Den højtstående repræsentant
|
Med Amsterdamtraktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, blev bestemmelserne for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) revideret. For at gøre EU's udenrigspolitik mere fremtrædende indførte man i den forbindelse posten som højtstående repræsentant for FUSP'en.
|
Delt kompetence
|
EU har et såkaldt kompetencekatalog, der siger noget om, hvor meget EU kan bestemme. Det deler de politiske områder op i tre kategorier: enekompetence, delt kompetence og supplerende kompetence. Inden for de områder, hvorpå der er delt kompetence, kan både EU og de enkelte medlemsstater lave love.
|
Direktiv
|
Et direktiv er en bindende EU-retsakt. Det er dog kun bindende, hvad det tilsigtede mål angår, og medlemslandene bestemmer selv, med hvilke midler et direktiv skal gennemføres i national ret.
|
Den Europæiske Investeringsbank
|
EIB er Den Europæiske Investeringsbank er ejet af de 27 EU-lande.
|
Det indre marked
|
Det indre marked blev indført ved Den Europæiske Fælles Akt, der trådte i kraft den 1. juli 1987. Aftalen indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital.
|
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
|
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, EØSU, er et rådgivende organ for Den Europæiske Union. Udvalget blev oprettet i 1957 og har nu 329 medlemmer fra de 27 medlemslande.
|
Det europæiske semester
|
Det europæiske semester udgør en ny tidsmæssig cyklus for samordningen af medlemslandenes økonomiske politikker.
|
Det Europæiske Råd
|
Det Europæiske Råd består af EU's stats- og regeringscheferne fra alle medlemslande samt en formand.
|
Den åbne koordinationsmetode
|
Den åbne koordinationsmetode supplerer EU's almindelige arbejdsformer (lovgivning og programmer).
|
Den sociale dialog
|
Den sociale dialog er indskrevet i Den Europæiske Fællesakt fra 1987 og forpligter Kommissionen til at videreudvikle dialogen med arbejdsmarkedets parter.
|
Den almindelige lovgivningsprocedure
|
Den almindelige lovgivningsprocedure er den mest anvendte beslutningsprocedure til vedtagelse af EU-lovgivning
|
Delegerede retsakter
|
Delegerede retsakter er retsakter, som Kommissionen har beføjelse til at formulere og vedtage uden om Europa-Parlamentet og Rådet. De bruges til at supplere eller foretage ændringer af visse ikke-væsentlige elementer i lovgivningen, så politikerne kan fokusere på de øvrige retsakters overordnede politiske retning.
|
Decharge
|
Decharge er en erklæring om godkendelse af forelagt regnskab.
|