Leksikon

Titel Teaser
Finanspagten Finanspagten – også kaldet europagten – er en aftale om budgetdisciplin og økonomisk koordinering, der bl.a. skal medvirke til at sikre holdbarheden af medlemslandenes offentlige finanser på lidt længere sigt.
Forbehold Efter det danske nej til Maastrichttraktaten den 2. juni 1992 indgik Danmark en særaftale med de øvrige 11 EU-lande i forbindelse med Edinburghafgørelsen den 11.-12. december 1992.
Forhandlingsoplæg Man siger, at en minister forelægger et forhandlingsoplæg for Europaudvalget, hvis der er vedtagelser af større rækkevidde, som udvalget skal tage stilling til.
Forligsudvalget Er et lovforslag ikke vedtaget efter andenbehandlingen, indkalder formanden for Rådet inden seks uger et forligsudvalg, der skal forsøge at skabe enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Forligsudvalget består af 28 repræsentanter fra Rådet, 27 medlemmer af Europa-Parlamentet og en repræsentant fra Kommissionen.
Forordning En forordning er en af de retsakter, der anvendes i EU-lovgivning. En forordning er almengyldig, dvs. at den ikke retter sig mod en bestemt personkreds eller institution.
Forsigtighedsprincippet Forsigtighedsprincippet kan bruges, når der er behov for et hurtigt indgreb. Der kan f.eks. være, hvis der opstår fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet.
Forstærket samarbejde I EU-sammenhæng taler man om et forstærket samarbejde, når nogle medlemslande vælger at arbejde tættere sammen på et område, end det er fastlagt i traktaterne. De øvrige medlemslande kan tilslutte sig senere.
Frontex Frontex blev indviet i 2005 og fungerer som EU’s grænseagentur. Frontex har i sig selv ingen operationelle beføjelser, men det er agenturets opgave at koordinere EU-landenes samarbejde om kontrollen af EU's ydre grænser.
FSFP FSFP står for EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på engelsk CSDP for Common Security and Defence Policy).
FUSP FUSP er forkortelsen for den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (på engelsk CFSP for Common Foreign and Security Policy).
Fælles beslutningsprocedure Den fælles beslutningsprocedure er det gamle navn for den mest brugte lovgivningsprocedure i EU-systemet. Siden Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, har den heddet den almindelige lovgivningsprocedure.
Fællesskabsmetoden Fællesskabsmetoden er en overstatslig beslutningsmetode, der er baseret på samspillet mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.
Førstebehandlingsaftale Når der skabes enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet under førstebehandlingen af et forslag vedtaget ved den almindelige beslutningsprocedure, kaldes det for en førstebehandlingssaftale eller en førstelæsningsaftale.
Din søgning gav 13 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200