Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0081
Offentligt
3011810_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 3 ad KOM (2025) 0081 stillet af udvalget den
26. marts 2025 efter ønske fra Marianne Bigum og Claus Jørgensen
(SF).
Spørgsmål:
Hvordan vurderer ministeren konsekvenserne af en svækkelse af EU's bæ-
redygtighedsrapportering for udviklingen af grøn strøm på tværs af Eu-
ropa? Og er ministeren enig i, at hvis færre virksomheder forpligtes til at
levere emissionsdata, så risikerer vi at reducere incitamentet til at indgå
PPA'er (Power Purchase Agreements) og dermed bremse væksten i grøn
energi i EU? Ministeren bedes desuden redegøre for, hvilke konsekvenser
det kan få, og hvilke tiltag regeringen vil tage for at sikre, at udviklingen i
grøn strøm ikke sættes i stå. Spørgsmålet stilles, da markedet for PPA'er i
høj grad er drevet af virksomhedernes scope 2-rapportering (der omfatter
virksomhedernes indirekte drivhusgasemissioner i forbindelse med køb og
brug af elektricitet, damp, varme og køling), og data viser, at kapaciteten
af vedvarende energi via PPA'er er steget markant siden 2020.
Svar:
Jeg har spurgt Klima-, Energi- og Forsyningsministeren, som har oplyst,
at:
Ved handel med Power Purchase Agreements (PPA’er) kan der, i modsæt-
ning til ved handel på elbørsen, stilles krav om, at den strøm, der købes, er
produceret af grønne kilder (evt. ved brug af oprindelsesgarantier). Brug af
PPA’er med oprindelsesgarantier kan derfor medvirke til, at virksomheden
lever op til EUs bæredygtighedskrav. Energistyrelsen vurderer, at en lem-
pelse af bæredygtighedsrapporteringskrav for visse virksomheder alt andet
lige vil kunne mindske efterspørgslen
efter PPA’er. Dette kan isoleret set
have en indflydelse på udbygningen af grøn energi, da det ikke kan afvises,
at visse producenter måske ikke i tilstrækkelig grad vil kunne sikre sig en
stabil afsætningspris på markedet. Effekten af denne ændring er dog ikke
entydig, da det ikke er muligt at fastslå, hvor mange virksomheder, der
alene indgår PPA’er på grund
af bæredygtighedsrapporteringskravet. Ener-
gistyrelsen vurderer det som sandsynligt, at mange virksomheder fortsat vil
have interesse i at anvende grøn energi gennem PPA’er, selvom rapporte-
ring ikke længere er et krav. Dette skyldes både virksomheders ønsker om
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
kom (2025) 0081 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan ministeren vurderer konsekvenserne af en svækkelse af EU’s bæredygtighedsrapportering for udviklingen af grøn strøm på tværs af Europa?
2/2
at opnå en bæredygtig profil samt fordelene ved som virksomhed at be-
skytte sig mod udsving i elpriserne. Derfor forventes det, at der fortsat vil
være incitamenter til at indgå PPA’er med grønne energiproducenter. Re-
geringen vil fortsat arbejde for at skabe de rette rammer for brugen af
PPA’er, som er med til at understøtte omstillingen til en grønnere energi-
forsyning, ved bl.a. at fremme investeringer i den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov