Lahti, 20. oktober 2006 (uformelt topmøde)

EU’s stats- og regeringschefer mødtes den 20. oktober 2006 i Lahti for at drøfte energi og innovation. De vigtigste emner for mødet var de eksterne forbindelser på energiområdet og en innovationsstrategi for EU.

Om mødet

Kommissionen har offentliggjort to bidrag til topmødet. Der er tale om et oplæg vedrørende forbindelserne med tredjelande på energiområdet (KOM (2006) 0590) samt en meddelelse om en bredt funderet innovationsstrategi for Europa (KOM (2006) 0589).

Ruslands præsident, Vladimir Putin, deltog i middagen, hvor der var fokus på det strategiske partnerskab med Rusland (herunder samarbejde på energiområdet).

Der var desuden drøftelser af blandt andet fleksibilitet og tryghed på arbejdsmarkedet ”flexicurity” og integration.

Yderligere information

Europaudvalgets bilag

Statsministerens forelæggelse for Europaudvalget forud for det uformelle topmøde

Statsministerens afrapportering fra det uformelle topmøde