Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2025) 0081 stillet af udvalget den
26. marts 2025 efter ønske fra Marianne Bigum og Claus Jørgensen
(SF).
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren sikre, at EU's rapporteringskrav forbliver forudsi-
gelige og stabile, så virksomheder fortsat kan planlægge og investere i lang-
sigtede bæredygtige projekter uden at blive mødt af skiftende regler?
Svar:
Med den igangværende forenkling
af EU’s rapporteringskrav
for bæredyg-
tighed er det min klare ambition, at der skal skabes nogle langtidsholdbare
regler, som er anvendelige og gennemskuelige for danske virksomheder og
investorer både i dag og de næste mange år. Forenklingen i dag er nødven-
dig, fordi der blev skudt over målet med de nuværende regler. I implemen-
teringen og fra virksomhedernes erfaring i forbindelse med den første rap-
portering blev det tydeligt for mig, at byrderne forbundet med bæredygtig-
hedsrapporteringen ikke ledte til flere bæredygtige projekter i virksomhe-
derne, men snarere stod i vejen for dem.
Med denne revision skal der derfor laves regler, som virksomhederne kan
regne med i mange år, og som skaber rammerne for, at virksomhederne kan
foretage langsigtede bæredygtige investeringer og projekter og blive beløn-
net for dem i markederne. De kan blive belønnet, fordi vi forhåbentlig får
en bæredygtighedsrapportering, hvor bæredygtige foregangsvirksomheder
kan skille sig positivt ud og blive lagt mærke til og dermed ikke risikerer
at drukne i en skov af rapporteringskrav.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk