Europaudvalget 2025
KOM (2025) 0187
Offentligt
3029523_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.4.2025
COM(2025) 187 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Arbejdsplan for miljøvenligt design for bæredygtige produkter og energimærkning for
2025-2030
{SWD(2025) 112 final}
DA
DA
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Arbejdsplan for miljøvenligt design for bæredygtige produkter og energimærkning for
2025-2030
1.
I
NDLEDNING
1.1.
Et indre marked for bæredygtige produkter
Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter
1
er den retlige ramme for
fastsættelse af krav til miljøvenligt design. Sammen med
rammeforordningen om
energimærkning
giver den forbrugernes valgmuligheder og fremmer udbredelsen af mere
bæredygtige og energieffektive produkter. I denne meddelelse angives de produkter, der skal
prioriteres for det arbejde, der skal udføres frem til 2030 i henhold til forordningen om
miljøvenligt design for bæredygtige produkter og rammeforordningen om energimærkning.
Fastsættelse af harmoniserede krav til miljøvenligt design, der gælder i hele det indre marked,
bidrager til at fremme udbredelsen af bæredygtige produkter, bæredygtig produktion og
bæredygtigt forbrug. Interessenterne støtter dette initiativ, fordi det reducerer
overholdelsesomkostningerne, forenkler systemet og gør det muligt for producenter og
forbrugere at drage fordel af de stordriftsfordele, som et marked med 450 millioner forbrugere
giver. Dette tilskynder til investeringer og innovation og skaber større efterspørgsel efter
bæredygtige produkter, hvilket fremmer EU-producenternes konkurrenceevne og tilskynder til
bæredygtige valg i hele værdikæden. Fastsættelse af ambitiøse tærskler for markedsføring af
produkter på EU-markedet, som gælder for virksomheder både i og uden for EU, er en værdifuld
mulighed for at øge bæredygtigheden i de globale værdikæder. Incitamenter kan desuden bidrage
til at fremme bæredygtige produkter og sikre, at de er økonomisk overkommelige for alle
forbrugere.
Krav til miljøvenligt design er velegnede til at reducere energiforbruget og produkters miljø-,
energi- og klimapåvirkninger og til at forbedre cirkulariteten. Kravene hjælper forbrugerne med
at træffe mere velinformerede købsbeslutninger og skabe økonomiske fordele for producenter af
mere bæredygtige produkter ved at give flere oplysninger om produkters bæredygtighed.
Udarbejdelsen af krav til miljøvenligt design af forbrugerprodukter, der kan repareres, er også
relevant med hensyn til at udbygge forbrugerens ret til reparation som fastsat i direktiv
EU/2024/1799 om fremme af reparation af varer
2
. Som følge heraf bidrager kravene til
miljøvenligt design til vigtige EU-politiske mål vedrørende miljø, energi, klima,
forbrugerbeskyttelse, konkurrenceevne, modstandsdygtighed og det indre marked.
Denne arbejdsplan vil også bidrage til målene i det nyligt vedtagne konkurrenceevnekompas
3
ved at hjælpe med at gøre noget ved innovationskløften og styrke konkurrenceevnen,
1
2
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for
fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1799 af 13. juni 2024 om fælles regler til fremme af
reparation af varer og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv (EU) 2019/771 og (EU) 2020/1828
(EUT L, 2024/1799, 10.7.2024, ELI:
http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1799/oj).
COM (2025) 30 final.
1
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0003.png
dekarboniseringen og EU's økonomiske sikkerhed. Planen kan desuden bidrage til at udvikle
førende markeder for bæredygtige og cirkulære produkter i overensstemmelse med den nylige
aftale om en ren industri
4
og handlingsplanen for stål og metal
5
. Kommissionen planlægger at
udstede en relateret lov om cirkulær økonomi og en lov om fremskyndelse af industriel
dekarbonisering for at supplere dette initiativ.
Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter er et vigtigt bidrag til
ambitionen i aftalen om ren industri om at gøre EU til verdens førende inden for cirkulær
økonomi senest i 2030. Det vil være afgørende at vedtage produktkravene i forordningen om
miljøvenligt design for bæredygtige produkter – suppleret af den kommende lov om cirkulær
økonomi – for at gøre vores økonomier mere cirkulære ved at udvikle førende markeder for
bæredygtige og cirkulære produkter, sikre, at produkter, der indeholder værdifulde og knappe
materialer, genbruges effektivt og så længe som muligt, inden de bliver til affald, og ved at
indarbejde kriterier, der fremmer reparationsmuligheder, genanvendelighed og genanvendt
indhold. Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter vil kort sagt i væsentlig
grad fremme vores mål om en ren, dekarboniseret og ressourceeffektiv EU-økonomi.
1.2. Bidrag til målene om forenkling og reduktion af byrder
Denne arbejdsplan er den første, der anvender forordningen om miljøvenligt design for
bæredygtige produkters bredere anvendelsesområde på specifikke produkter. Den har til formål
at finde en balance mellem de potentielle positive miljøvirkninger af forordningen, dens evne til
at skabe resultater og behovet for at forenkle lovgivningen. Flere bestemmelser i forordningen
kræver udtrykkeligt, at Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af regler for miljøvenligt
design (herunder om rapportering), undgår at pålægge virksomheder, navnlig SMV'er, en
uforholdsmæssig stor administrativ byrde
6
.
Målet om forenkling er selve kernen i forordningen. Det vil forhindre handelshindringer og
skabe lige vilkår for virksomheder, der opererer på eller eksporterer til EU's indre marked, ved at
fastsætte harmoniserede krav til produkters bæredygtighed på EU-plan, der gælder i alle
medlemsstater, hvilket igen vil mindske deres administrative byrde.
I arbejdsplanen udpeges det første sæt nøgleprioriteter med henblik på at opbygge erfaring og
den kapacitet, der er nødvendig for, at forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige
produkter kan nå sit fulde lovgivningsmæssige potentiale, i partnerskab med medlemsstaternes
myndigheder. Sideløbende hermed baner arbejdsplanen vej for at dække flere produktgrupper i
fremtiden ved at gennemføre indledende screeningsundersøgelser og detaljerede vurderinger af
de potentielle virkninger og forbedringer. Denne tilgang bidrager til at fastholde tilsagnene om at
udstede nye lovgivningsmæssige foranstaltninger, og den mindsker risikoen for forsinkelser og
bidrager til et stabilt erhvervsklima.
Opbygningen af erfaringer omfatter metodologiske aspekter, navnlig vedrørende CO
2
-
regnskaber, hvor gennemførelsen af arbejdsplanen vil bidrage til målet i meddelelsen om aftalen
om ren industri, der går ud på at forenkle og harmonisere CO
2
-regnskabsmetoder i
komplementaritet med det frivillige mærke, der også blev bebudet i aftalen om ren industri.
4
5
6
COM (2025) 85 final.
COM (2025) 125 final.
Navnlig artikel 5, 7, 13, 16, 36, 39, 47 og 60 i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter.
2
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0004.png
1.3. Med udgangspunkt i succeshistorien om miljøvenligt design og energimærkning
Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter bygger på den tilgang, som det
lykkedes at udvikle under EU's
nuværende ramme for miljøvenligt design og
energimærkning, der nu har eksisteret i henholdsvis to og tre årtier.
Det anslås
7
, at der med de nuværende krav til miljøvenligt design og energimærkning er opnået
en
12 % reduktion i det endelige energiforbrug i 2023.
Dette er mere end Belgiens og
Tjekkiets kombinerede endelige energiforbrug, svarende til
145 mio. ton mindre CO
2
det år. I
2020 skønnes kravene også at have ført til en stigning på
346 000
arbejdspladser, og
omkostningsbesparelser på mellem 182 EUR og 266 EUR pr. husstand, der skønnes at stige til
mellem 473 EUR og 736 EUR pr. husstand senest i 2030. Det har også båret frugt for
erhvervslivet:
93 % af forbrugerne genkender energimærket,
når de køber mærkede
produkter, og leverandører og detailhandlere har oplevet en stigning i efterspørgslen efter
produkter med højere ydeevne (hvilket hjælper forbrugerne med at indregne mere end blot
købsomkostningerne). Endelig har denne ramme fremmet mere energieffektive
produktionsmønstre på verdensplan, og den har tilskyndet mange tredjelande til at indføre
lignende lovgivning.
Det tilstræbes gennem forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter at
gentage denne succes i større målestok og samtidig bevare de tætte synergier, der er opnået
med rammen for energimærkning.
Forordningen vil gøre det muligt at fastsætte krav til
miljøvenligt design for en meget bredere vifte af produkter
8
. Kravene kan dække to aspekter:
produktets ydeevne
(f.eks. holdbarhed, tilgængelighed af reservedele, minimumsindhold af
genanvendt materiale) og/eller
produktinformation
(f.eks. vigtige produktegenskaber, CO
2
-
fodaftryk/miljøaftryk). Produktoplysninger vil hovedsagelig blive stillet til rådighed gennem det
digitale produktpas eller, for produkter med energimærker, via det europæiske produktregister
for energimærkning (EPREL). Kravene til miljøvenligt design vil blive fastsat ved hjælp af
delegerede retsakter for hvert enkelt produkt eller horisontalt for forskellige grupper af ensartede
produkter. Kommissionen vil i forbindelse med udarbejdelsen af krav til miljøvenligt design
være særlig opmærksom på SMV'ernes behov, navnlig mikrovirksomheder og små
midcapselskaber, og den vil yde skræddersyet støtte i overensstemmelse med artikel 22 i
forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter.
2.
P
RODUKTER
,
DER SKAL PRIORITERES I ARBEJDSPLANEN FOR
2025-2030
2.1.
Lovkrav
I forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter fastsættes kriterier for
prioritering af produkter og inddragelse heraf i arbejdsplaner, der dækker mindst tre år. Hvorvidt
sådanne kriterier skal inddrages i arbejdsplanen, bestemmes ud fra deres potentiale til at bidrage
til EU's klima-, miljø- og energieffektivitetsmål. Der skal i forordningen skal også tages hensyn
til faktorer såsom eventuelle huller i EU-retten, produktydelse, salgsmængde og handel,
virkninger i hele værdikæden og behovet for at revidere eksisterende krav.
7
8
2024 Ecodesign Impact Accounting,
https://europa.eu/!THcmy4.
Artikel 1, stk. 2, i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter.
3
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0005.png
For denne første arbejdsplan blev prioriteterne fastsat i selve forordningen (artikel 18): jern og
stål, aluminium, tekstiler, navnlig beklædning og fodtøj, møbler, herunder madrasser, dæk,
vaske- og rengøringsmidler, maling, smøremidler, kemikalier, energirelaterede produkter og
IKT-produkter og anden elektronik. Forordningen giver imidlertid Kommissionen en vis
skønsbeføjelse til at udelade nogle af disse produkter eller tilføje nye produkter, hvis den giver
en begrundelse herfor.
Arbejdsplanen for forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter indeholder
også en liste over produkter, der skal prioriteres med henblik på energimærkning i
overensstemmelse med
rammeforordningen om energimærkning
9
. Ældre mærker skal i
henhold til denne forordning nyskaleres og ajourføres for at afspejle markedsudviklingen og den
teknologiske udvikling.
For at afspejle varigheden af Kommissionens og Parlamentets mandat og skabe større
forudsigelighed for virksomhederne
foreslår Kommissionen en femårig arbejdsplan for
forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter og energimærkning (fra
2025 til 2030) med en midtvejsevaluering efter tre år (i 2028).
2.2.
Evidensbaseret, inkluderende og gennemsigtig proces for forudsigelige
resultater
Udvælgelsen af prioriterede produkter understøttes af en grundig teknisk analyse
10
, herunder en
omfattende høringsproces med deltagelse af interessenter, herunder medlemsstaterne.
Denne proces omfattede en bred offentlig høring
11
, der fandt sted i 2023, og forelæggelse og
drøftelse af udkastet til arbejdsplan på det første møde i
forum for miljøvenligt design den 19.
februar 2025.
De
mere end 200 deltagere, der deltog
(på stedet og online), repræsenterede
forskellige erhvervssektorer, akademikere, NGO'er og internationale partnere samt
medlemsstater og EØS-lande
12
. Feedbacken fra høringen blev gennemgået omhyggeligt i
forbindelse med færdiggørelsen af denne arbejdsplan.
Efter den forberedende proces, der er beskrevet i det foregående afsnit, vil den første arbejdsplan
omfatte
fire færdige produkter, to mellemprodukter
og
to retsakter, der fastsætter
horisontale krav,
samt en liste over omfattende arbejde, der er udarbejdet og videreført fra den
seneste arbejdsplan for miljøvenligt design og energimærkning
13
.
9
10
11
12
13
Forordning (EU) 2017/1369 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv
2010/30/EU.
https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC138903.
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13682-New-product-priorities-for-
Ecodesign-for-Sustainable-Products/public-consultation_da.
Medlemsstaternes ekspertgruppe
mødtes desuden den 21. februar 2025 for at indhente specifikke synspunkter
fra medlemsstaterne og EØS-landene. Se relaterede dokumenter her:
https://ec.europa.eu/transparency/expert-
groups-register/screen/meetings/consult?lang=da&meetingId=59861&fromExpertGroups=3969.
https://energy.ec.europa.eu/publications/ecodesign-and-energy-labelling-working-plan-2022-2024_da.
4
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0006.png
2.2.1. Nye produkter, der skal indgå i arbejdsplanen
Produkt/
foranstaltning
JRC-
rang-
liste
1.
Interessenternes
holdning
Markedsstørrelse
(EU)
Slutprodukter
Tekstiler/beklædning
Høj støtte
78 mia. EUR (ud af
142 mia. EUR for
alle tekstiler og
fodtøj
i
markedsstørrelse,
2019)
Stort potentiale for at forlænge
produkters
levetid
og
materialeeffektiviteten og mindske
indvirkningen
på
vand,
affaldsproduktion, klimaændringer
og
energiforbrug.
Oplysningskravene i forordningen
om
miljøvenligt
design
for
bæredygtige produkter vil fungere i
synergi med forordningen om
mærkning af tekstiler, som i
øjeblikket er under revision.
Stort potentiale til at forbedre
aspekter af ressourceanvendelse,
hvor virkningerne af produktion og
forsyning af materialer ofte er den
største bidragyder på tværs af
forskellige
miljøpåvirkningskategorier (f.eks.
klimaændringer,
forsuring
og
eutrofiering) og affaldsproduktion.
Positiv indvirkning på andre
kategorier såsom luft, jord og
biodiversitet.
Selv om det allerede er reguleret i
andre EU-retsakter (herunder
forordning (EU) 2020/740) om
mærkning af dæk, er der mulighed
for
at
forbedre
genanvendeligheden
og
genanvendt indhold samt afbøde
risici
i
forbindelse
med
affaldshåndtering af udtjente dæk.
Stort potentiale for at forbedre
affaldsproduktion,
levetidsforlængelse
og
materialeeffektivitet.
Stort potentiale for at forbedre
virkningerne på klimaændringer,
energiforbrug, vand og luft og for
at styrke EU's modstandsdygtighed,
strategiske
autonomi
og
teknologiske
innovation.
Foranstaltningerne i forordningen
om
miljøvenligt
design
for
bæredygtige produkter vil supplere
det grønne stålmærke, der blev
bebudet i aftalen om ren industri,
samt eksisterende miljø- og
2027
Forbedringspotentiale
Vejledende
tidsplan for
vedtagelse
Møbler
2.
Støtte
140
mia.
(2021)
EUR
2028
Dæk
3.
Høj støtte
45 mia. EUR (2021)
2027
Madrasser
4.
Høj støtte
10 mia. EUR (2022)
2029
Mellemprodukter
Jern og stål
1.
Høj støtte
152
mia.
(2023)
EUR
2026
5
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0007.png
Aluminium
4.
Støtte
40 mia. EUR (2019)
klimaforanstaltninger vedrørende
stålprodukter
og
-produktion
såsom ETS og CBAM.
Potentiale
for
at
forbedre
virkningerne på klimaændringer,
energiforbrug,
luft,
vand,
biodiversitet, jordforurening og
råstoffer.
Ved
at
inddrage
sekundære
materialer
under
fremstillingen
kan
drivhusgasemissioner
reduceres
med op til 11 gange. Aluminium er
et af de metaller, der har det
største
potentiale
for
genanvendelighed og for at øge
EU's
forsyningsmodstandsdygtighed.
Foranstaltninger
under
forordningen
om
miljøvenligt
design for bæredygtige produkter
forventes at supplere eksisterende
miljø- og klimaforanstaltninger
vedrørende aluminiumsprodukter
og -produktion såsom ETS og
CBAM.
Stort potentiale for forbedring;
Øget cirkularitet for (kritiske)
råstoffer,
klimaændringer
og
målrettede krav til holdbarhed
(pålidelighed) kan også medtages
alt
efter
foranstaltningens
anvendelsesområde og dækning
med
hensyn
til
ressourceanvendelse.
Anvendelsesområdet, der skal
præciseres
under
den
forberedende undersøgelse, kan
omfatte produkter som f.eks.
forbrugerelektronik
og
små
husholdningsapparater.
Stort potentiale for forbedringer
afhængigt af foranstaltningens
nøjagtige anvendelsesområde og
dækningen af ressourceforbruget,
øget cirkularitet for (kritiske)
råstoffer,
klimaændringer
og
affaldsforebyggelse.
2027
Horisontale krav
Reparerbarhed
(herunder
scoreberegning)
Ikke
releva
nt
Høj støtte
Ikke relevant
2027
Genanvendt indhold
og genanvendelighed
af
elektrisk
og
elektronisk udstyr
Ikke
releva
nt
Støtte
Ikke relevant
2029
Informations- og kommunikationsteknologier (IKT-produkter)
er ikke anført ovenfor, men
de er medtaget i den første arbejdsplan, da de vil blive omfattet af arbejdet med at udarbejde de
to horisontale krav. Nogle specifikke IKT-produkter vil blive omfattet af det arbejde med
energirelaterede produkter, der drøftes i det følgende afsnit.
Den særlige situation for
mellemprodukter
skal tages i betragtning, når der fastsættes krav til
miljøvenligt design. Reguleringen af disse produkter kan få konsekvenser, ikke blot for
6
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0008.png
fremstillingen af mellemprodukter, men også for alle de slutprodukter, som mellemprodukterne
bruges til at fremstille. Dette kræver en omhyggelig vurdering af de potentielle virkninger på
relevante markeder, herunder virkninger på markeder for slutprodukter, for at undgå negative
konsekvenser i efterfølgende produktionsled, navnlig for producenter af slutprodukter, der har
regulerede mellemprodukter som komponenter
14 15
. De muligheder, der undersøges for at
mindske denne risiko, omfatter kun fastsættelse af
oplysningskrav.
Muligheden for at medtage
udvalgte slutprodukter, der indeholder mellemprodukter i store mængder, i anvendelsesområdet
for de tilsvarende delegerede retsakter vil også blive overvejet nøje. Der vil desuden i analysen
blive set på pålideligheden af og omkostningerne forbundet med de tilknyttede
kontrolmekanismer.
Ved definitionen af
horisontale krav,
der gælder for en bred vifte af produkter med lignende
egenskaber med hensyn til specifikke aspekter, hvor dette er teknisk muligt, vil ethvert
produktspecifikt aspekt, der kan blive berørt af de horisontale regler, blive nøje overvejet for at
identificere og løse eventuelle afvejninger mellem produktaspekter. Denne nye tilgang til
fastsættelse af regler for miljøvenligt design vil blive indført progressivt i en trinvis
fremgangsmåde, hvor der bygges videre på de indledende erfaringer.
2.2.2. Energirelaterede produkter
Energirelaterede produkter, herunder dem, der allerede er reguleret i henhold til direktivet om
miljøvenligt design, vil i fremtiden blive reguleret under forordningen om miljøvenligt design for
bæredygtige produkter. Arbejdsplanen for miljøvenligt design og energimærkning for 2022-2024
omfatter 35 produkter, og der er dokumenteret betydelige fremskridt med gennemførelsen af
denne plan i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
16
. Forordningen
om miljøvenligt design for bæredygtige produkter fastsætter for 19 af disse produkter en
overgangsperiode indtil den 31. december 2026
17
, i henhold til hvilken foranstaltningerne fortsat
er omfattet af direktivet om miljøvenligt design.
Kommissionen mener, at analysen af potentialet for forbedring stadig er gyldig for de resterende
16 produkter. For de fleste af disse produkter har Kommissionen allerede påbegyndt de
nødvendige forberedelser. Af effektivitetshensyn overføres disse 16 produkter derfor til
arbejdsplanen for 2025-2030.
14
15
16
17
Dette omfatter potentielle "lækageeffekter", der fører til en stigning i importen af slutprodukter, der indeholder
de pågældende mellemprodukter, for at omgå deres anvendelse, som kun reguleres på mellemniveau. Der pågår
i øjeblikket en undersøgelse for at vurdere en lignende risiko i forbindelse med CBAM.
For nogle sektorer såsom forsvar og sikkerhed, rumsektoren og medicinsk udstyr skal der f.eks. foretages en
omhyggelig evaluering for at sikre, at slutprodukternes ydeevne ikke kompromitteres under hensyntagen til
deres specifikke anvendelser (i overensstemmelse med betragtning 19 i forordningen om miljøvenligt design for
bæredygtige produkter).
[SWD(2025) 112].
I artikel 79 opregnes disse som: solcellepaneler, anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og
brugsvandsopvarmning, vandvarmere, produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel, klimaanlæg,
herunder luft-til-luft-varmepumper og komfortventilatorer, kedler til fast brændsel, ventilationsenheder til
luftopvarmning og køleprodukter, støvsugere, apparater til madlavning, vandpumper, industriventilatorer,
cirkulationspumper,
eksterne
strømforsyninger,
computere,
servere
og
datalagringsprodukter,
effekttransformere, professionelt køleudstyr og billedbehandlingsudstyr.
7
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0009.png
Følgende 16 produkter overføres og medtages i den første arbejdsplan for forordningen om
miljøvenligt design for bæredygtige produkter.
Energirelaterede produkter
Lavtemperaturenheder
Skærme
Opladere til elektriske køretøjer
Husholdningsopvaskemaskiner
Husholdningsvaskemaskiner og vaske-/tørremaskiner til
husholdningsbrug
Professionelle vaskerimaskiner
Professionelle opvaskemaskiner
Elektriske motorer og frekvensomformere
Køle/fryseapparater (herunder husholdningskøleskabe og -frysere)
Køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg
Lyskilder og (kun til miljøvenligt design) separate styreanordninger
Svejseapparater
Mobiltelefoner og tabletter
Produkter til lokal rumopvarmning
Nyt
produkt:
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Krav til
miljøvenligt
design
Nej
Ja
Angives
nærmere:
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Energimærke
Vejledende tidsplan
Ja
Ja
Angives
nærmere:
Ja
Ja
Angives
nærmere:
Angives
nærmere:
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Vedtaget: 2026
Vedtaget: 2027
Vedtaget: 2028
Vedtaget: 2026
Vedtaget: 2026
Vedtaget: 2026
Vedtaget: 2026
Vedtaget: 2028
Vedtaget: 2028
Vedtaget: 2028
Vedtaget: 2029
Vedtaget: udgangen af 2030
Vedtaget: udgangen af 2030
Energimærke: vedtagelse
2026
Krav til miljøvenligt design:
Vedtaget: medio 2030
Vedtaget: udgangen af 2030
Vedtaget: udgangen af 2030
i
Tørretumblere
Forbrug i standby-tilstand og slukket tilstand
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
2.2.3. Produkter, der ikke er omfattet af den første arbejdsplan
Følgende produkter, der er anført i artikel 18 i forordningen om miljøvenligt design for
bæredygtige produkter, er på grundlag af ovennævnte vurderingsmetode, de tilgængelige
ressourcer og nedenstående begrundelser ikke medtaget i den første arbejdsplan for miljøvenligt
design for bæredygtige produkter. Det foreslås imidlertid at indlede arbejdet med nogle få af
produkterne på denne liste ved at afholde undersøgelser og derefter anvende
midtvejsevalueringen efter tre år til at revurdere situationen.
For
vaske- og rengøringsmidler, maling og smøremidler
viser JRC's undersøgelse af nye
produktprioriteter, at disse produktgrupper har lavere effekt og lavere forbedringspotentiale end
de slutprodukter, der er udvalgt i denne arbejdsplan. Den åbne offentlige høring viste også et
relativt lavere støtteniveau for disse produkter end for de slutprodukter, der prioriteres i denne
arbejdsplan.
8
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0010.png
Fodtøj
er i en anden produktkategori end tekstiler på grund af den særlige anvendelse af
materialer, produktfunktionalitet og forsyningskæder. Det har også mindre indvirkning end listen
over prioriterede slutprodukter. I betragtning af betydningen af disse virkninger og den
potentielle anvendelse af krav til miljøvenligt design i forbindelse med miljøgraduering af
gebyrer for udvidet producentansvar for fodtøj i henhold til affaldsrammedirektivet, vil der
imidlertid blive bestilt en undersøgelse under gennemførelsen af denne arbejdsplan. I
undersøgelsen evalueres potentialet for at forbedre den miljømæssige bæredygtighed af fodtøj i
henhold til forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, og undersøgelsen
afsluttes inden udgangen af 2027.
Produktgruppen
kemikalier
var højt rangeret i JRC's undersøgelse med hensyn til store
virkninger og et stort forbedringspotentiale. Der blev også udtrykt støtte til at medtage
kemikalier på listen ved den åbne offentlige høring, men det er en meget kompleks
produktgruppe, som i JRC's undersøgelse blev vurderet at være et mellemprodukt, idet der
fokuseredes på organiske og uorganiske kemikalier i store mængder. Kemikalieproduktgruppens
anvendelsesområde forstås imidlertid almindeligvis som værende meget bredere, og den
overlapper med andre segmenter såsom petrokemiske produkter, polymerer, specialkemikalier
og plast. I betragtning af denne kompleksitet vil der inden udgangen af 2025 blive iværksat en
undersøgelse for mere præcist at definere de potentielle kemikalier, der er omfattet, samt et eller
flere potentielle fokusområder vedrørende forbedringer af produktaspektet for en eller flere
fremtidige delegerede retsakter vedrørende kemikalier (herunder polymerer og plast), som det
skal overvejes at medtage i revisionen af denne eller en efterfølgende arbejdsplan.
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige
produkter kan Kommissionen på et hvilket som helst tidspunkt fastsætte krav til miljøvenligt
design for produktgrupper, der ikke er omfattet af arbejdsplanen. For
elektriske koblingsanlæg
vil Kommissionen f.eks. nøje overvåge udviklingen i henhold til forordning (EU) 2024/573 om
fluorholdige drivhusgasser
18
, inden det overvejes at fastsætte krav til miljøvenligt design.
3.
S
TØTTETEKNOLOGIER
3.1.
Den internationale dimension – integreret i alle faser af processen
Fremtidige regler i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter kan have
betydelige konsekvenser på internationalt plan, da alle varer, der markedsføres i EU, herunder
import, skal opfylde de nye standarder (som de gør i henhold til direktivet om miljøvenligt
design). Processen med at udvikle krav til miljøvenligt design skal derfor baseres på en detaljeret
vurdering og forståelse af konsekvenserne for tredjelande.
Kommissionen vil sørge for, at der i de forberedende undersøgelser og konsekvensanalyser
foretages en vurdering af internationale dimensioner, der er forholdsmæssig, systematisk
og af høj kvalitet,
for at sikre, at der forinden og i god tid er en dyb forståelse af indvirkningen
på tredjelandsoperatører, at det står i et rimeligt forhold til målet, og at det er i overensstemmelse
18
EUT L, 2024/573, 29.2.2024, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2024/573/oj.
9
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0011.png
med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering
19
. Rettidig kommunikation og opsøgende
arbejde i denne henseende vil være afgørende for samarbejdet med EU's partnerlande, navnlig
via EU-delegationerne. Der vil på det grundlag blive planlagt og forberedt foranstaltninger for at
støtte EU's partnere i at opfylde de skærpede krav til miljøvenligt design.
3.2.
Oplysninger om alle dele af værdikæden: det digitale produktpas
En af grundpillerne i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter er
det
digitale produktpas.
Alle produkter, for hvilke der vedtages foranstaltninger vedrørende
miljøvenligt design, vil have et digitalt produktpas, medmindre der findes et alternativt digitalt
system med tilsvarende oplysninger, f.eks. EPREL-databasen
20
over energirelaterede produkter,
der er forsynet med et energimærke. Dette vil åbne op for dataadgang for virksomheder,
forbrugere og offentlige myndigheder efter need-to-know-princippet på grundlag af åbne, ikke-
proprietære internationale standarder. Kommissionen har indledt standardiseringsprocessen for at
fastsætte regler om databærere, infrastruktur og datainteroperabilitet, som er nødvendige for at
kunne udvikle produktpassystemet. De oplysninger, der skal indsamles og gøres tilgængelige i
det digitale produktpas, vil blive opført i produktspecifikke delegerede retsakter i henhold til
forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter og eventuelt i henhold til anden
lovgivning, hvor det er relevant. Det digitale produktpas vil sikre sporbarhed i hele værdikæden,
efter at produktet er bragt i omsætning. Det kan fremme den frivillige anvendelse af
sporbarhedsløsninger, der kan stimulere markedsudviklingen og fremme bæredygtig handel uden
for EU's grænser. Oplysninger om materialesammensætning og eventuelle problematiske stoffer
i produktet medtages sammen med oplysninger om, hvordan det kan anvendes, genanvendes og
bortskaffes på sikker vis. Dette vil
give mulighed for end-to-end-styring af produktets
livscyklus.
3.3.
Forbedring af forbrugernes stilling: klare og informative mærker
Der fokuseres i høj grad på produktinformation i forordningen om miljøvenligt design for
bæredygtige produkter. Der er behov for oplysningskrav for at hjælpe forbrugerne med at træffe
informerede valg og fremme den adfærdsændring, der på effektiv vis kan frigøre de
miljømæssige bæredygtighedsfordele ved forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige
produkter ud over det niveau, der udelukkende kan opnås ved at regulere minimumsydeevnen.
Det fremgår tydeligt af den nuværende
energimærkning,
som forbrugerne i høj grad anerkender
med hensyn til at give solide og pålidelige oplysninger som hjælp til købsbeslutninger. Den er
almindeligt anerkendt og anvendes i stigende grad via QR-links fra mærket til EPREL-databasen
med næsten to millioner modeller, der er registreret af over 3 000 verificerede leverandører.
Energimærkerne vil fortsat blive anvendt som standardløsning for relevante energirelaterede
produkter, medmindre det efter en omhyggelig vurdering konkluderes, at de ikke kan give
forbrugerne de mest relevante oplysninger.
19
20
https://commission.europa.eu/law/law-making-process/better-regulation/better-regulation-guidelines-and-
toolbox_da.
Det europæiske produktregister for energimærkning.
10
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0012.png
For andre produkter, der indgår, vil der generelt blive givet oplysninger i det digitale produktpas.
Nogle produkter kan også være forsynet med en
mærkning
i tilknytning til
forordningen om
miljøvenligt design for bæredygtige produkter
og/eller andre mærker, der er omfattet af
specifik EU-lovgivning, såsom forordningen om mærkning af tekstiler, som i øjeblikket er under
revision. Disse mærker vil give klare og troværdige oplysninger om relevante produktegenskaber
eller ydeevne såsom CO
2
-fodaftryk, vandforbrug, holdbarhed, reparationsmuligheder eller
genanvendelighed. Kommissionen vil indføre et harmoniseret mærke for handelsmæssige
garantier for holdbarhed i overensstemmelse med direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i
den grønne omstilling
21
. Dette vil være et nyt produktmærke for producenter, der er villige til at
fremme holdbarheden af deres produkter, og for forbrugere, der er interesserede i at vælge
produkter med en længere levetid.
3.4.
Udvikling af førende markeder: grønne offentlige indkøb
Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter giver mulighed for at fastsætte
obligatoriske minimumskrav til offentlige udbud i ad hoc-gennemførelsesretsakter, når de
produkter, der reguleres af delegerede retsakter i tilknytning til forordningen, er relevante for
offentlige indkøbere, og de rent økonomisk er i stand til at købe de bedste miljømæssigt
bæredygtige produkter. Disse foranstaltninger er udformet med henblik på at fremme
etableringen af førende markeder, stimulere investeringer og hjælpe EU's industri med at
forbedre sin konkurrenceevne i overensstemmelse med målene i den rene industriaftale.
Kommissionen vil vurdere mulighederne for at fastsætte disse minimumskrav til offentlige
indkøb for de produkter, der prioriteres i arbejdsplanen, og samtidig vurdere de specifikke krav
til miljøvenligt design for de samme produkter.
Selv om der er tale om to særskilte retsakter, er den delegerede retsakt, der fastsætter krav til
miljøvenligt design, og gennemførelsesretsakten, der fastsætter krav til offentlige udbud, tæt
forbundne, fordi de produktaspekter, der indgår i begge retsakter, skal være de samme.
Kommissionen vil derfor undersøge og vurdere foranstaltningerne samlet og gennemføre de to
vedtagelsesprocedurer parallelt. For energimærkede produkter fastsætter rammeforordningen om
energimærkning og direktivet om energieffektivitet tilsammen allerede krav, der knytter
offentlige indkøb til energimærkningsklassen
22
.
4.
F
ORUDSÆTNINGER FOR EN VELLYKKET GENNEMFØRELSE
4.1.
Samarbejde med medlemsstaterne om at udføre markedsovervågning
Effektiv markedsovervågning er afgørende for at sikre, at kravene til miljøvenligt design og
energimærkning gennemføres, at de forventede fordele realiseres, at der sikres lige vilkår for
21
22
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2005/29/EF
og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre
beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning (EØS-relevant tekst).
Se afsnit 6 i Kommissionens henstilling (EU) 2024/1716 af 19. juni 2024 om retningslinjer for fortolkningen af
artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 for så vidt angår energiforbruget i
den offentlige sektor, renovering af offentlige bygninger og offentlige udbud.
11
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0013.png
virksomhederne, at forbrugerne får pålidelige produktoplysninger, og at de fastlagte rammer
skaber tillid.
Markedsovervågning er en national kompetence med Kommissionen i en støttende og
koordinerende rolle
23
. Den tilgængelige dokumentation
24
indikerer, at graden af manglende
overholdelse er betydelig, hvilket medfører, at ca. 10 % af fordelene ikke realiseres. Manglende
overholdelse i forbindelse med onlinesalg er særligt udbredt og udfordrende at håndtere, især ved
salg på onlineplatforme uden for EU. Der vil opstå nye udfordringer, efterhånden som der
indføres nye produkter og nye typer krav. Dette antyder, at enhver udbygning af de statsmidler,
der anvendes til markedsovervågning, vil være yderst omkostningseffektiv.
Betydningen af en styrket håndhævelse for at opretholde markedsintegriteten er fremhævet i
"Letta-rapporten"
25
. I "Draghi-rapporten"
26
anbefales det også, at EU i højere grad bør støtte
medlemsstaterne i at gennemføre en effektiv markedsovervågning og gennemføre EU-reglerne,
og den henviste udtrykkeligt til miljøvenligt design og energimærkning.
Kommissionen har til hensigt at samarbejde med de nationale myndigheder om at intensivere
indsatsen på dette område for at imødekomme disse behov og som bebudet i handlingsplanen for
prisoverkommelig energi
27
. Den vil f.eks. regelmæssigt indkalde forummet for miljøvenligt
design for at undersøge "effektiviteten
af de etablerede markedsovervågningsmekanismer"
og
drøfte eventuelle behov for tilpasning eller forstærkning. Kommissionen vil fortsat støtte de
nationale markedsovervågningsmyndigheder gennem Ecodesign Administrative Cooperation
Group og arbejdsprogrammet for det europæiske netværk for produktoverensstemmelse,
herunder samarbejde med toldmyndighederne. Kommissionen understøtter IT-værktøjer såsom
informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning og EPREL for at lette deres
arbejde.
Ud over disse administrative støtteforanstaltninger finansierer Kommissionen den samordnede
indsats EEPLIANT4 på 8 mio. EUR for medlemsstaternes myndigheder, der dækker seks
produktgrupper i perioden 2024-2028. Den vil også fortsat støtte industriens egne bestræbelser
på at overholde reglerne. Dette omfatter portalen for energieffektive produkter
28
, en særlig
postkasse, ofte stillede spørgsmål, vejledninger og projektet "ComplianceServices" på 2,4 mio.
EUR. Toldmyndighederne spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte gennemførelsen af
importpolitikker i lyset af tilgængeligheden af oplysninger fra det digitale produktpas i
forbindelse med toldprocesser. I forbindelse med e-handel er der desuden behov for en
integreret, datadrevet tilgang til samarbejde mellem told- og markedsovervågningsmyndigheder
med fokus på en strategisk indsats mod forsyningskæder, der ikke overholder reglerne.
23
24
25
26
27
28
Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse.
Det gælder f.eks.
https://www.eca.europa.eu/da/publications?did=52828.
Enrico Letta,
Much more than a market,
April 2024.
Mario Draghi,
The future of European competitiveness,
September 2024.
https://energy.ec.europa.eu/publications/action-plan-affordable-energy-unlocking-true-value-our-energy-union-
secure-affordable-efficient-and_da.
https://energy-efficient-products.ec.europa.eu/index_da.
12
 kom (2025) 0187 - Ingen titel
3029523_0014.png
4.2.
Forebyggelse af destruktion af usolgte varer
Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter giver Kommissionen mulighed
for at ajourføre listen over produkter, for hvilke der gælder et forbud mod destruktion af usolgte
produkter, og medtage de produkter, som det overvejes at indføre et forbud for, i arbejdsplanerne
for forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter.
Kommissionen har ikke til
hensigt at anvende denne bestemmelse i forbindelse med den første arbejdsplan for
forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter.
Det er for tidligt, fordi den
viden, der er opnået ved at gennemføre den obligatoriske offentliggørelse af oplysninger om
destruktion af usolgte forbrugerprodukter (som vil danne grundlag for eventuelle forbud i
fremtidige arbejdsplaner), endnu ikke er tilgængelig.
5.
K
ONKLUSION
Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter blev oprettet for at forbedre den
miljømæssige bæredygtighed af produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, ved at
reducere produkternes samlede CO
2
-fodaftryk og miljøaftryk i hele deres livscyklus og for at
muliggøre fri bevægelighed for bæredygtige produkter på det indre marked.
Denne arbejdsplan er et første vigtigt skridt i retning af dette mål. De nye slut- og
mellemprodukter, der skal reguleres årligt, tegner sig for over 1 billion EUR i årligt salg på EU-
markedet – ca. 600 mia. EUR i energirelaterede produkter
29
og næsten 500 mia. EUR i nye
produkter inden for det bredere anvendelsesområde under forordningen om miljøvenligt design
for bæredygtige produkter
30
. De tegner sig også for en betydelig del af miljøvirkningerne af EU's
forbrug – ca. 31 % af virkningerne af klimaændringerne og 34 % af forbruget af fossile
ressourcer (plus andre virkninger) af kurven af produkter, der repræsenterer det samlede forbrug
i EU
31
. Besparelse af energi og andre ressourcer, herunder gennem tiltag til at forlænge
produkternes levetid, vil reducere unødvendige forbrugerudgifter og spare penge til andre
formål.
Denne arbejdsplan vil bidrage til aftalen om ren industri og EU's konkurrenceevnekompas ved at
sætte ambitionsniveauet på et tilstrækkeligt højt, men alligevel realistisk niveau, hvilket
understreger, at fremstillingssektorerne bør kunne kombinere konkurrenceevne med deres
omstilling til en kulstoffattig og bæredygtig produktion. Det vil også blive muligt for
interessenterne at blive inddraget i processen med at fastsætte regler, idet der bygges videre på
den succes, der er opnået med rammen for miljøvenligt design og energimærkning.
29
30
31
Se
2024 Ecodesign Impact Accounting status report.
Se
tabellen
i
afsnit
2.2.2.
(kilde:
Det
Fælles
https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC138903).
Ajourført på grundlag af ovennævnte rapport fra Det Fælles Forskningscenter.
Forskningscenter
(JRC)
13