virksomheder med et forbrug på mellem 10 000 GJ og 99 999 GJ
18
I5-forbrugskategorien (Eurostat) er store virksomheder med et forbrug på mellem 1 000 000 GJ og 3 999 999 GJ
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0012.png
Figur 10: Priserne på naturgas for den endelige forbruger i industrien (I5-forbrugskategorien) i EU og dets vigtigste
handelspartnere
Kilde: Trinomics et al. (2024), baseret på data fra Eurostat, Enerdata EnerMonthly
2.3.
Olie og kul
I de seneste år har der også været nye episoder med volatilitet i
råoliepriserne,
som faldt til
under 20 USD/tønde (Dated Brent) i april 2020 som følge af et betydeligt fald i efterspørgslen
og det uforholdsmæssigt store udbud i de første måneder af covid-19-nedlukningerne.
Priserne på råolie begyndte at stige sideløbende med den økonomiske genopretning og
lempelsen af covid-rejserestriktionerne, og de toppede med 130 USD/tønde i marts 2022.
Siden da er priserne faldet til 70-80 USD/tønde (Figur 11), på trods af
produktionsnedskæringer i OPEC+ og fortsatte geopolitiske konflikter i Nær- og
Mellemøsten, hovedsagelig på grund af øget produktion i USA og relativt lavt forbrug i
Asien.
Figur 11: Daily Europe Brent Spot Price FOB (USD og EUR pr. tønde, nominelle priser)
Kilde: GD ENER ENERScope, baseret på Markedsobservatoriet for Energis database
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0013.png
Brentpriserne lå i 2023 i gennemsnit på 82 USD/tønde, og IEA betegnede året som et "stabilt
år efter tre turbulente år". Olieforsyningen forblev høj og forventes at forblive høj med
planlagte kapacitetsudvidelser i lande uden for OPEC. På efterspørgselssiden skabte de
yderligere globale emissionsreduktioner øget opmærksomhed på energisikkerhed og beskeden
industriel efterspørgsel kombineret med omstillingen til vedvarende energi i forskellige
økonomiske sektorer et nedadgående pres på oliepriserne, som stadig kunne mærkes i 2024.
Detailpriserne på
oliebaserede brændstofprodukter
(Figur 12) fulgte udviklingen i
råoliepriserne tæt og faldt betydeligt efter efteråret 2022. Der var mere alvorlige prisstigninger
på diesel og fyringsolie, hovedsagelig på grund af den globalt begrænsede
raffinaderikapacitet.
Figur 12: Gennemsnitlig årlig detailpris på olieprodukter i EU-27 i EUR2023/liter, eksklusive skatter og afgifter
Kilde: GD ENER ENERScope, baseret på Markedsobservatoriet for Energis database
3.
3.1.
U
DVIKLINGEN I ENERGIOMKOSTNINGERNE
EU's energiimportregning
EU er nettoimportør af energi og var afhængig af import for at dække 63 % af sit
energiforbrug i 2022. EU's energiimportregning afhænger af mængden af brændstoffer,
priserne på brændstofferne (stigende som følge af de globale markeder) og vekselkursen
mellem EUR og USD. I 2022 nåede energiimportregningen op på skønsmæssigt 600 mia.
EUR (3,8 % af BNP for EU-27). Både olie- og gaspriser bidrog til stigningen (Figur 13).
Efter prisfaldet faldt energiimportregningen i 2023 til ca. 427 mia. EUR (2,5 % af EU's BNP),
hovedsageligt som følge af lavere priser på naturgas og LNG. Ikke desto mindre er
energiimportregningen stadig betydeligt højere end før, og den kraftige stigning i 2021-2022
viser, hvor meget priserne på fossile brændstoffer tynger EU's økonomi.
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0014.png
Figur 13: Anslået energiimportregning for EU 2014-2024 (mia. EUR, % af EU's BNP)
Kilde: Eurostat Comext
Med andre ord: Hvis omstillingen til ren energi var blevet fremskyndet før krisen, ville EU
have haft færre fossile brændstoffer i energimikset (stadig 69 % i 2022), og indvirkningen af
svingende priser på fossile brændstoffer på de europæiske energipriser kunne have været
lavere.
3.2.
Husholdningernes energiudgifter
De europæiske husholdningers energiudgifter (bestemt af detailpriser og husholdningernes
forbrug) faldt for alle indkomstniveauer mellem 2012 og midten af 2021, hvor tendensen
vendte på grund af energikrisen. I 2020 brugte europæiske lavindkomsthusstande
19
i
gennemsnit 7,3 % af deres samlede budget på energi, hvilket steg til 7,5 % (1 250 EUR) i
2022
20
med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Lavere mellemindkomsthusstande
og mellemindkomsthusstande har en tendens til at have højere absolutte energiudgifter, men
disse udgifter udgør en mindre andel af deres husholdningsbudget. I 2022 brugte disse
husholdninger henholdsvis 6,9 % og 6,4 % af deres samlede budget på energi (et fald fra
7,6 % og 6,9 % i 2010).
Stigende energipriser, navnlig i anden halvdel af 2021 og i 2022, resulterede i højere
energiudgifter end normalt for de europæiske husholdninger, og et stigende antal
husholdninger kæmper for at opfylde deres energibehov. Stigningerne i energiomkostningerne
i 2022 påvirkede i uforholdsmæssig grad de mest sårbare husholdninger. Det anslås, at 10 %
af husstandene i alle medlemsstater ikke var i stand til at holde boligen tilstrækkeligt
opvarmet og havde restancer på forsyningsregningerne
21
.
Stigningerne i energiomkostningerne var hovedsageligt drevet af priserne på naturgas,
flydende brændstoffer og elektricitet og kunne ikke fuldt ud opvejes af husholdningernes
bestræbelser på at reducere energiforbruget. Nationale foranstaltninger til støtte for
19
I denne rapport defineres husholdninger i første indkomstdecil som lavindkomsthusholdninger. Husholdninger med lav mellemindkomst
ligger i den tredje indkomstdecil, og den femte indkomstdecil anvendes som en repræsentation af mellemindkomsthusholdninger. For de
medlemsstater, hvor der kun foreligger kvintildata, anvendes første, anden og tredje indkomstkvintil.
20
Baseret på de seneste data fra husholdningsbudgetundersøgelsen.
21
Kilde:
EPAH (2024), undtagen for Rumænien og Kroatien (2022)
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0015.png
husholdningernes energiudgifter bidrog til at afbøde virkningerne af energikrisen, men meget
ofte var disse foranstaltninger (f.eks. et fald i momssatserne) ikke specifikt rettet mod de mest
sårbare husholdninger.
Husholdningernes situation varierede betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat både med
hensyn til absolutte udgifter og udtrykt som en andel af de samlede udgifter.
•
Relativt set brugte de fattigste husholdninger over 20 % af husholdningsbudgettet på
energi i Slovakiet og over 15 % i Rumænien, hvor andelen var mindre end 5 % af
budgettet i Sverige og i Luxembourg.
I absolutte tal brugte lavindkomsthusholdningerne mindre end 500 EUR på
energiprodukter i Letland og Rumænien, mens de brugte mere end 1 500 EUR i
Luxembourg og mere end 3 000 EUR i Danmark.
Figur 14: Energiens andel af de samlede forbrugsudgifter fordelt efter indkomstgruppe i medlemsstaterne i EU27
•
Kilde: Trinomics et al (2024), baseret på ad hoc-dataindsamling om husholdningernes forbrugsudgifter
Hvad angår forbrugernes valgmuligheder, var elektricitet fortsat den dyreste energibærer i
2023 (EUR 289/MWh) (Tabel 1). Til sammenligning var både naturgas (116 EUR/MWh) og
fyringsolie (116 EUR/MWh) billigere muligheder for opvarmning. På trods af
omkostningsforskellen for energiinput kan varmepumper konkurrere med olie- og gaskedler
på driftsomkostninger i EU-gennemsnit, da de er meget mere effektive til at producere varme.
