Folketingets Europaudvalg
Dato
12-06-2025
Bilag
Sag
25/01479
Enhed
EUPOL
FEU KOM (2025) 0123
–
svar på spørgsmål 3 fra Folketingets
Europaudvalg stillet den 23. maj 2025 til europaministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes præcisere, hvad der ligger i begrebet ”økonomisk tilgængelige
boliger”,
som foreslås som en strategisk prioritet i forbindelse med
midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken.
Svar
Med forslaget til en midtvejsevaluering af samhørighedspolitikken lægges der bl.a.
op til at oprette et nyt selvstændigt undermål om økonomisk tilgængelige boliger
under tre af fem eksisterende politiske målsætninger for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU). Undermålet tilføjes under de politiske målsætninger
et
grønnere og robust Europa, et mere socialt og inklusivt Europa
og
et Europa tættere
på borgerne.
Kommissionens forslag indeholder ikke en egentlig definition af økonomisk
tilgængelige boliger. Som med samhørighedspolitikken i øvrigt vil det være op til
Kommissionen at vurdere, om medlemslandenes samhørighedsprogrammer,
herunder ift. eventuelle omprogrammerede midler, lever op til de politiske
målsætninger og undermål, som er vedtaget for samhørighedspolitikken.
Det bemærkes, at medlemslande, indenfor gældende rammer, allerede kan støtte
bl.a. energiforbedringer af boliger eller socialt boligbyggeri. Forslaget til
midtvejsevalueringen vil således udvide medlemslandenes muligheder for at støtte
tiltag vedr. økonomisk tilgængelige boliger.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1