Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0101
Offentligt
3035762_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 2. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 6 KOM (2025)
0101 efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
Vil ministeren
i forlængelse af den tidlige forelæggelse i Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget den 20. maj 2025 af EU-Kommissionens forslag om tilbagesendelse
af illegale migranter
redegøre for, hvilke afgørelser der konkret skal ske gensidig
anerkendelse af?
Svar:
1.
Europa-Kommissionen har den 11. marts 2025 fremsat forslag til forordning om
et fælles system for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
i Unionen (tilbagesendelsesforordningen).
Forslaget vil medføre, at der indføres et fælles system for tilbagesendelse af tred-
jelandsstatsborgere med ulovligt ophold på medlemsstaternes område. Europa-
Kommissionens formål med forslaget til en tilbagesendelsesforordning er at sikre
en effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere med ulov-
ligt ophold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere henvise til den samtidige be-
svarelse af spørgsmål nr. 18 KOM (2025) 0101 stillet den 2. juni 2025
2.
I medfør af forslaget til forordningens artikel 7, træffes der som udgangspunkt
en
afgørelse om tilbagesendelse
(tilbagesendelsesafgørelse) af enhver tredjelands-
statsborger, der opholder sig ulovligt på medlemsstatens område.
En
afgørelse om tilbagesendelse
er i forslagets artikel 4, nr. 4, defineret som en
afgørelse, der fastslår eller erklærer, at en tredjelandsstatsborgers ophold er ulov-
ligt, og som pålægger eller fastslår en forpligtelse for den pågældende til at forlade
Den Europæiske Union.
5. juni 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 8826
3210406
Side
1/3
kom (2025) 0101 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om, hvilke afgørelser der konkret skal ske gensidig anerkendelse af
En tilbagesendelsesafgørelse meddeles således til tredjelandsstatsborgere uden
lovligt ophold i medlemsstaten og forpligter tredjelandsstatsborgeren til at forlade
medlemsstaternes område.
Det fremgår ligeledes af forslaget til artikel 7, at de vigtigste elementer i en tilba-
gesendelsesafgørelse skal indsættes i en ny formular, som
kaldes ”den europæiske
tilbagesendelsesordre”, som skal gøres tilgængelig
for de andre medlemsstater i
Schengeninformationssystemet.
3.
Forslaget til tilbagesendelsesforordningen indeholder i artikel 9 en bestemmelse
om anerkendelse og fuldbyrdelse af
afgørelser om tilbagesendelse
truffet af en an-
den medlemsstat (gensidig anerkendelse).
Det følger af bestemmelsen i artikel 9, at en medlemsstat (den fuldbyrdende med-
lemsstat) kan anerkende en anden medlemsstats (den udstedende medlemsstat)
afgørelse om tilbagesendelse, hvorefter den fuldbyrdende medlemsstat kan ud-
sende tredjelandsstatsborgeren baseret på den udstedende medlemsstats afgø-
relse om tilbagesendelse.
Anerkendelsen af tilbagesendelsesafgørelsen skal kunne ske på baggrund af den
europæiske tilbagesendelsesordre, der er gjort tilgængelig for medlemsstaterne via
Schengeninformationssystemet, og som indeholder de vigtigste elementer i tilba-
gesendelsesafgørelsen. Den europæiske tilbagesendelsesordre har således ikke no-
get selvstændigt indhold.
Det følger af forslaget, at gensidig anerkendelse vil kunne gøres obligatorisk fra den
1. juli 2027.
Det er alene tilbagesendelsesafgørelser, der er omfattet af forslaget om gensidig
anerkendelse.
Det bemærkes, at der i gældende ret er en hjemmel til gensidig anerkendelse af
afgørelser om udsendelse truffet i andre medlemsstater i udlændingelovens § 27
b. Ordningen er ikke obligatorisk.
4.
En medlemsstat kan i medfør af artikel 9, stk. 4, beslutte ikke at anerkende eller
fuldbyrde en anden medlemsstats tilbagesendelsesafgørelse, hvis fuldbyrdelsen
åbenbart strider imod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdende medlems-
stat, eller hvis tredjelandsstatsborgeren skal udsendes til et andet tredjeland, end
det der er angivet i tilbagesendelsesafgørelsen. Medlemsstaterne kan således be-
slutte ikke at anerkende tilbagesendelsesafgørelsen, hvis det vurderes, at fuldbyr-
delsen af tilbagesendelsesafgørelsen vil udgøre en risiko for refoulement. Den prak-
tiske håndtering af, at det land, der udsender udlændingen, bærer ansvaret for, at
refoulementsforbuddet overholdes, selvom et andet land har truffet tilbagesendel-
sesafgørelsen, berøres ikke i forslaget.
Side
2/3
kom (2025) 0101 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om, hvilke afgørelser der konkret skal ske gensidig anerkendelse af
5.
Formålet med gensidig anerkendelse af tilbagesendelsesafgørelser er blandt an-
det at effektuere tilbagesendelser. Derfor skal der ses nærmere på mekanismerne
i forslaget om obligatorisk gensidig anerkendelse af tilbagesendelsesafgørelser, så
det kan vurderes, om det er mere hensigtsmæssigt, at det ikke er obligatorisk, så
der er mulighed for konkret i den enkelte sag at vurdere, om man vil gøre brug af
andre landes tilbagesendelsesafgørelser, f.eks. i sager hvor udsendelse er hurtigere
gennemført med en national afgørelse. Det vil der derfor også være stort fokus på
i forbindelse med forhandlingerne om forslaget. Det er således ikke forventningen,
at forordningen vedtages i sin nuværende form.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
3/3