På samme måde bruger elbiler energiinputtet meget mere effektivt, og især med dynamiske
elpriser har de allerede meget lavere driftsomkostninger. Initialinvesteringsomkostninger til
varmepumper og elbiler kan stadig udgøre en risiko for den udbredte anvendelse. Det
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0016.png
reviderede energibeskatningsdirektiv indeholder forslag om betydeligt lavere
minimumsafgiftssatser for elektricitet
22
, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at
nedsætte elafgifterne (og -priserne) og støtte elektrificering inden for opvarmning og
transport. Medlemsstaterne vil også have mulighed for at fritage husholdningerne for
elbeskatning og dermed yde yderligere støtte til elektrificering.
Tabel 1: Sammenligning af forskellige energimuligheder for husholdninger i EU pr. MWh
Consumer type
Component
Energy/Gas/Fuel net price
Network
Taxes
Total
Electricity
Household (DC)
Price 2023
per MWh
133.5
59.6
95.4
288.5
Gas
Gasoline
Diesel
Heating oil
Household (D2)
Price
Price 2023
Share
Price 2023
Share
Price 2023
Share
Share
2023 per Share 2023
2023
per MWh
2023
per MWh
2023
per MWh
2023
MWh
46% 62.6
54%
93.1
48%
89.5
54%
81.3
70%
21% 16.6
14%
33% 36.2
31%
102.4
52%
77.6
46%
34.8
30%
115.6
195.5
100%
167.1
100%
116.1
100%
Kilde: Eurostat, for elektricitet NRG_PC_204 og NRG_PC_204_C, data for første halvår, for gas NRG_PC_202 og NRG_PC_202_C, data for første halvår GD
ENER's ugentlige oliebulletin (for olieprodukter), data for 2023. Konvertering af benzin til MWh skete ved hjælp af en faktor på 1,000 l = 8,9 MWh. Konvertering
af diesel og fyringsolie til MWh skete ved hjælp af en faktor på 1,000 l = 10 MWh
3.3.
Industriens energiomkostninger
Energi er afgørende for den økonomiske aktivitet, og energiomkostningerne spiller en
væsentlig rolle for den europæiske industris konkurrenceevne. Selv om el- og
naturgaspriserne faldt fra niveauet i 2022, var energiomkostningerne for EU's industrier stadig
betydeligt højere i 2023 end niveauet før covid-19 og før energikrisen. Den største andel af
energiomkostningerne (elektricitets- og naturgasomkostninger tilsammen) blev registreret i de
elektrointensive sektorer som f.eks.
primær aluminium
(38 %) og
ferrolegeringer og silicium
(29 %). Disse efterfølges af sektorerne
planglas
(25 %) og
minedrift
(20 %), der begge har en
relativt høj andel af gas- og elomkostninger.
For den gennemsnitlige europæiske virksomhed ligger energiomkostningerne på 1-3 % af de
samlede produktionsomkostninger. For energiintensive sektorer (f.eks.
papirmasse og papir,
grundlæggende kemikalier, kunstfibre, glas, byggematerialer af ler, cement, kalk og gips
og
jern og stål),
når energiomkostningerne op på mellem 5-10 % af de samlede
produktionsomkostninger, hvilket gør dem særligt sårbare over for prisstigninger og
importkonkurrence (Figur 15).
22
1 EUR/MWh for ikke-erhvervsmæssig brug, som erstattes af en minimumssats på 0,15 EUR/GJ eller 0,54
EUR/MWh for både erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug i henhold til den foreslåede revision
af direktivet.
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0017.png
Figur 15: Anslåede energiomkostninger (som andele af produktionsomkostningerne) for fremstillingssektorerne i 2021-2023, EU-
gennemsnit
Kilde: Trinomics et al. (2024), baseret på data fra operatører af industrianlæg.
I de fleste sektorer rapporteres det, at andelene af energiomkostninger er steget i 2022 og
2023 i forhold til 2021, hvilket er særligt mærkbart i de energiintensive industrier (f.eks.
papirmasse og papir, kunstfibre, glas, byggematerialer af ler, cement, kalk og gips, jern og
stål
og
ikke-jernholdige metaller).
Set i et internationalt perspektiv nyder fremstillingssektorerne i nogle G20-lande uden for EU
ofte godt af lavere energiomkostninger takket være: i) adgang til relativt mere rigelige
indenlandske energikilder, ii) forskelle i de nationale politikker, navnlig med hensyn til
energisubsidier og statslige støtteforanstaltninger. Energiintensiteten i EU's industrier er som
regel sammenlignelig med eller lavere end hos EU's vigtigste handelspartnere (med
undtagelse af
papirmasse og papir
og
raffinaderier),
men til dels på grund af højere
energipriser har rentabiliteten i EU's fremstillingssektorer tendens til at være lavere.
3.4.
Energibeskatning
Energiafgifter, både på produktion og forbrug af energi, giver betydelige indtægter til
medlemsstaternes budgetter. Indtægterne fra energiafgifter var stabile i 2010-2019 og lå på
gennemsnitligt 1,88 % af BNP (Figur 16), men under covid-19 (2020) udløste lavere
energipriser og lavere forbrug et fald til 1,74 % af BNP. I 2021 begyndte indtægterne fra
energiafgifter at stige, men i 2022, hovedsageligt som følge af foranstaltningerne til at
modvirke stigninger i energipriserne, faldt energiafgifter opkrævet i EU til 248 mia. EUR
(1,6 % af BNP).
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0018.png
Figur 16
-
17: Indtægter fra energiafgifter i EU27 (mia. EUR, % af BNP)
300
250
6,00%
5,00%
mia. EUR 2022
200
150
100
50
0
4,00%
3,00%
2,00%
1,00%
0,00%
Energiafgifter (venstre skala)
% af skatteindtægter* (højre skala)
% af BNP (højre skala)
Kilde: Trinomics et al. (2024), baseret på data fra Eurostat (env_ac_tax)
Energiafgifternes andel af de offentlige indtægter varierer betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat. I 2022 udgjorde energiafgifterne i Bulgarien over 14 % af de samlede
skatteindtægter, hvorimod andelen kun udgjorde 2,5 % i Østrig og Irland (Figur 18).
Indtægterne fra energiafgifter i forhold til det nationale BNP var højest i Grækenland (4,8 %)
og lavest i Irland (0,5 %). Generelt har medlemsstater med et lavt BNP pr. indbygger en
højere andel af energiafgifter i forhold til både de samlede skatteindtægter og BNP.
Figur 18: Indtægter fra energiafgifter i procent af skatteindtægterne og af BNP
23
(2021)
Kilde: Trinomics et al. (2024), baseret på data fra Eurostat (env_ac_tax).
23
De seneste tilgængelige tal er for 2020.
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
2993899_0019.png
4.
K
ONKLUSION
EU reagerede med enhed, solidaritet og beslutsomhed for at overvinde den potentielt
ødelæggende energikrise i 2021-2022. Medlemsstaterne blev enige om foranstaltninger til at
imødegå uforholdsmæssigt høje gaspriser, fremskynde udrulningen af økonomisk
overkommelig ren energi og planlægge solidaritetsforanstaltninger i tilfælde af en gaskrise, og
alle foranstaltningerne spillede en rolle med hensyn til at stabilisere EU's markeder. Samtidig
vedtog medlemsstaterne en række foranstaltninger for at beskytte deres husholdninger og
industrier mod konsekvenserne af høje og svingende energipriser.
Energipolitikken viste sig at være afgørende for at fremme energisystemernes omstilling til
nulemission af CO
2
, samtidig med at energisikkerheden og prisoverkommeligheden blev
opretholdt. Det er også en hjørnesten i EU's bestræbelser på at dekarbonisere økonomien,
samtidig med at man sikrer den europæisk industris konkurrenceevne og en retfærdig
omstilling for alle. I de seneste år har EU levet op til sine forpligtelser ved at træffe håndfaste
foranstaltninger for at garantere sikkerhed og fremskridt i omstillingen til ren energi. EU har
handlet i fællesskab for at opfylde målsætningerne i REPowerEU-planen med henblik på at
opbygge et mere sikkert og dekarboniseret energisystem for alle europæere under geopolitiske
forhold i hastig forandring.
Engrospriserne på elektricitet og gas er faldet betydeligt siden slutningen af 2022, men de er
fortsat højere end før krisen. De højere priser har stadig en betydelig indvirkning på
energiregningerne, navnlig for de mest sårbare husholdninger og virksomheder
24
. Stigningen i
energiomkostningerne førte til højere energiudgifter, især for lavindkomsthusholdninger. På
samme måde ses ikke længere et fald i energiomkostningernes andel i -energiintensive
industrier. Den ændrede udvikling medførte betydelige udfordringer for de fleste
energiintensive industrisektorer, til dels afbødet af deres egne bestræbelser på at forbedre
energieffektiviteten samt af den offentlige støtte. Indvirkningen på hele EU's økonomi har
også været betydelig med en væsentlig stigning i EU's regning for import af fossile
brændstoffer, hovedsagelig som følge af kraftigt stigende gas- og oliepriser.
Krisen i 2021-2022 har allerede medført langvarige ændringer i EU's energisystem,
begyndende med LNG, som nu tegner sig for en meget højere andel (~40 %) af gasimporten
og erstatter russisk rørledningsgas. Den fremskyndede energiomstilling vil gradvist medføre
yderligere ændringer i energiforsyningen og -efterspørgslen allerede i dette årti og bidrage til,
at EU opnår en større uafhængighed af import af fossile brændstoffer, så EU i sidste ende
opnår en lavere energiregning.
Udsigterne for energimarkedet for 2024-2025 er forbedret, men der er fortsat spændinger. De
foranstaltninger, som medlemsstaterne og Kommissionen har truffet for at bekæmpe
energikrisen
25
, bidrog væsentligt til forbedringerne. De høje energiprisers indvirkning på EU-
industriens konkurrenceevne er dog fortsat en stor udfordring. EU er nødt til at reagere hurtigt
på Mario Draghis og Enrico Lettas forslag om at styrke industriens konkurrenceevne.
Desuden er EU nødt til fortsat at føre en aktiv handelspolitik, der bidrager til øget
24
Indvirkningen på
SMV'er beskrives nærmere i SMV-repræsentantens rapport: SMEs and rising energy prices – First findings &
recommendations
25
Disse foranstaltninger omfatter diversificering af udbuddet, reduktion af efterspørgslen, udvidelse af LNG-importkapaciteten, forpligtelser
til at fylde gaslagre på forhånd, aggregering af efterspørgslen og fælles indkøb og foranstaltninger til håndtering af høje priser og volatilitet
(f.eks. markedskorrektionsmekanisme, mekanisme til intradagsprisvolatilitet).
 kom (2025) 0072 - Ingen titel
diversificering af udbuddet og økonomisk modstandsdygtighed.
EU er navnlig nødt til at fremskynde den udbredte vedtagelse af rene teknologier og
energieffektivitetsforanstaltninger for at undgå kriser forårsaget af fossile brændstoffer i
fremtiden. Teknologier såsom varmepumper og elektriske køretøjer vil sammen med
prisfleksibelt elforbrug, energilagring samt tilstrækkelige netsammenkoblinger og en effektiv
anvendelse heraf spille en vigtig rolle med hensyn til at beskytte husholdninger og industrier
mod yderligere energichok. Med henblik på at bevare konkurrenceevnen er europæiske
virksomheder, navnlig energiintensive industrier, nødt til fortsat at forbedre
energieffektiviteten, øge fleksibiliteten med hensyn til prisfleksibelt elforbrug og vedtage
dekarboniserede energiteknologier, mens EU arbejder på foranstaltninger, der skal gøre det
muligt at udlede fordele af omstillingen gennem fortsatte investeringer i forskning og
innovation, en ny udformning af elmarkederne og sikring af lige konkurrencevilkår på
internationalt plan. EU bør også fortsat være engageret i at bekæmpe energifattigdom,
beskytte sårbare forbrugere og sætte forbrugerne i stand til aktivt at deltage i den grønne
omstilling ved at gennemføre politikker, der fremmer energieffektivitet, vedvarende
energikilder og økonomisk overkommelige muligheder for ren energi.